Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!"

Transkript

1 Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

2 Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre, alle faldt for fode som ikke kunne undfly, og det var meget vanskeligt at komme til det. Kunstmaleren Thorvald Niss, 5. maj 1872 Måske var det regnen og de mennesketomme gader, der gav politiet det indtryk, at alt alligevel var roligt den morgen. Løbesedler fortalte, at bagmændene for søndagens stort anlagte arbejdermøde i løbet af natten til søndag var blevet anholdt. Mødet var aflyst. Men over middag begyndte arbejdere, gadedrenge og nysgerrige borgere på søndagstur alligevel at strømme til Fælleden. På Kastellet sad militæret klar med skarpladte våben. I havnen lå flåden klar. På og omkring Sankt Hans Torv stod hundredvis af betjente og husarer klar for at holde de fremtrængende skarer fra Nørrebro væk. I løbet af eftermiddagen samledes flere og flere. Der blev råbt mod politiet og husarerne. Omkring kl. 16 trængte en gruppe på ca arbejdere frem for at komme ind på Fælleden, mens de sang Socialisternes march. Betjentene huggede sig ind i gruppen med deres knipler, mens husarerne slog løs med deres sabler. Sang blev erstattet af råb og skrig, da menneskemassen slog tilbage med stenkast, hestepærer og snustobak mod husarernes heste. Det regnede med knytnæveslag og spark. Fælleden var forvandlet til en kampplads med rå vold, panik og kaos. Tre timer varede slaget, som i dag betegnes Slaget på Fælleden. Fælleden var et grønt område, hvor børn kunne lege og dyrene græsse, eller hvor man kunne tage på søndagsudflugt. Den 5. maj 1872 blev Fælleden scene for konfrontationen mellem arbejderne og myndighederne. Konfrontationen kostede ingen menneskeliv, men der var hårdt sårede på begge sider. (Tegning fra det socialistiske blad Ravnen i 1899.) 2

3 Dette hæfte handler om perioden for arbejderbevægelsens begyndelse i Danmark i foråret 1871 og frem til Slaget på Fælleden den 5. maj Det var en tid præget af udvikling og forandringer. Demokratiet var endnu nyt. Den moderne presse fik sit gennembrud, jernbanenettet og dampskibsruterne blev udvidet, og den moderne tids politiske partier blev grundlagt. Men det var også en tid, hvor skellet mellem rig og fattig blev større og større. Den stigende utilfredshed med dette skel gav grobund for arbejderbevægelsens udvikling og den socialistiske ideologi, der krævede samfundet indrettet på en anden måde. Et slag er en konfrontation, et sammenstød mellem to parter. I dette tilfælde en gruppe arbejdere på den ene side og myndighederne i form af politiet og militæret på den anden. Konfrontationen havde sit udspring i myndighedernes forbud mod et udendørs arbejdermøde. Mødet havde to formål. Det skulle vise arbejdernes fælles styrke og sammenhold. Derudover skulle mødet vise solidaritet med de københavnske murere i deres kamp for at nedsætte deres daglige arbejdstid. Men hvad lå forud for myndighedernes forbud? Hvad frygtede de? Og hvilke konsekvenser fik slaget? Perioden omkring 1871 kaldes for industrialiseringen. Fabrikker skød op med nye maskiner, der kunne producere hurtigere og billigere end ved håndkraft. (Billedet er fra C.V. Obels fabrik, Aalborg.) 3

4 København år 1871 Det er, som enhver der kender noget til byens fattigdom vil kunne bekræfte, mangfoldige, ja tusinder af mennesker i København, som lever et usselt og elendigt liv både i materiel og moralsk henseende Sådan beskrev den københavnske præst Frederik Munck hovedstaden i sin bog Fattigdom i København fra Bogen tegner et billede af en by, hvor antallet af indbyggere henvist til fattighjælp er øget markant, hvor flere og flere begår selvmord, og hvor den store børnedødelighed er tæt forbundet med elendige boliger og dårlig og mangelfuld ernæring. De mange fattige var for størstepartens vedkommende arbejdere. Arbejderne var en forholdsvis ny gruppe i samfundet. Det eneste af værdi, som denne gruppe ejede, var deres arbejdskraft. Den brugte størsteparten af dem på det stigende antal fabrikker, der skød op rundt omkring i København. Mange af disse arbejdere var flyttet fra landet og ind til byerne i søgen efter arbejde og bolig. De boede oftest i et- eller toværelses lejligheder. Arbejdernes boliger var også efter den tids standard elendige. De fleste lejligheder var fugtige og dårligt isolerede. Der var ikke altid indlagt vand, og lokummerne stod enten i gården eller under trappen. I 1871 boede der ca mennesker i København. Mange var beskæftiget på byens fabrikker. Både mænd, kvinder og børn arbejdede her under elendige forhold. Arbejdsdagen strakte sig for voksnes vedkommende mellem 10 og 12 timer 6 dage om ugen. Børnene skulle kombinere arbejdsdagen med den obligatoriske skolegang. Lønnen lå for mændenes vedkommende på ca. 14 kroner om ugen. Børn og kvinder tjente langt mindre. Ferier var der ingen af. Særligt på fabrikkerne arbejdede børn og voksne under farlige og sundhedsskadelige forhold. Tændstikfabrikkerne beskæftigede mange kvinder og børnearbejdere. Det var ikke usædvanligt, at børnene og kvinderne her døde af fosfornekrose, en fosfor-forgiftning, der medførte, at knoglen i kæben smuldrede væk. På arbejdspladserne var det den enkelte og arbejdsgiveren, der indgik en aftale om løn og arbejdsforhold. Dette umuliggjorde arbejdernes chance for at kræve bedre løn og arbejdsforhold. Familiens indtægt var langtfra altid nok, hvilket betød, at nogle familier måtte have fattighjælp. Ud over ydmygelsen ved at modtage fattighjælp mistede man retten over sine ejendele, og mændene mistede deres stemmeret. 4

5 Modsætningen til arbejderne var borgerskabet. Borgerskabet var den økonomisk velstillede del af befolkningen og typisk dem, som ejede ejendomme og virksomheder, og som var handelsdrivende. De boede i store smukke lejligheder eller huse. (Grossererfamilie fra slutningen af 1800-tallet.) Arbejderne boede typisk i små, elendige lejligheder ud til mørke, fugtige baggårde. I gården stank der af døde dyr, afføring, urin og affald. Indenfor var det ikke usædvanligt, at man boede 8-10 mennesker i en et- eller toværelses lejlighed. (Foto fra København, indre by.) 5

6 Gør din pligt I 1871 skulle man være mand og være over 30 år for at opnå valgret. De, der var udelukket fra at stemme, kan huskes som de 5 F er. Fruentimmer (kvinder) Folkehold (tjenestefolk) Fjolser (psykisk syge) Forbrydere Fattige (mænd, som havde modtaget fattighjælp og endnu ikke betalt denne tilbage) Dette betød, at kun 14 % af den danske befolkning havde stemmeret. Demokratiet blev indført i Danmark med Grundloven i 1849, men det var et demokrati forbeholdt mindretallet. Kvinder var udelukket fra at kunne stemme. For mænd indeholdt Grundloven en række begrænsninger, der vanskeliggjorde arbejdernes mulighed for politisk indflydelse. Ud over kravene til valgretsdeltagelse skulle man lade sig registrere inden valget og have haft fast bopæl i valgkredsen i et år. De komplicerede regler gjorde, at mange arbejdere opgav den politiske indflydelse. Men i foråret 1871 udkom et blad, som skulle opfordre arbejderne til at udnytte og anvende den ret til at stemme, som Grundloven havde sikret dem. Bladet hed Socialistiske Blade og var udgivet af En arbejder. Formuleringerne i bladet tydede dog på, at forfatteren ikke havde en egentlig arbejderbaggrund. Han måtte være veluddannet. Hele København diskuterede, hvem forfatteren kunne være. Særligt politiet gjorde sig store anstrengelser for at finde frem til forfatteren. Forfatteren var inspireret af det oprør, som arbejderne i Paris havde gennemført et par måneder forinden. Han opfordrede arbejderne til at benytte sig af valgretten og til at organisere sig i fagforeninger. Derudover krævede han en række love, der kunne beskytte arbejderne mod de elendige arbejds- og leveforhold. I marts 1871 gjorde arbejderne i Paris oprør og dannede Pariserkommunen. Oprøret var rettet mod fattigdommen og den sociale ulighed. Oprøret varede to måneder og kostede mere end voksne og børn livet. Oprøret inspirerede arbejderne rundt omkring i Europa, men skræmte regeringer og myndigheder. (Kommunarderne ved Belleville, Paris.) 6

7 kræv din ret I efteråret 1871 kom det frem, at manden bag Socialistiske Blade var Louis Pio. Pio var en 30-årig tidligere reserveofficer, der nu var ansat ved Postvæsenet. Hans opvækst og baggrund lå altså langt fra den, arbejderne kendte til. Men han var socialist og dybt optaget af kampen for et mere retfærdigt samfund end det, han oplevede i København. Sammen med Paul Geleff og Harald Brix oprettede han en dansk afdeling af den socialistiske arbejderforening Internationale. Tanken bag Internationale stammede fra England, Tyskland og Frankrig, hvor arbejdere var begyndt at organisere sig. Betegnelsen Internationale symboliserede, Paul Geleff (øverst) var kasserer i den danske afdeling af Internationale. Han rejste bl.a. til Jylland for at udbrede Internationales tanker og idéer. Harald Brix (i midten) var sekretær i Internationale. Han forestod administrationen og udgivelsen af Socialisten. Louis Pio (nederst) skrev artiklerne til Socialisten og var stifteren af Internationale. Ud over dette havde han kontakt til de internationale socialistiske miljøer. at kampen ikke bare var lokal eller national. Kampen skulle forene arbejderne på tværs af landegrænser. Målet med organiseringen var, at arbejderne lokalt skulle stå stærkere over for arbejdsgiverne og dermed kunne gennemtvinge forbedringer af løn og arbejdsforhold. I løbet af kort tid nåede Internationale op på ca medlemmer fordelt over hele landet. Samtidig med oprettelsen af Internationale begyndte en strejkebølge i København. De borgerlige aviser angreb straks Pio og Internationale for at stå bag strejkerne og for at ophidse de tidligere så rolige og fornuftige arbejdere. Københavns politidirektør Crone var dybt bekymret over Internationale og den socialistiske ideologi. Han indrapporterede løbende til justitsministeren og beklagede Internationales påvirkning af befolkningen og politiets manglende muligheder for at forhindre denne. 7

8 Maalet er fuldt! Vogt jer nu, maalet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste dråbe til, eller det flyder over! Citat fra Maalet er fuldt! Socialistiske Blade blev i efteråret 1871 til avisen Socialisten. Avisen var den første informationskilde, der satte ord på de undertrykkende arbejdsog boligvilkår, som arbejderne levede under. Dermed var den medvirkende til at skabe en øget bevidsthed blandt arbejderne om deres livsvilkår. Allerede fra efteråret 1871 blev Internationale og Socialistens artikler fulgt nøje af politiet. De holdt sig orienteret om foreningens tanker og planer gennem stikkere og politispioner. Pariserkommunen var endnu klar i erindringen, og myndighederne frygtede, at et lignende oprør skulle sprede sig til København. Selvom København var ramt af utallige strejker fra efteråret 1871 og frem til foråret 1872, så blev murerstrejken et afgørende vendepunkt. Murerne arbejdede fra kl. 6 til kl. 19, seks dage om ugen. Den 3. april 1872 indledte de en strejke for at få afskaffet slavetimen, som de kaldte timen fra kl Strejken blev langvarig, og det var svært at få samlet penge ind til de strejkende. For at opretholde kampgejsten valgte Internationale at indkalde til et udendørs arbejdermøde søndag den 5. maj på Nørre Fælled. Indkaldelsen blev fulgt af artiklen Maalet er fuldt! af Louis Pio den 2. maj i Socialisten. Strejken var arbejdernes stærkeste våben. Nedlagde de arbejdet, tjente virksomhedsejeren ingen penge. Strejker blev kaldt for skrue, idet arbejderne på skift nedlagde arbejdet på forskellige virksomheder. På den måde kunne de, der arbejdede, støtte de strejkende økonomisk. 8

9 Skal vi da som lam lade os føre til kapitalens slagtebænk Citat fra Maalet er fuldt! Maalet er fuldt! fik politidirektøren til at reagere øjeblikkeligt. Artiklens skarpe vendinger og udsigten til et udendørs møde, hvor tusinder kunne møde op, fik ham til omgående at gå til justitsministeren. Han ville have mødet forbudt og lederne fængslet. Han mente, at mødet ville omsætte artiklens ord til handling. De følgende dage diskuterede forskellige ministre, hvordan de skulle forholde sig til det indkaldte arbejdermøde. Flere var betænkelige ved både forbud og arrestation. Ville et forbud stride mod Grundloven, der gav ytrings- og forsamlingsfrihed? Og havde lederne af Internationale udført en ulovlig handling med artiklen og indkaldelsen? Socialisten med forsiden med artiklen Maalet er fuldt!. Den 4. maj forbød myndighederne både mødet næste dag og alle Internationales fremtidige udendørsmøder. Man undlod at arrestere lederne. Pio indkaldte samme aften til et møde i Internationale. Han var rasende og mente, at forbudet var et brud på Grundloven. Han opfordrede arbejderne til at møde op næste dag trods forbudet. Dermed opfordrede han dem til at bryde loven. Blandt tilskuerne sad spionen Korn. Han noterede Pios tale nøje. Også at Pio, Geleff og Brix opfordrede de tilstedeværende til at optræde roligt til mødet på Fælleden. Senere samme nat blev de tre ledere arresteret. Lad os da en gang holde mandtal over alle frie arbejdere over alle, som vil hjælpe os i kampen mod kapitalen Citat fra Maalet er fuldt! De tre ledere blev arresteret i deres hjem natten mellem den 4. og 5. maj De blev ført til arresthuset på Nytorv som ses her. Først i foråret 1873 faldt dommen over de tre. 9

10 Konsekvenser Slaget på Fælleden står som et symbol i danmarkshistorien på den kamp, arbejderbevægelsen begyndte i 1870 erne. En kamp, der skulle være med til at give bedre arbejds- og levevilkår for arbejderne. En kamp, der skulle være med til at udvikle demokratiet. Tidligt søndag morgen havde rygterne om ledernes arrestation bredt sig til store dele af København. Løbesedlernes budskab om arrestationen og aflysningen af mødet kunne ikke afholde tusinder af arbejdere fra at bevæge sig mod Fælleden. Her stod politiet og husarer klar udstyret med knipler og sabler. Arbejderne kom ikke selv ubevæbnet. Mange medbragte sten, køller og brædder. Ud fra samtidens kilder hersker der ingen tvivl om, at slaget har været voldsomt og blodigt. I de timer, slaget varede, blev mange hårdt sårede, og selv efter det var lykkedes politiet og husarerne at fordrive arbejderne fra Fælleden, blev der rapporteret om mindre uroligheder rundt omkring i Københavns gader. Selve slaget varede kun nogle timer, men konsekvenserne blev vidtrækkende. Efter slaget blev Internationale forbudt. Med forbuddet ønskede myndighederne at svække organiseringen af arbejderne. Forbuddet fik ikke den ønskede effekt. I stedet dannedes en ny arbejderforening, og i de efterfølgende år steg antallet af fagforeninger. Pios og Geleffs afrejse medførte et hav af vrede artikler, smædesange og satiretegninger som den, du kan se her. Deres afrejse tolkes af nogle som en flugt en bestikkelse mens andre tolker den som en naturlig konsekvens af den situation, Pio befandt sig i. 10

11 For mange arbejdere blev arbejderbevægelsen mødet med demokratiet i praksis. I fagforeningerne og i partiet lærte de at fremføre argumenter, lytte, tage stilling og afgive deres stemme. I 1879 fik arbejderne deres egen forsamlingsbygning i Rømersgade, København. Huset eksisterer den dag i dag og fortæller arbejdernes historie. Pio, Geleff og Brix blev idømt hårde fængselsstraffe. Årene i fængslet tog hårdt på dem, og i 1875 valgte myndighederne at benåde dem for at sikre sig, at de ikke skulle dø i fængslet som martyrer. Tilbage i friheden havde særligt Pio svært ved at finde sin rolle. Han havde store diskussioner med de nye lederskikkelser i bevægelsen. Han satte sig i gæld og frygtede konstant for sit helbred. Den 23. marts 1877 rejste Pio og Geleff til USA. Med sig havde de ca kr., de havde fået af politiet mod aldrig at vende tilbage. Afrejsen blev af arbejderne betragtet som forræderi. Med Pio og Geleff i USA, og Brix fængslet endnu en gang, øjnede myndighederne en chance for at slå arbejderbevægelsen ned en gang for alle. Ledernes flugt svækkede da også bevægelsens arbejde i årene derefter. I 1878 delte bevægelsen sig i en fagbevægelse og i et politisk parti Socialdemokratisk Forbund. Partiets navn understregede, at ændringerne i samfundet og vejen til den politiske magt skulle gå gennem demokratiet. I 1884 lykkedes det partiet at få de første medlemmer i Folketinget, og i 1924 kom den første socialdemokratiske statsminister: Thorvald Stauning. I slutningen af 1890 erne var der fagforeninger i de fleste byer, og den danske fagbevægelse kom efterhånden til at stå som en af de stærkeste i verden. 11

12 Slaget på Fælleden henvender sig primært til Folkeskolens udskolingsklasser. Materialet kan supplere historiefagets undervisning i emner som arbejderbevægelsen, industrialisering og kanonpunktet Slaget på Fælleden. Formålet med materialet er at give eleverne et indblik i de sociale og politiske forhold i perioden omkring slaget, begivenhederne op til slaget samt præsentere dem for centrale personer relateret til begivenheden. På har du mulighed for at downloade lærervejledningen til materialet. I lærervejledningen får du et overblik over de enkelte afsnit samt forslag til kilder og elevopgaver, der kan brede arbejdet med materialet og emnet ud. Derudover kan du finde eksempler på prøveoplæg, elevopgaver, digitaliserede kilder, indtalte kilder, supplerende litteraturliste og web-ressourcer. Slaget på Fælleden Skoletjenesten Arbejdermuseet, Tekst og redaktion: Kathrine Noes Sørensen og Linda Nørgaard Andersen (ansv.). Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: PE offset. Foto: ABA/Arbejdermuseet

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse Familien Sørensen Mit navn Klasse Familiealbum Skriv, hvad du kan huske om de forskellige personer. 2 Familiealbum 3 Velkommen tilbage På Arbejdermuseet besøgte du familien Sørensen landarbejderfamilien,

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Præsentation af kilde 1 Indkaldelse til møde på Nørre Fælled og Maalet er fuldt

Præsentation af kilde 1 Indkaldelse til møde på Nørre Fælled og Maalet er fuldt Tekst Præsentation af kilde 1 Indkaldelse til møde på Nørre Fælled og Maalet er fuldt Kildetype: Mødeindkaldelse til arbejdermøde på Nørre Fælled 5. maj 1872, ledsaget af artiklen Maalet er fuldt, bragt

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872

Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Tekst Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Kildetype: Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende 6. maj 1872 1 Afsender: Avisen Berlingske Tidende. I 1749 blev avisen grundlagt, og var

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Konfrontationen. af betjente og husarer klar for at holde de fremtrcengende skarer fra N0rrebro vcek.

Konfrontationen. af betjente og husarer klar for at holde de fremtrcengende skarer fra N0rrebro vcek. Konfrontationen it] gange opfordret iti lovens navn" styrtede de (politibetjentene) som gale ind pa folk, huggede med deres frygtelige stave til hf:'jjreog venstre, alle faldt for fode som ikke kunne undfly,

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

Lærervejledning. Slaget på Fælleden

Lærervejledning. Slaget på Fælleden Lærervejledning Slaget på Fælleden Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring, der foregår på Nørrebro, og som kan afsluttes

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Præsentation af kilde 15 Henrik Cavlings erindring

Præsentation af kilde 15 Henrik Cavlings erindring Tekst Præsentation af kilde 15 Henrik Cavlings erindring Kildetype: Erindring om slaget på Fælleden fra Henrik Cavling. 1 Afsender: Henrik Cavling (1858-1933) var en dansk journalist og forfatter. I 1904

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lærervejledning. Familien Sørensen

Lærervejledning. Familien Sørensen Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,

Læs mere

ind i historien 4. k l a s s e

ind i historien 4. k l a s s e find ind i historien 4. k l a s s e Flyver Finds Idéboks 4. klasse Danmark bliver ét rige Sagn er gamle historier, der stammer fra vikingetiden. Snak med jeres lærer eller spørg på biblioteket efter disse

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Bornholm havde masser af anden industri end keramikken.

Bornholm havde masser af anden industri end keramikken. Materiale til opgaveløsning og fremlæggelse på gymnasiet. I 2016 åbnede Den Danske Keramikfabrik på Bornholm og således er produktionsudviklingen kommet Full Circle. Fabrikken ligger i den gamle møbelfabrik

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret

Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Demokrati men ikke for alle Demokrati betyder folkestyre. I dag forstår vi i Danmark et folkestyre som et samfund, hvor folket skal styre, og hvor den politiske

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

På vandring med Blicher

På vandring med Blicher Samfundet Som landet lå Blicher levede fra 1782 til 1848, og dengang så Danmark helt anderledes ud! Danmark bestod ikke kun af Danmark, som det ser ud i dag, men også af hertugdømmerne Slesvig og Holsten

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til septuagesima søndag Tekst. Matt. 20,1-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til septuagesima søndag Tekst. Matt. 20,1-16. Lindvig Osmundsen Side 1 12-02-2017. Tekst. Matt. 20,1-16. Jeg skal give jer hvad ret er. Sådan sagde vingårdsejeren. Retfærdighed. Det er vigtigt at være retfærdig. Og man er ikke ret gammel for man kan

Læs mere

Præsentation af kilde 12 uddrag af Justitsministeriets skrift om justitssagen mod Pio, Brix og Geleff

Præsentation af kilde 12 uddrag af Justitsministeriets skrift om justitssagen mod Pio, Brix og Geleff Tekst Præsentation af kilde 12 uddrag af Justitsministeriets skrift om justitssagen mod Pio, Brix og Geleff Kildetype: Uddrag af Justitsministeriets skrift Kjendsgerningerne i den ved Højesterets Dom af

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Præsentation af kilde 4 Louis Pios erindring

Præsentation af kilde 4 Louis Pios erindring Tekst Præsentation af kilde 4 Louis Pios erindring Kildetype: Erindring fra Louis Pio vedrørende hans fængsling. 1 Afsender: Louis Pio, formand for den danske afdeling af Internationale. Datering: Erindringen

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

De gode gamle dage, eller?

De gode gamle dage, eller? De gode gamle dage, eller? Måden verden og samfundet ser ud på i dag, ligger meget langt væk fra den måde verden og samfundet så ud på i gamle dage. Nu er gamle dage jo et enormt vidt begreb, så jeg vil

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Luft fortællingen - Mental frihed

Luft fortællingen - Mental frihed Luft fortællingen - Mental frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Mentalt fangenskab Sindet befries Modstand mod nyfunden frihed Forførelse og bedrag Kampen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering. 1. Begrundelse for valg af emne

Indholdsfortegnelse. 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering. 1. Begrundelse for valg af emne tozzy Osbournet Indholdsfortegnelse 1. Begrundelse for valg af emne 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering 6. litteraturliste 1. Begrundelse for valg af emne Jeg har

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen.

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen. Barndommens Gade Skrevet af Tove Ditlevsen I Det stormer derude - far hen, far hen, lad faldne de visnede blade, det stemmer så godt med mit sind i dag så længes mod barndommens gade. Når regnen siled,

Læs mere

INDUSTRIKULTUR I ANTOLOGI

INDUSTRIKULTUR I ANTOLOGI INDUSTRIKULTUR I DANMARK 1850-1914 ANTOLOGI INDHOLD FORORD 5 UDEN SVED, SNAVS OG SLID ET SVÆRINDUSTRIENS SANKTHANSBILLEDE 6 BRYGGER OG MÆCEN J.C. JACOBSEN FRA CARLSBERG 11 PROLETARERNE KOMMER! 16 SEPTEMBERFORLIGET

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret"

Lærervejledning Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" Formålet med materialet Materialet "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" er udarbejdet med henblik på at understøtte kanonpunktet

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

(Bearbejdning efter Jens Engbergs kildesamling "Louis Pio og Slaget på Fælleden, 1974)

(Bearbejdning efter Jens Engbergs kildesamling Louis Pio og Slaget på Fælleden, 1974) Pios erindringer (Bearbejdning efter Jens Engbergs kildesamling "Louis Pio og Slaget på Fælleden, 1974) Louis Pio: Erindringer fra Redaktionskontoret og Fængslet, 1877 Dagbladets stiftelse og fængslingen.

Læs mere

Moderne tider (side 192-203)

Moderne tider (side 192-203) Moderne tider (side 192-203) Karakteriser industrialiseringen Beskriv situationen i Danmark omkring industrialiseringens begyndelse. Beskriv situationen i Danmark omkring industrialiseringens afslutning.

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V HAR KÆRT BARN MANGE NAVNE? SIDE 1/7

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V HAR KÆRT BARN MANGE NAVNE? SIDE 1/7 SIDE 1/7 TAL OM TEMAETS OVERSKRIFT: HAR KÆRT BARN MANGE NAVNE? ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- TÆNK PÅ DANSKHED,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere