Den Landsdækkende Undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Landsdækkende Undersøgelse"

Transkript

1 Spøreskemandersøelse indlate amblante patienter Den Landsdækkende Undersøelse af Patientplevelser 2013 Udarbejdet af Enhed fr Evalerin Brerinddraelse på vene af reinerne Ministeriet fr Sndhed Frebyelse

2 Den Landsdækkende Undersøelse af Patientplevelser 2013 Spøreskemandersøelse blandt indlate amblante patienter. Udarbejdet af Enhed fr Evalerin Brerinddraelse på vene af reinerne Ministeriet fr Sndhed Frebyelse. Enhedschef: Marie Flsan Enhed fr Evalerin Brerinddraelse, Rein Hvedstaden, april ISBN: ISBN elektrnisk versin: Uddra, hernder firer, tabeller citater, er tilladt md tydeli kildeanivelse. Rapprten kan findes på: Henvendelser vedrørende ndersøelsen til: Evalerinsknslent Mette Fed Enhed fr Evalerin Brerinddraelse Nrdre Fasanvej Frederiksber Telefn: Desin rafisk prdktin: Identitet & Desin A/S Ftraf: Klas Slettin. Billederne er taet på Rskilde Køe Syehse samt Hillerød Hspital tak til de invlverede afdeliner patienter.

3 Fir 1 Indlate patienter: Landsresltat fr natinale spørsmål i LUP 2013 Meet psitiv Psitiv Neativ Meet neativ 5. Kntaktpersn taer ansvar fr frløbet (14.184) Mdtaelsen på afdelinen er d (36.832) Afdelinen infrmerer dt m ventetid fra indkaldelse til indlæelse (14.399) Det samlede indtryk er dt (36.976) Den mndtlie infrmatin er d (36.828) Tilrettelæelsen af det samlede behandlinsfrløb er d (33.362) Infrmatinsmaterialet er dt (23.635) Persnalets viden m sydmsfrløb er d ved planlate samtaler (31.585) Overflytnin mellem afdeliner er dt tilrettelat (17.716) 17. Patienten er try ved at sklle hjem (37.076) Patienten plever ikke fejl (36.866) Afdelinens rienterin af praktiserende læe er d (15.717) Samarbejdet mellem afdelin kmmnal hjemmepleje er dt (11.592) Patienten er passende inddraet i besltniner m behandlinen (36.797) Pårørende er passende inddraet i besltniner m behandlinen (23.944) Patienten plever ikke nødi ventetid, der frlæner phldet (33.191) Mdtaer tilstrækkelit infrmatinsmateriale (29.237) Patienten har kntaktpersn(er) med særlit ansvar (19.356) Er tilstrækkelit infrmeret m livsstilens betydnin fr helbredet (26.147) Persnalet er de til at håndtere fejl (3.738) % 20% 40% 60% 80% 100% Spørsmålene i versitsfiren (fir 1) er srteret med spørsmål med størst andel psitive svar øverst. Teksten aniver spørsmålene i afkrtet frm. Antal besvarelser er anivet i parentes. I spøreskemaet i bila 3, kan d se de flde spørsmålsfrmleriner svarkaterier. Pilene i firen viser, m resltatet i 2013 er bedre ( ), dårliere ( ) eller ikke sinifikant frskellit ( ) fra resltatet i Nye eller ændrede spørsmål har inen pil, da sammenlinin med tidliere resltater ikke er mli. En tilsvarende fir findes fr de amblante patienter på baerste msla.

4 Fir 2 Amblante patienter: Landsresltat fr natinale spørsmål i LUP 2013 Meet psitiv Psitiv Neativ Meet neativ 5. Kntaktpersn taer ansvar fr frløbet (20.815) Mdtaelsen i amblatriet er d (92.278) Det samlede indtryk er dt (91.668) Den mndtlie infrmatin er d (91.629) Tilrettelæelsen af det samlede behandlinsfrløb er d (83.891) 16. Infrmatinsmaterialet er dt (55.691) 17. Patienten er try ved at tae hjem (91.645) 6. Persnalets viden m sydmsfrløb ved planlate samtaler er d (80.532) Patienten er passende inddraet i besltniner m behandlinen (91.447) Patienten plever ikke fejl (91.896) Amblatriet samarbejder dt med andre afdeliner/amblatrier (45.944) 3(2). Ventetid, fra patienten møder, til han bliver kaldt ind, er acceptabel (67.024) 8. Pårørende er passende inddraet i besltniner m behandlinen (43.576) 18. Samarbejdet mellem amblatriet kmmnal hjemmepleje er dt (14.243) 12. Patienten plever ikke nødi ventetid, der frlæner besø (84.833) 19. Amblatriets rienterin af praktiserende læe er d (34.511) 15. Mdtaer tilstrækkelit infrmatinsmateriale (70.325) 4. Patienten har kntaktpersn med særlit ansvar (28.150) 11. Persnalet er de til at håndtere fejl (5.116) Er tilstrækkelit infrmeret m livsstilens betydnin fr helbredet (55.956) % 20% 40% 60% 80% 100% Spørsmålene i versitsfiren (fir 2) er srteret med spørsmål med størst andel psitive svar øverst. Teksten aniver spørsmålene i afkrtet frm. Antal besvarelser er anivet i parentes. I spøreskemaet i bila 4, kan d se de flde spørsmålsfrmleriner svarkaterier. Pilene i firen viser, m resltatet i 2013 er bedre ( ), dårliere ( ) eller ikke sinifikant frskellit ( ) fra resltatet i Nye eller ændrede spørsmål har inen pil, da sammenlinin med tidliere resltater ikke er mli. En tilsvarende fir findes fr de indlate patienter på frreste msla.

5 Indhld Frrd 3 xx Resmé 4 1 Intrdktin til ndersøelsen 6 2 Natinale tendenser 10 3 Inddraelse indflydelse i eet behandlinsfrløb 18 4 Pårørende 25 5 Tryhed ved dskrivelse 32 Tema 6 Kvalitetsfrbedriner på barnd af LUP-resltater 37 7 Vi laver m på LUP 39 8 Referencer 40 9 Bila 41 Bila 1 Indlate patienter: Frdelin af O, U G fr reiner privathspitaler 41 Bila 2 Amblante patienter: Frdelin af O, U G fr reiner privathspitaler 42 Bila 3 Spøreskema til indlate patienter 43 Bila 4 Spøreskema til amblante patienter 46 Bila 5 Her finder d øvrit materiale 49

6 Frrd Patienter pårørende skal være i centrm fr sndhedsvæsenets ydelser. Derfr er vi lade fr at knne præsentere de psitive resltater fra den nye Landsdækkende Undersøelse af Patientplevelser (LUP) 2013, hvr patienternes tilfredshed med behandlinen på landets syehse frtsat er str. Størstedelen af patienterne iver i ndersøelsen dtryk fr, at de samlet set har haft en psitiv plevelse i frbindelse med deres behandlinsfrløb. Således har 92 % af de indlate 96 % af de amblante patienter et dt indtryk af deres frløb. Vi er lade fr, at de de resltater fra de seneste års ndersøelser er fasthldt. Det viser, at syehsene løbende har fks på arbejdet med patientplevet kvalitet, sm er en kerneværdi i kvalitets- patientsikkerhedsarbejdet. Men resltaterne viser så, at der frtsat er frhld, der kan frbedres. Undersøelsen viser, at persnalet på syehsene bl.a. kan blive bedre til at håndtere sitatiner, hvr der er blevet beået fejl, at persnalet kan blive bedre til at infrmere patienterne m livsstilens betydnin fr helbredet. Syehsene er til enæld blevet bedre til at infrmere patienterne mndlit til at ranisere de amblante besø, så patienterne plever mindre nødi ventetid. Viden m patienternes plevelser på syehsene er værdifld i arbejdet med at frbedre arbejdsane dvikle kvaliteten på de danske syehse. LUP en dør et væsentlit bidra i denne sammenhæn er med til at sikre, at patienternes stemme løbende er højt på dasrdenen. Det er femte an, at LUP føler knceptet med en årli ndersøelse på lands-, reins-, syehs- afdelinsnivea samt specialenivea. Undersøelsen bidraer til åbenhed synlihed m syehsenes tilbd ydelser. Alle brere kan se resltaterne fra denne rapprt på Sndhed.dk. Resltaterne fra LUP bliver rapprteret til syehsenes frskellie ledelsesla iver et væsentlit indblik i patienternes plevelser enerelt på afdelinsnivea. Det iver en nik mlihed fr at sammenline ene resltater med resltater fra sammenlinelie enheder fr at dpee frhld, der kan frbedres. Undersøelsen mfatter både indlate amblant behandlede patienter på ffentlie hspitaler. Derdver er patienter, der er behandlet på privathspitaler nder det dvidede frie syehsval, inklderet. Vres mål er, at resltaterne fra ndersøelsen bidraer til, at patienternes plevelser med syehsene frtsat er en central mtiverende faktr i arbejdet med at øe kvaliteten på de danske syehse. Vi vil erne benytte lejliheden til at takke de mane patienter, sm via deres besvarelse af spøreskemaet har ivet et vitit bidra til syehsenes arbejde med løbende at frbedre den patientplevede kvalitet. Bent Hansen Frmand fr Danske Reiner Nick Hækkerp Minister fr Sndhed Frebyelse 3

7 Resmé Resmé Fakta m ndersøelsen Den Landsdækkende Undersøelse af Patientplevelser (LUP) er en årli spøreskemandersøelse blandt indlate amblante patienter. Både patienter på landets ffentlie syehse patienter på privathspitaler, hvr behandlinen er finansieret af det ffentlie, indår i ndersøelsen. Svarene i LUP 2013 baseres på spøreskemasvar fra ca patienter, der var i behandlin på et syehs i periden ast-ktber Den samlede svarprcent fr ndersøelsen er på 56 %. Resltaterne i denne rapprt vedrører landsresltaterne den dviklin, der har været siden Derdver bliver frskelle mellem reiner privathspitalerne præsenteret. Overrdnet er patienterne stadi tilfredse Blandt størstedelen af patienterne er der et dt samlet indtryk af deres behandlinsfrløb, idet 92 % af indlate patienter 96 % af amblante patienter har et dt eller virkeli dt indtryk af deres frløb. Amblante patienter har, sm i de tidliere ndersøelser, enerelt mere psitive vrderiner end indlate patienter. Fr de amblante patienter svarer mere end ni d af ti patienter således i de psitive svarkaterier fr mkrin 2/3 af spørsmålene i ndersøelsen, mens dette kn ælder fr mkrin 1/3 af spørsmålene fr de indlate patienter. Ud ver spørsmålet m patienternes vrderin af det samlede indtryk spørsmålet m patienternes vrderin af tilrettelæelsen af det samlede frløb, har følende spørsmål den største andel af psitive besvarelser i 2013 fr henhldsvis indlate amblante patienter: Indlate patienter Kntaktpersn taer ansvar fr frløbet Mdtaelsen i afdelinen Afdelinen infrmerer m ventetid fra indkaldelse til indlæelse Mndtli infrmatin Amblante patienter Kntaktpersn taer ansvar fr frløbet Mdtaelsen i amblatriet Den mndtlie infrmatin Både blandt indlate amblante patienter har følende spørsmål de laveste andele af psitive besvarelser: Patienten mdtaer tilstrækkelit infrmatinsmateriale Patienten har kntaktpersn(er) med særlit ansvar Patienten er tilstrækkelit infrmeret m livsstilens betydnin fr helbredet Persnalet er de til at håndtere fejl Det er mkrin eller mere end hver femte patient, der vrderer de fire spørsmål i de neative svarkaterier. Brtset fra spørsmålet m infrmatinsmateriale, sm er nyt i 2013 havde spørsmålene så i 2012 de laveste andele af psitive besvarelser. 4

8 Enkelte resltater med freman inen med tilbaean Niveaet fr størstedelen af spørsmålene i dette års ndersøelse er ændret siden 2012 fr inen spørsmål, er der et frrinet resltat 1. Et spørsmål fr indlate patienter t spørsmål fr amblante patienter har et frbedret resltat i frhld til LUP Spørsmålet, m patienternes vrderin af den mndtlie infrmatin, er frbedret fr både indlate amblante patienter. Fr amblante patienter er der desden et frbedret resltatet fr spørsmålet, m patienterne plever nødi ventetid, der frlæner det amblante besø. Reinale frskelle Fr både indlate amblante patienter har de t reiner Nrdjylland Midtjylland samt privathspitalerne betydelit flere spørsmål, hvr deres resltater lier ver landsresltatet i frhld til Rein Syddanmark, Sjælland Hvedstaden. Størstedelen af spørsmålene i Rein Syddanmark Sjælland er ikke frskellit fra landsresltatet, mens størstedelen af spørsmålene fr Rein Hvedstaden er placeret nder landsresltatet. På reinsnivea er der sm på landsplan få spørsmål med freman. Rein Midtjylland har fr både amblante indlate patienter et enkelt spørsmål med et frbedret resltat, mens Rein Nrdjylland Rein Hvedstaden har t spørsmål med frbedret resltater fr amblante patienter. Temaafsnit i rapprten Rapprten indehlder tre temaafsnit, der iver et ddybende perspektiv på dvalte emner. Temaet Inddraelse indflydelse i eet behandlinsfrløb iver blandt andet et indblik i både internatinal dansk litteratr m, hvilke patienter der ønsker at blive inddraet samt hvilke hæmmende fremmende faktrer, der eksisterer fr inddraelse. Derdver iver en case fra en afdelin, der arbejder med nerrehabiliterin, et indblik i arbejdet med inddraelse i praksis fra både persnalets en patients synsvinkel. Temaet Pårørende sætter fks på inddraelse af pårørende ved at fremhæve frskellie initiativer retninslinjer fr, hvrdan pårørende persnale kan indå i samarbejde mkrin patienten, hvrdan der kan ydes støtte til de pårørende. En case med en intensiv afdelin iver et eksempel på indraelse af pårørende i praksis. Temaet Tryhed ved dskrivelsen ser på resltaterne fr LUP 2013, hvad der har betydnin fr, m patienter er trye ved dskrivelsen. Temaet indehlder desden en case, der stiller skarpt på en øre-næse-halskirrisk afdelin, der har særlit fks på at arbejde med deres patienters tryhed ved dskrivelsen. 1 Tre spørsmål fr både indlate amblante patienter kan på rnd af ændriner i spørsmålsfrmleriner ikke sammenlines med resltaterne fr LUP

9 Intrdktin til ndersøelsen 1 Intrdktin til ndersøelsen Det er n niende an siden år 2000, at Den Landsdækkende Undersøelse af Patientplevelser (LUP) ennemføres. Første an LUP blev ennemført var i LUP er dermed blevet et væsentlit pejlemærke fr den patientplevede kvalitet i det danske syehsvæsen et kendt arbejdsredskab til at dvikle den patientplevede kvalitet i reinerne, på de 29 ffentlie syehse, de 24 private syehse/klinikker de mkrin 800 afdeliner amblatrier, der indår i ndersøelsen. Syehsstrktren år enerelt md en centraliserin, hvr der bliver færre, men større syehsenheder. Et mål hermed er, at behandlinsfrløb frtsat bliver bedre fr patienterne. Ved ændriner i raniserinen af behandlinsfrløb er det til stadihed vitit at ndersøe, hvad patienterne plever. Patienterne har i et sydmsfrløb tallie kntaktpnkter, de kan i kraft af deres knkrete erfariner være med til både at pee på, hvr de plever, at mødet med sndhedsvæsenet fnerer dt men så, hvr der er mlihed fr at øre net anderledes eller bedre. Det, der virker sm lisk, rtinemæssit falit velberndet, kan virke krdineret eller fejlatit fr nle patienter. Ved at sætte si i patientens sted få en frståelse fr, hvad det er patienterne plever i mødet med syehset den specifikke afdelin, har sndhedspersnale et dt afsæt fr kvalitetsdviklin hernder dial frventninsafstemnin med patienterne. I denne ndersøelse er patienter blevet sprt m en række frhld, sm danske denlandske ndersøelser viser, er centrale fr patienterne i deres møde med syehsvæsenet (Gertteis et al. 1993). 1.1 Krt m LUP Den Landsdækkende Undersøelse af Patientplevelser (LUP) er en årli landsdækkende spøreskemandersøelse af patienters plevelser af deres ndersøelses- behandlinsfrløb, der ennemføres på vene af de fem reiner samt Ministeriet fr Sndhed Frebyelse. Både indlate 2 amblante patienter på landets ffentlie syehse indår. Derdver indår patienter, der er behandlet på privathspitaler efter relerne m dvidet frit syehsval, hvr behandlinen er finansieret af reinerne. Det er femte an ndersøelsen bliver ennemført efter nedenstående frmål afrapprterinskncept. Frmålet med LUP er at: Identificere sammenline frskelle i patienters plevelser inden fr dvalte temaer. Give inpt til at arbejde med kvalitetsfrbedriner. Knne føle dviklinen i patienternes plevelser vrderiner systematisk ver tid. Resltaterne fra ndersøelsen bliver pjrt på landsplan fr de enkelte specialer, reiner, syehse afdeliner/amblatrier. Ledere medarbejdere i reiner, syehse afdeliner kan dermed bre LUP til at få et verblik ver patienternes plevelser dpee, hvilke indsatsmråder der er behv fr at arbejde videre med fr at frbedre den patientplevede kvalitet. Spørsmålene i ndersøelsen er eneriske, så de er relevante fr hvedparten af patienter, anset hvilken sydm de er nder drednin eller i behandlin fr. Derfr kan det være nødvendit, at 2 Kn indlate patienter, sm har været indlat i minimm et døn indår i ndersøelsen. 6

10 syehse afdeliner lkalt kvalificerer resltaterne ddyber patienternes svar på dvalte mråder. Dette kan øres eksempelvis ennem drøftelser af LUP-resltaterne i persnalerppen i afdelinen (se afsnit 6) eller ved at inddrae patienterne yderliere med br af fx interview. 20 d af mkrin 40 spørsmål i ndersøelsen er landsdækkende, mens de resterende spørsmål er specifikke fr hver enkelt rein 3. Denne rapprt præsenterer tendenser fr de landsdækkende spørsmål i LUP på natinalt nivea 4. Hernder indår en præsentatin af dviklinen i resltater siden Et afsnit ser på frskelle i resltater mellem reinerne i Efterfølende temaafsnit belyser frskellie vinkler på nle LUP-spørsmål, kvalitetsdviklinsinitiativer fra dvalte syehsafdeliner iver inspiratin til det videre kvalitetsarbejde. Temaerne er: Inddraelse indflydelse i eet behandlinsfrløb, Pårørende Tryhed ved dskrivelsen. Påældende temaafsnit er dvalt af Styrerppen fr LUP d fra et ønske m at sætte fks på væsentlie mråder, der er på dasrdenen i kvalitetsarbejdet i flere reiner. Dette års rapprt er den sidste i en række med det nværende kncept fr ndersøelsen, derfr er det sidste år, at de nværende spørsmål i ndersøelsen kan sammenlines med resltater fra frrie år. LUP vil frtsat indsamle viden m patienters plevelser én an m året, men nye patientrpper nye spørsmål indår i ndersøelsen fra næste år. D kan læse mere m det nye kncept fr LUP i afsnit 7 her i rapprten. Vil d vide mere I pblikatinerne Fakta m patienter spøreskemaer fr Den Landsdækkende Undersøelse af Patientplevelser Barnd metde fr fr Den Landsdækkende Undersøelse af Patientplevelser 6 er det mlit at finde ddybende infrmatin m dette års ndersøelse enerelt m metderne ba LUP. 1.2 LUP Den Danske Kvalitetsmdel LUP indår i akkrediterinsstandarderne fr syehsene i Den Danske Kvalitetsmdel (DDKM) versin 2. Akkrediterinsstandard er en ranisatrisk standard, der vedrører inddraelse af patienters pårørendes plevelser erfariner. I denne standard er der krav m, at syehsene deltaer i LUP. Hernder at syehsene analyserer vrderer ene resltater fra LUP anvender disse til kvalitetsdviklende aktiviteter. Derdver kan syehsene i en række standarder anvende resltater fra LUP til at pfylde kravet m fastsættelse af kvalitetsmål vervånin af dviklinen i disse. Det ælder fx standard vedrørende sndhedsfali kntaktpersn. Her kan LUP fx anvendes til at sætte mål fr patienternes plevelse af at have fået tildelt en kntaktpersn via spørsmålene m kntaktpersnrdninen. LUP kan samtidi anvendes til at vervåe dviklinen fr dette mål. Hvis et syehs ikke når det ønskede nivea fr patienttilfredsheden, så afhæner DDKM-vrderinen af de frbedrinstilta, sm syehset har sat i an (Institt fr Kvalitet Akkrediterin i Sndhedsvæsenet 2012). 3 Læs mere m de reinale afrapprteriner på: 4 Resltater fr de natinale spørsmål på reins-, speciale-, syehs-, afdelins- samt amblatrienivea findes sm elektrnisk bilasmateriale på 5 Pblikatinen findes på 6 Pblikatinen findes 7

11 Intrdktin til ndersøelsen 1.3 Fakta m patienterne Patienter i ndersøelsen Undersøelsen er baseret på et dtræk af patienter fra Landspatientreistret. Der er dsendt spøreskemaer til et dsnit på p til 400 patienter fra hver afdelin/amblatrim pr. speciale. Har der været færre patienter end 400 på en afdelin/et amblatrim i inklsinsperiden, er der sendt spøreskemaer til samtlie patienter. I ndersøelsen er patienter, der har været indlat , der har været i amblant behandlin, inklderet sm mlie respndenter. Patienterne frdeler si på i alt 318 afdeliner med indlate patienter 483 amblatrier med amblante patienter. Inklsin af patienter Undersøelsen inklderer: Indlate patienter, der har været indlat minimm et døn er dskrevet mellem 9. ast 31. ktber Ved flere indlæelser indår patienterne med deres seneste dskrivelse. Amblante patienter, der har haft ét eller flere besø på et amblatrim mellem 20. ast 30. september. Ved flere amblante frløb indår patienterne med det frløb, der vedrører deres seneste kntakt til et amblatrim. Fra indlæelse/amblant besø til dsendelse af resltater Fir 1.1 viser det tidsmæssie frløb af ndersøelsen. Der er dsendt pstmdelte spøreskemaerne til patienterne i efteråret 2013 (Bila 3,4 5). Spøreskemaerne til de indlate patienter dsendes ad t mane fr at sikre, at der ikke år fr lan tid, fra patienterne bliver dskrevet, til de mdtaer spøreskemaet m indlæelsen. Op til fem er efter dsendelsen af spøreskemaerne dsendes et påmindelsesbreve et spøreskema. Efter dataindsamlinen er afslttet, år der tte er til reinerne, syehsene afdelinerne mdtaer deres ene resltater. Periden, fra patienterne er dskrevet eller patienterne har haft et amblant besø, indtil afdelinen mdtaer resltater af patienternes feedback, varierer mellem er afhænit af, hvrnår i inklsinsperiden patienten er dskrevet eller har været til et amblant besø. Svarprcent indlate patienter har besvaret spøreskemaet, svarprcenten er på 56 % amblante patienter har besvaret spøreskemaet, svarprcenten er på 57 %. Den samlede svarprcent er på 56 % 8. Patienter, der både har været indlat haft et amblant frløb, indår kn i ndersøelsen én an 7. Fir 1.1 Det tidsmæssie frløb af ndersøelsen Udskrivelse/ amblant besø 3-11 er Patienterne mdtaer spøreskema 1. an Dataindsamlinen 7-11 er afslttes 8 er Resltater til afdeliner, syehse reiner er 8 7 Inklsinsperiden fr patienter, der delt i ndersøelsen i 2009, blev ændret i 2010, mens inklsinsperiden i 2010, 2011, er den samme. Dette frhld kan have betydnin fr sammenlininen af resltater mellem Flere detaljer m ndersøelsen findes i Fakta m patienter spøreskemaer fr Den Landsdækkende Undersøelse af Patientplevelser Pblikatinen findes på

12 Fir 1.2 Frdelin af karakteristika fr de patienter, der har besvaret spøreskemaet Indlate patienter: Frdelin af køn Mænd Kvinder Amblante patienter: Frdelin af køn Mænd Kvinder 49% 51% 45% 55% Indlate patienter: Frdelin af alder Amblante patienter: Frdelin af alder 0-19 år 7% 0-19 år 7% år 6% år 9% år 21% år 26% år 49% år 48% 80+ år 16% 43,4 80+ år 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Indlate patienter: Frdelin af indlæelsestid 9 Amblante patienter: Frdelin af antal besø (seneste seks måneder) 1-2 dae 47% 1 besø 45% 3-7 dae 38% 2-3 besø 35% 8-14 dae 10% 4+ besø 20% 43,4 15+ dae 5% 43,4 0% 10% 20% 30% 40% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Indlate patienter: Frdelin af indlæelsesfrm Akt Planlat 58% 42% 9 Indlæelsestiden dækker kn ver de dae, sm patienten har været på den afdelin, hvrfra patienten er dskrevet. 9

13 Natinale tendenser 2 Natinale tendenser Følende afsnit er en enneman af de natinale resltater fr både indlate amblante patienter samt en beskrivelse af dviklinen i resltaterne fra LUP 2012 til LUP Resltaterne knytter si til versitsfirerne fr de indlate amblante patienter (fir 1 2), hvr intet andet er anivet. Citater i afsnittet er patientkmmentarer fra de åbne svarfelter i spøreskemaet. 2.1 Størstedelen af patienterne har et dt samlet indtryk Størstedelen af patienterne har et dt samlet indtryk af deres behandlinsfrløb, idet 92 % af indlate patienter 96 % af amblante patienter her et dt eller virkeli dt indtryk af deres frløb. Samtidi er tilrettelæelsen af patienternes samlede frløb vrderet tilsvarende psitivt blandt både indlate amblante patienter. Ud ver spørsmålet m patienternes vrderin af det samlede indtryk spørsmålet m patienternes vrderin af tilrettelæelsen af det samlede frløb, har følende spørsmål den største andel af psitive besvarelser i 2013 fr henhldsvis indlate amblante patienter: Indlate patienter Kntaktpersn taer ansvar fr frløbet Mdtaelsen i afdelinen er d Afdelinen infrmerer dt m ventetid fra indkaldelse til indlæelse Den mndtlie infrmatin er d Je er meet tilfreds med at have haft den samme verlæe siden Det betyder meet, at det er den samme persn, man har kntakt med i sit sydmsfrløb. Amblant patient Vrderin af den mndtlie infrmatin Spørsmålet m patienternes vrderin af den mndtlie infrmatin, er et af de få spørsmål, sm har et frbedret resltat i frhld til frrie ndersøelse. Spørsmålet er i 2013 at finde blandt de fem bedst placerede spørsmål fr amblante indlate patienter. Når resltatet fr spørsmålet m patienternes vrderin af den mndtlie infrmatin fr de indlate patienter pdeles i frhld til indlæelsesfrm, ses det (fir 2.1), at der fr de akt planlat indlate patienter er frskelle på patientrppernes vrderiner. 90 % af de akt indlate patienter vrderer den mndtlie infrmatin sm d eller virkeli d md 94 % af de planlat indlate patienter. Yderliere er andelen af patienter, der vrderer den mndtlie infrmatin sm virkeli d 10 prcentpint større fr de planlat indlate patienter. Selvm spørsmålet samlet er vrderet blandt de bedste d af samtlie i ndersøelsen, er der er et frbedrinsptentiale, hvis der fkseres på specielle sbrpper af patienter. Amblante patienter Kntaktpersn taer ansvar fr frløbet Mdtaelsen i amblatriet er d Den mndtlie infrmatin er d 10

14 Fir 2.1 Indlate patienter: Indlæelsesfrm vrderin af den mndtlie infrmatin 14. Hvrdan vrderer d alt i alt den mndtlie infrmatin, d fik, mens d var indlat? Virkeli d Gd Dårli Virkeli dårli Akt indlat Planlat indlat % 20% 40% 60% 80% 100% Grpperne er statistisk sinifikant frskellie fra hinanden på et 0,5% sinifikansnivea. I alt har svaret. Spørsmål med de største neative andele Både blandt indlate amblante patienter har følende spørsmål de laveste andele af psitive besvarelser: Patienten mdtaer tilstrækkelit infrmatinsmateriale Patienten har kntaktpersn(er) med særlit ansvar Patienten er tilstrækkelit infrmeret m livsstilens betydnin fr helbredet Persnalet er de til at håndtere fejl Det er mkrin eller mere end hver femte patient, der vrderer de fire spørsmål i de neative svarkaterier. Brtset fra spørsmålet m infrmatinsmateriale, sm er nyt i LUP 2013 havde spørsmålene så i 2012 de laveste andele af psitive besvarelser. 120 Infrmatinsmateriale vs. skriftli infrmatin I LUP 2013 er et nyt spørsmål intrdceret i ndersøelsen m, hvrvidt patienterne mdtaer tilstrækkelit infrmatinsmateriale. Spørsmålet erstatter spørsmålet fra 2012 m mdtaelse af skriftli infrmatin. Fr indlate patienter er det 77 %, fr amblante patienter er det 82 %, der vrderer, at de mdtaer tilstrækkelit med infrmatinsmateriale. Ændrinen medfører, at infrmatinsmateriale så kan være fx dvd, film eller hjemmesidemateriale. Nye spørsmål i LUP 2013 Spørsmålet m patienternes vrderin af infrmatinsmaterialet er ændret i 2013 har fået samme rdlyd sm spørsmålet m, hvrvidt patienterne mdtaer tilstrækkelit infrmatinsmateriale. Det sidste spørsmål, der er ændret, er spørsmålet m patienternes vrderin af, m de har fået tilstrækkelit med infrmatin m livsstilens betydnin fr helbredet. Der spøres i 2013 ind til de fire faktrer kst, rynin, alkhl mtin særskilt samtidi med, at fks er ændret fra, m patienterne er i tvivl m faktrenes betydnin fr helbredet til, m de mdtaer tilstrækkeli med infrmatin m faktrernes betydnin fr helbredet. Derdver er det så adresseret specifikt, at det er afdelinen/amblatriet, der er ansvarli fr at ive infrmatinen. De tre nye spørsmål kan ikke sammenlines med resltaterne fr 2012 har i fir 1 2 derfr inen anivelse af, m resltatet er ændret siden LUP Livsstilens betydnin fr helbredet Resltatet fr spørsmålet, m patienterne er infrmeret tilstrækkelit m livsstilens betydnin fr helbredet er i versitsfirerne præsenteret ved et areeret resltat fr de fire faktrer (kst, mtin, alkhl rynin). Omkrin 40 % fr både indlate amblante patienter vrderer således, at de ikke får tilstrækkelit infrmatin fra afdelinen eller amblatriet m én eller flere af livsstilsfaktrernes betydnin fr helbredet. Opdelt på de fire faktrer kst, mtin, alkhl rynin er det mlit at se, m der er specifikke faktrer, patienterne i højere rad vrderer, at de manler infrmatin m. Flere patienter svarer nej til, at de får tilstrækkeli infrmatin i frhld til kstens alkhls betydnin fr deres helbred i frhld til infrmatin i frhld til mtins rynins betydnin fr deres helbred (tabel 2.1). 11

15 Natinale tendenser Tabel 2.1 Indlate amblante patienter: Tilstrækkeli infrmatin m livsstilens betydnin 20. Har d fået tilstrækkeli infrmatin fra afdelinen m: Indlate patienter Amblante patienter Antal Ja Nej Antal Ja Nej 20a. Kstens betydnin fr dit helbred? 20b. Mtins betydnin fr dit helbred? 20c. Alkhls betydnin fr dit helbred? 20d. Rynins betydnin fr dit helbred? % 35 % % 28 % % 37 % % 31 % % 38 % % 30 % % 37 % % 30 % Andelene fr nej fr spørsmålene 20a-20d er lavere end det areerede resltat fr spørsmål 20 (fir 1 2), da andelen af patienter, der svarer nej i spørsmål 20 (fir 1 2) er baseret på, m patienten svarer nej til mindst et af spørsmålene (a-d). Andelen af ja i spørsmål 20 (fir 1 2) er baseret på, at patienten ikke svarer nej til nen af spørsmålene (a-d), samt svarer ja i mindst et af spørsmålene (a-d). Amblante patienter mere psitive end indlate patienter Amblante patienter har sm i de tidliere ndersøelser enerelt mere psitive vrderiner end indlate patienter. Fr de amblante patienter svarer mere end ni d af ti patienter således i de psitive svarkaterier fr mkrin 2/3 af spørsmålene i ndersøelsen, mens dette kn ælder fr mkrin 1/3 af spørsmålene fr de indlate patienter. Et spørsmål hvr frskellen i patienternes vrderin mellem indlate amblante patienter er markant, er fr deres vrderin af, hvrdan de vrderer, at persnalet taer hånd m en fejl, efter den er pdaet. Frskellen mellem de t patientrpper er på 9 prcentpint, idet 40 % af indlate patienter vrderer, at persnalet t dårlit eller virkeli dårlit hånd m fejlen, mens det tilsvarende er vrderet af 31 % af de amblante patienter. 2.2 Enkelte resltater med freman inen med tilbaean Niveaet fr størstedelen af spørsmålene i dette års ndersøelse er ændret siden 2012 fr inen spørsmål, er der en neativ dviklin 10. Et spørsmål fr indlate patienter t spørsmål fr amblante patienter har et frbedret resltat i frhld til LUP Spørsmålet m patienternes vrderin af den mndtlie infrmatin er frbedret fr både indlate amblante patienter. Det er frhldsvis små frskelle i resltaterne mellem ndersøelsen i , der er årsa til fremanen. Fr de indlate patienter vrderer færre (et %-pint) patienter sammenlinet med 2012, at den mndtlie infrmatin er virkeli dårli. Fr de amblante patienter vrderer flere patienter (et %-pint) den mndtlie infrmatin i den bedste svarkateri virkeli d frem fr d - samtidi med at færre (et %-pint) har besvaret spørsmålet i de t neative svarkaterier. Fr amblante patienter er der desden en freman fr spørsmålet, m patienterne plever nødi ventetid, der frlæner det amblante besø. Fremanen viser si så her ved, at færre patienter (en %-pint) har besvaret spørsmålet i den mest neative svarkateri n besvarer spørsmålet psitivt. De spørsmål, hvr der er et frbedret resltat, er ikke de samme spørsmål, hvr der i frrie ndersøelse var en tilbaean. Spørsmålet m nødi ventetid fr de amblante patienter er tillie blandt de spørsmål, der havde freman mellem ndersøelserne i 2010 til En versit fr antallet af spørsmål med henhldsvis frbedret, ændret eller frrinet (,, ) resltat fr de seneste tre ndersøelser ses af de følende tabeller Tre spørsmål fr både indlate amblante patienter kan på rnd af ændriner i spørsmålsfrmleriner ikke sammenlines med resltaterne fr LUP Inklsinsperiden fr patienter, der delt i ndersøelsen i 2009, blev ændret i 2010, mens inklsinsperiden i 2010, er den samme. Dette frhld kan have betydnin fr sammenlininen af resltater mellem , der kmmenteres derfr ikke på dette.

16 Tabel 2.2 Udviklin i resltater fra 2012 til 2013 fr 17 spørsmål på landsplan* Indlate patienter: Bedre 1 Dårliere 0 Inen ændrin 16 Amblante patienter: Bedre 2 Dårliere 0 Inen ændrin 15 * Tre natinale spørsmål er nye i 2013 kan derfr ikke sammenlines med resltaterne fr Tabel 2.3 Udviklin i resltater fra 2011 til 2012 fr 20 spørsmål på landsplan Indlate patienter: Bedre 0 Dårliere 4 Inen ændrin 16 Amblante patienter: Bedre 0 Dårliere 0 Inen ændrin 20 Tabel 2.4 Udviklin i resltater fra 2010 til 2011 fr 19 spørsmål på landsplan* Indlate patienter: Bedre 3 Dårliere 0 Inen ændrin 16 Amblante patienter: Bedre 8 Dårliere 2 Inen ændrin 9 * Et natinalt spørsmål var nyt i 2011 knne derfr ikke sammenlines med resltaterne fr Udviklinen i resltater, der er anivet med pile i versitsfirerne (,, i fir 1 2), er en sammenlinin berenet på barnd af de flde svarfrdeliner fr spørsmålene fr LUP En freman i resltaterne kan derfr både være på barnd af, at der er en dviklin fra neative til psitive svar, men så at flere patienter svarer meet psitivt frem fr psitivt. Plejepersnalet knne ikke finde d af at ive mi den ritie medicin/dserin, en læe ændrede medicinen den at knferere med mi eller pårørende. Selv da je fik min een medicin hjemmefra var dserinen frkert. Indlat patient Je blev mødt med venlihed smil. Der var travlt, vi blev afbrdt nle ane. Trds det havde persnalet plads til imødekmmenhed. Indlat patient 13

17 Natinale tendenser 2.3 Reinale frskelle Fir 2.2 viser, hvrdan de fem reiner privathspitalerne verrdnet placerer si fr de natinale spørsmål i frhld til landsresltatet altså, hvr mane spørsmål der er placeret O, U eller G. I bila 1 2 er det vist, hvrdan de enkelte spørsmål i ndersøelsen frdeler si på O, U G. Samtidi er det i fir 2.2 fr reinerne anivet, hvilke resltater fr de natinale spørsmål, der har et frbedret ( ) eller frrinet ( ) resltat i frhld til Udviklinen i reinsresltater mellem LUP har ikke nødvendivis betydnin fr reinernes placerin i frhld til landsresltatet. En freman på et spørsmål vil eksempelvis ikke være ensbetydende med, at resltatet fr spørsmålet vil placere si ver landsresltatet, hvis der samtidi er en stinin i resltaterne fr de øvrie reiner, sm vil hæve niveaet fr landsresltatet. Desden kan et resltat fr et spørsmål trds en stinin frtsat lie nder landsresltatet, hvis stininen ikke er tilstrækkeli str til at ændre resltaters placerin. Fir 2.2 Placeriner O, U eller G* dviklin i resltater ver tid fr reiner privathspitaler Indlate patienter O G U Antal spørsmål med frbedret eller frrinet resltat / Privathspitalerne Rein Midtjylland Rein Nrdjylland ** 1 / 0 0 / 0 Rein Syddanmark / 0 Rein Sjælland / 0 Rein Hvedstaden / 0 Amblante patienter O G U Antal spørsmål med frbedret eller frrinet resltat / Rein Midtjylland Rein Nrdjylland / 0 2 / 0 Privathspitalerne 13 7 ** Rein Syddanmark / 1 Rein Hvedstaden / 0 Rein Sjælland / 0 * O U aniver, at reinsresltatet fr et spørsmål lier henhldsvis statistisk sinifikant ver (O) eller nder (U) landsresltatet, mens G aniver, at reinsresltat fr et spørsmål ikke afvier statistisk sinifikant fra landsresltatet. Bemærk at reinernes resltater ikke er testet parvis (indbyrdes) p imd hinanden. Et resltat fr én rein, der har en O-placerin i frhld til landsresltatet, er således ikke nødvendivis bedre end et resltat fra en anden rein, sm har en G-placerin i frhld til landsresltatet. Den statistiske sikkerhed på de reinale resltater kræver en indbyrdes statistisk test fr at knne fastslå m de er frskellie fra hinanden. ** Det er ikke mlit at sammenline resltaterne mellem fr patienter på privathspitalerne, da sammensætninen af hspitaler er ændret væsentlit imellem de t år Udviklinen fr de natinale spørsmål fr reinerne mellem LUP 2012 til LUP 2013 findes i bilastabeller på

18 Utry med en ny læe hver an man kmmer. Oplevelse af, at de slet ikke havde sat si ind i, hvad det drejede si m. Fr lidt tid ved læesamtaler, de har fr travlt, man år derfra med en sikkerhed, afklarethed nderli frnemmelse. Amblant patient Placerin O, U eller G Fr både indlate amblante patienter har de t reiner Nrdjylland Midtjylland samt privathspitalerne betydelit flere spørsmål, hvr deres resltater lier ver landsresltatet i frhld til Rein Syddanmark, Rein Sjælland Rein Hvedstaden. Størstedelen af resltaterne fr spørsmålene i Rein Syddanmark Sjælland er ikke placeret frskellit fra landsresltatet, mens størstedelen af resltaterne fr spørsmålene i Rein Hvedstaden er placeret nder landsresltatet. Fr de indlate patienter er de største ændriner i frhld til frdelinen af O, U G i 2012 sket hs Rein Midtjylland, der i frhld til sidste år har yderliere fem spørsmål, der er placeret ver landsresltatet. Samtidi lier inen af resltaterne i Rein Midtjylland n nder landsresltatet. Dette er til trds fr, at de kn har frbedret resltat på et enkelt spørsmål. I frhld til 2012 har kn Rein Syddanmark Rein Hvedstaden et øet antal spørsmål, der har et resltat nder landsresltatet. Både Rein Sjælland Rein Nrdjylland har i nærværende ndersøelse flere spørsmål end i 2012, der er på nivea med landsresltatet. Fr Rein Sjælland betyder det, at færre spørsmål er placeret nder landsresltatet, mens Rein Nrdjylland har færre spørsmål placeret ver landsresltatet. Fr de amblante patienter er det Rein Nrd, der har flest ændriner i frhld til spørsmålenes placerin siden sidste ndersøelse, idet inen spørsmål n placerer si nder landsresltatet. Derdver er yderliere fire spørsmål i Rein Nrdjylland bedre end landsresltatet. Rein Hvedstaden har t spørsmål mere end i 2012, der er placeret nder landsresltatet, men så t spørsmål, der er bedre end landsresltatet. Spørsmålenes placerin i Rein Midtjylland Rein Syddanmark er ændret, så et til t spørsmål færre placerer si ver landsresltatet. Rein Sjælland har i mdsætnin hertil t færre spørsmål nder landsresltatet et tilsvarende antal, der n i 2013 er på nivea med landsresltatet. Antallet af spørsmål, der er ver, nder eller ikke frskellit fra landsresltatet, er fr privathspitalerne ændret i frhld til resltaterne fr 2012 fr både indlate amblante patienter. Udviklin ver tid På reinsnivea er der sm på landsplan få natinale spørsmål med freman. Rein Midtjylland har fr både amblante indlate patienter et enkelt spørsmål med et frbedret resltat, mens Rein Nrdjylland Rein Hvedstaden har t spørsmål med frbedret resltater fr amblante patienter. Hvr der fr de natinale spørsmål på landsplan ikke er spørsmål med frrinede resltater fr både indlate amblante patienter, er der på reinsnivea fr amblante patienter et enkelt spørsmål fr Rein Syddanmark, hvr der er et frrinet resltat. Afdelinen havde hjerter med velkmmen hænende på tavler verfr hver sen. Man kan synes, at det er småtin, men det ør en bedre tilpas - ikke sm et stk. kvæ, sm man kan være på andre afdeliner. Det linede et htel, hvr man er velkmmen ikke til besvær. Der var så cards, hvr man blev pfrdret til at skrive til afdelinen, hvis der var net, der brde ændres: Vi vil erne blive bedre. Det iver en tryhed. Indlat patient 15

19 Natinale tendenser Hvr er der et dviklinsptentiale? I det følende er der fks på frskelle i andelen af psitive svar mellem reinerne. I tabel fr henhldsvis indlate amblante patienter fremhæves de fem spørsmål, der har de største frskelle i andelen af psitive svar mellem reinerne 13. Frskellene i reinale resltater kan betrates sm indikatr fr, hvr str en andel af psitive patienter det er mlit at pnå på de enkelte spørsmål, der er dermed et frbedrinsptentiale fr de viste spørsmål. Spørsmålet m livsstilens betydnin fr helbredet er det eneste spørsmål, der er blandt de fem spørsmål med størst frskel i andelen af psitive svar fr både indlate amblante patienter. Der er d større sprednin imellem reinerne på andelen af psitive svar på spørsmålet fr de indlate patienter. De spørsmål, der er vist i tabellerne, har i flere tilfælde, større differencer imellem reinerne på andelen af psitive besvarelser end de spørsmål, der var fremhævet i Det spørsmål, hvr frskellen i andelen af psitive svar er størst imellem reinerne, er spørsmålet m persnalets håndterin af fejlen fr indlate patienter. Resltatet i den rein, hvr den største andel af patienter vrderer, at persnalet taer dt eller virkeli dt hånd m fejlen, er 12 prcentpint større end i den rein, der har den mindste andel, der vrderer det samme 14. Tabel 2.5 Indlate patienter: De fem spørsmål med størst sprednin mellem reinerne Spørsmål Frskel Bedste resltat Dårliste resltat 11. Hvrdan synes d, at persnalet t hånd m fejlen/fejlene, efter den/de blev pdaet? 12 prcentpint Rein Nrdjylland: 68 % svarer virkeli dt eller dt Rein Hvedstaden: 56 % svarer virkeli dt eller dt 20. Har d fået tilstrækkeli infrmatin fra afdelinen m din livsstils betydnin fr dit helbred? 9 prcentpint Rein Nrdjylland: 66 % svarer ja Rein Hvedstaden: 57 % svarer ja 4. Oplevede d, at én eller flere kntaktpersn(er) på afdelinen havde særlit ansvar fr dit frløb? 9 prcentpint Rein Midtjylland: 81 % svarer ja Rein Hvedstaden: 73 % svarer ja 8. I hvilket mfan blev dine pårørende inddraet i de besltniner, der sklle træffes m din behandlin pleje? 6 prcentpint Rein Midtjylland: 85 % svarer passende Rein Sjælland: 79 % svarer passende 13. Hvrdan vrderer d, at din verflytnin mellem frskellie afdeliner var tilrettelat? (Omfatter kn patienter, sm er blevet verflyttet) 6 prcentpint Rein Midtjylland: 92 % svarer virkeli dt eller dt Rein Hvedstaden: 86 % svarer virkeli dt eller dt Privathspitalerne er ikke medtaet i denne sammenlinin. 14 Grndet den større sikkerhed er dsvinene mellem de mest mindst psitive resltater større fr resltater på afdelins- syehsnivea.

20 Tabel 2.6 Amblante patienter: De fem spørsmål med størst sprednin mellem reinerne Spørsmål Frskel Bedste resltat Dårliste resltat 4. Oplevede d, at én eller flere kntaktpersn(er) i amblatriet havde særlit ansvar fr dit ndersøelses-/behandlinsfrløb? (Omfatter kn patienter, sm har haft mere end t besø de seneste 6 måneder) 9 prcentpint Rein Midtjylland: 82 % svarer ja Rein Syddanmark: 73 % svarer ja 19. Hvrdan vrderer d, at amblatriet har rienteret din praktiserende læe m dit ndersøelses-/ behandlinsfrløb? 8 prcentpint Rein Nrdjylland: 89 % svarer virkeli dt eller dt Rein Hvedstaden: 81 % svarer virkeli dt eller dt 12. Oplevede d, at der pstd nødi ventetid nder din ndersøelse/behandlin i amblatriet, der frlænede dit/dine besø? 6 prcentpint Rein Syddanmark: 90 % svarer nej Rein Hvedstaden: 84 % svarer nej 20. Har d fået tilstrækkeli infrmatin fra afdelinen m din livsstils betydnin fr dit helbred? 5 prcentpint Rein Nrdjylland: 65 % svarer ja Rein Hvedstaden: 60 % svarer ja 18. Hvrdan vrderer d, at afdelinen den kmmnale hjemmepleje/hjemmesyepleje har samarbejdet m din dskrivelse? 4 prcentpint Rein Nrdjylland: 93 % svarer virkeli dt eller dt Rein Hvedstaden: 88 % svarer virkeli dt eller dt 17

21 Tema: Inddraelse indflydelse i eet behandlinsfrløb 3 Inddraelse indflydelse i eet behandlinsfrløb Det mderne behandlinsfrløb taer danspnkt i brernes behv, evner ønsker. Den enkelte brer skal have hvedrllen i eet sydmsfrløb inddraes fra start til slt (Ministeriet fr Sndhed Frebyelse, 2013). Behvet fr at inddrae patienter i eet behandlinsfrløb i dviklinen af sndhedsvæsenets ydelser er et tema, der i stiende rad præer debatten m kvalitetsdviklin i sndhedsvæsenet. Patienters inddraelse indflydelse kan være flere tin. Patientinddraelse kan blandt andet pdeles i individel ranisatrisk 15 patientinddraelse (se fx vibis.dk). Oranisatrisk patientinddraelse betener den frm fr inddraelse, hvr tidliere eller nværende patienters perspektiv inddraes i besltnins-, dviklins- evalerinsprcesser i sndhedsvæsenet. I dette tema er fks på individel patientinddraelse, hvilket vil sie, den frm fr inddraelse, hvr det er den enkelte patient ( pårørende), der inddraes i planlænin af besltniner vedrørende eet behandlinsfrløb. Et centralt element i individel inddraelse er således inddraelse af patienten i besltniner, sm skal træffes m behandlin pleje, sm freår i en relatin mellem patient sndhedsprfessinel. I besltninsrelatiner kan det enten være den sndhedsprfessinelle, patienten den sndhedsprfessinelle i fællesskab eller delkkende patienten, der er den primære part i besltninen. Den frm fr besltninstanin, der er central i frhld til patientinddraelse, er den, der freår i fællesskab i et samspil mellem patient sndhedsprfessinel. Et af de værktøjer, der findes til at nderstøtte patienters inddraelse i besltniner m eet frløb, er mdellen fælles besltninstanin ( shared decisin makin ). Patientinddraelse indflydelse i eet behandlinsfrløb indbefatter flere elementer end inddraelse af patienten i besltniner m behandlin pleje, men det er et emne, der står centralt, derfr ddybes i de følende afsnit. 3.1 Hvilke patienter ønsker at blive inddraet I den internatinale frskninslitteratr findes et mfattende review af både kvantitative kvalitative stdier, der beskæftier si med spørsmålet, m hvilke patienter der ønsker at blive inddraet i besltniner m een behandlin pleje. Resltaterne peer på, at flere frhld har indflydelse på, hvrvidt hvrdan patienter ønsker at blive inddraet i besltniner mkrin eet frløb hernder: køn (kvinder mere end mænd), alder (ynre mere end ældre), ddannelsesnivea (højtddannede mere end lavtddannede), tidliere sydmserfariner plevelser i sndhedsvæsenet, dianse sydmstilstand, besltninens karakter, patientens frdående viden m sydmmen enerel hldnin til inddraelse (Say et al. 2006). I litteratren bliver det d nderstreet, at patienters ønske m at blive inddraet i besltniner mkrin eet frløb behandlin ikke er en statisk størrelse. Hvrvidt en patient ønsker at blive inddraet i besltniner kan meet vel ændre si ver tid fx i frskellie faser af sydmmen. Desden kan et tidsaspekt på et verrdnet samfndsnivea tænkes at have betydnin fr stiende ønsker frventniner blandt patienter m at blive inddraet i Benævnes så repræsentativ patientinddraelse.

22 eet behandlinsfrløb. I takt med at ne, der har et større ønske m at blive inddraet, bliver ældre, vil de frmdentli bibehlde deres ønsker til inddraelse. Dermed vil den samlede andel af patienter, der har et stiende ønske frventnin m at blive inddraet være større, da både ne ældre i fremtiden frventer dette. Ét er ønsket m at blive inddraet, et andet er inddraelse i praksis. I det følende fremstilles, hvad resltaterne fra LUP 2013 viser m, hvrdan patienter på danske hspitaler plever at være inddraet i eet behandlinsfrløb. 3.2 Resltater fra LUP 2013 På spørsmålet, m hvrvidt patienterne plever at blive inddraet i besltniner m ndersøelse/ behandlin, viser LUP 2013, at hvedparten af patienterne plever at blive inddraet i et passende mfan. Blandt amblante patienter vrderer 93 % således, at de bliver inddraet i et passende mfan, mens det tilsvarende tal fr indlate patienter er 86 %. De patienter, der ikke er tilfredse med mfanet af inddraelse, vil sm hvedreel erne inddraes mere i besltninerne kn én prcent af patienterne vil erne inddraes mindre i besltniner m deres ndersøelse/behandlin (fir 3.1). Der er inen ændriner i resltaterne fr spørsmålet m inddraelse i besltniner m ndersøelse/behandlin siden LUP 2012 på natinalt nivea. Fir 3.1 Indlate patienter: Inddraelse i besltniner m ndersøelse/behandlin 7. I hvilket mfan blev d inddraet i de besltniner, der sklle træffes m din ndersøelse/ behandlin? Fr meet Passende Fr lidt Amblante patienter Indlate patienter % 20% 40% 60% 80% 100% I alt har amblante patienter indlate patienter svaret. 19

23 Tema: Inddraelse indflydelse i eet behandlinsfrløb Yderliere analyser tyder på, at der er frskel på patienternes plevelse af inddraelse afhæni af deres køn. Blandt indlate patienter er der således en højere andel af kvinder (15 %), sm mener, at de er blevet inddraet fr lidt, sammenlinet med mænd (12 %). Samme tendens findes blandt amblante patienter. Derimd er der ikke en entydi tendens i frhldet mellem patienternes ønske m inddraelse deres alder. Blandt amblante patienter er der en højere andel af ynre patienter (0-59 år: 7 %), der plever, at de bliver inddraet fr lidt, sammenlinet med ældre patienter (60+ år: 6 %). Men blandt indlate patienter er tendensen mdsatrettet. Der er lidt flere ældre (60+ år: 13 %) end ynre patienter (0-59 år: 12 %), sm plever, at de bliver inddraet fr lidt i besltniner m deres ndersøelse/behandlin 16. Endvidere viser det si, at der er en frskel på patienternes plevelse af inddraelse afhæni af deres indlæelsesfrm. Andelen af patienter, der plever, at niveaet af inddraelse er passende, er højere blandt planlat indlate patienter (91 %) end den er blandt akt indlate patienter (83 %) (fir 3.2). Lieledes ses det, at der er frskel på patienternes plevelse af inddraelse afhæni af deres indlæelsestid. Patienter, der har en krt indlæelse, er mere tilbøjelie til at ive en psitiv vrderin af mfanet af inddraelse. Faktisk er andelen af patienter, der vrderer, at de er blevet inddraet fr lidt, stiende med indlæelsestiden (fir 3.3). Fir 3.2 Indlate patienter: Indlæelsesfrm inddraelse i besltniner m ndersøelse/behandlin 7. I hvilket mfan blev d inddraet i de besltniner, der sklle træffes m din ndersøelse/ behandlin? Fr meet Passende Fr lidt Planlat indlat Akt indlat % 20% 40% 60% 80% 100% Grpperne er statistisk sinifikant frskellie fra hinanden (p<0,005). I alt har svaret. Fir 3.3 Indlate patienter: Indlæelsestid inddraelse i besltniner m ndersøelse/behandlin 7. I hvilket mfan blev d inddraet i de besltniner, der sklle træffes m din ndersøelse/ behandlin? Fr meet Passende Fr lidt 1-2 dae dae dae dae % 20% 40% 60% 80% 100% Grpperne er statistisk sinifikant frskellie fra hinanden (p<0,005). I alt har svaret Resltaterne er ikke illstreret. Grpperne er statistisk sinifikant frskellie fra hinanden (p<0,005) i alle refererede sammenlininer.

24 Det frrie afsnit iver et indblik i, hvilket billede af individel inddraelse, der tener si blandt patienterne i LUP 2013, men inddraelse er aldri et anliende, der kn handler m patienten, fr det er altid i relatinen mellem patient sndhedsprfessinel, at inddraelse skal dspille si i praksis. Det er derfr vitit at betrate de sndhedsprfessinelles pfattelser af erfariner med inddraelse fr at få et bredere billede af prblemstillinen. Næste afsnit ennemår nle af de fremmende hæmmende faktrer fr inddraelse, sm litteratren peer på er aførende fr, m det lykkes at få idealet m inddraelse i besltninstanin ført d i praksis. 3.3 Fremmende hæmmende faktrer fr inddraelse i eet behandlinsfrløb Både danske internatinale frskninspblikatiner peer på en række faktrer, der enten er fremmende eller hæmmende fr inddraelse af patienter i eet behandlinsfrløb. I en dansk sammenhæn påpeer Færch & Harder (2009), at medinddraelse i een pleje behandlin er et bredt bereb, at der er rndlæende klarhed m, hvad det betyder, hvilket ør det svært at msætte til knkret handlin. Dette bekræfter nancerer Jönssn et al. (2013) i deres ndersøelse af sndhedsprfessinelles frståelser af patientinddraelse. Her peer de sndhedsprfessinelle på, at fysiske rammer, tid/arbejdsane manlende ledelsesfks kan være hæmmende faktrer fr patientinddraelse. Det ledelsesmæssie aspekt bliver så dpeet sm en ptentiel både fremmende hæmmende faktr fr patientinddraelse af Hlm-Petersen & Navne (2013), der specifikt har ndersøt frhldet mellem ledelse patientinddraelse. Desden har Jacbsen, Pedersen & Albeck (2008) ndersøt, hvrdan patientinddraelse i besltninstanin både ser d sm ideal i mdellen fælles besltninstanin sm klinisk hverdaspraksis. De peer på, at inddraelse i besltninstanin, sm det freår i det knkrete møde mellem sndhedsprfessinel patient, afhæner af bees frventniner til den specifikke kliniske sitatin typen af behandlin besltniner, der skal træffes (Jacbsen et al. 2008). Garvel et al. har fretaet et systematisk review af pblikatiner, der fkserer på fremmende hæmmende faktrer fr patientinddraelse i eet frløb (Garvel et al. 2006) 17. Rewievet peer på, at nle af de hyppist frekmmende hæmmende faktrer blandt sndhedsprfessinelle er: Tidspres Patienter sm de sndhedsprfessinelle plever ikke er mlie at inddrae Karakteren af den specifikke kliniske sitatin De tre hyppist nævnte fremmende faktrer blandt de sndhedsprfessinelle fr at inddrae patienter i besltniner mkrin eet frløb er: Mtivatin hs de sndhedsprfessinelle fr at inddrae patienterne Opfattelse af at inddraelse er psitiv fr den kliniske prces Inddraelse iver et bedre resltat fr patienten (Garvel et al. 2006) Fra patienternes perspektiv er de primære hæmmende faktrer fr inddraelse, der relaterer til ranisatriske frhld: Berænset tid til knsltatinen Ikke at møde samme læe iennem frløbet Manlende lkaler, sm er enet til frtrlie samtaler Men så persnlie interaktinsrelaterede faktrer dpees sm aførende hæmmende faktrer, der relaterer si til den knkrete knsltatinssitatin. Disse faktrer er: Dårli helbredstilstand eller knitive vanskeliheder Læens hldnin til inddraelse af patienter Tillid til læen Matbalance i læe-patient frhldet (fx i frhld til hvilken type viden erfarin der er yldi) Hvrvidt patienterne har de nødvendie infrmatiner viden til at træffe besltniner på barnd af (Jseph-Williams et al. 2013) Frfatterne peer desden på, at infrmatin alene ikke iver øet inddraelse i besltninstanin. En frdsætnin fr at pnå fælles besltninstanin i praksis er således både tilstrækkeli infrmatin, anerkendelse af, at både patient sndhedsprfessinel er en viti part i besltninstanin, at besltninstanin er en fælles prces (Jseph-Williams et al. 2013). I det følende præsenteres et knkret initiativ på en dansk hspitalsafdelin, der har indflydelse inddraelse af patienter pårørende i eet behandlinsfrløb sm mdrejninspnkt. 17 Reviewet blev entaet pdateret i en senere pblikatin med samme resltat (Garvel et al. 2008). 21

25 Tema: Inddraelse indflydelse i eet behandlinsfrløb 3.4 Patientinddraelse i Nerrehabiliterinen Nerrehabiliterinen på Reinshspitalet Skive arbejder systematisk med at inddrae patienter ( pårørende) i eet frløb. I LUP 2013 tilkendeiver 91 % af afdelinens patienter, at de blev inddraet i et passende mfan i besltniner m deres ndersøelser/behandlin nder deres indlæelse på Nerrehabiliterinen. Nerrehabiliterinen har eksisteret siden december 2003, siden da har inddraelse af patienterne været et fksmråde i afdelinen. I et interview frtæller afdelinssyeplejerske Jytte Kjær Krarp, hvrdan afdelinen siden da har arbejdet med at inddrae patienterne. Fakta m Nerrehabiliterinen Nerrehabiliterinen mdtaer vksne senhjerneskadede patienter, sm typisk er patienter med skade efter en bldprp i hjernen eller hjerneblødnin. Patienterne i afdelinen kmmer fra hele Rein Midtjylland bliver sm reel henvist til rehabiliterin efter en indlæelse på en nerlisk afdelin. Senere dskrives de til eet hjem eller et døntilbd i deres hjemkmmne. Patienterne er ennemsnitlit indlat 28 dae i Nerrehabiliterinen. Allerede denan var vi pmærksmme på, at j mere patient- pårørendeinddraelse vi knne få med, j bedre, frdi når man arbejder med hjerneskadede mennesker, er der nle prblematikker, der kan vanskeliøre et rehabiliterinsfrløb. Afdelinssyeplejerske Jytte Kjær Krarp Én af disse prblematikker kan fx være, at patienterne skal finde d af, at de ikke kan det samme, sm, før de blev sye. I Nerrehabiliterinen imødekmmes disse prblematikker bl.a. ved, at afdelinen hlder møder med den enkelte patient pårørende, hvr de er med til at definere mål stats fr rehabiliterinsfrløbet. Mål fr rehabiliterin fastlæes i samarbejde med patient pårørende Når en patient indlæes på afdelinen, bliver der afhldt et samarbejdsmøde, hvr patient sndhedsprfessinelle i fællesskab fastsætter mål fr patientens rehabiliterin indlæelse. Ved samtalen deltaer patienten, patientens pårørende, kntaktpersn fra plejepersnalet resten af det tværfalie team, der skal varetae patientens rehabiliterin. Frmålet med mødet er dels at infrmere patient/pårørende m det tilbd, Nerrehabiliterinen har, dels at ive persnalet kendskab til patienten, dels i fællesskab at fastsætte mål fr det videre frløb. 22

26 Case Vres frløb er krævende fr patient pårørende, det er en frdsætnin, at de er aktive, enaerede mtiverede, men det er de så, når de kan se en menin med det, vi erne vil have dem til at deltae i. Afdelinssyeplejerske Jytte Kjær Krarp Jytte Kjær Krarp frtæller, at der har været enkelte eksempler på patienter, der havde svært ved at se meninen med rehabiliterinen, dette er en dfrdrin fr rehabiliterinsfrløbet. Det kan bl.a. skyldes patientens hjerneskade, eller at patienten endn ikke har erkendt, at vedkmmende har behv fr rehabiliterin, da det fte kn er få dae siden, skaden er pstået, når patienten indlæes i Nerrehabiliterinen. Disse patienter bliver eventelt dskrevet, men vil have mlihed fr at kmme tilbae til afdelinen på et senere tidspnkt, når der er sket en erkendelse af den nye sitatin. På det møde får vi indblik i, hvilket liv patienten har haft indtil n, fx hvad har vedkmmende knnet indtil n, hvilke ressrcer har vedkmmende haft? Hvad har fyldt i vedkmmendes liv? Hvad er hans eller hendes interesser? Afdelinssyeplejerske Jytte Kjær Krarp Det mål, sm flest patienter har, er at blive sm før. Persnalet brer dernæst deres falie viden til at jstere patient pårørendes frventniner i frhld til rehabiliterinen, fx pstille realistiske delmål, sm kan være skridt på vejen md patientens endelie mål. Når der skal fastsættes mål fr patientens phld, baseres de således på patient pårørendes ønsker behv, iføle Jytte Kjær Krarp er dette helt aførende fr patientens mtivatin, når de skal rehabiliteres: Løbende pfølnin på mål med rehabiliterinen Under indlæelsen føles der løbende p på, hvrdan det år med at nå de mål, der blev fastlat ved den indledende samtale. Hvis der er behv fr det, afhldes et evalerins- statsmøde, hvr frmålet er at føle p på de tidliere fastlate mål sætte nye mål fr den kmmende peride. Når det er mlit, kmmer patienten hjem på rlv, så erfarinerne fra denne rlv kan anvendes målrettet i den videre trænin i afdelinen. Krt tid inden patienten dskrives, afhldes et dskrivnins- fremtidsmøde, hvr frmålet er at planlæe veranen fremtidie tilta efter dskrivelsen 18. Deltaerne i dette møde er de samme sm ved samarbejdsmødet, men i de fleste tilfælde deltaer så en repræsentant fra patientens hjemkmmne evt. via videknference eller telefn. Dette er med til at sikre sammenhæn mellem patientens indlæelse det videre frløb efter indlæelsen. 18 På Nerrehabiliterinens hjemmeside nder findes skabelner fr invitatin til de tre typer af møder, der afhldes i afdelinen, sm dleveres til patient/pårørende. Invitatinerne beskriver deltaerne dasrdenen fr det påældende møde. 23

27 Tema: Inddraelse indflydelse i eet behandlinsfrløb Fremmende Faktrer fr patientinddraelse i Nerrehabiliterinen Jytte Krarp Kjær fremhæver, at inddraelsen af patienter pårørende både er med til at ive mere tilfredse patienter pårørende at sikre de de kliniske resltater i afdelinen. Afdelinen brer en del ressrcer på at afhlde møder med patienter pårørende samle hele det tværfalie team m patienten, men Jytte Kjær Krarp vrderer, at denne tid er dt ivet d, frdi det er med til at sikre, at alle både sndhedsprfessinelle, patient evt. pårørende ved, hvad de arbejder henimd. Hn sier senere: Man kan læse i nle fablade, at der er nen, der tænker, at patientinddraelse, det ør vi ikke, frdi det har vi ikke tid til, men der tænker je bare, at det er dt ivet d at have dem [patient pårørende] med, frdi de får en frståelse fr, hvrfr vi handler sm vi ør, der sker det, der ør, mkrin dem. Afdelinssyeplejerske Jytte Kjær Krarp Jytte Kjær Krarp nderstreer d, at det er nødvendit at tilpasse inddraelsen til den specifikke afdelin dens patienter. Nerrehabiliterinen set fra en patients perspektiv Interview med Tve Tve er 71 år har været patient på afdelinen af flere mane, siden hn fik en hjerneblødnin i 2012 efter t dae på Aarhs Universitetshspital blev verført til Nerrehabiliterinen i Skive. Første behandlins- rehabiliterinsindlæelse varede 2 1/2 måned er blevet flt p af tre intensive frløb á 14 dae hver sm spplement til bst af den enptrænin, sm Tve får i kmmnalt rei. Tve peer på tre frhld, der har været aførende fr, at hn har plevet si inddraet med indflydelse på sit eet frløb: Tid/persnaleressrcer, kntinitet af persnale iennem hendes frløb, samt de sndhedsprfessinelles frståelse fr Tves individelle behv præferencer. Sm et vitit element ved afdelinen peer Tve på de møder, hn sm patient har deltaet i, sm har bidraet til, at hn har plevet si meet inddraet i besltniner mkrin sit eet frløb. Målsætninen fr Tve var at knne det samme, sm før hn fik hjerneblødninen, det har hn plevet, at persnalet har bakket p mkrin. Tve frtæller m en sitatin, hvr hn fr ien at knne syne i kr, sm hn altid har hldt meet af, fik bevilliet stemmetrænin, mens hn var i afdelinen. Tve var d så vervældet af træthed, at hn efter krt tid, med vejlednin fra de sndhedsprfessinelle, beslttede at dskyde stemmetræninen fksere sine kræfter på den primære enptrænin. Hn plevede ikke, at de sndhedsprfessinelle t besltninen fr hende, selvm de fra en prfessinel synsvinkel fandt den primære enptrænin vitist at fksere på. De ld det derimd være hendes val, hvrdan hn ville bre sine kræfter. Så indflydelse inddraelse handler så m prfessinelle vrderiner vejlednin, hvilket peer på det vitie i, at inddraelse indflydelse dspiller si i relatinen interaktinen mellem patient sndhedsprfessinel, at det ikke handler m, at det er den ene eller den andens vinkel eller viden, der skal styre interaktinen, men netp samspillet mellem dem. 24

28 Tema: Pårørende 4 Pårørende Når patienter rammes af sydm, sm kræver, at de kmmer i kntakt med syehsvæsenet vil pårørende i mane tilfælde være til stede nder patienters indlæelse eller i frbindelse med deres amblante besø. Pårørende kan være en vrderli følelsesmæssi støtte fr patienten nder et sydmsfrløb, men mane pårørende ønsker så at tae aktiv del i patientens sydmsfrløb. 4.1 Pårørende sm en ressrce Pårørende ønsker, at persnalet skal se dem sm en ressrce efterspøre deres viden, så de kan hjælpe både patienten det sndhedsfalie persnale (Enheden fr Brerndersøelser 2007, Kræftens Bekæmpelse 2013, Dansk Selskab fr Patientsikkerhed 2014, Sndhedsstyrelsen 2012). Et samarbejde mellem pårørende persnalet bør derfr etableres i frbindelse med enhver patients sydmsfrløb, hvr pårørende er til stede ønsker at blive invlveret, frdsat at patienten ønsker, at pårørende invlveres. 4.2 Hvad viser LUP 2013 m inddraelse af pårørende I LUP er der både til indlate amblante patienter et spørsmål m, hvrdan de vrderer mfanet af deres pårørendes inddraelse i besltniner m behandlin pleje. Størstedelen af både indlate amblante patienter i LUP vrderer, at deres pårørende er passende inddraet. D er det næsten hver femte indlate patient, der vrderer, at deres pårørende er fr lidt inddraet. Blandt amblante patienter er det 8 %, sm vrderer, at pårørende er fr lidt inddraet. En lille rppe af både indlate amblante patienter (1 %) vrderer, at deres pårørende er inddraet fr meet (fir 4.1). Der er inen ændriner i resltaterne fr spørsmålet m inddraelse af pårørende siden LUP 2012 på natinalt nivea. Det har altid været mi, der skal bede m net. Mi, der beder m samtaler. Det er så kay at bede m en samtale med læen. Men et eller andet sted synes je så, de brde være mere praktive verfr mi sie vi knne dt bre di net mere. Je vil dt bres i det mfan, je kan. Fr det må de j så have avn af et eller andet sted, sklle man mene. Pårørende til indlat patient (Enheden fr Brerndersøelser 2007) Hvem er pårørende? Iføle Sndhedsstyrelsens vejlednin m Sndhedspersners tavshedsplit, dial samarbejde med patienters pårørende har en pårørende sm ftest en nær relatin til patienten. Det kan eksempelvis være et familiemedlem, en partner eller en nær ven. Pårørende er altså ikke nødvendivis familie, men det er den knkrete tilknytnin, der er aførende. Patienten dpeer, hvem der er pårørende, patienten skal være indfrstået med ive samtykke til, at frtrlie plysniner videreives før pårørende reelt kan inddraes. Er patienten et barn mellem år, kan vedkmmende selv ive infrmeret samtykke til behandlin, men frældrene skal infrmeres inddraes i den mindreåries stillintaen. Hvis patienten er varit eller midlertidit inhabil eller et barn nder 15 år, har patienten ikke ret til at besltte, hvrvidt pårørende/frældrene skal inddraes (Sndhedsstyrelsen 2002, Sndhedsstyrelsen 2012, Indenris- Sndhedsministeriet 2010). 25

29 Tema: Pårørende Fir 4.1 Inddraelse af pårørende 8. I hvilket mfan blev dine pårørende inddraet i de besltniner, der sklle træffes m din ndersøelse/behandlin pleje? Fr meet Passende Fr lidt Indlate patienter Amblante patienter % 20% 40% 60% 80% 100% I alt har amblante patienter indlate patienter svaret. Der lier således både et arbejde i at fasthlde de rtiner arbejdsane, sm medvirker til, at pårørende inddraes passende i frhld til patienternes ønsker, samtidi med, at der er et rndla fr at sætte fks på, hvrdan det sikres, at samtlie patienter pårørende pnår et tilfredsstillende samarbejde med persnalet mkrin patienters frløb. Der er flere frhld, sm i LUP vrderes frskellit blandt rppen af patienter, der plever, at deres pårørende er passende inddraet i frhld til rppen af patienter, der plever, at deres pårørende ikke er passende inddraet. Der er i LUP en sinifikant større andel af både indlate amblante patienter, sm vrderer, at deres pårørende er inddraet i passende mfan, hvis patienten har en kntaktpersn eller patienten selv plever at være inddraet i passende mfan 19. Desden er der en større andel af patienter, hvr pårørende er passende inddraet, der ikke plever fejl 20 samt vrderer, at de er meet trye eller trye ved at sklle hjem, mdsvarende patienter, der ikke vrderer, at deres pårørende er passende inddraet (fir 4.2). Fir 4.2 Indlate patienter: Inddraelse af pårørende tryhed ved dskrivelsen 17. Var d try eller try ved at sklle hjem fra afdelinen? Meet try Try Utry Meet try 8. I hvilket mfan blev dine pårørende inddraet i de besltniner, der sklle træffes m din behandlin pleje? Fr meet Passende Fr lidt % 20% 40% 60% 80% 100% Grpperne er statistisk sinifikant frskellie fra hinanden på et 0,5% sinifikansnivea. I alt har svaret ,20 Resltaterne er ikke illstreret. Grpperne er statistisk sinifikant frskellie fra hinanden (p<0,005) i alle refererede sammenlininer.

30 DDKM inddraelse af pårørende I DDKM indår pårørendes perspektiv i standard 2.1.2, der freskriver, at syehset planlæer ennemfører behandlinen med patienten pårørende sm partnere. Frmålet med standarden er beskrevet ved, at patienters pårørendes viden, ønsker, behv kendskab til een sitatin efterspøres anvendes i behandlinsfrløbet. Derdver, at patienten pårørende kan få indflydelse mlihed fr at handle aktivt i frhld til behandlin håndterin af een sydm, med respekt fr at hensynet til patienten er det verrdnede mål (Institt fr Kvalitet Akkrediterin i Sndhedsvæsenet 2012). 4.3 Pårørendeinddraelse hvr meet hvrdan? Pårørendes ønsker, mliheder frdsætniner fr at påtae si rllen sm pårørende er frskellie fra persn til persn (Sndhedsstyrelsen 2012). Der er patienter, der ikke inddraer pårørende enten frdi de ikke ønsker at invlvere pårørende eksempelvis på rnd af, at patientfrløbet er enkelt kmpliceret eller frdi de ikke vil øre pårørende nødit rlie (Enheden fr Brerndersøelser 2013). Derdver er der så patienter, der ikke har nen pårørende. I LUP (fir 4.1) dækker svarene på spørsmålet m pårørende ver ca. 2/3 af de indlate patienter mkrin halvdelen af de amblante patienter, der har besvaret spøreskemaet. De resterende patienter svarer ikke relevant fr mi på spørsmålet m pårørendes inddraelse. Generelt vil pårørende, når de er til stede, erne inddraes, men mfanet, måden de inddraes på vil patienten pårørende i høj rad erne selv definere (Enheden fr Brerndersøelser 2007). Je kan ikke tae min mr i bad vaske hende fra tp til tå, je kan ikke. O det er der flere årsaer til. Fr det første er det mi lidt imd, det er måske frdi, det er min een mr. Det er net mærkelit net, men det år meet tæt på. Je er heller ikke sikker på, at hn vil synes, det er rart, at je ør det. Men je vil dt knne børste hendes ebis, bl.a. har je så klippet hende Pårørende til indlat patient (Enheden fr Brerndersøelser 2007) En ndersøelse blandt pårørende til kræftpatienter viser, at hver anden pårørende savner infrmatin m, hvrdan de bedst hjælper støtter patienten, samtidi med at hver anden pårørende plever, at sndhedspersnalet ikke dviser interesse fr, hvrdan de har det (Kræftens Bekæmpelse 2013). Pårørendes behv ønsker fr inddraelse er ikke altid de samme ndervejs i et sydmsfrløb. Det kan afhæne af kmpleksiteten alvrliheden af patientens sydm samtidi med, at det kan afhæne af pårørendes een sitatin, hvr meet de kan verkmme på et ivent tidspnkt (Sndhedsstyrelsen 2012). I Sndhedsstyrelsens Anbefaliner til sndhedspersners møde med pårørende til alvrlit sye påpees vitiheden af pårørendes frskellihed behvet fr en nanceret identifikatin af behv fr støtte inddraelse af pårørende (Sndhedsstyrelse 2012). Det er vitit indledninsvist at have en dial med patienten derefter med de pårørende fr at afstemme frventniner m, hvr meet hvrdan pårørende ønsker kan blive inddraet. Sndhedsstyrelsen har følende frsla til spørsmål sndhedspersnale kan stille i den indledende dial med pårørende: Hvrdan ser d din rlle sm pårørende? Hvrdan kan vi støtte di i dette? Hvilke bekymriner ør d di m din een sitatin? Hvem støtter di? Hvrdan har I det i familien? Hvrdan er jeres øknmiske sitatin? 4.4 T dimensiner af pårørendeinddraelse Pårørende har fte en værdifld viden m patienten kan bidrae med infrmatin, der kan øe frståelsen fr patientens sitatin. Eksempelvis kender pårørende patientens vaner, reaktinsmønstre sciale frhld. Desden kan pårørende bidrae med ressrcer, der kan være til avn fr patienten ved eksempelvis at fretae indkøb, støtte patienten i samtaler ved at lytte med stille spørsmål, eller bidrae med ressrcer, der kan afhjælpe persnalet i frm af knkret hjælp til patienten. Ved at inddrae pårørende i frhld til patientens frløb kan sndhedspersnale dermed tilrettelæe ndersøelse, behandlin pleje bedre i verensstemmelse med patienten pårørendes ønsker (Enheden fr Brerndersøelser 2007, Dansk Selskab fr Patientsikkerhed 2014, Sndhedsstyrelsen 2012). 27

31 Tema: Pårørende Pårørendes livssitatin frandres så, når nærtstående bliver sye. Anst sikkerhed i frhld til patientens sitatin vil fte påvirke de pårørende (Hneré 2010, Sndhedsstyrelsen 2012). Dermed kan der være behv fr at afklare m pårørende har behv fr støtte dermed at blive inddraet i frhld til sine ene behv. Eksempler herpå kan være pårørendendervisnin m patientens sydm eller psyklsamtaler. Videnscenter fr Brerinddraelse i Sndhedsvæsenet 21 (ViBIS) pdeler pårørendeinddraelse i frhld til disse t dimensiner, fremhæver tre rller, sm pårørende kan påtae si, når de inddraes i frhld til patientens frløb (fir 4.3). ViBIS pinterer, at fr at imødekmme bee dimensiner af pårørendeinddraelse kræver det et sndhedsvæsen, der er i stand til at tae hånd m pårørende, har afsat den nødvendie tid ekspertviden, iver de pårørende adan til den nødvendie infrmatin ressrcer (Videnscenter fr Brerinddraelse i Sndhedsvæsenet 2014). Fir 4.3 T dimensiner af pårørendeinddraelse Pårørendeinddraelse i frhld til patientens frløb Pårørende er stedfrtræder fr patienten Pårørende nderstøtter patienten i at være inddraet i behandlinsfrløbet Pårørende nderstøtter patienten i at håndtere sydm i dalidaen Pårørendeinddraelse i frhld til pårørendes ene behv Læs mere på: Der var kæmpe frståelse fr vres families sitatin de snakke m det. Alle syeplejersker t fantastisk hensyn jrde alt fr, at vi sklle have hverdaen til at fnere med de dfrdriner, sm vi std midt i. Je vil erne påpee, at når vi har med demente patienter at øre, er det yderst vitit, at man taler med de pårørende m, hvad der sker i syefrløbet, så sm peratin etc. Je blev ikke kntaktet af persnalet, så de knne frtælle mi, at min mr sklle pereres, det fandt je først d af, da je km på besø. Riti fint, at kirren kntaktede nær pårørende m peratinens frløb. I manler et rm til diskret samtale fr/til pårørende. Br 5-10 mintter på nye pårørende. Det vil spare ressrcer i afdelinen samt ive pårørende en d plevelse samt tryhed. Udsan fra pårørende til indlate patienter fra kmmentarfelt i spøreskemaet 21 ViBIS er etableret af Danske Patienter, sm er en paraplyranisatin fr patientfreniner i Danmark. 28

32 4.5 Intensiv Afdelin fr hjerte-, lne- karsydmme inddraer systematisk pårørende til deres lantidsindlate patienter Case Intensiv Afdelin fr hjerte-, lne- karsydmme på Odense Universitets Hspital 22 har i flere år arbejdet med en målrettet indsats fr deres lantidsindlate patienter. Det er de patienter, der er indlat mere end fem døn, sm, når den aktte fase er vre, kræver en lænere behandlinsindsats i frhld til mbiliserin rehabiliterin. Målet med indsatsen er at skabe et sammenhænende frløb fr den lantidsindlate patient i samarbejde med et tværfalit kntaktteam, der er i nær kntakt med patient pårørende. Afdelinssyeplejerske Helle Marie Mensen frtæller, at de på afdelinen tidliere plevede, at det var svært at frklare de pårørende, hvrfr behandlinen var tilrettelat sm den var, eksempelvis at patienten sklle p sidde i en stl, når de hverken knne tale eller var rdentlit våne. Vi tænkte, at der skal net mere systematik til en tilan, der så skal være speciel i frhld til at inddrae de pårørende. Afdelinssyeplejerske Helle Marie Mensen Alle dele af en patients behandlinsplan er n iværksat efter knkrete aftaler mellem patienten, pårørende et tværfalit kntaktteam bestående af flere kntaktsyeplejersker, én scial- sndhedsassistent, en fysiterapet, en erterapet en kntaktlæe. Alle aftaler indås på et indledende tværfalit teammøde eller på de entlie efterfølende teammøder, der sm ftest freår mkrin syesenen. Møderne, der drejer si m behandlin, pleje, ndersøelser rehabiliterin, er således vitie krdinerende hldepnkter i et patientfrløb. Inddraelse af pårørende sker nder hensyntaen til tavshedspliten samtykke fra patienten. Pårørendes rlle på møderne er d ver at indå i dial mkrin aftaler m frløbet bl.a. at hjælpe persnalet til at få et indblik i, hvem patienten er, da de fte er fr svækkede til at tale i lænere tid af anen. Nærhed frståelse fr patientens pårørendes sitatin er aførende. Vi prøver at få pårørende iennem alle de mråder, sm kan have betydnin fr patientens frløb, fysiske, psykiske, sciale åndelie behv, fr at lære patienten at kende. Vi har riti d erfarin med det, fr fte så kende vi j ikke patienten. Vi ser først patienten efter peratin, det vil sie, vi har j br fr at vide, hvilket menneske har vi her, hvilken livssitatin er patienten i. Det er ikke altid, at patienten selv kan bidrae, men der iver det et riti dt billede at inddrae de pårørende på den måde. De kan spplere med, hvad virker bedst, hvad er det k at øre, hvr meet kan patienten klare, hvad har patienten sat tidliere, hvad har patienten af ønsker til behandlinsniveaet, hvad trr d, patienten erne vil se i fjernsynet sv. ( ) Så pårørende bidraer til at finde de indsatsmråder, vi sm persnale skal have fks på, bidraer til en pririterin, der kan hjælpe den sye. Afdelinssyeplejerske Helle Marie Mensen 22 Intensiv afdelinen indår ikke i LUP, idet afdelinen hører nder specialet anæstesili. Der dskrives ikke tilstrækkelit med patienter fra afdelinen til eet hjem, da de fleste verflyttes til andre afdeliner, patienterne kan derfr i Landspatientreistret ikke relateres specifikt til afdelin. 29

33 Tema: Pårørende Det er vitit fr persnalet, at patientens reliiøse, kltrelle eksistentielle behv tildeses, så hvis der er behv fr det, deltaer fx syehsets præst. Hvis patienten selv er i stand til at bidrae ved samtaler vil pårørendes rlle være mere af støttende mtiverende karakter, frtæller Helle Marie Mensen. Patienten er fte sådan lidt mdløse, så er pårørende fte meet aktive med at sie: Trr d ikke d kan klare det, n har vi lavet en aftale. Knceptet år j meet d på, at vi laver aftaler, pårørende kan sie: Skal vi d ikke sie ja til det her i frhld til behandlinsplanen. Afdelinssyeplejerske Helle Marie Mensen hjælpe med at strktrere daen fr den lantidsindlate patient, idet der er persnale, sm ikke er i kntaktteamet, men stadi skal føle dønrytme-/ behandlinsplanen. Persnalet har d erfaret, at planen så støtter pårørendes mlihed fr at tae aktivt del i patientens frløb: Alle aftaler der bliver lavet lie fra ønsker til speciel mad, til aftale m en bestemt type peratin - alt er linet p på et whitebard med dat plan. De pårørende kan melde dasrdenspnkter ind, til de møder vi skal have, fte er det net, de er blevet pmærksmme på, efter de har kiet på planen, så erne vil snakke m. Afdelinssyeplejerske Helle Marie Mensen På møderne tales der så m pårørendes rlle i frhld til deres ene ønsker til knkret praktisk hjælp til patienten. Hvis patienten ønsker det pårørende vil være med til at vaske hjælpe med til at tae patienten p, så er de inddraet i det. Men det er ikke net, afdelinen har erfarin med, at ret mane pårørende ønsker. Ja, vi taler m det på møderne, hvad de pårørende vil, men fte er det patienten, der sier: Det skal d ikke tænke på, å d d spis frkst, mens je sver til midda bliver rdnet, så vil je hellere ha, at d kmmer er sammen med mi ser fjernsyn. Vres erfarin er, at man hlder fast i de rtiner, man har derhjemme. Hvis man ikke er vant til at vaske hinanden derhjemme, så beynder man ikke på det her. Afdelinssyeplejerske Helle Marie Mensen Et vitit arbejdsredskab i samarbejdet med de pårørende er dønrytme-/behandlinsplanen, sm startes p i frbindelse med det første tværfalie temamøde. Dønrytme-/behandlinsplanen inklderer alle de aftaler, der træffes med patienten pårørende i frhld til behandlin enerelt i frhld til eksempelvis kst, besø mm. Eksempelvis kan det være nteret, at der skal rines til pårørende, når patienten er våen. Planen skal primært Dønrytme behandlinsplan på senesten Kntaktsyeplejersken darbejder dønrytmeplanen på femte indlæelsesdøn. Patient pårørende infrmeres m dønrytmeplanen dens frmål, planen drøftes ved den indledende teamsamtale. Dønrytmeplanen placeres ved patienten. På den måde kan patienten pårørende føle med hldes fast i daens rytme aftaler. Ændriner i dønrytmeplan fretaes af kntaktpersnalet bl.a. d fra de planer, der er lavet til teamsamtaler med patienten pårørende. 30

34 Case Helle Marie Mensen plever, at frdelen ved, at der er en fast persnalerppe, der taer et ansvar fr det enkelte patientfrløb kntakten til de pårørende er, at der skabes et miljø, hvr pårørende har mlihed fr at stille spørsmål disktere den viden, de har. Førhen var det hendes pfattelse, at pårørende ikke altid vidste, hvem de sklle henvende si til. Derdver påpeer Helle Marie Mensen t frdele i det tætte samarbejde med pårørende dels i frhld til patientens behandlins rehabiliterinsfrløb, men så i frhld til, at pårørende bedre finder deres rlle på afdelinen i samarbejdet med persnalet. En af dfrdriner, der har været ved den nye strktr er, at det er frplitende at lave aftaler med patienterne pårørende. Erfarinen har medført, at der, så vidt mlit, ikke ændres på planer eller aftaler, den at det har været på et møde, hvr ændrinen er accepteret af patienten eller pårørende. Mtivatinen fr at inddrae pårørende på denne systematiske måde, frklarer Helle Marie Mensen, er både, at pårørende til intensiv patienter er meet tilstede på afdelinen samtidi med, at mane af de pårørende stiller krav m at blive medinddraet. Man rammer meet mere ritit i frhld til, at få det hele menneske (patienten) med. O ved at pårørende er inddraet, så har de så meet mere r, de er lidt mindre stresset - de kan meet bedre være i pårørenderllen til en kritisk sy patient, frdi de faktisk har aftalt, hvilken pave de har fr s sm persnale. Nle sier fra, men så ved vi det det bliver vi nødt til at aftale med dem. O det iver r, at de selv kan væle til fra, der er ikke en skjlt dasrden fra syeplejerskerne med, at vi frventer, at de ør det det. Det er net vi sidder i en dial taler m? Afdelinssyeplejerske Helle Marie Mensen Vi havde faktisk ikke et tilbd, hvr vi knne sie, at lie nøjatit på det her tidspnkt, der kan d få mlihed fr at tale med dem, der har kmpetencen til at lave behandlinsplanen sammen med patienten di [pårørende]. Tidliere knne vi tilbyde samtaler, men vi knne ikke arantere, at det var de samme persnaler, vi knne ikke få histrikken ind i møderne hske, hvad der tidliere var talt m. Det, syntes vi ikke, var dt nk. Det er meet bedre ivet d i frhld til hele frløbet at tae en snak med alle på en an få skabt den relatin med patienten den pårørende, der skal til. Afdelinssyeplejerske Helle Marie Mensen Eksempel på en dønrytme- /behandlinsplan fr den indlate pårørende. 31

35 Tema: Tryhed ved dskrivelse 5 Tryhed ved dskrivelse Temaet stiller skarpt på patienters tryhed ved dskrivelse ser blandt andet på, m der i LUP 2013 er rpper af indlate patienter, der i højere rad vrderer, at de er trye ved at sklle hjem fra afdelinen. Derdver sætter en case fks på en afdelin, der har haft et særlit fks på at arbejde med deres patienters tryhed ved dskrivelsen. 5.1 Hvilke patienter er mest trye ved at sklle hjem? Hvilke patienter er mest trye ved at sklle hjem? Det sætter vi fks på i dette afsnit ser på de, der svarer, at de er meet trye ved at sklle hjem. Det viser si, at mænd ftere er meet trye ved at sklle hjem (42 %) set i frhld til kvinder (34 %). Flere patienter nder 60 år svarer, at de er meet trye ved at sklle hjem (42 %) i frhld til patienter på 60 år eller derver (36 %), flere planlat indlate patienter er meet trye ved at sklle hjem (42 %) set i frhld til akt indlate (35 %) 23. Endeli ser indlæelsestiden så d til at spille en rlle, fr j krtere tid patienter er indlat, des mere trye er de ved at sklle hjem fra afdelinen (fir 5.1). Samlet set kan man sie, at ynre, mænd, planlat indlate samt patienter indlat 1-7 dae er mere trye ved at sklle hjem, set i frhld til ældre, kvinder, akt indlate samt patienter indlat i 8 dae eller mere 24. Fir 5.1 Indlate patienter: Indlæelsestid tryhed ved dskrivelse 17. Var d try eller try ved at sklle hjem fra afdelinen? Meet try Try Utry Meet try 1-2 dae dae dae dae % 20% 40% 60% 80% 100% Grpperne er statistisk sinifikant frskellie fra hinanden på et 0,5% sinifikansnivea. I alt har svaret Resltaterne er ikke illstreret. Grpperne er statistisk sinifikant frskellie fra hinanden (p<0,005) i alle refererede sammenlininer. 24 Der er fretaet en listisk reressinsanalyse, hvr det er analyseret m hvilke barndsplysniner, der er med til at frklare tryhed. Alle de nævnte barndsplysniner viser si at være sinifikante.

36 Afslttende samtale tryhed ved dskrivelse I Rein Hvedstaden i Rein Sjælland er patienterne blevet sprt, m de har haft en afslttende samtale. Resltatet viser, at de der svarer ja til, at de har haft en afslttende samtale med en læe eller syeplejerske m deres behandlinsfrløb i frbindelse med dskrivelsen, ftere svarer, at de er meet trye ved at sklle hjem, sammenlinet med patienter, der ikke har haft en samtale i frbindelse med deres dskrivelse (fir 5.2). Je føler tryhed i frbindelse med min sydm, på rnd af et prfessinelt persnale, sm iver en fin vejlednin m den ptimale levevis i frbindelse med min sydm. Udsan fra indlat patient fra kmmentarfelt i spøreskemaet Fir 5.2 Indlate patienter: Afslttende samtale tryhed ved dskrivelse 17. Var d try eller try ved at sklle hjem fra afdelinen? Meet try Try Utry Meet try Havde d en afslttende samtale med en læe eller syeplejerske m dit behandlinsfrløb i frbindelse med din dskrivelse? (Reinalt spørsmål) Ja Nej % 20% 40% 60% 80% 100% Grpperne er statistisk sinifikant frskellie fra hinanden på et 0,5% sinifikansnivea. I alt har svaret. Je var try, frdi je ikke var sikker på, hvr meet je måtte fretae mi, je havde nle praktiske frhindriner, je ikke knne løse helt tilfredsstillende (fx hvrdan je sklle kmme d af senen). Udsan fra indlat patient fra kmmentarfelt i spøreskemaet Hensyn til behv tryhed ved dskrivelsen Af de, der svarer ja til, at persnalet t hensyn til deres behv ved planlæninen af deres dskrivelse, er 44 % meet trye ved at sklle hjem, md 16 % af de der svarer, at persnalet ikke t hensyn til deres behv, viser et andet reinalt spørsmål fra Rein Hvedstaden Rein Sjælland (fir 5.3). Fir 5.3 Indlate patienter: Hensyn til behv tryhed ved dskrivelse 17. Var d try eller try ved at sklle hjem fra afdelinen? Meet try Try Utry Meet try Oplevede d, at persnalet t hensyn til dine behv ved planlænin af din dskrivelse? (Reinalt spørsmål) Ja Nej % 20% 40% 60% 80% 100% Grpperne er statistisk sinifikant frskellie fra hinanden på et 0,5% sinifikansnivea. I alt har svaret. 33

37 Tema: Tryhed ved dskrivelse Viden tryhed ved dskrivelse Af de patienter, der svarer psitivt på, at de ved, hvr de skal henvende si med spørsmål vedrørende deres sydm, efter de km hjem, er der flere der svarer (44 %), at de er meet trye ved at sklle hjem, set i frhld til de patienter der svarer, at de ikke ved, hvr de skal henvende si med spørsmål vedrørende deres sydm (20 %). Det samme ør si ældende fr de patienter, der svarer psitivt på, at de er klar ver ved hvilke symptmer eller ændriner, de skal kntakte deres praktiserende læe eller syehset efter dskrivelse (44 %) set i frhld til de, der ikke er klar ver ved hvilke symptmer, de skal kntakte deres praktiserende læe eller syehset (25 %). Af de patienter, der svarer ja til, at persnalet infrmerede dem m, hvad de fik den medicin fr, sm de sklle tae efter deres dskrivelse 26, svarer 38 %, at de var meet trye ved at sklle hjem, md 20 % af de der ikke var blevet infrmeret 25. Je følte mi meet try ved dskrivelsen, på rnd af at je havde fået at vide, at je tidlist ville kmme hjem efter weekenden. Freda eftermidda bliver je pldseli verflyttet til en anden afdelin, efter en times tid fik je så at vide, at je sklle dskrives. Je blev dskrevet den nen handleplan med et medicinskema, sm ikke var nemt at verske. Je knne slet ikke finde d af, hvilke tabletter sm var i dsisæsken kntra medicinskemaet. Udsan fra indlat patient fra kmmentarfelt i spøreskemaet Tvivl m enptrænin tryhed ved dskrivelse I Rein Nrdjylland Rein Syddanmark er patienterne blevet sprt, m de var i tvivl m efterbehandlin/enptrænin. De patienter, der ikke er i tvivl m efterbehandlin/enptrænin svarer ftere, at de er meet trye ved at sklle dskrives (Rein Nrdjylland: 39 % Rein Syddanmark: 35 % ), end de der er i tvivl m efterbehandlinen/ enptræninen (Rein Nrdjylland: 20 % Rein Syddanmark: 19 %). Samlet set peer LUP-resltaterne på, at de patienter der er meet trye ved at sklle hjem fra syehset, ftere: Har en afslttende samtale Ved hvr de skal henvende si med spørsmål efter dskrivelsen Ikke er i tvivl m efterbehandlin/enptrænin Oplever at der er taet hensyn til deres behv ved planlæninen af deres dskrivelse Resltaterne er fra reinale spørsmål i Rein Hvedstaden Rein Sjælland. Grpperne er statistisk sinifikant frskelli fra hinanden (p<0,005) i alle refererede sammenlininer. Resltaterne er ikke illstreret. 26 Omfatter kn patienter, der sklle tae medicin.

38 5.2 Tryhed ved dskrivelsen i fks på Øre-Næse-Halskirrisk Afdelin Case I LUP resltaterne i std net blinkede mere rødt end andet. Det så skidt d fr vres patienters tryhed ved dskrivelsen. Vi knne se, at mane følte si trye ved dskrivelsen, men vi knne ikke se, hvad der jrde dem trye. Udviklinssyeplejerske Ssanne Djernis Bird Udviklinssyeplejerske Ssanne Djernes Bird stedfrtræder fr afdelinssyeplejersken Helle Tft-Andersen fra Øre-Næse-Halskirrisk afdelin (OUH) interviewede patienter i 2012 i 2013 m deres dskrivelse. De talte med patienterne, lie inden de ik hjem ien 3-4 dae efter. De ønskede at finde d af, m de patienter, der allerede var trye ved dskrivelsen, frblev trye, da de km hjem. De ville så finde d af, m de der var trye, da de blev dskrevet, efterfølende blev trye, når de km hjem. Af de 30 patienter de interviewede, var samtlie af de patienter, der var trye, da de ik hjem, så trye efter 3-4 dae, mens de der var trye, da de ik hjem, så var trye 3-4 dae efter. De, der var trye ved dskrivelsen, frtalte, at de havde haft heldie plevelser nder deres indlæelse, sm påvirkede deres enerelle plevelser. Nle plevelser ik helt tilbae til mdtaelsen på afdelinen medvirkede til, at patienterne blev trye mistede tilliden til persnalet. Nle patienter frtalte lieledes, at de syntes, at de blev dskrevet fr tidlit, at de ikke følte si ikke klar til at sklle hjem, mens en patient manlede infrmatin m sit sår, hvilket jrde ham try. Afdelinen har n ændret prcedren således, at de spører ind til patienternes tryhed, inden de bliver dskrevet. Vi spører n, m de er trye ved at sklle dskrives. Vi får altså sat en finer i jrden sprt, hvrdan de har det med at sklle hjem. Vi kan faktisk påvirke dem meet ved at spøre ind til deres tryhed, inden de år hjem. Det er vitit at åbne p spøre til det, der bekymrer dem. Udviklinssyeplejerske Ssanne Djernes Bird Det, at de blev mdtaet rdentlit havde en str indflydelse på den plevelse, patienterne havde. Det har vi arbejdet med. Har man haft en dårli plevelse, hvr man har mistet tilliden, har man ikke lyst til at blive indlat på afdelinen ien. Udviklinssyeplejerske Ssanne Djernes Bird 35

39 Tema: Tryhed ved dskrivelse De patienter, der nder samtalen iver dtryk fr, at de ikke er klar til at kmme hjem, får n mlihed fr at blive lidt lænere på afdelinen. Vi er blevet mere bevidste m, at hvis vi har en patient, der er try ved at sklle hjem, så er der nle, der får lv til at blive et døn, en da eller bare nle timer. Det er ikke mane, vi snakker m, så det er ikke sådan, at vi verdæner vres afdelin. Det iver samtidi syeplejerskerne en frnemmelse af, at de har jrt deres arbejde rdentlit. De står så med en riti dm følelse, hvis de sender en patient hjem, hvis de år tænker, bare han n klarer det på vej hjem i bilen. Udviklinssyeplejerske Ssanne Djernes Bird Afdelinen dleverer ved dskrivelsen et telefnnmmer, sm patienterne kan rine på. De ør pmærksm på, at det så ælder mere end 24 timer efter dskrivelsen, hvis patienterne bliver trye. Ssanne Djernes Bird mener, at det er med til at hjælpe på patienternes tryhed ved dskrivelsen. prjekt på Øre-Næse-Halskirrisk afdelin OUH Fakta m Interview med i alt 30 patienter inden de blev dskrevet. Interviewene blev dført af afdelinens dviklinssyeplejerske stedfrtræder fr afdelinssyeplejersken blandt patienter indlat i 2012 i 2013 Telefninterview med de samme patienter 3-4 dae efter dskrivelsen På barnd af resltaterne iværksatte afdelinen en række ændriner i frhld til indlæelses- dskrivelsesprcedren Resltatet fra LUP 2012 viste, af OUHs Øre-Næse-Halskirriske afdelin ik frem på spørsmålet m patienters tryhed ved dskrivelsen, efter afdelinen havde iværksat deres ændriner. I 2013 er resltatet ikke sinifikant frskellit fra

40 Kvalitetsfrbedriner på barnd af LUP-resltater 6 Kvalitetsfrbedriner på barnd af LUP-resltater LUP bidraer til at brine patienternes perspektiv ind i arbejdet med at frbedre kvaliteten på de danske syehse. Måliner i si selv medvirker d kn til frandriner, såfremt der handles d fra dem. LUP er en årlit tilbaevendende målin, der ør stats på patienternes plevelser, LUP skaber derved et rndla fr en løbende kvalitetsdviklinsprces, sm inklderer patientperspektivet. LUP kan taes i anvendelse på mane frskellie måder. Den ivne kntekst på afdelins- eller syehsnivea er med til at definere, hvad der er mest hensitsmæssit. Dette de seneste års natinale LUP-rapprter frmidler eksempler på, hvad frskellie syehsafdeliner har jrt fr at frbedre patienternes plevelser. Sammen med LUPresltaterne kan eksemplerne frhåbentli skabe afsæt fr nye kvalitetsdviklinstilta. Kvalitetscirklen, sm er illstreret nedenfr, viser, hvrdan LUP-resltaterne kan indå i en løbende prces med at frbedre patienternes plevelser. Inden i cirklen er der stillet tre spørsmål, der sammen med LUP-resltaterne kan ide til en pririterin af resltaterne dermed val af retnin fr et ivent tilta. Fir 6.1 LUP Kvalitetscirkel 1. Afdelinerne mdtaer ene resltater 5. Ny målin/lup Hvilke LUP-resltater er d/i tilfredse med? Hvilke LUP-resltater vil d/i erne frbedre? 2. Resltater vrderes Hvilke frandriner vil d/i erne have, at patienterne plever? 4. Frbedrinstilta implementeres 3. Indsatsmråder identificeres handlinsplan darbejdes 37

41 Kvalitetsfrbedriner på barnd af LUP-resltater 6.1 Værktøjer til vrderin af resltater Når det skal vrderes, m LUP-resltaterne er tilfredsstillende, eller m der er mråder, hvr en iven afdelin ønsker at frbedre sine resltater, stiller afrapprterinen i LUP flere redskaber til rådihed, der kan anvendes til denne vrderin. Vrderinen af patienternes plevelse af kvalitet i afdelinen, kan tae danspnkt i: Sammenlinin med resltater fra andre afdeliner inden fr samme speciale I afdelinens LUP-resltater er det anivet, m afdelinens resltat er ver, nder eller ikke frskellit fra det samlede specialeresltat fr hele landet (O, U, G). På den måde kan afdelinen vrdere, m der er flere eller færre psitive tilbaemeldiner fra patienterne end andre tilsvarende afdeliner. Det kan ive en pejlin på, m der er behv fr at arbejde med frbedriner inden fr specifikke mråder. I bilasmaterialet på /LUP2013/bila er det mlit at se resltater fra andre afdeliner inden fr samme speciale. Sammenlinin med tidliere resltater fra een afdelin I afdelinens LUP-resltater er der en markerin af, m resltatet er frbedret, ændret eller rinere end året før. Andelen af psitive neative besvarelser I LUP-materialet indår en versitsfir, hvr alle spørsmål er srteret efter andelen af henhldsvis psitive neative besvarelser markeret med røn rød. I afdelinens LUP resltater findes så temainddelte versitsfirer, sm d ikke er srteret efter andelen af henhldsvis psitive neative besvarelser. Kvalitetsstandarder i Den Danske Kvalitetsmdel Den Landsdækkende Undersøelse af Patientplevelser indår i akkrediterinsstandarderne fr syehsene i Den Danske Kvalitetsmdel versin 2. Akkrediterinsstandard er en ranisatrisk standard, der vedrører inddraelse af patienters pårørendes plevelser erfariner. I denne standard er der krav m, at syehsene deltaer i LUP analyserer vrderer resltaterne anvender disse til kvalitetsdviklende aktiviteter. Derdver kan syehsene i en række standarder anvende resltater fra LUP fr at pfylde kravet på trin 3. Trin 3 mhandler fastsættelse af kvalitetsmål vervånin af dviklinen i disse. DDKM de fire trin Kvalitetsdviklin DDKM byer på en verrdnet mdel fr kvalitetsdviklin, sm taer afsæt i den såkaldte kvalitetscirkel. DDKM skal nderstøtte, at kvaliteten i alle ranisatinens ydelser dvikles efter principperne i kvalitetscirklen. Nedenfr kan d se en plistnin af de fire trin: 1. Planlæe betyder i DDKM, at der i ranisatinen skal frelie dkmenter, der beskriver, hvrdan kvalitetsmålet i den ivne akkrediterinsstandard nås. 2. Udføre betyder, at ranisatinen skal implementere de i trin 1 beskrevne prcesser, der skal føre til, at ranisatinen når kvalitetsmålet. 3. Undersøe betyder, at ranisatinen skal vervåe kvaliteten af ranisatinens strktrer, prcesser ydelser. 4. Handle betyder, at ranisatinen skal vrdere resltaterne af vervåninen iansætte tilta, hvr kvaliteten er manelfld. Blandt frskellie afdeliner amblatrier kan der være frskellie emner, sm patienterne vrderer psitivt neativt, primære indsatsmråder er således ikke nødvendivis de samme. En styrke ved LUP er derfr, at der dver de natinale resltater netp så afrapprteres på blandt andet syehs- afdelinsnivea, hvilket iver mlihed fr at vrdere den patientplevede kvalitet så tæt på de invlverede patienter sm mlit, derved ive ledelsesmæssie enheder relevante resltater. LUP-resltaterne kan d sjældent stå alene, idet der typisk vil være behv fr at kmme tættere på barnden fr de svar patienterne har ivet, når der skal findes løsniner på de dfrdriner LUPresltaterne har været med til at indkredse. 38

42 Vi laver m på LUP 7 Vi laver m på LUP Den Landsdækkende ndersøelse af Patientplevelser (LUP 2013) afrapprteres fr sidste an i sin nværende dfrmnin i fråret Når den næste dataindsamlin beynder i efteråret 2014 (LUP 2014) vil knceptet fr LUP være ændret på en række mråder, der betyder, at resltaterne ikke kan sammenlines med resltater fra tidliere LUP-ndersøelser. Ændrinerne til ndersøelsen ennemføres på barnd af en evalerin af LUP ennemført i efteråret 2012 et dviklinsarbejde ennemført i Patienter en række interessenter er inddraet i dviklinsarbejdet. 7.1 Hvilke ændriner er der så tale m? Patientrpper LUP har hidtil været pdelt i t ndersøelser fr henhldsvis amblante patienter indlate patienter med minimm et døns indlæelse. Den nye LUP er pdelt i tre ndersøelser fr henhldsvis 1) amblante patienter, 2) planlat indlate patienter, 3) akt indlate patienter. Vi ved bl.a., at akt planlat indlate patienters plevelser er meet frskellie, derfr har det været relevant at pdele ndersøelsen i frhld til indlæelsesfrm. Blandt de t rpper af indlate patienter inklderes n så patienter, sm har været indlat i mindre end et døn. Andelen af krttidsindlate patienter er ennem årene blevet større større, derfr er deres plevelser n så inklderet i ndersøelsen. De tre patientrpper har hver deres spøreskema, de afrapprteres separat. Fælles spøreskema på tværs af reinerne Spøreskemaerne i LUP har hidtil bestået af cirka 20 spørsmål fælles fr de fem reiner cirka 20 spørsmål, sm ikke var fælles på tværs af reinerne. I den nye LUP vil samtlie spørsmål i ndersøelsen være fælles på tværs af reinerne. Det betyder blandt andet, at der kan prdceres et natinalt benchmark på alle spørsmål. Fem temaspørsmål Sm net nyt er der skabt plads til fem årlie temaspørsmål fr hver patientrppe. Tanken er, at de fem temaspørsmål stilles fr et år ad anen. Der er dermed ikke mlihed fr at føle en dviklin ver tid i svarene på de påældende spørsmål. De fem temaspørsmål kan enten benyttes til at kaste lys ver aktelle emner eller til rndiere at belyse nle af de frhld, der spøres ind til i den faste kerne af spørsmål. Styrerppen fr LUP, sm primært består af repræsentanter fr reinerne, besltter hvert år hvilke tema-spørsmål, der stilles til de tre patientrpper. Temaspørsmålene kan være ens på tværs af patientrpperne, men de kan så være frskellie. Generelt m spøreskemaerne Det har været en erklæret ambitin fr dviklinsarbejdet at øre spørsmålene i spøreskemaerne så knkrete sm mlit, samtidi med at spørsmålene er relevante fr størstedelen af patienterne. Samtidi er antallet af frskellie svarskalaer i spøreskemaet redceret. Det er jrt dels fr at lette læsninen fr patienterne dels fr at lette tlkninen af resltater i afdelinsrapprterne. Vi ser frem til at tae den nye LUP i anvendelse i efteråret 2014 håber på, at brerne vil pleve, at der er tale m en frbedrin. De nye spøreskemaer fr de tre patientrpper kan findes på Bemærk d at spøreskemaerne skal iennem en rndi validerinsprces i fråret 2014, der kan derfr frekmme ændriner i de endelie versiner, der anvendes i efteråret

43 Referencer 8 Referencer Dansk Selskab fr Patientsikkerhed, 2014: Pårørende sm en ressrce (barndspapir) Dwnlad janar Enheden fr Brerndersøelser, 2007: Pårørendes frventniner behv fr medinddraelse i patienters indlæelsesfrløb. En kvalitativ ndersøelse af pårørende til medicinske patienter, Rein Hvedstaden. Enheden fr Brerndersøelser, 2013: På vej til mere patientcentreret pleje behandlin i Finsencentret - En ranisatinsanalyse efter Planetree-mdellen, Rein Hvedstaden. Færch, J. & I. Harder, 2009: Medinddraelse i een pleje behandlin. Syeplejersken, 17: Gravel, K., Léaré, F. & I.D. Graham, 2006: Barriers and facilitatrs t implementin shared decisin-makin in clinical practice: a systematic review f health prfessinals perceptins. Implementatin Science, 1:16 Gertteis M, Edman-Levitan S, Daley J, Daley J, delbanc TL (eds), Thrh The Patient s Eyes. SanFrancisc, Califrnia: Jssy-Bass. Hlm-Petersen, C. & L.E. Navne, 2013: Ledelse af brerinddraelse tre casebaserede eksempler. KORA. Hnré, K, 2010: At være pårørende. I Patientli (Red.: Anne-Mette Grabæk). Gads Frla. Institt fr Kvalitet Akkrediterin i Sndhedsvæsenet (IKAS), 2012: Akkrediterinsstandarder fr syehse. Den Danske Kvalitetsmdel (DDKM). 2. Versin. Indenris- Sndhedsministeriet, 2010: Sndhedslven, LBK nr. 913 af 13/07/2010. https://www.retsinfrmatin.dk/ Frms/R0710.aspx?id=130455, Kræftens Bekæmpelse, 2014: Pårørende bliver ikke set. (dwnlad janar 2014). Jacbsen CB, Pedersen VH & Albeck K, 2008: Patientinddraelse mellem ideal virkelihed en empirisk ndersøelse af fælles besltninstanin dalidaens møder mellem patient behandler. Sndhedsstyrelsen & Dansk Sndhedsinstitt. Jseph-Williams, N., Elwyn, G & A. Edwards, 2013: Knwlede is nt pwer fr patients: A systematic review and thematic synthesis f patient-reprted barriers and facilitatrs t shared decisin makin. Patient Edcatin and Cnselin, dx.di.r./ /j.pec [Epb ahead f print]. Jönssn, A.B.R., Nybr M.J.G., Pedersen, V.H., Pedersen, L.H., Wandel, A. & M. Freil, 2013: Sndhedsprfessinelles frståelser af patientinddraelse. Videnscenter fr Brerinddraelse i Sndhedsvæsenet. Ministeriet fr Sndhed Frebyelse, 2013: Mere brer, mindre patient. Et stærkt fælles sndhedsvæsen. København. Say, R., Mrtah, M. & R. Thmpsn, 2006: Patients preference fr invlvement in medical decisin makin: A narrative review. Patient Edcatin and Cnsellin, 60: Sndhedsstyrelsen, 2012: Natinale anbefaliner fr sndhedspersners møde med pårørende til alvrlit sye. København. Sndhedsstyrelsen, 2002: Vejlednin m sndhedspersners tavshedsplit, dial samarbejde med patienters pårørende. VEJ nr af 04/07/2002. https://www.retsinfrmatin.dk/frms/r0710.aspx?id=9166&exp=1 40 Videnscenter fr Brerinddraelse i Sndhedsvæsenet, 2014: Kriterier fr pårørende inddraelse. (dwnlad febrar 2014).

44 41 Bila Bila 1- Indlate patienter: Frdelin af O, U G fr reiner privathspitaler 12. Patienten plever ikke nødi ventetid 17. Patienten er try ved at sklle hjem 4. Patienten har kntaktpersn med særlit ansvar 2. Mdtaelsen på afdelinen er d 20. Tilstrækkeli inf m livsstilens betydnin fr helbredet 21. Gd tilrettelæelse af det samlede behandlinsfrløb 22. Det samlede indtryk er dt 7. Patienten er passende inddraet i besltniner 8. Pårørende er passende inddraet i besltniner 14. Den mndtlie infrmatin er d 5. Kntaktpersn taer ansvar fr frløbet 1. Infrmerer dt m ventetid fra indkaldelse til indlæelse 11. Persnalet er de til at håndtere fejl 13. Overflytnin mellem afdeliner er dt tilrettelat 16. Infrmatinsmaterialet er dt 19. Amblatriets rienterin af praktiserende læe er d 6. Persnalets viden m sydmsfrløb er d 15. Mdtaer tilstrækkelit infrmatinsmateriale 9. Patienten plever ikke fejl 18. Gdt samarbejde mellem afdelinen kmmnal hjemmepleje Privathspitalerne Rein Midtjylland Rein Nrdjylland Rein Sjælland Rein Syddanmark Rein Hvedstaden 9 Bila

45 42 Bila 12. Patienten plever ikke nødi ventetid 17. Patienten er try ved at tae hjem 21. Gd tilrettelæelse af det samlede behandlinsfrløb 3(2). Ventetid fra fremmøde til indkaldelse er acceptabel 13. Amblatriet samarbejder dt med andre afdeliner/amblatrier 22. Det samlede indtryk er dt 1. Mdtaelsen i amblatriet er d 4. Patienten har kntaktpersn med særlit ansvar 14. Den mndtlie infrmatin er d 16. Vrderin af infrmatinsmateriale 19. Amblatriets rienterin af praktiserende læe er d 20. Har mdtaet tilstrækkeli inf m livsstils betydnin 6. Persnalets viden m sydmsfrløb er d 7. Patienten er passende inddraet i besltniner 15. Har mdtaet tilstrækkelit infrmatinsmateriale 18. Gdt samarbejde mellem amblatriet kmmnale hjemmepleje 5. Kntaktpersn taer ansvar fr frløbet 8. Pårørende er passende inddraet i besltniner 9. Patienten plever ikke fejl 11. Persnalet er de til at håndtere fejl Rein Midtjylland Rein Nrdjylland Privathspitalerne Rein Syddanmark Rein Hvedstaden Rein Sjælland Bila 2 - Amblante patienter: Frdelin af O, U G fr reiner privathspitaler

46 Bila 3 - Spøreskema til indlate patienter Spøreskema m indlæelse på <<Afdelin>> på <<Syehs>> INDEN INDLÆGGELSEN OG VED MODTAGELSEN PÅ AFDELINGEN 1. Hvrdan vrderer d, at afdelinen infrmerede di m ventetiden, fra d blev indkaldt til afdelinen, til d blev indlat? 2. Hvrdan plevede d mdtaelsen på afdelinen? 3. Har d kmmentarer til din mdtaelse på afdelinen? Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Det hsker je ikke Je blev ikke indkaldt Virkeli d Gd Dårli Virkeli dårli Løbenr.: >>lbnr<< PERSONALE 4. Oplevede d, at én eller flere kntaktpersn(er) på afdelinen havde særlit ansvar fr dit frløb? (En kntaktpersn er en sndhedspersn, der skal infrmere di sikre sammenhæn i dit frløb) 5. Hvrdan vrderer d alt i alt, at din/dine kntaktpersn(er) har taet ansvar fr dit frløb? 6. Hvrdan vrderer d, at afdelinens persnale havde sat si ind i dit sydmsfrløb ved de planlate samtaler? 7. I hvilket mfan blev d inddraet i de besltniner, der sklle træffes m din behandlin pleje? 8. I hvilket mfan blev dine pårørende inddraet i de besltniner, der sklle træffes m din behandlin pleje? Ja, én kntaktpersn Ja, flere kntaktpersner Nej Gå til spørsmål 6 Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Det kan je ikke vrdere Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Det kan je ikke vrdere Fr meet Passende Fr lidt Fr meet Passende Fr lidt Ikke aktelt fr mi BEHANDLINGSFORLØB 9. Oplevede d, at der skete fejl i frbindelse med dit indlæelsesfrløb? Ja Nej Gå til spørsmål 12 43

47 Bila Bila 3 - Spøreskema til indlate patienter (frtsat) 10. Hvilke(n) fejl plevede d? 11. Hvrdan synes d, at persnalet t hånd m fejlen/fejlene, efter den/de blev pdaet? 12. Oplevede d, at der pstd nødi ventetid på ndersøelser eller behandliner, der frlænede dit phld på syehset? 13. Hvrdan vrderer d, at din verflytnin mellem frskellie afdeliner var tilrettelat? Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Persnalet kendte ikke til fejlen(e) Ja, i høj rad Ja, i nen rad Nej, kn i mindre rad Nej, slet ikke Det kan je ikke vrdere Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Det kan je ikke vrdere Je blev ikke verflyttet Løbenr.: >>lbnr<< INFORMATION 14. Hvrdan vrderer d alt i alt den mndtlie infrmatin, d fik, mens d var indlat? 15. Har d i frbindelse med dit indlæelsesfrløb mdtaet tilstrækkelit infrmatinsmateriale m din sydm /eller behandlin (fx skriftlit materiale, pjecer, film, dvd)? 16. Hvrdan vrderer d det infrmatinsmateriale, d fik (fx skriftlit materiale, pjecer, film, dvd)? UDSKRIVELSE 17. Var d try eller try ved at sklle hjem fra afdelinen? 18. Hvrdan vrderer d, at afdelinen den kmmnale hjemmepleje/hjemmesyepleje har samarbejdet m din dskrivelse? 19. Hvrdan vrderer d, at afdelinen har rienteret din praktiserende læe m dit behandlinsfrløb? Virkeli d Gd Dårli Virkeli dårli Ja Nej Ikke aktelt fr mi Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Gå til spørsmål 17 Ikke aktelt fr mi Meet try Try Utry Meet try Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Det kan je ikke vrdere Ikke aktelt fr mi Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Det kan je ikke vrdere 44

48 Bila 3 - Spøreskema til indlate patienter (frtsat) 20. Har d fået tilstrækkeli infrmatin fra afdelinen m: (Sæt venlist ét kryds i hver linje) Ja Nej Ikke aktelt fr mi a) Kstens betydnin fr dit helbred? b) Mtins betydnin fr dit helbred? c) Alkhls betydnin fr dit helbred? d) Rynins betydnin fr dit helbred? SAMLET INDTRYK 21. Hvrdan vrderer d, at dit samlede behandlinsfrløb var tilrettelat (før, nder efter indlæelsen)? 22. Hvad er dit samlede indtryk af din indlæelse på afdelinen? Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Det kan je ikke vrdere Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit 23. Skriv her, hvis d synes, afdelinen knne øre net bedre, /eller hvis d synes, afdelinen jrde net særlit dt. Retrnér venlist skemaet i vedlate svarkvert. Prten er betalt. Tak fr din medvirken! 45

49 Bila Bila 4 - Spøreskema til amblante patienter VED MODTAGELSEN I AMBULATORIET Spøreskema m besø på <<Amblatrim>> på <<Syehs>> 1. Hvrdan plevede d mdtaelsen i amblatriet? 2. Har d kmmentarer til din mdtaelse i amblatriet? Virkeli d Gd Dårli Virkeli dårli Løbenr.: >>lbnr<< 3. Hvrdan vrderer d lænden af ventetiden, fra d sklle møde i amblatriet, til d blev kaldt ind? Acceptabel Uacceptabel Je plevede ikke ventetid PERSONALE 4. Oplevede d, at én eller flere kntaktpersn(er) i amblatriet havde særlit ansvar fr dit ndersøelses- /behandlinsfrløb? (En kntaktpersn er en sndhedspersn, der skal infrmere di sikre sammenhæn i dit frløb) 5. Hvrdan vrderer d alt i alt, at din/dine kntaktpersn(er) har taet ansvar fr dit frløb? 6. Hvrdan vrderer d, at amblatriets persnale havde sat si ind i dit sydmsfrløb ved de planlate samtaler? 7. I hvilket mfan blev d inddraet i de besltniner, der sklle træffes m din ndersøelse/behandlin? 8. I hvilket mfan blev dine pårørende inddraet i de besltniner, der sklle træffes m din ndersøelse/behandlin? Ja, én kntaktpersn Ja, flere kntaktpersner Nej Gå til spørsmål 6 Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Det kan je ikke vrdere Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Det kan je ikke vrdere Fr meet Passende Fr lidt Fr meet Passende Fr lidt Ikke aktelt fr mi UNDERSØGELSES-/BEHANDLINGSFORLØB 9. Oplevede d, at der skete fejl i frbindelse med dit/dine besø i amblatriet? Ja Nej Gå til spørsmål 12 46

50 Bila 4 - Spøreskema til amblante patienter (frtsat) 10. Hvilke(n) fejl plevede d? 11. Hvrdan synes d, at persnalet t hånd m fejlen/fejlene, efter den/de blev pdaet? 12. Oplevede d, at der pstd nødi ventetid nder din ndersøelse/behandlin i amblatriet, der frlænede dit/dine besø? 13. Hvrdan vrderer d, at amblatriet samarbejdede med andre afdeliner/amblatrier m din ndersøelse/behandlin? Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Persnalet kendte ikke til fejlen(e) Ja, i høj rad Ja, i nen rad Nej, kn i mindre rad Nej, slet ikke Det kan je ikke vrdere Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Det kan je ikke vrdere Inen andre afdeliner/ amblatrier var invlveret INFORMATION 14. Hvrdan vrderer d alt i alt den mndtlie infrmatin, d fik i amblatriet? 15. Har d i frbindelse med dit/dine besø i amblatriet mdtaet tilstrækkelit infrmatinsmateriale m din sydm /eller behandlin (fx skriftlit materiale, pjecer, film, dvd)? 16. Hvrdan vrderer d det infrmatinsmateriale, d fik (fx skriftlit materiale, pjecer, film, dvd)? Virkeli d Gd Dårli Virkeli dårli Ja Nej Ikke aktelt fr mi Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Gå til spørsmål 17 Ikke aktelt fr mi EFTER DIT/MELLEM DINE BESØG I AMBULATORIET 17. Var d try eller try, da d t hjem efter dit/dine besø i amblatriet? 18. Hvrdan vrderer d, at amblatriet den kmmnale hjemmepleje/hjemmesyepleje har samarbejdet m dit ndersøelses- /behandlinsfrløb? 19. Hvrdan vrderer d, at amblatriet har rienteret din praktiserende læe m dit ndersøelses-/behandlinsfrløb? Meet try Try Utry Meet try Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Det kan je ikke vrdere Ikke aktelt fr mi Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Det kan je ikke vrdere 47

51 Bila Bila 4 - Spøreskema til amblante patienter (frtsat) 20. Har d fået tilstrækkeli infrmatin fra amblatriet m: (Sæt venlist ét kryds i hver linje) Ja Nej Ikke aktelt fr mi a) Kstens betydnin fr dit helbred? b) Mtins betydnin fr dit helbred? c) Alkhls betydnin fr dit helbred? d) Rynins betydnin fr dit helbred? SAMLET INDTRYK 21. Hvrdan vrderer d, at dit samlede ndersøelses-/behandlinsfrløb var tilrettelat (før, nder efter dit/dine amblatriebesø)? 22. Hvad er dit samlede indtryk af dit/dine besø i amblatriet? Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit Det kan je ikke vrdere Virkeli dt Gdt Dårlit Virkeli dårlit 23. Skriv her, hvis d synes, amblatriet knne øre net bedre, /eller hvis d synes, amblatriet jrde net særlit dt. Retrnér venlist skemaet i vedlate svarkvert. Prten er betalt. Tak fr din medvirken! 48

52 Bila 5 Her finder d øvrit materiale Det elektrniske bilasmateriale fr LUP er pdelt i pørelser fr henhldsvis indlate amblante patienter, består af: En tabel med svarprcenter fr de fire niveaer: afdelin/amblatrim, syehs, rein land Overrdnet bilastabel med resltater på lands-, reins- syehsnivea samt barndsplysniner En bilastabel per speciale med specialeresltatet på landsplan reinsplan afdelinsresltater fr afdeliner, der hører nder specialet samt barndsplysniner En fir per speciale, der i strktr svarer til versitsfirerne (fir 1 2) Føle- påmindelsesbreve fr indlate amblante patienter: Pblikatinen Patienter spøreskemaer fr den Landsdækkende Undersøelse af Patientplevelser 2013 : Pblikatinen Barnd metde fr den Landsdækkende Undersøelse af Patientplevelser : 49

53 Den Landsdækkende Undersøelse af Patientplevelser Denne rapprt præsenterer de natinale tendenser fr Den Landsdækkende Undersøelse af Patientplevelser (LUP) 2013, hernder mråder i patienters ndersøelses-/behandlinsfrløb, der er vrderet psitivt mråder med frbedrinsptentiale. Desden er dviklinen i resltater siden LUP 2012 beskrevet. LUP ennemføres sm en spøreskemandersøelse på vene af de fem reiner efter aftale med Danske Reiner Ministeriet fr Sndhed Frebyelse. Undersøelsen mfatter smatisk indlate amblante patienter på landets ffentlie syehse samt patienter behandlet på privathspitaler efter relerne m dvidet frit syehsval. I tillæ til denne natinale rapprt fr 2013 findes i elektrnisk frm: Pblikatinen Fakta m patienter spøreskemaer fr Den Landsdækkende Undersøelse af patientplevelser 2013 Pblikatinen Barnd metde fr Den Landsdækkende Undersøelse af Patientplevelser Bilastabeller fr henhldsvis indlate amblante patienter med alle resltater på lands-, reins- syehsnivea samt en tabel fir med afdelinsresltater fr hvert speciale. Se mere på

Evaluering af Brug for alle unge 1. perioderapport. Den 29. september 2009. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Evaluering af Brug for alle unge 1. perioderapport. Den 29. september 2009. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Evaluering af Brug fr alle unge 1. periderapprt Den 29. september 2009 Ministeriet fr Flygtninge, Indvandrere g Integratin Indhldsfrtegnelse 1. Effektevaluering af Brug fr alle unge, 2008-2009 3 2. Sammenfatning

Læs mere

INDHOLD. Formål, konklusioner og anbefalinger Indledning Et analytisk dobbeltperspektiv: undersøgelsens forskningsdesign og rapportens opbygning

INDHOLD. Formål, konklusioner og anbefalinger Indledning Et analytisk dobbeltperspektiv: undersøgelsens forskningsdesign og rapportens opbygning INDHOLD Frmål, knklusiner g anbefalinger Indledning Et analytisk dbbeltperspektiv: undersøgelsens frskningsdesign g rapprtens pbygning 1 Børn g bibliteker i et vidensamfund Børns senmderne hverdagsliv

Læs mere

D r i k k e v a n d. - r e n t v a n d, m e n h v o r d a n?

D r i k k e v a n d. - r e n t v a n d, m e n h v o r d a n? D r i k k e v a n d - r e n t v a n d, m e n h v r d a n? Drikkevand rent vand, men hvrdan? Udgivet af Teknlgirådet April 2011 Materialet er udarbejdet af Teknlgirådet med bridrag fra prjektets baggrundsgruppe

Læs mere

Den lille Levnedsmiddeltabel

Den lille Levnedsmiddeltabel Den lille Levnedsmiddeltabel Den lille levnedsmiddeltabel 4. reviderede udave Erlin Saxholt Sisse Fat Jeppe Matthiessen Tue Christensen Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Den lille levnedsmiddeltabel

Læs mere

#Hashtagging pa Instagram

#Hashtagging pa Instagram #Hashtagging pa Instagram Et speciale m unge g medier Kathrine Bach Pachniuk Maj 2014 Det Infrmatinsvidenskabelige Akademi, KU Vejleder: Hans Elbeshausen Antal anslag: 178.590 (74,4 nrmalsider) Instagram:

Læs mere

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide til kvalitative og kvantitative brugerunder søgelser i sundhedsvæsenet Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Hvad betyder specifikationerne nævnt på reklamernes farverige sider? Hvilke er væsentlige, og hvilke har mindre betydning? Hvad skal man gå efter?

Hvad betyder specifikationerne nævnt på reklamernes farverige sider? Hvilke er væsentlige, og hvilke har mindre betydning? Hvad skal man gå efter? Overvejelser ved køb af ny PC Hvad betyder specifikatinerne nævnt på reklamernes farverige sider? Hvilke er væsentlige, g hvilke har mindre betydning? Hvad skal man gå efter? Frmålet med denne guide er,

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Sundhedsprofessionelles forståelser

Sundhedsprofessionelles forståelser Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse En kvalitativ undersøgelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Sundhedsprofessionelles

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Udgivet

Læs mere

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Julie Høgsgaard Andersen Thorkil Thorsen Marius Brostrøm Kousgaard December 2014

Læs mere

Kåre Jansbøl. Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser?

Kåre Jansbøl. Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? Kåre Jansbøl Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? kan hentes fra

Læs mere

På vej til mere patientcentreret pleje og behandling i Klinik for

På vej til mere patientcentreret pleje og behandling i Klinik for På vej til mere patientcentreret pleje og behandling i Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi En organisationsanalyse efter Planetree-modellen Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser På vej

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de

Læs mere

Mellem idealer og realiteter

Mellem idealer og realiteter Mellem idealer og realiteter En virkningsevaluering af Diabetesskolen på Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital Nete Schwennesen Anna Paldam Folker Vibeke Stenov Rie Duun Ingrid Willaing

Læs mere

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV Et liv i egen bolig Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser 12:19 Steen Bengtsson Maria Røgeskov 12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet En spørgeskemaundersøgelse blandt patienter

Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet En spørgeskemaundersøgelse blandt patienter Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet En spørgeskemaundersøgelse blandt patienter Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Patienters oplevede barrierer i kommunikationen

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom Indhold 1 INTRODUKTION... 2 2 MATERIALE OG METODER... 4 2.1 SPØRGESKEMABESVARELSER... 5 2.2 INTERVIEWS MED INSTRUKTØRER... 6 3 UNDERSØGELSENS RESULTATER...

Læs mere

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 35 20 04 46

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere