Medier af tredje grad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medier af tredje grad"

Transkript

1 Medier af tredje grad A f Klaus Bruhn Jensen Der var engang. Der var engang - i en kort periode i det 20. århundrede - noget, m an kaldte for massemedier. På grund af alle de maskiner og penge, der omgav dem, fremstod massemedierne for de fleste som noget ganske andet end romaner og malerier. Nok benyttede også de sidstnævnte kulturform er sig af medier som bogen og institutioner som museerne. Og nok formidlede de på samme måde som radio og tv oplevelser af det fraværende og det fremmede. Men massemedierne var noget andet. Der var også engang - i en endnu kortere periode i slutningen af det 20. århundrede - nogle, man kaldte for medieforskere. Denne betegnelse tog de på sig, skønt de i årevis blev betegnet som såkaldte medieforskere af journalisterne, som de forskede kritisk i. Medieforskerne vidste godt, at de kun blev tålt som massemedieforskere, uvelkomne budbringere og løsarbejdere på kulturens losseplads. Trods alt lykkedes det for medieforskerne at få indført den dagsorden i offentlig debat, at tv-program m er indeholder lige så umistelige kulturværdier som teaterstykker eller skulpturer. Et af deres kneb var at påpege, at gammelkulturen følte sig truet af den ny, anden kultur: K ulturpaverne ville ikke indrøm m e, at de selv forgreb sig på mediekulturen, eller i det mindste var tiltrukket af de forbudte fristelser. Siden Freuds Drømmetydning m e get passende udkom i år 1900 havde dette været en af århundredets anerkendte sandheder. Ved indgangen til det 21. århundrede havde medieforskerne sejret - ad helvede til. Selvom nogle få opdagelsesrejsende fra både gammelkultur og nykultur stadig kom på besøg hos hinanden, var kulturens territorier i hovedsagen fordelt. Kunstnere og mediearbejdere mødtes mest i embeds medfør for at interviewe hinanden, henvendt til deres fælles publikum. Kunstforskere og medieforskere talte også af og til sammen, når de alligevel mødtes i åndens og magtens korridorer, men de tænkte sjældent sammen. Medier af første grad. Medieforskningen har - måske mere end noget andet kulturfag i det 20. århundrede - udviklet sig i et kulturpolitisk og forskningspolitisk spændingsfelt. Tilbage står mindst ét centralt spørgsmål, som har mere end akademisk interesse: Hvad er et medie? Det mest almindelige svar - at et medie er en kanal til kom m unikation - understreger begrebsforvirringen. Er der en kanal på spil i samtalen mellem mennesker?

2 M edier a f tredje grad Er telefonen et medie? Er litteraturen? Hvilken status har talen i radiomediet - er den, hvad Walter Ong kaldte for en sekundær oralitet (Ong, 1982), eller er den noget for sig? Hvordan skal man i det hele taget trække grænsen mellem medier, genrer og tekster? Og hvor går grænsen mellem m edier og mennesker? Den første type af medier er de socialt formede, biologiske ressourcer, som gør det muligt for mennesker at udtrykke sig og at kommunikere med andre som led i et fællesskab, stort eller lille. Det noget overvægtige udtryk, socialt formede, biologiske ressourcer, er nødvendigt for at sammenfatte den foreløbige pointe, at m e diebegrebet peger tilbage til klassiske spørgsmål om arv og miljø, natur og kultur, og muligvis fremad m od en klarere forståelse af forholdet mellem forskellige kulturformer. De karakteristiske træk ved medier af første grad er, at de har den menneskelige krop som en nødvendig (men ikke altid tilstrækkelig) betingelse, og at de udfolder sig lokalt i tid og rum, ansigt til ansigt. Det prototypiske eksempel er det talte sprog. Hertil kommer sang og andre musikalske udtryk, dans, drama, maleri og andre bildende kunster. 1 mange tilfælde er medier af første grad afhængige a f simple, mekaniske teknikker såsom musikinstrum enter eller billedkunstnerens redskaber for at kunne formulere det kulturelle udtryk. En yderligere pointe er, at disse mediers lokale karakter ikke gør dem mindre virkningsfulde, nærmest tvæ rtimod. De utallige kommunikationer, som næsten ethvert menneske indgår i hver dag, er med til at vedligeholde og genskabe samfund og kulturer, i mindst lige så høj grad som aviser, tv-talkshows eller offentlige skrivelser. Forholdet mellem biologi og kultur, og mellem evolution og historie, er blevet sat på forskningens dagsorden igen af en række kognitive medieteorier (se f.eks. Messaris, 1994; også Grodal i dette num mer), som har mindet om, at kom m unikationens stabile biologiske grundlag i en periode formentlig blev underbetonet, sammenlignet med dens mulige historiske og kulturelle variation. Men biologi såvel som teknologi kan kun forklare visse betingelser for den sociale udformning af medier og kom m unikation. En måde at forstå forholdet mellem biologi og kultur på finder m an i Stuart Halls begreb om determ ination i første instans (Hall, 1983). I modsætning til en udbredt opfattelse inden for især kritisk samfundsteori, nemlig at de økonomiske vilkår determ i nerer eller bestemmer det sociale liv i sidste instans, til syvende og sidst, er det Halls tanke, at de økonomiske og andre materielle og institutionelle forhold etablerer ganske faste rammer for menneskers handlemuligheder, men også et betydeligt råderum. Hertil kommer, at menneskers utallige handlinger (og kommunikationer) løbende både omskaber og genskaber selve rammerne. På samme måde kan man opfatte biologi og teknologi som rammer, der nok fastlægger menneskers muligheder for at udtrykke sig, men som samtidig udgør nødvendige ressourcer, der muliggør og frem m er de kulturelle udtryk, alt sammen i første instans. Man kunne sige, at biologi og teknologi tilsammen determinerer, hvad der ikke er muligt på et givet historisk tidspunkt, samtidig med at de skaber et betydeligt felt af muligheder. Trykpressen medførte nogle muligheder, der endnu ikke fandtes i middelalderens m anuskriptkultur. Beskrivelsen af sprog, diverse kunstneriske udtryk og artefakter som medier af første grad rejser endnu en problemstilling, der peger både bagud og fremad i

3 a f Klaus Bruhn Jensen teoriernes historie. H vor går grænsen mellem medier og de artefakter, specielt fødemidler, redskaber og andre menneskelige frembringelser, som forskellige kulturer tillægger en særlig, symbolsk betydning? Et svar kan findes i antropologen Claude Lévi-Strauss begreb om objekter-til-attænke-med. Specielt dyr, der kan spises, men også andre objekter bliver i en given kultur midler til at klassificere og dermed mestre virkeligheden. Med Lévi-Strauss (1962/1991: 89) form ulering er det ikke så meget det, at de er gode at spise, men at de er gode at tænke (m ed). I en anden kultur kan de samme objekter betyde noget helt andet, eller slet ikke være gode at tænke med. Sammenlignet med sådanne objekter-til-at-tænke-med er medier af første grad altid allerede - i kraft af deres materielle og strukturelle træk - bærere af betydning og dermed kulturelle ressourcer i lighed med massemedier. Det gælder, selvom medierne selv som et næste skridt kan blive gjort til objekter-til-at-tænkemed, f.eks. når et maleri bliver et skattet nationalt symbol, eller når bestemte filmgenrers popularitet skaber udbredt bekymring for kulturens snarlige forfald. Lévi-Strauss grundtanke er videreført af Roland Barthes i hans analyser af, hvorledes mad, tøj og andre hverdagsting bliver brugt og fortolket som meddelelser om, hvad der har social værdi og kulturel betydning (Barthes, 1967/1985). Men igen gør dét ikke disse artefakter til medier, der i sig selv og på tværs af kulturer og historiske perioder fungerer som bærere af betydning. Det er i denne forstand, at tale, tegninger og sang er medier, og det er disse medier af første grad, som på afgørende vis er blevet suppleret og modificeret i den tekniske reproduktions tidsalder. Medier af anden grad. Under Walter Benjamins karakteristik af denne tidsalder lå en udbredt nostalgisk bekymring for ta bet af de autentiske oplevelser, man kan få i samværet med stor og original kunst (Benjamin, 1936/1973). I en reproduktion mister kunstværket sin aura. Selv var Benjamin tydeligt ambivalent med hensyn til de progressive og regressive sider af den tekniske reproduktion. På den ene side understregede han teknologiens destruktive kraft, der er ansvarlig for fraværet og tomheden i reproduktionen: det som det skorter på i den tekniske reproduktions æra, er kunstværkets aura [...] I og med at den mangfoldiggør reproduktionen, erstatter [reproduktionsteknikken] engangs- forekomsten af det reproducerede med dens forekomst i massevis (p. 63). På den anden side anerkendte Benjamin teknologiens frigørende potentiale og civiliserende indflydelse: muligheden for teknisk at reproducere kunstværket indebærer at dette for første gang i verdenshistorien frigøres fra sin tilværelse som snylter på ritualet (p. 66). I modsætning til kunstens traditionelle, mere eller mindre religiøse anvendelser har fremvæksten af teknologier til kulturel reproduktion været med til at fremme en m oderne og mere reflekterende tilgang til kunst, foruden de konkrete anvendelser af kunsten i politikkens tjeneste. Som et eksempel herpå anførte Benjamin, at maleriet ikke er i stand til at være genstand for simultan kollektiv konsum ering, sådan som arkitekturen altid har kunnet være det og på et tidspunkt epos et, og i vore dage også filmen kan det (p. 78). Da Benjamin skrev sin tekst i mellemkrigstiden, var de to centrale eksempler på muligheden for politisering eller i det mindste bevidstgørelse gennem medieteknologi filmen og fotografiet. For at undgå et ordvalg, der antyder, at når auraen forsvinder, så sker der et kultu- 7

4 Medier a f tredje grad relt syndefald, kan man i stedet beskrive faserne i denne historiske udvikling med henvisning til deres intertekstualitet. Både inden for medieforskningen og på andre af det 20. århundredes tværfaglige forskningsfelter har dette begreb haft stor indflydelse i forsøget på at redegøre for, hvor det enkelte kulturudtryk, den enkelte tekst, henter sin betydning eller mening fra. Grundtanken er, at en teksts mening altid og nødvendigvis fastlægges i samspil med et stort antal andre tekster, såvel i fortiden som i samtiden. Og disse tekster inkluderer ikke blot selve teksten, såsom en premierefilm, men også reklamekampagnen for den og publikums samtaler om den. Faktisk kan man opfatte aura som en nærm est idealtypisk form for intertekstualitet. Den tradition, som er kilde til auraen, er altid formidlet af tekster i denne brede forstand. Ligesom intertekstualiteten er auraen det akkumulerede resultat af en lang og bred række kulturelle praksisser. For et samtidigt publikum fremstår auraen som en forventningshorisont, et sæt af forestillinger om, hvordan teksten kan og bør fortolkes, uanset om man står ansigt til ansigt med det originale kunstværk. Det er næppe holdbart at mene, at en reproduceret Leonardo eller Matisse ikke har nogen aura. Tværtimod bærer reproduktionen traditionen videre. Det er snarere sådan, at original og reproduktion, sammen med anmeldelser og museumsreklamer, indgår i en gensidig påvirkning, som på et givet historisk tidspunkt og sted m under ud i en bestemt oplevelse af, hvad det egentlig er, at traditionen overleverer. I dette perspektiv bliver tekniske reproduktioner af kunstværker til et eksempel på medier af anden grad. Reproduktioner 8 gentager originalen, men de genskaber den også i en ny form, som giver andre muligheder for kommunikation i et større rum og over længere tid. Informations- og kommunikationsteknologier, fra trykpressen til Internettet, har muliggjort udvikling og sam ordning af menneskelige aktiviteter og projekter i en skala og i en social, kollektiv form, der er uden historisk fortilfælde i de mundtlige kulturer, som er formidlet af medier af første grad. De ændrede muligheder er naturligvis ikke ubegrænsede, og de selvsamme teknologier kan gøre aktørerne opmærksomme på de praktiske grænser, der findes for frem adrettede fantasier. Benjamin var bevidst om, at idet filmen på den ene side gennem forstørrelser af inventaret, betoning af skjulte detaljer i vores sædvanlige rekvisitter, ved udforskning af banale miljøer under objektivets geniale ledelse øger vort indblik i de tvangsmekanismer som behersker vores tilværelse, forsikrer den os på den anden side om et uhørt og uanet spillerum! (p. 80). Men den generelle om form ning af samfundets tid og rum, som har været et afgørende træk ved m o derniteten, er i vidt omfang blevet mulig på grund af nye redskaber til kom m unikation (Thom pson, 1995). Uden medier af anden grad, ingen modernitet. Musikken - som desværre er forblevet et af de mest underudforskede emner på medieforskningens dagsorden - kan levere flere eksempler på samspillet mellem teknologiske betingelser, samfundsmæssige forhold og kulturelle processer. Uden an vendelsen af trykketeknologi til standardisering og mangfoldiggørelse af partiturer fra omkring år 1500 ville udviklingen af orkestermusikken og dens indlemmelse i storstilede politiske og religiøse ritualer have været utænkelig. I allernyeste tid har musikvideo-genrens udvikling været resultatet af et m øde mellem videoteknolo-

5 a f Klaus Bruhn Jensen gien og den kommercielle tv-industri, som har omdefineret betingelserne for form idlingen og markedsføringen af populæ r musik. I øvrigt bidrager rockmusikken med endnu en nuancering af forholdet mellem original og reproduktion: Her er det studieoptagelsen, der som regel bliver opfattet som udgangspunktet, og fremførelsen live bliver m ålt og vurderet i forhold til denne originale reproduktion (M iddleton, 1990: 69). Medier af tredje grad. Digitale eller computerbaserede medier udfører endnu en indlejring af kommunikationen, og bliver til medier af tredje grad. Computeren kan inkorporere alle de teknisk reproducerede medier, som allerede havde inkorporeret en række korporlige kom m unikationsformer. Resultatet indtil videre er, at com putermedier kan simulere ikke blot medier af anden grad, men også i et vist omfang medier af første grad: I forestillingen om kunstig intelligens ligger tanken om, at medier og mennesker kan erstatte hinanden. Under alle omstændigheder spiller de tre medieformer sam m en, når de bliver indlejret og genindlejret i hinanden. De nye com puterm edier trækker i deres kulturelle udtryk på en tusindårig tradition af genrer og stilarter; de gamle medier som avisen, m en også film og tv, henviser til og anvender formater fra de nye medier, fra grafik over ikoner til vinduer. Bolter og Grusin (1999) har sammenfattet denne dobbelte bevægelse i betegnelsen remediering med den pointe, at nye teknologiske muligheder giver anledning til en løbende omarbejdning af kulturform erne og ikke mindst af offentlighedens oplevelse af, hvilke af disse former der er de mest umiddelbare og gennemsigtige adgangsnøgler til virkeligheden. Det var en lignende pointe, Marshall McLuhan (1962, 1964) fremførte - trods sin hang til teknologisk determinisme og historisk abstraktion - da han påpegede, at mediehistorien udgør et kolossalt arkiv med kreative - og kommercielle - muligheder i nutiden. Naturligt nok er forskningen om com putermedier stadig i sin vorden. Der findes et voksende antal teorier og undersøgelser om computeren som et medie i det sociale og kulturelle felt (Andersen, Holmqvist, & Jensen, 1993; Mayer, under udgivelse). Men indtil videre må man hente indsigter i flere forskellige forskningstraditioner, der kun i begrænset om fang er opmærksomme på hinanden. Blandt de traditioner, som har direkte relevans for mediefeltet er human-computer interaction (HCI, om menneske-maskin samspillet); computer-supported cooperati- ve work (CSCW, om com puterstøttet samarbejde særlig i organisationer); dele af artificial intelligence (AI, teoretisk såvel som eksperimentel forskning i kunstig intelligens); foruden sider af systemdesign og software-udvikling. Ved siden af disse temmelig instrumentelle tilgange træffer m an en række mere spekulative kulturkritikker og historiske prognoser om den digitale teknologis indvirkning på individ og kultur. To af de vigtigste temaer er her, at de virtuelle virkeligheder muligvis er ved helt at overskygge hverdagens virkelighed, og at grænsen mellem menneske og maskine er i færd med at blive opløst, således at der i deres sted opstår en cyborg (kybernetisk organisme). En kandidat til et samlende perspektiv på dette område, før vi skriver år 2000, er det tværfaglige felt computer-mediated communication (CMC), der kan m ønstre teoretisk og metodisk inspiration fra sociologi, psykologi, filosofi og lingvistik foruden medieforskning (Jones, 1998). Men de nye klassikere 9

6 M edier a f tredje grad må skrives i det næste årtusinde. Som et skridt på vejen kan man identificere nogle forskelle og ligheder i disse traditioners forståelse af det medie, den diskurs eller den tekst, som bærer kom m unikationen mellem computere og mennesker. M etaforerne på feltet både adskiller og sammenføjer medier og m ennesker. Sherry Turkle har i sin forskning om den personlige computers skiftende placering i kulturbilledet f.eks. påpeget, at A l-traditionen har bevæget sig fra en forestilling om computeren som en analogi til det menneskelige sind, til en forståelse, der lægger vægten på analogien med den menneskelige hjerne (Turkle, 1995: kap. 5). Den såkaldt regel-baserede Al-forskning fra og med 1950 erne fokuserede på de procedurer, som skulle til for at en m a skine kunne simulere menneskers intelligente output i tanke og adfærd. I 1990 erne går AIs hovedstrøm i stedet i retning af emergent AI, som fokuserer på de betingelser i form af minimale, neurologiske strukturer, der skal være til stede for, at intelligens kan opstå. Mange små hjerneceller gør (måske) en stor intelligens. Teoretisk set er der sket et skift fra en fænomenologisk eller mentalistisk, til en biologisk beskrivelse af intelligens. I praksis har dette skift også m edført betydelig mere forsigtighed med hensyn til udtalelser om, at maskiner ganske snart vil kunne simulere mentale processer i al almindelighed, og det har ført til en større realisme i form af forsøg på at simulere intelligens på afgrænsede videns- og færdighedsom råder. Ikke desto mindre deler de to faser i Alforskningen en forestilling om, at teknologisk hardware og menneskelig wetware kan erstatte hinanden. Denne forestilling har været og er stadig meget udbredt i den 10 gængse forståelse af ny teknologi, m ed litterære rødder i hvert fald tilbage til Mary Shelleys Frankenstein (1818). I princippet skulle m askinen kunne vikariere for mennesket ved at bearbejde inform ation, udføre opgaver og endda give udtryk for følelser. Dette princip for sammenligning mellem menneske og maskine har at gøre med identitet eller substitution mellem den menneskelige og den teknologiske enhed. Heroverfor står f.eks. HCI-feltet, som med baggrund i J.C.R. Lickliders og Douglas Engelbarts augmentation research opfatter den teknologiske enhed som en forøgelse eller tilføjelse til menneskets egne muligheder, et redskab til mere udstrakt aktivitet og intervention i virkeligheden. H erm ed drejer sammenligningsprincippet sig ikke om erstatning eller substitution, m en om udstrækning eller extension. Endelig har CMC-feltet behandlet computeren som endnu en kanal til kom m unikation, der i en række henseender er sammenlignelig med andre (masse) medier. Hver af disse metaforer eller principper - substitution, extension og kanal - angiver en mulig retning for både teoriudvikling og empiriske undersøgelser om computermedier. Og de tre principper kan anvendes ikke alene på medier af tredje grad, men formentlig også til en afklaring af forholdet mellem de tre grader af medier. For det første henviser kanalbegrebet mest indlysende til en simulation eller reproduktion af tidligere teknisk reproducerede medier i en digital sammenhæng. Com puterbrugeren kan se tv-nyheder og lytte til nye plader, musikudgivelser, på sin multimediemaskine. Imens benytter brugeren sig til dels af forståelsesrammer og fortolkningsprocedurer, som er udviklet til disse andre medier i deres separate form. Hertil kommer selvfølgelig behovet for at kunne mestre computer-platformen

7 a f Klaus Bruhn Jensen som en kanal, der giver adgang til forskellige ældre medier i en ny version. Men også i forbindelse med medier af første grad indfanger kanalbegrebet nogle særlige træk ved kom m unikationen. Et eksempel er en musikalsk optræden, der ikke mere blot forstærkes, men også afvikles ved hjælp af digitalt udstyr, som f.eks. muliggør kontinuerlig sampling og bearbejdning on-line af selve denne optrædens elementer. H er er det afgørende forhold ikke så meget, at den digitale teknologi understøtter kommunikation på tværs af tid og rum, men at den skaber nye muligheder for lokale udtryksformer, i musik og andre kunstarter såvel som i leg og hverdagens samvær i øvrigt. Tilsammen udgør perform eren og teknologien et udtryksmiddel og en kanal - et sammensat medie af første og tredje grad. For det andet peger extensionsbegrebet på, at kommunikation via en computer ikke blot kanaliserer de eksisterende m edier, men også omfatter kvalitativt nye kom munikationsformer. Og disse kom m unikationsform er medfører som regel æ ndrede teksttyper og en anderledes social interaktion. I tilfælde som elektronisk post og chat er der tale om henholdsvis en markant hurtigere og ofte mere uformel brevveksling og en m ulighed for anonym og alligevel intim udveksling af meddelelser på tværs af store afstande og tidsforskelle. Det var McLuhan (1964), som formulerede det synspunkt, at medier af anden grad fungerer som menneskets extensioner ud i omverdenen. Man kan tilføje, at også medier af første grad, ikke mindst sproget, på radikal vis udvidede mulighederne for menneskelig interaktion og social kompleksitet, og at medier af tredje grad fortsætter extensionen frem m od en grænse, hvor det kan blive vanskeligt at skelne mellem mennesket og dets udvidelser. Endvidere skaber integrationen af flere medier på den samme computer-platform en ny receptionskontekst eller brugssam menhæng, hvor medieteksterne bliver mere direkte forbundet med de handlinger, som brugeren i øvrigt udfører. I sin analyse af radio og tv introducerede Raymond Williams begrebet om flow for at fremhæve, at disse medier først og fremmest udgør en strøm af indholdselementer, snarere end afgrænsede programmer, der ellers kunne sammenlignes med værker inden for kunsten (Williams, 1974). Desuden flyder denne mediestrøm i nogle henseender helt sammen med hverdagens strøm af gøremål. Computer-medieret kom m unikation kan opfattes som flow i anden potens. Det gælder ikke kun for computerspil eller hypertekstsystemer, men mere generelt for brugen af flere forskellige applikationer på samme tid som led i en forud defineret aktivitet: Nu arbejder jeg - som medlem af en foreningsbestyrelse - på mit regneark for at kalkulere, hvor mange penge vi har til næste års arrangementer; nu søger jeg information gennem , WWW og databaser til yderligere fund raising; nu forbereder jeg en præsentation af resultaterne med tekst og grafik til resten af bestyrelsen eller til mulige sponsorer og offentlige m yndigheder. Ikke blot er denne aktivitet kompleks og intertekstuel, men dens forløb må først og fremmest forklares med henvisning til mine handlinger som bruger, snarere end med henvisning til de enkelte teksters og programmers iboende struktur eller deres repræsentation af den virkelighed, som jeg forsøger at påvirke. For det tredje har substitutionsbegrebet ligget bag mange af utopierne om informationssamfundet. Én ressource, der erstatter alle tidligere medieformer, skal give mennesket et let og digitalt liv 11

8 Medier a f tredje grad (Negroponte, 1995). Et sådant fleksibelt og alsidigt medie kunne muliggøre både kom m unikation hvorsomhelst og nårsomhelst, og lokal udførelse af en lang række opgaver i arbejde og fritid, som tidligere var centraliserede (ubiquitous computing). I den tidlige Al-forskning var en af utopierne en Generel Problemknuser (General Problem Solver, Turkle, 1995: 127). Sammenlignet hermed er forestillingen om et Generelt Medie i det mindste mere beskeden og realistisk. I det omfang, at menneskelig kom m unikation og handling på bestemte om råder kan foruddiskonteres og automatiseres igennem intelligente agenter og personlige informationssystemer, vil et Generelt Medie kunne opfylde i det mindste nogle af forhåbningerne i A l traditionen. Derudover har udviklingen inden for virtual reality (VR) været med til at omdefinere forholdet mellem de menneskelige sanser og mediernes teknologiske interfaces. Selvom VR udvikler sig forholdsvis langsomt, kan man ikke på nuværende tidspunkt afvise muligheden af interaktionsformer, som er principielt forskellige fra medier af første og anden grad, og som et stykke af vejen kan erstatte andre mennesker som kom m unikationspartnere. Computeren har således, noget uventet, igen placeret den menneskelige krop i centrum af praktisk kom m unikation, og derm ed på forskningens dagsorden. I visse henseender er mennesker medier. En af forskningens næste opgaver bliver at beskrive, forklare og genfortolke forholdet mellem disse to ingredienser i kom m unikation og kultur. Mennesket skaber m edier; medier genskaber mennesket i nye billeder. Der bliver engang. Engang i det århundrede bliver det uholdbart at skelne mellem massemedier og andre medier, kultur og kunst. Medier er midler til komm unikation, som sammenlagt bliver til kultur. At bruge medierne til at tænke over sig selv i virkeligheden, og til at gribe ind i verden, er ingen kunst. På universiteterne bliver medieforskningen en del af Fakultetet for Medier, Kom m unikation og Kultur. Medieforskernes nærmeste kolleger på andre institutter er nu kunsthistorikere og dataloger, psykologer og antropologer. Debatten om skellet mellem mennesker og medier, og om mediernes virkninger på mennesker, når uanede højder. Kommunikeret bliver der alligevel, i forskningen og i samfundet. Mennesker læser bøger, ser på billedskærme og tager sansedragter på. Den daglige bog og årets kollektion af mediedragter kan lånes på public-service biblioteket, et arkiv, der også fungerer som museum for bl.a. 90ernes 3D-briller og datahandsker. En særudstilling vil til den tid belyse sen-90ernes optagethed af de nye medier under titlen Den gamle verden. Litteratur Andersen, P.B., Holmqvist, B., and Jensen, J.F. (eds) The Computer as Medium. Cambridge: Cambridge University Press. Barthes, R The Fashion System. London: Cape (Orig. publ. 1967). Benjamin, W Kunstværket i den tekniske reproduktions tidsalder. In Kulturindustri: Udvalgte skrifter, red. Claus Clausen. Kbh.: Rhodos (Orig. publ. 1936). Bolter, J. and Grusin, R Remediation: Understanding New Media. Cambridge, MA: MIT Press. Hall, S The Prot>lem of Ideology Marxism without Guarantees. In B. Matthews (ed.), Marx: A Hundred Years On. London: Lawrence 8<Wishart.

9 a f Klaus Bruhn Jensen Jones, S. (ed.) Cybersociety 2.0. Thousand Oaks, CA: Sage. Lévi-Strauss, C Totemism. London: Merlin Press (Orig. publ. 1962). Mayer, P. (ed.) (under udgivelse). Communication, Computer Media, and the Internet: A Reader. New York: Oxford University Press. McLuhan, M The Gutenberg Galaxy. Toronto: University of Toronto Press. McLuhan, M Understanding Media. New York: McGraw-Hill. Messaris, P Visual Literacy : Image, Mind, and Reality. Boulder, CO: Westview Press. M iddleton, R Studying Popular Music. Milton Keynes, UK: Open University Press. Negroponte, N Being Digital. London: H odder & Stoughton. Ong, W Orality and Literacy. London: Methuen. Thom pson, J.B The Media and Modernity. Cambridge: Polity Press. Turkle, S Life on the Screen: Identity in the Age of the Internet. New York: Simon 8c Schuster. Williams, R Television: Technology and Cultural Form. London: Fontana.

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Undervisning Kursus: Vidensmedier ECTS: 10 Hold: #5 Mødes: T0rsdage, 13:00-16:45 Lokale: C5.24. Indhold

Undervisning Kursus: Vidensmedier ECTS: 10 Hold: #5 Mødes: T0rsdage, 13:00-16:45 Lokale: C5.24. Indhold Københavns Universitet Det Informationsvidenskabelige Akademi Efterår 2014 Hold 5 Underviser Navn: Jens- Erik Mai Kontor: A6.17 Email: bsh146@iva.ku.dk Tlf.: 32586066 Den bedste måde at kontakte mig er

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge ét eller flere kunstneriske produkter,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Dato: 16. september 2015 Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Bloggeres omtale af produkter på de sociale medier kan være reklame for produkterne. Det gælder både omtale af fysiske

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Birketinget 6, 2300 København S Fredrik Bajers Vej

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Sprogets medialisering

Sprogets medialisering Sprogets medialisering Det nordiske sprogmøde Tema: Mediesprog Selfoss, Island 1-2. september 2006 Stig Hjarvard Film- & Medievidenskab Københavns Universitet stig@hum.ku.dk Industrisamfundets tidsforbrug

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Game Design Livet er det største af alle spil. Start med en uddannelse i det.

Game Design Livet er det største af alle spil. Start med en uddannelse i det. Game Design Livet er det største af alle spil. Start med en uddannelse i det. Præsentation Hvorfor Game Design på ZBC? Hvem er du? Studieretningsfag Obligatoriske fag Valgfag Eksempel på Komm/IT emneforløb

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Dette materiale består af følgende afsnit Om udstillingen... 1 Om undervisningstilbuddet på Trapholt... 2 Hvem er Bent Rej og Søren Solkær?...

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere