Norddjurs Kommunes resultatrevision for 2009

Transkript

1 Jobcenter Norddjurs 10. april 2010 Norddjurs Kommunes resultatrevision for 2009 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Norddjurs. Pr. 1. august 2009 blev den kommunale og den statslige beskæftigelsesindsats i Norddjurs Kommune samlet i kommunalt regi. Resultatrevisionen er tænkt som et styringsredskab, der skal medvirke til at give jobcentret et overblik over den samlede beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen for 2009 er udarbejdet ud fra en fast model og et fast statistikgrundlag, der er fremsendt fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, og som skal anvendes af alle landets jobcentre. Resultatrevisionen viser, om Jobcenter Norddjurs har gennemført de nødvendige indsatser og derved har opnået de ønskede resultater i forhold til målene. Jobcenter Norddjurs sammenlignes med jobcentre, som grundlæggende har samme rammevilkår og indgår i samme klynge. På den baggrund kan resultatrevisionen anvendes til at benchmarke med de øvrige kommuner i klyngen. Desuden kan resultatrevisionen anvendes til at vurdere, om der er områder, hvor indsatserne med fordel vil kunne ændres og resultaterne dermed tilsvarende forbedres. Jobcenter Norddjurs er indplaceret i klynge 10, der består af jobcentrene fra følgende kommuner: Svendborg, Lolland, Frederikshavn, Bornholm, Slagelse, Vordingborg, Kalundborg, Randers, Nyborg, Guldborgsund og Haderslev. Alle indsatser i Jobcenter Norddjurs har fokus på job og har til formål at nedbringe antallet af personer, der modtager forsørgelsesydelser. Resultatrevisionen for 2009 indeholder 4 delrapporter, der tager udgangspunkt i beskæftigelsesministerens mål: 1. Resultatoversigt 2. Besparelsespotentiale 3. Scorecard ministermål 4. Scorecard rettidighed De 4 delrapporter er baseret på aktuelle målinger på jobindsats.dk. Det statistiske grundlag for resultatrevisionen for 2009 er resultatoversigten på jobindsats.dk pr. 16. marts Jobcenter Norddjurs har gennemgået og kommenteret de enkelte delrapporter. Kommentarerne er i det følgende markeret med kursiv. 1

2 1. Resultatoversigt I resultatrevisionen samles de nyeste data fra en række målinger af indsats og resultater på beskæftigelsesområdet. I nedenstående resultatoversigt (tabel 1) sammenholdes udviklingen i indsats og resultater over det seneste år i Jobcenter Norddjurs med udviklingen i indsats og resultater i sammenlignelige jobcentre (klyngen). Resultatoversigten gør det muligt at følge udviklingen i antallet af personer, der er på offentlige forsørgelsesydelser, og se hvorvidt udviklingen adskiller sig fra udviklingen i klyngen. Denne sammenligning danner grundlag for at vurdere, om der er særlige ydelsesgrupper, som Jobcenter Norddjurs fremover med fordel kunne sætte ind overfor og dermed reducere antallet af personer på offentlig forsørgelse. I resultatoversigten er det muligt at følge ministermålene og antallet af personer på de forskellige forsørgelsesydelser. Herudover vises status og udvikling i den aktive indsats for a-dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere, dels i form af aktiveringsgrad, og dels i form af andel af jobsamtaler og aktiveringstilbud, der gives til tiden. Udviklingen i målingerne vises i forhold til måneden før og i forhold til året før. Den årlige udvikling sammenlignes med den bedste årlige udvikling i klyngen og den gennemsnitlige årlige udvikling i klyngen. Tabel 1 Resultatoversigt - Norddjurs 16. marts 2010 Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Ift. samme Ift. udvikling i Gnsn. udvikling i måned Antal måneden klyngen ift. klyngen ift. året før, året før, før, pct. året før, pct. pct. pct. Arbejdskraftreserve i alt Jan A-dagpenge Jan Kontant- og starthjælp Jan Sygedagpengeforløb over 26 uger Dec Unge under 30 år i alt Jan A-dagpenge Jan Kontant- og starthjælp Jan

3 Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Jan Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Jan Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Jan Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Jan Sygedagpenge - fuldtidspersoner Dec Antal forløb (26-52 uger) Dec Antal forløb (over 52 uger) Dec Revalidering - fuldtidspersoner Jan Antal berørte personer Jan Fleksjob - fuldtidspersoner Jan Påbegyndte forløb Jan Antal berørte personer Jan Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Jan Antal berørte personer Jan Antal forløb (over 13 uger) Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Påbegyndte forløb Jan Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Jan Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Jan Kontant- og starthjælp, ikkearbejdsmarkedsparate Jan Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Dec Jobsamtaler kontant- og starthjælp Jan Første tilbud - a-dagpenge Dec Første tilbud - kontant- og starthjælp Dec arbejdsmarkedsparate Dec ikke-arbejdsmarkedsparate Dec Gentagne tilbud - a-dagpenge Dec Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Dec arbejdsmarkedsparate Dec ikke-arbejdsmarkedsparate Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af personer og forløb for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent, og antal forløb med omkring 7-10 procent. Jobcentrets bemærkninger til resultatoversigt Ved jobcentrets start i januar 2007 var ledigheden på 5,4 % svarende til 996 fuldtidsledige. I juli 2008 var ledigheden faldet til 1,2 % svarende til 215 fuldtidsledige. I januar 2009 var 3

4 ledigheden på 3,1 % svarende til 579 fuldtidsledige. I januar 2010 er ledigheden steget til 5,3 % svarende til 987 fuldtidsledige. Ledighedsstigningen siden efteråret 2009 har haft stor indvirkning på jobcentrets samlede resultater sammenlignet med Arbejdskraftreserven er steget med 93 % i perioden fra januar 2009 til januar I revisionsoversigten er angivet resultater for arbejdskraftreserven. Arbejdskraftreserven defineres som antallet af personer med mere end 3 mdr. sammenhængende ledighed. Arbejdskraftreserven udgør således en delmængde af det samlede antal af ledige. Resultaterne for arbejdskraftreserven viser, at antallet af de forsikrede ledige er steget med 143 %. På kontanthjælpsområdet har der været en reduktion i arbejdskraftreserven af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere på 8 %. Sammenlignelige jobcentre i klyngen har haft en gennemsnitlig højere stigning for de forsikrede ledige på 186 %. På kontanthjælpsområdet har Norddjurs Kommune haft en bedre udvikling end klyngen, idet den gennemsnitlige stigning har været på 33 %. Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger er faldet med 4 %, hvilket er det samme resultat som det gennemsnitlige fald i klyngen.. Antallet af unge ledige under 30 år er steget med 10 %. Stigningen er en del mindre end i klyngen, hvor stigningen i gennemsnit er på 32 %. Unge forsikrede ledige er steget med 71 %. Udgangspunktet var lavt og stigningen omfatter 183 unge. Stigningen er lidt højere end gennemsnittet i klyngen på 67%. Antallet af unge på kontant- eller starthjælp er faldet med 11 %. Et bedre resultat end klyngen, hvor der har været en stigning på 19 %. Den beskrevne udvikling i arbejdskraftreserven af arbejdsmarkedsparate ledige og sygemeldte over 26 uger kan på lignende vis aflæses i antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er steget med 1 %. Klyngen har haft en gennemsnitlig stigning på 7 %. På sygedagpengeområdet er der en mindre stigning i antallet af forløb mellem uger på 1 %. Antallet af forløb over 52 uger er reduceret med 11 %, hvilket er større end det gennemsnitlige fald i klyngen på 6 %. Antallet af personer i revalidering er reduceret med 16 %. Reduktionen i klyngen har været mindre og er gennemsnitlig på 10 %. Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse er steget med 8 %. En mindre stigning i forhold til klyngens stigning på 14 %. 4

5 Jobcenter Norddjurs har været i gang med at sammenholde talmaterialet i resultatoversigten med jobcentrets egne nøgletal. På flere områder er der ikke overensstemmelse mellem tallene i resultatoversigten og nøgletallene. Da det på forhånd er udmeldt, at nøgletallene kan være behæftede med fejl vil Jobcenter Norddjurs analysere tallene nærmere. F.eks. kan de anførte resultater på kontanthjælpsområdet ikke umiddelbart aflæses i en reduktion i udgifterne på området. Indsatsen i Jobcenter Norddjurs På indsatssiden er der i resultatoversigten målt på aktiveringsgrad og rettighed. På dagpengeområdet ligger aktiveringsgraden over klyngens gennemsnit. Aktiveringsgraden på kontanthjælpsområdet ligger under klyngens resultater. Rettigheden på dagpengeområdet ligger i december 2009 over klyngen. Kontanthjælpsområdet har et lidt større udsving i resultaterne og afviger på flere områder fra klyngens resultater. På trods af stigende ledighed gennem mange måneder har Jobcenter Norddjurs valgt at fastholde en tidlig indsats for alle ledige. Såvel kontaktforløb som afgivelse af tilbud er fremrykket i forhold til lovgivningens krav. Der er fortsat virksomheder, der efterspørger arbejdskraft og der er fortsat brancher med en vis mangel på arbejdskraft. Det er vigtigt, at alle ledige tidligt i ledighedsforløbet orienteres om rettigheder og pligter samt orienteres om jobmuligheder og præsenteres for de virksomhedsrettede redskaber til at komme i job. Det er ligeledes vigtigt, at alle ledige understøttes i en målrettet og realistisk jobsøgning. Jobcenter Norddjurs vil fortsat have fokus på at reducere arbejdskraftreserven, og dermed medvirke til at understøtte virksomhederne i at få den arbejdskraft, som de har brug for. På sygedagpengeområdet har Jobcenter Norddjurs i 2008 og 2009 gennemført et udviklingsprojekt, der har medført en reduktion i antal sager over 26 uger på 35 % i løbet af I 2009 er det lykkedes at fastholde det lave antal sager. Elementerne fra udviklingsprojektet fortsættes og det forventes, at antallet af forløb over 26 uger kan nedbringes yderligere ved en fortsat målrettet og effektiv indsats. Hertil kommer, at indsatsen på sygedagpengeområdet er udvidet, således at den nu også omfatter en tidlig indsats. Jobcenter Norddjurs har prioriteret at servicere sygemeldte så tidligt som muligt i sygeforløbet, således at de orienteres om rettigheder og pligter samt tilbydes hjælp i forhold til sygedagpengesagen. Endvidere er det vigtigt, at der orienteres om, dels de forskellige muligheder for at få tidlig hjælp eller evt. blive fastholdt i beskæftigelse, og dels mulighederne for hurtigere at kunne vende tilbage til jobbet eller tilbage til aktiv jobsøgning. Indførelsen af aktivering af sygedagpengemodtagere i 2010 vil kunne understøtte dette. 5

6 Revalideringsindsatsen i 2008 har medført en væsentlig reduktion i antallet af revalideringsforløb. I 2009 er denne indsats fortsat, således at der også i 2009 har været en reduktion i antallet af revalideringsforløb. I revalideringsindsatsen vil der fortsat være særlig fokus på at sikre, at der efterfølgende kan opnås selvforsørgelse. Gruppen af unge ledige under 30 år er en højt prioriteret målgruppe for jobcentret, idet gruppen omfatter ca. 450 personer. Der er for gruppen iværksat særlige uddannelsesinitiativer i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner. Dette har medført, at udviklingen i antallet af ledige unge på kontanthjælp ikke er steget sammenlignet med stigningen i klyngen. Målet er på sigt at højne antallet af unge, som får en uddannelse og dermed bliver selvforsørgende. Fra et meget lavt niveau er antallet af forsikrede unge under 30 år steget med 71 %. Stigningen er lidt større end i klyngen, hvor den er på 67 %. Forsikrede unge med en uddannelse tilbydes i stort omfang virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tilknyttet mentorer til uddannelsesinitiativer med henblik på at fastholde og hjælpe de unge i uddannelse. LBR har støttet mentoraktiviteter på erhvervsskolerne, som et supplement til fastholdelse af unge i uddannelse. Alle aktiviteter, som kan bringe unge i job eller i uddannelse, vil fortsat blive overvejet og udviklet i nævnte samarbejdsforum. Der er endvidere iværksat straksaktivering og jobsøgnings- og vejledningsforløb samt forskellige kompetenceudviklingstiltag i samarbejde med lokale uddannelsesudbydere, som skal motivere ufaglærte til uddannelse, særligt inden for områder med voksende beskæftigelsesmuligheder. Den voksende gruppe af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige kræver fortsat en særlig indsats. Der er således iværksat særlige forløb tilpasset gruppens sammensætning, og der er udviklet særlige virksomhedsrettede aktiviteter med baggrund i modellen fra projekt Virksomhedscenter. Der vil i den kommende periode være særligt fokus på denne målgruppe, da den fortsat er stor. 2. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen har til formål at understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Mange personer på forsørgelsesydelser medfører høje udgifter til forsørgelse og aktivering samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge Norddjurs Kommune kan spare på forsørgelse. Desuden synliggøres på hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser ved at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på ydelsen. Hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end gennemsnittet i klyngen, vil det fremgå, at kommunen potentielt kan opnå besparelser. 6

7 Besparelsespotentialet viser, hvor mange penge Norddjurs Kommune potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis andelen af fuldtidspersoner mellem år på offentlige forsørgelsesydelser nedbringes til samme niveau som gennemsnittet i klyngen. De kommunale udgifter, der benyttes i beregningen af besparelsespotentialet er fratrukket statslige refusioner. Tabel 2 Besparelsespotentiale - Norddjurs 16. marts 2010 Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2009 Potentiel Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner reduktion af på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. antal af befolkningen i af befolkningen i fuldtidsperson jobcentret klyngen er ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,07 3, ,6 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,60 0, ,9 Kontant- og starthjælp, ikkearbejdsmarkedsparate 2,51 2, ,3 Introduktionsydelse 0,06 0, ,0 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,27 0, ,1 Sygedagpenge 2,66 2,64 7 0,5 Ledighedsydelse 0,69 0, ,9 Førtidspension 7,92 8, ,6 I alt 17,79 18, ,2 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Jobcentrets bemærkninger til besparelsespotentiale Den stigende ledighed med baggrund i finanskrisen medfører, at de besparelsespotentialer, der lægges op, til ikke umiddelbart kan opfyldes. Baggrunden for dette er, at 7

8 de virksomheder, som skal aftage arbejdskraften både i forhold til A-dagpenge og personer på ledighedsydelse, ikke på nuværende tidspunkt er i stand til det. Jobcenter Norddjurs vurderer derfor løbende, om indsatsen kan forstærkes på de områder, hvor der er mulighed for at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, og derved opnå en økonomisk gevinst for kommunen. Jobcenter Norddjurs har i perioden haft en stigning i udgifterne til A-dagpenge, ikkearbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere samt personer på ledighedsydelse, mens der har været mindre udgifter til arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager samt til borgere på revalidering og førtidspension. Med baggrund i skemaet er der besparelsespotentialer på A-dagpenge, kontanthjælpsområdet (de ikke-arbejdsmarkedsparate) samt på sygedagpenge og ledighedsydelsesområdet. Jobcenter Norddjurs iværksatte i foråret 2009 et særligt forløb for at nedbringe antallet af personer på ledighedsydelse. Den estimerede besparelse har ikke kunnet realiseres bl.a. med baggrund i den fortsatte stigning af ledigheden og dermed manglen på arbejdspladser til etablering af fleksjob. Faldet i det samlede antal sygedagpengemodtagere er fortsat i løbet af Det vurderes dog, at det vil være vanskeligt at opnå en væsentlig reduktion i På sygedagpengeområdet forventes de igangværende aktiviteter at medføre en fortsat reduktion i antallet af sygemeldte over 26 uger. Endvidere forventes indsatsen at medføre, at varigheden af forløbene vil blive yderligere reduceret. Der vil fortsat være fokus på at udvikle og målrette aktiviteter for gruppen af ikkearbejdsmarkedsparate ledige. Det forventes, at en styrkelse af den virksomhedsrettede indsats kombineret med kortere kompetencegivende forløb, vil kunne medvirke til at flere i målgruppen kan blive selvforsørgende. Jobcenter Norddjurs vil udbygge modellen for projekt Virksomhedscenter i Antallet af ledige på ledighedsydelse skal nedbringes. LBR har bidraget med iværksættelse af et særligt forløb for personer på ledighedsydelse. Første delmål er at komme på niveau med klyngen. Fleksjobområdet er i 2009 blevet omorganiseret, og aktiviteterne vil fortsat blive udviklet og tilpasset målgruppen og de realistiske muligheder på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem en udvidelse af virksomhedsindsatsen og aktiveringsindsatsen fra januar Jobcenter Norddjurs har stor opmærksomhed på sammenhængen mellem de forskellige offentlige ydelser. I forbindelse hermed er det væsentligt at bemærke, at der, samtidig med nedbringelsen af antallet af sygedagpengesager, ikke er sket en stigning af udgifter til revalidering og førtidspension. Det skal endvidere bemærkes, at Norddjurs Kommune prioriterer, at færre personer er på førtidspension. På den baggrund vil der være flere personer i aktivering på kontanthjælp og på ledighedsydelse, fordi alle muligheder for selvforsørgelse afprøves. 8

9 Fokusområder for 2010 vil være A-dagpenge, kontanthjælpsområdet og fleksjobområdet. Der tilstræbes en helhedsorienteret og sammenhængende sagsbehandling, som kan medvirke til at understøtte hovedmålet med, at flere borgere bliver selvforsørgende og ikke flyttes mellem de forskellige ydelser. Jobcenter Norddjurs vil i 2010 fortsat tage udgangspunkt i en tidlig indsats for målgrupperne, således at der hele tiden er fokus på job og uddannelse. 3. Scorecard ministermål Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et begrænset antal beskæftigelsespolitiske mål i form af indsatsområder, hvor der skal være særligt fokus. Der er udmeldt tre landsdækkende indsatsområder og mål. Scorecardet (tabel 3) viser det seneste års udvikling for de tre ministermål for jobcentrene i klyngen. Jobcentrene sammenlignes og sorteres i scorecardet, så det jobcenter, der har haft den bedste udvikling inden for de tre ministermål, ligger øverst. Scorecardet giver en månedlig status og viser det seneste års udvikling for hvert af beskæftigelsesministerens tre mål for 2009: 1. Arbejdskraftreserven Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. 2. Sygedagpengeforløb over 26 uger Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før 3. Unge på offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, startshjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Placeringen af jobcentrene i klyngen viser hvilken fremgang, jobcentrene har haft i forhold til hinanden på indsatsområderne for de beskæftigelsespolitiske mål i det seneste år. Placeringen fremgår af kolonnen længst til højre i tabellen. Der gives en placering for hvert ministermål. Placeringen i tabellen er således en gennemsnitlig placering ud fra ministermålene. 9

10 Tabel 3 Scorecard - Norddjurs Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse 16. marts 2010 Jan 2010 Dec 2009 Jan 2010 Jobcenter Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Placering Lolland , , ,2 1 Vordingborg , , ,2 1 Norddjurs , , ,4 2 Guldborgsund , , ,0 3 Slagelse , , ,3 4 Frederikshavn/Læsø , , ,2 5 Bornholm , , ,1 6 Nyborg , , ,1 7 Randers , , ,8 8 Sv.borg/Langel/Ærø , , ,5 8 Kalundborg , , ,1 9 Haderslev , , ,6 10 Hele klyngen , , ,8. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret har opnået i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Jobcentrets bemærkninger til scorecard - ministermål Jobcenter Norddjurs har det seneste år haft en god udvikling i forhold til de udmeldte ministermål og har opnået en god placering i klyngen på trods af udviklingen i ledigheden. Jobcenter Norddjurs vil i det kommende år fortsætte indsatsen i forhold til de 3 mål, således at udviklingen kan fastholdes og forbedres. 4. Scorecard rettidighed En aktiv indsats indgår som et væsentligt element i beskæftigelsesindsatsen for så hurtigt og effektivt som muligt at få borgeren tilbage til beskæftigelse. 10

11 Scorecardet over rettidigheden (tabel 4) har til formål at give et overblik over, hvor ofte indsatsen i et jobcenter gives til tiden og hvilke dele af indsatsen, der i en tilfredsstillende grad er udført til tiden. Scorecardet indeholder alle jobcentre og dækker en periode på et kvartal. Jobcentrene sammenlignes ikke direkte med hinanden, men rangordnes efter deres evne til at leve op til minimumskravene til indsatsen. Scorecardet sorteres, således at de jobcentre, der har opnået eller er nærmest en rettidig indsats ligger øverst. Indhold: Målingerne viser rettidigheden for jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud for henholdsvis A-dagpenge samt kontant- og starthjælp. Første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud for kontant- og starthjælp er opdelt på arbejdsmarkedsparate og ikke- arbejdsmarkedsparate, idet målsætningerne er forskellige for de to grupper. Målsætningerne for hver af målingerne fremgår af scorecardet. Tabel marts 2010 Rettidighed 4. kvt 2009 Jobsamta ler A-dagpenge Først e aktiv ering s- tilbud Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Arbejds - marked s- parate Ikkearbejdsmarkeds - parate Gentagne aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Ikkearbejdsmarked s- parate Målsætning Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Hedensted Norddjurs Randers Middelfart Brøndby Lejre Næstved Slagelse Ikast-Brande Haderslev Nyborg Egedal Frederikssu nd Guldborgsu nd Placering Holbæk Roskilde Vallensbæk/I shøj Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Thisted Allerød Ballerup Fredensborg Hvidovre Lolland

12 Ringsted Vordingborg Skanderborg Skive Frederikshav n/læsø Kerteminde Bornholm Faxe Kalundborg Lyngby- Taarbæk Odsherred Solrød Stevns Horsens Vesthimmerl and Nordfyns Sønderborg Varde Gladsaxe Gribskov Hillerød Ringkøbing- Skjern Århus/Sams ø Morsø Assens Esbjerg/Fan ø Sv.borg/Lan gel./ærø Vejen Furesø Gentofte Halsnæs Helsingør Rudersdal Sorø Aalborg Jammerbugt Aabenraa Faaborg- Midtfyn Odense Tønder Vejle Hørsholm Køge Rødovre Herning Brønderslev Hjørring Fredericia Albertslund Herlev

13 Tårnby/Drag ør Favrskov Silkeborg Viborg Rebild København Odder Frederiksber g Glostrup Greve Høje-Tåstrup Mariagerfjor d Billund Kolding Hele landet Kilde: Jobindsats.dk Anm.: En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået. Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv. Jobcentrets bemærkninger til scorecard rettidighed For Jobcenter Norddjurs er den største udfordring at forbedre rettigheden for gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate, både i forhold til afgivelse af første aktiveringstilbud og ved de gentagne aktiveringstilbud. Jobcenter Norddjurs er i gang med at organisere og tilrette indsatsen således, at rettigheden kan højnes for gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate. Rettigheden på samtaler er over 90 % for alle målgrupper. Rettigheden vedrørende aktiveringsforløb for arbejdsmarkedsparate på A-dagpenge og kontanthjælp opfylder målene. 13

14 Norddjurs Kommune Jobcenter Norddjurs Jobcenterchef Karen Skau Torvet Ebeltoft Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs Vej 38K, st Åbyhøj Tlf Fax brmidt@ams.dk Resultatrevision 2009 for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Beskæftigelsesregionen fremsender hermed sine bemærkninger til resultatrevisionen for Bemærkningerne har i slutningen af april måned telefonisk været drøftet med jobcentret. Dato: 21. maj 2010 Journalnr.: Til grund for Beskæftigelsesregionens bemærkninger ligger en vurdering af om resultatrevisionen har forholdt sig til følgende indholdsmæssige krav: * Resultater af beskæftigelsesindsatsen opgjort ved beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen * Udviklingen i bestanden af personer på offentlige ydelser fordelt på målgrupper * Opgørelse af de besparelser, der kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats * En vurdering af om der er indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats Der henvises i øvrigt til i bekendtgørelse nr. 735 af den 3. juli 2009 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.. Beskæftigelsesregionens bemærkninger Det er sammenfattende Beskæftigelsesregionens vurdering, at kommunens resultatrevision fuldt ud forholder sig til de indholdsmæssige krav, der stilles til resultatrevisionen. Resultatrevisionen kommenterer således på de opnåede resultater og foretager relevante sammenligninger med klyngen, ligesom besparelsespotentiale og udviklingen i personer på offentlige ydelser er behandlet. Betydningen af den stigende ledighed for resultatudviklingen er inddraget. I kommenteringen er de relevante data fra Jobindsats.dk benyttet.

15 2 Resultatrevisionen indeholder endvidere med afsæt i bl.a. resultatudviklingen begrundede overvejelser over indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Der peges således på en fortsat indsats mod ledighed herunder specielt langtidsledighed og ledighed blandt unge - samt en indsats ift. ikke-arbejdsmarkedsparate ledige og personer på ledighedsydelse. Der peges efter Beskæftigelsesregionens opfattelse på meget relevante udfordringer og i den sammenhæng på konkrete initiativer, der enten er eller vil blive iværksat. Resultatrevisionen giver således et godt bidrag til overvejelserne om tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen fremover. Med venlig hilsen Palle Christiansen Direktør 2