Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!"

Transkript

1 Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

2 Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre, alle faldt for fode som ikke kunne undfly, og det var meget vanskeligt at komme til det. Kunstmaleren Thorvald Niss, 5. maj 1872 Måske var det regnen og de mennesketomme gader, der gav politiet det indtryk, at alt alligevel var roligt den morgen. Løbesedler fortalte, at bagmændene for søndagens stort anlagte arbejdermøde i løbet af natten til søndag var blevet anholdt. Mødet var aflyst. Men over middag begyndte arbejdere, gadedrenge og nysgerrige borgere på søndagstur alligevel at strømme til Fælleden. På Kastellet sad militæret klar med skarpladte våben. I havnen lå flåden klar. På og omkring Sankt Hans Torv stod hundredvis af betjente og husarer klar for at holde de fremtrængende skarer fra Nørrebro væk. I løbet af eftermiddagen samledes flere og flere. Der blev råbt mod politiet og husarerne. Omkring kl. 16 trængte en gruppe på ca arbejdere frem for at komme ind på Fælleden, mens de sang Socialisternes march. Betjentene huggede sig ind i gruppen med deres knipler, mens husarerne slog løs med deres sabler. Sang blev erstattet af råb og skrig, da menneskemassen slog tilbage med stenkast, hestepærer og snustobak mod husarernes heste. Det regnede med knytnæveslag og spark. Fælleden var forvandlet til en kampplads med rå vold, panik og kaos. Tre timer varede slaget, som i dag betegnes Slaget på Fælleden. Fælleden var et grønt område, hvor børn kunne lege og dyrene græsse, eller hvor man kunne tage på søndagsudflugt. Den 5. maj 1872 blev Fælleden scene for konfrontationen mellem arbejderne og myndighederne. Konfrontationen kostede ingen menneskeliv, men der var hårdt sårede på begge sider. (Tegning fra det socialistiske blad Ravnen i 1899.) 2

3 Dette hæfte handler om perioden for arbejderbevægelsens begyndelse i Danmark i foråret 1871 og frem til Slaget på Fælleden den 5. maj Det var en tid præget af udvikling og forandringer. Demokratiet var endnu nyt. Den moderne presse fik sit gennembrud, jernbanenettet og dampskibsruterne blev udvidet, og den moderne tids politiske partier blev grundlagt. Men det var også en tid, hvor skellet mellem rig og fattig blev større og større. Den stigende utilfredshed med dette skel gav grobund for arbejderbevægelsens udvikling og den socialistiske ideologi, der krævede samfundet indrettet på en anden måde. Et slag er en konfrontation, et sammenstød mellem to parter. I dette tilfælde en gruppe arbejdere på den ene side og myndighederne i form af politiet og militæret på den anden. Konfrontationen havde sit udspring i myndighedernes forbud mod et udendørs arbejdermøde. Mødet havde to formål. Det skulle vise arbejdernes fælles styrke og sammenhold. Derudover skulle mødet vise solidaritet med de københavnske murere i deres kamp for at nedsætte deres daglige arbejdstid. Men hvad lå forud for myndighedernes forbud? Hvad frygtede de? Og hvilke konsekvenser fik slaget? Perioden omkring 1871 kaldes for industrialiseringen. Fabrikker skød op med nye maskiner, der kunne producere hurtigere og billigere end ved håndkraft. (Billedet er fra C.V. Obels fabrik, Aalborg.) 3

4 København år 1871 Det er, som enhver der kender noget til byens fattigdom vil kunne bekræfte, mangfoldige, ja tusinder af mennesker i København, som lever et usselt og elendigt liv både i materiel og moralsk henseende Sådan beskrev den københavnske præst Frederik Munck hovedstaden i sin bog Fattigdom i København fra Bogen tegner et billede af en by, hvor antallet af indbyggere henvist til fattighjælp er øget markant, hvor flere og flere begår selvmord, og hvor den store børnedødelighed er tæt forbundet med elendige boliger og dårlig og mangelfuld ernæring. De mange fattige var for størstepartens vedkommende arbejdere. Arbejderne var en forholdsvis ny gruppe i samfundet. Det eneste af værdi, som denne gruppe ejede, var deres arbejdskraft. Den brugte størsteparten af dem på det stigende antal fabrikker, der skød op rundt omkring i København. Mange af disse arbejdere var flyttet fra landet og ind til byerne i søgen efter arbejde og bolig. De boede oftest i et- eller toværelses lejligheder. Arbejdernes boliger var også efter den tids standard elendige. De fleste lejligheder var fugtige og dårligt isolerede. Der var ikke altid indlagt vand, og lokummerne stod enten i gården eller under trappen. I 1871 boede der ca mennesker i København. Mange var beskæftiget på byens fabrikker. Både mænd, kvinder og børn arbejdede her under elendige forhold. Arbejdsdagen strakte sig for voksnes vedkommende mellem 10 og 12 timer 6 dage om ugen. Børnene skulle kombinere arbejdsdagen med den obligatoriske skolegang. Lønnen lå for mændenes vedkommende på ca. 14 kroner om ugen. Børn og kvinder tjente langt mindre. Ferier var der ingen af. Særligt på fabrikkerne arbejdede børn og voksne under farlige og sundhedsskadelige forhold. Tændstikfabrikkerne beskæftigede mange kvinder og børnearbejdere. Det var ikke usædvanligt, at børnene og kvinderne her døde af fosfornekrose, en fosfor-forgiftning, der medførte, at knoglen i kæben smuldrede væk. På arbejdspladserne var det den enkelte og arbejdsgiveren, der indgik en aftale om løn og arbejdsforhold. Dette umuliggjorde arbejdernes chance for at kræve bedre løn og arbejdsforhold. Familiens indtægt var langtfra altid nok, hvilket betød, at nogle familier måtte have fattighjælp. Ud over ydmygelsen ved at modtage fattighjælp mistede man retten over sine ejendele, og mændene mistede deres stemmeret. 4

5 Modsætningen til arbejderne var borgerskabet. Borgerskabet var den økonomisk velstillede del af befolkningen og typisk dem, som ejede ejendomme og virksomheder, og som var handelsdrivende. De boede i store smukke lejligheder eller huse. (Grossererfamilie fra slutningen af 1800-tallet.) Arbejderne boede typisk i små, elendige lejligheder ud til mørke, fugtige baggårde. I gården stank der af døde dyr, afføring, urin og affald. Indenfor var det ikke usædvanligt, at man boede 8-10 mennesker i en et- eller toværelses lejlighed. (Foto fra København, indre by.) 5

6 Gør din pligt I 1871 skulle man være mand og være over 30 år for at opnå valgret. De, der var udelukket fra at stemme, kan huskes som de 5 F er. Fruentimmer (kvinder) Folkehold (tjenestefolk) Fjolser (psykisk syge) Forbrydere Fattige (mænd, som havde modtaget fattighjælp og endnu ikke betalt denne tilbage) Dette betød, at kun 14 % af den danske befolkning havde stemmeret. Demokratiet blev indført i Danmark med Grundloven i 1849, men det var et demokrati forbeholdt mindretallet. Kvinder var udelukket fra at kunne stemme. For mænd indeholdt Grundloven en række begrænsninger, der vanskeliggjorde arbejdernes mulighed for politisk indflydelse. Ud over kravene til valgretsdeltagelse skulle man lade sig registrere inden valget og have haft fast bopæl i valgkredsen i et år. De komplicerede regler gjorde, at mange arbejdere opgav den politiske indflydelse. Men i foråret 1871 udkom et blad, som skulle opfordre arbejderne til at udnytte og anvende den ret til at stemme, som Grundloven havde sikret dem. Bladet hed Socialistiske Blade og var udgivet af En arbejder. Formuleringerne i bladet tydede dog på, at forfatteren ikke havde en egentlig arbejderbaggrund. Han måtte være veluddannet. Hele København diskuterede, hvem forfatteren kunne være. Særligt politiet gjorde sig store anstrengelser for at finde frem til forfatteren. Forfatteren var inspireret af det oprør, som arbejderne i Paris havde gennemført et par måneder forinden. Han opfordrede arbejderne til at benytte sig af valgretten og til at organisere sig i fagforeninger. Derudover krævede han en række love, der kunne beskytte arbejderne mod de elendige arbejds- og leveforhold. I marts 1871 gjorde arbejderne i Paris oprør og dannede Pariserkommunen. Oprøret var rettet mod fattigdommen og den sociale ulighed. Oprøret varede to måneder og kostede mere end voksne og børn livet. Oprøret inspirerede arbejderne rundt omkring i Europa, men skræmte regeringer og myndigheder. (Kommunarderne ved Belleville, Paris.) 6

7 kræv din ret I efteråret 1871 kom det frem, at manden bag Socialistiske Blade var Louis Pio. Pio var en 30-årig tidligere reserveofficer, der nu var ansat ved Postvæsenet. Hans opvækst og baggrund lå altså langt fra den, arbejderne kendte til. Men han var socialist og dybt optaget af kampen for et mere retfærdigt samfund end det, han oplevede i København. Sammen med Paul Geleff og Harald Brix oprettede han en dansk afdeling af den socialistiske arbejderforening Internationale. Tanken bag Internationale stammede fra England, Tyskland og Frankrig, hvor arbejdere var begyndt at organisere sig. Betegnelsen Internationale symboliserede, Paul Geleff (øverst) var kasserer i den danske afdeling af Internationale. Han rejste bl.a. til Jylland for at udbrede Internationales tanker og idéer. Harald Brix (i midten) var sekretær i Internationale. Han forestod administrationen og udgivelsen af Socialisten. Louis Pio (nederst) skrev artiklerne til Socialisten og var stifteren af Internationale. Ud over dette havde han kontakt til de internationale socialistiske miljøer. at kampen ikke bare var lokal eller national. Kampen skulle forene arbejderne på tværs af landegrænser. Målet med organiseringen var, at arbejderne lokalt skulle stå stærkere over for arbejdsgiverne og dermed kunne gennemtvinge forbedringer af løn og arbejdsforhold. I løbet af kort tid nåede Internationale op på ca medlemmer fordelt over hele landet. Samtidig med oprettelsen af Internationale begyndte en strejkebølge i København. De borgerlige aviser angreb straks Pio og Internationale for at stå bag strejkerne og for at ophidse de tidligere så rolige og fornuftige arbejdere. Københavns politidirektør Crone var dybt bekymret over Internationale og den socialistiske ideologi. Han indrapporterede løbende til justitsministeren og beklagede Internationales påvirkning af befolkningen og politiets manglende muligheder for at forhindre denne. 7

8 Maalet er fuldt! Vogt jer nu, maalet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste dråbe til, eller det flyder over! Citat fra Maalet er fuldt! Socialistiske Blade blev i efteråret 1871 til avisen Socialisten. Avisen var den første informationskilde, der satte ord på de undertrykkende arbejdsog boligvilkår, som arbejderne levede under. Dermed var den medvirkende til at skabe en øget bevidsthed blandt arbejderne om deres livsvilkår. Allerede fra efteråret 1871 blev Internationale og Socialistens artikler fulgt nøje af politiet. De holdt sig orienteret om foreningens tanker og planer gennem stikkere og politispioner. Pariserkommunen var endnu klar i erindringen, og myndighederne frygtede, at et lignende oprør skulle sprede sig til København. Selvom København var ramt af utallige strejker fra efteråret 1871 og frem til foråret 1872, så blev murerstrejken et afgørende vendepunkt. Murerne arbejdede fra kl. 6 til kl. 19, seks dage om ugen. Den 3. april 1872 indledte de en strejke for at få afskaffet slavetimen, som de kaldte timen fra kl Strejken blev langvarig, og det var svært at få samlet penge ind til de strejkende. For at opretholde kampgejsten valgte Internationale at indkalde til et udendørs arbejdermøde søndag den 5. maj på Nørre Fælled. Indkaldelsen blev fulgt af artiklen Maalet er fuldt! af Louis Pio den 2. maj i Socialisten. Strejken var arbejdernes stærkeste våben. Nedlagde de arbejdet, tjente virksomhedsejeren ingen penge. Strejker blev kaldt for skrue, idet arbejderne på skift nedlagde arbejdet på forskellige virksomheder. På den måde kunne de, der arbejdede, støtte de strejkende økonomisk. 8

9 Skal vi da som lam lade os føre til kapitalens slagtebænk Citat fra Maalet er fuldt! Maalet er fuldt! fik politidirektøren til at reagere øjeblikkeligt. Artiklens skarpe vendinger og udsigten til et udendørs møde, hvor tusinder kunne møde op, fik ham til omgående at gå til justitsministeren. Han ville have mødet forbudt og lederne fængslet. Han mente, at mødet ville omsætte artiklens ord til handling. De følgende dage diskuterede forskellige ministre, hvordan de skulle forholde sig til det indkaldte arbejdermøde. Flere var betænkelige ved både forbud og arrestation. Ville et forbud stride mod Grundloven, der gav ytrings- og forsamlingsfrihed? Og havde lederne af Internationale udført en ulovlig handling med artiklen og indkaldelsen? Socialisten med forsiden med artiklen Maalet er fuldt!. Den 4. maj forbød myndighederne både mødet næste dag og alle Internationales fremtidige udendørsmøder. Man undlod at arrestere lederne. Pio indkaldte samme aften til et møde i Internationale. Han var rasende og mente, at forbudet var et brud på Grundloven. Han opfordrede arbejderne til at møde op næste dag trods forbudet. Dermed opfordrede han dem til at bryde loven. Blandt tilskuerne sad spionen Korn. Han noterede Pios tale nøje. Også at Pio, Geleff og Brix opfordrede de tilstedeværende til at optræde roligt til mødet på Fælleden. Senere samme nat blev de tre ledere arresteret. Lad os da en gang holde mandtal over alle frie arbejdere over alle, som vil hjælpe os i kampen mod kapitalen Citat fra Maalet er fuldt! De tre ledere blev arresteret i deres hjem natten mellem den 4. og 5. maj De blev ført til arresthuset på Nytorv som ses her. Først i foråret 1873 faldt dommen over de tre. 9

10 Konsekvenser Slaget på Fælleden står som et symbol i danmarkshistorien på den kamp, arbejderbevægelsen begyndte i 1870 erne. En kamp, der skulle være med til at give bedre arbejds- og levevilkår for arbejderne. En kamp, der skulle være med til at udvikle demokratiet. Tidligt søndag morgen havde rygterne om ledernes arrestation bredt sig til store dele af København. Løbesedlernes budskab om arrestationen og aflysningen af mødet kunne ikke afholde tusinder af arbejdere fra at bevæge sig mod Fælleden. Her stod politiet og husarer klar udstyret med knipler og sabler. Arbejderne kom ikke selv ubevæbnet. Mange medbragte sten, køller og brædder. Ud fra samtidens kilder hersker der ingen tvivl om, at slaget har været voldsomt og blodigt. I de timer, slaget varede, blev mange hårdt sårede, og selv efter det var lykkedes politiet og husarerne at fordrive arbejderne fra Fælleden, blev der rapporteret om mindre uroligheder rundt omkring i Københavns gader. Selve slaget varede kun nogle timer, men konsekvenserne blev vidtrækkende. Efter slaget blev Internationale forbudt. Med forbuddet ønskede myndighederne at svække organiseringen af arbejderne. Forbuddet fik ikke den ønskede effekt. I stedet dannedes en ny arbejderforening, og i de efterfølgende år steg antallet af fagforeninger. Pios og Geleffs afrejse medførte et hav af vrede artikler, smædesange og satiretegninger som den, du kan se her. Deres afrejse tolkes af nogle som en flugt en bestikkelse mens andre tolker den som en naturlig konsekvens af den situation, Pio befandt sig i. 10

11 For mange arbejdere blev arbejderbevægelsen mødet med demokratiet i praksis. I fagforeningerne og i partiet lærte de at fremføre argumenter, lytte, tage stilling og afgive deres stemme. I 1879 fik arbejderne deres egen forsamlingsbygning i Rømersgade, København. Huset eksisterer den dag i dag og fortæller arbejdernes historie. Pio, Geleff og Brix blev idømt hårde fængselsstraffe. Årene i fængslet tog hårdt på dem, og i 1875 valgte myndighederne at benåde dem for at sikre sig, at de ikke skulle dø i fængslet som martyrer. Tilbage i friheden havde særligt Pio svært ved at finde sin rolle. Han havde store diskussioner med de nye lederskikkelser i bevægelsen. Han satte sig i gæld og frygtede konstant for sit helbred. Den 23. marts 1877 rejste Pio og Geleff til USA. Med sig havde de ca kr., de havde fået af politiet mod aldrig at vende tilbage. Afrejsen blev af arbejderne betragtet som forræderi. Med Pio og Geleff i USA, og Brix fængslet endnu en gang, øjnede myndighederne en chance for at slå arbejderbevægelsen ned en gang for alle. Ledernes flugt svækkede da også bevægelsens arbejde i årene derefter. I 1878 delte bevægelsen sig i en fagbevægelse og i et politisk parti Socialdemokratisk Forbund. Partiets navn understregede, at ændringerne i samfundet og vejen til den politiske magt skulle gå gennem demokratiet. I 1884 lykkedes det partiet at få de første medlemmer i Folketinget, og i 1924 kom den første socialdemokratiske statsminister: Thorvald Stauning. I slutningen af 1890 erne var der fagforeninger i de fleste byer, og den danske fagbevægelse kom efterhånden til at stå som en af de stærkeste i verden. 11

12 Slaget på Fælleden henvender sig primært til Folkeskolens udskolingsklasser. Materialet kan supplere historiefagets undervisning i emner som arbejderbevægelsen, industrialisering og kanonpunktet Slaget på Fælleden. Formålet med materialet er at give eleverne et indblik i de sociale og politiske forhold i perioden omkring slaget, begivenhederne op til slaget samt præsentere dem for centrale personer relateret til begivenheden. På har du mulighed for at downloade lærervejledningen til materialet. I lærervejledningen får du et overblik over de enkelte afsnit samt forslag til kilder og elevopgaver, der kan brede arbejdet med materialet og emnet ud. Derudover kan du finde eksempler på prøveoplæg, elevopgaver, digitaliserede kilder, indtalte kilder, supplerende litteraturliste og web-ressourcer. Slaget på Fælleden Skoletjenesten Arbejdermuseet, Tekst og redaktion: Kathrine Noes Sørensen og Linda Nørgaard Andersen (ansv.). Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: PE offset. Foto: ABA/Arbejdermuseet

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret

Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Demokrati men ikke for alle Demokrati betyder folkestyre. I dag forstår vi i Danmark et folkestyre som et samfund, hvor folket skal styre, og hvor den politiske

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Moderne tider (side 192-203)

Moderne tider (side 192-203) Moderne tider (side 192-203) Karakteriser industrialiseringen Beskriv situationen i Danmark omkring industrialiseringens begyndelse. Beskriv situationen i Danmark omkring industrialiseringens afslutning.

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER DA DEMOKRATIET BLEV TIL I DANMARK Den 5. juni 1849 gik Danmark fra enevælde til demokrati. Enevælde vil sige, at der er en konge, der regerer over landet. Når Danmarks Frederik

Læs mere

1. MAJ DERFOR 1900 1951 1976 2006

1. MAJ DERFOR 1900 1951 1976 2006 1. MAJ DERFOR 1900 1951 1976 2006 1. MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik Spillevejledning 1. Klik ind på hjemmesiden http://jeopardylabs.com/play/jeopardy-cw-obels-tobaksfabrik 2. Vælg hvor mange hold I skal være og tryk derefter på

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Samarbejdspartnere. Sundhedsklinikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp

Samarbejdspartnere. Sundhedsklinikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp Samarbejdspartnere Sundhedsklinikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp Den øverste leder fra hver samarbejdspartner træffer de overordnede vigtige

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Kanslergadeforliget 1933. Arbejdsløshed, unge og demokrati

Kanslergadeforliget 1933. Arbejdsløshed, unge og demokrati Kanslergadeforliget 1933 Arbejdsløshed, unge og demokrati 1 Kanslergadeforliget Det er så langt den største politiske begivenhed, jeg har været med til. Thorvald Stauning, 1933. Hvordan går det, spurgte

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2 26 februar 2015 Nr. 2-26. februar 2015. Nr. 2 Jeg har det som blommen i et æg Niels Balling fortsætter sit aktive arbejdsliv fra beboerbevægelsen som seniorjobber i Kvarterhuset Amagerbro Fotos: Per Sichlau

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder.

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder. PDMWDOHYHG/2VHNUHW U7LQD0 OOHU.ULVWHQVHQ Første maj er en god tradition. Det er her vi gør status, og fejrer de resultater, vi har nået - og de resultater, modige mænd og kvinder nåede før os. Og det er

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV t & t SOCIALIST? t Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV OG SOCIALIST? Så hører du hjemme i Enhedslisten! Enhedslistens Faglige Landsudvalg Faglig aktiv 2 Fagbevægelsen tilbage

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere