Nationalpark Mols Bjerge bestyrelsesreferat Møde 19 den 22. juni 2011, Jagtslottet Godkendt

Transkript

1 Til stede: Erling Post Peter Gjelstrup Kirsten Thabasz Zaluski Susanne Bødker Vibeke Kahl Helge Poulsen Eva Kullberg Peter Brostrøm Marianne Aude Dagmar Brendstrup Jakob Vedsted Mette Foged Jette Sørensen Afbud fra: Jørgen Ivar Mikkelsen Anne Sophie Gamborg Formand Danmarks Naturfredningsforening, Syddjurs Friluftsrådet, Østjylland Sammenslutningen af grundejerforeninger i Syddjurs Kommune SAM Foreningen af Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge Lodsejerforeningen Mols Bjerge Fredning Dansk Botanisk Forening Skov og Naturstyrelsen, Kronjylland Syddjurs Byråd VisitDenmark Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn Nationalpark Mols Bjerges Venner Dansk Geologisk Forening Djursland Landboforening Dansk Skovforening Fra sekretariatet: Mika Leth Pedersen, Sekretariatsleder Bo Skaarup, Nete Thomsen, referent Dagsorden til bestyrelsesmøde den 22. juni 2011 Kl til Sted: Jagtslottet, Grenåvej 12, 8410 Rønde Punkt 1 Godkendelse af dagsorden Vibeke påpegede at der er gået inflationen i brugen af punkt 14 Åben for tilføjelser. Aftalen er, at bestyrelsen senest en uge før bestyrelsesmødet modtager endelig dagsorden med samtlige relevante bilag pr post, så bestyrelsen har mulighed for at forberede sig ordentligt til mødet. I den sidste tid er punkt 14 brugt til klatafleveringer af punkter, som ikke er af presserende karakter. Vibeke foreslår, at sekretariatet udviser den service at informere om tidsfristen for indlevering af indlæg, som interessenter måtte ønske bestyrelsen tager stilling til.dagmar og Susanne er enige. Mika: Forklarede, at sekretariatet ønskede henvendelsen fra Friluftsrådet ud og med under punkt 14, fordi bestyrelsens skulle have mulighed for at tage stilling til det, så chancen ikke blev forpasset. Peter B: Enig med Mika, men vi kan jo starte møderne med at beslutte, om vi vil behandle det. Kirsten: Vil orientere og derefter modtage besked på mail. Vibeke gjorde igen gældende, at punktet ikke bruges til presserende punkter, men f.eks. også til sekretariatets eget ønske om videoudstyr, jf. mødet den xx.xx Konklusion Frihold punktet åben for tilføjelser inden mødet. Materiale sendes senest en uge før mødet, kommer det senere absolut undtagelsen kan bestyrelsen starte mødet med at beslutte, om de vil behandle sagen. Dagsorden godkendt. 2 Godkendelse af referat Referat møde 17 Vibeke oplever, at referaterne i lang tid har været velfungerende, men at de på det seneste er blevet usammenhængende, stakatoagtige, uklare og at pointer i bestyrelsesmedlemmernes budskaber er udeblevet. Da hun har konstateret, at Erling, trods Kirstens opfordring ikke ønskede at medtage Anne Sophies tidligere synspunkt om, at hun ikke ville tage stilling til DGI Karpenhøjs genplacering i rådet, når det DGI karpenhøj havde søgt var en plads i bestyrelsen, er Vibeke i tvivl Møde 17, men Vibeke Kahl kan ikke godkende Bilag 2: Møde, men Vibeke Kahl kan ikke godkende 1

2 om denne censur medfører de ringere referater. Erling meddelte, at ændringsfristen var udløbet. Det medgav Vibeke, og kunne kun sige, at den meget hårde belastning af bestyrelsen i arbejdet med handlingsplanen var årsag til, at hun ikke havde nået at læse referaterne før kort inden bestyrelsesmødet. Hun ville dog gerne eksemplificere, hvordan hendes egne pointer var gået tabt i de sidste to referater. Og at hendes overskridelse af indlevering af ankepunkter vedr. referater blot måtte løses ved at hun ikke godkendte de to sidste referater. Referatskrivningen skal være præcis. Bestyrelsesmedlemmer melder tilbage inden 10 dage, hvis referatet ikke er korrekt. Det er vigtigt at bestyrelsen laver konklusionen Marianne: Bekymrer sig ikke så meget om indholdet i referaterne, hun ønsker, at man hurtigt at gå over til beslutningsreferater. Kirsten bakker op om Mariannes synspunkt. Vibeke: Bestyrelsen har flere gange taget stilling til, at referaterne skal have den form de har, således at borgerne har mulighed for at læse hvad hvad der foregår og hvilke synspunkter der bliver gjort gældende, men referaterne er af en eller anden grund blevet dårligere. Jette: Mener, det er en absurd referatform og tilslutter sig beslutningsreferater. Kirsten: Mener stillingtagen til disse referater sker meget sent, fordi mellemliggende møder er aflyst. Det er svært at huske så gamle referater. Hun ønsker beslutningsreferat. Erling oplyste, at referater var sendt ud i henhold til aftalen. Vibeke: Pointen i moderne retsdannelse, som netop Nationalparkloven og bekendtgørelsen er et eksempel på, er at ministeren for beføjelse til at laver en rammebekendtgørelse og udpege de repræsentanter for interesseorganisationer, der skal udfylde den. Vi er mange interesseorganisationer, der skal nå frem til et resultat sammen. De organisationer, vi repræsenterer samt andre borgere i Nationalparken, skal kunne se, hvad vi plæderer for. Vi kan godt bruge denne type referat, og dets form er netop hele essensen i dette arbejde. Kirsten: Det er sundt, at vi har mange interesser, men vi har mulighed for mindretals udtalelser. Vibeke: Det bliver tungt. Det bliver en fodnotepolitik, der stopper fremdriften på mødet. Mika: Bestyrelsen har 10 dage til at komme med bemærkninger, hvorefter referatet kan offentliggøres. Vibeke: Enig, men der er åbenlyse mangler i referaterne. Bl.a. er dagsordenpunkter faldet ud. Det er ikke rimeligt at bestyrelsen skal sidde og krydslæse den tidligere dagsorden. På det andet referat er dagsordenen med. Så det er en fejl. Referatet er fragmenteret, fx side 2, der starter med Helges kommentar. Det er fragmenteret og uforståeligt for andre. Det var f.eks. en aftale, at rådet ikke skulle modtage Peter G s udkast til naturdelen.. Den aftale fremgår ikke af referatet. 2

3 Marianne: Vi har besluttet at overgår til beslutningsreferat. Hvornår sker det, så det vil være muligt at læse op på beslutninger. Erling: Vi tager debatten, når nationalparkplanen er færdig. Vibeke: Vi har ikke besluttet, at overgå til beslutningsreferat Alle undtagen Vibeke godkender referatet. Møde 18 Helge: Henviser til punkt 7 vedr. skovhjælperordninger, og ønsker at vide, om vi har penge i klemme der? Erling: Det er det beløb, som bestyrelsen har besluttet. Susanne: Mener, at diskussionen om 3 d projektet om Kalø ikke hører i referatet. Vibeke fortsætter med at eksemplificere fejl og manglende pointer i referatet af møde 18 samt misbruget af pkt 14 åben for tilføjelser : Vibeke: Her er igen et eksempel på, at manmisbruger pkt 14 åben for tilføjelser. Hun er enig i Susannes bemærkning, og pointen i referat 18 med, at vi vedligeholdelsesmæssigt bliver sårbare er faldet ud. I afsnittet Kaspar har krav på tilbagemelding: Man undervurderer hvor ressourcetungt, det er at have fagfolk til at give de input, der gør systemet fagligt korrekt. Det er it programmeringen, men at få den korrekte gengivelse af f.eks. slotsruinen og dens samtid er ressourcetungt. Hertil kommer, at der kun er 3 programmører til vedligeholdelse af systemet. Jette: Det her illustrerer, hvorfor vi ikke skal have dette referatformat. Hvis man ønsker at holde baglandet ajour så skal man som repræsentant for organisationen informere dem selv. Vibeke: Uenig. Det er ikke kun vores bagland men borger i al almindelighed, vi holder orienteret om bestyrelsens overvejelser ved denne referatform. Vibeke nævner referatets Økonomi skal være et rundt tal , det er en henkastet information, der ikke er bragt til at hængersammen med resten af referatet. Vibeke fortsætter med eksemplerne: Under punkt 6: Vibeke: Vennerne er en politisk organisation ikke faglig så var der måske også andre der kunne komme med. Pointen er at de deltagende foreninger har en faglig indgangsvinkel og at de politiske foreninger ikke bør indgå i det regi. Punkt 13: Med hensyn til repræsentation for DGI, så er vi rimeligt dækket ind der. Da vi i sin tid udpegede rådet kom vi til at dobbeltbooke repræsentationer. Og det er derfor nogle rådsmedlemmer oplever ikke at blive inddraget så meget som de kunne tænke sig. Friluftområdet dækkes jo bl.a. af Kirsten fra bestyrelsen og Verner Dam fra Rådet. Man er udpeget for en periode af 4 år, men der er ingen krav om 3

4 genudpegning. og Vibekes pointe var at: Der er pligt til genudpegning af de repræsentanter for de udpegede interesseorganisationer i bestyrelsen, men ikke for rådet. Punkt 17: I referatet er pointen forsvundet. Vibeke mente endvidere at Mettes modargument om at hun manglede repræsentanter for kommercielle friluftforeninger burde have været med (selvom Vibeke ikke selv var enig i argumentet.) Susanne: I begge referater er hendes forening angivet med forkert navn. Marianne: Foreslår, at vi fremrykker debatten om beslutningsreferat. Foreslår at det kommer med som punkt næste gang. Erling: I forhold til referatet, er der sket nogle følgeting, bl.a. at der forhandles med de andre nationalparker om, at lægge nationalparkdagen om lørdagen, eller om den skal strække sig over en uge. Skovhjælperordningen kommer i gang lige efter sommerferien. Dagmar: Vedr. Mariannes forslag: Vi har truffet beslutning om at diskutere referat og konklusioner sidst på året, det bør vi holde os til. Vi må melde tilbage, hvis referatet ikke er korrekt, det blev besluttet dengang, at vi skulle have punktreferater, det har hun forståelse for, og det er vigtigt at vi laver konklusionen. Vibeke: Jeg er enig i Dagmars synspunkt. Jeg har blot ikke haft tiden til at melde tilbage. Den eneste mulighed jeg har, er derfor at påpege eksempler på fejl og manglende pointer og ikke at godkende referaterne. Alle undtagen Vibeke godkender referatet. 3 Orientering fra sekretariat og bestyrelsesformand om aktiviteter siden sidst. Vibeke: Er det for tidkrævende ultrakort at skrive, hvad formål og konklusion for mødet var? Mika: Informerede om, at det er meningen, at man skal henvende sig, når man ønsker at vide noget mere om et eller flere af punkterne. Der var også ønske om, at møder og arrangementer adskilles i oversigten. Vibeke: Punkterne i sig selv er vanskelige at spørge ind til. Fremover skriver formand/sekretariatet en ultrakort beskrivelse af formål og konklusion for møderne. Arrangementer og møder adskilles i oversigten. 4 Budget / forbrug. Budget nu hvor planen først forventes vedtaget omkring jul Erling forklarede, at det har været nødvendigt at lave en økonomisk oversigt, da planen er udskudt. I oversigten er ligeledes indføjet budgettal for de projekter, som bestyrelsen har besluttet at sætte i gang. Kirsten: Savner overskrifter med oplysninger, og hun ønsker at vide, hvor længe bevillingen varer. Erling: Bevillingen er givet fra august 2009 til august 2011 til udarbejdelse af nationalparkplanen. Når planen er udskudt skal bevillingen strække 4 måneder længere, før vi får en driftsbevilling Der tilføjes datoer og/eller perioder over kolonnerne. Seneste udskrift sendes til alle igen 4

5 efter planens vedtagelse. Forsinkelsen af planen betyder reelt, at det koster lokalområdet 2,5 mill i driftsbevilling, som ellers ville have startet fra 1.9. Kirsten mangler datoer på skemaet, og hvordan forstås de negative tal. Erling: Det er dem vi har tilbage af bevillingen. Der skrives Rest pr i overskriften Peter G har ikke det skema, som der tales om. Erling gør opmærksom på, at det er udleveret til alle ved et arbejdsgruppemøde, og sendt til de medlemmer, som ikke var til stede. Vibeke har det heller ikke og det understreger igen at bilag og punkter klatafleveres. Kirsten: Ønsker at vide, hvordan kommer det til at koste lokalområdet 2½ mill. Erling: Den hypotetiske situation var, at vi var færdige den 1.9. Vi har så kunnet disponere de penge vi havde tilbage til projekter. Efter planens vedtagelse overgår vi til driftsbevilling, og den ville vi have fået 1/3 af i år, hvis vi havde afleveret planen den Han gjorde opmærksom på, at set i forhold til en langsigtet del og den seriøsitet, der er lægges i planen, vil det være i orden. Det er det som gør, at det tager længere tid end beregnet. Kirsten: Vi må kunne bygge de 2½ mill ind i halen af driftsbudgettet, så borgerne ikke går glip af dem. Erling: Det kan ikke lade sig gøre, det ville forudsætte en ophørsdato for Nationalparken. Vi har bevilling til planen er vedtaget, derefter et driftsbudget. Marianne: Vi får 6 mill til at gøre noget for, derefter overgår vi til drift, er det vores rest på 3,8, der kappes af? Mika: Nej, vi kører videre i 4 mdr og derfor bliver der mindre til projekter. 5 Referat fra studietur Erling: Programmet er udsendt til alle. Vi havde en inspirerende tur i forbindelse med en stor etableret nationalpark med basis og bufferzone. De har udstrakt selvstyre, men har ikke været igennem processen med private lodsejere, da alt i forvejen var statsejet, da nationalparken blev oprettet. Senere er noget dog blevet privatejet. Nationalparken omfatter store arealer med skov og store arealer, som er turistområder. Det var specielt interessant at se deres skiltning og vedligehold, der var noget vi kunne tage med hjem. I miljøministeriet fik vi en grundig orientering om forholdene i Tjekkiet. De vedtager en ny lov for hver nationalpark. De talte om bl.a. om økonomi kontra natur de havde specielt fremskaffet en person til at tale om det. I miljøministeriet har de 6 8 personer centralt til at varetage nationalparker. Resten af de ansatte er decentralt placerede. Vi besøgte sammen med miljøministeriet også et område, som er under forberedelse til at blive nationalpark. Billeder lægges ud på nettet og link sendes til bestyrelsen. 5

6 Peter B: De havde en udpræget grad af råd, her har vi bestyrelse, men i Tjekkiet fylder borgerråd meget, og de har et meget demokratisk setup. Brug af vinterskilift til sommerbrug er et stort emne lige nu. Mika: Skiltningen var egnstypisk med materialer fra egnen. De havde ikke behov for at skilte ind og ud af parken. Marianne: Ønskede at vide, hvor mange der var med på studieturen? Og om der blev taget billeder? Det kunne være godt at vise dem for at give samlet indtryk af turen. Erling: Der deltog 11 personer i studieturen, 3 fra sekretariatet, 5 fra bestyrelsen og 3 fra rådet. Der var for få med, og han havde overvejet om turen skulle gennemføres, alle havde fået tilbud og turen var velforberedt. Bo viste billeder fra turen. 6. videoklip Bo viser videoklip Klippene skal redigeres både billeder og lyd til ca. 3 minutter til hjemmesiden. Bo forsøger at fylde så lidt som muligt også stemmemæssigt. Vibeke: Det er gode klip. Når Bo indgår, som en samtalepartner burde Bos rolle være, at han påpege forskelle. F.eks. her at påpege, at regler for færden i de private skove er en anden..rollen må godt være lidt mere skarp, så tilskueren bliver klar over forskellene. Peter B: Der kan komme andre klip fra private skove, hvor ejeren selv forklarer det. Det her er statsejet. Vibeke mangler, at det markeres, at der gælder andre forhold i de privatejede skove. Mette: Det er en god og hurtigt måde at give information på Marianne: Det er supergodt, også Bos rolle. Der er ingen grund til at blande reglerne for private ind i det her. Det er vigtigt, at det bliver kædet sammen med tekst og links i forbindelse med visning af video på hjemmesiden. Vibeke: Modsætninger kan være godt det kunne være Bos rolle. Peter B: Ønsker, at der kommer kort på hjemmeside, ligner det i folderen, men med klik til video. Så videoen viser, hvad der er at se lige her. Det er stedsspecifikke appetitvækkere. Opbakning til at arbejde videre med det videoklip, også i kortdelen På hjemmesiden skal der være tekst og information i forbindelse med klippene. Bestyrelsen behøver ikke godkende de to klip i færdigredigeret udgave. Synliggørelse af adgangsregler på hjemmesiden. Information fra foldere også som pop up på kortet Peter G: Spurgte om det var muligt at samklippe lyd og billede, så man ikke viser andre bygninger end dem, der faktisk tales om på videoen. Jette: Information fra foldere skal også kunne poppe op. Marianne: Vedr. privat /offentlig, skiltningen er et stærkere redskab end video. Bo: Ser gerne, at der bliver mange klip med henvisninger og forklaringer og selve forsiden er kortet. Når man trykker på billedet, ser man oplysninger, video, information, adgangsregler til lige det sted, som man har klikket på. Der er opbakning til at arbejde videre med det, også i kortdelen 6

7 Mika: Spørger, om de færdige videoklip skal godkendes af bestyrelsen. Det er ikke nødvendigt med de to klip her, men Vibeke fremhæver, at det en forudsætning, at der er en overlægger. Hun mener, at det bliver for kompliceret at forholde sig til som bruger. Der skal en overlægger på, for lige nu er det skævtvridende i forhold til private lodsejere. Dagmar: Dette er indslag fra en offentlig skov, på et tidspunkt kommer der et klip fra en privat skov, og så man her kan præcisere, hvad man må i en privat skov.. Peter B: Mener, at adgangsreglerne i Nationalparken er overlægger nok. Kirsten: Fremhæver, at det er godt at synliggøre de steder, hvor vi ønsker folk hen. Jakob: Oplyste, at Museet ofte helt bevidst bruger de offentlige steder Marianne: Spørger, om kortet ligner det fra folderne. Det blev bekræftet 7 Skulpturlandskab 8 Tolløkkeskoven bevægelseshæmmede 9 Status for NP plan Erling fortalte om bestyrelsen for Skulpturlandskabs arbejde, om de 5 nedslagspunkter for skulpturer. Erling spurgte, om Nationalpark Mols Bjerge vil sende et støttebrev til projektet? Brevet fra Turistforeningen for Ebeltoft og Mols er stilet til Syddjurs Kommune med ønsket om støtte fra nationalparkbestyrelsen. Det var der enighed om, dog uden at Nationalpark Mols Bjerge binder sig økonomisk. Mika fremlagde en oversigt over det arbejde, som venter i forbindelse med nationalparkplanen: indledning, forord, sammenfatning, vision og målsætning, tilretning af redegørelse indenfor natur og erhverv i henhold til bestyrelsens beslutninger, tilretning af handlingsdel og bilag inden for alle emner i henhold til bestyrelsens beslutninger, revision af GIS temaer, udarbejdelse af miljøvurdering og resume af miljøvurdering, layout, trykning og adresseudtræk fra folkeregistret. pakning af ca breve Mika: Rådet har drøftet, hvornår deres møde skal være, det var meningen, at det skulle være den 10.8., men der er ingen mening i at mødes inden man har haft mulighed for at læse det. Arbejdsgruppemødet kan så holdes den august, og bestyrelsen kan beslutte planen den 24. Offentlighedsfasen fra 8.september. og Erling arbejder videre i bestyrelsen for Skulpturlandskab som hidtil Bilag 5 Nationalpark Mols Bjerge sender et støttebrev til Turistforeningen for Ebeltoft og Mols vedr. Tolløkkeskoven, men Nationalpark Mols Bjerge binder sig ikke økonomisk Udsendt planforslag til bestyrelse og råd 16.8 Fælles arbejdsgruppe møde for bestyrelse og råd gennemgår ændringsforslag 24.8 Bestyrelsesmøde 8.9. Offentlighedsfase starter udsendelse af forslag til Nationalparkplanen til lodsejerne Første offentlige møde (Kalø Økologisk Landbrugsskole) Derefter 4 emnemøder på Jagtslottet. 7

8 12 uger frem. Vibeke spørger, om arbejdsgruppemødet er en drøftelse. Mika oplyser, at sekretariatet står stand by fra bestyrelsen har fået udkastet til mødet, og eventuelle ændringer bedes givet til sekretariatet inden mødet. Sekretariatet vil så til mødet have et overblik over, hvem der ønsker hvad ind, det giver det bedste møde. Arbejdsgruppemødet: Er et fælles arbejdsgruppe møde for bestyrelse og råd gennemgår ændringsforslag Marianne: Beder om, at sekretariatet sammen med udsendelsen opfordrer til at komme med ændringer. Mika: Gerne så hurtigt som muligt enten skriftligt, eller ved at komme op på sekretariatet og drøfte det. Vibeke: Spørger, om det færdige udkast udleveres på mødet med de indkomne ændringsforslag. Mika: Ja 10 Etik i bestyrelsen: Intern kommunikati on i Bestyrelsen (Jette) Drøftelse af respekt for bestyrelsesbe slutninger (Vibeke) Evaluering af Jette: Der har cirkuleret mails blandt nogle medlemmer af bestyrelsen ca halvdelen de andre fik ikke disse mails. Hun beder om at man husker at sætte alle i bestyrelsen på, når det er en fælles debat. Og hun opfordrer til at holde en god tone i mails. Budskaberne kommer godt igennem uden en hård tone. Vi skal sørge for, at alle er orienterede om det, der sker i debatten. Erling: Det er i orden med undergrupper, det er der ikke noget odiøst i, men han har oplevet at svare på en mail, som han troede gik til alle. Det gjorde den ikke, det beklager han. Peter B: Støtter op om Jettes opfordring. Vibeke: De mails var om Jørgen Ivars kommentar til afsnittet om adgangsforhold på især private områder, som var underprioriteret i folderne. Jørgen Ivar blev opfordret af Erling og Mika til at lave et udkast og da det især vedrørte de private lodsejere var det sendt cc. Til de andre repræsentanter for lodsejer, som Jørgen Ivar antagelig vurderede havde interesse i at kommentere dem. Erling: Besluttede, at det var i orden, selvom nogle syntes det så kluntet ud. Den var ikke sendt til alle, og derfor har han ikke svaret til alle. Jette: Opfordrer igen til at tænke over hvem der sendes til. Respekt for bestyrelsesbeslutninger: Vibeke: Når bestyrelsen har truffet en beslutning, er det den, der gælder, og beslutninger må overholdes. Hun henviste til Mettes udsendelse af Peter G s naturoplæg til rådet, selvom det var direkte i modstrid med bestyrelsens beslutning. Hun beder om, at bestyrelsens beslutninger respekteres uanset hvor uenig man måtte være i dem. Det indskærpes, at man sender mails rundt til alle i bestyrelsen, hvis det har relevans for alle. Det indskærpes, at der holdes en god tone i mails. Bestyrelsesbeslutninger overholdes naturligvis. Processen med folderne har været presset. Bedre tid til revisionerne ønskes. Sekretariatet sender besked til bestyrelsen i god tid, når folderne skal revideres. Hvis bestyrelsesmedlemmer ønsker at bidrage med noget, skal de selv melde ind hos sekretariatet. Billede af bål udskiftes på alle foldere. Forsinkelse af plan o.l. skal varsles i god tid til bestyrelsen. 8

9 processen vedr. udgivelse af foldere og af processen vedr. forsinkelse af plan (Kirsten) Mette: Synes ikke hun gik imod beslutningen. Gruppen blev bedt om at gøre et stykke arbejde, og efter arbejdsgruppens beslutning var det et arbejdsdokument. Erling: Det var jo begrundet i at give rådet gode arbejdsbetingelser. Beslutninger overholdes naturligvis. Erling stiller sig undrende over, at man kan være skuffet over gode arbejdsbetingelser for rådet inden deltagelse i arbejdsgruppemødet. Vibeke: Hvis man var uenig i bestyrelsens beslutning skulle debatten være taget før den endelig beslutning. Der var intet nyt i hverken proces eller status for bestyrelsens beslutning i forhold til det efterstående forløb, der er tale om ren omgåelse. Sysnpunktet skulle have været fremført på et tidspunkt, hvor det var relevant. Spørger om bestyrelsen er enig i, at en aftale overholdes. Jette: Syntes ikke, det gav ikke nogle problemer, for det blevet rigtig godt arbejdsgruppemøde, og vi nåede langt. Vibeke: Det har intet med sagen at gøre, hvad Jette vurderer har været et godt arbejdsgrundlag for mødet. Vi taler om en helt egenhændig tilsidesættelse af en bestyrelsesbeslutning. Det er sagen skåret til. Peter G: Nu var jeg ikke selv til stede, da det blev vedtaget ikke at usende mit oplæg til rådet, men selvfølgelig skal aftaler overholdes, det kan slet ikke diskuteres. Kirsten: Når etikken kommer til debat, er det tegn på, at noget er galt. Hun syntes, at foldere er pæne, og informationerne er gode. Med hensyn til regler omkring adgangsforhold, konstaterede hun, at tiden har været for presset, der skulle have været bedre tid, og at det var uheldigt, at nogle fik mails, andre ikke. Hun foreslog, at man fjernede reglerne for de private i folderen, så man ikke gør opmærksom på dem, men understreger sætningen om at tage hensyn. Hun kunne ønske andre fotos nogle steder, fx det brændende bål. Der er ingen grund til at opfordre til at lave bål. Hun gjorde opmærksom på, at det var et omfattende materiale, som man ikke tage stilling til på så kort tid. Folderne kom til at virke som en panikløsning, da der ved åbent hus på nationalparkdagen blev meddelt, at planen var udskudt, så kunne de få foldere i stedet for. Jette: Folderne skulle være færdige på nationalparkdagen, det var en bestyrelsesbeslutning. Hun har selv lavet en af folderne, det har været et stort arbejde, der allerede startede i februar. Det er starten, version 1 med plads til forbedringer. Bo har været en god hjælp med at søge samtykke hos folk, men hun glæder sig til at kunne gå mere i dybden. Peter B: I hans verden skal folderne have topkarakter set i lyset af de rammer sekretariatet har fået, det er flot og fint, men også han ønsker at der bruges mere tid til næste udgave. 9

10 Peter G: Opfordrer til at finde bedre billeder i samarbejde med alle, der ved noget om emnet. Susanne: Det var forhastet, det var også uklart, hvad afslutningen blev, måske noget i forbindelse med mails. Jette: Har gjort alt hvad hun kunne, og har bedt folk komme med input til næste version. Peter B: Hvad sigter folderne mod besøgende i nationalparken. De opdager ikke svipserne fageksperter finder fejl og giver besked. Ideen med 4 foldere er god: Tag god tid til at gøre næste version bedre, til nationalparkdagen næste år. Bo: Vi har brugt de billeder og materiale vi havde, vi lytter til jeres kommentarer. Vedr. adgangsregler, skulle Jørgen Ivar komme med et forslag. Det trak ud, og det pressede os i forhold til nationalparkdagen. Lad os fokusere på 2012 versionen. I øvrigt har jeg allerede kommunikeret med Peter G vedr. nye billeder til folderen og fået gode forslag hertil. Mika: Orienterede om, at sekretariatet inddrager bestyrelsen i overordnede ting, og at sekretariatet går til andre eksperter og får input. Bestyrelsen skal godkende overordnede ting ikke billeder m.v. Erling: Spørger til, om Peter G føler sig forbigået. Peter G: Helt klart. Vibeke: Ønsker, at sekretariatet sender besked, når de ønsker input til ny folder. Hun syntes, at det er naturligt, at Jette og Jakob har lavet foldere, og det ville også have været naturligt, at Peter G blev inddraget. Det kan ikke nytte noget at forbigå Peter G. Hun er nødt til at få afklaret, hvad det er for kvalifikationer at nogle medlemmer af bestyrelsen har og andre ikke. F.eks. har Jette, der er ansat ved et hende bekendt stort rådgivende firma, skrevet geologidelen. Men reelt skulle det have været en specialist i dansk geologisk forening, der skulle have skrevet det. Han kunne imidlertid ikke og så blev det Jette. Men Peter G, der er tidligere forsker er vurderet uegnet af sekretariatet og formanden til at bidrage på naturdelen. Mika: Vedr. geologifolderen, Dansk Geologisk Forening har bestilt arbejdet med beskrivelse af de geologiske forhold i Nationalparken, som har dannet grundlag for indholdet i folderen. Kulturfolderen er lavet af Jakob, fordi han er i Museet, havde han ikke været i bestyrelsen, var han også blevet spurgt om det. Mika ønsker at vide, om bestyrelsen mener, at sekretariatet skal spørge bestyrelsen ved inddragelse af specialister? Bo: Har henvendt sig til Jens Reddersen for at få tekst til naturfolderen. Både Morten DD og Jens Reddersen har været på tale, men Morten DD havde ikke tid. Erling: Vi er i en principiel diskussion om sekretariatets ret til at 10

11 indkalde specialister. Han foreslår, at det tages op som punkt i et møde i efteråret. Han er bekymret over det behov for detaljeringsgrad, der er i bestyrelsen. Jette: Har gode feedbacks på brugen af folderen. Susanne: Det undrer hende, at man ikke tager folk med i bestyrelsen, når de gerne vil. Personligt har hun ikke behov det, og hun mener ikke det er bestyrelsens opgave, men de vil gerne inddrages. Jette: Forklarede, at hun forsøgte at få Michael Houmark til at lave folderen, men hun endte med det, hun lavede den ikke, fordi hun var i bestyrelsen, men fordi Michael ikke kunne. Peter B: Hvis man som medlem af bestyrelsen har ønske om at blive inddraget, må man selv byde sig til, når det bliver aktuelt. Det skal man gøre hurtigt, det duer ikke at brokke sig over, at sekretariatet ikke inddrager dem. Peter G: Mener du dermed, at jeg skulle have kunnet forudse, hvad sekretariatet ville have tænkt sig at bruge af billeder i folderen? Marianne: Det er godt at Kirsten bringer processen på banen, så vi kan lære, hvordan vi kan gøre det bedre næste gang. Hun henviste til, at hun på et tidligere møde har omtalt de forskellige roller. Bestyrelsen kan bestå af medlemmer, som også er rådgivere og eksperter. De kan være alle steder, også i bestyrelsen. Det skal de have frihed til. Kirsten: Problemerne (med folderen) kunne have været undgået, hvis de havde været fremlagt til bestyrelsesbeslutning inden udsendelse. Syntes, at processen om udskydelse af planen var noget hovsa agtig. Vi skulle have været gjort opmærksom på, at tiden skred. Erling: Kommenterede, at det gjorde han opmærksom på før jul. 11 Europarc konference Erling henviste til vores egen konference, Europarc konferencen sidste år og studieturen til Tjekkiet. Han synes at have fået bekræftet, at internationalt samarbejde og inspiration er godt. Han foreslår, at der til Europarc konferencen 2011 sendes 4 5 personer af sted. Han vil selv deltage, og ligeså Mika. Han beder om, at andre der er interesserede, melder tilbage i løbet af en uges tid. Eva ønsker at deltage igen i år Jette spørger om ikke Bo skal med. Flere var enige heri. Kirsten vil gerne deltage i år igen og lave en rapport, og hvis hun ikke skal med beder hun om, at der bliver lavet en rapport fra konferencen. Vibeke: Spørger, om rådet skal tilbydes at komme med Det var der ikke opbakning til. Erling: Efter konferencen skal der tages beslutning om vi skal være med i Europarc Nationalpark Mols Bjerge sender 4 5 personer til konferencen Mika og Erling deltager. Besked i løbet af en uges tid, hvis andre også gerne vil med. Eva og Kirsten har på forhånd ønsket at deltage, hvis muligt. 12 Møde Bilag udleveret: ændret til plan i konklusionen: 10.8 Udsendt planforslag 11

12 kalender for efteråret Udeskoleprojekt, henvendelse fra Rønde Skole 14 Åben for tilføjelser Onsdag den 10. august : til 21 Arbejdsgruppemøde for bestyrelse og råd Torsdag den 25. august til 19 Bestyrelsesmøde og herunder godkendelse af planforslag til trykning Onsdag den 14. september 19 til 21 Offentligt igangsætningsmøde om forslag til nationalparkplan Mandag den 3. oktober 19 til 21 Offentligt emnemøde om nationalparkplan Onsdag den 5. oktober 19 til 21 Offentligt emnemøde om nationalparkplan 11. oktober 19 til 21 Offentligt emnemøde om nationalparkplan 13. oktober til Bestyrelsesmøde 13. oktober 19 til 21 Offentligt emnemøde om nationalparkplan 6. december til 21 Arbejdsgruppemøde for bestyrelse behandling af ændringsforslag 15. december til Bestyrelsesmøde og herunder endelig godkendelse af nationalparkplan EP: Molslaboratoriet, Karpenhøj og Naturcenter Syddjurs har alle projekter, der passer til det. Han foreslår, at Nationalpark Mols Bjerge skriver til Rønde skole og henviser til de tre, som i forvejen arbejder med skoleprojekter. Det blev godkendt. Henvendelse fra Friluftsrådet om en konkurrence. Erling: Nationalpark Mols Bjerge har fået en henvendelse fra Friluftsrådet, De ønsker at lave en konkurrence og udlove kr i hver nationalpark det var hans tanke, at det var vigtigt, at det kom med på bestyrelsesmødet først. Kirsten: Gennemgår reglerne for projektet. Tidsplanen er ok, hvis vi skal nå at uddele i år. Hun ønsker kommentarer og tilbagemeldinger pr mail til hende eller Erling i løbet en uge. Syddjurs kommune har ikke søgt om at blive friluftskommune. Vibeke: Det er sikkert godt ment, men det er reelt en stor interesseorganisations tilkøb af at få føjet et projekttil i handleplanen. Det er ikke i orden og bør til principiel drøftelse af i bestyrelsen. Skal man kunne købes sig til plads i handlingsplanen?? Erling: Vi har kun mulighed for at tage et projekt fra handlingsplanen Vibeke: Forslaget til projekt skal komme udefra, det fremgår af oplægget fra Friluftsrådet Erling: Vi finder et projekt og indstiller det Vibeke: Det er omgåelse og netop det principielt forkerte, idet projektet da pga. økonomien kommer til at nyde fremme frem for andre. Det er derfor vi skal have en principiel drøftelse af de store interesseorganisationers mulighed for at købe sig til projekter. Dagmar: Spørger om, Friluftsrådet annoncerer efter forslag? Peter B: Råd og bestyrelse kan ikke deltage til bestyrelse og råd 16.8 Fælles arbejdsgruppe møde for bestyrelse og råd gennemgår ændringsforslag 24.8 Bestyrelsesmøde 8.9. Offentlighedsfase starter udsendelse af forslag til Nationalparkplanen til lodsejerne Første offentlige møde (Kalø Økologisk Landbrugsskole) Derefter 4 emnemøder på Jagtslottet. Nationalpark Mols Bjerge skriver til Rønde Skole og henviser til de steder, som arbejder med skoleprojekter (Molslab., Naturcenter Syddjurs og Karpenhøj) Nationalpark Mols Bjerge skriver til Friluftsrådet og bekræfter, at Nationalpark Mols Bjerge gerne vil arbejde videre med det, men beder om, at konkurrencen udskydes et par måneder af hensyn til færdiggørelsen af nationalparkplanen. 12

13 Vibeke: Men samtidig er det et projekt, som skal relateres til nationalparkerne. Hvor skal det i grunden det? Erling: Der er ikke forskel på disse penge eller dem fra Nordea det bliver vurderet af pengenes afsender. Vibeke: Her får man penge, hvis man laver et projekt inden for det bestemte område. Kirsten: Spørger om der er forskel på et her og arbejde, der udbydes i licitation? Helge: Det er inden for en bestem ramme. Erling: Spørger om vi skal gå ind i det eller ej. Mette: Vi kan indstille nogle projekter, det er flot. Peter B: Vi har hands on, vi kan gøre det uden problemer. Mika: Det kræver en henvendelse igen Marianne: Er det en invitation til sammen med Friluftsrådet at udbyde en konkurrence? Der mangler en invitation. Susanne: Vi har brug at vide, hvordan det bliver annonceret. Marianne: kan vi ikke skrive det i vores svar? Kirsten: Det er Friluftsrådet, der annoncerer jeres besked sendes til Erling eller hende. Vibeke: Vi har ikke forholdt os til det principielle, at en interesseorganisation vifter os om næsen med og dermed tilkøber sig et projekt i nationalparkregi. Helge: Er lidt nervøs for annonceringen, men hvis Kirsten tager sig af det, er det ok. Mika: Vi har fra sekretariatet forlangt, at bestyrelsen skal tages med. Susanne: Det er vigtigt, at vi deltager og har hands on, så vi sikrer, at man ikke udefra kan tilkøbe sig projekter. Mette: Er det ikke lidt på spidsen må der ikke ske noget i nationalparken? Det er da at skyde gode ting ned. Erling: Spørger om vi er med i annonceringen. Kirsten bekræfter. Peter G: Det jeg hører Vibeke sige er, at det er problem, at en pengestærk interesseorganisation kan gå ind og påvirke, hvad der sker på et bestemt område i Nationalparken og dermed skævvride indsatsområderne, og det vil jeg gerne diskutere på et senere tidspunkt. Vibeke: Spørgsmålet er, om vi er til salg. Det er kernen i situationen. Kirsten: Friluftsrådet er ikke slemme, vi ser det som en mulighed for borgerne. Peter B: På et tidligere bestyrelsesmøde besluttede vi, at finde ud af, 13

14 hvordan vi vil håndtere det. Det sker i samarbejde med os, vi har selv hands on, vel er der modkrav, selvfølgelig. Kan vi bruge det? Marianne: Vi har ingen handlingsplan, der kan give en model for, hvordan vi behandler det. Jakob: Det er vel værd at give tilbagemelding. Vibeke: Peter G udtrykte mit synspunkt præcist og bestyrelsen har fortsat ikke taget stilling til det principielle Erling: Skal vi bede om udskydning et par måneder og bekræfte, at det vil vi gerne vil arbejde videre med det? Det blev vedtaget.. 15 Evt. Erling meddelte, at indvielsen af Nationalpark Skjern Å sikkert bliver ultimo august Indvielse af Nationalpark Skjern Å bliver sikkert ultimo august. 14