Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006"

Transkript

1 Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning Århus C Tlf.: ; Fax: e: URL:

2

3

4 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 24/ Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt på hvidt papir, som skal afleveres ved eksamens afslutning). OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer på hver side, og OBS! Det skal angives, hvorvidt eksaminanden tidligere har bestået eksamen i almen patologi efter gamle studieordnings 2. del A. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver og 6 kortsvarsopgaver, hhv. 3 case stories og 3 emnecentrerede. Har eksaminanden allerede bestået eksamen i patologi på 2. del A efter gamle studieordning, skal kun de 6 kortsvarsopgaver besvares (eksamensvarighed 3 timer), - alle øvrige eksaminander skal besvare hele eksamenssættet (eksamensvarighed 4 timer). Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre lodtrækningsnummer på hvert ark i besvarelsessættet og herefter foretages afkrydsning med angivelse af, om eksamen i almen patologi på 2. del A efter gamle studieordning tidligere er bestået. Såfremt der kan svares ja til dette spørgsmål, skal eksaminanden springe opgave 1-25 over, og kun besvare efterfølgende kortsvarsopgaver nr (i løbet af 3 timer). Hvis eksaminanden svarer nej til dette spørgsmål skal alle opgavesættets 31 opgaver besvares (i løbet af 4 timer). Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen (husk at anføre lodtrækningsnummer på hver side). Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/be-rigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsesarkets bagside.

5 Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet (husk at anføre lodtrækningsnummer). Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linier til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linier. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af kortsvarsopgaverne nr Skriv tydeligt, - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! Multiple choice opgaver (Besvares af eksaminander, som ikke tidligere har bestået 2. del A s patologieksamen efter den gamle studieordning) Der er 25 multiple choice spørgsmål, repræsenteret ved 3 forskellige spørgsmål/svar typer. Teknikken ved besvarelsen af disse fremgår nedenfor. Ved besvarelsen af multiple choice spørgsmålene tilrådes det at læse hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem og derefter skrive bogstavet for det rigtige svar ud for det pågældende spørgsmål i opgavesættet (kladden). Først til slut i eksamen overføres svarene til skemaet i besvarelsessættet ved at sætte kryds i det bogstaverede felt ud for opgavenummeret med kuglepen. Markeringerne må være omhyggeligt udført og éntydige. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsesarkets bagside. Der skal kun udfyldes ét felt pr. opgavenummer. Er der mere end én markering, giver svaret 0 point. TYPE 1: For hvert spørgsmål udvælges ét korrekt (evt. det mest korrekte) svar. TYPE 2: Ved spørgsmålene er anført fire mulige svar. Besvares med: Skriftlig eksamen Patologisk anatomi 1

6 A. hvis 1, 2 og 3 er korrekte og 4 er ukorrekt B. hvis 1 og 3 er korrekte og 2 og 4 er ukorrekte C. hvis 2 og 4 er korrekte og 1 og 3 er ukorrekte D. hvis kun 4 er korrekt E. hvis alle 4 er korrekte. TYPE 3: Her præsenteres en samling/gruppe af emner i venstre kolonne. Til gruppen hører 5 emner med hvert sit bogstav i højre kolonne. Besvarelsen foretages ved for hvert nummereret emne i venstre kolonne at anføre bogstavet svarende til det mest sammenhørende bogstaverede emne i højre kolonne (et bogstav kan bruges som svar til ét eller flere emner i venstre kolonne). Skriftlig eksamen Patologisk anatomi 2

7 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/ Multiple choice opga A B C D E ve nr. 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 15 X 16 X 17 X 18 X 19 X 20 X 21 X 22 X 23 X 24 X 25 X Multiple choice besvarelse:

8 Multiple choice opgave Type 1 T1: 2. udgave; I: Fedtforandring (=steatose) er akkumulation af A. fedt i blodet B. fedt i celler, som normalt ikke omsætter fedt C. øget subkutan mængde fedt ved adipositas (=fedme) D. hyalin i cellers cytoplasma E. ingen af ovennævnte T1: 2. udgave; I: Apoptose ses oftest A. at omfatte mange celler i en given anatomisk lokalisation B. at være uden omgivende inflammation C. at udløse imflammatorisk respons D. at medføre cellulær opsvulmning E. ved infarkt T1: 2. udgave; I: Ved immunhistokemisk/immunhistologisk teknik A. påvises antigener in situ i vævssnit B. skal der anvendes monoklonale antistoffer C. kan forandringer i generne (fx. translokationer) påvises D. fordres fluorescensmærkede antistoffer E. kan alle typer svulster endeligt klassificeres T1: 2. udgave I: Aromatiske aminer A. er direkte virkende karcinogener B. giver hepatocellulært karcinom efter metabolisk aktivering i nyrerne C. opfattes som uorganiske karcinogener D. er kendt som meget potente urinblære karcinogener E. intet af ovennævnte T1: 2. udgave I: 359; 1. udgave II: Malignt melanom i huden A. kan direkte relateres til ekspositionen for sollys B. kan relateres til antallet af solforbrændinger tidligt i livet C. opstår altid de novo D. svarer til såkaldt Spitz nævus hos børn E. kan ikke være amelanotisk T1: 2. udgave I: Dødsårsagen ved maligne neoplasier

9 A. er altid forårsaget af en komplicerende infektion B. er formentlig forårsaget af endnu ikke identificerede toksiner C. er associeret med kakeksi i mange tilfælde D. kan altid relateres til nedsat immunforsvar E. er oftest forbundet med forekomst af paraneoplastiske syndromer T1: 2. udgave I: Når følgende manifestationer ved en akut inflammation opstilles i kronologisk rækkefælge, hvilken er da den tredje? A. Emigration af neutrofile granulocytter til ekstravaskulære rum B. Ændret kargennemstrømning med aktiv hyperæmi C. Ændret karpermeabilitet medførende ekstravaskulær proteinudsivning D. Resolution E. Fagocytose T1: 2. udgave I: Helingsprocessen ved knoglefrakturer A. er uafhængig af vitamin-d B. afsluttes med dannelse af woven bone (=non-lamellær knogle) C. er tilendebragt efter ca. 3 måneder hos voksne D. fremmes ved indtagelse af binyrebarkhormon E. involverer dannelse af granulationsvæv, evt. med små øer af bruskvæv T1: 2. udgave I: Den nødvendige patogenetiske mekanisme for dannelsen af et ekssudat er A. et øget hydrostatisk tryk B. et nedsat kolloidosmotisk tryk C. en hæmmet lymfedrænage D. en øget karpermeabilitet E. ingen af ovennævnte T1: 2. udgave I: Ved et septisk infarkt vil det infarcerede område fremtræde som A. en kollikvations-/liquefaktionsnekrose B. en fedtnekrose C. en absces D. en hæmoragisk nekrose E. et tørt gangræn

10 Multiple choice opgave Type 2 T2: 2. udgave I: Ved cellulær adaptation kan indgå følgende forandring(-er): 1. Hypertrofi 2. Atrofi 3. Hyperplasi 4. Metaplasi T2: 2. udgave; I: 163 og Følgende udtryk er rigtig(-t/-e) vedrørende dysplasi: 1. Ændring fra en epitelcelletype til en anden 2. Epitelforandring med øget celleproliferation 3. Udvikler sig altid til cancer 4. Er eksempelvis atypiske urothelforandinger i fraførende urinveje T2: 2. udgave I: Ved AIDS (=Acquired Immunodeficiency Syndrome) ses 1. forekomst af opportunistiske infektioner 2. lymfocytose 3. HIV antistoffer 4. øget antal CD4-positive T-lymfocytter (= helper celler) T2: 2. udgave I: Ved pato-anatomisk identifikation af mulig mikroorganisme, som årsag til en granulomatøs inflammation, kan følgende farvemetode(-r) være en hjælp: 1. Ziehl-Neelsen farvning 2. Grocott-Gomori-sølvfarvning 3. PAS-farvning 4. Lipidfarvning T2: 2. udgave I: Røde (= hæmoragiske) infarkter ses 1. ved akut, dødbringende lungeemboli, som totalt tilstopper truncus pulmonalis 2. i nyrer 3. især hos patienter med diabetes mellitus 4. ved torsio testis (testistorsion) T2: 1. udgave II: Paralytisk ileus ses typisk i forbindelse med 1. peritonitis 2. tarmtumorer

11 3. iskæmisk tarmsygdom 4. hernie (= brok) T2: 1. udgave II: Koronar aterosklerose 1. er sædvanligvis forbundet med øget plasmakoncentration af HDL 2. kan være en arveligt betinget sygdom 3. er synonym med kalcificeret mediasklerose (Mönckeberg) 4. er ofte associeret til øget plasmakoncentration af LDL T2: 1. udgave II: Hvilke(-t) af følgende udsagn om cerebrale vaskulære forandringer er sande? 1. Primære intracerebrale blødninger ses oftest i forbindelse med hypertension 2. Sekundære intracerebrale blødninger ses bla. ved cerebral vasculitis 3. Subaraknoidal blødning kan hidrøre fra cerebral arteriovenøs malformation 4. Der kan ses blødning i pons cerebri sekundært til forhøjet intrakranielt tryk T2: 1. udgave II: Hudsygdommen psoriasis 1. er klinisk oftest lokaliseret til albuer, knæ, nates og hårbund 2. giver ikke negleforandringer 3. kan manifestere sig som en artritis 4. er i aktivt, plakøst stadium mikroskopisk karakteriseret ved lymfocytinfiltration T2: 1. udgave II: Akut myeloid leukæmi 1. er en klonal stamcellesygdom med 20% blastære celler i knoglemarven 2. kan ses sekundært efter kemoterapi 3. kan optræde aleukæmisk med isoleret knoglemarvsinfiltration 4. med forekomst af Auer-stave har en dårlig prognose

12 Multiple choice opgave Type 3 T3: 2. udgave; I: Menigokoksepsis A. Serøs inflammation 22. Flegmone B. Pseudomembranøs inflammation 23. Empyem C. Fibrinøs inflammation 24. Allergisk rhinitis D. Purulent (suppurativ) inflammation 25. Pleuritis ved lobær pneumoni E. Hæmoragisk inflammation Kortsvarsopgaver Opgave 26: Case story (I alt 20 point) En 65-årig mand er blevet behandlet antibiotisk for cystitis et par gange, og hans praktiserende læge henviser ham nu til ambulatoriet på Urinvejskirurgisk Afdeling under diagnosen: forstørret prostata. 26a) Nævn den mest sandsynlige, korrekte pato-anatomiske henvisningsdiagnose, såfremt cystiten var udløst af forstørret prostata. (1 point) Henvisningsdiagnose: Hyperplasia prostatae I Ambulatoriet udføres rektaleksploration, og lægen føler en noget knudret, asymmetrisk og hård prostata, som er uøm. Baseret på dette fund, mistænker lægen prostatacancer. Nævn en ikke-neoplastisk differentialdiagnose, som vil kunne give de samme fund ved rektaleksploration. (1 point) 26b) Differentialdiagnose: Non-specifik granulomatøs prostatitis Lægen beslutter nu at tage en blodprøve, og bestiller en pato-anatomisk undersøgelse. Hvilke prøver ordinerer lægen? (2 point) 26c) Blodprøve: Prostataspecifikt antigen (PSA) Prøve mhp. pato-anatomisk undersøgelse: Finnåls- og/eller grovnålsbiopsi Blodprøven viser en meget lav værdi, som ikke umiddelbart synes forenelig med den kliniske mistanke om prostatacancer.

13 26d) Hvilke overvejelser vil du gøre vedrørende blodprøveresultatet, baseret på din kliniske mistanke om prostatakræft? (2 point) Der er formentlig tale om en falsk negativ undersøgelse (prøvefejl/- forbytning), men da der er klinisk mistanke om prostatakræft bør prøveresultatet ikke tillægges afgørende betydning (Alternativ: non-sekretorisk karcinom) Ved den pato-anatomiske undersøgelse verificeres, at patienten har prostatacancer. Denne neoplastiske lidelse kan præsentere sig klinisk på 4 forskellige måder, som nævnt nedenfor. Definér kortfattet hver enkelt præsentationsmåde. (4 point) 26e) Klinisk karcinom: Symptomgivende tilfælde, hvor diagnosen stilles klinisk og bekræftes histologisk Tilfældigt opdaget (subklinisk) karcinom: Påvisning af karcinom i væv fjernet fra prostata på mistanke om hyperplasi Okkult karcinom: Metastatisk sygdom opdages før primærtumor i prostata erkendes Latent karcinom: Prostatacancer opdages ved obduktion af en patient, der ikke klinisk havde tegn på prostatacancer Baseret på den pato-anatomiske vævsprøve foretages malignitetsgradering af det påviste adenokarcinom i prostata. 26f) Nævn ved navn ét af de 2 hyppigst anvendte systemer til malignitetsgradering af adenokarcinom i prostata. (1 point) Navn på system til malignitetsgradering: Gleason eller WHO s graderingssystem Man tilbyder patienten behandling af hans prostatacancer. Der skal dog gennemføres endnu nogle vigtige undersøgelser forud for operationen, idet valget af operation og patientens prognose vil være vejledt af resultatet af disse

14 undersøgelser. Resultatet af de ekstra undersøgelser skal bestå i fastlæggelse af kræftsygdommens udbredelse. 26g) Kræftsygdommens udbredelse kaldes også: Sygdommens stadium (1 point) Nævn ved navn det system, som i Europa anvendes til beskrivelse af prostatakræfts udbredelse, og beskriv kort de enkelte kvaliteter, som indgår i denne beskrivelse. (4 point) 26h) Navn på system anvendt i Europa: TNM-systemet Kvaliteter, som indgår i dette system: I stadieinddelingssystemet indgår T=tumorstørrelse, N=antallet af regionale lymfeknudemetastaser, og M=forekomsten af fjernmetastaser I ventetiden indtil operationen har patienten det relativt dårligt. Han har gentagne gange feber og symptomer på cystitis. I forbindelse med en periode med cystitis opstår voldsom hævelse af skrotum, specielt i højre side, og objektivt findes skrotum hævet, med rødme og ekstrem ømhed. 26i) Hvilken komplikation er sandsynligvis opstået? Akut epididymitis (1 point) Få dage efter bliver patienten meget dårlig, med tårnhøj feber, og han virker lettere cerebralt omtåget. Et makroskopisk billede, identisk med den komplikation, som patienten nu har pådraget sig, vises på næste side.

15 26j) Hvilken komplikation er der nu tale om? Akut pyelonefritis (1 point) Patienten retter sig imidlertid på bredspektret antibiotisk kur, og han opereres efterfølgende. Der går nu tre år, hvorefter patienten i forbindelse med et fald pådrager sig en collum femoris fraktur. Røntgen viser tegn på patologisk fraktur, og der udtages en biopsi fra frakturen, som sendes til pato-anatomisk undersøgelse. Morfologisk påvises et metastatisk, lavt differentieret karcinomvæv, hvor det er vanskelig at udtale sig om primærtumors lokalisation. 26k) Hvilken pato-anatomisk undersøgelse vil du ordinere, som konklusivt kan hjælpe dig med at afgøre, om kræftvævet fra lårbensfrakturen repræsenterer en metastase fra patientens prostatacancer? (1 point) Undersøgelse: Immunhistokemisk/-logisk påvisning af PSA Patienten sløjer meget af i løbet af det følgende års tid, hvor der konstateres udbredt metastaserende kræftsygdom. Kort før sin død får patienten flere, gentagne episoder med slagtilfælde, som ved CT-scanninger verificeres som gentagne embolier, medførende multiple småinfarkter i hjernen. Angiv en mulig årsag til disse terminalt optrædende embolier. 26l) Årsag til embolier (1 point): Endokarditis marantica (=non-bakteriel, trombotisk endokarditis) / Endokarditis (Alternativ: Cancer associeret trombose) (Alternativ: Tumoremboli fra lungemetastaser) Opgave 27: Emnecentreret essay Emne: Lunge- og pleurapatologi. (I alt 38 point) 27a) Hvilke 3 patogenetiske årsagsmekanismer beskrives som tilgrundliggende for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)? (3 point) 1. Bronkial hypersekretion / kronisk bronchitis 2. Kronisk obstruktiv bronkiolitis 3. Emfysem 27b) Definér emfysem (5 point) Ved emfysem forstås en diffus lungesygdom, der er karakteriseret ved permanent forøgelse af lungernes luftrum perifert for den terminale bronchiole, ledsaget af destruktion af alveolevægge og uden væsentlig fibrose

16 En patient med langvarigt emfysem dør som følge af manifest respirationsinsufficiens, idet der ultimativt tilstøder en pneumoni. Makroskopisk fremtræder hans hjerte ved obduktionen med følgende karakteristika: Hjertet er dilateret, specielt svarende til højre ventrikel, som også udviser vægfortykkelse. 27c) Hvad er diagnosen, og hvad er den tilgrundliggende patogenetiske mekanisme for udviklingen af denne tilstand hos den pågældende patient? (2 point) Diagnose: Cor pulmonale Tilgrundliggende patogenese: Pulmonal hypertension som følge af destruktion af de alveolære kapillærer ved emfysem 27d) Bakteriel pneumoni inddeles på basis af pato-anatomiske og radiologiske samt mikrobiologiske manifestationer i henholdsvis lobær pneumoni og bronchopneumoni, og disse to typer pneumoni ønskes kort defineret. (6 point) Pato-anatomisk definition på lobær pneumoni: Infektion i én eller flere lungelobi, som har et ensartet makro- og mikroskopisk udseende, og skyldes oftest infektion med streptococcus pneumoniae (Alternativer: Diffus konsolidering / pleuritis / yngre raske mennesker) Pato-anatomisk definition på bronchopneumoni: En lobulær pneumoni, med spredning af infektionen fra bronkierne ud i det tilgrænsende lungeparenkym. Den er multifokal, og involverer oftest underlapperne, og skyldes enten Hæmophilus influenzae, Staphylocccus aureus, Klebsiella pneumoniae eller Legionella pneumophilia (Alternativer: Flere lobi / bilateral / strep. Pneumoniae) 27e) Helingsforløbene (resolutionsfasen) ved henholdsvis lobær pneumoni og bronchopneumoni er forskellige. Beskriv kort forskellene i det hyppigst forekommende, spontane helingsforløb ved disse 2 pneumoniformer (2 point) Lobær pneumoni heler som regel uden sequelae/fibrose medens bronchopneumoni typisk heler med fibrose med dannelse af arvæv, medførende emfysem 27f) Nævn 4 patogenetisk forskellige årsager til lungeabsces. (4 point) 1. Stenoser i bronchiesystemet (Alternativ: lungecancer) 2. Aspiration

17 3. Bronchopneunomi (Alternativ: Lobær pneumoni / Bronchiectasi) 4. Septisk lungeinfarkt 27g) En sædvanligvis non-patogen, encellet mikroorganisme er årsagen til hyppige og dødelige pneumonier hos AIDS-patienter. Hvilken? (1 point) Navnet på mikroorganismen: Pneumocystis carinii 27h) Sygdommen sarkoidose involverer hyppigst de mediastinale lymfeknuder og lungerne, hvor sygdommen ofte debuterer. Beskriv kort den mikroskopiske morfologi ved sarkoidose og den cellulære komposition af den pato-anatomiske læsion (3 point) Mikroskopisk morfologi: Der ses forekomst af epitheloidcellegranulomer uden central nekrose. Granulomerne opbygges af flerkernede kæmpeceller og epitheloidceller/epitheloide histiocytter med omgivende lymfocytter 27i) Nævn 5 forskellige epitheliale, maligne lungetumorer. (5 point) 1. Planocellulært karcinom 2. Adenokarcinom 3. Bronchioloalveolært karcinom 4. Storcellet karcinom 5. Småcellet karcinom / Karcinoid tumor / Neuroendokrint karcinom 27j) Nævn 4 hyppige symptomer på lungecancer. (4 point) 1. Pneumoni (evt. recidiverende) 2. Hoste 3. Hæmoptyse 4. Træthed/Vægttab Ekssudativ pleuritis er karakteriseret ved inflammation i lungehinderne ledsaget af øget væskeophobning i pleurahulen. Ekssudatet er serøst eller serosangvinøst afhængig af årsagen til ekssudationen.

18 27k) Nævn 3 ikke-infektiøse og ikke-maligne årsager til ekssudativ pleuritis. (3 point) 1. Lungeinfarkt 2. Meigs syndrom (ovariefibrom, ascites, pleuraekssudat) 3. Systemsygdomme (fx LED og rheumatoid arthitis) (Alternativer: Uræmi / stråling / hæmoragisk diatese / leverinsufficiens) Opgave 28: Emnecentreret med case story element (I alt 27 point) En 64-årig mand har i løbet af de seneste 3 måneder følt sig tiltagende træt. Han bliver meget let forpustet, og har haft anfald af brystsmerter i forbindelse med selv mindre anstrengelser. Hans praktiserende læge har via en telefonordination udstyret ham med nitroglycerin tabletter, idet det kliniske billede jo meget ligner angina pectoris. 28a) Definér angina pectoris, herunder den tilgrundliggende patogenetiske årsag. (2 point) Angina pectoris er anfaldsvis smerter/trykken i brystet som følge af kortvarig myokardieiskæmi uden infarcering 28b) Der beskrives 2 hovedtyper af angina pectoris. Nævn disse 2 angina pectoris typer, og beskriv ganske kort deres pato-anatomiske grundlag (altså de morfologiske forandringer som ligger til grund for udviklingen af den kliniske tilstand). (4 point) Type 1: Stabil angina pectoris (anstrengelsesudløst angina pectoris) Pato-anatomisk grundlag for Type 1: Den symptomgivende koronarstenose har som regel intakt overflade uden ruptur eller trombose Type 2: Ustabil angina pectoris (hvile-,postinfarkt-,nyopstået/akut forværret type 1) Pato-anatomisk grundlag for Type 2: Koronar plaqueruptur med plaqueblødning og/eller luminal trombose (Alternativer:Vasospastisk angina pectoris / skyldes vasospasme; Kardiologisk syndrom X / mikrovaskulær dysfunktion)

19 Patienten føler sig tiltagende dårlig tilpas, med konstante brystsmerter og indlægges under diagnosen akut myokardieinfarkt. Under transporten til hospitalet bliver patienten bevidstløs, og konstateres død ved ankomsten. De pårørende ønsker obduktion. Ved obduktionen konstateres tidligere myokardieinfarkt i hjertets bagvæg, samt nyere infarkt i venstre ventrikels laterale væg, jf. det makroskopiske billede på næste side. 28c) Angiv en omtrentlig alder af infarktet i venstre ventrikels laterale væg (markeret) og angiv kort argumenterne for denne aldersdatering. (3 point) Myokardieinfarktets alder: ca. 1-2 uger gammelt infarkt Argumenter for aldersdateringen: Der ses total nekrotisk henfald, med omgivende hæmoragisk randzone repræsenterende granulationsvæv

20 Patientens lever findes afbildet nedenfor. 28d) Angiv diagnosen på leverforandringen, og beskriv kort de mikroskopiske forandringer, som er ansvarlige for leverens ændrede udseende. Nævn endelig patogenesen til den tilstedeværende leverpatologi. (5 point) Diagnose på leverforandringen: Kronisk staselever / Muskatnødlever Mikroskopiske leverforandringer: Leverens centralvener er dilaterede, og trykforøgelsen medfører ligeledes stasebetinget dilatation af sinusoiderne. Der kan tillige være atrofi/nekrose af de centrilobulære hepatocytter (Alternativer: Centrilobulær blødning / periportal steatose / centrilobulær fibrose) Patogenese til leverforandringer: Backward failure / kronisk stase Denne patient havde som omtalt et relativt akut, letalt forløb, forudgået af en relativt kort sygehistorie. Hvis man ikke dør akut i forbindelse med myokardieinfarkt, gives en række forskellige komplikationer, som kan opstå i efterforløbet af den akutte infarcering. Disse kan inddeles i akutte (<10 dage postinfarkt) og kroniske (>10 dage postinfarkt). 28e) Nævn 5 komplikationer til myokardieinfarkt, som optræder indenfor de første 10 dage. (5 point)

21 1. Arrytmier / ventrikelflimmer 2. Persisterende retrosternale smerter (infarktprogression) 3. Kardial insufficiens / Kardiogent shock / Hjerteventrikel ruptur / Parietal trombose 4. Mitralinsufficiens (papilmuskel dysfunction eller ruptur) 5. Pericarditis / parietal trombose i hjertekamre 28f) Nævn 4 kroniske komplikationer til myokardieinfarkt. (4 point) 1. Aneurismedannelse / Hjertedilatation 2. Hjertekammer trombose / Ventrikelparietaltrombose / +/- Embolisering 3. Perikarditis / Dressler postmyokardieinfarkt syndrom 4. Kronisk hjerteinsufficiens 28g) Koronar ateromatose er den vigtigste årsag til myokardieinfarkt. Nævn 4 ætiologiske faktorer, udover alder og køn, som disponerer til udvikling af ateromatose. (4 point) 1. Hypertension 2. Rygning / lav socialstatus / livsstil præget af fysisk inaktivitet 3. Diabetes mellitus / adipositas / lav fødselsvægt 4. Øget LDL-cholesterol / reduceret HDL-cholesterol / hyperlipidæmi / fam. hyper-cholesterolæmi Opgave 29: Emnecentreret essay Emne: Tarmpatologi. (I alt 26 point) Esophagusvaricer forekommer hyppigt i Danmark, og kan ved blødning medføre døden. 29a) Hvad er den hyppigste årsag til esophagusvaricer i Danmark, og hvad er patogenesen til deres opståen? (3 point) Årsag: Levercirrhose (Alternativ: Alkoholisk hepatitis)

22 Patogenese: Porto-cava anastomoser opstået som følge af øget tryk i ét af systemerne Cancerudvikling i ventriklen opdeles i såkaldt early gastric cancer (tidlig ventrikelcancer) og avanceret gastric cancer (avanceret ventrikelcancer). 29b) Definér early gastric cancer. (2 point) Definition: Early gastric cancer er et karcinom, der er begrænset til lamina propria (intramukosalt karcinom) eller vokset ned i submucosa, men ikke dybere (submukosalt karcinom) Udvikling af malignt lymfom (B-celle lymfom såkaldt MALT-lymfom) kan eventuelt have en mikrobiel ætiologi, idet antibiotisk eradikation af mikroben kan føre til lymfomsvind. 29c) Hvilken mikroorganisme antages at have ætiologisk betydning for udvikling af malignt lymfom i ventriklen? (1 point) Mikroorganisme: Helicobacter pylori Cøliaki (=non-tropisk sprue) er en malabsorptionstilstand, hvor slimhinden i den øvre del af tyndtarmen fremtræder abnorm. Du vil nu tage en tyndtarmsbiopsi fra en patient mistænkt for Cøliaki. 29d) Hvilke 2 mikroskopiske forandringer i tyndtarmsslimhinden vil du forvente patologen kan konstatere, og hvordan vil du klinisk verificere, at diagnosen cøliaki er korrekt? (4 point) Mikroskopisk forandring 1: Hypertrofi af slimhindens krypter Mikroskopisk forandring 2: villusatrofi) Villus atrofi (dvs. krypthypertrofisk (Alternativer: Øget antal lymfocytter i lam. propria og slimhindeepithel) Klinisk verifikation af diagnose: Slimhinden normaliseres ved glutenfri diæt, men bliver atter abnorm ved indtagelse af gluten. Der skal således gives diæt fulgt af biopsi, herefter provokation med gluten, efterfulgt af biopsi (Alternativ: Serologi positiv IgA anti-gliadin/-endomysium/- transglutaminase) Maligne svulster i appendix vermiformis er sjældne. 29e) Hvad hedder den hyppigste maligne svulst i appendix? (1 point)

23 Svulstens navn: Karcinoid tumor Nedenfor vises et makroskopisk billede af et totalt colectomi præparat, som er fjernet fra en 32-årig mand. 29f) Hvad er diagnosen? - og hvilket andet tarmafsnit vil de undersøge hos denne patient og hvorfor? (3 point) Diagnose: Familiær adenomatøs polypose Tarmafsnit som også bør undersøges: Duodenum (evt. ventrikel) Begrundelse for undersøgelse af dette tarmafsnit: Mange patienter med FAP udvikler adenomer og evt. karcinom i duodenum (ventrikel med cystiske polypper) (Alternativer: Øget frekvens af cancer pancreatis og cancer ventriculi) Udover de præmaligne adenomer i colon og rektum findes også ikke-neoplastiske polypper i disse tarmafsnit. 29g) Nævn navnene på 3 typer af ikke-neoplastiske polypper i colo-rektal slimhinden. (3 point) 1. Hyperplastisk polyp

24 2. Inflammatorisk polyp 3. Juvenil polyp (hamartom) Der eksisterer en række makro- og mikroskopiske, pato-anatomiske forskelle mellem morbus Crohn og colitis ulcerosa. I nedenstående skema angives nogle makro- og mikroskopiske kvaliteter. 29h) For hver af de angivne kvaliteter skal forskelle defineres via indsættelse af relevante stikord. Et eksempel på sådanne stikord er givet for kvaliteten slimhinderelief. (8 point) Makroskopisk Colitis ulcerosa Mb. Crohn Anatomisk lokalisation rektum og colon tyndtarm og colon, evt. hele GI-tractus, analfistler, ofte - rektum

25 Udbredning i ramt tarmafsnit kontinuerlig segmentær Udseende af slimhinderelief Diameteren af tarmlumen udbredte sår Normal (evt. dilateret) brostenslignende stenoseret Peritoneum normal adhærencer / fibrose Lymfeknuder normale forstørrede Mikroskopisk Colitis ulcerosa Mb. Crohn Dybde af inflammation i tarmvæggen mucosa (evt. submucosa) transmural Kirtel- og kryptarkitektur forstyrret mere normal Særligt karakteristisk mikroskopisk fund mange kryptabscesser granulomer hos 50% En patient får bortopereret colon sigmoideum, idet forudgående biopsier har vist adenocarcinom. Ved den pato-anatomiske undersøgelse konstateres, at adenocarcinomet vokser ned i, men ikke igennem, tunica muscularis, og der påvises en enkelt regional lymfeknudemetastase. 29i) Hvilket Dukes stadium er patientens coloncancer? (1 point) Stadium: Dukes stadium C Opgave 30: Case story (I alt 18 point)

26 En 59-årig, overvægtig kvinde indlægges på medicinsk afdeling på mistanke om diabetes mellitus. Kvinden har gennem flere år haft et kronisk skinnebenssår, og på det seneste er hendes venstre lilletå blevet blålig cyanotisk. Ellers har kvinden ingen specifikke organklager, men der konstateres forhøjet blodtryk. 30a) Hvilken type diabetes mellitus har kvinden sandsynligvis? (1 point) Diabetes type: Type II, NIDDM Du er nyansat turnusreservelæge på den medicinske afdeling, og overlægen anmoder dig om at kortlægge de pato-anatomiske organforandringer, som kan ses ved diabetes mellitus. 30b) Hvilke, mindst 2 forskellige, pato-anatomiske forandringer, forventer du værende til stede i patientens hjerte og større blodkar (makroangiopati)?(2 point) Forandring 1: Aterosklerose / Ateromatose / Coronar aterosklerose Forandring 2: Hjertehypertrofi / evt. gammelt infarkt (Alternativer: Iskæmisk hjertesygdom / Claudicatio intermittens) 30c) Hvilken pato-anatomisk forandring vil du forvente i patientens små blodkar (arterioler/mikroangiopati), og i hvilke to organer vil du især søge disse forandringer? (3 point) Forandring: Arterioler med fortykkede karvægge (hyalin arteriolosklerose) Organ 1: Nyrer Organ 2: Øjne / Retina 30d) Hvilke 3 kliniske, neuropatiske forandringer skal der undersøges for? (3 point) Neuropati forandring 1: Sensibilitetsforstyrrelser Neuropati forandring 2: Motoriske forstyrrelser Neuropati forandring 3: Autonom neuropati Undersøgelsesprogrammet går nu i gang, og man konstaterer ret hurtigt, at patienten har nedsat nyrefunktion, og det besluttes at foretage nyrebiopsi.

27 30e) Hvilken mikroskopisk nyreforandring er den mest specifikke for diabetes mellitus? (1 point) Mikroskopisk nyreforandring: Nodulær glomerulosklerose (Kimmelstiel- Wilson) Patienten fik tre år før nuværende indlæggelse fjernet de sidste tænder og fik fuldprotese, idet hun på daværende tidspunkt led af udtalt parodontose og recidiverende tandbylder. Ved din undersøgelse af hendes mundhule konstaterer du hvidlige belægninger på tungen og i ganen. 30f) Hvorledes kan patientens gentagne tandinfektioner og hvidlige belægning i mundhulen forklares, og hvad vil du mistænke de hvidlige belægninger repræsenterer? (2 point) Forklaring på recidiverende infektioner: Patienter med diabetes mellitus har nedsat immunforsvar, og lider typisk af recidiverende infektioner De hvidlige slimhindebelægniner skyldes: Candida infektion Desværre udvikler patienten under indlæggelsen sepsis, og man har mistanke om, at patientens skinnebenssår repræsenterer indgangsporten for denne systemiske infektion. Bloddyrkning viser sepsis med Staphylococcus aureus. Man indleder en meget bredspektret antibiotisk behandling, men først efter ca. 3 uger retter patienten sig. Man udskriver patienten, men forinden giver du, som udskrivende reservelæge, patienten diverse råd og vejledninger. Du betoner specielt to råd/vejledninger, udover dine ordinationer af medicin. 30g) Hvilke to almene råd/vejledninger giver du patienten ved udskrivelsen? (2 point) Råd/vejledning 1: Tab i vægt / dyrke motion / sårrensning m. fl. Råd/vejledning 2: Diætistisk vejledning m. fl. To uger efter patientens udskrivelse oplever hun gentagne, med dages mellemrum, feberanfald, med pludselig stigende temperatur, og herefter temperaturfald efter en dag eller to. Hun har tillige fået hævede hånd- og fingerled, ligesom der er tilkommet purpura på underben og små, subunguale blødninger samt hæmaturi. Hendes datter finder hende død i hjemmet. Ved obduktionen konstateres pato-anatomiske forandringer i hjertets klapper og i hjernen.

28 30h) Hvilken kardial følgesygdom har patienten pådraget sig, og hvad er den sandsynlige dødsårsag? (4 point) Sygdom: Infektiøs endokarditis Dødsårsag: Hjerneemboli / mycotisk aneurisme med blødning/ hjerneabsces (Alternativer: Hjertearrytmi / Hjerteinsufficiens / Lungeabsces / Sepsis) Opgave 31: Case story (I alt 17 point) Denne case story er ganske tragisk, og skal minde dig om, at det altid er muligt, at en patient kan fejle mere end én sygdom. Sygehistorien tager sit udgangspunkt i 1999, hvor en på daværende tidspunkt 26-årig kvinde af Falck indbringes bevidstløs på skadestuen. Medfølgende pårørende oplyser, at kvinden faldt bevidstløs om i forbindelse med et fysisk meget anstrengende havearbejde. 31a) Baseret på sygehistorien må man mistænke en form for intra-kraniel blødning, men hvilken type, og hvad er den pato-anatomiske ætiologi til forekomst af denne form for intra-kraniel blødning? (2 point) Type af hjerneblødning: Subarachnoidalblødning Pato-anatomisk ætiologi: Blødning fra sacculat aneurisme Generelt beskrives både primære intra-kranielle blødninger og blødninger sekundære til traumatisk hjerneskade, som alle giver anledning til dannelse af intra-kranielt hæmatom. 31b) Angiv navnene på 3, traumatisk inducerede former for intra-kranielle hæmatomer, og for hvert af disse den tidsmæssige udvikling af symptomer. (6 point) Intra-kraniel hæmatomtype 1: Epiduralt hæmatom Tidsmæssig udvikling af symptomer, type 1: Ofte et frit interval efter traume, og herefter udvikling af symptomer indenfor timer Intra-kraniel hæmatomtype 2: Subduralt hæmatom Tidsmæssig udvikling af symptomer, type 2: Symptomer optræder akut eller først efter uger til måneder (med demenspræg)

29 Intra-kraniel hæmatomtype 3: Intracerebralt hæmatom Tidsmæssig udvikling af symptomer, type 3: Symptomerne opstår akut i forbindelse med det udløsende cerebrale traume Den unge kvinde modtager hurtigt neurokirurgisk behandling, og efter nogle måneder føler hun sig nærmest i sin habitualtilstand. I år 2002 bliver hun gift, og kort tid efter gravid. Ved ultralydsscanning påvises i 15. gestationsuge, at uterus er større end forventet, og der ses intet foster, men i stedet har man indtryk af, at uterus er udfyldt med blærer. Man finder forhøjet HCG (human choron gonadotropin), men normalt HPL (human placentalaktogen). Kvinden bliver henvist til gynækologisk afdeling, og der foretages abrasio. Nedenstående billede viser det fra uterinkaviteten udhentede vævsmateriale. 31c) Hvad er diagnosen? (1 point) Diagnose: Mola hydatidosa Man beskriver 2 typer af denne læsion, dels begrundet på morfologi, dels baseret på genetiske forskelle. 31d) Angiv navnene på de to former af denne pato-anatomiske læsion, samt angiv forskellene i genetiske konstitution for begge læsioner. (4 point) Type 1: Komplet mola hydatidosa Type 2: Inkomplet mola hydatidosa Genetisk konstitution for type 1: Diploid, oftest 46XX, evt 46XY Genetisk konstitution for type 2: Triploid, oftest 69XXY Ved den ovennævnte ultralydsscanning påvistes også et cystisk omdannet høje ovarium. Der er ikke mistanke om malignitet, - og faktisk fortæller overlægen

30 kvinden, at der ikke er noget at være bekymret for, idet den cystiske ovarieforstørrelse kan forklares ud fra hendes nuværende hormonstatus. 31e) Overlægen har ret, men hvorfor har han det? (1 point) Ved længerevarende forhøjelse af HCG ses ofte forekomst af funktionelleovariecyster, hvorfor disse cyster typisk ses i forbindelse med mola Ved udskrivelsen fra gynækologisk afdeling anmodes kvinden om, at møde til ambulante kontroller med henblik på kontrol og blodprøvetagning (bestemmelse af HCG). 31f) Hvorfor anmoder overlægen om dette? (1 point) HCG-bestemmelse vil være en markør for eventuel rest-mola eller udvikling af choriocarcinom Der går nu omkring 3 år. Kvinden har i disse opholdt sig i Afrika og arbejdet som etnograf. De primitive forhold hun og hendes mand har levet under har ikke levnet mulighed for at få kontrolleret ovennævnte blodprøver. Ved hjemkomsten til Danmark udvikler patienten et tilfælde med voldsomt krampeanfald, hvorefter en vagtlæge indlægger hende under diagnosen epilepsi obs. pro. Kvinden bliver akut CT-scannet, og neuroradiologen angiver, korrekt, at den nuværende tilstand ikke har noget at gøre med hendes tidligere intra-kranielle blødning, om end der ses tegn på blødning i hjernen. CT-scanningen viser forekomst af multiple, velafgrænsede patologiske processer, lokaliseret på overgangen mellem cerebrums grå og hvide substans, med blødning i omfanget 31g) Med henvisning til kvindens tidligere, mislykkede graviditet anfører neuroradiologen den formentlig mest sandsynlige, men sjældne diagnose. Hvilken? (1 point) Diagnose: Metastaserende choriocarcinom 31h) Hvilken undersøgelse ville du foretage for at bekræfte neuroradiologens diagnostiske forslag, før du henviste patienten til onkologisk afdeling mhp. videre behandling. (1 point) Undersøgelse: Blodprøve mhp. bestemmelse af HCG-niveau Samlet score: 171 point

31

OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006

OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10. EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011 Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013 Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 17.06.2013 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Studieplan Sygdomsdomslære

Studieplan Sygdomsdomslære Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001

Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001 Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer, og OBS!

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016 REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 21. januar 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Naturlig død - Børn og Voksne

Naturlig død - Børn og Voksne Naturlig død - Børn og Voksne Lise Frost, Læge Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet 1 Naturlig død - Børn og Voksne Litteratur Retsmedicin nordisk lærebog 2. udgave Lærebøger i medicin og kirurgi

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (2016) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en

Læs mere

Information om pakkeforløb for prostatakræft

Information om pakkeforløb for prostatakræft Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Alle patoanatomiske koder (SNOMED-koder) overføres fra alle danske patologiafdelinger til den landsdækkende patologidatabase

Læs mere

Re-eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 23. januar 2017

Re-eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 23. januar 2017 Re-eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 23. januar 2017 Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi juni 2004 januar 2005

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi juni 2004 januar 2005 Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi juni 2004 januar 2005 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017 Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion.

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion. CASE 1 Side 1 af 8 En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion. SYGEHISTORIE Patienten har været symptomfri indtil for et år siden. Her måtte

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016

Eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016 Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 19. december 2016 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006 Eksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere