Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret""

Transkript

1 Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" Formålet med materialet Materialet "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" er udarbejdet med henblik på at understøtte kanonpunktet "Kvinders valgret" samt trinmålene: Historie Give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer Kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor Forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. Med sit fokus på begrebet "ligestilling" er materialet også velegnet til et tværfagligt emnearbejde med samfundsfag, ligesom periodisk læsning af det moderne gennembrud i dansk kan knyttes sammen med materialet. Hvorfor arbejde med kvinders valgret? Kvinders valgret er i bund og grund et spørgsmål om demokrati, og et emnearbejde om dette giver mulighed for at diskutere begreber som demokrati, ligestilling og kønsroller med eleverne. Samtidig kan arbejdet med kvinders valgret være med til at illustrere over for eleverne, at demokrati ikke er et enten-eller- stadie, men en tilstand som er i konstant forandring og udvikling. Kvinders valgret kan med fordel indgå et overordnet tema om demokrati, hvor man inddrager kanonpunkterne: Slaget på Fælleden, Systemskiftet, Kvinders valgret og Kanslergadeforliget for dels at understrege den demokratiske udvikling, Danmark gennemgår i perioden, og dels for at illustrere hvorledes demokratiske rettigheder er noget, der tilkæmpes gennem årelange kampe og ikke noget, der foræres fra den ene dag til den anden. Der er samtidig oplagte muligheder for at drage paralleller op til elevernes egen tid, når det kommer til spørgsmålet om kønnenes relationer og de diskussioner, der stadig føres i dag i forhold til ligestilling og valgret.

2 Materialets opbygning Materialet består af 10 sider, der under forskellige overskrifter gennemgår og diskuterer forskellige perspektiver på henholdsvis kvindernes kamp for valgret og de kønsrelaterede "kampe", der opstod i tiden efter indførelsen af valgret. I lærervejledningen er der en kort beskrivelse og baggrundsviden til hver af de 10 sider og de tematikker der tages op her. Opgaver, prøveoplæg og kilder På finder du under Skoletjenesten elevopgaver til materialet, til emnet i almindelighed, kilder, prøveoplæg og litteraturlister. Herudover kan anbefales hvor du finder et stort udvalg i artikler, kilder og fotos om emnerne valgret, ligeløn og ligestilling.

3 Demokrati men ikke for alle I perioden var enevælde den altdominerende styreform i Vesteuropa. Den danske konge Frederik den 3. udråbte sig selv til enevældig konge i 1660, og i 1665 blev loven om enevælden indskrevet i Kongeloven. I løbet af 1700-tallet voksede kritikken af systemet sig stærk, og i argumentationen for en demokratisk styreform spillede forestillingen om menneskerettigheder en væsentlig rolle. I 1775 gjorde de nordamerikanske kolonier oprør mod de engelske koloniherrer, og hvad der begyndte som et oprør mod nye skatter medførte i 1776, at USA udråbte sig selv som en selvstændig stat. For mange anses dette oprør som det moderne demokratis første udformning. I kølvandet fulgte uafhængighedserklæringen der med ordene ".. alle mennesker er født lige, at de af deres skaber er udstyret med umistelige rettigheder som liv, frihed og stræben efter lykke.." formulerede tanker og ideer, der kom til at påvirke tiden herefter. I Europa var den Franske Revolution med slagordene "Frihed, lighed og broderskab" i 1789 stærkt medvirkende til, at der op gennem den første halvdel af 1800-tallet indførtes mere eller mindre fredelige former for demokratiske forfatninger, herunder Danmark, der formelt set blev et demokrati med Grundloven den 5. juni 1849, og det skrives flere steder, at den frie almindelige valgret blev indført hermed. Det forholder sig dog således, at der i Danmark, som i de øvrige vesteuropæiske lande, var en forståelse af valgret som noget, der var forbeholdt borgere med særlige forudsætninger. Riget skulle ledes af landets bedste mænd, og med disse forstod man mænd over en vis alder med egen hushold og en vis indtægt. Denne forståelse af valgret udelukkede ikke blot halvdelen af landets befolkning kvinderne- men også store dele af den mandlige befolkning. De grupper, der med denne forståelse blev udelukket fra politisk indflydelse, måtte selv tilkæmpe sig en plads i det demokrati, der efterhånden begyndte at udvikle sig i slutningen af 1800-tallet. Arbejderklassens mænd begyndte i større og større tal at forsamle sig i fagforeninger og det nye parti Socialdemokratiet, der allerede fra stiftelsen i 1871 agiterede for almindelig valgret til alle. Også kvindelige fagforeninger så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, og sammen med øvrige kvindelige foreninger, som f.eks. Dansk Kvindesamfund bidrog de til at sætte øget fokus på kvinderne og deres placering og betydning i samfundet.

4 Kønsroller i tiden Idealet i tiden var i vid udstrækning, at det var manden, der skulle tjene pengene, og kvinden der skulle passe hjem og børn. Dermed lå kvindens rolle fast. Det gjaldt om at få sig en god og ædruelig mand, føde ham nogle sunde og raske børn og være den der holdt sammen på familien. Men kvindernes situation og ændrede sig gradvist i løbet af 1800-tallet med opbruddet fra langsbrugssamfundet, industrialiseringeno og urbaniseringen, og dette gjorde sig gældende for alle kvinder, uanset hvilket socialt lag de kom fra. Industrialiseringen betød, at flere og flere arbejderkvinder kom ud på arbejdsmarkedet. Kvinderne arbejdede enten i industrien eller havde et hjemmearbejde eksempelvis i form af at lave ildtændere, sy etc. I bogen En rabarberdreng vokser op af Christian Christensen er der en god og levende beskrivelse af morens hjemmearbejde, hvor hun og børnene dagligt laver 500 ildtændere. Industrialiseringen betød, at kvindens økonomiske afhængighed af manden blev mindre. Hun kunne nu få et arbejde, tjene sine egne penge og dermed forsørge sig selv. Kvinderne fik dog stadig de dårligste jobs, og mændene anså i høj grad kvinderne for at være en trussel, da de skulle have en lavere timeløn. Borgerskabets kvinder skulle gifte sig med en socialt ligestillet mand og en mand, der var i stand til at forsørge sig selv og en familie. Dette betød at mange mænd var forholdsvis gamle, før de var økonomisk i stand til at indgå ægteskab. Ventetiden betød bl.a., at flere unge kvinder fik mulighed for at tage sig en uddannelse, typisk som sygeplejerske eller lærerinde. Nathalie Zahle oprettede f.eks. i 1852 en grundskole og senere et gymnasium og et seminarium for piger og kvinder, og denne begyndende uddannelse af kvinder var med til på sigt at skabe en ny, selvstændig og mere selvbevidst kvindetype. Ønsker man at uddybe arbejdet med kønsrollerne i tiden, kan man eksempelvis præsentere sædelighedsfejden for eleverne. Fejden, der stod på i 1880 erne og som satte spørgsmålstegn ved de eksisterende kønsroller og ikke mindst kønsmoralen, der hidtil havde bygget på ægteskabet som den institution og seksualiteten kunne eksistere. Vil man introducere eleverne for denne fejde, vil det være oplagt at introducere dem for enten Georg Brandes eller Henrik Ibsens Et dukkehjem.

5 Køn eller klasse? De første fagforeninger i Danmark betragter kvinder som løntrykkere, der ikke burde findes på arbejdsmarkedet. Men efterhånden indser de, at også kvinderne bør organiseres. Kvindeligt Arbejderforbund ser dagen lys i I begyndelsen fungerer forbundet som en organisering af de københavnske vaske- og rengøringskoner, men fra midten af 1890 erne kommer også kvinderne på fabrikkerne med i forbundet. Generelt blev kvinderne ikke organiseret i sammen grad som mændene, hvilket bl.a. skyldtes, at en stor del af de arbejdende kvinder havde hjemmearbejde og dermed arbejdede isoleret fra ligestillede. Men også mændenes modvilje mod at få kvinderne med i deres forbund kan fungere som en forklaring på den manglende organisering af kvinderne. For mange mandlige arbejdere var kvinderne en konstant trussel og en farlig konkurrent, især i perioder med høj arbejdsløshed. Dette syn på de kvindelige arbejdere skal bl.a. ses i lyset af de lavere kvindelønninger og den tekniske udvikling i samtiden der gjorde, at kvinderne i stigende grad kunne varetage de samme jobfunktioner som mændene. Hvor fagforbundene alle partipolitisk sluttede op om arbejderpartiet Socialdemokratiet valgte den første egentlige kvindesagsforening Dansk Kvindesamfund at erklære sig neutral i partipolitisk henseende. Også selv om medstifteren Frederik Bajer var folketingsmedlem for partiet Venstre. Frem til år 1900 handlede foreningens virke primært om bedre uddannelses- og arbejdsmuligheder til kvinderne samt om, at gifte kvinder skulle have råderet over egne økonomiske midler. I forbindelse med sædelighedsfejden i 1880 erne tog foreningen afstand fra dobbeltmoral og mandlig usædelighed. Først i 1906 sætter foreningen spørgsmålet om kvinders valgret på programmet. Valgret til debat Frederik Bajer var langt fra den eneste mandlige politiker, som var fortaler for en forbedring af kvindens position og status i samfundet. I 1880 udtaler venstrepolitikeren Viggo Hørup, at danske kvinder er at sammenligne med oldtidens slaver, da kvinderne i Danmark på dette tidspunkt er umyndige og uden ejendomsret. Også socialisten og grundlæggeren af Socialdemokratiet, Louis Pio, er en ivrig fortaler for valgret til kvinder. I det hele taget rejser Venstre og Socialdemokratiet i perioden fra 1886 og frem til systemskiftet i 1901 flere gange spørgsmålet om valgret til kvinder i Folketinget for at få forslaget nedstemt i Landstinget, hvor partiet Højre sidder på den altdominerende magt. 11 gange blev der opstillet forslag til valgret om kvinder, inden det endelig blev vedtaget. Første gang var i 1886 af Frederik Bajer. Da Det Radikale Venstre dannes i 1905, er kvinders valgret en del af partiprogrammet.

6 Forskellige tiltag blev sat i værk for at gøre opmærksom på den manglende valgret. Foreningernes blade og partipolitiske aviser skrev gentagne gange artikler om emnet, to underskriftsindsamlinger blev iværksat hvoraf den ene samlede mere end underskrifter, i 1890 begynder flere kvinder rundt omkring at stille spørgsmål til de mandlige kandidater om kvindelig valgret på valgmøder, og på denne måde blev spørgsmålet om kvindelig valgret aktuelt og debatteret i stigende grad. Partiet Højres argumenter mod kvindelig valgret var bl.a., at gifte kvinder allerede var repræsenteret via deres mand, at kvindelige evner og formåen bedst egnede sig inden for hjemmets fire vægge, og at den internationale feminisme, som man bl.a. så i England, var noget man burde holde sig fra i Danmark. Kampen for valgret I modsætning til den engelske suffragette-bevægelse, som brugte militante metoder, anvendte de danske foreninger metoder, der skulle bidrage til at bevidstgøre kvinderne om deres manglende rettigheder. Artikler, foredrag, oplysningsarbejde og spørgsmål til politikerne var de metoder foreninger tog i brug. Opnåelsen af den kommunale valgret var en stor sejr for kvindesagsforeningerne og for de politiske partier, som bakkede op om kvindelig valgret. Indførelsen af kvindevalg valgret til kommunalvalg skal ses i forlængelse af den reform af hele valgretssystemet,som partiet Venstre foretog, da de i 1901 overtog regeringsmagten efter provisorietiden. Regeringen oprettede en lang nye råd som eks. Menighedsråd i 1903, Værgeråd i 1905 og Hjælpekasser i Fællestrækket for disse nye foreninger var, at medlemmerne skulle vælges ved offentlige valg, og at kvinder både fik adgang til at lade sig opstille og til at vælge. Allerede i 1903 forsøger Folketinget at få gennemført en ændring af valgretten til kommunalvalg, der skulle ophæve den privilegerede valgret, og dermed sikre politisk indflydelse til kvinder gifte som ugifte og mænd af lavere social status. Landstinget nedstemte forslaget, og først i 1908 lykkedes det at få forslaget vedtaget i såvel Folketing som Landsting. 127 kvinder blev valgt ind, og selv om de var i klart mindretal i forhold til de mænd, der samtidig blev valgt ind, kunne man nu påbegynde arbejdet med at vise, at kvinder var egnede til politisk arbejde. I forlængelse af dette afsnit vil det være oplagt at diskutere kønsfordelingen af mænd og kvinder både i kommunal og landspolitisk sammenhæng. Stadig i dag er der en skæv kønsfordeling, og ofte ses det, at det er de mandlige politikere, der sidder på de poster, der har med økonomi og teknik at gøre, mens kvinderne sidder på de poster, der har med børn og unge samt sundheds- og omsorgsområdet at gøre. Et godt eksempel herpå er Københavns Kommune hvor hele 91 % af borgerrepræsentationens medlemmer der sidder i

7 sundheds- og Omsorgsudvalget er kvinder, mens 62 % af medlemmerne i Økonomiudvalget er mænd. Det er altså stadig i dag de såkaldte bløde værdier, som kvinderne beskæftiger sig med. I Folketinget var 38 % af medlemmerne efter valget i 2007 kvinder og altså ikke repræsentativt set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. I de fleste kommuner vil man kunne finde sådanne tal frem på kommunens hjemmeside, og eleverne vil dermed kunne arbejde med tallene fra deres egen kommune. I 2010 er 12 ud af landets 98 borgmestre kvinder, og selv om det er en stigning i forhold til tidligere, så ligger vi stadig langt efter de andre skandinaviske lande. Ved at tage en sådan diskussion op med eleverne, kan man være med til at understrege, at der stadig i dag er en forskel på de politiske områder mænd og kvinder beskæftiger sig med, og ikke mindst skabe en bevidsthed blandt eleverne om den stadig skæve kønsfordeling. Valgretten opnås Flere steder stadig i dag beskrives kvindernes optog til Amalienborg Slotsplads som et Takketog, hvor kvinderne ønskede at takke kongen Christian den 10. for deres valgret. Men valgretten blev af Dansk Kvindesamfund opfattet som en rettighed og dermed ikke noget, man ønskede at takke for. I stedet skulle optoget illustrere påskyndelsen for ikke længere at blive udelukket fra deres rettighed af de politiske partier. Første gang kvinderne kunne tage den nyerhvervede valgret i brug, var i 1918, hvor i alt fire kvinder blev valgt ind i Folketinget. De fire kvinder repræsenterede henholdsvis de Konservative, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Der vælges fem kvinder til Landstinget, og blandt disse fem er den senere undervisningsminister socialdemokraten og historikeren Nina Bang. Selv om der går relativ kort tid efter kvindernes valgret og mulighed for opstilling og til landet får en kvindelig minister, så bliver udnævnelsen af Nina Bang i 1924 ikke indledningen på et større valg af kvindelige ministre. Den anden kvindelige minister, Fanny Jensen, ligeledes socialdemokrat, udnævnes først i Fanny Jensen fungerede som formand for Kvindeligt Arbejderforbund i perioden , og i modsætning til Nina Bang var hun en arbejderkvinde og havde i flere år arbejdet som fabriksarbejder.

8 Lige løn for lige arbejde Ligeløn er stadig et højaktuelt emne, og med ligelønskommisionenes rapport fra maj 2010 er der et aktuelt materiale, opfølgende artikler og diverse TV- og radioindslag at inddrage i undervisningen. Kampen for ligeløn begynder stort set samtidig med kampen for valgret til kvinder. Første gang kravet om ligeløn høres er i forbindelse med en strejke i Cigarmagerforeningen Enigheden i 1875, og i 1888 indfører Socialdemokratiet ligeløn i partiprogrammet. Da kravet om valgret er opnået får ligeløn en fornyet opmærksomhed, og i forbindelse med valget i 1918 spørger Dansk Kvindesamfund hvert enkelt medlem om dennes holdning til ligeløn. I 1973 blev ligeløn skrevet ind i overenskomsten mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO. I 1976 vedtog Folketinget ligelønsloven med tilslutning fra alle partier dog med undtagelse af Fremskridtspartiet der stemte imod med det argument, at forholdene mellem kønnene var en privat sag, og ikke noget det offentlige skal blande sig i. Ligelønsloven siger bl.a., at et begreb som kvindeløn ikke må figurere i overenskomster. Kampen for ligeløn bliver en lang proces, og blandt argumenterne imod ligeløn hørtes, at kvinderne ikke i samme grad som mænd var forsørgere og dermed berettiget til en højere løn. Andre argumenter var den ustabilitet, mange arbejdsgivere forbandt med kvindelig arbejdskraft. Ustabiliteten hang sammen med barsel og børns sygedage. Endelig har det tidligere lavere uddannelsesniveau af kvinder også haft en afgørende faktor. I dag diskuteres det, om vi har reel ligeløn i Danmark. Problematikken i dag er i særlig grad bundet op på, at typiske kvindefag generelt er lavere lønnet end typiske mandefag. Samtidig er lønniveauet i den offentlige sektor, hvor en stor del af den kvindelige arbejdskraft befinder sig, også typisk lavere lønnet end den private sektor. Sammen med eleverne kan man diskutere forudsætningerne for at skabe ligeløn, om der er typiske kønsrelaterede fag og i så fald, hvordan man bør forholde sig til disse. Bør samfundet i form af eks. folkeskolerne og ungdomsuddannelserne i højere grad forsøge at bryde det kønsbestemte arbejdsmarked? Endelig kan eleverne eksempelvis lave en rundspørge blandt skolens udskolingsklasser om elevernes fremtidige uddannelsesplaner for at lave et statistisk materiale, der fortæller noget om valg af uddannelse baseret på køn.

9 Kampen fortsætter I 1950 erne er idealet stadig, at kvinderne skal gifte sig og passe hjem og børn. Mænd blev stadig anset som værende familiens forsørger, og dem der tjente pengene. Der fandtes meget få børnehaver og pasningsmuligheder, og de der var, blev typisk forbeholdt børn af enlige mødre. Havde en gift kvinde en selvstændig indtægt, blev denne regnet ind under mandens og beskattet lige så højt. I slutningen af 1950 erne og ind i 1960 erne kommer flere og flere kvinder dog ud på arbejdsmarkedet. Med nye teknologiske husholdningsmaskiner, som f.eks. køleskab og støvsuger, frigives der tid til at kvinderne også kan komme på arbejdsmarkedet. Uddannelsesmæssigt får forholdsvis mange kvinder i denne periode en uddannelse inden for handels- og kontorfagene. Det tog dem 3-4 år at færdiggøre en uddannelse som butiks- eller kontorassistent. Et af de steder, hvor der var mange kvinder ansat i København, var stormagasinet Daells Varehus. Her begyndte unge piger typisk som juleassistance og viste hun den rette indstilling, kunne hun være så heldig at blive belønnet med en læreplads. Ellers var de typiske kvindearbejdspladser i industrien, hvor kvinderne ofte var at finde ved montagebåndene. I 1970 opstår Rødstrømpebevægelsen i Danmark. Rødstrømpebevægelsen kom til at stå som en radikal venstreorienteret ny strømning inden for den danske kvindebevægelse. På det tidspunkt, hvor bevægelsen vokser frem, har kvindebevægelsen i Danmark efterhånden en 100 års lang historie og bag sig, og i modsætning til de tidligere dyder om oplysningsarbejde, foredrag og artikler tager Rødstrømperne alternative metoder i brug som f.eks. afbrænding af BH er, afbrydelser af taler, demonstrationer og busdemonstrationen der er affotograferet i materialet. Hvor Dansk Kvindesamfund og lignende foreninger havde haft en ændring af diskrimineringen af kvinden i et politisk, økonomisk og socialt perspektiv, ønskede Rødstrømperne ligeledes at ændre den psykologiske og seksuelle undertrykkelse af kvinden, som de oplevede havde stået på i årtusinder. Hvor tidligere foregangskvinder, som Mathilde Bajer, Line Luplau og Nina Bang, havde været ældre kvinder bestod Rødstrømperne typisk af unge kvinder under uddannelse, hvilket var med til at skabe et andet image af kvindebevægelsen. Rødstrømperne var et internationalt fænomen i tiden, og den danske rødstrømpebevægelse var opkaldt efter den samtidige New York Redstockings.

10 Materialet afsluttes med en række åbne spørgsmål, som man kan diskutere gruppevis, i plenum eller lade eleverne besvare dem individuelt eks. i en logbog eller portfolie. Formålet med perspektiveringen til diskussionen om valgret til 16 årige er at tydeliggøre hvordan demokrati som tilstand er i konstant udvikling og forandring. Samtidig er det en diskussion der involverer eleverne her og nu. Via forskellige ungdomsorganisationer, politiske partier og politikere kan man finde argumenter for og imod sænkning af valgretten. På facebook kører diskussionen i grupperne Valgret 16 år, og Unges rettigheder. Man kan eksempelvis lade eleverne arbejde med facebook i forbindelse med undervisningen og dermed inddrage det sociale mediums muligheder i forhold til argumentationslære.

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Bornholm havde masser af anden industri end keramikken.

Bornholm havde masser af anden industri end keramikken. Materiale til opgaveløsning og fremlæggelse på gymnasiet. I 2016 åbnede Den Danske Keramikfabrik på Bornholm og således er produktionsudviklingen kommet Full Circle. Fabrikken ligger i den gamle møbelfabrik

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret

Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Demokrati men ikke for alle Demokrati betyder folkestyre. I dag forstår vi i Danmark et folkestyre som et samfund, hvor folket skal styre, og hvor den politiske

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret

dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret 16 års valgret kan det lade sig gøre? Selvfølgelig kan det lade sig gøre at sænke valgretsalderen. Det er godt nok 25 år siden sidst.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Forskellige skoler til forskellige børn

Forskellige skoler til forskellige børn Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Unges (individuelle) politiske engagement

Unges (individuelle) politiske engagement Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Danmark i Mali. 1. februar 2013

Danmark i Mali. 1. februar 2013 1. februar 2013 Nu er der ikke mange måneder til, den for alvor bryder ud i lys lue: kommunal- og regionalvalgkampen 2013. For Radikale Venstre står meget på spil. Den massive vælgerfremgang fra folketingsvalget

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag B Lærer(e) Mads Østergaard

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Ligestilling. 29. april 2015

Ligestilling. 29. april 2015 29. april 2015 Ligestilling FOA har i perioden fra den 19. til 28. januar 2015 gennemført en undersøgelse blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs medlemspanel samt 4.002 tilfældigt udvalgte medlemmer fra

Læs mere

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Og så kan vi gå videre til sag nummer 5, orientering om fattigdom i Aarhus. Der skal jeg bede om indtegnede. Hvem ønsker ordet? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne,

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. april 2008. Betænkning. over

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. april 2008. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) B 27 - Bilag 5 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 27 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. april 2008 Betænkning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2012 og studieretningen forår 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt T A L E. 15. marts 2011

Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt T A L E. 15. marts 2011 Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til det åbne samråd om Seasonal Work-hjemmesiden den 23. marts 2011 svar på

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

Læs mere. Hvad gør en folketingskandidats

Læs mere. Hvad gør en folketingskandidats 1. marts 2012 Radikale Venstres Uffe Elbæk har haft et mål, lige siden han satte sig i kulturministerstolen i oktober 2011: at bidrage til, at kunsten og kulturen bliver sat afgørende på det samfundsmæssige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere