Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret"

Transkript

1 Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret

2 Demokrati men ikke for alle Demokrati betyder folkestyre. I dag forstår vi i Danmark et folkestyre som et samfund, hvor folket skal styre, og hvor den politiske magt ligger hos flertallet af folket, men med respekt for mindretallet. Og den frie og lige valgret betragtes som et grundlæggende princip for folkestyret og demokratiet. De 5 F er Fruentimmere kvinder kunne ikke stemme Danmark blev formelt set et demokrati den 5. juni 1849, da kong Frederik 7. underskrev Junigrundloven. I tiden omkring 1849 florerede idéerne om demokrati og folkestyre i det meste af det vestlige Europa, og i lande som Frankrig og Tyskland havde disse idéer ført til blodige sammenstød mellem befolkningen og magthaverne. Frederik 7. var på ingen måde interesseret i lignende sammenstød, og det fortælles derfor ofte, at demokratiet og den frie almindelige valgret i Danmark blev indført fredeligt og med kongen som giver. For en eksklusiv skare af befolkningen er denne fremstilling passende, men for langt størsteparten af befolkningen blev valgret og demokrati en kamp, der stod på i årevis. For at opnå valgret i 1849 skulle visse krav være opfyldt, og disse krav vidner om, hvem man i samtiden anså for at være egnet til at indgå i det politiske liv. Blandt kravene var, at man skulle være over 30 år, have egen husholdning og være en mand, hvilket betød, at blot 15 % af den voksne danske befolkning fik valgret. Valgretsreglerne ekskluderede fem grupper fra politisk indflydelse og medbestemmelse, og disse grupper fik betegnelsen de 5 F er. Folkehold tjenestefolk havde ingen valgret Fattige modtog man fattighjælp eller boede på fattiggård, mistede man valgretten Forbrydere fængselsstraf medførte tab af valgret Fjolser psykisk syge, der f.eks. boede på åndssvageanstalter, havde ingen stemmeret 2

3 Kønsroller i tiden De regler,ethvert demokratisk samfund opstiller i forhold til valgret,afspejler i bund og grund,hvem samfundet ønsker at inddrage i det politiske fællesskab, og hvem der anses for egnet til at kunne få indflydelse på politiske og samfundsmæssige beslutninger. I tiden omkring 1849 anså man ikke kvinder for at være egnede eller have lyst til at deltage i politik. At det kunne gavne demokratiet med kvindelig indflydelse, var heller ikke en tanke i tiden. Det var ikke kun i det offentlige rum, at kønsrollemønstret var fastlåst. Også i hjemmet var der bestemte opgaver for mænd og kvinder. Kvinderne passede hjemmet og stod for husholdningen, hvorimod manden slappede af med avisen efter en lang arbejdsdag. I 1849 var kvinder underlagt mænd både i familieforhold, i ægteskabet og i juridisk forstand. Manden havde det sidste ord i alle henseender, og det var ham, der bestemte over familiens økonomi, og hvor familien skulle bo, ligesom han alene havde forældremyndigheden over parrets fælles børn. Datidens kønsrollemønster var fastlåst, og hvor manden blev fremstillet som det stærke, handlekraftige og intelligente køn, blev kvinden fremstillet som det omsorgsfulde, passive og uintelligente køn. Mandens rolle var at forsørge sin familie. Kvindens rolle var at føde børn, passe hjemmet og være mandens medhjælp. Lovgiveren gaar ud fra, at Hustruen er Manden underordnet og skylder ham Lydighed Manden bestemmer Familiens opholdssted og Indretning af Husvæsenet, hvilket hustruen er forpligtet, men også berettiget til at styre i Overensstemmelse med hans Vilje Dansk familieret, 1882 En af de første kvinder til at sætte spørgsmålstegn ved kvinders manglende valgret var den kun 20-årige Mathilde Fibiger. I 1851 udgav hun under pseudonymet Clara Raphael bogen Clara Raphael 12 breve. I bogen kritiserer hun mænds ret til at undertrykke kvinder, og bogen skabte stor debat i samtiden. Mathildes familie mente, hun kastede skam over familien, og vendte hende ryggen efter udgivelsen. Kvindehistorisk Samling 3

4 Køn eller klasse? Industrialiseringen blev et led i kvindens selvstændiggørelse i slutningen af 1800-tallet. Kvinden kunne nu få et arbejde, tjene sine egne penge og dermed forsørge sig selv. Billedet viser kvindelige arbejdere på Hertz Skotøjsfabrik. Perioden fra 1849 og frem til slutningen af 1800-tallet var præget af mange forandringer i samfundet. Flere og flere mennesker vandrede fra landet og ind til byerne for at få arbejde på de nye fabrikker. De mange nye arbejdere begyndte at organisere sig i fagforeninger, og socialister satte spørgsmålstegn ved den måde, det danske samfund og demokrati var indrettet på. I litteraturen og samfundsdebatten blev forholdet mellem mænd og kvinder sat til debat, og sammen med etableringen af en række nye kvindeforeninger blev der sat begyndende spørgsmålstegn ved kvindernes manglende rettigheder. Tidens forandringer prægede kvindernes hverdag. Arbejderkvinderne arbejdede typisk timer seks dage om ugen, samtidig med at de passede hjem og børn, mens middelklassens og borgerskabets kvinder stadig havde ægteskabet og rollen som mor som den primære opgave i livet. Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871 af ægteparret Frederik og Mathilde Bajer. Blandt foreningens første medlemmer var Mathilde Fibiger, og formålet med foreningen var at bidrage til kvinders ligeberettigelse i familien, samfundet og staten. Læg mærke til, at der også var mænd, der kæmpede for kvindesagen. Kvindehistorisk Samling Den store forskel på kvindernes levevilkår og hverdag havde naturlig indflydelse på de mærkesager og ønsker, de havde til forandringer. Derfor organiserede kvinderne sig ikke i én forening, men i forskellige foreninger afhængigt af deres position i samfundet. Middelklassens kvinder havde bedre uddannelse af kvinder som deres mærkesag og organiserede sig f.eks. i Dansk Kvindesamfund, som blev stiftet i Arbejderklassens kvinder stillede krav om bedre arbejdsvilkår og højere løn og organiserede sig f.eks. i Kvindeligt Arbejderforbund, der blev stiftet i Trods forskellene i mærkesager havde de to foreninger det til fælles, at forbedringerne af kvinders forhold og kvindefrigørelsen ikke kun handlede om valgret, men om en generel ændring af lovgivningen, der kunne bidrage til en øget selvstændiggørelse af kvinderne. 4

5 Valgret til debat De spørgsmålstegn, tiden og de kvindelige foreninger begyndte at rejse, førte til forskellige reaktioner blandt de politiske partier og den mandlige del af befolkningen. Det nystiftede parti Socialdemokratiet satte i 1876 kvinders valgret på den politiske dagsorden, bl.a. i form af artikler i partiavisen Socialdemokraten. Socialdemokratiets primære tilhængere var mandlige arbejdere, som ofte stod uden valgret ligesom kvinderne grundet deres økonomiske situation. Den frie og almindelige valgret til alle mænd og kvinder over 22 år var derfor en mærkesag for partiet. Partiets argumenter for valgretten til kvinder var bl.a.,at en fri stat ikke kunne undvære kvindernes stemmer, ligesom valgretten kunne være med til at forbedre kvindernes sociale og økonomiske position i samfundet. Partiet Højre var af en anden mening. Partiet sad på regeringsmagten og flertallet i Landstinget og var imod valgret til kvinder. I 1888 konkluderede højrepolitikeren Carl Ploug, at det hverken ville være i kvindernes eller i samfundets interesse, at der tildeles dem valgret. Partiets argumenter imod valgret for kvinder var bl.a., at kvinderne slet ikke var forberedte på at deltage i det politiske arbejde, og i øvrigt blev kvinden allerede repræsenteret i form af hendes far, ægtemand eller arbejdsgiver. Den svenske baronesse Jaquette Lilejencrants læste i 1875 en række artikler i Socialdemokraten, der agiterede for valgret til kvinder. Inspireret af disse artikler blev hun selv socialist og journalist på Socialdemokraten, hvor hun blev en pioner for kvindefrigørelsen inden for den i tiden ellers mandsdominerede arbejderbevægelse. Jeg er overbevist om, at det vil være bedst for både mænd og kvinder, når kvinderne vil passe deres køkken og hus og så lade os mandfolk passe de offentlige sager C.J.F. Ahlefeldt, p olitiker for par tiet Højre i

6 Kampen fo Maleriet fremstiller kvindesagsforkæmperen Line Luplau (i midten). I 1888 organiserede hun den første større underskriftsindsamling i provinsen for kommunal valgret til kvinder. Året efter stiftede hun sammen med Louise Nørlund Kvindevalgretsforeningen, som var den første kvindesagsforening, der udelukkende havde kvinders valgret på programmet. Hvornår begyndte den egentlige kamp for kvinders valgret? Begyndte den allerede med Junigrundloven i 1849? Eller med Mathilde Fibigers 12 breve i 1851? Eller begyndte den reelt først, da Dansk Kvindesamfund satte valgretten på deres program i 1906? Kampen for valgret var en lang proces, og det kan være svært at sætte et enkelt årstal eller en bestemt begivenhed på det, der udløste kampen. En lang række foreninger arbejdede fra 1880 erne og frem for valgret til kvinder, ligesom flere mandlige folketingsmedlemmer løbende fremsatte lovforslag i Folketinget om valgret til kvinder. I de kvindelige foreninger var argumenterne for valgret forskellige afhængig af kvindernes baggrund og sociale position i samfundet. Middelklassens kvinder mente, at den kvindelige valgret på mange måder var et mål i sig selv, mens arbejderkvinderne i Kvindeligt Arbejderforbund krævede valgretten med det argument, at kvindens ligestilling var uløseligt forbundet med arbejdernes frigørelse. For fagbevægelsen var valgretten altså ikke et mål i sig selv, men i lige så høj grad et middel til at opnå et samfund, hvor mænd og kvinder havde de samme rettigheder og var lige. For mange kvinder blev et delmål opnået i 1908, da kvinderne fik kommunal valgret. Efter en årelang kamp fik alle kvinder over 25 år valgret, hvis de selv eller deres mænd betalte skat. En af begrundelserne for kommunal valgret til kvinderne var, at kommunerne bl.a. lovgav om skole- og hospitalsforhold. I 1909 kunne danske kvinder for første gang stemme til kommunevalget. Stemmeprocenten blandt kvinderne var på 50 %,mens 76 % af mændene stemte. De 50 % blev regnet for en høj stemmeprocent. Ved valget blev 127 kvinder og mænd valgt ind. Kvindehistorisk Samling Udpluk af årstal for, hvornår verdens kvinder fik stemmeret New Zealand 6 Tasmanien Finland Norge Danmark Island Østrig Tyskland England USA Sver

7 r valgret Hospitaler og skoler var begge institutioner, der tog sig af de såkaldte bløde værdier, hvorimod områder som udenrigs- og finanspolitik blev diskuteret i Folketinget og i Landstinget. Udenrigs- og finanspolitik var emner, der i tiden blev opfattet som værende så komplicerede og krævende, at kvinder ikke formåede at sætte sig ind i dem. Det fik nogle kvindeforeninger til at oprette skoler for kvinder, hvor der bl.a. blev undervist i samfundslære, historie efter 1848, familie- og statsret. Skolernes formål var at ruste kvinderne til et politisk liv og give dem en viden om samfundet, som piger og kvinder ikke lærte i den almindelige skole. I 1906 opnåede kvinder i Finland stemmeret, og sammen med indførelsen af den kommunale valgret i 1908 styrkede det de danske kvinder og de kvindelige foreninger i troen på, at kampen for valgret til kvinder kunne vindes. I tiden omkring 1906 blev der således stiftet en del nye kvindeforeninger udelukkende med det formål at få indført valgret til kvinder. Spørgsmålet om kvinders valgret var et internationalt fænomen i tiden. I England opstod suffragette-bevægelsen. Bevægelsen bestod af en gruppe kvinder, der i årene frem til 1.Verdenskrig bl.a. brugte demonstrationer, sabotage af politiske taler og ildspåsættelse for at gøre opmærksom på den manglende valgret til kvinder. Metoderne førte ofte til sammenstød med politiet og arrestationer som her, hvor mrs. Pankhurst føres væk ige Spanien Frankrig Italien Belgien Kina Grækenland Schweiz Irak Kuwait 7

8 Valgretten opnås Nogle kalder fejlagtigt valgretstoget for et takketog. Formanden for Dansk Kvindesamfund i 1915, Gyrithe Lemche, skrev om toget: Det skal være et vidnedsbyrd om, at vi paaskønner og værdsætter den Borgerret, som Mænd af alle Partier er enedes om ikke længere at udelukke os fra. Valgretten blev altså opfattet som en rettighed og derfor ikke som noget, de skulle takke for. Kvindehistorisk Samling Den socialdemokratiske Nina Bang blev den første kvindelige minister i verdenshistorien, da Stauning udnævnte hende til undervisningsminister i Dansk Kvindesamfund opfordrede kvinder til at stemme ved Folketingsvalget i Stemmeprocenten blandt kvinder var 67,6 % mod mændenes 84 %. Ud af 402 kandidater var de 41 kvinder, og 4 kvinder blev valgt ind. Den 5.juni 1915 vedtages valgret til kvinder. På dette tidspunkt var der gået 66 år, siden de første mænd fik valgret.ud over kvinder opnåede også tjenestefolk uden egen bolig valgret. Vedtagelsen af valgret til kvinder var en afgørende begivenhed i forhold til at betragte mænd og kvinder som ligeværdige. Kvindens far, ægtemand og arbejdsgiver kunne ikke længere repræsentere hende kvinden var nu en individuel medborger med politisk valgret på lige fod med mænd. Forud for valgretten var gået en lang kamp, hvor delmål som kvinders valgret til menighedsrådene i 1903 og de kommunale valg i 1908 havde banet vejen for valgretten i Kvinderne og de kvindelige foreninger reagerede forskelligt på opnåelsen af valgretten. Dansk Kvindesamfund arrangerede et valgretstog den 5. juni, hvor kvinder deltog i et optog, der sluttede på Amalienborg. Arbejderkvinderne i Socialdemokratisk Kvindeforening deltog ikke i Dansk Kvindesamfunds festligheder. De foretrak at feste sammen med deres mandlige partifæller i Søndermarken, da de følte sig mere forbundet med partifællerne end med middelklassens kvinder. Borgerskabets kvinder fra Højre var glade og tilfredse med valgretten, men var til gengæld utilfredse med valgretten til tjenestefolk og valgte derfor også at holde sig væk fra valgretstoget. 8

9 Lige løn for lige arbejde Med valgretten var en mangeårig kvindeog demokratikamp forbi, men for mange kvinder og kvindeforeninger sluttede kampen ikke her. Nu skulle kvinderne lære at bruge deres stemme, lade sig opstille til politiske poster og blive politisk bevidste. Samtidig var der nye kampe for kvinderne at tage fat på, for selv om de nu havde opnået politisk ligestilling med manden, var der langtfra ligestilling i alle forhold mellem kønnene. Ligeløn blev en ny kamp, og denne kamp var ikke kun et problem for kvinderne. Mandlige arbejdere følte sig ofte truet af kvinderne, der med deres lavere timeløn kunne udkonkurrere mænd på fabrikkerne. For kvinderne betød den lavere løn ikke kun dårligere leve- og arbejdsvilkår, det var også en evig påmindelse om,at mændenes arbejde var mere værd end kvindernes. Kvindeligt Arbejderforbund og andre kvindeforeninger afholdt et utal af møder og demonstrationer under sloganet Vi kræver lige løn for lige arbejde,men kampen for ligeløn viste sig at blive lige så lang som kampen for valgret. Først i 1973 blev der formelt set indført ligeløn i Danmark, og stadig i dag diskuteres det, om vi reelt set har ligeløn. Kvindeligt Arbejderforbund brugte den ottearmede kvinde i deres ligelønskampagne i 1972, og ved forbundets 75års jubilærium i 1976 genbrugte man kvinden der laver mad, gør rent, passer børn, opvarter manden og passer sit arbejde med et smil på læben. Hvor kampen tidligere gik på kravet lige løn for lige arbejde, går kravene i dag på lige løn for arbejde af samme værdi. Ændringen i ordvalget fortæller os, at det ikke længere er vigtigt, om kvinder og mænd kommer fra samme fag, men så længe deres arbejde betyder det samme for samfundet, skal de have det samme i løn. I forbindelse med 100-året for kvindernes internationale kampdag arrangerede HK og FOA d. 8. marts 2010 denne demonstration med fokus på ligeløn. Demonstrationens deltagere illustrerer, at ligelønskampen ikke længere kun er forbeholdt kvinderne. 9

10 Kampen fortsætter I slutningen af 1950 erne ændrede kvinderollen sig. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og det betød, at familierne havde råd til at købe bl.a. køleskabe og vaskemaskiner. Mange af kvindeopgaverne i hjemmet begyndte altså at forsvinde for at blive overtaget af maskiner. Samtidig kom der en masse nye fag i f.eks. elektronikbranchen. Her blev kvinderne foretrukket som arbejdskraft, fordi kvalifikationer som fingernemhed og villighed til at acceptere ensformigt arbejde var efterspurgt. I 1970 gik 30 rødstrømper til aktion mod buslinje 21 i København. Rødstrømperne ville kun betale 80 % af billetprisen, da det svarede til kvindelønningerne. Politiet fjernede rødstrømperne, som senere kom for retten for aktionen. Elektronikbranchen var en af de brancher, der ansatte mange kvinder i 1950 erne. Arbejdet med at montere dele til radioer krævede ikke nogen lang oplæring og kunne varetages af ufaglærte. Det, at kvinderne i stigende grad begyndte at tjene deres egne penge, var medvirkende til en stigende selvstændiggørelse og frigørelse blandt kvinderne. Denne frigørelse kulminerede i 1970 erne med Rødstrømpebevægelsen. Bevægelsen bestod af kvinder, der gik sammen for at stoppe det, som de oplevede som en undertrykkelse af kvinderne.de ville ikke kun have ligeløn og samme politiske rettigheder som mænd, men også sætte fokus på den sociale og seksuelle undertrykkelse,de mente, der var i tiden af kvinderne. Årstal, der er nævnt i hæftet Frederik 7. underskriver grundloven Mathilde Fibiger udgiver Clara Raphael 12 breve Socialdemokratiet sætter valgret til kvinder på programmet Fagforeningen Kvindeligt Arbejderforbund stiftes Danske kvinder får stemmeret til menighedsråd

11 På Socialdemokratiets kongres i 1988 vedtog man kønskvotering til kommende amts- og kommunalvalg, og allerede året efter var dette slogan en del af partiets kampagne ved kommunalvalget. Kvinders valgret og de muligheder, valgretten gav kvinderne efterfølgende, er en del af den danske demokratihistorie og blot en af mange afgørende begivenheder i udviklingen hen imod det demokrati, vi har i dag. Samtidig var valgretten et afgørende skridt i retning mod ligestilling mellem kønnene, da det ikke kun ændrede kvindens rolle i samfundet, men også i familien og i ægteskabet. Men har vi så opnået fuld ligestilling mellem kønnene i dag? Mænd og kvinder har måske nok de samme rettigheder, men har de også de samme muligheder? Der er stadig mange problematikker forbundet med ligestilling og forholdet mellem kønnene i Danmark. Arbejdsmarkedet betegnes ofte som værende kønsopdelt med en dertil hørende lønforskel mellem typiske mande- og kvindejobs, vi har stadig en skæv barselsfordeling, og der findes også i dag stereotype forestillinger om de to køn og deres evner, egenskaber og opgaver i børnehaven, folkeskolen, på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Via lovgivning, debatoplæg og oplysningsarbejde forsøger staten og forskellige foreninger at bryde med disse stereotype forestillinger og forskelsbehandlingen.men hvor langt kan vi gå i ligestillingens navn? Og hvad er det egentlig, vi vil med den? I maj 1978 vedtog Folketinget at nedsætte valgretsalderen fra 20 til 18 år. Folkeafstemningen afholdtes den 19. september samme år, hvor et flertal stemte for. Et demokrati er under konstant forandring og udvikling Flere ungdomsorganisationer og politiske partier har i de senere år diskuteret for og imod at sænke valgretsalderen til 16 år, bl.a. med det argument at det vil kunne vække teenagernes interesse for politik.modstanderne derimod frygter, at 16-årige ikke har den nødvendige indsigt i politiske og samfundsmæssige forhold. På Facebook findes der både grupper for og imod at sænke valgretsalderen. Diskussionen er et eksempel på, at vores opfattelse af demokrati og valgret ændrer sig, i takt med at samfundet forandrer sig. Østrig indførte i 2007 som det første land i EU valgret til 16-årige til alle valg Dansk Kvindesamfund sætter valgret til kvinder på programmet Finlands kvinder får stemmeret Danske kvinder får kommunal stemmeret Danske kvinder og tjenestefolk får stemmeret Ligeløn indføres i Danmark 11

12 Danmark indførte formelt set demokrati den 5. juni 1849 med Junigrundloven, men det var et demokrati, der med sine valgretsregler ekskluderede store grupper af befolkningen fra det politiske fællesskab. En af disse grupper var kvinderne, der i 66 år blev udelukket fra valgret og medindflydelse udelukkende på baggrund af deres køn. Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret sætter fokus på årsagerne til udelukkelsen af kvinderne og på de idéer, foreninger og kræfter, der førte til indførelsen af valgretten i Ud over kanonpunktet Kvinders valgret kan materialet med fordel bruges i forbindelse med emner som demokrati, ligestilling og kønsroller. På finder man under Skoletjenesten opgaver, kilder og prøveoplæg, der supplerer hæftet. Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Skoletjenesten, Tekst og redaktion:tanja Sprenger og Linda Nørgaard Andersen (ansv.) Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten.Tryk: PE offset. Foto:, Kvinfo og fotoet nederst side 2 venligst udlånt af Jonna Elvin. Materialet er udgivet med økonomisk støtte fra 3F s Medie- og Kulturfond og LO s Kultur- og Projektpulje.

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret"

Lærervejledning Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" Formålet med materialet Materialet "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" er udarbejdet med henblik på at understøtte kanonpunktet

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Bornholm havde masser af anden industri end keramikken.

Bornholm havde masser af anden industri end keramikken. Materiale til opgaveløsning og fremlæggelse på gymnasiet. I 2016 åbnede Den Danske Keramikfabrik på Bornholm og således er produktionsudviklingen kommet Full Circle. Fabrikken ligger i den gamle møbelfabrik

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danmark fejrer 100-årsjubilæum for stemmeret til fruentimmere og folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Danmark fejrer 100-årsjubilæum for stemmeret til fruentimmere og folkehold PRESSEMEDDELELSE Danmark fejrer 100-årsjubilæum for stemmeret til fruentimmere og folkehold Overalt i landet fejres 100-året for grundloven af 1915. Men hvad var det egentlig, der skete dengang i 1915,

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Unges (individuelle) politiske engagement

Unges (individuelle) politiske engagement Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen

Læs mere

100-året for kvinders valgret til kommunerne. et inspirationskatalog. Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale

100-året for kvinders valgret til kommunerne. et inspirationskatalog. Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale 100-året for kvinders valgret til kommunerne et inspirationskatalog Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale Valg, hvor kvinder fik valgret til kommunerne Forord: Den 20. april 2008 er det

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER DA DEMOKRATIET BLEV TIL I DANMARK Den 5. juni 1849 gik Danmark fra enevælde til demokrati. Enevælde vil sige, at der er en konge, der regerer over landet. Når Danmarks Frederik

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Den 8. marts 2010 blev fejret med demonstrationer,

Den 8. marts 2010 blev fejret med demonstrationer, 1 Indledning Den 8. marts 2010 blev fejret med demonstrationer, taler og festlige arrangementer i Danmark og i resten af verden. Det var nemlig 100 år siden, at det blev vedtaget at holde en international

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 2. december 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Jens Bruun Lektor, Ph.d. jebr@edu.au.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

FAGBEVÆGELSEN OG LIGELØN GENNEM

FAGBEVÆGELSEN OG LIGELØN GENNEM FAGBEVÆGELSEN OG LIGELØN GENNEM 1OOÅR Den internationale socialistiske kvindekonference og arbejder - kvindernes krav i 1910 - og kampen for ligeløn i det 20.århundrede :: 1 Publikationen er udarbejdet

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre,

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller

Læs mere

KVINDELIG!VALGRET!1886;1888!

KVINDELIG!VALGRET!1886;1888! BastianEmilJørgensen1z MiddelfartGymnasiumogHF;kursus 30.marts2012 1gopgave/Dansk;Historie;opgave KVINDELIGVALGRET1886;1888 BastianEmilJørgensen1.z 1gopgave: Kvindeligvalgret1886

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens Grundlovstale 2015 *** (Det talte ord gælder) *** For nogle dage siden mødte jeg Elise Andersen i Odense.

Lars Løkke Rasmussens Grundlovstale 2015 *** (Det talte ord gælder) *** For nogle dage siden mødte jeg Elise Andersen i Odense. Lars Løkke Rasmussens Grundlovstale 2015 *** (Det talte ord gælder) *** For nogle dage siden mødte jeg Elise Andersen i Odense. Hun blev født i februar 1915 kun et par måneder før den Grundlovsdag, vi

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING Om 50 års forskning i den vigtigste socialiseringsarena Interview med seniorforsker Mai Heide Ottosen Af Mads Andersen Høg Kernefamilien har levet en omskiftelig tilværelse

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13)

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Grundlovsmøder i Brøderup 1951-1955 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) 5.6. 1951 5.6. 1952 5.6. 1953 5.6. 1954 5.6. 1955 Forstander Gunnar Damgaard Nielsen, Ryslinge højskole: Vor folkearv og frihedsarv

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Forskellige skoler til forskellige børn

Forskellige skoler til forskellige børn Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

B Ø R N E N E S G R U N D L O V S D A G G R U N D L O V S T A L E

B Ø R N E N E S G R U N D L O V S D A G G R U N D L O V S T A L E UNGT GRUNDLOVSMØDE B Ø R N E N E S G R U N D L O V S D A G G R U N D L O V S T A L E RENÉ SKAU BJÖRNSSON Rap kunstneren Per Vers, som vi lige har sagt farvel til, har kaldt Grundloven for Selvfølgelig

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Meget mere demokrati - også i folketinget

Meget mere demokrati - også i folketinget En artikel fra KRITISK DEBAT Meget mere demokrati - også i folketinget Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 16. december 2011 Den seneste tids afsløringer af lækager og indblanding i en konkret skattesag

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere