Den samfundsvidenskabelige undersøgelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den samfundsvidenskabelige undersøgelse"

Transkript

1 Kernetekst Den samfundsvidenskabelige undersøgelse Janne Bisgaard Nielsen, adjunkt i samfundsfag og historie, Aarhus Katedralskole SA0005 www I dette afsnit lærer du tre hyppigt brugte samfundsfaglige metoder at kende: Den kvantitative, den kvalitative og den komparative. Det er ofte en af de tre metoder, man benytter sig af, når man laver en samfundsfaglig undersøgelse. Du får her eksempler på, hvornår man oftest bruger de forskellige metoder, og endelig diskuterer, hvilke styrker og svagheder metoderne har. Kvalitativ eller kvantitativ metode? SA0006 www Når man formulerer sin problemformulering, skal man bestemme, hvilket undersøgelsesniveau undersøgelsen foregår på. Er formålet fx at kunne konkludere noget generelt om hele befolkningen, eller vil vi forstå motiverne bag en bestemt befolkningsgruppes adfærd? Pointen er, at de to spørgsmål kræver hver sin undersøgelsesmetode. Et eksempel fra 1997 er Folketingets beslutning om at gennemføre en omfattende undersøgelse af folkestyrets tilstand. Undersøgelsen gik under navnet Magtudredningen, og en lang række forskere fik til opgave at belyse forskellige underemner. Forskerne skulle bl.a. undersøge de resursesvage borgeres deltagelse i politik. For at få en tilstrækkelig dækning af problemstillingen var det nødvendigt for forskerne at undersøge det generelle niveau. De skulle afdække hvilke generelle forhold, der gjorde folk resursesvage, og om de resursesvages politiske deltagelse var lige så høj som resten af befolkningens. Derudover kunne forskerne uddybe deres undersøgelse ved at undersøge udvalgte resursesvages specifikke situation. En sådan undersøgelse kan give forklaringer på, hvordan den enkelte opfatter sin stilling. Forskerne kombinerede altså en deduktiv tilgang med udgangspunkt i det generelle med et nærstudie af en specifik samfundsfaglig situation. Undersøgelsens mål var at påvise repræsentative årsagssammenhænge mellem manglende resurser og politisk deltagelse. For at nå dette mål, bruges den kvantitative metode. Den kvantitative metode arbejder med store talmængder eller svar og facts, der kan tælles. Målet er at finde sammenhænge mellem variable som uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og politisk deltagelse.

2 Repræsentativitet Repræsentativitet betyder, at man ud fra en stikprøveundersøgelse kan slutte, at et bestemt resultat gælder for hele befolkningen, og at man kender og kan beregne den usikkerhed, der er forbundet med resultatet. Dvs. med hvor stor usikkerhedsmargen man kan sige, at udsagnet er gældende for befolkningen som helhed. En undersøgelse kan også have som formål at forstå et bestemt fænomen eller forklare det i dybden. Endelig kan en undersøgelses formål være at afdække et nyt område og identificere nye problemstillinger. En sådan undersøgelse kalder man eksplorativ, fordi dens formål er at udforske nye områder (engelsk: explore). Disse tre typer undersøgelser sigter mod kvalitative metoder, hvor målet er at producere kvalitative data. Figur 1. Hvornår anvendes den kvalitative og den kvantitative metode? Anvendelse Indsamlingsmetode Datatype og analysemetode Kvalitativ metode Bruges hvis man vil opnå ny og specifik viden, eller opnå mangfoldige beskrivelser og en dybere forståelse af det specifikke. Det semistrukturerede personlige interview Fokusgruppeinterview Observation Tekst, film Sammenskrivning eller fortolkning Kvantitativ metode Bruges til at analysere kendte sammenhænge og påvise om en repræsentativ sammenhæng eksisterer. Er god til at skabe overblik over store informationsmængder, og drage generelle konklusioner. Spørgeskemaundersøgelser: Post-enquete Telefoninterview Personligt omdelt interview Datasæt fra spørgeskemaer Statistisk metode: Bl.a. procenter, gennemsnit, korrelationer og signifikans Undersøgelser i samfundsfag har ofte det særlige formål at opstille løsningsanvisninger på et samfundsproblem. Hvad kan man eksempelvis gøre ved, at nogle resursesvage borgere ikke deltager i demokratiet på lige fod med flertallet? Samfundsvidenskab er interventionsorienteret og ofte normativ, netop fordi den angiver en retningslinie for løsninger for, hvordan man bør gøre.

3 Den kvalitative metode Målet med kvalitativ metode er at opnå fyldige svar, som kan bruges til at afdække interviewpersonens livsverden. Gennem det kvalitative interview kan man få indblik i nogle af de resursesvages medborgeres situation og få en dybere forståelse af, fx hvorfor de ingen uddannelse har. På den måde kan vi opnå en helhedsforståelse af resursesvages livsvilkår. Vi kan imidlertid ikke antage, at de interviewede er repræsentative for en større gruppe. Målet er at trænge dybere ned i en forståelse af den specifikke aktørs livsverden, ikke at generalisere. Et andet eksempel kunne være at forklare, hvilken form for magtudøvelse, der finder sted i mødet mellem socialrådgivere og deres klienter, som Magtudredningen forsøger at gøre i bogen Det magtfulde møde mellem system og klient. Spørger man socialrådgiveren eller klienten direkte, vil de ofte mangle en erkendelse af, at der i det hele taget foregår en magtudøvelse. I stedet kan man dels foretage kvalitative interviews med de involverede, dels observere møderne, fx ved at filme dem. Derved skabes en mængde kvalitative data, man efterfølgende kan forsøge at forstå situationen ud fra. Kan vi som udefrakommende fx opfange nogle signaler mellem socialrådgiveren og klienten, som de implicerede ikke er bevidste om? Gruppeinterview er en kvalitativ metode, der kan bruges, hvis man vil opnå fyldige og nuancerede svar. Foto: Peter Kamp Knudsen/Systime 2008.

4 Ved brug af kvalitativ metode er der tale om undersøgelser i dybden frem for i bredden. Derfor er målet ikke repræsentativitet, men i stedet at forklare og forstå. Eventuelt kan kvalitative undersøgelser afslutningsvis generalisere ved at formulere idealtyper, som anvendes til at beskrive rendyrkede karakteristika ved et bestemt fænomen. Hensigten med at opstille en idealtype er altså at forenkle aspekter ved virkeligheden, så særtræk bliver mulige at indfange. Kvalitativ metode har, som det fremgår af eksemplet, flere måder at etablere data på. Det kvalitative forskningsinterview er én måde, observation er en anden. Graden af datas strukturering er det, der især gør forskellen på de to datatyper. Observation er den mindst strukturerede måde at indsamle data på, fordi forskeren ingen indflydelse har på, hvilke svar de observerede giver. Observation kan foretages ved, at forskeren deltager i den konkrete situation. Forskeren kan så vælge at deltage i situationen på lige fod med de andre deltagere, mens han observerer, eller holder sig neutralt i baggrunden. Man kan også foretage observation, uden forskeren direkte er til stede, fx ved at opstille et kamera, der filmer situationen. For begge undersøgelsers vedkommende gælder det, at man skal være ærlig omkring sit ærinde og fortælle, at man er i gang med et videnskabeligt studie. Det er således ikke god etik i samfundsvidenskab at føre sine deltagere bag lyset ved at hemmeligholde sit formål. Det giver imidlertid forskeren det problem, at de observerede muligvis opfører sig anderledes, end de plejer, hvis de ved, de bliver observeret. Derfor er en vigtig del af metodeovervejelserne at diskutere mulige fejlkilder. Figur 2. Mulige fejlkilder og håndtering af dem. Mulige fejlkilder: Kan fremkomme fordi de observerede er særlig opmærksomme på situationens karakter Den observerede taler mindre, end hun ellers ville have gjort, pga. usikkerhed og bevidstheden om observationen. Den observerede udtrykker sig anderledes, end hun ellers ville have gjort, pga. bevidstheden om observationen. Den observerede betoner fx særlige sympatier eller antipatier, er særligt samarbejdsvillig o.l. Den observerede holder sig fra at udtrykke bestemte holdninger, fx intolerance, eller agere på bestemte måder, pga. bevidstheden om observationen. Den observerede føler sig misfortolket. Håndtering: Generelt gælder det om at skabe tillid mellem undersøger og deltagere Brief deltagerne på forhånd. Vær ærlig omkring undersøgelsen, men fortæl ikke alle detaljer. Udvælg deltagere i undersøgelsen med omhu. Alle skal deltage frivilligt, og ingen skal presses ind i deltagelse. Virk professionel og tillidsvækkende, dvs. vær informativ, præcis, flink og høflig. Overhold alle aftaler til punkt og prikke. Lov på forhånd at vise deltagerne undersøgelsesresultatet, før det offentliggøres, så deltagerne får mulighed for at gøre indsigelser, hvis de mener sig misfortolket og hold aftalen

5 SA0007 www Hvis man gerne vil have lidt større indflydelse på, hvilke kvalitative data man får, er det semistrukturerede interview en mulighed. Ved det semistrukturerede interview formulerer intervieweren, ud fra sin overordnede teori, nogle få åbne spørgsmål om de relevante emner, han ønsker at komme ind på. At spørgsmål er åbne betyder, at de giver mulighed for fyldige svar og ikke blot ja- eller nej-svar. Derved gives interviewpersonen mulighed for selv at vægte hvilke spørgsmål, hun ønsker at tale mest om. Det er netop styrken ved det kvalitative interview, at interviewpersonen selv afgør hvilke spørgsmål, der kræver uddybning og samtidig gives plads til det. På denne måde kan interviewet følge interviewpersonens særlige kendetegn. Figur 3. Interviewformers grad af struktur. Høj grad af struktur Lav grad af struktur Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse Det semistrukturerede forskningsinterview Observation Den traditionelle kvalitative interviewform er det semistrukturerede personlige interview. Men en anden mulighed er at bruge fokusgruppeinterviewet, hvor en hel gruppe interviewes ad gangen. På det seneste er også partiernes interesse for brug af fokusgrupper steget. Bl.a. bruger regeringen fokusgrupper til at afdække holdninger til forskellige politiske emner. Fordelen ved fokusgruppeinterviewet er, at de interviewede med deres svar kan inspirere hinanden til nye emner og vinkler. Det kan betyde, at interviewsituationen udvikles til en egentlig diskussion, hvor fx følelsesladede svar kan fremkomme spontant. I stedet for at forskeren beder interviewpersonen forholde sig til et emne, som forskeren har bestemt er relevant, kan de interviewede i samspillet i højere grad selv angive de emner, som de finder vigtigst. Ulempen ved fokusgruppeinterviewet er interviewerens manglende kontrol over gruppen og risikoen for en relativt kaotisk dataindsamling. Derudover kan man risikere, at stille og tilbageholdende typer ikke kommer på banen i en større gruppe, og at man derved mister deres input. Eventuelt kan man forsøge sig frem med en kombination af de to interviewformer.

6 Hvordan laves en interviewguide? Formålet med en interviewguide er at opstille en oversigt over teoretiske og praktiske spørgsmål. Dels skal der være klarhed over hvilke teoretiske emner, som vi ønsker interviewpersonens holdning til, dernæst hvordan disse teoretiske emner skal oversættes til praktiske spørgsmål, og endelig i hvilken rækkefølge det er formålstjenstligt at stille spørgsmålene i. Man må desuden overveje, før selve interviewsituationen, om spørgsmålsrækkefølgen skal følges slavisk, eller om det kan være en fordel at bløde op på rækkefølgen, hvis interviewpersonen af sig selv springer til et emne længere nede ad listen. Rækkefølgen af spørgsmål sammensættes, så der dels er en glidende overgang mellem de emner, der afdækkes, så interviewet udvikles logisk. Dels skal der opbygges tillid mellem interviewer og interviewperson i løbet af interviewet, og derfor startes med de letteste og mest generelle spørgsmål og afsluttes med de mest personlige. Følgende type skema kan anvendes i et interview, der undersøger en students valg af videregående uddannelse: Teoretiske spørgsmål 1. Lette introduktionsspørgsmål for at skabe tillid og få interviewpersonen startet. 2. Forhåndskendskab til studie. 3. Hvilke motivationsfaktorer findes til at påbegynde en videregående uddannelse. Interviewspørgsmål Fortæl kort om dig selv, hvor bor du, og hvor gammel er du? Hvad har du beskæftiget dig med, siden du blev student? Hvilket studie er du blevet optaget på? Hvordan hørte du om uddannelsen? Gjorde du selv noget for at opsøge informationer om studiet? Hvilke overvejelser gjorde du dig, da du skulle vælge dit studie? Hvad er dit vigtigste formål med at læse videre? 4. Interessemotivation. Hvordan fik du interessen for at læse til? 5. Instrumentel motivation (løn, fremtidsudsigter for beskæftigelse etc.). 6. Netværksmotivation (studies beliggenhed, netværk i og omkring studie). Hvilke overvejelser har du gjort dog om, hvad du skal bruge din uddannelse til, når du engang er færdig? Hvorfor har du valgt at læse din uddannelse i netop (by)? Vil du forklare, om det er vigtigt for dig, at venner eller familie bor i nærheden af, hvor du studerer? Har andre, fx en ven/veninde eller et familiemedlem, haft indflydelse din beslutning om at læse til?

7 SA0008 www Kritikken af kvalitativ forskning er ofte gået på, at den savner objektivitet, dvs. at den er for farvet af deltagernes subjektive reaktioner. Kvalitative tolkninger baseres hovedsageligt på data indsamlet i mødet mellem mennesker, og forskerens tilstedeværelse vil altid påvirke den udforskedes respons på et eller andet niveau. Derfor er det nødvendig altid at overveje, hvor pålidelig den indsamlede og tolkede viden er. Det gør vi ved åbent at lægge vores præmisser for vores undersøgelse frem, fx ved at offentliggøre interviewguiden, så andre kan vurdere dens troværdighed. Derudover er det vigtigt åbent at diskutere mulige fejlkilder, og hvilke konsekvenser de kan have for undersøgelsens resultat. Den kvantitative metode Når man laver kvantitative undersøgelser, handler det om at indsamle en mængde informationer, der kan omsættes til tal og bearbejdes statistisk og derigennem give svar på problemstillingen. Den mest gængse måde at gøre det på er ved at lave en spørgeskemaundersøgelse, som i samfundsfaglige termer kaldes en survey-undersøgelse. En survey-undersøgelse er kendetegnet ved, at den giver interviewpersonen en række forholdsvis lukkede spørgsmål med tilhørende svarmuligheder, som er udformet på forhånd. Med lukkede spørgsmål menes spørgsmål med begrænsede svarmuligheder, se figur 4. Figur 4. Eksempel på et lukket spørgsmål fra Magtudredningens undersøgelse af resursesvage danskere. 1. Hvor interesseret er du i dansk politik? Meget interesseret Noget interesseret Kun lidt interesseret Slet ikke interesseret Ved ikke Kilde: Magten i Danmark, Peter Munch Christensen og Lise Togeby, 1. udg. 1. opl. Gyldendal 2005 Interviewundersøgelserne kan foregå på flere forskellige måder, bl.a. pr. telefon, hvor intervieweren ringer rundt til deltagerne. En anden mulighed er at opsøge folk på deres bopæl og gennemgå skemaet spørgsmål for spørgsmål med interviewpersonen. Den måde sikrer mange svar, men samtidig er den både tidskrævende og dyr i transportudgifter, evt. løn mv. Telefoninterviewet er billigere, men samtidig risikerer man, at flere vil afvise at deltage. En tredje mulighed er at sende spørge-

8 skemaet via internettet eller med posten. På fagsprog hedder dette post-enquete. Dette er klar den letteste og billigste metode, men den indebærer også størst risiko for, at folk ikke besvarer spørgeskemaet eller misforstår nogle af spørgsmålene. En svarprocent på mellem 60 og 70 % i post-enquete undersøgelser er helt normalt, men går naturligvis ud over repræsentativiteten. En undersøgelse indsamlet via internettet har desuden den mulige fejlkilde, at de systematisk frasorterer alle ikke-internetbrugere. Det kunne fx være en del ældre. Der er altså både fordele og ulemper ved de forskellige undersøgelsesformer. Hvilken man vælger er afhængig dels af resurser, dels af ønsket om opnået svarprocent. Kvantitative undersøgelser arbejder oftest med at fastslå og afprøve bestemte sammenhænge, der gælder for en hel population. Med population mener man den gruppe, man ønsker at sige noget om. Det kunne fx være hele befolkningen, eller det kunne være alle universitetsstuderende i Danmark. Men det siger sig selv, at det ikke kan lade sig gøre at spørge alle danskere. Derfor nøjes man i stedet med at spørge et repræsentativt udpluk, tage en stikprøve. De resultater, man får på baggrund af stikprøven, regner man efterfølgende med, gælder for hele populationen. Præcis hvor sikkert resultatet er, kan man beregne, og der gælder, at jo større stikprøven er, jo sikrere er resultatet. Det kræver imidlertid, at den adspurgte del er repræsentativ, dvs. afspejler populationens sammensætning og holdninger. Repræsentativiteten kan sikres på forskellige måder. To metoder, der hyppigt anvendes, er: Tilfældig udvælgelse, hvor et computerprogram simpelthen trækker lod blandt alle cpr-numre og ad denne vej vælger, hvem der skal være med i undersøgelsen. Stratifikationsprincippet. Denne metode er den mest komplekse og går ud på at inddele befolkningen i bestemte underinddelinger, kaldet strata. Idéen er at sikre, at alle typer i populationen tages med i undersøgelsen, fx ved at lave forskellige strata over alder, bopæl, uddannelse osv. Disse strata skal så indgå med samme vægt i undersøgelsen. Figur 5. Forholdet mellem population og stikprøve. Eller 1) Tilfældig udvælgelse 2) Stratifikationsprincippet Population Stikprøver Den kvantitative metode har i langt højere grad end den kvalitative forskning ry for at være objektiv og dermed mere sand. Grunden er, at den bygger på statistiske beregninger af mulige sammenhænge og derfor i højere grad kan synes uafhængig af menneskers indflydelse. Det er ikke så enkelt. Menneskers indflydelse er også en

9 Sociologer undersøger normalt folks livsstil og forbrug ved at stille dem spørgsmål i et spørgeskema. En anden metode består i at kigge i deres affald. Ofte er der stor forskel på, hvad folk svarer i et spørgeskema, og så de produkter de faktisk bruger. Foto: Peter Kamp Knudsen/Systime mulig fejlkilde i survey-undersøgelser. Det er mennesker, der konstruerer, udfylder og bearbejder de anvendte spørgeskemaer, og i hvert led er der risiko for misforståelser. Det er ikke sikkert, fru Petersen forstår det samme ved en politisk organisation, som den der udformer spørgeskemaet. Måske er fru Petersen slet ikke klar over, hvad en politisk organisation egentligt er, og derfor svarer hun muligvis anderledes på et spørgsmål om dette, end forskeren forestillede sig. Derfor er det også vigtigt at overveje både spørgeskemaudformningen meget grundigt og mulige fejlkilder, når man bruger den kvantitative metode. Figur 6. Interviewereffekt spørgeskemaundersøgelser påvirkes også af menneskers subjektivitet. Forskerens forståelse af spørgsmålet Det formulerede spørgsmål Interviewpersonens forståelse af spørgsmålet Interviewpersonens motiver Interviewpersonens respons på spørgsmålet Det kan være en fordel at afprøve sit spørgeskema på et par testpersoner, inden den rigtige undersøgelse sættes i gang, og lave en såkaldt pilottest. Fx kunne nogle kammerater afprøve spørgeskemaet, hvorefter kammeraterne kunne uddybe, hvor-

10 dan de forstod de enkelte spørgsmål, og hvor de evt. var i tvivl om spørgsmålenes betydning. På den måde kan de værste tvivlsspørgsmål udryddes på forhånd, og undersøgelsens resultat styrkes. Hvordan undersøges holdninger? Det vi gerne vil finde, når vi laver enten en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse eller et kvalitativt interview er vores udvalgte respondenter eller interviewpersoners ærlige holdning til emnet. Den er ofte ensbetydende med den latente holdning. Latent betyder skjult, dvs. vi forsøger at spørge til de holdninger, som en person reelt har, når alle personens mere eller mindre bevidste sløringer er fjernet. For at finde frem til den latente holdning må vi spørge til den manifeste holdning. Manifest betyder åbenlys eller tydelig, og en manifest holdning er den holdning, som vores respondent direkte giver udtryk for. Formålet med en kvantitativ undersøgelse kan være at finde ud af, hvor tolerante elever på hhv. STX og HHX er. Problemet ved en sådan undersøgelse er, at respondenterne sjældent vil svare bekræftende, hvis man spørger direkte, om de fx er intolerante. Måske fordi de frygter samfundets reaktion og er bange for at blive udstillet som dårlige mennesker. Derfor må man i stedet konstruere spørgsmål, der belyser forskellige facetter af emnet, så graden af tolerance kan tolkes ud af svarene. Man kunne fx spørge om respondenten mener, der er for mange udlændinge i Danmark? Og i hvor høj grad de mener, at islam er en trussel mod dansk kultur osv. Respondenten vil svare på disse spørgsmål med sin manifeste holdning, og ud fra svarene, kan vi efterfølgende fremtolke den latente holdning. Metoden virker også i det kvalitative forskningsinterview, hvor man gennem sine åbne spørgsmål kan analysere interviewpersonens manifeste svar og tolke den latente holdning. Figur 7. Hvordan måles latent og manifest holdning? Manifeste (konkrete spørgsmål) Spørgsmål: Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Spørgsmål 3 Latent holdning til tolerance: Tolerant: (Score 3) (Score 15): Intolerant Den latente holdning, der måles, er grad af tolerance. Den samlede score på spørgsmål 1, 2 og 3, der hvert giver fra 1 til 5 point og alle handler om holdning til tolerance, afgør, hvor man til slut placeres på latent-skalaen.

11 Den komparative metode En tredje måde at foretage undersøgelser på er ved at sammenligne analyseenheder eller cases. Man vælger at bruge cases, når man ikke kan finde tilstrækkelige analyseenheder til at lave en statistisk undersøgelse, eller når det er for omstændeligt at analysere mere end nogle få enheder, eller man ønsker en høj grad af detaljer for at øge forståelsen af et emne. Landestudier bliver fx ofte foretaget ved at bruge komparativ metode, fordi forholdene i studier af forskellige landes forhold er så komplekse. Formålet med en komparativ analyse er at påpege enten forskelle mellem casene, eller hvilke variable, der har betydning for de enkelte cases. De to komparative undersøgelsestyper kaldes hhv. for most similar og most different analysedesigns. I den komparative most similar-undersøgelse holdes en række baggrundsvariable konstant, ved at man udvælger casene, så de ligner hinanden mest mulig på de uafhængige variabler. Næste krav er at udvælge casene, så de samtidig har en maksimal spredning på den afhængige variabel. Et eksempel kunne være at undersøge Danmarks og Sveriges udlændingepolitik. Her er de uafhængige variabler meget lig hinanden. Omvendt fører landene en vidt forskellig udlændingepolitik, landene er altså forskellige på den afhængige variabel. Formålet er at finde de forhold, der ikke er de samme i de to relativt ens lande, og som derfor må udgøre den vigtigste forklaring på landenes forskellige udlændingepolitik. I den komparative most different-undersøgelse udvælger man cases, hvor alle de uafhængige variabler, som man antager kunne påvirke den afhængige, skal variere mest muligt. Samtidig skal den afhængige variabel være så godt som ens for de udvalgte cases. På denne måde kan man udelukke, at alle de testede uafhængige variabler kan være årsagsforklaring på den afhængige variabel og i stedet søge efter nye forklaringer. Metoden er fx god til at forkaste forkerte faktorer, som man ellers har forklaret uafhængige variable med. Ulempen ved designet er, at det er vanskeligt at indfri kravet om fuldstændig lighed i de nødvendige variable samtidig med, at der skal udvælges cases, som er anvendelige til at belyse problemstillingen. Derfor bliver man ofte nødt til at gå delvist på kompromis og vælge cases, der kun har en vis forklaringskraft.

12 Figur 8. Metodeoversigt. Kendetegn Metode Kvalitativ metode Kvantitativ metode Komparativ metode Formål: Hvornår anvendes metoden? Til at opnå ny viden/ udforske nye emner Til at give øget forståelse af enkeltfænomener eller cases Til at identificere typologier Til hypotesetest Til at dokumentere sammenhænge Til repræsentative generaliseringer Til at øge forståelsen af cases Til at påpege afgørende variabler i forhold til at forklare fænomener Interview Observation Undersøgelsestype Spørgeskemaundersøgelser CPR-registerundersøgelser Sammenlignende casestudie Datatype Tekst, video, lyd Kvantificerbart data Tekst og data Analysemetode Fortolkende, Klassificerende Statistisk databehandling Finde mønstre og sammenhænge Sammenligning: Most similar design Most different design Styrker Kan give forståelse af enkeltfænomener, Kan opstille typologier (idealtyper) Større besvarelsesprocent og mere troværdige svar, også på ømtålelige spørgsmål Kan skabe overblik over store mængder information Kan drage generelle konklusioner Undersøgelsen er billig og nem Mindre interviewereffekt til at påvirke svarresultatet Kan påpege hvilke variabler, der er forklaringen på bestemte forhold Undersøgelsen kan være billig og nem Svagheder Er ikke repræsentativ Undersøgelsen er dyr og tidskrævende Interviewereffekt kan påvirke undersøgelsens troværdighed Kan ikke give dybere forståelse af sammenhænge Mindre svarprocent og svar på ømtålelige spørgsmål Mindre troværdige besvarelser, da der ikke kan kontrolleres for misforståelser Svært at udvælge sammenlignelige cases, der enten er tilstrækkelig ens eller tilstrækkelig forskellige på de relevante variable Undersøgelsen er oftest afhængig af andres indsamlede data SA0009 www

13 Kernebegreber Fokusgruppeinterview: Interviewform med udgangspunkt i en interviewguide, hvor en større gruppe interviewes samtidig. Formålet er at skabe rum til gensidig inspiration under interviewet i fokusgruppen. Interviewguide: En oversigt over teoretiske spørgsmål omsat til praktiske spørgsmål, der ønskes belyst i en interviewsituation. Kvalitativ metode: Gennem interviews eller observation (kvalitative data) at skaffe sig oplysninger om meninger, synspunkter og adfærdsmønstre med det formål at opnå en helhedsforståelse af en given situation og søge dybere forklaringer på en problemstilling. Kvantitativ metode: At udføre statistiske analyser på baggrund af repræsentative målinger (fx spørgeskemaundersøgelser) med det formål at generalisere eller af- eller bekræfte en problemstilling. Komparativ metode: Sammenlignende analyser med det formål at påpege enten forskelle mellem cases eller hvilke variable, der har betydning for enkelt cases. Latent holdning: Underliggende holdninger og meninger, som en person reelt har, når alle overfladiske holdninger pilles af. Dvs. holdninger som eksisterer, uden at de bliver udtrykt direkte, fx fordi en person ikke vil stå ved latente holdninger som racisme eller intolerance. Manifest holdning: Holdninger og meninger, som en person konkret giver udtryk for. Populationsundersøgelse: Er en totalundersøgelse, hvor hele et områdes art, kaldet population, spørges, fx alle elever på et gymnasium. Repræsentativitet: Det eneste grundlag, som med sikkerhed siger noget om populationen, er en undersøgelse af hele populationen. En stikprøve vil altid indebære en usikkerhed i forhold hertil. Usikkerheden kan begrænses ved at gøre stikprøven stor. Det kan vises, at vælgerundersøgelser med deltagere uanset populationens størrelse med stor sikkerhed vil forudsige resultatet inden for få procent. Semistruktureret interview: Interviewform, hvor intervieweren med udgangspunkt i en interviewguide formulerer nogle få åbne spørgsmål til en enkelt interviewperson, der dermed gives mulighed for selv at vælge, hvilke spørgsmål hun ønsker at uddybe. Stikprøveundersøgelse: En undersøgelse, hvor kun en repræsentativ delmængde, dvs. en tilfældig udvalgt og tilstrækkelig stor del af den totale population, spørges.

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Inddragelse af brugerne er væsentlig for at sikre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Der gennemføres traditionelle brugerundersøgelser, der

Læs mere

Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion

Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion Af Bente Hovmand fysioterapeut M Sc og Jeanette Præstegaard fysioterapeut M Sc Historien om en tåre Den unge pige bøjede hovedet. Øjnene blev

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser

Spørgeskemaundersøgelser Kulturforståelse Forlaget Columbus og forfatterne 2009 Ledetråde til design og brug af spørgeskemaer Af Geert A. Nielsen og Karen Schmedes Brug af spørgeskemaer kan være en velvalgt fremgangsmåde, når

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Forord 5 Slip brugerne

Læs mere

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide til kvalitative og kvantitative brugerunder søgelser i sundhedsvæsenet Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

center for folkesundhed en undersøgelse af tolkningens vilkår og betydning i kommunikationen mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet

center for folkesundhed en undersøgelse af tolkningens vilkår og betydning i kommunikationen mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet center for folkesundhed Tre er et umage par en undersøgelse af tolkningens vilkår og betydning i kommunikationen mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet Tre er et umage par en undersøgelse af tolkningens

Læs mere

Carsten Hjorth Pedersen I samarbejde med Kurt Kristensen, Arne Pedersen og Reidar Puggaard Poulsen

Carsten Hjorth Pedersen I samarbejde med Kurt Kristensen, Arne Pedersen og Reidar Puggaard Poulsen UDGIVER: CARSTEN HJORTH PEDERSEN GOD FORKYNDELSE PROJEKTRAPPORT MED ANALYSER, KONKLUSIONER, VURDERINGER OG ANBEFALINGER GOD FORKYNDELSE PROJEKTRAPPORT MED ANALYSER, KONKLUSIONER, VURDERINGER OG ANBEFALINGER

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

Samarbejdet mellem kommune og fængsel

Samarbejdet mellem kommune og fængsel Indholdsfortegnelse Kap. 1 Læsevejledning... 4 Kap. 2 Indledning... 5 2.1 Problemfelt... 6 Kap. 3 Problemformulering... 7 Kap. 4 Afgrænsning... 8 Kap. 5 Kontekst... 9 5.1 Fængslet Møgelkær... 9 5.2 Randers

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

Statistik. Erik Vestergaard

Statistik. Erik Vestergaard Statistik Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematiksider.dk Erik Vestergaard www.matematiksider.dk 3 1. Grupperede observationer I statistik beskæftiger man sig med indsamling, bearbejdelse og

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv Niels Ulrik Sørensen, Ane Grubb, Iben Warring Madsen og Jens Christian Nielsen Når det er svært at være ung i DK unges beretninger

Læs mere

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Læsevejledning... 4 Kapitel 2. Begrebsafklaring og teoretiske udgangspunkt... 5 2.1 Kreativitet

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r

man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r MAG T UDR E D N I N G E N Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning

Læs mere

Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier

Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier En kvalitativ undersøgelse af hverdagslivet blandt familier i Danmark med pakistansk, tyrkisk, palæstinensisk og

Læs mere

Sundhedsprofessionelles forståelser

Sundhedsprofessionelles forståelser Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse En kvalitativ undersøgelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Sundhedsprofessionelles

Læs mere

Når lederen også er coach

Når lederen også er coach Kandidatafhandling Copenhagen Business School 2012 Cand.Merc.HRM Ditte Jensen: Lea Jørgensen: Når lederen også er coach - Et casestudie af 6 lederes praksisbrug af ledelsesbaseret coaching og de tilhørende

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Løs nu opgaverne i a) brug alt materialet her samt evt. regnearkene i Fronter som hjælp.

Løs nu opgaverne i a) brug alt materialet her samt evt. regnearkene i Fronter som hjælp. Udarbejdet af Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Indhold Introduktion til materialet. s. 2 Introduktion til chi i anden test. s. 4 Et eksempel hastighed og ulykker på motorveje s. 8 Sådan udregnes

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

Hvordan måles arbejdsmiljøet? EN HÅNDBOG OM KVALITETSUDVIKLING OG EVALUERING AF BAR-PROJEKTER

Hvordan måles arbejdsmiljøet? EN HÅNDBOG OM KVALITETSUDVIKLING OG EVALUERING AF BAR-PROJEKTER Hvordan måles arbejdsmiljøet? EN HÅNDBOG OM KVALITETSUDVIKLING OG EVALUERING AF BAR-PROJEKTER Indhold Forord 1 Læsevejledning 2 AFSNIT I Centrale begreber for planlægning og evaluering af projekter 3 Formål

Læs mere

12.1 Kollektiv etnografi... 47 12.2 Fra teori til empiri... 49 12.3 Erfaringer fra pilotetnografien... 51 13. Konklusion... 51 14.

12.1 Kollektiv etnografi... 47 12.2 Fra teori til empiri... 49 12.3 Erfaringer fra pilotetnografien... 51 13. Konklusion... 51 14. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemfelt... 3 3. Problemformulering... 4 4. Metode... 4 5. Hvad er etnografi?... 5 6. Etnografi i historisk perspektiv... 9 7. Feltarbejdet... 12 7.1 Deltagerobservation...

Læs mere