Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Transkript

1 Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab. Ændringerne betød bl.a. at kvinder fik ret til at deltage i politiske valg som både vælgere og kandidater. I de tidligere grundlove fra 1849 og 1866 var politisk medborgerskab forbeholdt mænd, som var over 30 år og havde egen husstand. Det betød, at kun ca. 15 % af den samlede befolkning og ca. 73 % af mændene over 30 år havde stemme- og valgret. Resten af befolkningen, som i folkemunde blev kaldt for de 5 F er - Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser og Forbrydere - havde ingen politiske rettigheder 1. Med grundloven blev de to første F er - Fruentimmere og Folkehold - tildelt politisk medborgerskab. Fattige, umyndiggjorte og kriminelle havde fortsat ikke politiske rettigheder. ne indtager arbejdsmarkedet Selvom der ikke er direkte forbindelse, så kan grundlovsændringen alligevel godt tilskrives en del betydning for den videre udvikling og især for kvinders indtog ikke blot i det politiske live, men også på arbejdsmarkedet. En udvikling som i høj grad har været afgørende for udviklingen af velfærdssamfundet, som vi kender det i dag. Udvikling i mænd og kvinders erhvervsfrekvens, 1950 til % 100% 80% 60% 40% 20% 0% Kilde: Danmarks Statistik Publikation, 65 år i tal Danmark siden 2 Verdenskrig og Statistikbanken RAS110 1 Kilde: Kvindfo og MLN Side 1/7 Dato: 26. maj 2015

2 Siden 1950 erne er andelen af erhvervsaktive kvinder steget betydeligt og ligger i dag blot 2,5 pct. point lavere end mænds. Samtidig med, at kvindernes erhvervsfrekvens er steget, så er mænds faldet. Denne udvikling dækker dog over, at kvinder gennemsnitligt arbejder uden for hjemmet i færre timer end deres mandlige kollegaer. og mænds erhvervsfrekvens ift. alder i hhv og % 100% 80% 60% 40% 20% 0% <20 år år år år år år 60+ år Kilde: Danmarks Statistik Publikation, 65 år i tal Danmark siden 2 Verdenskrig Forskelle i kønnenes arbejdsliv udjævnes, men der er fortsat forskel arbejder generelt færre timer pr uge end mænd, men man kan se på udviklingen siden 2008 i 1. tabel at kvinderne kommer tættere på mændene med hensyn til timer i snit pr. uge. Gns. timer pr. uge for beskæftigede Ændring 34,1 33,3-2,5% 27,7 27,6-0,3% Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik (ATR30) Det forholdsvis lave timetal pr. uge skal ses i lyset af de mange deltidsansatte der indgår i beregningen af gns. timer pr. uge for beskæftigede. Sammenlignes timetallet for fuldtidsansatte kvinder med fuldtidsansatte mænd bemærkes det, at kvinder der er fuldtidsansat i snit arbejder ca. 2 timer mindre om ugen end en gennemsnitlig fuldtidsansat mand. Gns. timer pr. uge for fuldtidsansatte ,5 37,6 Kilde: eurostat Side 2/7

3 har generelt mindre gennemsnitsløn pr år end mænd, men man kan se på udviklingen siden 2008 i 1. tabel og siden 1995 i 2. tabel at kvinderne kommer tættere på mændene med hensyn til gennemsnitsløn pr. år. Gennemsnitsindkomst for beskæftigede Ændring ,2% ,0% Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik (ATR30) Gennemsnitsindkomst for beskæftigede Ændring ,0% ,6% Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik (ATR2) udgør i 2010 en større andel af BVT end de gjorde i Fordeling af BVT på køn, 2010 priser BVT (mio. kr.) 1995 BVT (mio. Kr.) 2010 Andel af BVT 1995 Andel af BVT % 67% % 33% Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik (NABP10) I nedenstående tabel ses det, hvor meget en gennemsnitlig mand skal arbejde om ugen for at opretholde den bruttoværditilvækst (BVT) der kunne observeres i 2013, givet at kvinderne ikke var gået ind på arbejdsmarkedet. Det bemærkes, at mænd i snit ville skulle arbejde 56,4 timer om ugen i stedet for de 33,3 timer de i snit arbejde i Det er 23,1 timer mere om ugen. Gns. timer pr. uge for mænd med og uden kvinder på arbejdsmarkedet, 2013 Timer pr. uge Faktisk antal timer pr. uge, gennemsnit 33,3 Antal timer pr. uge for mænd uden kvinder på arbejdsmarkedet 56,4 Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks statistik. Side 3/7

4 Arbejdsmarkedet og beskæftigelsen 70 pct. af kvinderne i Danmark er beskæftigede og 7,4 pct. af arbejdstyrken er ledige pct. af kvinderne i Danmark indgår i arbejdsstyrken. Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn, 2013 Beskæftigelsesfrekvens 70,0% 75,0% AKU-ledighedsprocent 7,4% 6,9% Erhvervsfrekvens 75,6% 80,6% Kilde: Danmarks Statistik (AKU121) Der er kvinder som er beskæftigede og ledige. Samtidig er der som er uden for arbejdsstyrken. Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn, 2013 Beskæftigede AKU-ledige Uden for arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik (AKU100) Af de beskæftigede er lønmodtagere og selvstændige. Fordeling af beskæftigede på køn, 2013 Lønmodtagere Selvstændige Øvrige beskæftigede Kilde: Danmarks Statistik (AKU203) Fordeling af heltid og deltid på køn, 2013 Heltid Deltid Andel heltid Andel deltid ,7% 20,3% ,5% 33,5% Kilde: Danmarks Statistik (RASOFF33) Side 4/7

5 Langt flere kvinder end mænd er på deltid og kvindernes andel af de samlede præsterede timer. Hele 45 pct. af kvinderne arbejde under 37 timer, imens det hos mænd kun er 19 pct. Hos kvinderne er det 20 pc.t som arbejder over de 37 timer, imens det hos mænd er 40 pct. Beskæftigede fordelt efter arbejdstid og køn, timer timer timer timer timer Kilde: Danmarks Statistik (AKU500) Generelt arbejder kvinder mindre på atypiske tidspunkter end mænd. Der er især færre kvinder som har nattearbejde sammenlignet med hos mænd. Beskæftigede som arbejder på atypiske tidspunkter, 2013 Aftenarbejde Natarbejde Lørdagsarbejde Søndagsarbejde Kilde: Danmarks Statistik (AKU602) Note: Mindst en gang indenfor de sidste 4 uger Når man sammenligner kvinder og mænd på hvilke brancher de arbejder indenfor er det tydeligt der er nogen brancher hvor der er en høj repræsentation af kvinder og omvendt. Andelen af kvinder i branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed er 71 pct. Beskæftigede fordelt efter branche og køn, 2013 s andel Landbrug, skovbrug og fiskeri % Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % Bygge og anlæg % Handel og transport mv % Information og kommunikation % Finansiering og forsikring % Ejendomshandel og udlejning % Erhvervsservice % Side 5/7

6 Offentlig administration, undervisning og sundhed % Kultur, fritid og anden service % Kilde: Danmarks Statistik (RAS150) Hvis man går dybere ned i branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed er der også klare forskelle i hvor kvinder er beskæftigede i sammenligning med mænd. På hospitaler, læger, tandlæger, plejehjem, daginstitutioner og dagcentre mv. er det lidt over 80 pct. som er kvinder. Offentlig administration, undervisning og sundhed udspecificeret på køn, 2013 s andel Offentlig administration % Forsvar, politi og retsvæsen mv % Grundskoler % Gymnasier og erhvervsfaglige skoler % Videregående uddannelsesinstitutioner % Voksenundervisning mv % Hospitaler % Læger, tandlæger mv % Plejehjem mv % Daginstitutioner og dagcentre mv % Kilde: Danmarks Statistik (RASA150) Går derimod dybere ned i Bygge og anlæg branchen er det et mere generelt billede at der ca. arbejder en kvinder for hver tiende mand. Bygge og anlæg udspecificeret på køn, 2013 s andel Byggeentreprenører % Anlægsentreprenører % Bygningsinstallation % Bygningsfærdiggørelse % Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde Kilde: Danmarks Statistik (RASA150) % Side 6/7

7 Uddannelse Af dem som tager Mellemlange videregående uddannelser er to ud af tre i dag kvinder. Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) fordelt på køn, 2014 s andel Grundskole % Almengymnasial Uddannelser % Erhvervsgymnasial Uddannelser % Erhvervsuddannelser % Korte Videregående Uddannelser % Mellemlange Videregående Uddannelser % Bachelor % Lange Videregående Uddannelser % Forskeruddannelser % Uoplyst % Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Hvis man ser dybere ned i de Mellemlange videregående uddannelser er der en klar sammenhæng mellem at kvinder især var beskæftigede indenfor for hospitaler, sundhed osv. Mellemlange videregående uddannelser udspecificeret fordelt på køn, 2014 s andel Pædagogisk % Formidling og erhvervssprog % Kunstnerisk % Naturvidenskabelig % Samfundsvidenskabelig % Teknisk % Levnedsmiddel og ernæring % Jordbrug og fiskeri % Transport mv % Sundhed % Forsvar % Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Side 7/7