LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN"

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

2 Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets undervisningstilbud "Slaget på Fælleden". En byvandring der tager eleverne med tilbage til 1870'ernes København og giver dem et indblik i omstændighederne, der fører frem til Slaget på Fælleden og selve slaget den 5. maj Materialet kan dog også anvendes, uden at eleverne har deltaget i dette undervisningstilbud. Materialet og dertil hørende opgaveforslag og aktiviteter giver rig mulighed for variation i undervisningen samt mulighed for både klasseundervisning, gruppearbejde og individuel læsning/arbejde. Materialet er udarbejdet til brug i folkeskolens klasse og understøtter historiefagets trinmål samt kanonpunktet "Slaget på Fælleden". Perioden omkring den tidlige arbejderbevægelse i Danmark repræsenterer en periode af Danmarkshistorien med væsentlige brud og forandringer både på det politiske, sociale, økonomiske og kulturelle plan. Det er en periode, hvor modsætningerne i samfundet står skarpt over for hinanden. På den måde giver "Slaget på Fælleden" mulighed for at give eleverne en begyndende forståelse for, hvordan relationer og konflikter mellem mennesker er med til at skabe forandringer i samfundet og dermed med til at skabe historien. Materialet er skrevet i et alderssvarende sprog og er suppleret med billeder, uddybende billedtekster, kildecitater og infobokse. Undervisningsmaterialet er på 12 sider og suppleres med forskellige elevopgaver, digitaliserede kilder, indtalte kilder, prøveoplæg, forslag til supplerende litteratur og quizzer som alle frit kan downloades fra Materialet er gratis og kan rekvireres som klassesæt ved at sende en mail til Bemærk at skolen betaler et porto- og ekspeditionsgebyr på 25 kroner.

3 Opbygning af undervisningsmaterialet Hæftet "Slaget på Fælleden" er inddelt i følgende overskrifter: Konfrontationen København året 1871 Gør din pligt kræv din ret Maalet er fuldt Konsekvenser Faglige mål med materialet At eleverne Får indblik i de sociale og politiske forhold i København i begyndelsen af 1870'erne Får kendskab til centrale aktører knyttet til Slaget på Fælleden Får indsigt i de omstændigheder/begivenheder der fører frem til slaget Får indblik i den tidlige arbejderbevægelse i Danmark Trinmål give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægstleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor Kanonpunkt Slaget på Fælleden

4 Forslag til arbejdet med materialet Alt efter antal af lektioner, man har til rådighed, kan arbejdet med materialet planlægges på flere forskellige måder. I forbindelse med Arbejdermuseets undervisningstilbud "Slaget på Fælleden" Skal klassen arbejde med Arbejdermuseets undervisningstilbud om "Slaget på Fælleden", er det mest hensigtsmæssigt at anvende materialet inden byvandringen. Materialet vil da kunne give eleverne en overordnet ramme for perioden og slaget, mens byvandringen eksemplificerer pointerne fra materialet på konkrete steder knyttet til perioden og slaget eks. Louis Pios redaktionslokale. Efter byvandringen kan de supplerende opgaver, kilder etc. på museets hjemmeside inddrages i bearbejdelsen af byvandringen og kanonpunktet. Hvis klassen ikke anvender Arbejdermuseets undervisningstilbud "Slaget på Fælleden" Arbejder klassen med materialet uden at benytte sig af byvandringen, er der stadig mulighed for at anvende materialet sammen med de supplerende opgaver, kilder etc. Materialet kan alene understøtte arbejdet med dette kanonpunkt. Benytter man sig ikke af byvandringen, vil det være nødvendigt, at man i sin egen undervisning får eksemplificeret centrale begreber og tematikker fra materialet. Dette kan eksempelvis gøres ved hjælp af de aktiviteter og forslag til opgaver, som du finder på museets hjemmeside. Forslag til undervisningsaktiviteter På museets hjemmeside er det muligt at finde en uddybende forklaring på aktiviteterne. Konkrete elevopgaver til materialet Kilder og kildekritik Vores by 1872 Spørgekort Krydsord Quiz

5 Webressourcerne "Maskiner og mennesker" og "Plads til os alle" Arbejdet med de enkelte overskrifter Til hver af de 5 overskrifter i undervisningsmaterialet kan du her finde en kort uddybning af overskriftens faglige indhold, begreber der bør uddybes, samt forslag til kilder der kan supplere teksten. Konfrontationen søndag den 5. maj 1872 Materialet begynder med selve slaget på Nørre Fælled i København den 5. maj Formålet med at indlede med selve slaget skal ses i lyset af et ønske om at begynde med selve begivenheden og derefter forsøge at belyse årsagerne til selve konfrontationen. Det vil derfor være oplagt at tage en snak med eleverne efter oplæsningen af selve konfrontationen, om hvad der mon ligger til grund for dette sammenstød. Hvorfor kæmper de? Elevernes svar kan skrives ned og gemmes og tages frem undervejs i forløbet for at illustrere, hvordan deres bud ændrer sig løbende, som de får flere og flere oplysninger. I gennemgangen af denne overskift er det væsentligt at få et begreb som industrialisering sat på perioden. Hvilken forhåndsviden har eleverne om den periode? Har de eventuelt arbejdet med perioden tidligere i historie eller måske i dansk med det moderne gennembrud. Der findes nedskrevne øjenvidneberetninger fra Slaget på Fælleden. Det vil være naturligt at introducere eleverne for disse. På museets hjemmeside har du mulighed for at downloade følgende kilder, der beskriver slaget på Fælleden. Thorvald Niss' brev fra søndag den 5. maj 1872 Øverstkommanderende politimands rapport fra mandag den 6. maj 1872 Henrik Cavlings erindringer Louis Pios brev til Engels I arbejdet med kilderne er det vigtigt at eleverne er kritiske i deres tilgang til kilderne. Hvilken kilde er mest troværdig? Hvor adskiller kilderne sig fra hinanden og hvor er de ens? Til arbejdet med kilderne er det muligt at downloade "kildeguiden" på hjemmesiden og lade eleverne arbejde med kilderne ud fra denne.

6 København året 1871 I begyndelsen af 1800-tallet sker der en befolkningstilvækst i Danmark. Den største stigning sker på landet, hvor man ikke kan optage og beskæftige den stigende befolkning. Det bliver begyndelsen til en urbaniseringsproces, hvor især daglejerne søger mod byerne i søgen efter arbejde og bolig. I slutningen af 1860'erne stiger priserne voldsomt i København, samtidig med at reallønnen falder. Det gør, at mange arbejdere har svært ved at dække selv de mest basale behov. København vokser og vokser, og byen mangler i den grad boliger til de mange nye indbyggere. Spekulationsbyggeriet præger byens nye kvarterer Nørrebro, Østerbro og Vesterbro - og selv efter den tids standard var boligforholdene og de sanitære forhold i København elendige. Midt i boligområderne lå også de mange nye fabrikker, der skød op i forlængelse af industrialiseringen. I 1872 fandtes der ca industrivirksomheder i Danmark. Tilsammen beskæftigede de ca arbejdere. Ca. halvdelen af alle landets arbejdere på industrivirksomhederne boede i København eller på Frederiksberg. Første halvdel af 1870'erne er præget af en økonomisk højkonjunktur med høj beskæftigelse og kraftig industriel udvikling. Kombinationen af høj beskæftigelse og stigende priser var med til at skabe grobund for stigende lønkrav fra arbejdernes side. I gennemgangen af denne overskrift kan billederne fra henholdsvis grossererfamilien og arbejderkvartererne være med til at visualisere forskellen mellem klasserne i datidens samfund. Hvilke detaljer bemærker eleverne ved de to billeder? Hvordan afspejler henholdsvis fattigdom og rigdom sig i billederne? Ønsker du at uddybe boligforholdene i tiden, kunne det også her være en mulighed at inddrage relevante kapitler fra erindringer som f.eks. "En rabarberdreng vokser op" af Christian Christensen eller "Et lille kræ" af Martin Andersen Nexø. På hjemmesiden er det muligt at downloade følgende kilder, der kan uddybe tematikken omkring bolig- og arbejdsforhold i tiden: Frederik Munchs "Fattigdom i København"

7 Johannes P. Loppnaus erindringer om sin barndom på Nørrebro ca Gør din pligt kræv din ret Overgangen fra enevælde til demokrati sker stille og roligt i Danmark i forhold til i så mange andre europæiske lande på den tid. Hvis eleverne allerede har arbejdet med Grundlovens indførelse i 1849 samt den Reviderede Grundlov fra 1866, vil det være naturligt her at inddrage den viden, de har om, hvordan Grundloven blev til. Hvilke kræfter der stod bag. Hvilke politiske motiver der lå til grund for Grundloven, og ikke mindst hvilken form for demokrati, Danmark havde på det her tidspunkt. Demokratiet omkring 1871 var stadig bundet op på forestillingen om, at det var de begavede, de intellektuelle, de rige og de dannede mænd, der skulle have del i den politiske magt. Arbejdere og bønder ville, ifølge datidens konservative, udelukkende fokusere på økonomiske hensyn og standsinteresser frem for ideelle anskuelser. I arbejdet med denne overskift præsenteres eleverne for Louis Pio, Poul Geleff og Harald Brix de tre ophavsmænd til den første danske afdeling af Internationale. I præsentationen af de tre kan man vælge at arbejde med en personalhistorisk tilgang til overskriften, hvor eleverne får et større indblik i deres baggrund. Når man beskæftiger sig med disse tre ledende skikkelser, er et begreb som "ligeberettigelse" væsentlig at introducere for eleverne, da det i høj grad var et helt centralt element for de tre. I præsentationen af begrebet "ligeberettigelse" vil det være naturligt at tale med eleverne om begrebets betydning både dengang og i dag. Hvilke rettigheder gælder for alle i dag? Hvornår blev de grundlagt? Og hvem kæmpede for disse rettigheder? En sådan diskussion kan føres løbende gennem arbejdet med de kanonpunkter, som knytter sig til udviklingen af det danske demokrati. Under alle omstændigheder vil det være relevant at tage en diskussion i klassen om, hvorfor det netop bliver tre mænd fra småborgerskabet der tager initiativ til at råbe arbejderne op på dette tidspunkt. De har med deres baggrund haft det nødvendige overskud til at organisere en bladudgivelse. De har været orienteret om socialismen, Internationale og Pariserkommunen. De har også haft indsigt i valgretsloven, noget som mange arbejdere på det tidspunkt ikke har haft den nødvendige indsigt i.

8 Samtidig kan der drages paralleller til andre historiske personer, som har været med til at sætte fokus på problemstillinger hos en gruppe, som ikke selv har magtet at gøre dette. I forlængelse heraf bør det nævnes, at Pio, Geleff og Brix ikke var de første, der forsøgte at sætte fokus på arbejdernes vilkår og den socialistiske ideologi. I kølvandet på Grundloven i 1849 udgav Frederik Dreier, en ung læge, en række politiske skrifter, der opfordrede arbejderne til at danne deres eget parti og krævede uindskrænket valgret. Frederik Dreier opnåede ingen nævneværdig indflydelse i sin samtid, og han døde i 1853 blot 25 år gammel. Når han ikke fik nogen indflydelse i samtiden, skyldes dette sandsynligvis, at hans sociale tanker var forud for deres tid. Strejker og arbejdsnedlæggelser var heller ikke nye fænomener i Tømreskruen fra 1794 var den første store strejke i Danmark. Den udsprang af tre tyske tømreres utilfredshed med forholdene hos deres mester i København og deres ønske om at rejse tilbage til Tyskland. Mesteren ville ikke lade dem gå, og da de alligevel rejste, blev de fængslet. Dette fik byens øvrige tømrere til at nedlægge arbejdet. Undervejs i konflikten idømmes 124 svende landsforvisning. I arbejdet med denne overskift vil det være relevant at fokusere på begrebet ideologi og socialisme. Alt efter elevernes forhåndsviden bør begrebet gennemgås nøje. På hjemmesiden er det muligt at downloade følgende kilder, der kan uddybe tematikken omkring socialisme, Internationale og lederne af Internationale: Artikel af Louis Pio "Til vore brødre, Danmarks arbejdere" 22. juli 1871 Uddrag af Friedrich Engels brev af 7 marts 1872 til Louis Pio om anmodning om den danske bevægelses optagelse i Internationale. På hjemmesiden er det kilden, der er angivet "Internationalen"

9 Maalet er fuldt Københavns politidirektør Crone var nationalliberal, og var fra efteråret 1871 opmærksom på socialismens indtog i København gennem Internationale. Han frygtede, at socialisterne ville ændre den måde, samfundet var indrettet på. Retorikken i artiklen "Maalet er fuldt" og indkaldelsen til et udendørs møde, hvor hensigten er at samle det størst mulige antal, giver Crone anledning til at tro, at dette er socialisternes måde at sætte deres vilje igennem i forhold til ønsket om at ændre den måde, samfundet var indrettet på. I dagene mellem den 2. maj og 4. maj diskuteres Crones indberetning blandt ministrene. Særligt justitsministeren Krieger gør sig mange overvejelser om forskellige udfaldsmuligheder, alt efter om mødet forbydes eller ej. I arbejdet med overskriften vil det være oplagt at lade eleverne læse politispionen Korns rapport fra mødet i Internationale lørdag den 4. maj. Rapporten vil kunne give eleverne et spændende indblik i, hvordan lederne af Internationale og arbejderne reagerer på forbuddet. Samtidig opridser denne kilde også, hvad der er formålet med mødet på Fælleden, nemlig at arbejderne fortsat bakker op om murerstrejken, at arbejderne får en repræsentant i regeringen, og endelig at der oprettes en domstol, der kan afgøre stridigheder mellem arbejdere og arbejdsgiver på en hurtig og retfærdig måde. Samtidig fortæller kilden, at lederne af Internationale opfordrer til ro og orden på mødet næste dag. I forbindelse med denne overskrift vil det være en fordel at læse side 2 igen og dermed lade eleverne læse om slaget, nu hvor de har fået det sat ind i en kontekst. På hjemmesiden er det muligt at downloade følgende kilder, der kan uddybe tematikken omkring forbuddet og arrestationen: Politibetjent Korns rapport af 4. maj 1872 Øverstkommanderende politimands rapport fra 6. maj 1872

10 Louis Pios erindringer nedskrevet i 1877 Maalet er fuldt, Socialisten fra 2. maj 1872 Konsekvenserne Den begyndende organisering af arbejderne og "Slaget på Fælleden" havde vidtrækkende konsekvenser for både enkeltpersoner og samfundsindretningen. For lederne af Internationale førte arrestationen natten mellem den 4. og 5. maj til en hård fængselsstraf den 28. marts Louis Pio blev idømt 6 års fængsel, Poul Geleff 5 år og Harald Brix 4 år. Højesteret satte senere samme år straffen ned til 5 år for Louis Pio og 3 år for Poul Geleff og Harald Brix. I anledning af Christian den 9's fødselsdag i 1875 blev de alle tre benådet. I forhold til Louis Pios og Poul Geleffs udvandring/flugt til Amerika i 1877 vil det være oplagt at diskutere med eleverne om mulige årsager til deres afrejse/flugt. Man kan også diskutere med klassen, om man kan karakterisere det som en flugt, som udvandring eller om det skal karakteriseres som noget helt andet. I forhold til perspektiveringer vil der være flere relevante muligheder: Hvilken rolle har arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet haft for udviklingen af det samfund vi har i dag? Hvilke andre begivenheder/personer/bevægelser spiller ind i forhold til udviklingen af demokratiet i Danmark? Hvilken rolle spiller fagforeningerne i vores tid og spiller de overhovedet noget rolle? På hjemmesiden er det muligt at downloade følgende kilder, der kan understøtte tematikken omkring ledernes skæbne Poul Geleff: "Flugten til Amerika" fra 1877 Politiinspektør Hertz: "Forhandlinger med Pio" 1876/1877

11

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre,

Læs mere

6. klasse. Børnearbejde

6. klasse. Børnearbejde 6. klasse Børnearbejde Børnearbejde Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Introduktion til børnearbejde Skole og arbejde Baggårdens børnearbejdere Børnearbejde Børnearbejde før og nu Modul 1

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

Lærervejledning. Slaget på Fælleden

Lærervejledning. Slaget på Fælleden Lærervejledning Slaget på Fælleden Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring, der foregår på Nørrebro, og som kan afsluttes

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

INDHOLD VELKOMMEN INDHOLD. Fængselsmuseet. Til et "SUPER FEDT museum " VELKOMMEN

INDHOLD VELKOMMEN INDHOLD. Fængselsmuseet. Til et SUPER FEDT museum  VELKOMMEN SOMMER/EFTERÅR 2013 VELKOMMEN INDHOLD Til et "SUPER FEDT museum " Fængselsmuseet VELKOMMEN Den 17. maj i år kunne Fængselsmuseet fejre 1 års fødselsdag. Og hvilket år det har været! Interessen har været

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag B Lærer(e) Mads Østergaard

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret"

Lærervejledning Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" Formålet med materialet Materialet "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" er udarbejdet med henblik på at understøtte kanonpunktet

Læs mere

Lærervejledning. Familien Sørensen

Lærervejledning. Familien Sørensen Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hhx Samtidshistorie

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Historie undervisningsplan 7.-8. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie undervisningsplan 7.-8. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm Historie undervisningsplan Uge Tema 33-36 Enevælden i Danmark 37-38 Slaveriets ophør Undervisni ngsmateri aler Forenklede fælles Mål Forløbet leder hen imod, at eleverne

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by

SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Fotos fra Skagen omkring 1900 Undervisningsmaterialet

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

Oksbøl 1945-49. Den tyske. Flygtningelejr. Undervisningsmateriale

Oksbøl 1945-49. Den tyske. Flygtningelejr. Undervisningsmateriale Oksbøl 1945-49 Den tyske Flygtningelejr Undervisningsmateriale Til læreren I perioden 1945-1949 opholdte mange tusinde tyske flygtninge sig i Danmarks største flygtningelejr i Oksbøl. Da lejren var på

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår

Læs mere

Lærervejledning. Baggrund

Lærervejledning. Baggrund Lærervejledning Formidlingsmaskinen er en hjemmeside, hvor Kulturhistorisk Museum stiller middelalderudstillingen Middelalderens mennesker til rådighed blandt andet for skoleklasser. Her kan eleverne ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse HHX Fag og niveau Samtidshistorie B Lærer(e) Ellen

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Lise Garde Lester (LL) Forløbsoversigt

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

Hverdagsliv før og nu

Hverdagsliv før og nu Hverdagsliv før og nu fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum Lærervejledning Hverdagsliv før og nu fortalt gennem Arbejdermuseets Børnemuseum, Skoletjenesten Arbejdermuseet, 2014. Tekst og redaktion: Susanne

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonas Gratzer/Red Barnet Vejledning til temaer og elevaktiviteter indhold 3 4 5 6-7 8-9 10 11-12 BØRN I KATASTROFER FLUGT jordskælv og tsunamier epidemien ebola sult ORKAN krig

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2011 maj 2012 Institution ZBC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Marb 2c Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Om undervisningsmaterialet

Om undervisningsmaterialet Om undervisningsmaterialet Fagområder: Historie Emneord: Kildekritik, historie, kildemateriale, lokalarkiver, lokalhistorie Kort beskrivelse Dette undervisningsforløb består af et webbaseret undervisningsmateriale,

Læs mere