Nationalpark Mols Bjerge bestyrelsesreferat Møde 13 den 7. december 2010, Park Hotel Godkendt

Transkript

1 Tilstede: Erling Post, formand Peter Gjelstrup, Danmarks Naturfredningsforening, Syddjurs Kirsten Jul Thabasz Zaluski, Friluftsrådet, Østjylland Jørgen Ivar Mikkelsen, Djursland Landboforening Vibeke Kahl, Foreningen af Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge Anne Sofie Gamborg, Dansk Skovforening Helge Poulsen, Lodsejerforeningen Mols Bjerges Fredning Dagmar Brendstrup, VisitDenmark Eva Kullberg, Dansk Botanisk Forening Mette Foged, Nationalparkrådet Jette Sørensen, Nationalparkrådet Marianne Aude, Syddjurs Byråd Peter Brostrøm, Skov og Naturstyrelsen, Kronjylland Jakob Vedsted, Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn Mika Leth Pedersen, Sekretariatsleder Nete Thomsen, referent Afbud fra: Susanne Bødker, Sammenslutningen af grundejere for Sommerhusområder i Syddjurs Bestyrelsesmøde tirsdag den 7. december 2010 Kl til på Park Hotel, Ebeltoft 1 Godkendelse af dagsorden Mette: Ønsker drøftelse af rådets brev til bestyrelsen Jørgen Ivar: Oplæg til værdidebat? Skal det drøftes på dette møde? Erling: Ja, samt i de kommende møder i januar. Dagmar: Punkt omkring Maltfabrikken tages under punkt 8. konklusion 2 Godkendelse af referat fra møde 12, 17. november Orientering fra sekretariat og bestyrelsesformand om aktiviteter siden sidst. Erling oplyste, at Mika skriver koncentreret om baggrund og status, og der arbejdes på at det er på plads inden jul. Mika orienterede om sine møder med fagfolk udefra, DMU, kommunen, Habitat Vision m.fl. Det drejer sig om at kvalitetssikre det skrevne samt at få oplysningerne ind på et GIS kort, så man kan se hvor de forskellige naturtyper er, hvilken kvalitet de har, og hvor der er det bedste potentiale for at skabe forbedringer. De opgaver, som der videregivet til parterne, har han bedt om at få udført inden årsskiftet. Orientering Mika tager kontakt til Lars fra Landboforeningen i forbindelse med statusbeskrivelserne. Peter G mente, at det er spændende at få indblik i, hvad kommunen og DMU 1

2 ligger inde med. Mika supplerede med at fortælle om, at habitatområderne er på plads, uden for habitatområderne tages afsæt i 3 områderne og de arter, der siger noget om type og kvalitet og lokalkendskabet skal sikre det bedste materiale. Hvis konklusionen er, at der er noget man ikke ved, så er det lige så vigtigt, som at få oplysninger om det man ved. Så skal nationalparkplanen lægge op til at der foretages kortlægning og vurdering af det, man ikke ved. Erling nævnte, at det er et meget stort arbejde, så der måske er brug for konsulenthjælp ca. 10 dage for at få tingene på plads, hvis vi ikke har fået det fra de andre, som vi har bestilt inden nytår. Anne Sophie undrede sig over, at der blev talt om natur og naturtyper, det er jo et kulturlandskab. Jørgen Ivar ønskede at vide, om Mika har haft kontakt til nogle i natur og miljø afdelingen i Landboforeningen. Der ligger megen viden hos dem. Mika tager kontakt med Lars fra Landboforeningen. Mika oplyste, at definitionen af naturtyper nærmer sig hinanden, men der ikke noget om det dyrkede land Jørgen Ivar ønsker også det beskrevet. Peter G var enig i, at de kulturskabte naturtyper skulle med. Anne Sophie bemærkede, at natur i dette forum har en tendens til at blive kun de definerede typer. Der findes mange naturområder, hvor man ikke har defineret det. F.eks. overgange fra skove til marker. Mika: Alle typer skal med også dem vi selv definerer. Skovene er med. Erling opfordrede bestyrelsen til at give Mika navne, hvis de kender til personer, som kunne være relevante at kontakte i den forbindelse. Peter G mente, at bestyrelsen også skal snakke natur i landbrugsarealer, men vi er nødt til at have styr på de andre typer først. Jørgen Ivar bemærkede, at natur delen er meget mere bred, end det fokus, der i bekendtgørelsen politisk er vedtaget. Der var debat omkring møderækken i januar. Møderækken omstruktureres, ikke datomæssigt, men emnemæssigt, så naturdelen lægges hen til den 25. januar. Møderækken ser nu ud som følger. Møderækken i januar er omstruktureret Friluftliv 10. januar Kultur miljø 12. jan Best.møde 13. januar Geologi 17. januar Forskning. 19. januar Natur 25. januar Erhverv 27. januar Struktur for møderne er: Et best.medlem holder oplæg og Mika giver minutters indføring i status for området. Statusbeskrivelserne så langt som de er på det tidspunkt vil være udsendt til bestyrelsen inden møderne, på mødet kan Mika supplere med en opdatering. Det er bestyrelsen, der bestemmer, hvem der skal komme med oplæg på de enkelte møder måske ud fra deres bagland. Forslag til mødedato med videre vedhæftes som bilag. Værdidebat og målsætningsdebat: den 6. januar Rådet inviteres til de 6 emne møder efter den 6.januar. 2

3 Friluftliv 10. januar Kultur miljø 12. januar Bestyrelsesmøde 13. januar Geologi 17. januar Forskning m.v. 19. januar Natur 25. januar Erhverv 27. januar Mika ønskede strukturen for møderne konfirmeret. Et bestyrelsesmedlem holder oplæg og Mika giver minutters indføring i status for området. Statusbeskrivelserne så langt som de er på det tidspunkt vil være udsendt til bestyrelsen inden møderne, på mødet kan Mika supplere med en opdatering. Mikas oplæg vil blive kvalitetssikret af de parter, som har været med i udredningen. Det er bestyrelsen, der bestemmer, hvem der skal komme med oplæg på de enkelte møder måske ud fra deres bagland. Strukturen blev godkendt. Mette ønskede, at bestyrelsen tager snakken om rådets brev til bestyrelsen nu. Erling lagde ud med at opsummere, at bestyrelsen har valgt rådet på grund af behovet for at supplere kompetencerne i selve bestyrelsen, og derfor vil det være godt at få dem med til møderne i januar. Vibeke ønskede at vide, hvorfor vi har udskudt de møder, vi havde planlagt. Erling gjorde opmærksom på, at de ikke er udskudt, men omstruktureret. Vibeke mente, at bestyrelsen ikke kan nå at diskutere værdi og målsætning. Hun mener, det er beklageligt, at rådet har den opfattelse og holdning, som de giver udtryk for i brevet, men bestyrelsen har brug for at diskutere selv. Peter G mente, at bestyrelsen har behov for at finde fælles fodslag, så vi bagefter kan arbejde med rådet. Anne Sophie var enig, bestyrelsen har behov for afklaring det er beklageligt at vi ikke bruger rådet, måske kan de arbejde med de indkomne forslag, som de kan præsentere for os. Vi er for mange til at blive enige om noget. Helge ønskede at vide, hvad det er vi skal være enige om, inden vi går i gang, det er en proces, og det er beklageligt, at vi ikke har rådet med i den proces, det var planlagt til at være samarbejde, det har vi besluttet. Det er at træde på rådet ikke at tage dem med. Med hensyn til at bestyrelsen skal have en værdidebat først, gjorde han opmærksom på, at det blev der jo arbejdet med i den første møderække. Han ønskede at vide, hvad man tror man yderligere kan tilføje. Mette satte spørgsmålstegn ved at sætte rådet til at arbejde med forslag og komme med et oplæg, som bestyrelsen så bare kan kassere. 3

4 Jette mente, at det hele er ved at køre af sporet, vi skal være enige, det er håbløst, vi har alle noget, vi ikke er så godt inde i, og det er i orden, vi kan godt have en holdning alligevel. Vibeke: Der er mange nu og der er det dobbelte, hvis rådet er med det har aldrig været meningen at tilsidesætte rådet bestyrelsen har brug for at tage nogle drøftelser indbyrdes. Anne Sophie gjorde opmærksom på, at det var tilfældigt, hvem der var på møderne for emnerne, der mangler at blive lavet noget arbejde. Peter G mente, at bestyrelsen har ansvaret, og derfor skal vi have fodslag først. Jørgen Ivar mente, at vi skal bruge rådet effektivt og konstruktivt, og det kan vi ikke i øjeblikket, måske på et møde separat. Marianne foreslog en temadag, hvor vi inviterer rådet med cafemodel med bestyrelsesmedlemmer med indsigt i området ved forskellige borde. Mika gjorde opmærksom på, at han den 4. januar aftalt møde med rådet. Dagmar gjorde opmærksom på, at hun synes, det er beklageligt, at vi har fået trådt på rådet. Der er for kort tid til en værdi og målsætningsdebat her på mødet. Det oplæg, som er sendt med ud er generelt og dækker alle nationalparker i verden. Hun foreslår, at vi sætter os sammen og tager debatten. Erling pointerer, at det vi diskuterer her er, om rådet skal med til møderne i januar. Oplægget er generelt, det er kun ment som et oplæg, og som noget vi kan diskutere ud fra og bygge videre på. Han foreslog, at der holdes et møde i bestyrelsen til værdidebat, så det ikke er tilfældigt, hvem der deltager. Han foreslår den 6. januar kl til Vibeke ønsker ikke hele bestyrelsen med til de 6 møder men at der laves et enkelt møde, hvor man når gennem de 6 søjler er illusorisk hun foreslår, at værdidebatten ligger før jul. Peter: Anne Sophies forslag med at rådet tager fat på de indkomne forslag i forhold til matrix er fint, og det kan aflaste bestyrelsen. Anne Sophie mener at udover værdimødet for bestyrelsen, skal bestyrelsen også gennem søjlerne i matrix og finde de steder, hvor der mangler noget, og man skal beslutte, hvem der skal arbejde med at dække hullerne. Jette og Erling konkluderede, at vi holder værdidebat og målsætningsdebat den 6. januar og holder dermed ved beslutningen fra før. Det foreslås, at rådet inviteres til de 6 møder. Mette pointerede, at det er vigtigt, at rådet får en rigtig god begrundelse på de 4

5 beslutninger vi træffer, der vedrører dem. Det manglede de sidste gang. Rådet havde forventet at få et officielt brev, det fik de ikke sidste gang. 4 Værdi og målsætningsdebat Udskudt til 6. januar 5 AFF stiprojektet Erling lagde ud med at pointere, at vi er sat i verden til at søge indflydelse, og det kan vi få i det her oplægget til stiforløbene skal nok revideres, men hvad skal de indeholde, det kan vi få indflydelse på. Dagmar mente, at Peter B ville undersøge, om AFF midler kan udskydes, og hun ønskede at vide, om det er sket. Bestyrelsen ønsker ikke at deltage i styregruppens arbejde med stiforløbene sammen med SNS og Syddjurs kommune. Peter B meddelte, at han på nuværende tidspunkt ikke kan se, at der et grundlag for at søge udsættelse, så det vil han ikke gøre. Han erindrer heller ikke at have lovet det på sidste møde, det fremgik heller ikke af referatet. Anne Sophie havde bestemt en opfattelse af Peter B skulle undersøge om det er muligt med en udsættelse. Vibeke var enig. Peter G forklarede, at det nemmeste er at vente og se, hvad der kan komme ud af det. Anne Sophie mener, at hvis det ikke kan vente til vi har en plan, er det svært. Vibeke: Det er en ansøgning med rettidig omhu fra SNS og Kommunen, det er et anliggende for to myndigheder. Pengene er givet til Mols Bjerge, ikke Nationalpark Mols Bjerge. Vi har ikke afgørende indflydelse vi skal sige nej tak til deltagelse. Peter B: Det var rettidig omhu, hvis man ville have pengene, der var ingen Nationalpark på det tidspunkt, og da den blev udpeget var projektet i gang. Han beskrev sin indstilling: I skriver et brev til SNS; hvor I siger, I er bekymrede. Vi svarer, at det er reelt, og at vi ikke ønsker, at I skal være bekymrede, det vil være naturligt, at vi inddrager jer, så SNS og Kommunen ikke blokerer noget for bestyrelsen. Hvis I vil have planen færdig først, så skal I gøre det. Vi vil gerne have jer med, men er der ikke et behov for at søge om udsættelse, vil han ikke gøre det. Han tror ikke på at bede om udskydning til planen er færdig uden at have et behov for det. Jørgen Ivar: I har hørt vores budskab, og vil nok også efterleve det. En udskydelse af midler til efter planen er det vi skal, hvis det ikke kan lade sig gøre skal projektet køre, og så skal vi ikke involvere os i det. Vibeke: Bekymringen gik på, at Nationalparkens navn blev brugt i forbindelse 5

6 med breve til lodsejere. Og der har kun været 1 møde, det er ikke en facon, som Nationalparken kan arbejde på. Helge: Det bedste ville være at udsætte til vi har planen. hvis det ikke er muligt, må vi håbe på, at repræsentanterne fra SNS og Kommunen i denne bestyrelse er en garanti for, at der ikke trækkes noget ned over os. Der er masser af veje, som kunne få stistatus. Vi har 3 repræsentanter her, der burde sørge for, at det der ikke blokeres for Nationalparkens videre arbejde. Peter B: Der har været noget i forløbet, som ikke skulle være sket, f.eks. korttegning uden indflydelse der skal laves en åben proces for at ændre stiforløbene. Hvis man ikke har den debat med Nationalparken, så kan Nationalparken igen sige, at nu kører de igen hen over os. Hvis I ikke vil være med, kører det videre, som det gør nu. Som sagt sidst, hvis I deltager og føler, at det er kører hen over jer, så har man ret til at sige fra og ikke deltage. Anne Sophie: det største problem er, at vi ikke har nogen mening endnu det vil være tilfældigt, alt efter hvem der er med. Erling understregede, at brugen af midler skal ske i 2011 og 2012, og der vil kunne gøres noget efter planen en repræsentant i styregruppen fra Nationalparken vil kunne bidrage med input, så vi får indflydelse. Vibeke gjorde igen opmærksom på, at pengene ikke kan tages tilbage med den begrundelse, at Nationalparken ikke deltager. Hendes spørgsmål er: Hvordan sikrer vi, at pengene fra AFF ikke bruges i forbindelse med en ekspropriation. Peter B svarede, at SNS søger aftaler gennem frivillighed. Han har ikke taget kommunen i ed, men i forhold til SNS er det gennem frivillighed. Han bemærkede, at kommunen opererer med vejloven, og hvis vi forudsætter, at der ikke kan anvendes ekspropriation i overensstemmelse med vejlovens bestemmelser, så vil Kommunen helt sikkert stå af. Vibeke: Vi skal være sikre på det med ekspropriationen. Jørgen Ivar konkluderede, at med stiforløb langs offentlige veje, vil vejloven tages i brug, og det kan vi ikke være med til. Jette: Vi skal søge den indflydelse, vi kan få. Mette: Enig med Jette, hvis vi deltager har vi mulighed for at påvirke, hvis vi ikke deltager, har vi ingen indflydelse. Kirsten gentog et ønske fra tidligere: vi skal have høringsret. Hun pointerede, at ekspropriation ikke altid er et grimt ord. Helge konkluderede, at bestyrelsen ønsker en udsættelse. Hvis det kan lade sig 6

7 gøre må vi bede SNS og Kommunen føre planerne ud i livet. Peter B: Hvis jeres hovedanke er spørgsmålet om evt. ekspropriation, så hjælper det ikke med udsættelse. Det er en udfordring, hvis udgangspunktet er, at Nationalparken lægger voldsom afstand til stiprojektet. Vi har inviteret jer, og hvis I vil være med, så er det rigtig godt. Dagmar: Helges forslag er fint Mika: Hvis planen skal overholde tidsfristen, så skal vi snart have en ide om hvad vi vil. Peter G: SNS laver ny plan, og så kan vi tage stilling til den tid. Peter B meddelte, at det også er der, han er på vej hen. SNS og kommunen må køre videre selv. Han ville dog skrive et brev til bestyrelsen med det tidligere fremlagte forslag om, at SNS og kommunen gerne ville orientere bestyrelsen løbende om det videre forløb med realisering af stiprojektet. Erling konkluderede, at vi ikke stiller med repræsentant til styregruppen for stiprojektet. Erling understregede, at hvis der allerede nu er indkomne forslag fra borgerne, der kan bruges i forbindelse med stiforløbet, skal de oplyses til SNS. (Kommentar: Vi har den fået brev fra SNS, vedlagt som bilag) 6 Projektansættelse af sekretariatsmedarbejder i Erling lagde ud med at beskrive Nationalparkens behov for at øge vores synlighed, det er den generelle opfattelse blandt folk, at vi ikke er synlig nok, og det er en måde at sikre lokal opbakning Vibeke ønskede at vide, om der er behov for en fastansat kommunikationsmedarbejde i sekretariatet. Det er også ok med en projektansættelse, og det kan være relevant at bruge denne til naturvejledningen. Peter G var enig med Vibeke, det kan sagtens klares på en kortere periode, så ok Dagmar projektansættelse er ok det skal helst være en, som også kan lave tv. Der skal være en ordentlig profil. Sekretariatet arbejder videre med profilbeskrivelse og stillingsannonce til næste bestyrelsesmøde. Sideløbende arbejder sekretariatet med konsulentbistand for en 3 4 mdr. periode. Marianne: Projektansættelse til formidling og synlighed er ok, men hun ønskede også at vide, hvad har sekretariater andre steder har. Erling oplyste, at i Danmark er det jo kun Thy, og de har købt konsulenter på tv siden til kr. 7

8 Mika: Oplyste, at med hensyn til profilen, så mener sekretariatet, at der er brug for opdatering på de områder, der er nævnt i bilaget. Det kan være nødvendigt med bistand tidligere end vi kan ansætte en, hvis statusbeskrivelserne ikke kommer i hus til den planlagte tid. Vibeke kom ind på deadline 1.4. i forbindelse med vores deltagelse i formidlingspartnerskabet. Mika gjorde opmærksom på, at det her er noget andet end formidlingspartnerskabet. Der er ikke en ansøgning fra os, det kan ikke sammenkøres. Vibeke: Uffe sagde, at 1.4. skulle vi se på sagen. Jørgen Ivar enig vi er kun med til 1.4. Erling vil undersøge sagen om, hvorvidt der er en deadline 1.4. Kirsten bakkede op om scenariet for et helt års projektansættelse af kommunikationsmedarbejder, idet der vil være ekstra stort behov for formidling ud i alle hjørner af Nationalparken, når planen endelig udgives i eftersommeren Desuden pointerede hun, at tv og sproglige oversættelser ikke laves i formidlingspartnerskabets regi. Marianne: Enig med Kirsten i at det er en god ide med en kommunikationsmedarbejder med projektansættelse. Dagmar ønsker, at profilen skærpes lidt. Erling konkluderede, at der er en positiv holdning. Sekretariatet arbejder videre med et oplæg og præsenterer det for bestyrelsen, så vi kan få en annonce i: kommunikationsmedarbejder projektansat for 1 år. Marianne spurgte til, om det er for tidligt kan vi vente til august? Erling: Der er stor lokal forventning om at vi allerede nu skal være mere synlige. Informationsmaterialet skal laves godt. Vibeke ønsker ansættelse hurtigst muligt, og at kommunikationsmedarbejderen deltager i bestyrelsens møder. Hvis ansættelse først kan ske 1.3. skal vi købe konsulent hjælp. 7 Kriterier for brug af logo i formidlingssammenhæng Erling gennemgik oplæget, som var udsendt som bilag. Jørgen Ivar: Det er fint, at de laver kurset, og at vi kan bruge det. Kursusforløbet er en af de ting, som de formidlere vi har skal gennemgå. Men der skal mere til for at kunne bruge vores logo. Peter G: Formidlere skal opdateres løbende, ikke kursus hvert 3 år der skal være interaktivt proces med sekretariatet og viden skal sikres. Bestyrelsen ønsker større indflydelse på indholdet både holdningsmæssigt og fagligt i kurset, før den kan godkende brug af logo. Generel brug af logo 8

9 Mika: Det er en uddannelse, som formidlingspartnerskabet laver for os, det er et samarbejde, folkene uddannes til at kunne formidle i nationalparken om nationalparken. Helge: Kurset er godt, men han er ked af, hvis vores logo skal være tilgængeligt for dem. Marianne: Dem som vi laver samarbejde og partnerskab med er det naturligt at de kan bruge logo. Vibeke: Det er for tyndt, vi ved ikke hvilke budskaber, der kommer frem. Vi har ikke hånd i hanke med, hvilke budskaber disse personer kommer med. Det er en oplagt mulighed for en kommunikationsmedarbejder. Helge vil gerne have nationalparkplanen før vi formidler med logo. skal afvente temamøde med Thy. Brug af logo i formidlingssammenhæng kan ske på baggrund af godkendt frivillighedskursus. (Sekr. Sørger for registrering af personer og kompetencer) Professionelles brug af logo kan kun ske efter nærmere aftale. Mika: De frivillige får kurset for at kunne bruge logo i forbindelse med eget logo. Jette enig i, at det er for tyndt, det er bestyrelsens opgave at definere, hvad de skal informere om. Vibeke: Det tager udgangspunkt i formidlingspartnerskabet. Hun ønskede, at vide hvordan holdningen vil være til at gå på jagt, så ejere ikke bliver overfuset, når de går på jagt. Det skal være mere grundigt, Anne Sophie spørger, hvor vi er i det her, hvad er vores holdninger? Problemet er at de repræsenterer Nationalparken med vores logo. Peter: Vil gerne have, at der sker en formidling også i landbruget. Kirsten orienterede om, at vi har ytringsfrihed, men at en formidler normalt må give udtryk egne holdninger, hvis det understreges, at der netop er tale om personlige holdninger. Jacob: 5 dage er meget kort, hvis de ikke har nogle forudsætninger. Hvem er målgruppen? Mika: Det er de frivillige formidlere. Kirsten kommunikationsmedarbejderen bør som det første være med til at bestemme, hvad det skal indeholde. Jette er mere bekymrede for nogle af de faglige ting, der mangler. Mette: Ser det ikke så alvorligt og tungt, det er frivillige og nogle, som på et personligt plan har en interesse, som de formidler, så det har brug for overbygning. Eva mente, at kurset er for kort. 9

10 Mika: Thy har samme forløb. Vibeke ønsker at høre, om SNS ville lægge deres logo til? Peter B: Der er jo gjort plads til at lave retningslinjer, det vil gøre ham tryg, det bliver nok nogle ildsjæle, og han vil ikke være bekymret han gennemgår programmet og finder det godt. Brug af logo er i orden. Mette: Enig med Peter B, folk får redskaber til at kommunikere deres eget lille felt. Peter G: Hvis der er tale om ildsjæle, så er det ok, det er ikke ok, hvis folk deltager lige fra gaden. Jette: Lidt indflydelse herfra på, hvordan det bliver formidlet Marianne frygter ikke noget i kursusforløbet, og man indgår en aftale, hvor man sikrer sig, at tingene er i orden. Vibeke: Kriterierne er for tynde det er ikke nok til at bruge vores logo. Det er lidt problematisk bare at smide logo ud til brug. Jørgen Ivar: Jeg startede med at sige, at der ikke er kød nok på, fx hvad er det en nationalpark indeholder der er så stor en del af vores område der ikke er med, fx landbrug m.v. i programmet. Det er for tyndt. Peter B: Hvis man vil basere arbejdet i Nationalparken på frivilligt arbejde, så får man ikke frivillige på professionelt niveau det er ildsjæl e med deres eget felt, de indgår aftaler for, hvad de må osv. Peter G: Hvordan håndterer SNS formidling? Peter B: Via ansatte personer ikke frivillighed Jette: Det er vigtigt med frivillighed har landbruget ikke også formidlere Jørgen Ivar: Jo, Kan løsningen være at vi får mere indflydelse på programmet og så komme i gang. Eva mener det er for tyndt til logo Jakob: det virker som en formidlingsuddannelse og det er ikke det, som Peter B siger, her er det lagt ud som noget mere. Han henviser til den projektansatte og partnerskabet. Mika spørger om de professionelle formidlere må bruge logo. Det er man ikke interesseret i. De frivillige ildsjæle det vil man grene have 10

11 Peter: Nationalparkens bestyrelse har interesse i frivillige formidlere. De må kun bruge logo i forbindelse med et arrangement godkendt af Nationalparken og annonceret via Nationalparken. Det er en partnerskabstankegang. Kirsten undrede sig over logodiskussion, vi fik at vide at der skulle være en temadag, hvor vi diskuterede retningslinjer for logo sammen med folkene fra Thy. Mika: vi kan ikke vente med logodebat vedr. de frivillige, han havde troet det ville være nemmere med de frivillige formidlere. Anne Sophie: Når vi taler om ildsjæle kan det være hvad som helst. Og 80 % er privatejet, og det er vigtigt, at man ikke vader ind over andres ejendom. Mette: Hvis man tager kurset og tager eksamen, er den del vel på plads. Vibeke foreslår, at vi sender det retur og genovervejer sammensætningen takt og tone god adfærd over for lodsejerne. Gentænk indhold, og vær mere præcis med, hvad budskaber skal være hvis man kan nå frem til, hvordan man fungerer som formidler og ikke bruge sine egne holdninger. Jakob: Det kan være, at de professionelle skal have et lignende kursus de faglige ting må man have hjemmefra og logo bruges til arrangementer i Nationalparkens regi. 8 Henvendelse fra BLIS vedr. Bevarelse af kulturarv og byrådet beslutning om planlægning for nedrivning af Maltfabrikken Erling har lavet et udkast til svar på Blis henvendelse Dagmar vi skulle have en lille kort orientering om, hvad Maltfabrikken er. Svarbrev til BLIS ændres i henhold til Dagmars tekst Jakob: viste et powerpoint show og fortale om fabrikken. Vibeke: det er ikke optimalt at der ikke er ppt Dagmar foreslog en alternativ tekst til svarbrevet: Bestyrelsen har noteret sig, at byrådet arbejder med at give tilladelse til nedrivning af Maltfabrikken i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan for området. Bygningskomplekset som i bl.a. kommuneatlas er beskrevet som bevaringsværdigt. Fabriksbygningerne udgør et markant kulturhistorisk miljø, der bør bevares. Da bevarelse og styrkelse af kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder, ifølge Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge 3 stk. 5, er en af målsætningerne for bestyrelsens arbejde, vil bestyrelsen gøre indsigelse, hvis den kommende lokalplan for området ved Maltfabrikken indeholder nedrivning 11

12 af fabriksbygningerne. Vibeke: Dagmars forslag passer bedst med bekendtgørelsen. Jakob nævner, kultur, landbrug, erhverv, alle ting, som Nationalparken skal forholde sig til, så hun støtter Dagmar. Jakob: støtter Dagmar Anne Sophie: Bygningerne ser ud til at være for godt til at rive ned. Erling beder om en afstemning om forslaget, som han mener har vidtrækkende konsekvenser. Dagmars forslag: 11 for Imod stemte: 2 1 stemte ikke. Jette bemærkede, at det er dejligt, at vi kan træffe en beslutning uden lang diskussion og oplæg m.v. Det kan lade sig gøre. 9 Åben for tilføjelser ingen emner 10 Evt. Punkt på dagsordenen næste gang om evt. indmeldelse i EUROPARC 12