INDHOLD. Formål, konklusioner og anbefalinger Indledning Et analytisk dobbeltperspektiv: undersøgelsens forskningsdesign og rapportens opbygning

Transkript

1

2 INDHOLD Frmål, knklusiner g anbefalinger Indledning Et analytisk dbbeltperspektiv: undersøgelsens frskningsdesign g rapprtens pbygning 1 Børn g bibliteker i et vidensamfund Børns senmderne hverdagsliv Øknmiske tendenser: viden er råstf Sciale tendenser: nye grænseflader Psyklgiske tendenser: individualisering g regulering Kulturelle tendenser: medialisering g kmmerciel glbalisering Glbalisering g kmmercialisering Tendenser i børns mediebrug Mediefunktiner: plysning, plevelse, kmmunikatin Biblitekerne sm virtuelle rum g fysiske steder Fra frmidling til facilitering Fra adgang til anvendelse 2 Børns bibliteksbrug: plevelse, plysning g kmmunikatin Børns bibliteksbrug Bibliteket sm udflugts-, aktivitets- g værested Bibliteket sm rum Medier på børnebibliteket Mediestrategi Cmputerbrug på børnebibliteket De yngre børns cmputerbrug De ældre børns cmputerbrug Biblitekaren sm frmidler Fra kntrl til kmmunikatin 3 Søg g du skal finde: brugen af Stry Surfer Stry Surfer sm teknlgisk artefakt Stry Surfer på Hvedbibliteket i Århus At søge med hænder, hvede g fødder Brugernes reaktiner Stry Surfer: interaktiv rumudnyttelse g kmmunikatin Fremtidens børnebiblitek: nye rum, nye rutiner? 4 Børnebiblitekerne sm læringsrum Oplysning, plevelse g uddannelse Digital dannelse Udfrdringer: institutinel helhedskmmunikatin Udfrdringer i rganisatinen g prfessinskulturen Udfrdringer i frhld til materialer g indhld Udfrdringer i frhld til brugerne Fremtiden begynder nu Litteratur Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Observatinsguide til (børne)biblitekerne Udvidet bservatinsguide (cmputeren) Interviewguide til biblitekarerne Observatinsguide til Stry Surfer

3 Frmål, knklusiner g anbefalinger Denne rapprt har til frmål at bidrage til udviklingen af nye bibliteksrum g nye frmidlingsfrmer til børn i de danske flkebibliteker. Det frmål søges pfyldt ved at undersøge, hvrdan børn bruger det fysiske flkebiblitek sm en del af deres fritidskultur, g hvrledes denne brug relaterer sig til nye g mere interaktive rumudnyttelser g frmidlingsfrmer på biblitekerne. Blandt disse nye frmer har vi undersøgt, hvrledes børn anvender en interaktiv prttype, der muliggør søgning af bøger på andre måder end de kendte karttekskrt eller nline-søgninger. Undersøgelsen udgør en del af et større prjekt, Det interaktive Børnebiblitek, der mfatter udvikling g afprøvning af frskellige prttyper til brug i danske børnebibliteker. Prjektet er støttet af Udviklingspuljen fr flke- g sklebibliteker under Bibliteksstyrelsen g ledet af Århus kmmunes Bibliteker. Denne rapprt vedrører et delprjekt under dette samlede prjekt g er udført af frskere ved Center fr Børne- g Ungdmsmedier, Syddansk Universitet. Nedenstående knklusiner g anbefalinger baseres således på delprjektets resultater. Knklusiner g anbefalinger Generelle knklusiner I dag er viden g plevelser vigtige råstffer fr øknmisk vækst g samfundsmæssig frandring. Udviklingen indebærer, at det er et fundamentalt krav fr, at børn g unge kan begå sig i samtiden g fremtidens viden- g infrmatinssamfund, at de pøver kmpetencer, så de kan skabe, tlke g dele tegn, fra digitale talkder g trykte tekster til de kmplekse knstellatiner af tale, tekst g levende billeder på en cmputerskærm eller på mbilen. Disse kmpetencer kaldes multimdale kmpetencer. Medierne frmidler ikke blt infrmatiner g plevelser m vidensamfundet; de medvirker selv til at skabe g udvikle dette samfund. Medierne er således med til at frme de krav, samfundet stiller til børns kmpetencer g øknmiske fremtidsudsigter. Og medierne danner afsæt fr ufrmelle læreprcesser, der kan udvikles til multimdale kmpetencer. Hvr yngre børn i løbet af de sidste t-tre generatiner har fået indsnævret g reguleret deres sciale rum, synes det mdsatte at være sket fr de større børn. De har især fået flere fritidsarenaer, g de regulerer gså i højere grad end 3

4 tidligere selv disse arenaer. Medier er med til at skabe, g svække, sciale netværk fr børn, de er ikke blt medfølgende aktivitetsmuligheder, når børn alligevel mødes. Det er via fritidens mediebrug, børn får de fleste erfaringer med mennesker, sciale frhld g sprg, der er anderledes end det, de ellers kender. Evnen til at kmmunikere ver afstande med flk, børn ikke kender g aldrig kmmer til at møde pøves i dag navnlig i fritidens ufrmelle netværk eller individuelt ikke i sklen. Vigtige læreprcesser vedrørende håndtering af tegn g kder g håndtering af en glbaliseret verden fregår således uden fr sklen g uden klare lærings- eller kmpetencemål. Fritidsarenaer sm børnebibliteket danner fysiske rammer m børns ufrmelle læreprcesser, men bidrager i dag ikke til dem fagligt eller indhldsmæssigt på kntinuerlig vis. Overrdnet set er rammerne fr børns psyklgiske udvikling i dag præget at t mdsatrettede tendenser. På den ene side reguleres børns liv mere end i tidligere generatiner gså uden fr institutinerne; g på den anden side fritstilles børn mere til selv at kunne, g skulle, skabe deres egen frståelse af, hvem de selv er. Fx ledsager flere frældre end tidligere deres børn til bibliteket. Den psyklgiske regulering af børn synes at være frdelt frskelligt alt efter scial baggrund, g det stiller samlet set nye krav til biblitekaren, der skal kunne kmmunikere med begge grupper af børn (g vksne). Reguleringens mdpl er tendensen til, at børn g unge i stigende grad selv skal frme deres identitet, selv skal vælge g frhlde sig til alt fra musiksmag til frældresamvær ved skilsmisse. Individualisering kan frstås sm et scialt begreb, der frmes g håndteres i bestemte sammenhænge herunder i børns fritidskultur. Hvr børnekultur i vres del af verden har været kendetegnet ved at have ret faste grænser mellem den ikke-institutinaliserede børnekultur, sm børn selv rganiserer, g den institutinaliserede børnekultur (børnehave, teater eller sprtshal), er der i dag ikke faste grænser mellem den institutinaliserede børnekultur g den ikke-institutinaliserede børnekultur. Små børn udflder stre dele af deres kulturelle aktiviteter inden fr institutinelle rammer, mens større børn gså i de kulturudfldelser, de selv rganiserer, gør brug af et bredt register af kulturudtryk fra diverse kulturinstitutiner. 4

5 De kmmercielle kulturinstitutiner tiltaler børn sm frbrugere, der har mulighed fr at vælge, g sm er betydningsfulde aktører her g nu, i det mfang de eller deres frældre kan betale fr varen. Public-serviceinstitutinerne, herunder børnebiblitekerne, tiltaler alle børn uanset baggrund sm kmmende brgere i et samfund med alt, hvad det indebærer af fælles ansvar fr g accept af etablerede nrmer g mgangsfrmer. Specifikke knklusiner Undersøgelsen viser, at der er str frskel på, hvrdan de frskellige målgrupper bruger børnebibliteket. Alder har afgørende betydning fr bibliteksbrugen. I småbørnsmrådet kmmer mange børn g vksne, g mrådet er et velbesøgt udflugtsmål fr institutiner, dagplejemødre g familier. I afdelingen fr den brede mellemgruppe af 7-15-årige er der mest aktivitet mkring cmputerne, mens ungdmsafdelingen generelt er meget lidt besøgt. I vres undersøgelse af børns bibliteksbrug får cmputerne str pmærksmhed, da cmputerne, særligt fr de større børn, er den mest anvendte facilitet i børnebibliteket i dag. Fr den brede mellemgruppe er cmputer g internet den primære årsag til at besøge bibliteket i længere tid ad gangen. Undersøgelsen viser desuden, at alder g køn har str betydning fr, hvrdan cmputerne anvendes g til hvilke frmål. De større børn g unge bruger cmputerne sm både infrmatins-, underhldnings- g kmmunikatinsredskab, mens de små udelukkende bruger cmputerne til spilaktivitet. Hvr køn har relativt lille betydning fr de små børns cmputerbrug, har køn str betydning fr, hvrdan de større børn g unge anvender cmputerne, g hvad de bruger dem til. I mdsætning til drengene har pigerne fx et strt behv fr at være private, når de anvender cmputer. Når biblitekarerne er i kntakt med brugerne i frbindelse med børnenes cmputerbrug er det typisk i frbindelse med administratin (reservatin/inddragelse af cmputer) eller teknisk assistance. Der eksisterer i dag fte en kløft mellem det, brugerne reelt fretager sig på bibliteket, når de besøger det, g den frmidlingstraditin, de fleste biblitekarer repræsenterer. Biblitekarernes interaktin med brugerne, når det gælder nyere medier, indskrænker sig hyppigt til regulering af tid g lån. 5

6 Sm installatin i den eksperimenterende udstilling Fremtidens Børnebiblitek på Hvedbibliteket i Århus samlede Stry Surfer brugere fra alle målgrupper: småbørnsgruppen, den brede mellemgruppe g ungdmsgruppen. I prøveperiden udgjrde Stry Surfer et supplement til mere traditinelle søgemetder g en legeplads, hvr børn i alle aldre på legende g eksperimenterende vis afprøvede de teknlgiske funktiner såvel sm deres egen kunnen. Stry Surfer havde en central funktinen i bibliteket, g biblitekarerne var fte i kntakt med børnene i frbindelse med børnenes brug af Stry Surfer. Stry Surfer blev således et redskab til en anden frm fr kmmunikatin end den mere traditinelle frmidlingsdialg mellem barn g børnebiblitekar ved biblitekarens skrivebrd. Endvidere fungerede den sm bindeled mellem børn i frskellige aldre g af frskellig køn. Generelle anbefalinger At mennesker i et vidensamfund har brug fr at mskabe infrmatin til viden, der giver mening fr dem selv, indebærer, at biblitekerne må udvide den traditinelle pfattelse af, hvad viden er. Begrebet ligestilles let med en individuel evne til ratinelt at kunne løse bestemte prblemer, navnlig i arbejdssammenhænge, g måske kunne anvende viden fra en sammenhæng i nye sammenhænge g på andre prblemstillinger. Sm undersøgelsen dkumenterer, pririterer børn at anvende medier til både plysning, plevelse g kmmunikatin. Vi anbefaler, at biblitekerne anvender et bredt vidensbegreb. Viden er et resultat af læreprcesser, der mfatter både ratinelle g emtinelle kmpnenter. Viden mfatter derfr både plevelse, plysning g læring. Viden er mening, der skabes via kmmunikatin, dvs. infrmatin msættes først til viden, idet den kan deles med g frstås af andre i bestemte sammenhænge. Alle biblitekets materialer kan frstås sm frskellige medieteknlgier: bgen, tidsskriftet, cd-rm en, dvd en, digitale prtaler g hjemmesider. Disse teknlgier danner afsæt fr børns ufrmelle læreprcesser. Vi anbefaler, at bibliteket intensiverer sit arbejde med at støtte børns ufrmelle læreprcesser gennem kntinuerte frløb, således at de kan parbejde en digital dannelse. Den digitale dannelse kan danne afsæt fr udvikling af multimdale kmpetencer i uddannelsessystemet, hvilket er afgørende fr børns muligheder 6

7 i et glbaliseret samfund. Vi anbefaler, at bibliteket intensiverer samarbejdet med uddannelses- g kulturinsitutiner, såvel sm private virksmheder, fr at styrke sammenhængen i børns frskellige frmelle g ufrmelle læreprcesser. Viden er i vidt mfang båret af medieteknlgier, der ikke lader sig regulere centralt, g sm ikke altid har en fysisk frm (en bg, en film). Bibliteket må derfr mdefinere sin funktin fra at fkusere på frmidling af kendte materialer til kendte brugere m velkendte emner. Vi anbefaler, at børnebibliteket udvikle en helhedsrienteret institutinel kmmunikatin med brugerne, en kmmunikatin der mfatter både afsender-, indhlds- g brugerdimensiner. Begrebet individualisering må frstås sm en scial nrm, g den frståelse har betydning fr, hvilke nye funktiner, børnebiblitekarerne må pdyrke. Det individuelle barn er altid en del af relatiner g institutiner, sm kmmunikatinen udfldes indenfr frældre, kammerater, skle, andre kulturprcesser g bjekter. Vi anbefaler, at biblitekarerne tager afsæt i brugerperspektivet g en kmmunikatin med, ikke frmidling til, børn. Denne kmmunikatin må differentieres i frhld til frskellige målgrupper, ikke i frstås i frhld til individuelle børn. Den helhedsrienterede kmmunikatin med børn må have brugerne sm afsæt, men må have biblitekernes mål sm resultat. Vi anbefaler, at biblitekerne klargør visinerne fr deres samlede virksmhed i frhld til børn g pstiller klare mål fr, hvrdan man vil msætte visinerne til praksis i frhld til brugerne g det øvrige samfund. Specifikke anbefalinger Organisatin g prfessinskultur Overrdnet set bør den prfessinelle betjening tage afsæt i dialg med brugerne, g hvad der er muligt i det knkrete bibliteksrum, ikke i materialesamlingerne. Gør biblitekaren mbil. Han eller hun skal være betjeningspunkt, ikke skrivebrde eller skranker. Tankegangen fra it i alting videreføres til medarbejderne, der bliver biblitekarer i alting g veralt. Ryk betjeningspunkter ud i rummet g hav gerne flere, g mere mbile, betjeningspunkter end i dag 7

8 Integrér nline-betjening af børn systematisk i grund- g efteruddannelse af børnebiblitekarer. Et slidt kendskab til gde prtaler g hjemmesider fr børn, der tager afsæt i deres interesser, medvirker til at bygge br mellem det fysiske g virtuelle biblitek Intensivér kmpetenceudvikling vedrørende indhldet af nye materialer (cd, cd-rm, dvd, nline-spil). Kvalitetsvurderinger må respektere frskellige genrer g medieudtryk man kan ikke vurdere en fantasy-bg med samme kriterier sm et fantasy-spil Udbyg kendskabet til mderne børneliv g børnekultur, heruder mediekultur, i grund- g efteruddannelse. Et systematisk kendskab øger chancerne fr at kunne kmmunikere præcist g nuanceret med frskellige grupper af børn. Materialer g indhld Overrdnet set bør den prfessinelle betjening tage afsæt i medieteknlgiernes digitalisering med mulighed fr øget, teknlgisk knvergens g udtryksmæssig multimdalitet. Skab kvalitetskriterier fr virtuelle materialer g prcesser på lige fd med knkrete materialer. Internetprtaler g hjemmesider har ingen fysisk eksistens, men er vigtige indhldsleverandører af plevelser g plysninger fr børn. Udnyt synergi mellem materialer. Anvend ppulære materialer sm øjenåbnere fr de mindre ppulære fx kan en strskærm med klip fra DR s ppulære prgram Trldspejlet vises sammen med bøger, film g tidsskrifter. Tag afsæt i genrer g temaer. Vis sammenhænge mellem frskellige materialer ved at præsentere dem sammen. Skab læreprcesser ud fra bestemte temaer pret fx multimdale frtælleværksteder med prfessinelle, der vejleder børnene i at skabe en krimi i frskellige medier Intensivér distributinen af nye materialer, der ikke er mainstream. Synliggør g udbyg vejledningen vedrørende smalle materialer, gså når det gælder nyere medier. Gør bibliteket til stedet, hvr børn finder det skæve, ufrudsete, det de ikke har hjemme eller kan skaffe via venner Vejled børn i frhld til indhld g kmmunikatinsmåder i de nye medier. 8

9 Brugerne Overrdnet set bør den prfessinelle betjening have brugerperspektivet sm afsæt g biblitekets visinspfyldelse sm mål. Brugerne frstås i frhld til deres knkrete livsmstændigheder, ikke sm individer der er helt frskellige fra alle andre. Målret g differentiér frmidlingen i frhld til frskellige brugergrupper: yngre børn, ældre børn, familier, institutiner Sats mere på mellemgruppen, der i dag ikke altid har særlige steder i bibliteksrummet, samtidig med at hører til de flittigste brugere navnlig piger g indvandrere Inddel (dele af) det fysiske bibliteksrum, så brugerne får mulighed fr fkuserede plevelser i i frhld til frskellige brugsmåder (kmmunikatin, frdybelse, interaktin, ekspressin) Fkuser mindre på engangsarrangementer fr børn g mere på systematiske g kntinuerlige læreprcesser sammen med børn Udnyt faglig ekspertise. Fx kan studerende eller andre unge med relevante faglige kmpetencer afhlde eftermiddagskurser i at skabe hjemmesider eller internetdagbøger (blgs eller weblgs) sammen med børnene. Kurserne i det fysiske biblitek kan kbles med virtuelle fra, hvr deltagerne kan kmmunikere med hinanden g med fagpersnerne Synliggør de længerevarende læreprcesser. Fx kan børn få et klippekrt på bibliteket, hvr hver kursusgang markeres med et klip. Deltager man alle gange, får man et diplm Udnyt børns egne kmmunikatinsfrmer til at skabe pmærksmhed. Anvend fx sms til at plyse m indkøb af mindre kendte materialer, nye kurser g arrangementer. Eksterne relatiner Overrdnet set bør bibliteket definere sig sm kulturinstitutin i frhld til både lkale, natinale g internatinale netværk g relatiner. Relatinerne mfatter både ffentlige rganisatiner g private virksmheder, g netværkene er både frmelle g ufrmelle. 9

10 Udnyt lkale børnekulturknsulenter, der kan afdække lkale muligheder g netværk Udarbejd systematiske g frpligtende samarbejdsaftaler med lkale institutiner: skler (mediecentre), daginstitutiner, ældrecentre (hvad kunne børns funktin være her), samt videregående uddannelser hvr det er muligt Udarbejd samarbejdsaftaler med lkale firmaer m fagligt input g dialg Afhld regelmæssige visinsdage sammen med biblitekets netværk, hvr resultatet skal være helt knkrete samarbejder. 10

11 Indledning Hvis flkebibliteker tilbyder danskerne at bestille bøger g tidsskrifter, musik, film g spil via internettets virtuelle biblitek, bliver det fysiske biblitek så bare et afhentningssted i fremtiden? Og hvis børn ikke lærer at anvende det fysiske biblitek i dag, vil de så frtsat kmme på bibliteket sm vksne? Fremtiden kmmer sm bekendt af sig selv frandringer ikke. Denne rapprt tager afsæt i venstående spørgsmål, der er affødt af de senere års ændringer i bibliteksydelserne g i bibliteksbrugen; g de svar, rapprten giver, tager sigte på at indrette g rganisere fremtidens børnebiblitek, så det frtsat er relevant fr brugerne g har respekt fr biblitekets verrdnede mål. At skabe frandringer kræver viden, indsigt g klare mål. Rapprten søger at bidrage til det vidensgrundlag, sm målene fr fremtidens børnebiblitek må basere sig på. Rapprten g dens resultater baseres på en kvalitativ undersøgelse af, hvrdan børn bruger flkebiblitekerne sm en del af deres fritidskultur, g hvrledes denne brug relaterer sig til nye g mere interaktive rumudnyttelser g frmidlingsfrmer på biblitekerne. Blandt disse nye frmer har vi undersøgt, hvrledes børn anvender en interaktiv prttype, en såkaldt Stry Surfer, der muliggør søgning af bøger på andre måder end de kendte karttekskrt eller nline-søgninger. Rapprten åbner herved fr en diskussin af, hvrledes fremtidens børnebiblitek kunne se ud. Rapprten her g undersøgelsen bag den udgør en del af et større, tværfagligt prjekt, Det interaktive Børnebiblitek, der i periden har samlet en række ffentlige g private aktører under ledelse af Århus kmmunes Bibliteker. Det samlede prjekt har haft sm sin verrdnede visin at skabe et innvativt kncept fr indretning af fremtidens interaktive børnebiblitek i en utraditinel g ambitiøs samarbejdsrelatin mellem bibliteker, frskningsinstitutter g erhvervsliv. Ud fra denne visin har det været et af prjektets frmål at gøre den i prjektet akkumulerede viden g erfaring tilgængelig fr flkebiblitekerne g dermed hæve niveauet g ambitinerne m et fremtidigt interaktivt børnebiblitek (Århus kmmunes Bibliteker 2003). Nærværende rapprt skal ses sm en del af det samlede prjekts målpfyldelse. Øvrige prjektresultater er tilgængelige på

12 Et analytisk dbbeltperspektiv: undersøgelsens frskningsdesign Undersøgelsen er tilrettelagt ud fra t relaterede perspektiver, nemlig et nedefra-gp-perspektiv, hvr der fkuseres på brugernes aktiviteter på bibliteket set i lyset af tendenser i nutidens børnekultur; g et ppefra-g-ned-perspektiv, hvr der fkuseres på børnebiblitekernes funktiner g på de udfrdringer, det giver rganisatrisk g frmidlingsmæssigt, når materialebestanden udvides, g når internettet g den mbile kmmunikatin åbner nye muligheder fr at kmbinere det virtuelle g det fysiske biblitek. Dette analytiske dbbeltperspektiv medvirker frhåbentlig til at skabe et nuanceret vidensgrundlag fr at træffe ngle af de vigtige kulturplitiske valg, der under alle mstændigheder skal træffes på biblikteksmrådet herhjemme g i udlandet i de kmmende år. Nedefra-g-p-perspektivet med sit fkus på brugernes aktiviteter er et helt nødvendigt udgangspunkt fr kulturplitisk viden g handling i en tid, hvr navnlig internettet muliggør mere individuel g selektiv brug af biblitekernes tjenester gså fr børn. Denne brug udfrdrer traditinelle bibliteksanvendelser g vante kmmunikatinsfrmer, der tager udgangspunkt i, hvad institutinerne ønsker at frmidle, g hvad de har kntrl til at frmidle. En slid viden m, hvrdan brugerne faktisk anvender bibliteket, g hvilken børnekulturel sammenhæng denne brug indgår i, er derfr nødvendig fr at kunne udvikle nye frmidlingsfmer g nye bibliteksrum. Samtidig er et ppefra-g-ned-perspektiv afgørende at inddrage fr at kunne klargøre, hvilke kulturplitiske, rganisatriske g frmidlingsmæssige rammer, sm bibliteksvæsenet kan handle indenfr. Det nytter ikke nget at have slid viden m børns bibliteksaktiviteter g kmme med ønsker m g frslag til ændringer af børnebibliteket, hvis man ikke ved, hvilke valg biblitekerne kan træffe. Omvendt vil det være ganske krtsigtet, at biblitekerne fretager ændringer fx af deres indretning g frmidling, uden at disse ændringer baseres på, hvad brugerne finder relevant, hvrdan de faktisk anvender biblitekets frskellige faciliteter, g hvrledes disse faciliteter spiller sammen med børns øvrige kultur g hverdag. Denne undersøgelse fkuserer på visse aspekter af børns brug af flkebibliteket, sm i det følgende blt benævnes bibliteket. Vi undersøger brugen af det fysiske biblitek, nærmere betegnet børnebibliteket, selvm de unge bibliteksbrugere 12

13 naturligvis gså fte anvender andre afdelinger af bibliteket, hvr det er muligt. Vi undersøger, hvem der i en given peride kmmer hvr, g hvrnår. Og vi undersøger, hvad g hvrdan brugerne anvender de frskellige materialer, der er til rådighed. Brugen af børnebibliteket undersøges altså ud fra både brugerne g materialerne. Det sker fr at sikre en nuanceret analyse. Hvis man nemlig udelukkende fkuserer på brugerne g deres interaktin, bliver det vanskeligt at frstå, hvrdan denne interaktin hænger sammen med, at de netp er på et biblitek, der j er pbygget ud fra sine materialesamlinger. Omvendt: hvis man udelukkende fkuserer på materialerne, deres frdeling g udlånsfrekvens, bliver det vanskeligt at frstå, hvrfr bestemte brugere fretrækker ngle materialer, g hvrledes materialerne faktisk anvendes. Alle biblitekets materialer kan defineres sm frskellige medieteknlgier: bgen, tidsskriftet, cd-rm en, dvd en, cmputeren med adgang til internettet kan gså beskrives sm henhldsvis trykte medier, audivisuelle (eller av-) medier g multimedier. Når vi i det følgende taler m medier, mfatter de således gså multimedier eller IKT (infrmatins- g kmmunikatinsteknlgi). Ved at anvende fællesbetegnelsen medier m alle disse teknlgier understreges t frhld. Fr det første kan alle tegn - rd, tal, billeder g lyde - i dag bringes på digital frm, således at bøger g aviser kan tale med tv, radi, internet, dvd er g mbiltelefner. Det giver derfr mest mening at analysere g frstå IKT i sammenhæng med andre medier. Fr det andet er det fr brugerne afgørende, hvad man kan anvende de frskellige teknlgier til sammen g hver fr sig, mens de færreste interesserer sig fr teknlgierne sm sådan. Det giver derfr mest mening at analysere g frstå gså IKT sm et kmmunikatinsmedium. Disse frhld er værd at huske på, når vi i det følgende behandler børns brug af medier i fritiden g på bibliteket deres brug trækker nemlig på de samme læreprcesser, m end i frskellige sammenhænge g aktivitetsrum i fritiden. Undersøgelsen søger at finde mønstre i, hvrdan g hvrfr brugerne anvender det fysiske børnebiblitek, sm de gør, g hvrledes biblitekerne søger at håndtere denne brug. Derfr er undersøgelsen lagt til rette sm en kvalitativ undersøgelse: vi har bserveret børns bibliteksbrug i en uge på t bibliteker, nemlig et mindre biblitek i en jysk prvinsby g et større biblitek i en frstad til København med en markant andel af indvandrere. Biblitekerne blev valgt ud fra deres erfaring med at 13

14 inddrage nye medier på børnebibliteket (navnlig cmputere), ikke ud fra størrelse eller gegrafisk beliggenhed. Valget skyldtes, at vi netp har ønsket at fkusere på brugernes anvendelse af frskellige materialer g på biblitekernes frmidlingsfrmer i frhld til frskellige materialer. Vres bservatiner er primært skriftlige, men støttet af fts g billeder af cmputerskærmens interface på givne tidspunkter. Ud ver bservatinerne har vi interviewet ti biblitekarer på de t bibliteker. Vres definitin af børn er således ganske bred, idet den er sket ud fra brugerne på bibliteket, ikke ud fra aldersgrænser, vi på frhånd havde fastlagt. Analysens målgrupper følger dg i grve træk børnebiblitekernes inddeling af afdelingen i mråder, der er målrettet til tre frskellige aldersgrupper, nemlig førsklebørnene i alderen 0-6 år, den bredere mellemgruppe af sklesøgende børn i alderen 7-15 år, g de de unge i alderen p til ca. 18 år. I rapprten mtales målgrupperne brugere, yngre børn g ældre børn. Det skal bemærkes, at rapprten primært fkuserer på børn indtil 15 år, sm er dem, vi især mødte i biblitekerne. Mellemgruppen af børn i rapprten svarer iøvrigt til den definitin af børn, der anvendes i kulturvaneundersøgelser, der fretages af Kulturministeriet g nu gså af Amternes g Kmmunernes Frskningsinstitut. Ligeledes anvendes begrebet bruger, når vi ikke kender børnenes alder, eller når der er tale m børnenes selvstændige frembringelser sm fx cmputerspil, hvr børnene j ikke har en psitine sm mdtagere af andres frembringelser, således sm når de læser bøger, lytter til musik g ser film. Undersøgelsen af den interaktive Stry Surfer, baseres på en uges bervatiner inkl. fts i løbet af juni 2005, hvr prttypen var pstillet tre uger på Hvedbibliteket i Århus. Både bservatiner g interviews er kdet g analyseret med henblik på at finde diversitet i brugen g mønstre i denne diversitet på tværs af de deltagende bibliteker. Disse resultater er sammenhldt med andre kvantitative g kvalitative undersøgelser af børns bibliteksbrug fr at få be- eller afkræftet, hvrvidt vres egne analyser passer med andres. På baggrund af denne analytiske generalisering fremlægges rapprtens knklusiner g vres anbefalinger. 14

15 Ud ver den empiriske undersøgelse har Center fr Børne- g Ungdmsmedier sm en del af det samlede prjekt fretaget en bibligrafisk undersøgelse af nye frmer fr børnebibliteksfrmidling, således sm disse er frmidlet på henhldsvis dansk, svensk, nrsk, engelsk g tysk (Jørgensen 2005). Bibligrafien er tilgængelig på Såvel bibligrafien sm den empiriske undersøgelse er løbende blevet diskuteret i det samlede prjekts følgegruppe, der har mfattet repræsentanter fra en række danske flkebibliteker. Gruppen har givet væsentlige frslag g kmmentarer til delprjektet, hvilket klart har styrket prjektfrløbet. Ansvaret fr analysens resultater g evt. fejl g mangler påhviler dg udelukkende frfatterne til rapprten her. Det samme gælder rapprtens anbefalinger. Rapprtens pbygning Rapprten er pbygget sm et timeglas g i tråd med undersøgelsens analytiske dbbeltperspektiv. De første g sidste kapitler rummer de bredeste perspektiver, mens de t midterste kapitler stiller skarpt på de empiriske analyser af børns brug af det fysiske biblitek g af den interaktive prttype Stry Surfer. Kapitel et beskriver undersøgelsens scikulturelle ramme. Først sætter vi fkus på børnene i et nedefra-g-p-perspektiv. Med afsæt i øknmiske g sciale træk, der har betydning fr børns hverdag g fremtid, lægger kapitlet vægt på at belyse træk i nutidens børnekultur, der i vidt mfang præges af en mangfldig mediekultur, mens psyklgiske tendenser kun mtales krt. Dernæst frfølger kapitlet et ppefra-ned-perspektiv, idet det mhandler flkebiblitekernes, g især børnebiblitekernes, rlle sm del af et vidensamfund. Kapitlet belyser de udfrdringer det giver, at alle materialer inddrages sm en del af biblitekernes udbud; g især hvilke nye frhld der er skabt mellem det fysiske g det virtuelle biblitek. På den baggrund diskuterer kapitlet, hvilke nye muligheder g krav tendenserne stiller til børnebiblitekerne sm kulturfrmidlende rganisatin g prfessinskultur. I kapitel t går vi tættere på børns brug af det fysiske biblitek ud fra analysen af de t børnebibliteker. Kapitlet belyser, hvrnår frskellige brugergrupper anvender 15

16 bibliteket, hvrdan rummet udnyttes, g hvilke netværk der evt. skabes i frbindelse med brugen; fkus er altså på tid, sted g sciale relatiner, g vi inddrager frhld vedrørende alder g etnicitet, køn g scial baggrund, i det mfang det er muligt g relevant. Men brugerne ved naturligvis, at bibliteket tilbyder bestemte måder at være sammen, netp frdi det er et biblitek med bestemte materialer g ikke fx en tgstatin, et børneværelse eller et butikscenter. Kapitlet undersøger derfr gså, hvrdan det fysiske bibliteks frskellige materialer udnyttes (eller udelukkes), g vi kaster navnlig analytisk lys på brugen af cmputere, eftersm de er de nyeste medier på bibliteket, g eftersm det ikke mindst er deres brug, sm udfrdrer traditinel bibliteksbrug g kendte frmidlingsfrmer. Kapitlet afsluttes med at beskrive børnebiblitekarernes syn på, hvrdan brugerne anvender børnebibliteket. Også i kapitel t kmbineres altså et nedefra-g-p- g et ppefra-g-ned-perspektiv. I kapitel tre stiller vi skarpt på, hvrdan børn anvender den interaktive prttype StrySurfer, der har været pstillet på Hvedbibliteket i Århus, hvr vi fretg bservatiner. Vi søger blandt andet at besvare, hvilke frmer fr interaktin g fællesskab, brugen af StrySurfer afføder, samt hvrledes brugerne anvender den i frhld til det øvrige bibliteksrum. Analysen relateres g diskuteres derfr gså i frhld til ngle af brugsmønstrene, sm er beskrevet i kapitel t. I kapitel fire zmer rapprten igen ud til de bredere perspektiver. De empiriske analyser diskuteres g perspektiveres i frhld til en række centrale prblemstillinger, sm de nye brugstendenser i børnebibliteket rejser. Fremtidens børnebiblitek skal j helt knkret indrettes på bestemte måder. Men hvrdan den indretning skal være, må afstemmes i frhld til, hvilke aktiviteter børnebiblitekerne ønsker, brugerne skal have i det fysiske biblitek; hvrdan biblitekarerne skal indgå i g understøtte disse aktiviteter; g hvrledes det fysiske g det virtuelle biblitek kan g skal spille sammen. Den fysiske frm afhænger altså af kulturplitiske frmål g funktiner. Disse fremtidige frmål g funktiner diskuteres afslutningsvis i frhld til en række knkrete udfrdringer, der munder ud i anbefalinger til, hvrledes fremtidens fysiske børnebiblitek kan udfrmes. 16

17 1 Børn g bibliteker i et vidensamfund Hvis man ser på barndmmen i vres del af verden i et strukturelt perspektiv, er den ganske fast pdelt i frhld til familie, skle g fritid, mens arbejde udgør et mindre element, g meget sjældent et element, der har betydning fr børnenes fremtid. Set i børnenes eget perspektiv er deres liv hele livet, g de skaber sammenhæng mellem de frskellige dele af dagliglivet, idet de lever deres liv. Når vi i det følgende beskriver vigtige øknmiske, sciale g kulturelle tendenser, der har betydning fr børns liv, sker det altså ud fra den vksnes strukturelle analyseperspektiv, ikke børnenes aktørperspektiv. Overrdnet set udfldes vksnes praksis i frhld til børn i frhld til t grundlæggende pfattelser af barndmmen, nemlig den afhængige barndm g den autnme barndm. Defineres barndmmen sm afhængig indebærer det, at vksne anser barndmmen sm et frstadie g en frberedelse til vksenlivet. Børn er ikke vksne g har brug fr beskyttelse g vksenvejledning i løbet af barndmmen, der gså anses fr at have frskellige stadier, barnet udvikler sig gennem. Dette syn på barndm findes fte i psyklgiske traditiner g i kulturpfattelser, der betragter kultur sm en løftestang fr menneskelig udvikling. Dette barndmssyn ligger gså til grund fr eksempelvis FN s Børneknventin fra Defineres barndmmen sm autnm indebærer det, at vksne anser barndmmen sm et selvstændigt udfldelsesfelt, hvr børn dybest set ved, hvad der er bedst fr dem selv, g hvr vksne derfr må respektere børns individuelle frskelligheder g valg. Dette syn på barndm findes fte i scilgiske traditiner g i kulturpfattelser, der betragter kultur sm en livsdimensin i egen ret, der følgelig ikke kan eller skal bedømmes ud fra andre kriterier end sine egne ytringer. Dette barndmssyn er tillige det mest udbredte i den kmmercielle kultursektr, der i vervejende grad lægger rammebetingelserne fr børns kulturelle udfldelsesmuligheder i dag. Disse t grundlæggende pfattelser af barndmmen genfinder vi i frskellige blandinger i vksnes knkrete praksis i frhld til børn, hvad enten de vksne er frældre, pædagger g lærere, kulturmedarbejdere sm biblitekarer g museumsflk eller prfessinelle behandlere sm læger g psyklger. Blandingerne genfindes naturligvis gså i de frskellige dimensiner af børns liv, sm vi i det følgende beskriver nærmere, nemlig de øknmiske, sciale, kulturelle g

18 psyklgiske dimensiner. Øknmiske tendenser: viden er råstf Der er mange bud på, hvad man skal kalde nutidens samfund: infrmatinssamfund, vidensamfund, plevelsessamfund (eller øknmi) g netværkssamfund er blt ngle af de knkurrende betegnelser. Uanset hvilket navn, man vælger, så peger alle betegnelserne på, at de vigtige råstffer fr øknmisk vækst g samfundsmæssig frandring ikke udelukkende kan hentes p af jrden g mfrmes til knkrete prdukter; råstfferne er i mindst lige så høj grad den viden g de plevelser, vi hver fr sig g sammen kan skabe, bearbejde g dele. Det er denne såkaldt immaterielle prduktin, der kendetegner vidensamfundet, sm er den betegnelse vi vælger i det følgende. Hvad indebærer den udvikling fr børn g unge? Den indebærer, at det er et fundamentalt krav fr, at de kan begå sig i dag g klare sig i mrgen - at de pøver kmpetencer, så de kan skabe, tlke g dele tegn, fra digitale talkder g bøgernes trykte tekster til de kmplekse knstellatiner af tale, tekst g levende billeder på en cmputerskærm eller på mbilen. Vidensamfundets tegn kmmer i vidt mfang til både børn g vksne via frskellige medieteknlgier bøger, tidsskrifter, tv, cmputer, internettet g mbilen. Og disse teknlgier bliver mere g mere glbale, de kan nå s her g nu g næsten hele tiden, g navnlig internettet g de mbile medier øger vres muligheder fr selv at kmmunikere g skabe billeder, tekst g tale. Hertil kmmer, at det i dag er teknisk muligt at bringe alle tegn på samme, digitale frm, så de i bgstavelig frstand kan tale sammen. Mediebilledet er i dag mere kmplekst g mere sammenvævet end tidligere: cmputeren er ikke længere et adskilt arbejdsredskab, men et medium der anvendes i tæt frbindelse med andre medier. Medierne frmidler ikke blt infrmatiner g plevelser m vidensamfundet; de medvirker selv til at skabe g udvikle dette samfund. Medierne er således med til at frme de krav, samfundet stiller til børns kmpetencer g øknmiske fremtidsudsigter. At udvikle vidensamfundet øknmisk kræver, at beflkningen udvikler multimdale kmpetencer, dvs kmpetencer der gør dem i stand til at skabe, tlke g udveksle kmplekse mønstre af tegn, der i stigende grad er medierede (Jewitt & Kress 2003). Samtidig er de glbale g digitale 18

19 medieteknlgier i høj grad med til at frme børns øknmiske handlinger i hverdagen. Børn i vres del af verden er gennem det seneste årti blevet en stadig vigtigere målgruppe fr markedsføring g reklame, der kmmer til dem via alt fra legetøjsfirmaernes brchurer g internetsidernes bannerreklamer til hele tvprgrammer g cmputerspil, der er skabt af Mattel, Disney g Micrsft. Børn er fr alvr blevet frbrugere. Danske børn i aldersgruppen 8-10 år har m måneden i gennemsnit 134 kr i lmmepenge, mens de årige har det dbbelte, nemlig 273 kr, et beløb der mere end firedbles fr de årige, der har kr i gennemsnit til sig selv m måneden (Hansen & Nielsen 2004). Hertil kmmer, at navnlig større børn fte præger, hvad familien bruger penge på (Olesen 2003, Tufte mfl. 2005). Skønt børn ikke har primær, øknmisk indflydelse, eftersm de ikke udfører egentlige erhverv, så har de stigende sekundær, øknmisk betydning. Hvr børn i frhld til deres direkte øknmiske status defineres sm ufærdige vksne, der har brug fr at pøve kmpetencer, før de kan træde ind g udfylde vksenfunktiner, defineres de i frhld til deres indirekte øknmiske psitin sm selvstændige frbrugere, der kan træffe egne, velbegrundede valg. Sciale tendenser: nye grænseflader Inden fr den del af scilgien, der beskæftiger sig med barndmmen, taler frskere m, at mderne barndm er blevet institutinaliseret (Rasmussen & Smidt 2001, Vera 2004). Det er i Danmark en sandhed med mdifikatiner. Der er sandt, at børn indtil de er mkring ti år har en hverdag, der præges af først dagpleje eller vuggestue, så børnehave g skle med tilhørende sklefritidsrdning. Men samtidig kan g skal - større børn selv rganisere deres eftermiddage, når de har fri fra skle. Det sker via en række arenaer, der spænder fra det private værelse derhjemme, sm er gdt fyldt p med tv, cmputer g musikanlæg (Drtner 2001) til ffentlige rum sm butikscentre g bibliteker. Herimellem findes halvffentlige arenaer sm eksempelvis sprtsklubber g musikskler, hvr medlemskab er adgangsbillet fr børnene. Hvr yngre børn i løbet af de sidste t-tre generatiner har fået indsnævret g reguleret deres sciale rum, synes det mdsatte at være sket fr de større børn. De har især fået flere fritidsarenaer, g de regulerer gså i højere grad end tidligere selv disse 19

20 arenaer. Set med vksenøjne er større børns regulering af hverdagens tid g rum blevet mere utydelig eller flydende. Biblitekerne har fået knkurrence fra andre attraktive fritidsrum netcafeen, butikscentret, værelset derhjemme g mgangsfrmerne i det ffentlige rum reguleres i videre mfang end tidligere af børnene selv. Hvrdan krdinerer børnene i dag deres fritid g skaber sammenhæng i de frskellige fysiske lkaliteter? Det gør de i vidt mfang via mbilen. Med den krdinerer børnene løbende, hvem de er sammen med, fysisk g virtuelt, hvr g hvrnår. Den mbile kmmunikatin er måske det tydeligste eksempel på, hvrledes fritiden fr nutidens børn fra mkring tteårs-alderen er en blanding af fysisk g virtuelt samvær med medier sm mdrejningspunkter. Således kmmer fire ud af ti større børn i Danmark sammen med deres venner med medierne sm anledning drengene fte fr at spille cmputerspil, pigerne fte fr at se film sammen eller høre musik (Drtner 2001). Medier er med til at skabe, g svække, sciale netværk fr børn, de er ikke blt medfølgende aktivitetsmuligheder, når børn alligevel mødes. Det giver heller ikke mening at prethlde skarpe skel mellem børns fysiske g virtuelle netværk. Samtidig har større børn en mere differentieret g avanceret brug af cmputer g internet i fritiden end i sklen, men der er stre frskelle i frhld til køn, etnicitet g scial baggrund (Drtner 2001). Det er i fritiden, drengene eksperimenterer med at prgrammere, g pigerne udfrmer deres egne hjemmesider. Det er gså primært i fritiden, de øver sig på at kmmunikere via chatsteder g weblgs (eller blgs), sm er internetdagbøger, der fte invitererer til kmmentarer. Og det er via fritidens mediebrug, børn får de fleste erfaringer med mennesker, sciale frhld g sprg, der er anderledes end det, de ellers kender. Uanset m børnene inddrager eller afviser disse erfaringer, er det i fritiden, de især knfrnteres med det, man kan kalde andethed. Ligesm det i øknmisk frstand er afgørende, at børn pøver kmpetencer til at kunne skabe, tlke g udveksle tegn, således er det scialt vigtigt i en stadig mere glbaliseret verden, at de lærer at erkende g mgås andethed alene af den grund, at mange af dem sm vksne bliver afhængige af at kunne kmmunikere ver afstande med flk, de ikke kender g aldrig kmmer til at møde. Den evne pøves i dag navnlig i fritidens ufrmelle netværk eller individuelt, g labratriet er her den 20

21 kmplekse g glbaliserede mediekultur, der åbner fr møder med virtuelle andetheder, sm børn g unge må frhlde sig til - gså de mange børn g unge der ikke har kammerater uden fr deres egen etniske g sciale kreds. Men er sklen ikke den vigtigste sciale arena fr børns møde med de andre, det man ikke kender til? Sklen er givetvis den vigtigste arena fr børn, når det drejer sig m at møde det fagligt anderledes det man ikke ved. At mindske gabet mellem, hvad børn ved, g hvad de skal g kan vide, er et afgørende udgangspunkt fr verhvedet at gå i skle. Men når det gælder sciale møder i sklen med andre slags børn, så sker disse møde navnlig i de større byer. Og de medfører ikke autmatisk scialt eller etnisk hetergene netværk, der bærer med i fritiden. Ngle af de vigtigste læreprcesser, børn har i dag til at kunne leve i g håndtere en glbaliseret verden fregår altså i dag uden fr sklen med dens frmelle g fælles læringsrum g klare kmpetencemål. Denne situatin frstærker betydningen af børns virtuelle møder med andethed via en glbaliseret mediekultur. Og det skærper de uddannelses- g kulturplitiske udfrdringer til, hvrdan disse ufrmelle g fte individuelle møder msættes til læreprcesser fr børnene, så de bliver i stand til at håndtere frskellighed i deres hverdag. Scialt set defineres børn i vidt mfang sm selvstændige aktører, der skaber egne netværk g færdes i en række frskellige sciale arenaer med eller uden følgeskab af vksne. Set i det lys, anses institutinalisering sm en hindring fr børns frie udfldelse; g der er i Danmark ringe diskussin af, hvilke strukturelle krav der er nødvendige fr, at børn scialt kan klare sig, mens der er str bevågenhed m individuelle sager navnlig når disse sager vidner m prblemer fr børnene. Psyklgiske tendenser: individualisering g regulering Hvilket psykisk beredskab har mderne børn til at håndtere de frskelligheder, de møder i deres hverdag? Det ved vi verraskende lidt m, g det skønt mderne barndm i vidt mfang er blevet frstået g frtlket gennem psyklgiske briller. Det gælder ikke mindst hele det pædaggiske felt fra vuggetuer til vidergående uddannelser der danner vigtige rammer m børns g unges liv. Overrdnet set præges rammerne fr børns psyklgiske udvikling i dag af t mdsatrettede tendenser. På den ene side reguleres børns liv mere end i tidligere generatiner gså 21

22 uden fr institutinerne; g på den anden side fritstilles børn mere til selv at kunne, g skulle, skabe deres egen frståelse af, hvem de selv er. Reguleringen af børns liv er ikke det samme sm institutinalisering. Sm allerede nævnt, er det især mindre børn, der har et mfattende institutinsliv, der scialt sætter rammer fr deres udfldelser. Regulering handler derimd snarere m de psyklgiske grænser fr børn. De sættes i udgangspunktet af frældrene g evt. ældre søskende g siden af andre vksne g børn. I middelklassen synes denne psyklgiske regulering af tid g samvær på ngle mråder at være mere mfattende, hvrimd den knkrete regulering aftager fx i frhld til gd pførsel g faste pligter. At navnlig veluddannede frældre har ringe tid hjemme med deres børn g har få af dem medvirker til, at frældrene finder det ekstra vigtigt at gøre nget med børnene, sm hermed får reguleret deres tid af ydre aktiviteter. Et klart eksempel på denne tendens er den stigende andel af vksne, der kmmer på bibliteket, frdi de ledsager deres børn. Det gør 36% i 2004, hvilket er en stigning på 4% på seks år (Bille mfl. 2005: 177). Næst efter at låne bøger, er det den hyppigste årsag til at vksne kmmer på bibliteket. Og når de vksne er med deres børn på bibliteket, er det gså fte dem, der stiller spørgsmål til biblitekaren på deres børns vegne (Nybe & Drtner 2006). Omvendt er der en str gruppe af børn, der besøger bibliteket uledsaget, g sm selv kan g skal navigere rundt der. Den psyklgiske regulering af børn synes at være frdelt frskelligt alt efter scial baggrund, g det stiller samlet set nye krav til biblitekaren, der skal kunne kmmunikere med begge grupper af børn (g vksne). Reguleringens mdpl er tendensen til, at børn g unge i stigende grad selv skal frme deres identitet, selv skal vælge at frhlde sig til alt fra musiksmag til frældresamvær ved skilsmisse. Denne såkaldte individualisering ses gså i hyppigt anvendte begreber inden fr pædaggikken sm ansvar fr egen læring, differentierede læringsstile g persnlige læreplaner. I den ffentlige debat betegnes børns psyklgiske individualisering af ngle sm et gde børn er selvstændige g kan træffe egne valg uafhængigt af vksne; andre betragter individualiseringen negativt sm en mdpl til fællesskab børn bliver individualister g egister, der ikke kan indrdne sig i frhld til en gruppe. I frhld til disse nrmative mdsætninger kan det være nyttigt at minde m den tysk- 22

23 engelske histriker Nrbert Elias, der understreger, at det er ens fr alle mderne mennesker, at vi skal være frskellige (Elias 1939/1987, se gså Beck & Beck- Gernsheim 2001). Individualisering handler altså ikke m persnlige valg, vi frit kan fretage; det handler m sciale krav m, at vi skal finde s selv sm frskellige fra andre g det gælder alle. At frstå individualisering sm et scialt begreb, der frmes g håndteres i bestemte sammenhænge er vigtigt at have med, når vi i det følgende analyserer børns fritidskultur. Den kulturelle dimensin er nemlig mdrejningspunktet fr disse håndteringer af at blive frskelllig sammen med andre. Frståelsen af individualisering sm et scialt begreb er ligeledes vigtig, når vi afslutningsvis lægger p til at diskutere, hvilke nye funktiner, børnebiblitekarerne må pdyrke. Når vi eksempelvis freslår, at biblitekarerne tager brugerperspektivet alvrligt g differentierer kmmunikatinen med børn i frhld til frskellige målgrupper, ja så er udgangspunktet netp, at det individuelle barn altid er en del af en relatiner g institutiner, sm kmmunikatinen udfldes indenfr frældre, kammerater, skle, andre kulturprcesser g bjekter. Psyklgisk set defineres mderne barndm i udgangspunktet sm en afhængig g ptentielt prblemfyldt livsfase, men det er i dag de individuelle aspekter af denne afhængighed mere end de strukturelle rammebetingelser, der står i centrum. Den psyklgiske individualisering frstås i vidt mfang nrmativt g ses ikke sm fælles betingelser fr en nutidig tilværelse. Kulturelle tendenser: medialisering g kmmerciel glbalisering At leve i et vidensamfund indebærer, at kultur kmmer højere p end tidligere på den samfundsmæssige dagsrden. Kultur er den meningsskabende dimensin af tilværelsen, g mening skabes sm en frm fr scial praksis, idet vi udveksler tegn: vi taler sammen, skriver, anvender tal, billeder g musik, klæder g indretter s med bestemte materialer g farver. En str, g stigende, del af denne tegnudveksling fregår i dag ved medieteknlgiernes mellemkmst. Kultur er altså i udgangspunktet meningsskabende prcesser, der udgør en dimensin af hele livet. Men disse prcesser kan naturligvis ver tid rganiseres på frskellig måde, således at der fx pstår kulturinstitutiner, hvr de meningsskabende prcesser intensiveres g prfessinaliseres. Bibliteker, museer g arkiver er ligesm teatre g 23

24 bigrafer eksempler på sådanne prfessinelle kulturinstitutiner. Ligeledes kan de meningsskabende tegnprcesser fæstnes via frskellige teknlgier, der gør det muligt at pbevare g verføre kultur ver tid g fra sted til sted: bibliteker er j blevet kaldt vres fælles hukmmelse, g papir er stadig det mest stabile pbevaringsmedium. Også fr børn kan kultur derfr defineres i frhld til t sammenhængende dimensiner, nemlig sm meningsskabende prcesser g sm materielle bjekter, idet begge dimensiner kan skabe fundament fr prfessinelle institutiner. Indtil fr nylig har børnekultur i vres del af verden været kendetegnet ved at have ret faste grænser mellem den ikke-institutinaliserede børnekultur, sm børn selv rganiserer, g den institutinaliserede børnekultur, der eksempelvis udflder sig i børnehave, teater eller sprtshal. De ret faste grænser har ført til en pdeling i tre frmer fr børnekultur, nemlig kultur skabt af børn, kultur skabt fr børn g kultur skabt med børn (Muritsen 2002, Tufte mfl. 2003). Det første aspekt ligestilles med den ikkeinstitutinaliserede børnekultur, hvr der lægges vægt på de kulturskabende prcesser, mens de t sidste relateres til den institutinaliserede børnekultur, idet der lægges vægt på bestemte kulturprdukter sm eksempelvis børnefilm g børnebøger. Disse kulturprdukter kan være skabt kmmercielt fr et marked, eller de kan være skabt af ffentlige kulturinstitiner, der skal tjene almenvellet (det kaldes i dag fte public service), sm eksempelvis bibliteker, ffentige museer g Danmarks Radi. De kmmercielle kulturinstitutiner vil i udgangspunktet tiltale børn sm frbrugere, der har mulighed fr at vælge, g sm er betydingsfulde aktører her g nu, i det mfang de eller deres frældre kan betale fr varen. Public-service-institutinerne vil i udgangspunktet tiltale alle børn uanset baggrund sm kmmende brgere i et samfund med alt, hvad det indebærer af fælles ansvar fr g accept af etablerede nrmer g mgangsfrmer. Man kan diskutere, hvrvidt de gængse definitiner tidligere har været dækkende fr børns faktiske kulturudfldelser således kan kultur fr børn j gdt prduceres af en kulturinstitutin, men anvendes af børn sm en del af deres egen kultur g uden fr kulturinstitutinelle sammenhænge (tænk blt på DR s børne-tv). Mere vigtigt i denne sammenhæng er imidlertid, at der i dag ikke er faste grænser mellem den institutinaliserede børnekultur g den ikke-institutinaliserede børnekultur, sm 24

25 børn selv rganiserer. Små børn udflder stre dele af deres kulturelle aktiviteter inden fr institutinelle rammer, mens større børn gså i de kulturudfldelser, de selv rganiserer, gør brug af et bredt register af kulturudtryk fra diverse kulturinstitutiner fra kunstmuseernes hjemmesider fr børn til Disney-kncernens tilbud m at skabe egne figurer efter de kendte frlæg (Drtner 2003). Også i frhld til børns kultur er det afgørende imidlertid, at de kulturelle prcessers grundlag, nemlig at skabe, tlke g udveksle tegn, er blevet en grundlæggende samfundsressurce. Eftersm vidensamfundet kendetegnes ved immateriel prduktin via tegn, bliver det at prducere g lagre tegn samt at rganisere g kmmunikere dem, afgørende fr, hvrdan samfundet indrettes, g hvilke funktiner, der pririteres. Cmputeren kan integrere alle slags tegn, g den kan tillige skabe, lagre g rganisere en næsten uendelig mængde tegn, der alle er på digital frm. Hertil kmmer, at internettet g satellitter gør det muligt at udveksle disse enrme tegnmængder fra persn til persn på ingen tid til alle på klden, der er pkblet. En af de stre udfrdringer i et vidensamfund er derfr, hvrdan man håndterer en vervældende mængde tegn, eller, sm det fte siges, hvrdan man mskaber infrmatin (data, tegn) til viden (tegn der betyder nget, frdi de indgår i en kmmunikativ scial praksis). Udfrdringen frstærkes af, at samfundet hidtil har været rganiseret ud fra en situatin, hvr tegn, g de teknlgier, der bærer dem, har været langt færre g har kunnet kntrlleres langt lettere. I et samfund, hvr det er vanskeligt at få fat på eksempelvis bøger, høre radi eller se tv, vil beflkningen fte lægge vægt på at øge udbredelsen g den effektive vej fra afsender til mdtager man vil ønske lave bgpriser, bedre sendefrhld, eller bibliteker der kan frbedre adgangen til g udbudet af eftertragtede materialer. Samtidig har det indtil fr nylig været muligt at selektere eller cesurere fx bøger, tv-udsendelser g film, frdi de er knkrete, materielle prdukter, der skabes centralt af betemte institutiner sm frlag, tv-statiner g filmprducenter. I dag er den glbaliserede, digitale mediekultur central i børns fritidskultur i vres del af verden. Børn har adgang til stre mængder mediebåret infrmatin, der ikke let lader sig kntrllere, g sm kan nå dem fra mange dele af verden. Og de anvender disse teknlgier langt mere g tidligere til selv at skabe nyt indhld g til at kmmunikere fra persn til persn (fx sms, chat, blgs). Fritiden er blevet påvirket 25

26 mere end arbejdslivet g sklen gså fr børn af den stre vækst i nye medieteknlgier i de sidste t årtier: satellit-tv, videbåndptager, digitalkameraer til faste g levende billeder, persnlige cmputere, internet g mbiltelefn, der i dag fungerer sm en minicmputer med indbygget kamera g adgang til nettet. Glbalisering g kmmercialisering De fleste af nutidens medieteknlgier har glbal rækkevidde, g de er samtidig ftest udviklet sm kmmercielle teknlgier. Det gælder gså internettet, der ikke er en glbal ffentlighed med lige adgang fr alle; ejheller er det en virtuel legeplads, hvr kreative unge stiller sftware gratis til rådighed fr andre. Skønt der er vigtige bevægelser, der arbejder fr større åbenhed g gratis tilgænglighed fr alle, præges gså internettet af kmmercielle hensyn g kampe m øknmiske g juridiske rettigheder. Når børn anvender internettet, indtræder de derfr gså sm frbrugere i et kmmercielt univers, skønt dette ikke altid signaleres åbent via fx reklamebannere. I stedet kan der være tale m, at brugerne tilbydes muligheder fr knkurrencer g køb sm ngle af valgmulighederne på de pågældende sider. At den kmmercielle mediekultur i stigende grad glbaliseres, medvirker til at kaste nyt lys ver begrebet glbalisering. Begrebet har rd i øknmisk teri g har herfra bredt sig til gså at dække sciale g kulturelle glbaliseringsprcesser. Grft sagt handler den øknmiske glbalisering m financiel mbilitet. Penge, prduktin g varer flyder mere intenst ver landegrænser end tidligere gdt hjulpet på vej af billigere teknlgi, transprt g kmmunikatin. Knkurrencen m de attraktive kunder g jbs bliver i stigende grad glbal; g fremstillingserhvervenes andel af den samlede prduktin falder i takt med en vækst i service g uddannelse, viden g plevelser. Den øknmiske glbalisering hænger tæt sammen med udviklingen af vidensamfund. Den sciale glbalisering handler m fysisk mbilitet - m udveksling af mennesker mellem fattige g rige lande. Så længe fattigdm, fødevarer g krige er frdelt på klden, sm de nu er, så længe vil flk flytte g flygte md det slide g sikre. Den fysiske mbilitet er permanent. Det er den øknmiske g sciale glbalisering, der øger kravene til, at vi kan mgås g samarbejde med flk med vidt frskellig baggrund g i skiftende netværk. Vi skal 26

27 være i stand til både at afgrænse, på hvilke mråder, vi kan kmme i dialg med dem, vi ikke kender g måske heller ikke frstår - g hvr vandene skilles. Og vi skal kunne gøre det vel vidende, at det, vi definerer sm fremmed g ukendt, er kmmet fr at blive. Det fremmede g de fremmede kan ikke depneres i fjerntliggende egne men er en del af hverdagen. Den kulturelle glbalisering handler mest af alt m virtuel mbilitet m at udveksle infrmatin g plevelser på tværs af tid g rum. Sådanne udvekslinger sker via medier med bgen g avisen sm de første stre af slagsen. I dag muliggør satellit-tv, internettet g de mbile medier sm nævnt, at vi kan være i frbindelse med andre næsten hele tiden g veralt. Den kulturelle glbalisering tydeliggør på gdt g ndt grænserne mellem det velkendte g det verdensfjerne. Selv fattige familier har i dag adgang til radi g tv, der beretter m andre måder at leve på, g sm sætter rd g billeder på andre værdier g nrmer. Den kulturelle glbalisering er den egentlig nye glbaliseringsdimensin. Fr vi har gså tidligere haft stre øknmiske glbaliseringsperider fx de stre pdagelsesrejser g tiden fra 1870 til Første Verdenskrig. Vi har gså tidligere plevet sciale glbaliseringer fx de stre flkevandringer fra det tredje århundrede g udvandringen til Nrdamerika i 1800-tallet. Men vi har ikke tidligere haft et kmplekst netværk af glbale g sammenvævede medier, der veralt g hele tiden medvirker til at skabe g udvikle glbale prcesser: rigdmme skifter ejer med et tryk på cmputertasterne; handler indgås ver mbiltelefnen; g fjerntbende slægtninge besøges på vide-chats. Tendenser i børns mediebrug Hvrledes anvender børn så denne glbaliserde g kmmercielle mediekultur? Den første, undersøgelse af eurpæiske børns brug af alle medie i både skle g fritid (Livingstne & Bvill 2001) viser en række vigtige fællestræk: Børn er den samfundsgruppe, der anvender flest medier, g de anvender fte flere medier på en gang Fritidens mediebrug er bredere g mere avanceret end mediebrug i sklen, hvr man primært anvender medier sm midler til anden læring (især mdersmål, matematik) Nye medier supplerer gamle, de erstatter dem ikke 27

28 Børn verfører læring mellem genrer g medier Køn spiller den største rlle fr mediebrugen. At nye medier supplerer gamle uden at udknkurrere disse, er et resultat, der bekræfter tidligere undersøgelser: børn læser stadig bøger af lyst, men denne frm fr læsning suppleres med andre plevelses- g udtryksfrmer via andre medier, således at lystlæsningen samlet set går ned. Det er her vigtigt at skelne mellem frskellige frmer fr læsning. Børn læser måske mere end ngensinde spilmanualer, tekter på tv g hjemmesider men lystlæsningen af fiktin daler. At køn spiller en str rlle fr børns mediebrug kendes gså fra tidligere studier, mend det er værd at bemærke, at denne frskel er den vigtigste g altså spiller en større rlle end frskel i alder, scial baggrund g natinal herkmst. Når det gælder brugen af nye medier, afdækker den danske del af undersøgelsen (Drtner 2001) ngle sammenhænge, der delvist bekræftes af svenske g finske resultater: Børn fra laveste scialgruppe er de mest aktive til selv at prgrammere g anvende regnerark i fritiden Børn fra laveste scialgruppe bruger hyppigst cmputeren til læring i fritiden Børn fra laveste scialgruppe anvender mest tid på cmputerspil i fritiden Drenge anvender fire gange så lang tid på cmputerspil sm piger Piger ver 9-10 år pririterer andre aktiviteter end dem, der knyttes til cmputeren Piger er generelt mere interesserede i ældre medier sm fiktinsbøger, tv g film end drenge Blandt de nye medier fretækker piger internet g mbiltelefn. Større børn g unge er ngle af de første til at tage nye medieudtryk til sig. De er mediekulturens pinerer. Sådan har det været de sidste 150 år. Frskellen er, at de erfaringer, nutidens unge brugere gør med fritidens medier, er langt mere afgørende fr, hvrdan de klarer sig fremver, end det var tilfældet fr deres frældre g bedstefrældre. Fr at vi sm vksne kan træffe de nødvendige uddannelses- g kulturplitiske valg fr fremtiden, er det derfr vigtigt at knkretisere, hvilke funktiner, brugerne selv mener, de frskellige medier pfylder fr dem. 28

29 Mediefunktiner: plysning, plevelse, kmmunikatin De færreste børn interesserer sig fr medierne sm teknlgier; flertallet interesserer sig fr, hvad man kan gøre med medierne. Når børn selv får mulighed fr at beskrive, hvilke mediefunktiner, de pririterer, så står tre funktiner øverst, nemlig plysning, plevelse g kmmunikatin (Drtner 2001). Medierne skal tilsammen pfylde disse funktiner; men ikke alle medier kan ifølge børnene pfylde alle funktiner. Trykte medier (fag- g skønlitteratur, blade, aviser, tegneserier) knyttes mest til plysning, skønt navnlig piger da gså frbinder den gde rman med gde plevelser. Selve mediet synes dg at være farvet i de større børns bevidsthed af, at de trykte medier fr de allerfleste kræver frmel træning, før de kan anvendes. Mange børn, g navnlig drenge, frbinder derfr læsning med skle, ikke med lystfulde fiktinsplevelser i fritiden, der har mange andre spændende bud på sådanne plevelser (Steffensen & Weinreich 2000, Drtner 2001). De audivisuelle medier sm tv g film (i bigrafenn, på dvd g vhs) g frbindes med plevelser, g det samme gør radi, sm børnene navnlig anvender til at lytte til musik. Disse medier anvender børn, når de gerne vil have gde, følelsesmæssige rutcheture, skønt tv gså frbindes med plysning g kan tændes, hvis man keder sig. Mdsat de trykte medier, så kræver det ikke frmel øvelse fr børnene at kunne lytte g se, g det gælder gså tv, radi, g film. Det betyder mvendt ikke, at børn ved alt m at se tv g lytte til radi, blt frdi de kan få en vis mening ud af det uden hjælp. De nye digitale medier sm cmputer g mbilen knyttes navnlig til kmmunikatin. Eftersm cmputeren kan integrere alle tidligere medieteknlgier i sig, kræver det ngle tilføjelser. Børn frbinder navnlig internettet med kmmunikatin, mens fx cmputerspil asscieres med plevelse. Dg tilbyder nline-spil fte interaktin med mfattende sciale netværk, hvr kmmunikatinen ikke adskilles fra spilprcessens plevelser. Cmputerspil er den medieaktivitet, hvr kønsfrskellene er størst (drenge anvender sm nævnt fire gange så megen tid sm piger på spil, Drtner 2001), g det er derfr ikke verraskende, at piger i højere grad end drenge gså frbinder cmputeren med mere ratinelle plysningsdimensiner den er gd til sklearbejde, så resultatet ser pænt ud. I takt med, at digitaliseringen gør det muligt fr hidtil adskilte medieteknlgier at 29

30 frbinde sig, pstår nye genrer g nye brugsmåder. De tre funktiner, sm børn pririterer, kendetegner dg gså tidligere tiders mediebrug. Man kan derfr frudse, at medierne gså fremver vil pfylde velkendte funktiner g pririteringer på nye måder. Samlet set udfldes børns kulturelle aktiviteter i frhld til en verrdnet frståelse af barndmmen sm et autnmt livsgrundlag isprængt vigtige islæt af frståelser af barndmmen sm en afhængig livsfase. I den ffentlige kulturplitik såvel sm i kmmercielle markedsføringsstrategier tages udgangspunkt i børns ressurcer, udfldelser g aktive valg, g der gøres meget fr at styrke rammerne fr disse udfldelser via fx musik-, drama- g billedskler. Samtidig baseres prfessinelle kulturpririteringer på et kulturelt hierarki, der udpeger ngle kulturudtryk g -udfldelser sm mere gyldige end andre i tråd med synet på den afhængige barndm, hvr børn har brug fr vksen retledning g vksnes valg. Således anses bgfiktin stadig sm adgangsvej til særlige frdybende plevelser uden diskussin af, hvad der læses; g børns egne kulturudfldelser i fx leg betragtes sm mere lødige end kulturelle aktiviteter, vksne skaber fr børn via fx tv; ligesm plevelser i fysisk samvær med andre, eksempelvis på teatret, ligger højere i det børnekulturelle hierari end et virtuelt samvær mkring fx netspil. Biblitekerne, g herunder børnebiblitekerne, er ngle af de vigtigste aktører på den kulturplitiske arena. Men, hvis et samlet børneperspektiv skal fasthldes, må biblitekerne bestemmes i frhld til de bredere muligheder g udfrdringer, det mderne børneliv stiller gså i frhld til de øknmiske, sciale g psyklgiske tendenser, vi har pridset i dette kapitel. Biblitekerne sm virtuelle rum g fysiske steder Ifølge Lv m bibliteksvirksmhed (Lv nr 340 af 17. maj 2000) har flkebiblitekerne til frmål: at fremme plysning, uddannelse g kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger g andre egnede materialer til rådighed såsm musikbærende materialer g elektrniske infrmatinsressurcer, herunder Internet g multimedier. I stk. 2 tilføjes, at flkebiblitekerne skal bestræbe sig på at stille videgrammer til rådighed (Lv 2000). Lven angiver de verrdnede juridiske rammer fr, hvilket 30

31 frmål biblitekerne skal pfylde, g hvilke midler de skal tage i anvendelse fr at pfylde dette mål. Midlerne er alle kulturudtryk, der kan lagres på en eller anden medieteknlgisk frm (brtset fra mbile medier), g målet er bredt, idet det mfatter fremme af såvel plysning sm uddannelse g kulturel aktivitet. Det sidste mråde er det mindst specifikke, men ud fra biblitekernes praksis kan det siges at mfatte kulturelle plevelser, både dem beflkningen kan få via læsning, lytning g sening af biblitekernes materialer, g de kulturelle plevelser, beflkningen kan få på bibliteket ved eksempelvis arrangementer eller andre aktiviteter. Også børnebiblitekerne er naturligvis mfattet af denne frmålsparagraf, hvis bredde rummer gde muligheder fr udvikling inden fr sine rammer. Det er da gså denne frmålsparagraf, vi i det følgende vil anvende sm udgangspunkt fr rapprtens analyser g diskussiner. Det er vigtigt allerede her at ntere, at biblitekets frmål m at fremme både plysning g plevelse ligger fint i tråd med børns egne pririteringer af, hvad de søger, når de selv anvender medier i fritiden. Derimd er børnenes ønske m kmmunikatin ikke umiddelbart reflekteret i biblitekernes frmålsparagraf, der til gengæld fremhæver støtte til uddannelse sm en del af virksmhedens frmål. Mens det gså fremver vil være klart, hvrfr biblitekerne skal eksistere, g hvad de skal frmidle, er det mindre klart, hvrdan målene skal pfyldes. Hele biblitekernes klassiske frmidlingsfunktin er under frandring i disse år. Det har t relaterede årsager, nemlig fremvæksten af et vidensamfund g udbredelsen g intensiveringen af den glbale kmmunikatin, specielt via internettet g satellitter, der transmitterer tv- g mbile signaler. Hvrledes kan biblitekerne inden fr deres frmål understøtte udviklingen af vidensamfundet, hvr værdifulde råstffer er at skabe, dele g udveksle viden g tjenesteydelser, der tilmed fte frandres med str hast? Hvrledes kan biblitekerne understøtte den glbale kmmunikatin af infrmatin g plevelser, således at disse er tilgængelige g til gavn fr hele den beflkning, biblitekerne skal betjene? Næsten uanset, hvilke svar biblitekerne giver på disse spørgsmål, indebærer de, at de klassiske frmidlingsfrmer ændres. Fra frmidling til facilitering Ligesm det er tilfældet fr andre ffentlige kulturinstitutiner sm museer g arkiver, så kan biblitekernes frmidling defineres sm en frm fr institutinel 31

32 kmmunikatin, hvr institutinen sm afsender kmmunikerer bestemte typer indhld til bestemte grupper af mdtagere med et bestemt frmål (Drtner 2006). Denne kmmunikatin er gennem 1990erne ændret fra at have et afsenderperspektiv til at få et brugerperspektiv. Biblitekernes klassiske funktin er at frmidle infrmatin g plevelser i frm af bøger g tidsskrifter til hele beflkningen fr at fremme plysning g plevelser. Man tager afsæt i materialesamlingerne g lægger vægt på, hvad g hvrdan biblitekarerne frmidler disse til brugerne. Perspektivet er altså, hvad afsender ønsker at kmmunikere. Traditinelt har man gså haft en klar pfattelse af, hvem der var afsender, nemlig det fysiske biblitek g de faktiske biblitekarer; man har ligeledes haft et veldefineret budskab, nemlig trykte medier; g man har haft en rimelig klar pfattelse af mdtagerne, nemlig de knkrete bibliteksbrugerne, ligesm frmålet gså har været ngenlunde klart, idet prfessinelle kvalitetspfattelser dg gennem tiden har knkurreret med brugerservice g ppularitet. Udvidelsen af materialeviften i biblitekerne g specielt udbredelsen af cmputer g internet har fr alvr rykket ved denne frståelse af biblitekernes institutinelle kmmunikatin. Udviklingen i 1990erne fkuserede på det virtuelle biblitek med nline-bestilling g -søgetjenester g en fte ganske mfattende brugervejledning. Med de nye medier rykker brugeren i centrum. Via biblitek.dk kan de brugere, der har adgang til nettet g frstår at anvende tjenesterne, fx selv søge, hvilke materialer biblitekerne har til rådighed; selv fretage bestilling g evt. frlængelse af lånet; g selv hlde sig løbende rienteret m arrangementer g aktiviteter. Med nye muligheder følger nye frventninger g krav. Offentlige institutiner sm biblitekerne skal have ligeså brugervenlige g indbydende sider sm de mange andre hjemmesider på nettet, de knkurrerer med i pmærksmhedens cyberspace. Disse nye krav g muligheder udfrdrer i høj grad kulturinstitutinernes frmidling, hvilket gså gælder biblitekerne. Først g fremmest bliver afsenderen en mere kmpleks størrelse: bibliteket mfatter både det fysiske g det virtuelle biblitek, g hvad sikrer genkendeligheden g sammenhængen hs brugeren? Ligeledes bliver budskabet, eller indhldet, mere mangfldigt, idet alle medier i princippet skal gøres tilgængelige via bibliteket, samtidig med at mange af de infrmatiner g plevelser, brugerne finder relevante, ligger uden fr biblitekets traditinelle virkefelt. Hvrdan 32

33 pririteres indkøb, pstilling g service af materialerne? Frmidles nget indhld bedst gennem det virtuelle biblitek? Kan samme kvalitetskriterier anvendes fr alle medier? Endelig bliver det gså vanskeligere fr bibitekerne at identificere, hvem brugerne er, frdi de både findes virtuelt g reelt, men ikke nødvendigvis er de samme individer. Samtidig falder antallet af børn, der kmmer hyppigt på det fysiske biblitek, g det gør det vanskeligere fr biblitekarerne at følge med i g relatere sig til deres kulturelle aktiviteteter. Det er således et paradks, at brugerne kmmer i centrum af den institutinelle kmmunikatin, samtidig med at institutinerne får vanskeligere ved at identificere brugerne g deres kulturelle virksmhed. Biblitekernes kulturelle legitimitet er ikke længere bundet p på, at brugerne fysisk kan få adgang til eftertragtede materialer, således sm det var tilfældet i industrisamfundet, hvr der var mangel på teknlgisk frmidlet infrmatin, plevelse g kmmunikatin. I dag må bibliteket knkurrere med andre leverandører af en mængde infrmatiner g plevelser, der anses fr relevante af brugerne. Denne udvikling diskuteres ivrigt internatinalt, g der tilbydes mange betegnelser fr den nye slags bibliteksvirksmhed. Man taler m det hybride biblitek, der kmbinerer det fysiske g virtuelle biblitek, den direkte g indirekte frmidling (Thrhauge 2001); det perfrmative biblitek (Graulund 2006); g bibliteket sm det tredje sted mellem private g ffentlige rum (Oldenburg 1999). Ligeledes arbejdes der med at udfrme nye kncepter fr biblitekets fysiske indretning, sm fte henter inspiratin fra bibliteket i den tyske by Güterslh, hvr der skelnes mellem arkivering, udlån g servicering via indbydende stande (Kjær 2006). Set i børnehøjde spiller det øgede fkus på brugerne i biblitekernes frmidling sammen med en stadig mere udbredt pfattelse af, at barndmmen er et autnmt livsmråde, g at børn er selvstændige individer, der skal respekteres sm dem, de er. Idealiseringen af det selvstændige g individuelle barn fører imidlertid let til, at vksne undlader at fretage knkrete pririteringer eller verveje, hvilke rammer g nrmer, de selv finder vigtige i mgangen med børn. I pgøret med frestillingen m det afhængige barn, der behøver vksen beskyttelse g pdragelse, kan frestillingen m det autnme barn let resultere i svigt af både børn g vksne. I frhld til biblitekerne ses en del af denne prblematik i diskussinerne m, hvrvidt 33

34 børnebibliteket skal være et kultursted, hvr vksne sætter rammerne fr aktiviteterne; eller hvrvidt børnebibliteket skal være et fristed, hvr børn kan være sig selv g anvende materialer efter eget valg g uden vejledning fra biblitekaren. Begge psitiner undviger at frhlde sig til kmpleksiteten i børns liv. 1990ernes stre udfrdring var at udvikle det virtuelle biblitek gså fr børn. Den udvikling har medført en række vigtige g ppulære nye frmidlingsfrmer sm DtBt g Spørg Olivia, der begge er tjenester, hvr brugerne er i centrum samtidig med, at de vksne er synlige sm vejledere g samtalepartnere (Nybe & Drtner 2006). Den største udfrdring inden fr de kmmende år er at udvikle det fysiske biblitek, så det frbliver et relevant kulturelt mødested fr børn gså gerne flere børn end dem, der benytter det fysiske biblitek i dag. Det kræver balancekunst. Sm kulturplitisk institutin g kulturpraktiserende rganisatin kan biblitekerne ikke længere satse på kulturfrmidling ud fra et afsenderperspektiv. Et lige så entydigt fkus på brugernes g deres individuelle behv gør, at biblitekerne må afskrive deres visiner m at bidrage til kulturel priritering g kvalitet, frdi sådanne vurderinger lægges ud til den enkelte bruger. I stedet må biblitekerne tænke relatinelt g genskabe helheden mellem afsender, materiale/indhld g brugere i deres institutinelle kmmunikatin: den handler j m nget fr ngen. Man har navnlig brug fr at genfrhandle t typer relatiner, så der skabes nye synergier. Fr det første må de trykte medier frbindes meget mere systematisk med audivisuelle g digitale medier, end det sker i dag, således at bibliteket kan understøtte brugernes faktiske multimdale anvendelser. Fr det andet må det fysiske biblitek knyttes tættere sammen med det virtuelle biblitek, således at bibliteket samlet set fremstår sm en tydelig g trværdig kulturinstitutin, der har relevans fr brugerne. Fra adgang til anvendelse Fr at kunne udvikle fremtidens biblitek fr børn er det afgørende at erkende, at en hvedudfrdring fr et glbaliseret g medialiseret vidensamfund er at mskabe en verfld af infrmatin til viden, sm er relevant fr brugerne. De har brug fr kmpetencer, så de kan skabe, dele g transfrmere tegn til meningsfuld betydning. Den indsigt indebærer, at biblitekernes frmidling må flytte fkus fra adgang til anvendelse (Drtner 2005). Det er ikke længere tilstrækkeligt fr at pfylde 34

35 biblitekslvens frmål, at biblitekerne i princippet giver alle lige adgang til materialerne. Det er langt vigtigere, at biblitekerne understøtter brugernes anvendelse af de tilgængelige materialer, så brugerne pøver de multimdale kmpetencer, de har brug fr i deres hverdag. At mennesker i et vidensamfund har brug fr at mskabe infrmatin til viden, der giver mening fr dem selv, indebærer ligeledes, at biblitekerne må udvide den traditinelle pfattelse af, hvad viden er. Begrebet ligestilles let med en individuel evne til ratinelt at kunne løse bestemte prblemer, navnlig i arbejdssammenhænge, g måske kunne anvende viden fra en sammenhæng i nye sammenhænge g på andre prblemstillinger. Sm vi har set, pririterer børn at anvende medier til både plysning, plevelse g kmmunikatin. Hvis man anvender disse pririteringer sm pejlemærke fr, hvad viden kan mfatte, så udvides de evner, man trækker på til gså at mfatte følelser, g det bliver tydeligt, at viden er mening, der skabes via kmmunikatin, dvs infrmatin msættes først til viden, idet den kan deles med g frstås af andre i bestemte sammenhænge. Endelig bliver det tydeligt, at de sammenhænge, hvri viden pstår g udvikles, er langt bredere end arbejdssammenhænge. At fkusere på anvendelser g på en bred frståelse af, hvad viden er, g hvrdan den skabes g udvikles, har afgørende implikatiner fr bibliteket. Fremtidens fysiske biblitek må søge at blive en central læringsressurce fr brugerne, hvilket indebærer, at de kan indgå i længerevarende g frpligtende kulturprcesser, der både mfatter infrmatin, plevelse g kmmunikatin. Grundlaget fr at kunne skabe sådanne udviklingsprcesser, er imidlertid, at vi ved, hvrdan børn i dag anvender det fysiske bibliteks muligheder. Det ser vi nærmere på i kapitel t. 35

36 2 Børns bibliteksbrug: plevelse, plysning g kmmunikatin Bibliteket er et rum, hvr børnene kan udflde sig både scialt, kulturelt g fysisk, men det er gså et rum, der er under transfrmatin alene af den grund, at børn ikke kmmer så hyppigt på børnebibliteket i dag, sm de gjrde tidligere. Den seneste kulturvaneundersøgelse (Bille mfl. 2005) viser, at andelen af børn, der kmmer på flkebibliteket/børnebibliteket mindst én gang m måneden, er faldet fra 51% i 1998 til 39% i 2004, mens andelen af børn, der kmmer på flkebibliteket/ børnebibliteket sjældnere end én gang m måneden, er steget fra 28% i 1987 til 43% i Andelen af børn, der aldrig kmmer på flkebibliteket/ børnebibliteket, ligger på 18%, hvilket er samme niveau sm i 1987 (Bille mfl. 2005: 183). Overrdnet set viser kulturvaneundersøgelsen således, at der er lige så mange børn, der besøger flkebibliteket sm tidligere, der går bare længere tid imellem deres besøg. Børnene låner generelt lidt flere bøger end tidligere, men gør det knapt så hyppigt. I kraft af den frandring, der i disse år finder sted, er det relevant at undersøge, hvrdan børn bruger børnebibliteket i dag g hvilke behv, de ønsker at få pfyldt, når de er der. Børns bibliteksbrug Børns alder har str betydning fr, hvrdan de bruger bibliteket: hvrnår på dagen de kmmer g i hvr lang tid, de er der ad gangen. De frskellige målgrupper, sm vi i undersøgelsen fkusere på, udviser frskellige mønstre i deres brug af bibliteket. Brugeradfærden påvirkes desuden af etnicitet g til dels køn. De yngre børn er sm regel at finde på bibliteket m frmiddagen eller sen eftermiddag. Om frmiddagen er det børnehaverne g dagplejemødrene, der phlder sig i småbørnsafdelingen. De er der fte i længere tid ad gangen. Hyppigt har institutins- eller dagplejebørnene madpakker med, sm de spiser på stedet, g besøgene varer således fte fra bibliteket åbner til mkring frkst. Bibliteket har i de senere år markedsført sig særligt ver fr skler, institutiner g dagplejemødre, hvilket har skabt frøget interesse mkring bibliteket sm aktivitet g kulturtilbud. I frmiddagstimerne kmmer der desuden bedstefrældre, der passer deres børnebørn, mens mr g far er på arbejde. Også her kan besøgene trække ud, frdi

37 bedstefrældrene hygger sig sammen med børnene, der er gdt underhldt med legetøj, bøger g andre børn. Sidst på eftermiddagen kmmer de små gså i børnebibliteket, men på dette tidspunkt typisk med den ene eller begge frældre g måske søskende. Frældrene har fået fri fra arbejde, g familien kan lige nå en tur på bibliteket inden spisetid. Disse besøg er generelt krtvarige g bærer undertiden præg af, at de vksne selv skal låne materiale i vksenafdelingen, afhængig af, vel at mærke, børnenes størrelse, g m de havde en større søskende med. Disse besøg varer alt imellem 10 g 30 minutter. Fra middagstid, når småbørnene tager tilbage til deres institutiner, begynder de første af de ældre børn at dukke p i frbindelse med, at de får fri fra skle de yngste fra mkring middag g de ældre i løbet af eftermiddagen. Når de større børn besøger bibliteket, kmmer de fte alene eller med venner, men gså ngle gange sammen med en frælder. Sm nævnt i kapitel et viser den seneste kulturvaneundersøgelse, at flere børn end tidligere ledsages af en vksen, når de besøger bibliteket. Sm vi gså bemærkede, synes det navnlig at være frældre fra middelklassen, der ledsager deres større børn. 85% af de vksne danskere besøger bibliteket fr at låne bøger eller blade, 29% fr at benytte håndbøger g pslagsværker, mens 36% af de vksne kmmer på bibliteket, frdi de ledsager børn. Andelen, der kmmer på bibliteket fr at ledsage børn, er steget i frhld til kulturvaneundersøgelsen i 1998 (Bille mfl. 2005: 176). De børn, der kmmer uden far eller mr, har fte truffet aftaler med andre m at mødes på bibliteket efter skle, eller gså følges de med deres kammerater. På de t bibliteker km de større børn fra ca. 11 år hyppigst alene. Det var typisk børn p til ti år, der fulgtes med en frælder, når de km på bibliteket. Varigheden af børnenes phld på bibliteket afhænger i høj grad af, hvem børnene er sammen med g af deres ærinde på bibliteket. Således skelner Bibliteksstyrelsen i sin statistik mellem besøgende g lånere (Andersen mfl. 2005), g det samme gør Kmmunernes Landsfrening (KL) i deres undersøgelse af vksnes adfærd på bibliteket: Cirka halvdelen af biblitekets brugere frlader bibliteket sm besøgende det vil sige uden at have fretaget lån. De besøgende phlder sig generelt længere tid på bibliteket end lånerne (Mikkelsen 2004: 4). I nærværende undersøgelse har vi kunnet knstatere, at børns krtere besøg typisk er i frbindelse med lån af materialer eller en meget lidt målrettet bibliteksbrug, hvr børnene går lidt søgende rundt fr at frlade stedet ret hurtigt igen. De brugere, der besøger 37

38 bibliteket uden at låne materiale, er der typisk i længere tid ad gangen g anvender under deres besøg fte biblitekets statinære ressurcer, fx legetøj g cmputere. Besøgene er længerevarende, frdi de får karakter af en regulær fritidsaktivitet. Børnebiblitekerne bliver gså brugt i skleøjemed, g m frmiddagen dukker der af g til grupper af større børn p, sm i frbindelse med prjektarbejde på en nærliggende skle er blevet sendt på bibliteket af deres lærer. Det er ikke alle skler, der har deres eget biblitek. I den frbindelse er biblitekarerne en gd støtte, g de hjælper brugerne med at finde den rette litteratur på hylderne g med at indsnævre g ptimere brugernes infrmatinssøgninger (Andersen 2002: 207). Bibliteket sm udflugts-, aktivitets- g værested Børnene bruger bibliteket til frskellige frmål, hvilket gså afhænger af, m man kmmer alene, med sine venner, familie eller institutiner. Når de små kmmer på bibliteket, er det altid i følgeskab med en vksen sm led i en familieaktivitet eller i frbindelse med et institutinsbesøg. Fr familier med små børn fungerer bibliteket i vid udstrækning sm et udflugtssted et sted, hvr man tager hen m eftermiddagen eller i weekenden, når man skal fretage sig nget sammen sm familie. I småbørnsafdelingen finder børnene tit sammen g leger med Leg, bladrer i billedbøger g tumler i puderne. Dét at være sammen med andre børn eller med de vksne er vigtigt fr kvaliteten af de små børns besøg. De mister hurtigt interessen, hvis de er verladt til sig selv, g hvis der ikke er ngen dialg eller nget fællesskab mkring legetøjet, bøgerne g cmputerspillene. De større børn bruger bibliteket til frskellige frmål. Det er et sted, hvr de tager hen alene eller sammen med deres venner. Ngle gange kmmer de på bibliteket i frbindelse med en familieaktivitet. En del af de større børn bruger i dag bibliteket fr at have et sted at være efter skle. På landsplan er der sm nævnt færre børn, der i dag anvender bibliteket sm et værested, dvs et sted man leger g er sammen med kammerater. I 1998 udnyttede 28% af de 7 15-årige denne mulighed, mens det seks år senere var næsten halveret, til 16% (Bille mfl. 2005: 187). På det ene af de bibliteker, der indgår i nærværende undersøgelse, g sm ligger i en af Københavns frstæder, mtaler biblitekarerne denne type brugere sm nøglebørn. Det er børn, 38

39 der er alene hjemme efter skle g derfr søger hen på biblitekerne, hvr de kan være sammen med andre, indtil deres frældre kmmer hjem fra arbejde. I dag er nøglebørnene først g fremmest børn af anden etnisk baggrund, primært af tyrkisk g kurdisk herkmst. Sm det bemærkes i KL s rapprt: Flkebiblitekerne bliver brugt flittigt af nydanskere navnlig nydanske børn g unge (Mikkelsen 2004: 4). Børn af anden etnisk baggrund kmmer frtrinsvis på børnebibliteket i grupper g typisk fr at bruge cmputerne, g fr dem udgør bibliteket i høj grad et værested. Lidt flere piger end drenge anvender på landsplan bibliteket sm et værested, nemlig 18% md 13% af drengene (Bille mfl. 2005: 186). Bibliteket betragtes sm et trygt g sikkert sted et vigtigt mellemrum mellem skle g SFO g steder sm indkøbscentre g parker. Navnlig fr piger af anden etnisk baggrund udgør bibliteket et af de få ffentlige steder, hvr de har lv at færdes fr deres frældre, frdi bibliteket anses fr at være et rdentligt sted, hvr der hldes psyn med børnene. Fr en del piger med anden etnisk baggrund spiller bibliteket en vigtig rlle i frhld til deres uddannelse, g piger af anden etnisk herkmst bruger fte de såkaldte lektiepc ere til fx at få rettet g printet deres sklepgaver. Bibliteket får i denne henseende en vigtig demkratiserende funktin. Vi har således på baggrund af vres bservatiner kunnet knstatere, at etnisk baggrund har str betydning fr brugernes bibliteksbrug. Hvrvidt biblitekerne bruges sm udflugts-, infrmatins- eller værested afhænger meget af biblitekets gegrafiske placering g kmmunens demgrafi fx kan en str vej mellem bibliteket g et større bligbyggeri betyde færre yngre bibliteksbrugere, der ikke selv må færdes, hvr der er megen trafik. Brugen af bibliteket er gså til dels afhængig af biblitekets faciliteter g miljø. Bibliteket sm rum De fysiske rammer er vigtige fr børnenes udfldelser g aktiviteter på bibliteket. Selvm bibliteket stadig dmineres af hylder med bøger, har man på de t børnebibliteker, der indgår i undersøgelsen, frsøgt at imødekmme brugernes frskellige behv i sin indretning. På de t børnebibliteker har man, sm på de fleste 39

40 andre af landets børnebibliteker, inddelt afdelingen i mråder til de yngre børn p til mkring seks år, mellemgruppen af større børn i aldersgruppen 7-15 år, samt et ungdmshjørne. Inddelingerne markeres ved hjælp af materialer g farver, møbler g dekratiner. I småbørnsafdelingen findes der fx krybber med billedbøger, puder, dukkevgne g legetøj, t-tre cmputere med installerede spil til aldersgruppen g møbler i den rette størrelse. Områderne bærer på begge bibliteker præg af, at der er gd plads til at lege g kmme rundt. De små fylder meget, især når de kmmer på besøg med deres daginstitutin. Typisk løber børnene rundt g leger g stpper ved det, de synes er spændende. På den måde sker det fte, at der ud ver legetøjet kmmer til at indgå andre materialer i deres leg fx cmputeren eller bøger. Når børnene leger, er der gså tid til, at de vksne får talt sammen eller drukket kaffe. I den frbindelse synes netp dette småbørnsmråde ikke kun at fungere sm legeplads fr børnene men gså sm en slags udflugtssted eller mødested fr fx dagplejemødre, bedstefrældre, pædagger g enlige frældre altså et scialt rum, hvr gså vksne mødes. Hs de unge er der musikanlæg, sfahjørner med smarte møbler, ungdmsmagasiner på brdene g plakater på væggene. Fælles fr biblitekerne er, at ungdmsmrådet har meget få besøgende i bservatinsperiderne. Den øvrige del af børnebibliteket er frbehldt den brede mellemgruppe af sklesøgende børn. På de t bibliteker har dette mråde ikke helt samme særpræg, sm de t øvrige mråder, g der er heller ikke tilsvarende hjørner g steder i rummet, der er målrettet til netp denne aldersgruppe, således sm det fx ses hs de små g hs de unge. Samtidig er de årige de flittigste til at anvende bibliteket sm et værested (Bille mfl. 2005: 187), ligesm en del piger i denne aldersgruppe søger mere private brugsfrmer, hvilket kan være vanskeligt at pnå, når rummet ikke er indrettet til det. Fr den brede mellemgruppe udgør cmputerne den mest tiltrækkende aktivitet, g de danner ramme m børnenes sciale aktiviteter i bibliteket. Børnene bruger flittigt maskinerne både de maskiner, der er samlet i en cmputerø, g de der er placeret enkeltvis g mere afsides, mens der i resten af mellemgruppens mråde er meget lidt aktivitet. Lystlæserne låner bøgerne med hjem, de sidder ikke så fte på bibliteket g læser. 40

41 Medier på børnebibliteket Sm nævnt i indledningen, kan alle biblitekets materialer defineres sm frskellige medieteknlgier. Bgen, tidsskriftet, cd-rm en, dvd en, cmputeren med adgang til internettet kan gså beskrives sm henhldsvis trykte medier, audivisuelle (eller av- )medier g multimedier eller IKT. Medier bruges således sm fællesbetegnelse fr de frskellige medieteknlgier. Bgen er stadig det centrale medie på børnebibliteket. Ifølge den seneste kulturvaneundersøgelse (Bille mfl. 2005) kmmer 75% af de børn g unge, der besøger bibliteket, fr at låne materialer, bøger g blade. Få låner lydbøger g cdrm er mens ca % af de regulære lånere låner musik, vide/dvd eller cmputerspil. Næsten dbbelt så mange piger sm drenge kmmer på bibliteket fr at låne musik, mens lidt flere drenge end piger låner cmputerspil. Der er gså aldersmæssige frskelle, hvad angår hjemlån, fx låner de 7-9-årige flere videer g dvd er end de årige. Ser vi på udviklingen ver tid, så er der i dag færre børn g unge, der tager på bibliteket fr at låne bøger g blade end i Dengang lånte 94% af børnene g de unge bøger g blade. I 2004 var tallet faldet til 75% (Bille mfl. 2005: 186). Denne ændring skyldes frmentlig større variatin g bredde i materialer. Når der ikke er flere lånere af av-materialerne kan det skyldes at biblitekernes samlinger endnu ikke er særlig mfattende, når det gælder børn. Samlet set har biblitekerne imidlertid investeret meget i de nye materialer siden 2000, idet der er sket en stigning på 85,1% i bestanden af cd, cd-rm, vide g dvd (Bibliteksstyrelsen 2004: 15). Børnenes mest benyttede facilitet er biblitekernes cmputere/internet, sm især anvendes af større børn fra mkring ti år. Hs de yngste er teaterfrestillinger den ppulæreste aktivitet efter bglæsning (Bille mfl. 2005: 185). Og mens teaterinteressen er ganske stabil, er der færre der benytter cmputere g internet i 2004 end i Denne nedgang må ses i lyset af bredere sciale g kulturelle ændringer, sm beskrevet i kapitel et: de yngre børns tid g rum reguleres i vidt mfang institutinelt, mens de større børn g unge færdes i flere fritidsarenaer eller 41

42 rum sm fx netcafeen, butikscentret g hjemmet, hvr de fleste husstande i dag har mindst én cmputer samt internetpkbling. Mediestrategi Når børnene kmmer på børnebibliteket, har mediernes tilgængelighed g synlighed str betydning fr, hvad de vælger at låne. Så vidt muligt udstilles fx bgfrsider i børnebibliteket fr at vække børnenes appetit. Derimd putter av-materialet sig nemt i krybber g reler. Selv hvis dette materiale står fremme, kan børnene have svært ved at frestille sig, hvrdan fx gameplayet g grafikken er i et cmputerspil, g de vælger typisk av-materiale, der umiddelbart virker bekendt, g sm de kender fra andre sammenhænge. Det betyder, at børnene i vid udstrækning vælger kmmercielle prdukter, de kender i frvejen eller materialer, de har direkte adgang til på maskinerne. Her kunne biblitekarerne gøre en mere systematisk indsats fr at frmidle audivisuelt materiale fx ved hjælp af lyttestatiner til musik eller særlige skærme, der kan frmidle audivisuelt indhld. I interviewene på de t bibliteker giver biblitekarerne generelt udtryk fr en liberal hldning til audivisuelle medier g multimedier. Flere af biblitekarerne mener, at man på bibliteket skal kunne tilbyde de medier, sm børnene bruger nu, g at bibliteket er et plevelses- frem fr et læringssted fr børn. Enkelte har et ambivalent frhld til de audivisuelle medier g multimedierne, frdi de nærer en frkærlighed fr bøger. De nye materialer er dyre, hvilket betyder, at de må nedpriritere skønlitteraturen på grund af indkøb af av-materiale. Det anses af enkelte sm prblematisk. Biblitekarerne giver i interviewene udtryk fr, at det kan være svært at finde rundt i de mange nye materialer bl.a. på cmputerspilsmrådet. Derfr støtter de sig et langt stykke ad vejen til anmeldelser g til børns efterspørgsler på fx cmputerspil, når de skal tage stilling til, hvilke materialer bibliteket skal indkøbe. På begge bibliteker er det udvalgte biblitekarer, der tager sig af materialeindkøb, herunder bøger g av-materiale. Ca. 40% af børnebiblitekets budget går ifølge én af de av-ansvarlige biblitekarer, der blev interviewet til undersøgelsen, til de nyere materialer. På grund af prisen må den av-ansvarlige fretage nøje udvælgelser. Hyppigt udkmmer ppulære emner på frskellige medieplatfrme, fx Harry Ptter, hvilket gør, at bibliteket fte indkøber det samme materiale til frskellige mediteknlgier: PC, Playstatin 1 g 2, X-bx, dvd, mv. Materialet skal desuden 42

43 indkøbes i flere eksemplarer fr at undgå lange reservatinskøer. Der er af den grund krt lånetid på en del av-materiale. Børnebibliteket skal dække en meget varieret målgruppe, (der sker meget i tiden fra nul til 18 år), hvilket gså stiller stre krav til biblitekarens pririteringer, hvad angår indhld g pris. Det er et tidkrævende arbejde at tage sig af børnebiblitekets av-samling. Udvalget er strt, priserne er høje, g manges behv skal sm nævnt tilgdeses. Da det derfr er begrænset, hvr meget materiale biblitekerne kan indkøbe, afspejler biblitekernes samlinger i vid udstrækning, hvad der er ppulært her g nu blandt børnene, fx Harry Ptter g Ringenes Herre til de større børn g Bamse g Kylling g Pixeline til de små. Disse udvalg står i mdsætning til udvalget af bøger. Her skinner biblitekernes mangeårige erfaringer g ekspertise igennem i bredden, kvaliteten g mdet til gså at investere i skæve g anderledes bøger. Samtidig købes gså ppulært ind fx Disney til de små. Dette materiale er sm regel lånt ud. En meget ppulær genre blandt både piger g drenge er fantasy. Her sammenkædes fte flere medier, således at de spiller sammen g p til hinanden. I dag tænker børn i høj grad i interesser, temaer g genrer, der går på tværs af medier - Harry Ptter g Ringenes Herre er fr mange børn ikke kun bøger, men gså fx film, cmputerspil, brætspil g legetøj. Disse interesser er fte båret frem af kmmercielle firmaer, der markedsfører på mange platfrme g i hastigt skiftende temp alt efter salgstallene. Indgangen til de fiktive universer kan være bøgerne såvel sm film, cmputerspil eller legetøj. Hvis biblitekerne vil tage afsæt i brugernes perspektiv, er det derfr plagt at samle børnebiblitekets frmidling mere tematisk, mere dynamisk g langt mere ffensivt, end det fte sker i dag. Cmputerbrug på børnebibliteket Ser vi på bibliteksbrugen sm helhed, er cmputerøerne de steder i børnebibliteket, hvr der er størst aktivitet. Denne bservatin underbygges af kulturvaneundersøgelsens udsagn m, at cmputer/internet er den mest benyttede facilitet på biblitekerne (Bille mfl. 2005: 186-7). Ifølge KL s trafiktællingsrapprt er cmputerne generelt den facilitet i bibliteket, der benyttes i længst tid af både børn g vksne: 43

44 I lighed med avis- g tidsskriftslæserne er der en pæn g trfast gruppe af PC-brugere. Gruppen består af såvel børn sm vksne. Det er suverænt den gruppe, der phlder sig længst tid på bibliteket [ ] Mere end 50% af denne gruppe phlder sig en halv time eller mere ved biblitekets PCere. Små 10% af gruppen phlder sig mere end 2 timer ved denne aktivitet. Hvedparten af sidstnævnte gruppe er børn (Mikkelsen 2004: 7). I børnebibliteket betyder det, at biblitekarerne i dag bruger en del tid på at skrive børn p til en cmputer g føre tilsyn med cmputerne. På biblitekerne, der indgår i undersøgelsen, er der mulighed fr at bruge maskinerne i p til en time, g derfr må biblitekarerne administrere børnenes cmputerbrug g håndhæve biblitekets regelsæt, hvad angår cmputerbrug. Sm det bemærkes i KL s rapprt, er brugernes adfærd mkring brugen af PCere [...] i ngen grad styret af biblitekets regelsæt. Der er bibliteker, der rimeligt håndfast håndhæver regler m én PC-time m dagen pr. bruger, g der er bibliteker, der tager mere let på det (Mikkelsen 2004: 7). På de t bibliteker, sm vi besøgte i frbindelse med undersøgelsen, kunne vi bservere, at brugerne fr det meste anvendte tiden fuldt ud, især drengene. Ngle drenge prøvede at snyde sig til længere tid ved at blive siddende ved cmputerne, selvm deres tid var udløbet. Dette kunne imidlertid kun lade sig gøre, hvis der ikke var kø til at bruge cmputerne, eller hvis biblitekarerne havde travlt g ikke var pmærksm på tiden. Ngle drenge deltes gså m cmputerne g hinandens tider fr at få så lang tid ved cmputerne sm muligt. På de t bibliteker, der indgår i undersøgelsen, var det således de vksnes regler, der tilsyneladende havde størst betydning fr, hvr længe børnene blev siddende ved cmputerne. De yngre børns cmputerbrug De yngre børns samvær mkring cmputeren lignede på mange måder det samvær, der pstd mkring legetøjet. Der blev snakket g trykket g udfrsket, g tit kunne det være lige så spændende at kigge på sm at spille. Det var under alle mstændigheder sjvere at være sammen m brugen frem fr at være alene. Hs de yngre børn er der ikke udtalte kønsmæssige frskelle, hvad angår deres tilgang til eller brug af cmputerne, hvilket bekræfter kvantitative undersøgelser (Drtner 2001). Både piger g drenge brugte de installerede spil, g fr begge køn steg deres interesse fr cmputeren afhængigt af, m de har cmputer hjemme. Deres brug afhang gså af, m de kendte spillene, der var installeret på biblitekets cmputere, i frvejen. 44

45 Interessen var størst hs de yngste, hvis de enten ikke var vant til at bruge cmputeren hjemme eller ikke kendte spillene. Ligesm fr de stre børns vedkmmende, var cmputeren mdrejningspunkt fr frskellige typer af sciale relatiner. Hs de små spillede de vksne, frældre eller bedstefrældre, af naturlige årsager en større rlle i brugen af de frskellige medier, men børnene brugte gså cmputeren sammen med deres jævnaldrende. Når der var mange mkring cmputerne, kæmpede børnene m pladserne, fr alle ville gerne styre musen. Der bliver skubbet g mast, g enkelte blev vrede eller kede af at skulle vente på, at det bliver deres tur. De var generelt er gde til at hjælpe hinanden, g ved cmputeren snakkede de m spillene. Der blev peget flittigt på skærmen, så den, der førte musen, vidste, hvr han eller hun skulle trykke, eller hvr figurerne skulle bevæge sig hen. Spillet blev fte udført g frhindringerne vervundet i fællesskab. I situatiner, hvr der er flere børn m spillene, så de kan hjælpe hinanden, anvendes cmputeren fte længere, end hvis de sidder alene. I situatiner, hvr børnene er alene, spilles der sjældent mere end ti minutter ad gangen. Når de små brugere gik i stå ved cmputerne, havde det frskellige årsager. Ud ver at brugen besværliggøres fr ngen, frdi musen er fr str til deres små hænder g derfr svær at styre, hændte det fte, at de måtte pgive at spille, frdi afdelingernes maskiner ikke virkede. Enkelte børn var i stand til at genstarte cmputerne, men det var mere undtagelsen end reglen. I andre tilfælde gik de i stå, frdi de nåede til et punkt, hvr de ikke kunne finde ud af spillene g derfr mistede interessen g kncentratinen. De små var typisk fr generte til at spørge biblitekaren m hjælp, g i stedet fr at bede m hjælp pgav de spillet. Generelt var kntakten mellem biblitekarerne g børnene af praktisk karakter, g det var påfaldende, at børnene havde meget lidt kntakt til biblitekarerne. I småbørnsafdelingen tg de vksne ledsagere sjældent initiativ til at spille cmputer. Den vksne pfrdrede typisk børnene til, at de skulle læse i en bg sammen. Cmputeraktivitet fregik typisk på børnenes pfrdring, men i en del tilfælde blev barnets pfrdring afvist. De vksne ønskede tilsyneladende at kigge på bøger sammen med deres (børne)børn frem fr at spille cmputerspil (se gså Olesen 2000: 245). I de tilfælde, hvr de vksne tg deres børns pfrdring p, var samværet sm 45

46 regel hyggeligt g dynamisk. Ved cmputeren indgik den vksne typisk sm hjælper frem fr at være aktivitetens hvedpersn. De ældre børns cmputerbrug I begyndelsen g midten af 1990erne, hvr cmputerne fandt vej til biblitekerne, røg bgen ifølge biblitekarerne, vi interviewede i frbindelse med undersøgelsen, lidt ud i kulden. Cmputerne tiltrak en masse børn, dels frdi det var en aktivitet, sm de kunne være sammen med vennerne m, dels frdi det var de færreste husstande, der på det tidspunkt havde egen cmputer g/eller egen internetpkbling. Cmputerne tiltrak en del drenge, der ellers ikke km så hyppigt på bibliteket, g biblitekarerne var glade fr at kunne tiltrække drengene, der er knap så brede g stabile lystlæsere sm pigerne. Drengene km på bibliteket fr at bruge cmputer g internet, men de lånte gså materiale hjem bøger g tegneserier. Ifølge biblitekarerne er det den samme type drenge, der sidder med hvedet begravet i cmputeren, sm tidligere sad med hvedet i et Anders And-blad eller måske en Bjarne Reuter-bg eller en krimi. Siden har pigerne gså fået str interesse fr cmputerne, sm de i højere grad end drengene anvender til kmmunikatin g i ringere grad til spil. Brugernes køn såvel sm alder havde str betydning fr, hvrdan de større børn brugte cmputerne på de t bibliteker. Generelt anvendte de større børn cmputerne sm både infrmatins-, underhldnings- g kmmunikatinsredskab, men de stre piger g drenge havde frskellige tilgange til cmputeren, hvad angår både det sciale mkring cmputeren g indhldet. Dette bekræftes af andre undersøgelser, sm påviser, at pigers g drenges frskellige legekulturer g børnekulturelle præferencer har str betydning fr, hvrdan g til hvad de bruger cmputeren (Sørensen 2000, Drtner 2001, Jessen 2001). På de t bibliteker sad de stre drenge typisk ved hver sin cmputer, men de kiggede fte hs hinanden g udvekslede erfaringer g viden undervejs. Der var generelt sjv g ballade frbundet med spilsituatinerne, g drengene havde en del fysisk kntakt, fx kunne de finde på at daske lidt til hinanden eller sparke hinanden ver benene under brdet. På begge bibliteker spillede drengene enten de såkaldte gratis-spil på internettet eller brugte de cd-rm spil, sm i frvejen var installeret på biblitekernes cmputere. Hvr pigerne hælder mest til at bruge spil, der har en vis frm fr 46

47 realisme (fx The Sims), bevæger drengene sig hellere rundt i mere fantastiske g krigeriske universer, i de såkaldte fantasy-, strategi- g adventurespil. Den leg, der fregår gennem spillene, ligner på mange måder de traditinelle lege sm ses, når piger fx leger far, mr g børn, g når drengene leger krig eller dyrker rllespil. De stre drenge var gså inde på NetStatinen g Art fr at chatte g debattere. Særligt Højhuset er ppulært blandt drenge, men det er primært frdi sitet samtidig fungerer sm en slags spilside g dermed ligner ngle af de spil, der tiltrækker drenge i denne målgruppe. Når pigerne brugte cmputeren på biblitekerne, var det mest til chat især gennem MSN g børne- g ungdmssites sm fx Art eller NetStatinen. De stre piger ville knap så hyppigt spille cmputerspil. Når de brugte cmputeren til spil, spillede de fr det meste det ppulære spil The Sims. Pigerne søgte fte væk fra de larmende drenge g havde i det hele taget et større behv fr privathed mkring deres cmputerbrug, frmentlig frdi de i vid udstrækning bruger cmputerne til kmmunikatin. Pigerne sad fte flere sammen ved en cmputer typisk veninder. Ofte sad de tæt eller på skødet af hinanden g nussede hinanden i håret, mens de talte m det, der fregik på skærmen. Pigerne hjalp hinanden med fx at finde rundt i chatrummene, prette prfiler g deltage i debatter på de frskellige hjemmesider. Pigernes samvær var relativt lukket g privat g fregik således med persner, de var tæt knyttet til i frvejen. Vi har kunnet bservere, at pigerne fte valgte de cmputere, der var placeret mere afsides, g sm egentlig var beregnet til infrmatinssøgning g lektielæsning. De stre piger psøgte bevidst inf-pc erne eller lektie-pc erne (selv småbørns-pc erne), frdi de ønskede at være i fred. På det ene biblitek blev disse maskiner gså flittigt benyttet af de stre drenge til spil på internettet, men fr deres vedkmmende handlede det ikke m at være private men ganske enkelt m at have en maskine at spille på. Hvr biblitekets ffentlighed fr pigerne således kunne være prblematisk, drg drengene nytte af den, frdi de kunne møde drenge uden fr deres netværk. Fr drengenes vedkmmende var dette samvær mere praktisk g åbent g baseret på at udveksle viden, herunder at give viden fra sig eller tilegne sig den. Kulturfrskeren Anne Sctt Sørensen (1992) har systematiseret de generelle frskelle på pige- g drengekultur, g ifølge hende kendetegnes pigekulturen bl.a. ved klynger af venindepar g trekanter samt identitetsfællesskaber, der baseres på anerkendelse g 47

48 bekræftelse. Drengekulturen kendetegnes derimd ved bandekultur g gruppemedlemsskaber g interessefællesskaber, der er baseret på gdkendelse g beundring. Sørensens systematik understøtter de mønstre, sm vi har bserveret på de t bibliteker g de måder, hvrpå pigerne g drengene hver især bruger biblitekets cmputerfaciliteter. Køn var således den primære faktr i frhld til at anvende cmputer. Etnisk baggrund havde ingen eller ringe betydning fr, hvrdan børnene brugte cmputerne. Det, der adskiller cmputeren fra biblitekets øvrige faciliteter, er, at den fr det meste indgår i en scial sammenhæng. Biblitekets materialer, bøger, film g musik, er primært knyttet til hjemlån, g på trds af et strt udlån af bøger g andre materialer fylder lånerne meget lidt på stedet. Biblitekets besøgende, der kmmer helt eller delvist fr at bruge biblitekets cmputere, fylder meget i børnebibliteket, g biblitekarerne bruger en del tid på at føre psyn eller yde teknisk assistance. Biblitekarerne hjælper imidlertid sjældent børnene ved cmputerne, g kmmunikatinen m indhldet i fx spil g internet er meget begrænset. Sm det ser ud i dag, frhlder biblitekarerne sig ikke systematisk til indhldet i de nye materialer (Drtner g Nybe 2006). Biblitekaren sm frmidler Sm nævnt kmmer børn idag sjældnere på børnebibliteket, g når de kmmer, er det typisk fr enten at bruge biblitekets cmputere eller fr at låne en helt bestemt bg, sm de måske ven i købet har slået p på internettet, før de km på bibliteket. En nyere analyse af børns kmmunikatin i det fysiske g det virtuelle børnebiblitek viser, at børn ikke stiller faktuelle spørgsmål eller spørgsmål m internettet g virtuelt materiale i børnebibliteket (Nybe & Drtner 2006). Børnebiblitekarens frmidling i udlånet er derfr i høj grad centreret m at frmidle materiale g særligt bøger. Ngle gange må biblitekaren bruge lidt tid på at finde ud af, hvad det er, brugeren efterspørger, andre gange er det nk at finde materialet på hylden til brugeren eller pege på hylden, hvr det efterspurgte materiale står. Hvis materialet ikke er hjemme, reserverer biblitekaren materialet på sin cmputer. Det er tydeligt, at de fleste biblitekarer er mest frtrlige med at frmidle bøger. De nye medier skaber en større usikkerhed hs biblitekarerne, frdi vurdering g 48

49 frmidling af audivisuelt materiale g multimedier ikke indgår centralt i biblitekarens uddannelse g kernefaglighed. Biblitekarens mediefaglige kmpetence, når det gælder andre medier end de trykte, vedrører databaser g søgning, men de har ringe frudsætninger eller traditin fr at vælge, anbefale eller tale med børn m fx cmputerspil eller film. Kmmunikatinen mellem barn g børnebiblitekar vedrørende nyere medier er således meget begrænset, g brugerne er strt set kun i kntakt med en biblitekar i frbindelse med at skulle reservere en cmputer, eller hvis de skal have hjælp til at løse tekniske prblemer. Kmmunikatinen præges fte af børnenes frustratin ver tekniske drillerier, eller irritatin ver at måtte verlade deres cmputer til en anden bruger, når deres tid er gået. I interviewene udtrykker biblitekarerne ærgrelse ver, at kmmunikatinen fte får en negativ karakter, frdi de med cmputerne har en rlle sm kntrllør. Et dybere g mere systematisk kendskab til de audivisuelle medier, herunder fx cmputerspil g genrer g internet, er nødvendigt fr, at biblitekarerne kan frmidle de audivisuelle materialer prfessinelt g således imødekmme børnenes brede mediebrug g biblitekslvens ligestilling af alle materialer. Derudver er det vigtigt fr børnene at pleve, at de vksne interesserer sig fr de medier g genrer, der ptager dem i deres hverdag. En del børn plever, at de vksne ikke deltager i eller interesserer sig fr deres mediebrug, hvilket på biblitekerne, der indgår i undersøgelsen, kmmer til udtryk ved, at de ledsagende vksne fte afslår børnenes pfrdringer til samvær mkring cmputeren, eller ved at biblitekarerne ikke frhlder sig børnenes cmputerbrug ud ver ved reservatin g tekniske prblemer. På biblitekerne har de vksne bestemt reglerne, g kmmunikatinen mellem barn g biblitekar kmmer i vid udstrækning til at handle m, hvrvidt børnene verhlder tiden ved cmputerne. Fra kntrl til kmmunikatin Sm nævnt i kapitel et har børnebiblitekets traditin været at frmidle kultur til børn g styrke børns dannelse til en bred g velfunderet kulturfrståelse. Børnebibliteket hviler således på en traditinel børnekulturfrmidlingsidé, der navnlig tager sigte på skøn- g faglitteratur. Afsenderen har hidtil været klar, nemlig det fysiske biblitek g de faktiske biblitekarer, ligesm budskabet har været entydigt, nemlig trykte medier; g der har desuden hersket en rimelig klar pfattelse af mdtagerne, de knkrete 49

50 bibliteksbrugere. Frmålet med frmidlingen har ligeledes været ngenlunde indlysende, nemlig at frmidle infrmatin g plevelser. Inddragelse af alle medier på bibliteket g specielt cmputerens g internettets udbredelse har imidlertid rykket ved den klassiske børnekulturfrmidlingsidé g ved børnebiblitekets funktin, frdi en del af bibliteksbetjeningen nu fregår på nettet. Men gså i det fysiske børnebiblitek, g særligt i afdelingerne fr de større børn g unge, har infrmatins- g kmmunikatinsteknlgierne skabt frandring, hvilket betyder, at der i dag fte eksisterer en kløft mellem det, sm brugerne reelt fretager sig på bibliteket, når de besøger det, g den frmidlingstraditin, de fleste biblitekarer repræsenterer. Den traditinelle frmidlingsmetde kmmer til krt i en sammenhæng, hvr barnet i højere grad kan, g skal, msætte mængder af infrmatin til viden, plevelser g læring. Denne brug af det fysiske biblitek udfrdrer nemlig traditinelle bibliteksanvendelser g vante kmmunikatinsfrmer, hvr udgangspunktet er, hvad institutinerne ønsker at frmidle, g hvad de har kntrl til at frmidle. At biblitekarerne sjældent hjælper børnene ved cmputerne g frhlder sig systematisk til indhldet, er prblematisk set fra brugerens synsvinkel, frdi børnene fte har brug fr hjælp til fx at kvalificere deres infrmatinssøgning. Og den manglende interaktin er prblematisk set fra en institutinsvinkel, frdi biblitekarernes funktin i et biblitek, hvr besøgsaktiviteten fr de større børns vedkmmende næsten udelukkende drejer sig m cmputere, reduceres til bgfrmidling eller til negativ kmmunikatin vedrørende cmputerbrug. Det er derfr afgørende, at biblitekarerne udvikler deres prfessinelle kmpetence til gså at mfatte systematisk kmmunikatin med brugerne m det indhld, de kan finde via cmputere, spil g internet. Vres undersøgelse mhandler primært de besøgende, der phlder sig på bibliteket i længere tid ad gangen, g analysen fkuserer sm følge heraf dels på de cmputerspillende børn fra mellemgruppen, dels på de yngre børn, der sammen med deres frældre, bedstefrældre, institutiner eller dagplejemødre bruger børnebibliteket sm et slags aktivitets- g værested. Biblitekarens bgfrmidling er stadig vigtig fr at tilgdese den relativt stre gruppe, der kmmer på bibliteket fr at låne bøger eller andet materiale. Fr at undgå, at bibliteket reduceres til et udlåns- 50

51 eller afhentningssted, er det imidlertid vigtigt at styrke miljøet g herunder kmmunikatinen i børnebibliteket, således at bibliteket frtsat kan appellere til børn g unge sm et attraktivt g relevant fritidsfrum med mulighed fr både privathed i afsides krge g prfessinel sparring med biblitekets persnale. Innvatin bør gå hånd i hånd med traditin, således at man på baggrund af den kernefaglighed, bibliteket sm institutin repræsenterer, medvirker til at skabe lystfyldte læreprcesser i frhld til både plysning g plevelser, hvad enten det drejer sig m bøger, tidsskrifter, cmputerspil eller internettet. Det handler i vid udstrækning m at skabe nye rutiner g kmmunikatinsfrmer i bibliteket, g teknlgiske innvatiner sm Stry Surfer kan, sm vi skal diskutere i næste kapitel, højne pmærksmheden på nye rutiner g mønstre mkring fx infrmatinssøgning ved at bringer brugeren i centrum g gøre infrmatinssøgning til en anden frm fr (fte scial) aktivitet. 51

52 3 Søg g du skal finde: brugen af Stry Surfer Stry Surfer er en interaktiv prttype, der muliggør søgning af bøger på andre måder end de kendte karttekskrt eller nline-søgninger. Med Stry Surfer løsrives søgningen fra cmputeren, hvilket gør søgningen til en anden frm fr krpslig, legende aktivitet, der fte fregår sammen med andre frældre eller venner g undertiden med assistance fra en børnebiblitekar. Stry Surfer skal ikke frstås sm en ptimering af traditinelle søgemetder, men snarere sm et værktøj, der kan inspirere børn til læsning, ved at vise dem bgfrsider inden fr frskellige emner. Stry Surfer var pstillet i en treugers prøveperide på Hvedbibliteket i Århus i juni Installatinen er 4x9 meter med t interaktinsflader, et gulv g et brd. Installatinen var i prøveperiden placeret i Hvedbiblitekets udstillingsareal eller mdelrum lige ved hvedindgangen sammen med udstillingen, der blev kaldt Fremtidens Børnebiblitek. I frbindelse med udstillingen flyttede man al litteratur til de 9-14-årige ud i mdelrummet, g udstillingen var således målrettet til de lidt større børn. I indretningen fkuserede man særligt på pigerne, frdi der i bibliteket allerede var en del aktiviteter fr drenge herunder fx cmputerspil. Der blev i udstillingen indrettet et specielt pigehjørne med t cmputere, ungdmsmagasiner g sfaer. Pigehjørnet, Fremtidens Børnebiblitek, Hvedbibliteket i Århus, juni 2005 I udstillingen blev bøgerne inddelt efter genre, g man arbejdede på at tydeliggøre pdelingen af de frskellige genrer ved hjælp af skilte g skrift på gulvet.

53 Fremtidens Børnebiblitek, Hvedbibliteket i Århus, juni 2005 Derudver ønskede man i frbindelse med udstillingen at gøre musikken mere synlig g tilgængelig i børneafdelingen, men på grund af pladsmangel, eksperimenterede man i stedet med musikfrmidling i selve børneafdelingen. Man lavede her en væg, hvrpå man phængte billeder af frskellige kunstnere. Det skulle fungere sm en slags tp-ti-liste. På en tavle gjrde man pmærksm på, at brugerne havde mulighed fr at låne en discman med musikken hs biblitekaren. Det var imidlertid ikke nget, børnene rigtigt benyttede sig af. Måske frdi tilbuddet ikke blev frmidlet tydeligt nk til børnene, eller frdi de får deres musik-behv dækket andetsteds. I Fremtidens Børnebiblitek blev Stry Surfer biblitekarens primære betjeningsinstrument til søgning af litteratur (Mulvad 2005: 11). Den fik i periden således en central funktinen i bibliteket g skabte en del pmærksmhed, dels frdi den var meget str, dels frdi den var placeret ved biblitekets hvedindgang. Den tiltrak både stre g små, der km frbi g ville undersøge, hvad det var fr en dims, der havde indtaget Hvedbibliteket. Gennem bservatin g interview har vi undersøgt, hvrledes børn anvendte installatinen eller den interaktive prttype. Observatinen fregik fr det meste m eftermiddagen g på dage, der lå i begyndelsen g i slutningen af prøveperiden. Hen imd slutningen af prøveperiden fik børnene smmerferie, hvilket betød, at der km flere børn på bibliteket, g at der var større aktivitet mkring Stry Surfer. Observatinen af Stry Surfer sammenhldes med de mere generelle bservatiner mkring børns brug af børnebibliteket, sm blev beskrevet i frrige kapitel. I kapitlet anlægges både et nedefra-g-p perspektiv, hvr der fkuseres på brugernes adfærd 53

54 g aktiviteter i frbindelse med installatinen; g et ppefra-g-ned-perspektiv, hvr der fkuseres på de rganisatriske g frmidlingsmæssige udfrdringer, sm Stry Surfer stiller. Vres empiriske analyse af Stry Surfer fører således til en mere generel diskussin af interaktiv rumudnyttelse g frmidling i fremtidens børnebiblitek. Stry Surfer sm teknlgisk artefakt På Interactivespaces.net (ISIS Katrinebjerg) har man siden 1999, da frsknings- g innvatinscentret Katrinebjerg blev prettet, arbejdet med frskellige aspekter af augmented reality, dvs. kmbinatinen af den fysiske verden g den digitalt skabte verden. Begrebet m augmented reality er nært beslægtet med et andet teknlgisk begreb, pervasive cmputing. Pervasive cmputing handler m it i alting, dvs. at IKT indvæves sm umærkelige g allestedsnærværende elementer i vres hverdag g vre fysiske mgivelser. Interactivespaces.net indgår sm teknlgiske udviklere i Det interaktive Børnebiblitek, der sm prjekt har haft til frmål at undersøge de muligheder, sm pervasive cmputing kan have fr udviklingen af et spændende fremtidigt børnebibliteksmiljø. Knkret har man ønsket at kaste lys ver, hvad der sker, når infrmatinssøgning løsrives fra cmputeren g bringes ud i det fysiske rum. Fr hvad vil det fx sige at være bruger g børnebiblitekar i et biblitek, hvr brugeren er hvedaktør i sine infrmatinssøgninger? Teknlgien skaber uundgåeligt frandringer i rutiner, arbejdsgange g rller. Flere af biblitekets ydelser kan i dag klares uden fysisk kntakt med bibliteket. Man kan sm bruger bestille bøger g tidsskrifter, musik, film g spil via internettets virtuelle biblitek g få svar på faglige såvel sm persnlige spørgsmål på Spørg Olivia en spørgetjeneste fr børn på nettet eller finde infrmatiner g links på DtBt dit børnebiblitek på nettet. Det fysiske biblitek risikerer derfr at vergå til at blive et afhentningssted i fremtiden, hvilket allerede synes at være tendensen (Nybe & Drtner 2006). Den stigende gør-det-selv-brug af bibliteket g de virtuelle transaktiner, der er uafhængige af både tid, sted g fysisk biblitekar, samt bibliteksbesøg, hvr man i meget begrænset mfang er i kntakt med børnebiblitekaren, gør tilsammen, at den prfessinelle g kulturplitiske 54

55 pmærksmhed med frdel kan rettes md, hvrdan man gør børnebibliteket til et rum, der understøtter lystbårne læreprcesser. Teknlgien kan bruges sm redskab i sådanne prcesser prcesser, der dg stadig er båret af mellemmenneskelig interaktin g kmmunikatin. Teknlgien kan ikke alene skabe nye praksisser i børnebibliteket. At skabe frandring g en frugtbar brug af nye, interaktive teknlgier kræver først g fremmest, at biblitekerne afklarer, hvad de vil med disse teknlgier. Dernæst kræver det en målrettet indsats fra biblitekarerne, der må gå nye veje g udvikle nye kmpetencer fr at skabe et anderledes kmmunikatinsbaseret g interaktivt læringsrum sammen med brugerne. Sådanne kmpetencer rækker ud ver frmidling af kendte, fysiske materialer sm fx bøger; de fkuserer mere på kmmunikatin med brugerne m emner, de finder relevante, g hvr interaktinen består af frskellige symblske prcesser (billeder, lyd, tekst, blandinger heraf). Med biblitekarerne sm fødselshjælpere kan teknlgien medvirke til at udvikle et anderledes g mere interaktivt bibliteksmiljø, hvr kmmunikatin g interaktin er i centrum frem fr den mere traditinelle frmidling af bestemte materialer herunder særligt bøger. Stry Surfer på Hvedbibliteket i Århus Brugeren trykker på de hvide emneknapper, der er placeret i kanten af gulvet fr at aktivere frstørrelsesglasset. Ude på gulvet bevæges frstørrelsesglasset ved hjælp af fdens skygge. Skyggen placeres ver de felter, der ønskes aktiveret. De valg brugeren fretager på gulvet, sendes p på brdet, hvr brugeren ved hjælp af pennen kan aktivere de virtuelle bgfrsider fr at få flere infrmatiner m dem g eventuelt sende dem til udskrift. Stry Surfer g Fremtidens Børnebiblitek, Hvedbibliteket i Århus, juni

56 Stry Surfer var en prttype, hvilket betød, at den i prøveperiden var under udvikling. Derfr virkede den ikke altid efter hensigten. Fejlene blev rettet undervejs, men de tekniske prblemer skabte frustratin hs både brugere g biblitekarer. Hvis man fx ikke trykkede hårdt nk på knapperne i gulvet, reagerede de ikke, g der var prblemer med frstørrelsesglasset, der umtiveret kunne finde på at skifte bruger, hvis der var flere på gulvet samtidig. Selve søgemaskinens design gav gså prblemer. Fx trede mange brugere, at de inde på selve gulvet kunne aktivere bgen ved at træde på den. Det var imidlertid ikke fden men skyggen, der flyttede frstørrelsesglasset. Dette fremgik ikke klart, g børnene gjrde, hvad de nk anså fr mest naturligt, nemlig at træde på bgen fr at aktivere den. Desuden var der på brdet et ikn med en hånd, hvilket frvirrede brugerne, da de her skulle bruge en pen. Teknisk kunne det ikke lade sig gøre at lave en tuch screen, der skulle betjene flere brugere på samme tid, g derfr måtte interaktinen ved brdet fregå ved hjælp af en pen. Det irriterede gså brugerne, at emnerdene skiftede, når der km en ny bruger til. Sidst men ikke mindst, så trede ngle af børnene fejlagtigt, at brdet fungerede sm et slags tastatur fr gulvet, der således blev pfattet sm skærmen. Ser man brt fra de tekniske g designmæssige prblemer, km de fleste brugere imidlertid hurtigt ind i brugen af Stry Surfer, fr det meste efter en krt intrduktin af en biblitekar, g en str del af søgningerne fregik uden de stre prblemer. På baggrund af vres bservatin har vi kunnet knstatere, at Stry Surfer i høj grad blev et sted eller en dims, sm børn typisk udfrskede sammen med andre venner eller frældre. Børnene anvendte sjældent Stry Surfer alene. Hvis de km alene hen til Stry Surfer, var det ftest kun fr at kigge. Hvis der ikke var andre på gulvet eller ved brdet, frsvandt de hurtigt igen. De yngre børn såvel sm de større, der i dag fte ledsages af en af deres frældre, brugte Stry Surfer sammen med mr eller far. Når børnene km sammen med deres frældre, var det fte de vksne, der gik hen g kiggede g fik børnene med. Stry Surfer var nget nyt fr både børn g vksne, g installatinen gav anledning til, at børn g vksne arbejdede sammen m at få teknikken til at virke. I en af familierne var faren meget interesseret, g hans interesse ansprede datteren på ca. 12 år til at prøve. De vksne var imidlertid ikke altid lige gde til at lade børnene prøve, g på et tidspunkt måtte datteren tage pennen fra sin far fr selv at kunne 56

57 prøve. Af g til var det børnene, der gerne ville have deres frældre med hen g udfrske installatinen. Fx gik en pige på ca. 12 år rundt mkring Stry Surfer g kiggede interesseret. Hun turde ikke prøve selv g hentede sin mr. Mderen havde imidlertid ikke havde lyst til at prøve, g pigen g mderen gik igen uden at have prøvet installatinen. Vi plevede flere gange, at frældrene ikke tg imd børnenes pfrdring til at prøve Stry Surfer, hvilket resulterede i, at barn g frælder frld Stry Surfer uden at have været inde på gulvet. Det var således fte frældrenes nrmer, der bestemte anvendelsen. Der var str frskel på, hvrdan børnene gik til søgemaskinen, når de brugte den alene eller sammen med venner. Ngle børn prøvede sig frem g fandt derved ud af, hvrdan Stry Surfer virkede. Der er i vres materiale flere eksempler på børn, sm var helt selvkørende g gennemgik hele søgeprcessen fr til sidst at finde bøgerne på hylden. Der var gså de mere tilbagehldende børn, der tilsyneladende var bange fr at ødelægge nget eller gør nget frkert. I mdsætning til de børn, der bare prøvede sig frem, kunne de tilbagehldende børn have vanskeligere ved at finde ud af, hvrdan de skulle anvende Stry Surfer, g tilbagehldenhed syntes at være en str begrænsning i frhld til at lære maskinen at kende. Der var gså børn, der måske ikke havde prblemer med at give sig i kast med Stry Surfer, men sm hurtigt mistede tålmdigheden, hvis de ikke kunne finde ud af at betjene maskinen, eller hvis teknikken ikke virkede efter hensigten. Der var fx et par piger, der en af dagene gik rundt m gulvet i langt tid g kiggede på installatinen. Til sidst trykkede en af pigerne på en knap g sagde: Jeg fatter ikke, hvrdan man gør. Krt efter gik de. Det kunne have en inspirerende virkning på børnene, hvis biblitekaren gik ud på gulvet sammen med dem g førte dem igennem prcessen ved fx at spørger dem, hvad de nu havde tænkt sig at gøre. Eller hvis der var andre børn på gulvet, sm de kunne kigge på g blive inspireret af. Ngle gange ville de andre brugere gså frtælle de nyankmne, hvrdan maskinen virkede. At kigge på andre, biblitekar eller brugere, g hvrdan de aktiverede emner, gav tydeligvis børnene md til selv at prøve. Børnene spurgte sjældent m hjælp af sig selv, g der var str frskel på, hvrvidt børnene turde henvende sig til biblitekarerne eller andre børn. De børn, der spurgte biblitekarerne m hjælp i bservatinsperiden, var sm regel brugere, der kendte 57

58 bibliteket g biblitekarerne gdt. Det var gså frskelligt, hvrvidt børnene tg imd tilbud m hjælp fra de vksne. Fr det meste ansprede vksenkntakten børnenes brug af installatinen, men de vksnes tilstedeværelse eller indblanding var ikke altid lige velkmmen. Det afhang af brugen. Fx gik t større piger på ca. 15 år rundt g talte i mbiltelefn, mens de hver fr sig trykkede på knapperne. På samme tidspunkt var en biblitekar g en kvinde på vej ud fr at prøve gulvet. Da de nærmede sig gulvet, skyndte pigerne sig at gå. Børnene var således frskellige g havde frskellige tilgange til Stry Surfer, g ngle børn havde mere brug fr hjælp end andre. Det var imidlertid vigtigt, at der i prøveperiden var en biblitekar til stede fr dels at svare på spørgsmål, dels at anspre børnene til at interagere med maskinen, selvm det ikke var alle, der benyttede sig af det. Børnenes tilgang til Stry Surfer var frskellig afhængig af både alder g køn men gså temperament. Ngle var udadvendte g mdige, andre tilbagehldende g frsigtige. Fr de flestes vedkmmende gjaldt det imidlertid, at de gik rundt ude i kanten af installatinen et stykke tid, før de gik ind på gulvet. De ville ligeledes trykke frsigtigt på knapperne i starten, hvis ikke de havde set andre prøve g vidste, at man skulle trykke hårdt, før der skete nget. Efterhånden, sm de frstd, at de kunne trykke på knapperne g gå på gulvet, uden at installatinen gik i stykker, bevægede de sig med større frtrlighed. Ngle begyndte tilmed at hppe på knapperne. Støjniveauet var ikke specielt højt hverken på gulvet eller ved brdet. Ligeledes havde brugen af Stry Surfer fr de fleste børns vedkmmende mest karakter af leg i begyndelsen af søgeaktiviteten. Frmålet med aktiviteten ændrede sig typisk i takt med, at de fandt ud, hvad installatinen kunne anvendes til. At søge med hænder, hvede g fødder Alder var mest afgørende fr brugen af Stry Surfer. Der var markant frskel på de yngre g de ældre børns brug af installatinen. De helt små børn mellem et g firefem år brugte typisk gulvet til at lege frskellige lege, der kun indirekte var frbundet med interfacet. De legede fx jrden er giftig eller fange med sigtekrnene. De løb i det hele taget meget rundt på gulvet g trykkede på knapperne. De yngre børn (ca. 5-8 år) fretg søgninger på bedste beskub, men ville typisk løbe frem g tilbage mellem 58

59 gulvet g brdet, fr at kigge på de bøger, de havde valgt g sikre sig, at bøgerne var nået frem. De ældre børn, der var mkring 9-14 år, havde måske en legende tilgang til interfacet, men til frskel fra de yngre børn brugte de efter krt tid installatinen til det, den var beregnet til, nemlig at få bøger p på brdet g skrive bgens frside ud. De ældre børn, g særligt pigerne, var mest ptaget af meningen med kmpnenterne g var bevidste m frmålet med aktiviteten: at få en bg eller flere med hjem. De ældre børn gik generelt stille g rligt rundt g kiggede på frsiderne af bøgerne g snakkede med hinanden m dem. Undertiden hørtes spntane udbrud, sm nej se den der, den har jeg læst!. Der var gså frskel på, hvrdan piger g drenge anvendte søgemaskinen, men denne frskel var knap så markant sm frskel i alder. Typisk var pigerne lidt mere tålmdige g målrettede i deres søgeaktivitet end drengene, g de brugte Stry Surfer i længere tid ad gangen. Hvr pigerne var ptaget af frmålet med søgningen, mistede drengene fte hurtigt interessen, når de havde fundet ud af, hvad Stry Surfer kunne bruges til. De var mest ptaget af at udfrske maskinen g knap så ptaget af frmålet. Den største kønsmæssige frskel viste sig ikke i brugen af Stry Surfer men i frhld til emnevalg. Samarbejdet mellem børnene på gulvet g ved brdet fungerede generelt gdt, når der vel at mærke ikke var fr mange brugere i gang på samme tidspunkt. Da kunne det være vanskeligt at kmmunikere på tværs af gulv g brd, g der kunne være trængsel ved brdet. Fysisk kntakt var der ikke så meget af på gulvet, frdi brugerne intervenerede i hinandens søgninger, hvis de km fr tæt på hinanden. Ved brdet std de tæt g hjalp hinanden med at føre pennen. Brugernes reaktiner Brugen af installatinen affødte fr det meste grin g glæde, når børnene først var kmmet i gang. En del brugere gav udtryk fr, at det var fedt, sjvt eller sejt at interagere med installatinen. Af g til hørtes udbrud af begejstring, når de fik det til at virke. Fx udbrød en dreng begejstret ja, jeg fik den ind!, da han fik flyttet en bg tilbage i mrådet med valgte bøger på brdet. Andre blev tydeligt frustrerede, når de fx ikke kunne få trukket bøgerne ud på brdet. Frustratinerne hang fte sammen 59

60 med, at teknikken ikke virkede efter hensigten. Så blev pennen hamret hårdt ned i brdet. I prøveperiden var det muligt at skrive en lille kmmentar til installatinen på sedler, sm blev hængt p i rummet ved siden af gulvet. Brugernes kmmentarer til Stry Surfer, Hvedbibliteket i Århus, juni 2005 Der var en del børn, der benyttede sig af muligheden til at kmmentere Stry Surfer. På sedlerne skrev de bl.a.: Den er mega sej! Tp nice der fedt. Den er hurtig g sjv. tjek den ud. Hilsen Shai Ali. Jeg fandt en gd bg Fik hjælp! Det er genialt. Det er nemmere end før... HeHe!!! Sjv når den virker Let at bruge Sjv men lidt svært Den er sjv Rigtig sjv g smart Genialt :-) Det er svært at læse på bret SMART :-) Sm kmmentarerne antyder, havde brugerne generelt gde g sjve plevelser med Stry Surfer. Ngle syntes, at Stry Surfer var let at bruge, andre at den var sjv men 60