Medier af tredje grad
|
|
- Cecilie Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medier af tredje grad A f Klaus Bruhn Jensen Der var engang. Der var engang - i en kort periode i det 20. århundrede - noget, m an kaldte for massemedier. På grund af alle de maskiner og penge, der omgav dem, fremstod massemedierne for de fleste som noget ganske andet end romaner og malerier. Nok benyttede også de sidstnævnte kulturform er sig af medier som bogen og institutioner som museerne. Og nok formidlede de på samme måde som radio og tv oplevelser af det fraværende og det fremmede. Men massemedierne var noget andet. Der var også engang - i en endnu kortere periode i slutningen af det 20. århundrede - nogle, man kaldte for medieforskere. Denne betegnelse tog de på sig, skønt de i årevis blev betegnet som såkaldte medieforskere af journalisterne, som de forskede kritisk i. Medieforskerne vidste godt, at de kun blev tålt som massemedieforskere, uvelkomne budbringere og løsarbejdere på kulturens losseplads. Trods alt lykkedes det for medieforskerne at få indført den dagsorden i offentlig debat, at tv-program m er indeholder lige så umistelige kulturværdier som teaterstykker eller skulpturer. Et af deres kneb var at påpege, at gammelkulturen følte sig truet af den ny, anden kultur: K ulturpaverne ville ikke indrøm m e, at de selv forgreb sig på mediekulturen, eller i det mindste var tiltrukket af de forbudte fristelser. Siden Freuds Drømmetydning m e get passende udkom i år 1900 havde dette været en af århundredets anerkendte sandheder. Ved indgangen til det 21. århundrede havde medieforskerne sejret - ad helvede til. Selvom nogle få opdagelsesrejsende fra både gammelkultur og nykultur stadig kom på besøg hos hinanden, var kulturens territorier i hovedsagen fordelt. Kunstnere og mediearbejdere mødtes mest i embeds medfør for at interviewe hinanden, henvendt til deres fælles publikum. Kunstforskere og medieforskere talte også af og til sammen, når de alligevel mødtes i åndens og magtens korridorer, men de tænkte sjældent sammen. Medier af første grad. Medieforskningen har - måske mere end noget andet kulturfag i det 20. århundrede - udviklet sig i et kulturpolitisk og forskningspolitisk spændingsfelt. Tilbage står mindst ét centralt spørgsmål, som har mere end akademisk interesse: Hvad er et medie? Det mest almindelige svar - at et medie er en kanal til kom m unikation - understreger begrebsforvirringen. Er der en kanal på spil i samtalen mellem mennesker?
2 M edier a f tredje grad Er telefonen et medie? Er litteraturen? Hvilken status har talen i radiomediet - er den, hvad Walter Ong kaldte for en sekundær oralitet (Ong, 1982), eller er den noget for sig? Hvordan skal man i det hele taget trække grænsen mellem medier, genrer og tekster? Og hvor går grænsen mellem m edier og mennesker? Den første type af medier er de socialt formede, biologiske ressourcer, som gør det muligt for mennesker at udtrykke sig og at kommunikere med andre som led i et fællesskab, stort eller lille. Det noget overvægtige udtryk, socialt formede, biologiske ressourcer, er nødvendigt for at sammenfatte den foreløbige pointe, at m e diebegrebet peger tilbage til klassiske spørgsmål om arv og miljø, natur og kultur, og muligvis fremad m od en klarere forståelse af forholdet mellem forskellige kulturformer. De karakteristiske træk ved medier af første grad er, at de har den menneskelige krop som en nødvendig (men ikke altid tilstrækkelig) betingelse, og at de udfolder sig lokalt i tid og rum, ansigt til ansigt. Det prototypiske eksempel er det talte sprog. Hertil kommer sang og andre musikalske udtryk, dans, drama, maleri og andre bildende kunster. 1 mange tilfælde er medier af første grad afhængige a f simple, mekaniske teknikker såsom musikinstrum enter eller billedkunstnerens redskaber for at kunne formulere det kulturelle udtryk. En yderligere pointe er, at disse mediers lokale karakter ikke gør dem mindre virkningsfulde, nærmest tvæ rtimod. De utallige kommunikationer, som næsten ethvert menneske indgår i hver dag, er med til at vedligeholde og genskabe samfund og kulturer, i mindst lige så høj grad som aviser, tv-talkshows eller offentlige skrivelser. Forholdet mellem biologi og kultur, og mellem evolution og historie, er blevet sat på forskningens dagsorden igen af en række kognitive medieteorier (se f.eks. Messaris, 1994; også Grodal i dette num mer), som har mindet om, at kom m unikationens stabile biologiske grundlag i en periode formentlig blev underbetonet, sammenlignet med dens mulige historiske og kulturelle variation. Men biologi såvel som teknologi kan kun forklare visse betingelser for den sociale udformning af medier og kom m unikation. En måde at forstå forholdet mellem biologi og kultur på finder m an i Stuart Halls begreb om determ ination i første instans (Hall, 1983). I modsætning til en udbredt opfattelse inden for især kritisk samfundsteori, nemlig at de økonomiske vilkår determ i nerer eller bestemmer det sociale liv i sidste instans, til syvende og sidst, er det Halls tanke, at de økonomiske og andre materielle og institutionelle forhold etablerer ganske faste rammer for menneskers handlemuligheder, men også et betydeligt råderum. Hertil kommer, at menneskers utallige handlinger (og kommunikationer) løbende både omskaber og genskaber selve rammerne. På samme måde kan man opfatte biologi og teknologi som rammer, der nok fastlægger menneskers muligheder for at udtrykke sig, men som samtidig udgør nødvendige ressourcer, der muliggør og frem m er de kulturelle udtryk, alt sammen i første instans. Man kunne sige, at biologi og teknologi tilsammen determinerer, hvad der ikke er muligt på et givet historisk tidspunkt, samtidig med at de skaber et betydeligt felt af muligheder. Trykpressen medførte nogle muligheder, der endnu ikke fandtes i middelalderens m anuskriptkultur. Beskrivelsen af sprog, diverse kunstneriske udtryk og artefakter som medier af første grad rejser endnu en problemstilling, der peger både bagud og fremad i
3 a f Klaus Bruhn Jensen teoriernes historie. H vor går grænsen mellem medier og de artefakter, specielt fødemidler, redskaber og andre menneskelige frembringelser, som forskellige kulturer tillægger en særlig, symbolsk betydning? Et svar kan findes i antropologen Claude Lévi-Strauss begreb om objekter-til-attænke-med. Specielt dyr, der kan spises, men også andre objekter bliver i en given kultur midler til at klassificere og dermed mestre virkeligheden. Med Lévi-Strauss (1962/1991: 89) form ulering er det ikke så meget det, at de er gode at spise, men at de er gode at tænke (m ed). I en anden kultur kan de samme objekter betyde noget helt andet, eller slet ikke være gode at tænke med. Sammenlignet med sådanne objekter-til-at-tænke-med er medier af første grad altid allerede - i kraft af deres materielle og strukturelle træk - bærere af betydning og dermed kulturelle ressourcer i lighed med massemedier. Det gælder, selvom medierne selv som et næste skridt kan blive gjort til objekter-til-at-tænkemed, f.eks. når et maleri bliver et skattet nationalt symbol, eller når bestemte filmgenrers popularitet skaber udbredt bekymring for kulturens snarlige forfald. Lévi-Strauss grundtanke er videreført af Roland Barthes i hans analyser af, hvorledes mad, tøj og andre hverdagsting bliver brugt og fortolket som meddelelser om, hvad der har social værdi og kulturel betydning (Barthes, 1967/1985). Men igen gør dét ikke disse artefakter til medier, der i sig selv og på tværs af kulturer og historiske perioder fungerer som bærere af betydning. Det er i denne forstand, at tale, tegninger og sang er medier, og det er disse medier af første grad, som på afgørende vis er blevet suppleret og modificeret i den tekniske reproduktions tidsalder. Medier af anden grad. Under Walter Benjamins karakteristik af denne tidsalder lå en udbredt nostalgisk bekymring for ta bet af de autentiske oplevelser, man kan få i samværet med stor og original kunst (Benjamin, 1936/1973). I en reproduktion mister kunstværket sin aura. Selv var Benjamin tydeligt ambivalent med hensyn til de progressive og regressive sider af den tekniske reproduktion. På den ene side understregede han teknologiens destruktive kraft, der er ansvarlig for fraværet og tomheden i reproduktionen: det som det skorter på i den tekniske reproduktions æra, er kunstværkets aura [...] I og med at den mangfoldiggør reproduktionen, erstatter [reproduktionsteknikken] engangs- forekomsten af det reproducerede med dens forekomst i massevis (p. 63). På den anden side anerkendte Benjamin teknologiens frigørende potentiale og civiliserende indflydelse: muligheden for teknisk at reproducere kunstværket indebærer at dette for første gang i verdenshistorien frigøres fra sin tilværelse som snylter på ritualet (p. 66). I modsætning til kunstens traditionelle, mere eller mindre religiøse anvendelser har fremvæksten af teknologier til kulturel reproduktion været med til at fremme en m oderne og mere reflekterende tilgang til kunst, foruden de konkrete anvendelser af kunsten i politikkens tjeneste. Som et eksempel herpå anførte Benjamin, at maleriet ikke er i stand til at være genstand for simultan kollektiv konsum ering, sådan som arkitekturen altid har kunnet være det og på et tidspunkt epos et, og i vore dage også filmen kan det (p. 78). Da Benjamin skrev sin tekst i mellemkrigstiden, var de to centrale eksempler på muligheden for politisering eller i det mindste bevidstgørelse gennem medieteknologi filmen og fotografiet. For at undgå et ordvalg, der antyder, at når auraen forsvinder, så sker der et kultu- 7
4 Medier a f tredje grad relt syndefald, kan man i stedet beskrive faserne i denne historiske udvikling med henvisning til deres intertekstualitet. Både inden for medieforskningen og på andre af det 20. århundredes tværfaglige forskningsfelter har dette begreb haft stor indflydelse i forsøget på at redegøre for, hvor det enkelte kulturudtryk, den enkelte tekst, henter sin betydning eller mening fra. Grundtanken er, at en teksts mening altid og nødvendigvis fastlægges i samspil med et stort antal andre tekster, såvel i fortiden som i samtiden. Og disse tekster inkluderer ikke blot selve teksten, såsom en premierefilm, men også reklamekampagnen for den og publikums samtaler om den. Faktisk kan man opfatte aura som en nærm est idealtypisk form for intertekstualitet. Den tradition, som er kilde til auraen, er altid formidlet af tekster i denne brede forstand. Ligesom intertekstualiteten er auraen det akkumulerede resultat af en lang og bred række kulturelle praksisser. For et samtidigt publikum fremstår auraen som en forventningshorisont, et sæt af forestillinger om, hvordan teksten kan og bør fortolkes, uanset om man står ansigt til ansigt med det originale kunstværk. Det er næppe holdbart at mene, at en reproduceret Leonardo eller Matisse ikke har nogen aura. Tværtimod bærer reproduktionen traditionen videre. Det er snarere sådan, at original og reproduktion, sammen med anmeldelser og museumsreklamer, indgår i en gensidig påvirkning, som på et givet historisk tidspunkt og sted m under ud i en bestemt oplevelse af, hvad det egentlig er, at traditionen overleverer. I dette perspektiv bliver tekniske reproduktioner af kunstværker til et eksempel på medier af anden grad. Reproduktioner 8 gentager originalen, men de genskaber den også i en ny form, som giver andre muligheder for kommunikation i et større rum og over længere tid. Informations- og kommunikationsteknologier, fra trykpressen til Internettet, har muliggjort udvikling og sam ordning af menneskelige aktiviteter og projekter i en skala og i en social, kollektiv form, der er uden historisk fortilfælde i de mundtlige kulturer, som er formidlet af medier af første grad. De ændrede muligheder er naturligvis ikke ubegrænsede, og de selvsamme teknologier kan gøre aktørerne opmærksomme på de praktiske grænser, der findes for frem adrettede fantasier. Benjamin var bevidst om, at idet filmen på den ene side gennem forstørrelser af inventaret, betoning af skjulte detaljer i vores sædvanlige rekvisitter, ved udforskning af banale miljøer under objektivets geniale ledelse øger vort indblik i de tvangsmekanismer som behersker vores tilværelse, forsikrer den os på den anden side om et uhørt og uanet spillerum! (p. 80). Men den generelle om form ning af samfundets tid og rum, som har været et afgørende træk ved m o derniteten, er i vidt omfang blevet mulig på grund af nye redskaber til kom m unikation (Thom pson, 1995). Uden medier af anden grad, ingen modernitet. Musikken - som desværre er forblevet et af de mest underudforskede emner på medieforskningens dagsorden - kan levere flere eksempler på samspillet mellem teknologiske betingelser, samfundsmæssige forhold og kulturelle processer. Uden an vendelsen af trykketeknologi til standardisering og mangfoldiggørelse af partiturer fra omkring år 1500 ville udviklingen af orkestermusikken og dens indlemmelse i storstilede politiske og religiøse ritualer have været utænkelig. I allernyeste tid har musikvideo-genrens udvikling været resultatet af et m øde mellem videoteknolo-
5 a f Klaus Bruhn Jensen gien og den kommercielle tv-industri, som har omdefineret betingelserne for form idlingen og markedsføringen af populæ r musik. I øvrigt bidrager rockmusikken med endnu en nuancering af forholdet mellem original og reproduktion: Her er det studieoptagelsen, der som regel bliver opfattet som udgangspunktet, og fremførelsen live bliver m ålt og vurderet i forhold til denne originale reproduktion (M iddleton, 1990: 69). Medier af tredje grad. Digitale eller computerbaserede medier udfører endnu en indlejring af kommunikationen, og bliver til medier af tredje grad. Computeren kan inkorporere alle de teknisk reproducerede medier, som allerede havde inkorporeret en række korporlige kom m unikationsformer. Resultatet indtil videre er, at com putermedier kan simulere ikke blot medier af anden grad, men også i et vist omfang medier af første grad: I forestillingen om kunstig intelligens ligger tanken om, at medier og mennesker kan erstatte hinanden. Under alle omstændigheder spiller de tre medieformer sam m en, når de bliver indlejret og genindlejret i hinanden. De nye com puterm edier trækker i deres kulturelle udtryk på en tusindårig tradition af genrer og stilarter; de gamle medier som avisen, m en også film og tv, henviser til og anvender formater fra de nye medier, fra grafik over ikoner til vinduer. Bolter og Grusin (1999) har sammenfattet denne dobbelte bevægelse i betegnelsen remediering med den pointe, at nye teknologiske muligheder giver anledning til en løbende omarbejdning af kulturform erne og ikke mindst af offentlighedens oplevelse af, hvilke af disse former der er de mest umiddelbare og gennemsigtige adgangsnøgler til virkeligheden. Det var en lignende pointe, Marshall McLuhan (1962, 1964) fremførte - trods sin hang til teknologisk determinisme og historisk abstraktion - da han påpegede, at mediehistorien udgør et kolossalt arkiv med kreative - og kommercielle - muligheder i nutiden. Naturligt nok er forskningen om com putermedier stadig i sin vorden. Der findes et voksende antal teorier og undersøgelser om computeren som et medie i det sociale og kulturelle felt (Andersen, Holmqvist, & Jensen, 1993; Mayer, under udgivelse). Men indtil videre må man hente indsigter i flere forskellige forskningstraditioner, der kun i begrænset om fang er opmærksomme på hinanden. Blandt de traditioner, som har direkte relevans for mediefeltet er human-computer interaction (HCI, om menneske-maskin samspillet); computer-supported cooperati- ve work (CSCW, om com puterstøttet samarbejde særlig i organisationer); dele af artificial intelligence (AI, teoretisk såvel som eksperimentel forskning i kunstig intelligens); foruden sider af systemdesign og software-udvikling. Ved siden af disse temmelig instrumentelle tilgange træffer m an en række mere spekulative kulturkritikker og historiske prognoser om den digitale teknologis indvirkning på individ og kultur. To af de vigtigste temaer er her, at de virtuelle virkeligheder muligvis er ved helt at overskygge hverdagens virkelighed, og at grænsen mellem menneske og maskine er i færd med at blive opløst, således at der i deres sted opstår en cyborg (kybernetisk organisme). En kandidat til et samlende perspektiv på dette område, før vi skriver år 2000, er det tværfaglige felt computer-mediated communication (CMC), der kan m ønstre teoretisk og metodisk inspiration fra sociologi, psykologi, filosofi og lingvistik foruden medieforskning (Jones, 1998). Men de nye klassikere 9
6 M edier a f tredje grad må skrives i det næste årtusinde. Som et skridt på vejen kan man identificere nogle forskelle og ligheder i disse traditioners forståelse af det medie, den diskurs eller den tekst, som bærer kom m unikationen mellem computere og mennesker. M etaforerne på feltet både adskiller og sammenføjer medier og m ennesker. Sherry Turkle har i sin forskning om den personlige computers skiftende placering i kulturbilledet f.eks. påpeget, at A l-traditionen har bevæget sig fra en forestilling om computeren som en analogi til det menneskelige sind, til en forståelse, der lægger vægten på analogien med den menneskelige hjerne (Turkle, 1995: kap. 5). Den såkaldt regel-baserede Al-forskning fra og med 1950 erne fokuserede på de procedurer, som skulle til for at en m a skine kunne simulere menneskers intelligente output i tanke og adfærd. I 1990 erne går AIs hovedstrøm i stedet i retning af emergent AI, som fokuserer på de betingelser i form af minimale, neurologiske strukturer, der skal være til stede for, at intelligens kan opstå. Mange små hjerneceller gør (måske) en stor intelligens. Teoretisk set er der sket et skift fra en fænomenologisk eller mentalistisk, til en biologisk beskrivelse af intelligens. I praksis har dette skift også m edført betydelig mere forsigtighed med hensyn til udtalelser om, at maskiner ganske snart vil kunne simulere mentale processer i al almindelighed, og det har ført til en større realisme i form af forsøg på at simulere intelligens på afgrænsede videns- og færdighedsom råder. Ikke desto mindre deler de to faser i Alforskningen en forestilling om, at teknologisk hardware og menneskelig wetware kan erstatte hinanden. Denne forestilling har været og er stadig meget udbredt i den 10 gængse forståelse af ny teknologi, m ed litterære rødder i hvert fald tilbage til Mary Shelleys Frankenstein (1818). I princippet skulle m askinen kunne vikariere for mennesket ved at bearbejde inform ation, udføre opgaver og endda give udtryk for følelser. Dette princip for sammenligning mellem menneske og maskine har at gøre med identitet eller substitution mellem den menneskelige og den teknologiske enhed. Heroverfor står f.eks. HCI-feltet, som med baggrund i J.C.R. Lickliders og Douglas Engelbarts augmentation research opfatter den teknologiske enhed som en forøgelse eller tilføjelse til menneskets egne muligheder, et redskab til mere udstrakt aktivitet og intervention i virkeligheden. H erm ed drejer sammenligningsprincippet sig ikke om erstatning eller substitution, m en om udstrækning eller extension. Endelig har CMC-feltet behandlet computeren som endnu en kanal til kom m unikation, der i en række henseender er sammenlignelig med andre (masse) medier. Hver af disse metaforer eller principper - substitution, extension og kanal - angiver en mulig retning for både teoriudvikling og empiriske undersøgelser om computermedier. Og de tre principper kan anvendes ikke alene på medier af tredje grad, men formentlig også til en afklaring af forholdet mellem de tre grader af medier. For det første henviser kanalbegrebet mest indlysende til en simulation eller reproduktion af tidligere teknisk reproducerede medier i en digital sammenhæng. Com puterbrugeren kan se tv-nyheder og lytte til nye plader, musikudgivelser, på sin multimediemaskine. Imens benytter brugeren sig til dels af forståelsesrammer og fortolkningsprocedurer, som er udviklet til disse andre medier i deres separate form. Hertil kommer selvfølgelig behovet for at kunne mestre computer-platformen
7 a f Klaus Bruhn Jensen som en kanal, der giver adgang til forskellige ældre medier i en ny version. Men også i forbindelse med medier af første grad indfanger kanalbegrebet nogle særlige træk ved kom m unikationen. Et eksempel er en musikalsk optræden, der ikke mere blot forstærkes, men også afvikles ved hjælp af digitalt udstyr, som f.eks. muliggør kontinuerlig sampling og bearbejdning on-line af selve denne optrædens elementer. H er er det afgørende forhold ikke så meget, at den digitale teknologi understøtter kommunikation på tværs af tid og rum, men at den skaber nye muligheder for lokale udtryksformer, i musik og andre kunstarter såvel som i leg og hverdagens samvær i øvrigt. Tilsammen udgør perform eren og teknologien et udtryksmiddel og en kanal - et sammensat medie af første og tredje grad. For det andet peger extensionsbegrebet på, at kommunikation via en computer ikke blot kanaliserer de eksisterende m edier, men også omfatter kvalitativt nye kom munikationsformer. Og disse kom m unikationsform er medfører som regel æ ndrede teksttyper og en anderledes social interaktion. I tilfælde som elektronisk post og chat er der tale om henholdsvis en markant hurtigere og ofte mere uformel brevveksling og en m ulighed for anonym og alligevel intim udveksling af meddelelser på tværs af store afstande og tidsforskelle. Det var McLuhan (1964), som formulerede det synspunkt, at medier af anden grad fungerer som menneskets extensioner ud i omverdenen. Man kan tilføje, at også medier af første grad, ikke mindst sproget, på radikal vis udvidede mulighederne for menneskelig interaktion og social kompleksitet, og at medier af tredje grad fortsætter extensionen frem m od en grænse, hvor det kan blive vanskeligt at skelne mellem mennesket og dets udvidelser. Endvidere skaber integrationen af flere medier på den samme computer-platform en ny receptionskontekst eller brugssam menhæng, hvor medieteksterne bliver mere direkte forbundet med de handlinger, som brugeren i øvrigt udfører. I sin analyse af radio og tv introducerede Raymond Williams begrebet om flow for at fremhæve, at disse medier først og fremmest udgør en strøm af indholdselementer, snarere end afgrænsede programmer, der ellers kunne sammenlignes med værker inden for kunsten (Williams, 1974). Desuden flyder denne mediestrøm i nogle henseender helt sammen med hverdagens strøm af gøremål. Computer-medieret kom m unikation kan opfattes som flow i anden potens. Det gælder ikke kun for computerspil eller hypertekstsystemer, men mere generelt for brugen af flere forskellige applikationer på samme tid som led i en forud defineret aktivitet: Nu arbejder jeg - som medlem af en foreningsbestyrelse - på mit regneark for at kalkulere, hvor mange penge vi har til næste års arrangementer; nu søger jeg information gennem , WWW og databaser til yderligere fund raising; nu forbereder jeg en præsentation af resultaterne med tekst og grafik til resten af bestyrelsen eller til mulige sponsorer og offentlige m yndigheder. Ikke blot er denne aktivitet kompleks og intertekstuel, men dens forløb må først og fremmest forklares med henvisning til mine handlinger som bruger, snarere end med henvisning til de enkelte teksters og programmers iboende struktur eller deres repræsentation af den virkelighed, som jeg forsøger at påvirke. For det tredje har substitutionsbegrebet ligget bag mange af utopierne om informationssamfundet. Én ressource, der erstatter alle tidligere medieformer, skal give mennesket et let og digitalt liv 11
8 Medier a f tredje grad (Negroponte, 1995). Et sådant fleksibelt og alsidigt medie kunne muliggøre både kom m unikation hvorsomhelst og nårsomhelst, og lokal udførelse af en lang række opgaver i arbejde og fritid, som tidligere var centraliserede (ubiquitous computing). I den tidlige Al-forskning var en af utopierne en Generel Problemknuser (General Problem Solver, Turkle, 1995: 127). Sammenlignet hermed er forestillingen om et Generelt Medie i det mindste mere beskeden og realistisk. I det omfang, at menneskelig kom m unikation og handling på bestemte om råder kan foruddiskonteres og automatiseres igennem intelligente agenter og personlige informationssystemer, vil et Generelt Medie kunne opfylde i det mindste nogle af forhåbningerne i A l traditionen. Derudover har udviklingen inden for virtual reality (VR) været med til at omdefinere forholdet mellem de menneskelige sanser og mediernes teknologiske interfaces. Selvom VR udvikler sig forholdsvis langsomt, kan man ikke på nuværende tidspunkt afvise muligheden af interaktionsformer, som er principielt forskellige fra medier af første og anden grad, og som et stykke af vejen kan erstatte andre mennesker som kom m unikationspartnere. Computeren har således, noget uventet, igen placeret den menneskelige krop i centrum af praktisk kom m unikation, og derm ed på forskningens dagsorden. I visse henseender er mennesker medier. En af forskningens næste opgaver bliver at beskrive, forklare og genfortolke forholdet mellem disse to ingredienser i kom m unikation og kultur. Mennesket skaber m edier; medier genskaber mennesket i nye billeder. Der bliver engang. Engang i det århundrede bliver det uholdbart at skelne mellem massemedier og andre medier, kultur og kunst. Medier er midler til komm unikation, som sammenlagt bliver til kultur. At bruge medierne til at tænke over sig selv i virkeligheden, og til at gribe ind i verden, er ingen kunst. På universiteterne bliver medieforskningen en del af Fakultetet for Medier, Kom m unikation og Kultur. Medieforskernes nærmeste kolleger på andre institutter er nu kunsthistorikere og dataloger, psykologer og antropologer. Debatten om skellet mellem mennesker og medier, og om mediernes virkninger på mennesker, når uanede højder. Kommunikeret bliver der alligevel, i forskningen og i samfundet. Mennesker læser bøger, ser på billedskærme og tager sansedragter på. Den daglige bog og årets kollektion af mediedragter kan lånes på public-service biblioteket, et arkiv, der også fungerer som museum for bl.a. 90ernes 3D-briller og datahandsker. En særudstilling vil til den tid belyse sen-90ernes optagethed af de nye medier under titlen Den gamle verden. Litteratur Andersen, P.B., Holmqvist, B., and Jensen, J.F. (eds) The Computer as Medium. Cambridge: Cambridge University Press. Barthes, R The Fashion System. London: Cape (Orig. publ. 1967). Benjamin, W Kunstværket i den tekniske reproduktions tidsalder. In Kulturindustri: Udvalgte skrifter, red. Claus Clausen. Kbh.: Rhodos (Orig. publ. 1936). Bolter, J. and Grusin, R Remediation: Understanding New Media. Cambridge, MA: MIT Press. Hall, S The Prot>lem of Ideology Marxism without Guarantees. In B. Matthews (ed.), Marx: A Hundred Years On. London: Lawrence 8<Wishart.
9 a f Klaus Bruhn Jensen Jones, S. (ed.) Cybersociety 2.0. Thousand Oaks, CA: Sage. Lévi-Strauss, C Totemism. London: Merlin Press (Orig. publ. 1962). Mayer, P. (ed.) (under udgivelse). Communication, Computer Media, and the Internet: A Reader. New York: Oxford University Press. McLuhan, M The Gutenberg Galaxy. Toronto: University of Toronto Press. McLuhan, M Understanding Media. New York: McGraw-Hill. Messaris, P Visual Literacy : Image, Mind, and Reality. Boulder, CO: Westview Press. M iddleton, R Studying Popular Music. Milton Keynes, UK: Open University Press. Negroponte, N Being Digital. London: H odder & Stoughton. Ong, W Orality and Literacy. London: Methuen. Thom pson, J.B The Media and Modernity. Cambridge: Polity Press. Turkle, S Life on the Screen: Identity in the Age of the Internet. New York: Simon 8c Schuster. Williams, R Television: Technology and Cultural Form. London: Fontana.
Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste
Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse
Læs mereSkolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv
D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereKulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt
D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereKommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet
af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereEksamensopgaven. Krav, eksempler & litteratur. Digital kulturteori 05
Eksamensopgaven Krav, eksempler & litteratur Digital kulturteori 05 Eksamensfordringer Eksaminanden skal kunne analysere og vurdere dimensioner i et eller flere multimedieprodukter på baggrund af de gennemgåede
Læs mereMaterielt Design 2. 6. klasse
Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereTEKSTLÆSNINGSWORKSHOP
TEKSTLÆSNINGSWORKSHOP INTERMEDIAL ANALYSE, ÆSTETIK OG KULTUR, 1. ÅRG. V./ SARA TANDERUP SCHOLARSTIPENDIAT / PHD STUDENT DEPARTMENT OF AESTHETICS AND COMMUNICATION UNIVERSITY OF AARHUS præsen TATION 1 DAGENS
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereKULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereBilledkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab
Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereWWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013
WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt
Læs mereRune Elgaard Mortensen
«Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereKommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereDette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereUGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål
Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereFag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål American business Skrive essay. Skrive essay. Grammatik Læse værk Cultural understanding
Studieplaner for 2G forår 2019 Fag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål Engelsk American business Skrive essay Cultural understanding anvende viden om det Skrive essay Grammatik Læse værk
Læs mereFrom Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design
? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereStrukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt
Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til
Læs mereATeksamensopgaven januar 2018 / MG
ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereLINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier
UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge International orientering Kunst & litteratur Science & innovation Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen i indbakken på ElevIntra Drama & musik
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereKommunikation muligheder og begrænsninger
Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereSæt strøm på dit kvarter
Sæt strøm på dit kvarter Tværgående erfaringer Denne artikel går på tværs af de mange cases, der er blevet indsamlet under projektet: Sæt strøm på dit kvarter. Læs om borgernes og planlæggernes nye roller
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs meresom genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN
som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereJerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi
Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereUndervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereBørnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur
Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske
Læs mereUge Indhold Litteratur Fælles mål
Årsplan 2014/15 sprog Fag Dansk FS10 Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Lene Møller Årgang 2014/15 Uge Indhold Litteratur Fælles mål 34 Introduktion - To sandheder og en løgn - Litteraturquiz - Spørgeskemaer/elevmål
Læs mereInterviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:
Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereReklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af
Læs mereUndervisningsmateriale
Undervisningsmateriale Grundskole Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen You remain
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereINFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009
Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mereBandholm Børnehus 2011
Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,
Læs mereDansk 5. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Social Star 19 33 (fase 2) 34 Kommunikation Dialog (fase 2) It og kommunikation (fase 1) It og kommunikation
Læs mere