RAPPORT. Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger. Projektrapport Maj 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT. Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger. Projektrapport Maj 2012"

Transkript

1 Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf Fax

2 Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2012

3 Titel : Større gasfyrede kedlers virkningsgrad, resultater fra feltmålinger Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Jan de Wit Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\737\53 Større kedlers virkningsgrad\rapport- Analyse\storekedlervirkgrad_FINAL_UDENFORSIDE.docx Sagsnavn : Større gasfyrede kedlers virkningsgrad, feltmålinger ISBN :

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Baggrund Større gasfyrede kedler, generelt Analysens resultater Datamaterialet Metode Virkningsgrad versus alder Virkningsgrad versus kedelstørrelse Forbrændingsforhold Sammenligning af ens kedler Sammenfatning Referencer... 18

5 DGC-rapport 2 1 Baggrund Der er ofte brug for viden omkring praktisk virkningsgrad for kedler. Denne viden bruges ved forsyningsanalyser, dimensionering og i forbindelse med miljøberegninger, herunder CO 2 -verifikation. For mindre kedler foreligger fabrikantoplysninger, afprøvninger og mærkningsordninger, der giver oplysninger herom. For større kedler foreligger fabrikantoplysninger for de kedler, der nu er på markedet. Dog er det her væsentligt, at kedlerne undertiden forsynes med brændere efter kundens valg, eller at der foretages anlægsspecifikke ændringer, som eksempelvis påbygning af eksterne røgkølere, isætning af retardere mv. En del af de større gasfyrede kedler, der er i drift i Danmark, er udgået af produktion, og fabrikantoplysninger lader sig sjældent finde. DGC har i denne rapport sammenstillet og analyseret måledata fra praktiske feltmålinger foretaget i perioden 2008 til 2012 på danske naturgasfyrede kedelenheder > 120 kw. Analysearbejdet er finansieret af gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer (FAU GI). Rapporten er udarbejdet af Jan de Wit, DGC, og kvalitetssikret af Steen D. Andersen, DGC.

6 DGC-rapport 3 2 Større gasfyrede kedler, generelt Med større gasfyrede kedler menes normalt kedler med en indfyret effekt over 120 kw (nedre brændværdi). Sådanne kedler anvendes til opvarmning i bolig-, kontor- og industriejendomme (såkaldte blokvarmeanlæg), på fjernvarmecentraler og til opvarmning i forbindelse med procesformål. Mange af kedlerne, der anvendes i Danmark, er opbygget som kanalrøgrørskedler, se Figur 1. Figur 1 Kanalrøgrørskedel, figur bragt med tilladelse fra Nyt Teknisk Forlag (Varmeståbi, /1/) I disse kedler sker forbrændingen i forbrændingsrummet (ildkanalen), og siden passerer de varme røggasser et antal rørsektioner (rørslag), hvor de slutafkøles. Brænderne, der anvendes, er gasblæseluftbrændere, hvor gas tilføres den korrekte mængde forbrændingsluft styret af en indbygget blæser i brænderen mv.

7 DGC-rapport 4 Figur 2 Gasblæseluftbrænder, figur bragt med tilladelse fra Nyt Teknisk Forlag (Gasståbi /2/) Varmeovergangen i kedlen kan øges ved at anvende brændere med kraftig rotation af flammen og/eller ved at isætte turbulatorer/retardere i røgrørssektionerne, sidste kan ses på Figur 3. Figur 3 Turbulatorer/retardere til forøgelse af varmeovergang i røgrørssektion Kanalrøgrørskedler er normalt ikke i sig selv bygget til kondenserende drift, og returvandet må derfor have en temperatur, så der ikke dannes kondens på kedlens vandkølede vægge. Dette klares vanligvis ved anvendelse af en kedelshunt, hvor en andel varmere fremløbsvand opblandes i kedelreturen umiddelbart inden indløb til kedel. Hermed øges også vandgennemstrømning i kedlen, hvorved risiko for lokal kogning mindskes. Hvis man ønsker kondenserende drift på kedelanlæg baseret på kanalrøgrørskedler, udføres dette oftest ved påbygning af en ekstern røgkøler/economizer umiddelbart efter kedlen, se Figur 4. Denne røgkøler skal

8 DGC-rapport 5 forsynes med så koldt returvand som muligt for at opnå størst afkøling af røgen og størst kondensation af røggassens vandindhold. Det efterfølgende aftræks- og skorstenssystem skal da naturligvis være i stand til at arbejde med kold og fugtig røggas. Figur 4 Installation af ekstern røgkøler på naturgasfyret kedelanlæg, figur bragt med tilladelse fra Nyt Teknisk Forlag (Varmeståbi /1/) En række mindre og mellemstore kedler er udført som støbejernskedler, se Figur 5. Til disse kedler er også udviklet turbulatorer/retardere for at forøge varmeovergangen. Også denne kedeltype anvender gasblæseluftbrænder. Der kan i lighed med kanalrøgrørskedler påbygges efterfølgende kondenserende røgkøler/economizer.

9 DGC-rapport 6 Figur 5 Støbejernskedel, figur bragt med tilladelse fra Nyt Teknisk Forlag (Gasståbi /2/) Der er udviklet mellemstore kedler specielt til naturgas. Disse kedler har oftest en kondenserende sektion integreret og anvender specialbrændere med lav emission og lavt støjniveau. Kedlerne har oftest også den nødvendige styringselektronik integreret. Et eksempel på en sådan kedel er vist i Figur 6. Figur 6 Gaskedel med integreret kondenserende sektion og med specialgasbrænder, figur bragt med tilladelse fra Nyt Teknisk Forlag (Varmeståbi, /1/)

10 DGC-rapport 7 Der har også været større gaskedler på markedet med atmosfærisk brændersystem; et eksempel på en sådan kedel ses på Figur 7. Figur 7 Ældre atmosfærisk mellemstor specialgaskedel, udstyret med trækafbryder, figur bragt med tilladelse fra Nyt Teknisk Forlag (Gasståbi /2/)

11 DGC-rapport 8 3 Analysens resultater 3.1 Datamaterialet Der indgår målinger på i alt ca. 100 forskellige naturgasfyrede varmtvandskedler i materialet, der præsenteres i det følgende. Målingerne er alle udført i perioden Langt de fleste af målingerne er udført i vintermånederne. Kedelanlæggene repræsenterer både blokvarmecentraler og fjernvarmecentraler. Målingerne er udført i forbindelse med andre projektarbejder og lignende. Kedlerne dækker effektmæssigt et område fra ca. 250 kw til 18 MW i nominel ydelse; de fleste af kedlerne har en ydelse i effektområdet 0,5-5 MW. De ældste kedler er fra 1968 og de nyeste fra Figur 8 og 9 viser data for kedelpopulationen, der indgår i analysen. Der indgår 15 forskellige kedelfabrikater og 9 forskellige brænderfabrikater, se oversigt i Tabel 1. Mange af både kedel- og brænderfabrikaterne har flere typer og modeller repræsenteret. De ældste brændere er fra 1978, de nyeste fra 2008, se Figur 9. Af kedlerne har 27 mulighed for at arbejde med kondenserende drift, de fleste ved at der er installeret en ekstern røgkøler/economizer. Enkelte af disse 27 har dette indbygget. Tabel 1 Kedel- og brænderfabrikater repræsenteret i analysen Kedelfabrikater, alfabetisk Brænderfabrikater, alfabetisk 1 Buderus 1 Bentone 2 Dano 2 Dunphy 3 A/S Dansk Stoker 3 KB 4 Dansk Stoker og 4 Ray Varmekedel Kompagni 5 Danstoker A/S 5 RBL 6 De Dietrich 6 Riello 7 ECO Boilers 7 Saacke 8 HETO 8 Weishaupt 9 Hollensen 9 Zantingh 10 ParcaNorrahammer 11 Remeha 12 Rendamax 13 Sempar 14 Tasso 15 Viessman

12 DGC-rapport 9 Antal kedler Kedelstørrelse,fordeling Nominel effekt (MW) Figur 8 Størrelsesfordeling for de kedler, der indgår i analysen. En enkelt kedel er på 18 MW % % Kedler % GB Brændere 0 Årstal, byggeår Figur 9 Produktionsår for kedler samt gasblæseluftbrændere (GB) for de installationer, der indgår i datamaterialet Det ses af ovenstående Figur 9, at kedlerne har god holdbarhed og ofte er ældre end brænderne.

13 DGC-rapport Metode Bestemmelse af virkningsgrad for kedelenhederne er foregået ved den såkaldt indirekte metode (= tabsbestemmelse). Der er tale om virkningsgrad for den enkelte kedel under drift og ikke årsvirkningsgrad, centralvirkningsgrad eller andet. Dette betyder, at røggastab for kedlen måles og bestemmes med udgangspunkt i røgtemperatur og luftoverskud (O 2 -måling). Både det tørre røggastab og et eventuelt energiudbytte ved kondensation af røgen bestemmes. Det sidste baseres på en måling af kondensatmængde over et tidsrum (oftest en time). Kedlens overfladetab bestemmes med udgangspunkt i DIN norm 1942 /3/ på basis af kedlens nominelle last (mærkepladens varmeeffekt). Erfaringsmæssigt synes denne norm at vurdere tabet lidt for højt (se fx målinger i /4/); der er dog ikke foretaget revision af DIN 1942 i nyere tid eller forelagt andre anerkendte/anvendte metoder eller normer. Skønt langt de fleste af målingerne i materialet er foretaget i vintersæsonen, har det ikke altid været muligt at arbejde med fuld og kontinuert last på alle kedlerne. Der er for alle målingerne kørt den maksimalt mulige ydelse under de dagsaktuelle driftsbetingelser. Visse af kedlerne kørte intermitterende under målingen. Der er i disse tilfælde naturligvis ikke anvendt en simpel middelværdi for røgtemperatur, men derimod anvendt den højeste, målte røgtemperatur (baseret på grafisk analyse) i driftsforløbene. Med ovenstående metode kan røgtabet være beregnet lidt for lavt, men som nævnt er overfladetabet formentlig sat lidt for højt og trækker dermed den anden vej i virkningsgradsbestemmelsen. Et generelt billede af traditionelle olie- og gaskedlers virkningsgradsforløb ved forskellig last kan ses i Figur 10.

14 DGC-rapport 11 Figur 10 En kedels virkningsgrad i forhold til last, generel figur, figur bragt med tilladelse fra Nyt Teknisk Forlag (Gasståbi /2/) 3.3 Virkningsgrad versus alder Figur 11 viser de kedler, der har fuldgyldige datasæt vedr. kedlens produktionsår og den målte virkningsgrad.

15 DGC-rapport Uden eco Med Eco Figur 11 Kedelenhedernes virkningsgrad (visse evt. inkl. economizer) versus alder for kedlen. Kun afbildninger for kedler, hvor der foreligger fuldgyldige datasæt vedr. produktionsår og virkningsgrad, er medtaget. Det ses ganske tydeligt, at kedler, der er udstyret med røgkøler/economizer, har en markant højere virkningsgrad (ca. 8,5 procentpoint i gennemsnit) end kedler uden ekstra køling af røggassen, herunder mulig kondensering af denne. Der ses ikke nogen tydelig trend, mht. at ældre kedler nødvendigvis skulle have lavere virkningsgrad end nyere kedler. 3.4 Virkningsgrad versus kedelstørrelse I Figur 12 ses den målte kedelvirkningsgrad i forhold til nominel kedeleffekt. Figuren viser, at de større kedler i datamaterialet generelt har højere virkningsgrad end de mindre. De større kedler i materialet er generelt fjernvarmekedler. Den højere virkningsgrad kan skyldes, at disse er velpassede, at der er øget fokus på god forbrændingsøkonomi, og at man netop har ønsket en måling foretaget for at dokumentere dette.

16 DGC-rapport 13 % kw Figur 12 Kedelvirkningsgrad vs. nominel kedeleffekt 3.5 Forbrændingsforhold På Figur 13 er den målte iltprocent i røggasen afbildet for alle kedler, der indgår i datamaterialet. Som anført tidligere har der ikke kunnet realiseres kontinuert fuldlastdrift på alle kedler. Den afbildede værdi er derfor ikke nødvendigvis fuldlastværdien. Der er stor spredning på de målte iltprocenter. Værdien, der ligger helt i top, er fra en særlig atmosfærisk kedel med trækafbryder, hvor der indsuges friskluft fra rummet - derfor netop den høje værdi i målepunktet. Øvrige værdier går for størstedelen fra ca. 1 % til omkring 6 %. Det simple aritmetiske gennemsnit er 4,1 % med en spredning på 1,5 procentpoint. Statistisk betyder dette også, at ca. 95 % af målingerne vil ligge inden for 1,1 7,1 %.

17 DGC-rapport 14 O 2 (% tør) O 2 versus nom. effekt Nominel kedeleffekt (kw) Figur 13 Målt iltprocent vs. nominel effekt Afbildes den målte iltprocent i forhold til målt virkningsgrad, ses en tendens til, at de højeffektive kedler har en lav iltprocent, se Figur 14. Virkningsgrad % Kedelvirkningsgrad versus O O 2 (% tør) Figur 14 Virkningsgrad vs. iltprocent Dette er for så vidt logisk nok, høj iltprocent betyder øget røgmængde pr. indfyret energimængde og dermed øget røgtab. Øget iltprocent vil også

18 DGC-rapport 15 kunne betyde øget røgtemperatur og dermed yderligere bidrage til at øge røgtabet og således reducere installationens virkningsgrad. Generelt gælder, at mange af kedlerne næppe på måletidspunktet var indreguleret til drift på importgasser mv. Dette må umiddelbart formodes at være tilfældet for alle anlæg, hvor iltprocenten har været under ca. 3,5 til 4. Gasblæseluftbrændere skal pr indreguleres efter nye kippunktskurver, se /6/. Også anlæg med iltstyring er omfattet. 3.6 Sammenligning af ens kedler Målingerne, der indgår i analysen, viser, at for nogle kedeltyper måles så godt som samme virkningsgrad på samme kedeltype, hvis kedlerne er udstyret med samme brændertype. For andre kedeltyper kan der godt optræde forskel i virkningsgrad, uagtet at kedlerne er udstyret med ens brændere. For visse kan dette helt eller delvis skyldes, at der er eftermonteret economizer. På Figur 15 er vist sådanne sammenstillede måleresultater for fire kedeltyper. Her er der anvendt samme brænder til de enkelte kedelgrupper. Disse er for de fire afbildede måleserier opstillet sammensteds, hvilket formentlig betyder, at vedligeholdsstandarden (fx rensning) er ens. For type 4 gælder det, at sidste viste kedel er uden economizer, modsat de to første i gruppen Virkningsgrad (%) Virkningsgrad (%) Virkningsgrad (%) Virkningsgrad (%) Kedel Type 1 Kedel Type 2 Kedel Type 3 Kedel Type 4 Figur 15 Sammenligning af ens kedler

19 DGC-rapport 16 4 Sammenfatning Der indgår i alt ca. 100 større naturgasfyrede kedler i datamaterialet. Kedlerne er fra ca. 250 kw til 18 MW, de fleste dog i intervallet 0,5 5 MW. Et antal af kedlerne (27) er udstyret med ekstern røgkøler, enkelte har indbygget en røgkølersektion, der er i stand til at arbejde med kondenserende drift. De ældste kedler i undersøgelsen er bygget i perioden og har derfor først været oliefyrede og er siden konverteret til naturgasfyring. Halvdelen af kedlerne er mere end 25 år gamle. Brænderne (hvor disse ikke er en integreret del af kedlen) introduceres af gode grunde først med naturgassens indtog i de tidlige firsere. Cirka 80 % af gasblæseluftbrænderne er fra før Den gennemsnitlige virkningsgrad (aritmetisk middelværdi) for alle kedlerne er på 93 % (ref. nedre brændværdi). Standardafvigelsen er ca. 4,5 procentpoint for samme. Vægter man med kedeleffekten, får man en gennemsnitsvirkningsgrad på 95,99 % (ref. nedre brændværdi), hvilket indikerer, at de større kedler her generelt har bedre virkningsgrad end de mindre. Dette kan skyldes, at det i datamaterialet fortrinsvis er de større kedler, der er udstyret med ekstra røgkøler/economizer. Grupperer man kedlerne henholdsvis med og uden røgkøler, får man en aritmetisk gennemsnitsvirkningsgrad på 90,7 % for kedlerne uden røgkøler og 99,3 % i simpelt aritmetisk gennemsnit for gruppen af kedler med røgkøler evt. integreret. Der er således ca. 8,6 procentpoint i forskel. Målinger på kedlerne er gennemført i henholdsvis 2008, 2009, 2010 og hen over årsskiftet 2011/2012. Der måles stor spredning i iltprocent i røggasserne. Dette kan både betyde et unødigt energispild, hvis der optræder høj iltprocent, og for de lave værdier kan det betyde risiko for CO-dannelse og manglende parathed i forhold til anvendelse af importgasser med lav brændværdi/wobbetal. Gasblæseluftbrændere skal pr indreguleres efter nye kippunktskurver grundet lejlighedsvis gasimport, se fx nærmere i /6/.

20 DGC-rapport 17 Præsentationen af kedelvirkningsgrad, der er vist her i rapporten, vedrører alene kedlernes virkningsgrad under produktion. Kedelcentralers udstyrsbestykning, isoleringsstandard og driftsstrategi for kedelanlægget kan i høj grad påvirke den samlede årlige virkningsgrad. Kedelcentralers samlede virkningsgrad vil evt. kunne vurderes ved anvendelse af /7/.

21 DGC-rapport 18 5 Referencer 1. Varmeståbi, Nyt Teknisk Forlag, 6. udg., Gasståbi, Teknisk Forlag A/S DIN 1942 vedr. kedeloverfladetab (Abnahmeversuche an Dampferzeugern (zu Bestimmung von Wirkungsgraden) 4. Optimal anvendelse af naturgas på blokvarmecentraler; årsvirkningsgrader ved gas- og oliefyring; Teknologisk Institut samt Birch & Krogboe Artikel: Kraftig rotation af forbrændingsluft, VVS Bladet nr 10, DGC Vejledning nr. 5, februar 2012: Indregulering af større gasblæseluftbrændere, kan bestilles hos DGC eller downloades fra hjemmesiden under faneblad Publikationer 7. GasProSA beregningsprogram for større kedelanlæg, udviklet af Dansk Gasteknisk Center, DGC, ( 8. Dansk Gasteknisk Center anonymiserede data fra 100 målinger af kedelvirkningsgrad for større naturgasfyrede kedler i perioden

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Kondensat fra naturgasfyrede enheder Kondensat fra naturgasfyrede enheder Notat Juni 2016 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Læs mere

Gasfyrede Varmecentraler

Gasfyrede Varmecentraler Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret

Læs mere

Emission fra større gasfyrede kedler. Projektrapport Juli 2003

Emission fra større gasfyrede kedler. Projektrapport Juli 2003 Emission fra større gasfyrede kedler Projektrapport Juli 23 Emission fra større gasfyrede kedler Jan de Wit Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 23 Titel : Emission fra større gasfyrede

Læs mere

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009 Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Blandepotter og blanderør hvor godt fungerer de på gaskedelanlæg?

Blandepotter og blanderør hvor godt fungerer de på gaskedelanlæg? Blandepotter og blanderør hvor godt fungerer de på gaskedelanlæg? Dansk Gasteknisk Center (DGC) har gennemført et lille måleprogram på tre mellemstore gaskedelanlæg i kaskadeinstallation udstyret med såkaldte

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

Renovering af naturgasfyret varmecentral

Renovering af naturgasfyret varmecentral Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:

Læs mere

Indregulering af gasblæseluftbrændere

Indregulering af gasblæseluftbrændere Indregulering af gasblæseluftbrændere Gasblæseluftbrændere Kippunktmetoden. 7000 Weishaupt G5, CO-emission korrigeret til 0%-vol. O 2 fuld last CO [ppm] 6000 5000 4000 3000 2000 1000 co 0 0 2 4 6 8 10

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk 1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en

Læs mere

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011 Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Test af gasapparater

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mær ket gaskedel.

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel, som udnytter energien betydeligt mere

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Tørring med naturgas. Notat Marts 2000

Tørring med naturgas. Notat Marts 2000 Tørring med naturgas Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/5 Tørring med naturgas Paw Andersen, DGC og René Thiemke, DGC. Baggrund Der findes flere eksempler på, at der kan opnås væsentlige

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Indledning 15,3 kwh 14,16 kwh Historik Gammel gaskvalitet 14,4 til 15,5 (15,7) kwh/m 3 12/2007 gaskvalitet

Læs mere

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013 Gas og vedvarende energi Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Luftvejledningen af 2001 6.2.4 Fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på 120 kw og derover men mindre

Læs mere

A-7 Afprøvning og ibrugtagning

A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7: Afprøvning og ibrugtagning 7. AFPRØVNING OG IBRUGTAGNING 7.1. Generelle bestemmelser 7.1.1. Efter udførelse, herunder ændring, af enhver gasinstallation skal VVSinstallatøren

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling -måling i stedet for C -måling DGF ERFA konference Større og mindre gasfyrede anlæg Middelfart 6. og 7. september 2006 v/ Henrik Andersen, DGC -måling i stedet for C Erstatning af C -måling med -måling

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 29 September 2015. Denne gang om: Gasdistribution Vest flytter. Røgaftræk ødelægges af UV-stråling

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 29 September 2015. Denne gang om: Gasdistribution Vest flytter. Røgaftræk ødelægges af UV-stråling Stikledningen Nr. 29 September 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Gasdistribution Vest flytter Røgaftræk ødelægges af UV-stråling Status på biogasudbygningen Ny lovpligtig energimærkningsordning

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007 DGC-notat 1/17 Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 27 Dansk Gasteknisk Center har for RECCAT ApS udført en række emissionsmålinger for at dokumentere effektiviteten af RECCAT ved forskellige

Læs mere

Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedelunit på en villainstallation

Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedelunit på en villainstallation Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedelunit på en villainstallation Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

IDA Energi. Forbrændingsteknik 2016 S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y. IDA Energi - Forbrændingsteknik KVF 2016

IDA Energi. Forbrændingsteknik 2016 S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y. IDA Energi - Forbrændingsteknik KVF 2016 IDA Energi Forbrændingsteknik 2016 Olie- og gasforbrænding Karsten V. Frederiksen kvf@dgc.dk www.dgc.dk Olie- og gasforbrænding Oliebrænderteknologi Forbrændingsforhold/miljø Trykforstøvning Rotationsforstøvning

Læs mere

VIESMANN. VITOMAX 300-LW Lavtryks-hedtvandskedler for tilladte fremløbstemperaturer indtil 120 C Nominel varmeydelse 8,0 til 20,0 MW.

VIESMANN. VITOMAX 300-LW Lavtryks-hedtvandskedler for tilladte fremløbstemperaturer indtil 120 C Nominel varmeydelse 8,0 til 20,0 MW. VIESMANN VITOMAX 300-LW Lavtryks-hedtvandskedler for tilladte fremløbstemperaturer indtil 120 C Nominel varmeydelse 8,0 til 20,0 MW Datablad Best.nr. og priser på forespørgsel For valg af kedel henvises

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

Anlæg # 4, forgasningsgas

Anlæg # 4, forgasningsgas Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk

Læs mere

OR MÅLING PÅ KONDENSERENDE/ IKKE KONDENSERENDE KEDLER MED BALANCERET AFTRÆK - RAPPORT TIL OR-UDVALGET

OR MÅLING PÅ KONDENSERENDE/ IKKE KONDENSERENDE KEDLER MED BALANCERET AFTRÆK - RAPPORT TIL OR-UDVALGET OR MÅLING PÅ KONDENSERENDE/ IKKE KONDENSERENDE KEDLER MED BALANCERET AFTRÆK - RAPPORT TIL OR-UDVALGET Otto Paulsen Peter Abell Christian Christiansen Teknologisk Institut Januar 2005 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

RAPPORT. Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet. Projektrapport September 2009

RAPPORT. Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet. Projektrapport September 2009 Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet Projektrapport September 2009 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Nedgradering

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

VIESMANN. VITOMAX 300-LW Lavtryks-hedtvandskedel for tilladte fremløbstemperaturer op til 120 C Nominel varmeydelse 2,1 til 6,0 MW.

VIESMANN. VITOMAX 300-LW Lavtryks-hedtvandskedel for tilladte fremløbstemperaturer op til 120 C Nominel varmeydelse 2,1 til 6,0 MW. VIESMANN VITOMAX 300-LW Lavtryks-hedtvandskedel for tilladte fremløbstemperaturer op til 120 C Nominel varmeydelse 2,1 til 6,0 MW Datablad Best.nr. og priser på forespørgsel For valg af kedel henvises

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler

Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Bjarne Spiegelhauer, Afd. Chef, Dansk Gasteknisk Center a/s I et tidligere nummer af Gasteknik blev der gennemgået en undersøgelse af 500 gasinstallationer,

Læs mere

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og

Læs mere

HMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed

HMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed Notat HMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed 02. februar 2015 Projekt nr. 219332 Dokument nr. 1214704662 Version 1 Udarbejdet af

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Projektrapport Maj 2012. Solfanger og gaskedler ved klyngehusbebyggelse

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Projektrapport Maj 2012. Solfanger og gaskedler ved klyngehusbebyggelse Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedler ved klyngehusbebyggelse Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO GAS-PRO.dk IG gasfyr Så økonomisk kan komfort være GAS-PRO.dk Det ideelle gasfyr eksisterer Det ideelle gasfyr tilbyder høj komfort, et meget lavt energiforbrug og en attraktiv pris. Står disse ting øverst

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

RAPPORT. Energiudnyttelse på blokvarmecentraler. Projektrapport November 2010

RAPPORT. Energiudnyttelse på blokvarmecentraler. Projektrapport November 2010 Energiudnyttelse på blokvarmecentraler Projektrapport November 2010 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Energiudnyttelse

Læs mere

DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS

DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS Vejledning til vvs-installatører, servicemontører og andre, der ønsker at gøre en indsats for at forny Danmarks bestand af oliekedler Vær med til at udskifte Danmarks

Læs mere

Kursuskatalog 2008 Bosch Termoteknik 2. halvår. Kursuskatalog 1

Kursuskatalog 2008 Bosch Termoteknik 2. halvår. Kursuskatalog 1 Kursuskatalog 2008 Bosch Termoteknik 2. halvår Kursuskatalog 1 sfortegnelse Indledning 5 BOSCH GASKEDLER 100.08 Display og automatik, Heatronic III - for kondenserende kedler 101.08 Grundkursus - Kaskadeløsninger

Læs mere

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S. GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Velkommen til branchemøder

Velkommen til branchemøder Velkommen til branchemøder Et fantastisk positivt samarbejde mellem Dansk Energi Brancheforening DS Håndværk & Industri Oliefyrsservicebranchens Registreringsudvalg Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen

Læs mere

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission

Læs mere

Energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger

Energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger Energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger Projektrapport September 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Energibesparelse

Læs mere

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Fremtidens stokeranlæg

Fremtidens stokeranlæg Fremtidens stokeranlæg Med Woody sætter Nordic Bio Energy nye standarder for træpillefyr. Her fik man idéen at skabe et produkt af højeste kvalitet i en prisklasse, hvor alle kan være med og resultatet

Læs mere

KONTROL AF AFTRÆK OG SKORSTENE

KONTROL AF AFTRÆK OG SKORSTENE KONTROL AF AFTRÆK OG SKORSTENE Skorstene Kedler med gasblæseluftbrændere er altid tilsluttet en skorsten, der enten er muret eller af metal. Andre kedler med åbent forbrændingskammer kan også være tilsluttet

Læs mere

VIESMANN. VITOMAX 100-LW Lavtrykskedel til tilladte fremløbstemperaturer op til 110 C Nominel varmeydelse 0,65 til 6,0 MW.

VIESMANN. VITOMAX 100-LW Lavtrykskedel til tilladte fremløbstemperaturer op til 110 C Nominel varmeydelse 0,65 til 6,0 MW. VIESMANN VITOMAX 100-LW Lavtrykskedel til tilladte fremløbstemperaturer op til 110 C Nominel varmeydelse 0,65 til 6,0 MW Datablad Best.nr. og priser fås på forespørgsel VITOMAX 100-LW Type M148 Olie/gas-lavtrykskedel

Læs mere

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede.

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede. Chr. Hansen A/S Søndre Ringvej 22 4000 Roskilde Att. Lars Stern, dklrs@chr-hansen.com Virksomheder J.nr. MST-1272-01420 Ref. SOJEN/JEPPJ Den 27. marts 2015 Påbud om ændring af påbud om emissionsvilkår

Læs mere

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på

Læs mere

Røggaskøling og brænderstyring i naturgasfyrede blokvarmecentraler. Projektrapport Juni 1997

Røggaskøling og brænderstyring i naturgasfyrede blokvarmecentraler. Projektrapport Juni 1997 Røggaskøling og brænderstyring i naturgasfyrede blokvarmecentraler Projektrapport Juni 1997 Røggaskøling og brænderstyring i naturgasfyrede blokvarmecentraler Per Pedersen Titel Rapport kategori Forfatter

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Information om reduktion af NO x -emission

Information om reduktion af NO x -emission Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.

Læs mere

Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014

Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Ecodesign og energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Baggrund: 2

Læs mere

Ko m bi ke dle r TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE

Ko m bi ke dle r TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE Ko m bi ke dle r Randersvej/Drejøvej 14 9500 Hobro Tlf. 9852 1000 Fax 9852 3500 info@titanheating.dk www. titanheating.dk Træpillefyr D15P, D20P, D30P og D45P Er bygget

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/

Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/ Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/01-0016 Delrapport 4: Målerapport for laboratorieforsøg Projektrapport Januar 2007 Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/01-0016

Læs mere

Nye gaskvaliteters betydning for gasforbrugende apparater

Nye gaskvaliteters betydning for gasforbrugende apparater Nye gaskvaliteters betydning for gasforbrugende apparater Bjarne Spiegelhauer bsp@dgc.dk Gastektekniske dage 2010 Dansk Gasteknisk Center a/s 1 Naturgaskvalitet i Danmark Parameter Dansk gas 2000-2006

Læs mere

BRANCHEMØDER Skorstensfejerens rolle

BRANCHEMØDER Skorstensfejerens rolle Skorstensfejerens rolle Artikel i Fagbladet Skorstensfejeren Til alle skorstensfejere i Danmark Der er udarbejdet en ny branchestandard for skorstensfejere, der deltager i OR-ordningen. Det har efter udvalgets

Læs mere

Understøkiometrisk forbrænding

Understøkiometrisk forbrænding Understøkiometrisk forbrænding Projektrapport Oktober 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Understøkiometrisk forbrænding

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning

NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning NOTAT Projekt Stevns Rådhus Kunde Stevns kommune Notat nr. 1 Dato 2017-10-02 Til Flemming Andersen, Stevns kommune Fra Rune Meier Sørensen, Projektleder Rambøll Kopi til - 1. Baggrund for notat Udfordringer

Læs mere

5. Anlæg til gårde og institutioner

5. Anlæg til gårde og institutioner 5. Anlæg til gårde og institutioner Den nuværende anvendelse af halmfyring i landbruget begyndte i større omfang på grund af energikrisen i 1970 erne med deraf følgende tilskudsordninger og lempelige afskrivningsregler

Læs mere

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0296761 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om måling

Læs mere

Økologisk Gasogen kedel med røgsuger. Orlan-Wood. 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK

Økologisk Gasogen kedel med røgsuger. Orlan-Wood. 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK Økologisk Gasogen kedel med røgsuger Orlan-Wood 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK VVS Eksperten præsenterer nu denne videreudviklede, økologiske fastbrændselskedel til det danske marked. VVS

Læs mere

Kursuskatalog 2009 Bosch Termoteknik 1. halvår

Kursuskatalog 2009 Bosch Termoteknik 1. halvår Kursuskatalog 2009 Bosch Termoteknik 1. halvår Indledning Hos Bosch Termoteknik er vi glade for at præsentere vores omfattende kursusprogram for 1. halvår 2009. Vi tilbyder tekniske kurser indenfor: Villa

Læs mere

Fakta om virkningsgrader og levetider for små kedler. Jean Schweitzer, DGC

Fakta om virkningsgrader og levetider for små kedler. Jean Schweitzer, DGC Fakta om virkningsgrader og levetider for små kedler Jean Schweitzer, DGC jsc@dgc.dk Gas kontra fjernvarme: Konkurrence skal ske på lige vilkår!? Både de økonomiske parametre og tekniske parametre er afgørende

Læs mere

Din specialist på biomasseanlæg

Din specialist på biomasseanlæg Case Verdo og Industrivarme er gået sammen og samlet kraftværk af kompetencer i Verdo Energy. Vi har mere end 00 års erfaring med drift af egen energiforsyning, og mere end års erfaring med udvikling og

Læs mere

Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere

Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere Kippunkt kurven Nefit turbo Konklusion Der kan opstå problemer ved varierende gaskvaliteter Nogle af kedlerne er

Læs mere

Varde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren.

Varde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren. From: Kristian Nielsen Sent: 25 Nov 2015 17:00:35 +0100 To: Henrik Oxenvad Cc: Christian Bruun Subject: Høringssvar Oksbøllejren Attachments: Bilag 1 forbrugs og kedeloplysninger Oksbøl.xlsx, Bilag 2 kedelpriser

Læs mere

Produktguide. Valg af gaskedel. Indholdsfortegnelse:

Produktguide. Valg af gaskedel. Indholdsfortegnelse: Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af gaskedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide

Læs mere

VIESMANN VITOCROSSAL 300 Kondenserende gaskedler 87 til 142 kw

VIESMANN VITOCROSSAL 300 Kondenserende gaskedler 87 til 142 kw VIESMANN VITOCROSSAL 300 Kondenserende gaskedler 87 til 142 kw Datablad Best.nr. og priser: se prislisten VITOCROSSAL 300 Type CM3 Kondenserende gaskedel til naturgas Med modulerende MatriX-brænder (29

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere