Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret"

Transkript

1 Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret

2 Demokrati men ikke for alle Demokrati betyder folkestyre. I dag forstår vi i Danmark et folkestyre som et samfund, hvor folket skal styre, og hvor den politiske magt ligger hos flertallet af folket, men med respekt for mindretallet. Og den frie og lige valgret betragtes som et grundlæggende princip for folkestyret og demokratiet. De 5 F er Fruentimmere kvinder kunne ikke stemme Danmark blev formelt set et demokrati den 5. juni 1849, da kong Frederik 7. underskrev Junigrundloven. I tiden omkring 1849 florerede idéerne om demokrati og folkestyre i det meste af det vestlige Europa, og i lande som Frankrig og Tyskland havde disse idéer ført til blodige sammenstød mellem befolkningen og magthaverne. Frederik 7. var på ingen måde interesseret i lignende sammenstød, og det fortælles derfor ofte, at demokratiet og den frie almindelige valgret i Danmark blev indført fredeligt og med kongen som giver. For en eksklusiv skare af befolkningen er denne fremstilling passende, men for langt størsteparten af befolkningen blev valgret og demokrati en kamp, der stod på i årevis. For at opnå valgret i 1849 skulle visse krav være opfyldt, og disse krav vidner om, hvem man i samtiden anså for at være egnet til at indgå i det politiske liv. Blandt kravene var, at man skulle være over 30 år, have egen husholdning og være en mand, hvilket betød, at blot 15 % af den voksne danske befolkning fik valgret. Valgretsreglerne ekskluderede fem grupper fra politisk indflydelse og medbestemmelse, og disse grupper fik betegnelsen de 5 F er. Folkehold tjenestefolk havde ingen valgret Fattige modtog man fattighjælp eller boede på fattiggård, mistede man valgretten Forbrydere fængselsstraf medførte tab af valgret Fjolser psykisk syge, der f.eks. boede på åndssvageanstalter, havde ingen stemmeret 2

3 Kønsroller i tiden De regler,ethvert demokratisk samfund opstiller i forhold til valgret,afspejler i bund og grund,hvem samfundet ønsker at inddrage i det politiske fællesskab, og hvem der anses for egnet til at kunne få indflydelse på politiske og samfundsmæssige beslutninger. I tiden omkring 1849 anså man ikke kvinder for at være egnede eller have lyst til at deltage i politik. At det kunne gavne demokratiet med kvindelig indflydelse, var heller ikke en tanke i tiden. Det var ikke kun i det offentlige rum, at kønsrollemønstret var fastlåst. Også i hjemmet var der bestemte opgaver for mænd og kvinder. Kvinderne passede hjemmet og stod for husholdningen, hvorimod manden slappede af med avisen efter en lang arbejdsdag. I 1849 var kvinder underlagt mænd både i familieforhold, i ægteskabet og i juridisk forstand. Manden havde det sidste ord i alle henseender, og det var ham, der bestemte over familiens økonomi, og hvor familien skulle bo, ligesom han alene havde forældremyndigheden over parrets fælles børn. Datidens kønsrollemønster var fastlåst, og hvor manden blev fremstillet som det stærke, handlekraftige og intelligente køn, blev kvinden fremstillet som det omsorgsfulde, passive og uintelligente køn. Mandens rolle var at forsørge sin familie. Kvindens rolle var at føde børn, passe hjemmet og være mandens medhjælp. Lovgiveren gaar ud fra, at Hustruen er Manden underordnet og skylder ham Lydighed Manden bestemmer Familiens opholdssted og Indretning af Husvæsenet, hvilket hustruen er forpligtet, men også berettiget til at styre i Overensstemmelse med hans Vilje Dansk familieret, 1882 En af de første kvinder til at sætte spørgsmålstegn ved kvinders manglende valgret var den kun 20-årige Mathilde Fibiger. I 1851 udgav hun under pseudonymet Clara Raphael bogen Clara Raphael 12 breve. I bogen kritiserer hun mænds ret til at undertrykke kvinder, og bogen skabte stor debat i samtiden. Mathildes familie mente, hun kastede skam over familien, og vendte hende ryggen efter udgivelsen. Kvindehistorisk Samling 3

4 Køn eller klasse? Industrialiseringen blev et led i kvindens selvstændiggørelse i slutningen af 1800-tallet. Kvinden kunne nu få et arbejde, tjene sine egne penge og dermed forsørge sig selv. Billedet viser kvindelige arbejdere på Hertz Skotøjsfabrik. Perioden fra 1849 og frem til slutningen af 1800-tallet var præget af mange forandringer i samfundet. Flere og flere mennesker vandrede fra landet og ind til byerne for at få arbejde på de nye fabrikker. De mange nye arbejdere begyndte at organisere sig i fagforeninger, og socialister satte spørgsmålstegn ved den måde, det danske samfund og demokrati var indrettet på. I litteraturen og samfundsdebatten blev forholdet mellem mænd og kvinder sat til debat, og sammen med etableringen af en række nye kvindeforeninger blev der sat begyndende spørgsmålstegn ved kvindernes manglende rettigheder. Tidens forandringer prægede kvindernes hverdag. Arbejderkvinderne arbejdede typisk timer seks dage om ugen, samtidig med at de passede hjem og børn, mens middelklassens og borgerskabets kvinder stadig havde ægteskabet og rollen som mor som den primære opgave i livet. Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871 af ægteparret Frederik og Mathilde Bajer. Blandt foreningens første medlemmer var Mathilde Fibiger, og formålet med foreningen var at bidrage til kvinders ligeberettigelse i familien, samfundet og staten. Læg mærke til, at der også var mænd, der kæmpede for kvindesagen. Kvindehistorisk Samling Den store forskel på kvindernes levevilkår og hverdag havde naturlig indflydelse på de mærkesager og ønsker, de havde til forandringer. Derfor organiserede kvinderne sig ikke i én forening, men i forskellige foreninger afhængigt af deres position i samfundet. Middelklassens kvinder havde bedre uddannelse af kvinder som deres mærkesag og organiserede sig f.eks. i Dansk Kvindesamfund, som blev stiftet i Arbejderklassens kvinder stillede krav om bedre arbejdsvilkår og højere løn og organiserede sig f.eks. i Kvindeligt Arbejderforbund, der blev stiftet i Trods forskellene i mærkesager havde de to foreninger det til fælles, at forbedringerne af kvinders forhold og kvindefrigørelsen ikke kun handlede om valgret, men om en generel ændring af lovgivningen, der kunne bidrage til en øget selvstændiggørelse af kvinderne. 4

5 Valgret til debat De spørgsmålstegn, tiden og de kvindelige foreninger begyndte at rejse, førte til forskellige reaktioner blandt de politiske partier og den mandlige del af befolkningen. Det nystiftede parti Socialdemokratiet satte i 1876 kvinders valgret på den politiske dagsorden, bl.a. i form af artikler i partiavisen Socialdemokraten. Socialdemokratiets primære tilhængere var mandlige arbejdere, som ofte stod uden valgret ligesom kvinderne grundet deres økonomiske situation. Den frie og almindelige valgret til alle mænd og kvinder over 22 år var derfor en mærkesag for partiet. Partiets argumenter for valgretten til kvinder var bl.a.,at en fri stat ikke kunne undvære kvindernes stemmer, ligesom valgretten kunne være med til at forbedre kvindernes sociale og økonomiske position i samfundet. Partiet Højre var af en anden mening. Partiet sad på regeringsmagten og flertallet i Landstinget og var imod valgret til kvinder. I 1888 konkluderede højrepolitikeren Carl Ploug, at det hverken ville være i kvindernes eller i samfundets interesse, at der tildeles dem valgret. Partiets argumenter imod valgret for kvinder var bl.a., at kvinderne slet ikke var forberedte på at deltage i det politiske arbejde, og i øvrigt blev kvinden allerede repræsenteret i form af hendes far, ægtemand eller arbejdsgiver. Den svenske baronesse Jaquette Lilejencrants læste i 1875 en række artikler i Socialdemokraten, der agiterede for valgret til kvinder. Inspireret af disse artikler blev hun selv socialist og journalist på Socialdemokraten, hvor hun blev en pioner for kvindefrigørelsen inden for den i tiden ellers mandsdominerede arbejderbevægelse. Jeg er overbevist om, at det vil være bedst for både mænd og kvinder, når kvinderne vil passe deres køkken og hus og så lade os mandfolk passe de offentlige sager C.J.F. Ahlefeldt, p olitiker for par tiet Højre i

6 Kampen fo Maleriet fremstiller kvindesagsforkæmperen Line Luplau (i midten). I 1888 organiserede hun den første større underskriftsindsamling i provinsen for kommunal valgret til kvinder. Året efter stiftede hun sammen med Louise Nørlund Kvindevalgretsforeningen, som var den første kvindesagsforening, der udelukkende havde kvinders valgret på programmet. Hvornår begyndte den egentlige kamp for kvinders valgret? Begyndte den allerede med Junigrundloven i 1849? Eller med Mathilde Fibigers 12 breve i 1851? Eller begyndte den reelt først, da Dansk Kvindesamfund satte valgretten på deres program i 1906? Kampen for valgret var en lang proces, og det kan være svært at sætte et enkelt årstal eller en bestemt begivenhed på det, der udløste kampen. En lang række foreninger arbejdede fra 1880 erne og frem for valgret til kvinder, ligesom flere mandlige folketingsmedlemmer løbende fremsatte lovforslag i Folketinget om valgret til kvinder. I de kvindelige foreninger var argumenterne for valgret forskellige afhængig af kvindernes baggrund og sociale position i samfundet. Middelklassens kvinder mente, at den kvindelige valgret på mange måder var et mål i sig selv, mens arbejderkvinderne i Kvindeligt Arbejderforbund krævede valgretten med det argument, at kvindens ligestilling var uløseligt forbundet med arbejdernes frigørelse. For fagbevægelsen var valgretten altså ikke et mål i sig selv, men i lige så høj grad et middel til at opnå et samfund, hvor mænd og kvinder havde de samme rettigheder og var lige. For mange kvinder blev et delmål opnået i 1908, da kvinderne fik kommunal valgret. Efter en årelang kamp fik alle kvinder over 25 år valgret, hvis de selv eller deres mænd betalte skat. En af begrundelserne for kommunal valgret til kvinderne var, at kommunerne bl.a. lovgav om skole- og hospitalsforhold. I 1909 kunne danske kvinder for første gang stemme til kommunevalget. Stemmeprocenten blandt kvinderne var på 50 %,mens 76 % af mændene stemte. De 50 % blev regnet for en høj stemmeprocent. Ved valget blev 127 kvinder og mænd valgt ind. Kvindehistorisk Samling Udpluk af årstal for, hvornår verdens kvinder fik stemmeret New Zealand 6 Tasmanien Finland Norge Danmark Island Østrig Tyskland England USA Sver

7 r valgret Hospitaler og skoler var begge institutioner, der tog sig af de såkaldte bløde værdier, hvorimod områder som udenrigs- og finanspolitik blev diskuteret i Folketinget og i Landstinget. Udenrigs- og finanspolitik var emner, der i tiden blev opfattet som værende så komplicerede og krævende, at kvinder ikke formåede at sætte sig ind i dem. Det fik nogle kvindeforeninger til at oprette skoler for kvinder, hvor der bl.a. blev undervist i samfundslære, historie efter 1848, familie- og statsret. Skolernes formål var at ruste kvinderne til et politisk liv og give dem en viden om samfundet, som piger og kvinder ikke lærte i den almindelige skole. I 1906 opnåede kvinder i Finland stemmeret, og sammen med indførelsen af den kommunale valgret i 1908 styrkede det de danske kvinder og de kvindelige foreninger i troen på, at kampen for valgret til kvinder kunne vindes. I tiden omkring 1906 blev der således stiftet en del nye kvindeforeninger udelukkende med det formål at få indført valgret til kvinder. Spørgsmålet om kvinders valgret var et internationalt fænomen i tiden. I England opstod suffragette-bevægelsen. Bevægelsen bestod af en gruppe kvinder, der i årene frem til 1.Verdenskrig bl.a. brugte demonstrationer, sabotage af politiske taler og ildspåsættelse for at gøre opmærksom på den manglende valgret til kvinder. Metoderne førte ofte til sammenstød med politiet og arrestationer som her, hvor mrs. Pankhurst føres væk ige Spanien Frankrig Italien Belgien Kina Grækenland Schweiz Irak Kuwait 7

8 Valgretten opnås Nogle kalder fejlagtigt valgretstoget for et takketog. Formanden for Dansk Kvindesamfund i 1915, Gyrithe Lemche, skrev om toget: Det skal være et vidnedsbyrd om, at vi paaskønner og værdsætter den Borgerret, som Mænd af alle Partier er enedes om ikke længere at udelukke os fra. Valgretten blev altså opfattet som en rettighed og derfor ikke som noget, de skulle takke for. Kvindehistorisk Samling Den socialdemokratiske Nina Bang blev den første kvindelige minister i verdenshistorien, da Stauning udnævnte hende til undervisningsminister i Dansk Kvindesamfund opfordrede kvinder til at stemme ved Folketingsvalget i Stemmeprocenten blandt kvinder var 67,6 % mod mændenes 84 %. Ud af 402 kandidater var de 41 kvinder, og 4 kvinder blev valgt ind. Den 5.juni 1915 vedtages valgret til kvinder. På dette tidspunkt var der gået 66 år, siden de første mænd fik valgret.ud over kvinder opnåede også tjenestefolk uden egen bolig valgret. Vedtagelsen af valgret til kvinder var en afgørende begivenhed i forhold til at betragte mænd og kvinder som ligeværdige. Kvindens far, ægtemand og arbejdsgiver kunne ikke længere repræsentere hende kvinden var nu en individuel medborger med politisk valgret på lige fod med mænd. Forud for valgretten var gået en lang kamp, hvor delmål som kvinders valgret til menighedsrådene i 1903 og de kommunale valg i 1908 havde banet vejen for valgretten i Kvinderne og de kvindelige foreninger reagerede forskelligt på opnåelsen af valgretten. Dansk Kvindesamfund arrangerede et valgretstog den 5. juni, hvor kvinder deltog i et optog, der sluttede på Amalienborg. Arbejderkvinderne i Socialdemokratisk Kvindeforening deltog ikke i Dansk Kvindesamfunds festligheder. De foretrak at feste sammen med deres mandlige partifæller i Søndermarken, da de følte sig mere forbundet med partifællerne end med middelklassens kvinder. Borgerskabets kvinder fra Højre var glade og tilfredse med valgretten, men var til gengæld utilfredse med valgretten til tjenestefolk og valgte derfor også at holde sig væk fra valgretstoget. 8

9 Lige løn for lige arbejde Med valgretten var en mangeårig kvindeog demokratikamp forbi, men for mange kvinder og kvindeforeninger sluttede kampen ikke her. Nu skulle kvinderne lære at bruge deres stemme, lade sig opstille til politiske poster og blive politisk bevidste. Samtidig var der nye kampe for kvinderne at tage fat på, for selv om de nu havde opnået politisk ligestilling med manden, var der langtfra ligestilling i alle forhold mellem kønnene. Ligeløn blev en ny kamp, og denne kamp var ikke kun et problem for kvinderne. Mandlige arbejdere følte sig ofte truet af kvinderne, der med deres lavere timeløn kunne udkonkurrere mænd på fabrikkerne. For kvinderne betød den lavere løn ikke kun dårligere leve- og arbejdsvilkår, det var også en evig påmindelse om,at mændenes arbejde var mere værd end kvindernes. Kvindeligt Arbejderforbund og andre kvindeforeninger afholdt et utal af møder og demonstrationer under sloganet Vi kræver lige løn for lige arbejde,men kampen for ligeløn viste sig at blive lige så lang som kampen for valgret. Først i 1973 blev der formelt set indført ligeløn i Danmark, og stadig i dag diskuteres det, om vi reelt set har ligeløn. Kvindeligt Arbejderforbund brugte den ottearmede kvinde i deres ligelønskampagne i 1972, og ved forbundets 75års jubilærium i 1976 genbrugte man kvinden der laver mad, gør rent, passer børn, opvarter manden og passer sit arbejde med et smil på læben. Hvor kampen tidligere gik på kravet lige løn for lige arbejde, går kravene i dag på lige løn for arbejde af samme værdi. Ændringen i ordvalget fortæller os, at det ikke længere er vigtigt, om kvinder og mænd kommer fra samme fag, men så længe deres arbejde betyder det samme for samfundet, skal de have det samme i løn. I forbindelse med 100-året for kvindernes internationale kampdag arrangerede HK og FOA d. 8. marts 2010 denne demonstration med fokus på ligeløn. Demonstrationens deltagere illustrerer, at ligelønskampen ikke længere kun er forbeholdt kvinderne. 9

10 Kampen fortsætter I slutningen af 1950 erne ændrede kvinderollen sig. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og det betød, at familierne havde råd til at købe bl.a. køleskabe og vaskemaskiner. Mange af kvindeopgaverne i hjemmet begyndte altså at forsvinde for at blive overtaget af maskiner. Samtidig kom der en masse nye fag i f.eks. elektronikbranchen. Her blev kvinderne foretrukket som arbejdskraft, fordi kvalifikationer som fingernemhed og villighed til at acceptere ensformigt arbejde var efterspurgt. I 1970 gik 30 rødstrømper til aktion mod buslinje 21 i København. Rødstrømperne ville kun betale 80 % af billetprisen, da det svarede til kvindelønningerne. Politiet fjernede rødstrømperne, som senere kom for retten for aktionen. Elektronikbranchen var en af de brancher, der ansatte mange kvinder i 1950 erne. Arbejdet med at montere dele til radioer krævede ikke nogen lang oplæring og kunne varetages af ufaglærte. Det, at kvinderne i stigende grad begyndte at tjene deres egne penge, var medvirkende til en stigende selvstændiggørelse og frigørelse blandt kvinderne. Denne frigørelse kulminerede i 1970 erne med Rødstrømpebevægelsen. Bevægelsen bestod af kvinder, der gik sammen for at stoppe det, som de oplevede som en undertrykkelse af kvinderne.de ville ikke kun have ligeløn og samme politiske rettigheder som mænd, men også sætte fokus på den sociale og seksuelle undertrykkelse,de mente, der var i tiden af kvinderne. Årstal, der er nævnt i hæftet Frederik 7. underskriver grundloven Mathilde Fibiger udgiver Clara Raphael 12 breve Socialdemokratiet sætter valgret til kvinder på programmet Fagforeningen Kvindeligt Arbejderforbund stiftes Danske kvinder får stemmeret til menighedsråd

11 På Socialdemokratiets kongres i 1988 vedtog man kønskvotering til kommende amts- og kommunalvalg, og allerede året efter var dette slogan en del af partiets kampagne ved kommunalvalget. Kvinders valgret og de muligheder, valgretten gav kvinderne efterfølgende, er en del af den danske demokratihistorie og blot en af mange afgørende begivenheder i udviklingen hen imod det demokrati, vi har i dag. Samtidig var valgretten et afgørende skridt i retning mod ligestilling mellem kønnene, da det ikke kun ændrede kvindens rolle i samfundet, men også i familien og i ægteskabet. Men har vi så opnået fuld ligestilling mellem kønnene i dag? Mænd og kvinder har måske nok de samme rettigheder, men har de også de samme muligheder? Der er stadig mange problematikker forbundet med ligestilling og forholdet mellem kønnene i Danmark. Arbejdsmarkedet betegnes ofte som værende kønsopdelt med en dertil hørende lønforskel mellem typiske mande- og kvindejobs, vi har stadig en skæv barselsfordeling, og der findes også i dag stereotype forestillinger om de to køn og deres evner, egenskaber og opgaver i børnehaven, folkeskolen, på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Via lovgivning, debatoplæg og oplysningsarbejde forsøger staten og forskellige foreninger at bryde med disse stereotype forestillinger og forskelsbehandlingen.men hvor langt kan vi gå i ligestillingens navn? Og hvad er det egentlig, vi vil med den? I maj 1978 vedtog Folketinget at nedsætte valgretsalderen fra 20 til 18 år. Folkeafstemningen afholdtes den 19. september samme år, hvor et flertal stemte for. Et demokrati er under konstant forandring og udvikling Flere ungdomsorganisationer og politiske partier har i de senere år diskuteret for og imod at sænke valgretsalderen til 16 år, bl.a. med det argument at det vil kunne vække teenagernes interesse for politik.modstanderne derimod frygter, at 16-årige ikke har den nødvendige indsigt i politiske og samfundsmæssige forhold. På Facebook findes der både grupper for og imod at sænke valgretsalderen. Diskussionen er et eksempel på, at vores opfattelse af demokrati og valgret ændrer sig, i takt med at samfundet forandrer sig. Østrig indførte i 2007 som det første land i EU valgret til 16-årige til alle valg Dansk Kvindesamfund sætter valgret til kvinder på programmet Finlands kvinder får stemmeret Danske kvinder får kommunal stemmeret Danske kvinder og tjenestefolk får stemmeret Ligeløn indføres i Danmark 11

12 Danmark indførte formelt set demokrati den 5. juni 1849 med Junigrundloven, men det var et demokrati, der med sine valgretsregler ekskluderede store grupper af befolkningen fra det politiske fællesskab. En af disse grupper var kvinderne, der i 66 år blev udelukket fra valgret og medindflydelse udelukkende på baggrund af deres køn. Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret sætter fokus på årsagerne til udelukkelsen af kvinderne og på de idéer, foreninger og kræfter, der førte til indførelsen af valgretten i Ud over kanonpunktet Kvinders valgret kan materialet med fordel bruges i forbindelse med emner som demokrati, ligestilling og kønsroller. På finder man under Skoletjenesten opgaver, kilder og prøveoplæg, der supplerer hæftet. Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Skoletjenesten, Tekst og redaktion:tanja Sprenger og Linda Nørgaard Andersen (ansv.) Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten.Tryk: PE offset. Foto:, Kvinfo og fotoet nederst side 2 venligst udlånt af Jonna Elvin. Materialet er udgivet med økonomisk støtte fra 3F s Medie- og Kulturfond og LO s Kultur- og Projektpulje.

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danmark fejrer 100-årsjubilæum for stemmeret til fruentimmere og folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Danmark fejrer 100-årsjubilæum for stemmeret til fruentimmere og folkehold PRESSEMEDDELELSE Danmark fejrer 100-årsjubilæum for stemmeret til fruentimmere og folkehold Overalt i landet fejres 100-året for grundloven af 1915. Men hvad var det egentlig, der skete dengang i 1915,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER DA DEMOKRATIET BLEV TIL I DANMARK Den 5. juni 1849 gik Danmark fra enevælde til demokrati. Enevælde vil sige, at der er en konge, der regerer over landet. Når Danmarks Frederik

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

DEMOKRATI. Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til?

DEMOKRATI. Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til? DEMOKRATI Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til? ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA DEMOKRATI - HVAD RAGER DET MIG? 1 ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen

Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen Dansk Sygeplejehistorisk Museum Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Unge kræver stemmeret

Unge kræver stemmeret Side 1 2008 September DUF Fokus Belinda Kjær Andersen, 17-årig mor Unge kræver stemmeret Flere lande i Europa vil eller har givet 16-årige stemmeret. Kravet om 16-års valgret vokser nu i Danmark. Det er

Læs mere

menneskerettighedssystem og er derfor normalt den, der f.eks. anvendes på europæiske borgerne, der klager over brud på menneskerettighederne.

menneskerettighedssystem og er derfor normalt den, der f.eks. anvendes på europæiske borgerne, der klager over brud på menneskerettighederne. Grundlovstalen 2015 Konservativ viceborgmester i Gladsaxe Byråd Lars Abels tale ved Det konservative Folkepartis Grundlovsmøde i Aldershvile Slotspark ved Bagsværd Sø fredag 5. juni 2015 Hvornår blev Danmark

Læs mere

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

Kønsroller. 00:02:00 Vignet starter. 00:02:59 Titel: Kønsroller mænd og kvinder på arbejde og hjemme. 00:03:05 mænd og kvinder cykler.

Kønsroller. 00:02:00 Vignet starter. 00:02:59 Titel: Kønsroller mænd og kvinder på arbejde og hjemme. 00:03:05 mænd og kvinder cykler. Kønsroller 00:02:00 Vignet starter 00:02:59 Titel: Kønsroller mænd og kvinder på arbejde og hjemme 00:03:05 mænd og kvinder cykler I Danmark har vi ligestilling af mænd og kvinder. Ligestilling betyder,

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 03/2010 DATO: 25.01.2010 LINK TIL ARTIKEL I

ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 03/2010 DATO: 25.01.2010 LINK TIL ARTIKEL I Hver femte dansker ville ikke bestå indfødsretsprøve Hver femte dansker dumper indfødsretsprøven og ville derfor ikke kunne opnå dansk statsborgerskab. To ud af tre går ind for testen, men hver anden finder

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Danskerne: Ligeløn nu

Danskerne: Ligeløn nu Danskerne: Ligeløn nu 60 % mener at Danmark stadig mangler. I 100-året for kvindernes internationale kampdag tjener kvinder kun 82 % af mænds løn. Det kræver et flertal at sministeren ændrer. ANALYSE-BUREAU

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2 26 februar 2015 Nr. 2-26. februar 2015. Nr. 2 Jeg har det som blommen i et æg Niels Balling fortsætter sit aktive arbejdsliv fra beboerbevægelsen som seniorjobber i Kvarterhuset Amagerbro Fotos: Per Sichlau

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere