Klar, parat, uddannelse inspiration om uddannelsesparathed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klar, parat, uddannelse inspiration om uddannelsesparathed"

Transkript

1 Klar, parat, uddannelse inspiration om uddannelsesparathed Undervisningsministeriet 2010

2

3 Klar, parat, uddannelse inspiration om uddannelsesparathed Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

4 Klar, parat, uddannelse inspiration om uddannelsesparathed Publikationen indgår i Undervisningsministeriets håndbogsserie som nr Redaktion: Schultz Information for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelæggelse: Fotos: Falk og musen Colourbox 1. udgave, 1. oplag, december 2010: stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: Udgivet af Undervisningsministeriet, 2010 Publikationen kan ikke bestilles i trykt form. Der henvises i stedet til onlineversionen Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Printed in Denmark 2010 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationssekretariatet i Undervisningsministeriet, telefon: eller

5 Indhold Indhold 5 Forord 7 Vejledning og vurdering 8 Uddannelsesparathed hvad er det? 12 Eksempler på lokalt samarbejde 22 Cases om uddannelsesparathed 30 Uddannelsesparathed et resultat af undervisning og vejledning 36 Klar, parat, uddannelse

6

7 Forord Aftalen Flere unge i uddannelse og job (5. november 2009) og den efterfølgende ændring af vejledningsloven betyder, at alle unge, der fra 9. og 10. klasse søger ind på en ungdomsuddannelse, skal uddannelsesparathedsvurderes. Denne publikation henvender sig til dem, der skal arbejde med uddannelsesparathedsvurdering til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser: Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), fri- og efterskoler samt ungdomsuddannelser. Publikationen består af forskellige artikler dels artikler forfattet af Undervisningsministeriet, dels artikler med navngivne forfattere. Vi håber med publikationen at give inspiration til de mange, der skal arbejde med at vurdere unges uddannelsesparathed. De forskellige artikler i publikationen er herunder kort præsenteret. Artiklen Vejledning og vurdering belyser sammenhængen mellem den vejledning, der finder sted i grundskolen (senest fra 8. klasse), og den vurdering, der skal finde sted ved udgangen af 9. eller 10. klasse. I artiklen Uddannelsesparathed hvad er det? belyser og diskuterer Torben Pilegaard Jensen (AKF) de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som skal være til stede ved indgangen til ungdomsuddannelserne de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Folkeskolens formålsparagraf holdes i artiklen op over for kompetencemålene i ungdomsuddannelserne, ligesom PISA-undersøgelserne inddrages. Artiklen Eksempler på lokalt samarbejde viser, hvordan man på forskellig vis har forberedt arbejdet med vurdering af uddannelsesparathed to steder i Danmark, dels i københavnsområdet, dels i århusområdet. De to eksempler er udvalgt, fordi man her har været tidligt på banen med forskellige overvejelser, modeller og lignende. Eksemplerne kan i deres forskellighed give anledning til at diskutere, hvordan arbejdet kan gribes an. I artiklen Cases om uddannelsesparathed er beskrevet fem forskellige cases om unge, som står over for at skulle vælge og påbegynde en ungdomsuddannelse. Efter hver case er beskrevet nogle overvejelser, som er relevante at gøre i forbindelse med en vurdering af de unges uddannelsesparathed. I artiklen Begrundelser for vurdering af uddannelsesparathed er der eksempler på, hvordan en begrundelse af en elevs uddannelsesparathed kan formuleres. I den sidste artikel Uddannelsesparathed et resultat af undervisning og vejledning har Anne Froberg, UU-leder, beskrevet, hvad der er folkeskolens opgave, herunder hvad der skal arbejdes med i UEAundervisningen, og hvordan koblingen er mellem undervisning og vejledning. Der er forskellige frihedsgrader i tilrettelæggelsen af vejledningsopgaven i henholdsvis folkeskolen og de frie grundskoler og efterskolerne. De frie skoler skal, hvis de selv løfter opgaven, levere et vejledningstilbud, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Af hensyn til læsbarheden er der dog ikke i det følgende gjort opmærksom på dette, men den enkelte frie skole eller efterskole kan sagtens erstatte folkeskolen eller UU-vejlederen med dem selv netop fordi de kvalitative mål er de samme for de forskellige skoleformer. Klar, parat, uddannelse

8 Vejledning og vurdering Vurderingen af 9. og 10. klasses elevers uddannelsesparathed skal ses som et præventivt redskab til at forhindre frafald på ungdomsuddannelserne og dermed undgå, at de unge lider nederlag. Formålet med at vurdere unges uddannelsesparathed er først og fremmest at identificere og hjælpe dem, der har brug for støtte eller tid til udvikling for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Vejledning, uddannelsesplan og uddannelsesparathed er tre vigtige elementer i den proces, der begynder senest i 8. klasse. Processen når en foreløbig afslutning med en underskrevet uddannelsesplan i 9. eller 10. klasse, som samtidig evntuelt er ansøgning til en ungdomsuddannelse og indeholder en vurdering af elevens uddannelsesparathed, det vil sige en myndighedsvurdering. Senest fra 8. klasse er det relevant at begynde at arbejde aktivt med alle elevers ønsker til og forudsætninger for en ungdomsuddannelse. Hvordan bliver eleven parat til at begynde på en ungdomsuddannelse? Her er en af styrkerne, at uddannelsesparathed ikke kun inddrager de faglige kompetencer, blandt andet udtrykt gennem karaktererne, men også personlige og sociale kompetencer, der spiller en stor rolle for at kunne fuldføre en ungdomsuddannelse. UU skal sammen med skolerne tidligt identificere de elever, der har særligt vejledningsbehov, og samarbejde med skolen om dem. UU kan støtte op med praktik, brobygning osv. Skolen kan sætte ind med lektiehjælp, specialundervisning og AKT-træning (Adfærd, Kontakt, Trivsel), i nogle tilfælde skal socialforvaltningen måske inddrages osv. Processen fortsætter i løbet af 9. og eventuelt 10. klasse, og formålet er, at så mange som muligt bliver uddannelsesparat. I vejledningsprocessen er det vigtigt at være konkret i forhold til kravene 8 Klar, parat, uddannelse 2010

9 på den enkelte uddannelse. Der er stor forskel på, hvad der skal til for at gennemføre de enkelte hovedforløb. Det kan for eksempel være urealistisk for en elev med meget ringe matematiske evner at gennemføre en elektrikeruddannelse eller for en elev med kontaktvanskeligheder at uddanne sig til SOSU-assistent. Den mere indgående dialog med den unge om ønsker og muligheder hører hjemme i den vejledning, der ligger forud for afgivelsen af uddannelsesønsket. Elevens drømme må konfronteres med både kravene til drømmeuddannelsen og til det arbejdsliv, der følger efter: Er du parat til den uddannelse, du ønsker? Hvordan kan du blive parat og bedre forberedt? Hvordan hænger dine ønsker sammen med dit liv i øvrigt? Hvad fungerer, og hvor skal du stramme op, hvis du vil nå dit mål? Er dit ønske realistisk? Hvis ikke: Hvad skal der til? Her må vejledningen tage udgangspunkt i den unges ønsker, forudsætninger og potentialer. Målet er et realistisk uddannelsesvalg. Når vejlederen (i nogle tilfælde skolen eller uddannelsesstedet) i 9. eller 10. klasse skal foretage den endelige vurdering af uddannelsesparathed (myndighedsopgaven) til uddannelsesplanen, skal det ske til henholdsvis erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser generelt og altså ikke til den enkelte uddannelse. Det er vigtigt at huske på, at en ung, der bliver optaget på et grundforløb på en erhvervsuddannelse, ikke skal begrænses i forhold til den enkelte uddannelse. Vurderingen af uddannelsesparathed skal være en individuel helhedsvurdering af den unges forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Igen er det vigtigt at holde fast ved, at en vurdering af uddannelsesparathed ikke må opfattes som en adgangsbegrænsning. Man kan vende problematikken om og i stedet spørge: Er der noget, der forhindrer, at denne elev kan gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse? I den forbindelse skal det understreges, at det af lov om erhvervsuddannelser 29 fremgår: Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. I stx-loven og i hhx- og htx-loven står der i 40: Handicappede elever, der har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom. I hf-lovens 36 står: Handicappede kursister, der har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom. Ved vurderingen af elevens uddannelsesparathed skal vejlederen derfor lægge til grund, at eleven vil få den nødvendige støtte på ungdomsuddannelsen til at gennemføre uddannelsen. I vurderingen af uddannelsesparathed må ikke indgå, at eleven som følge af et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, kan antages at have behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Klar, parat, uddannelse

10 Det er dog i alle tilfælde vigtigt, at eleven og vejlederen videregiver eventuelle overvejelser om behovet for støtte i ungdomsuddannelsen, så den modtagne institution kan vurdere eventuelle støttemuligheder. Bemærkningerne afgives i feltet Støtteforanstaltninger i uddannelsesplanen på optagelse.dk. Vurderingen af uddannelsesparathed i uddannelsesplanen skal begrundes. Eleven og forældrene skal kunne forstå vurderingen og helst være enig i den. Det tilbud, som kommunen via UU skal give den unge, skal være relevant i forhold til de områder, hvor vurderingen angiver, at den unge har brug for hjælp og støtte. Når en elev begynder på en erhvervsuddannelse, udarbejder skolen sammen med eleven og eventuel praktikvirksomhed en personlig uddannelsesplan for eleven. Som grundlag for uddannelsesplanen, herunder beslutninger om grundforløbets indhold og varighed, gennemfører erhvervsskolen inden for de første to uger af elevens uddannelsesforløb en kompetencevurdering. Kompetencevurderingen indeholder en konkret beskrivelse af den enkelte elevs forudsætninger i forhold til den primært ønskede uddannelse, herunder om eleven eventuelt har behov for supplerende undervisning. Kompetencevurderingen skal medvirke til at give eleven forståelse for egne forudsætninger og behov. Formålet er, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, indledes på det rette indgangsniveau, og at elevens eventuelle behov for supplerende undervisning bliver vurderet. Kompetencevurderingen kan medføre, at skolen vejleder eleven til at ændre uddannelsesvalg i forhold til den primært ønskede uddannelse. Den løbende bedømmelse af eleven indgår i forhold til beslutninger om revision af uddannelsesplanen undervejs i uddannelsesforløbet. En god vurdering vil være karakteriseret ved, at den er eksplicit, tydelig og konkret. Den skal kunne forstås, og det er vigtigt, at der er klare begrundelser, som den unge kan forholde sig til, snarere end overordnede begreber, der kan tolkes meget bredt. Hvis for eksempel en del af begrundelsen er, at eleven har for meget fravær, er det bedre at bruge det udtryk end at skrive, at den unge er ustabil. Fravær kan man gøre noget ved. En vurdering som ikke-uddannelsesparat vil altid være en vurdering med konsekvens. Når en elev bliver vurderet ikke-uddannelsesparat, skal UU efter drøftelse med den unge og forældrene give et relevant tilbud, der kan hjælpe den unge til at blive parat. Der er altså en forpligtelse til at finde et konkret og relevant tilbud, så vurderingen bliver en reel håndsrækning til at komme videre. En vurdering som ikke-uddannelsesparat til erhvervsuddannelse vil betyde, at man udsætter optagelsen, indtil den unge har gennemført et forberedende og udviklende forløb som led i sin uddannelsesplan. Herefter har den unge ret til at blive optaget på et grundforløb til en erhvervsuddannelse. For nogle unge kan en alternativ vej på den måde være et positivt tilvalg til at forbedre deres forudsætninger, få mere styr på deres eventuelle problemer og generelt blive mere modne. Også når det drejer sig om ikkeuddannelsesparat til en gymnasial uddannelse, skal eleven have et relevant tilbud, der kan forbedre forudsætningerne for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Men man har 10 Klar, parat, uddannelse 2010

11 ikke ret til optagelse på en gymnasial uddannelse, blot fordi man har deltaget i aftalte forløb. Her skal man søge om optagelse på almindelig vis, det vil sige efter de almindelige optagelsesregler 1. En vurdering som ikke-uddannelsesparat må ikke blive et ekstra stempel til dem, der i forvejen måske har faglige, personlige eller sociale problemer. Derimod skal vurderingen ses som et forpligtende tilsagn fra UU (i sidste instans: kommunen) om at støtte og hjælpe den unge til at blive parat til at begynde på og gennemføre en uddannelse. ¹ Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser (optagelsesbekendtgørelsen). Nr. 694 af 25. juni 2009 Klar, parat, uddannelse

12 Uddannelsesparathed hvad er det? Faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder, AKF Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge falder fra, fordi de ikke er klædt på til at klare de krav, der stilles på den ungdomsuddannelse, de er startet på, se for eksempel Jensen m.fl. (2009). Nogle skulle måske have været vejledt til at vælge en anden uddannelse, der matcher deres forudsætninger bedre. Og andre er ikke parat til at vælge en uddannelse. Derfor er det besluttet, at når eleverne forlader 9. og 10. klasse, skal der foretages en vurdering af deres uddannelsesparathed, jævnfør Undervisningsministeriet (2010a). Vi skal her søge at indkredse de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der skal indgå i vurderingen af, om de unge er uddannelsesparat en helhedsvurdering, der stiller store krav til de professionelle, der skal foretage den i samarbejde med de unge, forældrene og eventuelt uddannelsesinstitutionerne. Vi lever i et arbejdsdelt samfund, hvor der er brug for mennesker og arbejdskraft med mange forskellige typer af færdigheder. Og de unge har forskellige forudsætninger for at lære, for at opnå bestemte typer af færdigheder og dermed for at indtræde i bestemte roller og typer af job i dette 12 Klar, parat, uddannelse 2010

13 arbejdsdelte samfund. Det er blandt andet også derfor, at de unge efter grundskolen tilbydes et bredt spekter af uddannelsesmuligheder: De gymnasiale ungdomsuddannelser sigter mod at give de unge studiekompetence, mens erhvervsuddannelserne retter sig mod bestemte erhverv. Det er samtidig sådan, at vore ungdomsuddannelser, jævnfør lovgivningen, også skal bidrage til udviklingen af de unges almene færdigheder, såvel de personlige som de sociale. Det sker med lidt forskelligt perspektiv og på forskellig vis i henholdsvis erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. De unges læring og færdigheder afhænger meget af, i hvilken sammenhæng eller kontekst de unge er i. Det er derfor vigtigt ved vurderingen af uddannelsesparathed at se på de unges læringspotentiale, det vil sige på deres forudsætninger for læring, frem for alene at teste deres formelle kompetencer ved folkeskolens afslutning. Sagen er nemlig den, at en del unge ikke har haft mulighed for at udvikle og vise deres potentielle færdigheder i den kontekst, som den eller de grundskoler, de har mødt under deres skolegang, repræsenterer, jævnfør Laursen (2010): Hånd og hoved i skolen. Der kan derfor være grund til at sætte fokus på de unges forudsætninger for at tilegne sig de færdigheder, der er nødvendige for at gennemføre en given ungdomsuddannelse i et livslangt læringsperspektiv. Vi starter med at se på, hvordan spørgsmålet om tilegnelsen af faglige, personlige og sociale færdigheder er formuleret i formålet for folkeskolen og ungdomsuddannelserne. På den baggrund peger vi på, at når man skal vurdere unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, må man vurdere det i en konkret kontekst. Først da får begrebet uddannelsesparathed mening. Dermed sættes der spørgsmålstegn ved muligheden for en universel definition af uddannelsesparathed. I et senere afsnit skitserer vi indholdet i de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der kan indgå ved vurderingen af unges uddannelsesparathed. De unges forudsætninger fra folkeskolen og almene kompetencer i ungdomsuddannelserne At være parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse vil sige, at den unge er motiveret for at fortsætte den læringsproces, som grundskolens almene læring danner grundlag for, og at han/hun har forudsætninger for at vælge en uddannelse. Den læring, der skal ske i ungdomsuddannelserne, bygger på de forudsætninger for læring, de unge har med sig fra grundskolen. Men ungdomsuddannelserne skal på hver deres måde også bidrage til de unges generelle læring og ikke kun til fagspecifik læring. Læringen kan både være boglig, som primært gælder for de gymnasiale uddannelsers vedkommende, og praktisk-håndværksmæssig, som primært gælder for erhvervsuddannelserne. De personlige, sociale og almenfaglige forudsætninger skal således udvikles, ikke alene i folkeskolen, men også i ungdomsuddannelserne. Vi vil derfor kort ridse folkeskolens og ungdomsuddannelsernes formål op i forhold til deres bidrag til de unges almene, faglige, sociale og personlige forudsætninger og færdigheder. Klar, parat, uddannelse

14 Hvilke forudsætninger skal folkeskolen udruste de unge med? I lov om folkeskolen, Undervisningsministeriet (2010b), hedder det i formålsparagraffen: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det fremgår klart, at det drejer sig om de unges almene, faglige, personlige og sociale færdigheder og motivation lyst til at lære mere. Formuleringerne er generelle, men i Fælles Mål, Undervisningsministeriet (2009), og Trinmål sker der en kraftig konkretisering af, hvilke færdigheder de unge skal have opnået, når de afslutter folkeskolen: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at. Men det afgørende i relation til uddannelsesparathed er her, at ikke alle unge i lige grad har opnået de foreskrevne læringsmål. Derfor er spørgsmålet ved vurderingen af uddannelsesparathed: Hvilke uddannelser er den unge parat til at påbegynde? Eller: Er der inden da behov for, at den unge klædes på, på for eksempel produktionsskole, ungdomsskole eller egu? Hvilke almene kompetencer skal de gymnasiale uddannelser udruste de unge med? Vi har i dag fire ligeværdige gymnasiale uddannelser. Lovene for de fire uddannelser har en fælles formålsparagraf. Af formålsparagraffen for det almene gymnasium, jævnfør Undervisningsministeriet (2010c), som vi her har valgt at citere fra, fremgår, at et af deres hovedformål er at bidrage til at udvikle både personlige og sociale kompetencer: De personlige kompetencer: Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. De sociale kompetencer: Eleverne skal opnå evne til at fungere i et studiemiljø med krav til selvstændighed og samarbejde, uddannelsen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder 14 Klar, parat, uddannelse 2010

15 og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, og eleverne skal opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring. Heraf fremgår tydeligt, at en gymnasial uddannelse skal bidrage til at videreudvikle de almene, personlige og sociale kompetencer, som de unge har med fra folkeskolen. Hvilke almene færdigheder skal erhvervsuddannelserne udruste de unge med? Også erhvervsuddannelser er et uddannelsessystem, der ifølge formålsparagraffen skal bidrage til de unges personlige og sociale færdigheder, jf. stk. 2 i Undervisningsministeriet (2010d), hvor det bl.a. hedder: Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at: 1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser, 2) give unge en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, herunder etablering af selvstændig virksomhed, 3) bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling Som det fremgår, skal erhvervsuddannelserne styrke de unges personlige færdigheder ved at motivere til uddannelse og bidrage til deres personlige udvikling. Og ved at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund skal også de unges sociale færdigheder fremmes gennem erhvervsuddannelsessystemet. Opsamling på almene færdigheder i vore ungdomsuddannelser Konklusionen er, at ungdomsuddannelserne ligesom folkeskolen, hvad enten det er de gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelserne, også skal bidrage til at opbygge de unges almene faglige, personlige og sociale færdigheder. Det er således ikke folkeskolens opgave alene at medvirke til disse kompetencer hos de unge. Når det drejer sig om de unges almene faglige, personlige og sociale kompetencer, er der ingen demarkationslinje mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Færdigheder og forudsætninger afhænger af kontekst Inden vi i det næste afsnit skal se på, hvad de nødvendige faglige, personlige og sociale forudsætninger drejer sig om, vil vi kort pege på, at forudsætninger og færdigheder må vurderes i en kontekst i en konkret sammenhæng. Derefter indkredser vi kort begrebet uddannelsesparathed. Færdigheder og kontekst Om en ung er uddannelsesparat, Klar, parat, uddannelse

16 må blandt andet vurderes ud fra en forståelse af, at færdigheder i høj grad er afhængig af den sammenhæng, den unge er i eller bringes i. En ung med gode potentialer for at udvikle praktiske og håndværksmæssige kompetencer har med lige netop den undervisning, vedkommende har modtaget i grundskolen, muligvis ikke haft særlig gode muligheder for at vise, at han/hun kan noget med hænderne, jævnfør Laursen (2010). Det skal her understreges, at rammerne for undervisningen i grundskolen er meget vide og dermed i høj grad varierer fra skole til skole. Men ikke desto mindre forlader en del unge deres grundskole uden at have haft ret mange oplevelser af at kunne mestre. Det spørgsmål kan således rejses, om grundlaget for at vurdere unge med praktiske og håndværksmæssige forudsætninger for uddannelsesparate kan basere sig alene på de færdigheder, de har opnået i deres grundskole. Havde de haft mulighed for at afslutte grundskolen i for eksempel en erhvervsklasse, ville man for en dels vedkommende formodentlig bedre kunne vurdere deres muligheder og forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse, først og fremmest en erhvervsuddannelse. Det ville således være ideelt, hvis vurderingen af de unges uddannelsesparathed foregik i en sammenhæng, som er optimal for udfoldelsen af netop deres læringspotentialer. Og de unges grundlag for at vælge uddannelse ville også blive styrket. Uddannelsesparathed hvad er det? Begrebet uddannelsesparathed består af de unges faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse, henholdsvis en gymnasial eller en erhvervsuddannelse, jævnfør Undervisningsministeriet (2010). Der er her grund til at være opmærksom på den helt centrale formulering af nødvendige. Kunststykket er at få vurderet, om de nødvendige forudsætninger er til stede. En sådan vurdering må tage højde for mange forhold. Det er helt centralt, hvilke læringsmuligheder de unge har haft i grundskolen, og hvilken ungdomsuddannelse den unge ønsker at gå i gang med. Hvad der er nødvendigt, er således ikke muligt på forhånd at fastlægge definitivt. De faglige, personlige og sociale kompetencer I det følgende skitserer vi nogle centrale indholdsmæssige aspekter af de unges faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, som må indgå i vurderingen af deres uddannelsesparathed. De faglige færdigheder og forudsætninger En forudsætning for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er, at den unges faglige færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab har et vist niveau. Uden disse færdigheder vil vedkommende have svært ved at klare de krav, der stilles på en ungdomsuddannelse, hvad enten det er en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. For at konkretisere, hvilke forudsætninger de unge bør have for at være uddannelsesparate, har vi valgt at anvende de beskrivelser af funktionelle færdigheder, der er udviklet i PISA. Det er færdigheder, der anses for vigtige for at kunne fungere i dagens samfund, såvel i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet som privat. 16 Klar, parat, uddannelse 2010

17 Klar, parat, uddannelse

18 Basisfærdigheder i læsning At læse er afgørende på næsten alle livets områder, også når det drejer sig om at gennemføre en ungdomsuddannelse. I PISA 2006 er den korte definition på læsefærdigheder således: At være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet. Kompetencen opdeles i tre delområder: At finde information: Eleven kan lokalisere flere forskellige informationer, som hver for sig kan være baseret på flere kriterier. Eleven skal kunne se bort fra konkurrerende information. At fortolke: Eleven kan forstå hovedindholdet i en tekst, forstå sammenhænge, konstruere eller anvende simple kategorier eller danne sig en mening ud fra en begrænset del af teksten, når informationen her ikke er iøjnefaldende, og der kun kræves simple følgeslutninger. At reflektere og vurdere: Eleven kan foretage sammenligninger eller trække forbindelse mellem teksten og anden viden eller forklare et aspekt ved teksten ud fra personlig viden og personlige holdninger. Basisfærdigheder i naturfag Færdigheder i naturfag defineres i PISA 2006 på denne måde: Naturvidenskabelig viden og brugen af denne viden til at identificere spørgsmål, tilegne sig ny viden, forklare naturvidenskabelige fænomener og drage evidensbaserede konklusioner om spørgsmål og problemer, der er relateret til naturvidenskab. De funktionelle færdigheder i naturfag kræver, at eleverne mindst har tilstrækkelig naturvidenskabelig viden til at give mulige forklaringer i en kendt kontekst eller drage konklusioner baseret på enkle undersøgelser. De er i stand til direkte overvejelse og tolkning af resultater af naturvidenskabelige undersøgelser eller teknologisk problemløsning. Basisfærdigheder i matematik Ser vi på færdigheder i matematik, er de i PISA 2003 fastlagt således: Det enkelte individs evne til at identificere og forstå den rolle, matematik spiller i verden, til at give velfunderede bedømmelser, bruge og engagere sig ved hjælp af matematik på måder, der lever op til de behov, der er, for at det enkelte menneske kan fungere som en konstruktiv, engageret og reflekterende borger. Funktionelle færdigheder i matematik kræver, at eleverne kan fortolke og genkende situationer, der ikke kræver flere tolkningsmuligheder. De kan uddrage relevante informationer fra enkelte kilder og gøre brug af en enkel repræsentationstype. Elever på dette trin kan anvende enkle algoritmer, formler og andre rutineprocedurer. Grundlæggende teknisk-faglige færdigheder De grundlæggende teknisk-faglige færdigheder, som generelt er vigtige i praktisk-håndværksmæssige 18 Klar, parat, uddannelse 2010

19 sammenhænge, jævnfør RKA (Realkompetenceafklaring), drejer sig blandt andet om: Opgaveforståelse (forstå arbejdsopgavernes karakter og meningen med dem, herunder den mening, som henholdsvis deltager, lærer og kunde tillægger opgaven/produktet). At kunne vælge hensigtsmæssig nøjagtighed, metodiske kompetencer (planlægge, systematisere, analysere), organisatorisk kompetence (at kunne se sig selv i den organisatoriske helhed og finde råd og hjælp, når man er i tvivl), være tilpas kvalitetsbevidst, bidrage til opgaveløsning (tage proaktiv del i arbejdsprocessen) og være fagligt stabil. De personlige færdigheder Hvori består de personlige færdigheder? Overordnet drejer de personlige færdigheder sig om evnen til at handle i en kompleks verden i forandring. Den unges rolle og fremtid er mindre klar end tidligere. For at give livet mening og for at finde ud af, hvor han/hun passer ind, må den unge skabe sin egen personlige identitet. Og denne proces med at skabe identitet og mening med livet er for flere og flere en livslang proces en livslang læringsproces. Personlige færdigheder drejer sig blandt andet om, at man har en positiv selvopfattelse og evner at omsætte sine behov og ønsker i handling. Personlige færdigheder, se primært RKA, handler blandt andet om: Selvtillid: evne til at sætte sig mål og vilje til at fastholde og nå sine mål. Evne til at lære af sine fejl og evne til at håndtere modgang gennem tro på egne evner. Evne til at vælge og træffe beslutninger, at reflektere over egne og andres handlinger og følelser i en given sammenhæng. At kunne vurdere egne evner, muligheder og begrænsninger realistisk i en given sammenhæng samt at kunne vurdere og korrigere egne evner, færdigheder og læringsstrategier. Selvkompetence drejer sig om at have god kontakt til de følelser og stemninger, der rører sig i en, til kropsreaktioner, motiver og behov. At kunne skelne mellem, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt for en selv. At kunne handle i sociale sammenhænge ud fra denne skelnen, jævnfør handlekompetence. Handlekompetence er ligeledes en væsentlig personlig evne: at handle og følge op på beslutninger, at virkeliggøre sine beslutninger, blandt andet ved at leve op til de forventninger, ens beslutning har affødt hos andre: møde til tiden, aflevere opgaver, ordentlig opførsel, at forstå de direkte og indirekte konsekvenser af deres handlinger. At forsvare og kæmpe for ens beslutninger og handlinger samtidig med, at den sociale sammenhæng, man er i, medtænkes. Det er fælles for de personlige evner, færdigheder og kompetencer, at den måde, de kommer til udtryk på, hænger sammen med givne situationer og de mennesker, man er sammen med, det vil sige med konteksten. De sociale færdigheder og forudsætninger Sociale færdigheder og forudsætninger er afgørende for at kunne fungere i det moderne samfund, også fordi de sociale kompetencer har stor betyd- Klar, parat, uddannelse

20 ning for de unges identitetsskabelse og læring. Sociale kompetencer er med lidt forskellige formål defineret i flere forskellige sammenhænge, jævnfør DeSeCo, RKA og NKR (Det Nationale Kompetenceregnskab). Vi har valgt at anvende denne definition fra NKR: Social kompetence handler basalt set om at kunne indgå i gensidigt givende og konstruktive relationer med andre mennesker og om at kunne udtrykke egne og aflæse andres følelser. Social kompetence kommer for eksempel i spil i samarbejds-, forhandlings- og konfliktløsningssituationer. Således kan social kompetence defineres som menneskers evne til at skabe støttende og konstruktive relationer og kontakter til andre mennesker og være i stand til at udtrykke sine egne og forstå andre menneskers følelser. Eksempler på sociale kompetencer her i høj grad inspireret af RKA er: Relationskompetencer: evnen til at etablere, udvikle og fastholde nuancerede relationer til andre deltagere i værkstedet, læreren og vejlederen med flere. Evne til at indgå i forpligtende fællesskaber: Her tænkes såvel på det at opleve sig som forpligtiget til at bidrage til arbejdsfællesskabets opgaveløsning som det at bidrage til fællesskabets opretholdelse. Evne til at indgå i demokratisk funderede fællesskaber: fra det nære fællesskab (elevrådet, værkstedet) til de store fællesskaber (kommune, stat, EU og verdenssamfundet). Empati: indlevelse i en anden persons følelser, tanker, motiver, behov og hensigter ud fra den position, den anden har. Lede og tage følgeskab: at tage henholdsvis lederskab og følgeskab (indordne sig under andres ledelse) i værkstedet. Konflikthåndtering: at håndtere konflikter mellem sig selv og en anden/ andre på en sådan måde, at man tager hensyn til såvel sig selv som den/de andre på en ikke-konflikteskalerende eller -selvudslettende måde. Konklusion Om en ung er uddannelsesparat, må vurderes ud fra den unges færdigheder og de muligheder, den unge har haft for læring, når man tager den unges forudsætninger i betragtning. Har den unge haft mulighed for at opleve at kunne mestre faglige, personlige og sociale udfordringer? Afgørende for vurderingen af uddannelsesparathed er, om den unge har lyst til at lære, kan motiveres til uddannelse, samt om den unge har de nødvendige grundlæggende faglige, personlige og sociale færdigheder. Det er ikke alene grundskolens opgave at bidrage til de unges almene faglige, personlige og sociale færdigheder. Det er også en opgave, der påhviler vore ungdomsuddannelser. Vurderingen af uddannelsesparathed skal dels tage afsæt i de forudsætninger for læring, de unge med forskellige forudsætninger har haft i grundskolen. Dels 20 Klar, parat, uddannelse 2010

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

HVAD: 12 uger med forskellig aktivering, herunder en bred vifte af lektioner, såvel boglige som praktiske, inden for følgende overskrifter:

HVAD: 12 uger med forskellig aktivering, herunder en bred vifte af lektioner, såvel boglige som praktiske, inden for følgende overskrifter: Team Ildfugle HVEM: Tilbuddet er målrettet ikke uddannelsesparate unge i alderen 18-25 år. Der er særligt fokus på unge fra udvalgte boligområder med en vis social belastning. HVORFOR: Deltagergruppen

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

HVAD: Projektet er et 40 ugers undervisningsforløb, etableret som et aftentilbud på en fast ugentlig dag. Kurset indeholder bl.a.:

HVAD: Projektet er et 40 ugers undervisningsforløb, etableret som et aftentilbud på en fast ugentlig dag. Kurset indeholder bl.a.: Team Brandkadet HVEM: Team Brandkadet er et tilbud målrettet unge i alderen 15-18 år med behov for en yderligere motivation til igangsættelse eller fastholdelse videreuddannelse og beskæftigelse. Der er

Læs mere

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,

Læs mere

Orientering til forældre. Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse

Orientering til forældre. Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse Orientering til forældre Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse UU Aarhus-Samsø December 2014 Vi er i Ungdommens Uddannelsesvejledning vidende

Læs mere

Uddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk

Uddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk Uddannelsesparathed - hvad er det? Definition Bekendtgørelsen om uddannelsesparathed siger 4. Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...

Læs mere

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan

Læs mere

Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010

Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Samarbejde kommune, ungdomsuddannelser og UU Carsten Bøtker / UU-Vestegnen Albertslund * Ballerup * Glostrup * Høje-Taastrup * Rødovre www.uu-vestegnen.dk 1 Workshop?

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelsesparat. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning

Uddannelsesparat. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning Uddannelsesparat Vigtigt at huske: Langt de fleste er uddannelsesegnede ikke alle er uddannelsesparate lige nu og lige her! I år: Ca. 100 ikke-uddannelsesparate i UU Vi kender dd. Ikke optagelsestallene

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen:

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

10. AABENRAA FYRAFTENSMØDE DEN NOVEMBER KLOKKEN ca

10. AABENRAA FYRAFTENSMØDE DEN NOVEMBER KLOKKEN ca 10. AABENRAA FYRAFTENSMØDE DEN 3. + 5. NOVEMBER 2014 KLOKKEN 17.30 ca. 19.30 PROGRAM UDDANNELSESPARATHED STANDPUNKT TIDSRAMME ELEVEVALUERING BROBYGNING UGE 47,48 PRAKTIK UGE 47,48 ANDRE PRAKTIKMULIGHEDER

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.

Læs mere

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse Uddannelsesaften På vej mod ungdomsuddannelse Program Velkomst Præsentation Forældrenes rolle Første fælles opgave Start på fremtiden Ungdomsuddannelser og adgangskrav E - Vejledningen Ansøgning og optagelse

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2016/17 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Sally Damgaard, UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 29 22 02 68 E-mail: sd@uu-herning.dk Aftenens program Oplæg:

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 8. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 8. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 8. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, og 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning om

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

Uddannelsesinfo. På vej mod ungdomsuddannelse

Uddannelsesinfo. På vej mod ungdomsuddannelse Uddannelsesinfo På vej mod ungdomsuddannelse Program Klar til at træffe det overordnede valg EUD - GYM High School - 10. Klasse? Første overordnede valg Start på fremtiden Ungdomsuddannelser og adgangskrav

Læs mere

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed

Læs mere

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010 Politisk baggrund Aftalen om Flere Unge i Uddannelse og Job af 5. november 2009 mellem regeringen (V og K), DF, S og R Ungepakke 1 (praktikpladser), ungepakke 2 (UVM) og ungepakke 2 (BM) Aftale om ungeydelse

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen:

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april

Læs mere

Vejledning for elever i 9. og 10.klasse. Brugervejledning til Optagelse.dk

Vejledning for elever i 9. og 10.klasse. Brugervejledning til Optagelse.dk Vejledning for elever i 9. og 10.klasse Brugervejledning til Optagelse.dk Vejledning for elever i 9. og 10.klasse Brugervejledning til Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen, Ulrik Sølgaard-Nielsen

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3148-0 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Uddannelse dit barns fremtid

Uddannelse dit barns fremtid Uddannelse dit barns fremtid Dit barn skal vælge uddannelse Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Mere selvtillid Status Krav til unge i uddannelse Den unge skal: selv ønske at tage uddannelsen

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering Særlige forløb for ikke uddannelsesparate

Læs mere

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning Aftenens program Om UU-Sjælsø Yderligere informationsmuligheder om uddannelse Uddannelsessystemet Vejledningsforløbet Parathedsvurdering Uddannelsesmuligheder efter 9. klasse/10. klasse Ansøgning til ungdomsuddannelse

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere