#Hashtagging pa Instagram

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#Hashtagging pa Instagram"

Transkript

1 #Hashtagging pa Instagram Et speciale m unge g medier Kathrine Bach Pachniuk Maj 2014 Det Infrmatinsvidenskabelige Akademi, KU Vejleder: Hans Elbeshausen Antal anslag: (74,4 nrmalsider) Tumbler: Cvered-in-cat-hair Pinterest: GrumpyKath

2 Indhldsfrtegnelse Abstract...3 Indledning...4 Prblemfrmulering...6 Mtivatin...7 Afgrænsning...8 Begrebsfrklaring...9 Metde...17 Metdetilgang...17 Undersøgelsedesign...18 Fkusgruppeinterview...20 Spørgeskema...23 Teri...25 Analyse...34 Hashtags retriske funktin...34 Persnlig erfaring...38 Fkusgruppe resultater...40 Diskussin af fkusgrupperesultater...42 Spørgeskemaresultater...43 Diskussin af spørgeskemaresultater...46 Analyse af spørgeskemaempiri...47 Diskussin...48 #FOMO...63 Facebk-fællesskaber vs Instagram...63 #breakingnews...64 Privatlivets fred...66 Knklusin...69 Perspektivering...70 Kildefrtegnelse...73 Bilag...77 Bilag: 1 - Spørgeskema...77 Unge g sciale medier

3 Bilag 2 Spørgeskemadata...81 Bilag 3 Link til interview

4 Abstract This master thesis is abut peple, in specific yungsters, and hw they use hashtagging n scial media, specifically n Instagram, t build their identities and interact with cmmunities that share the same interests. I have researched this by interviewing a grup f yungsters and by a questinnaire. I began with a generally psitive, but still a little skeptical view f scial media and the pssibilities they present. I had an expectatin that yung peple had a superficial likehunting culture and that they nly were cncerned abut hw many likes r fllwers they culd sprt n their prfiles. But the further I gt int the subject the mre I realized that yung peple are much mre reflected n their media cnsumptin than I initially thught. I nted that after analyzing my empirical data that there is nt ne certain way t use hashtags and that even thugh the phenmenn des exist it might nt be all bad. I fund that yung peple are well prepared t be n scial media because they have grwn up with them and have a mre intuitive and playful apprach. Yung peple use multiple hashtags and ften fcused and bluntly than lder users, because their gal is the creatin f identity, where mst lder individuals have finished prving themselves t strangers. Fr bth grups, hwever, that hashtags als be used as a part f being part f a cmmunity f interest. Of curse it matters if peple like yur picture, but this behavir is nt s different frm the way we always have behaved. We have always sught the apprval and acceptance f thers, we've just gt ther channels nw that bth have made it easier but als mre visible by the use f hashtags. 3

5 Indledning Opfindelsen af internettet g dets hastige udbredelse har haft en kæmpe indflydelse på vres samfund, på hvrdan mennesker kmmunikerer, g hvrdan mennesker frhlder sig til hinanden. Mængden af tilgængelig infrmatin g digital kmmunikatin er eksplderet ver de sidste år g dette har betydning fr, hvrdan vi frhlder s til infrmatin i vres hverdag g fr vres måde at kmmunikere på. Med nye platfrme g muligheder fr kmmunikatin pstår gså nye strategier g frmer fr denne. Efterhånden sm hurtige, ufrmelle tekstbaserede medier sm sms g chat blev ppulære, blev det fr eksempel udbredt at benytte emticns (metakmmunikatin, sm kan vise følelser, sm kan være svære at kmmunikere i ren tekst af den længde sm medierne tillader eller bløde et mere eller mindre ubehageligt budskab p :) ;-D :,( etc. ) sm en del af kmmunikatinen. Dette speciale beskæftiger sig med et andet fænmen, sm er fulgt med den stigende brug af digitale medier; nemlig brugen af hashtags. Et hashtag er en frm fr metadata tag, bestående af et rd eller en frase der markeres med dette symbl; #, af g til versat på dansk til havelåge eller firkant, men ftest blt mtalt sm hashtag. Hashtags bruges på en lang række sciale medier til at tilføje metadata til frskellige elementer, sm fr eksempel billeder på Instagram eller et blgindlæg. Funktinen af metadata kan frtlkes sm svarende til karttekskrtene i et gammelt biblitekskatalg; en simpel indgang til at finde det, man leder efter. Senere i specialet i afsnittet Begrebsfrklaring vil jeg kmme med en mere uddybende frklaring af hashtags g metadata, ligesm jeg vil præsentere de frskellige sciale medier, sm specialet beskæftiger sig med g frklare, hvrdan de fungerer, g hvilke funktiner g kmmunikatinsfrmer de understøtter. I internettets uendelige masse af infrmatin er måder at srtere indhldet g strategier til at finde netp det, man leder efter, essentielt fr ikke at drukne i mængden. Men er det hele frklaringen på hashtags ppularitet? Den udbredte brug kunne tyde på at funktinen er blevet til andet g mere, et retrisk middel, en kmmunikatinsfrm g måske en måde at definere ikke bare kntekst, men gså identitet. I dette speciale vil jeg undersøge, hvrdan danske unge benytter hashtags, g hvrdan hashtagget indgår i deres måde at kmmunikere g fungere i fællesskaber. Jeg er interesseret i at undersøge g diskutere hvad knsekvenserne af de nye kmmunikatinsfrmer er, g hvrdan de udvikler sig. Jeg har valgt en kvalitativ, eksplrativ tilgang, frdi det var en gd mulighed, g frdi det gør et ellers teretisk stykke arbejde mere levende. Emnet egner sig særlig gdt til dette, frdi brugerne er nemme at kmme i kntakt med, idet de netp er til stede på de sciale medier. Havde det drejet sig m ikkebrugere havde det været langt mere vanskeligt at få en bred respndentgruppe, frdi man i så fald skulle finde en alternativ måde at dele spørgeskemaet på, sm fx mail. I dette tilfælde kunne jeg henvende mig på ngle af de medier, det drejede sig m, g andre brugere kunne dele det, så det nåede længere ud end blt egne netværk. Ligeledes havde jeg kntakter der gjrde, at jeg havde mulighed fr at besøge en skle, hvr jeg var sikker på, at jeg kunne få adgang g tilladelse, så den tilgang var en plagt mulighed, g det virkede lgisk at få den målgruppe, jeg har valgt at skrive m, i tale. Det var en mulighed fr at spørge dybere ind til de tendenser, spørgeskemaet havde afdækket g undersøge m de rygter g tendenser, jeg 4

6 havde hørt fra andre unge eller på internettet havde hld i deres virkelighed eller m det var mere islerede fænmener. Jeg håber dette speciale blandt andet vil give et billede af, hvrfr det ikke længere giver mening at tale m internettet g sciale medier sm et isleret univers, men at de sciale medier indgår i vres hverdag sm en integreret del, der ikke længere kan adskilles fra vres fysiske liv, g at det ikke nødvendigvis skal pfattes sm nget negativt. Nyhedsmedierne (hvilket måske er lidt irnisk, siden de fleste nyhedsmedier gså eksisterer på de sciale medier) stiller fte dmmedagsagtige verskrifter p m, hvrdan de sciale medier ødelægger vres evner til at være sammen, kncentrere s, gør s jalux på hinanden g giver s stress g listen af dårligdmme frtsætter. Der er ingen tvivl m, at de sciale medier ikke kun er gde, men jeg mener, at der er behv fr et mere nuanceret billede af, hvad de kan, g hvad de gør, især i frbindelse med unge mennesker. Den yngre generatin er vkset p med de sciale medier på en anden måde end vi, mkring 25 g pefter, er g har mindre af den frygt g parania i frbindelse med internettet, end man fte plever hs s andre. Det betyder en friere g mindre frdmsfuld tilgang til medierne g deres funktin, sm jeg finder både inspirerende g fascinerende, g jeg har selv frsøgt at bruge mediet Instagram mere målrettet end jeg tidligere har gjrt med at pste en bestemt type billeder med bestemte hashtags, sm jeg har bserveret andre have success med g indgå sm en del af et fællesskab sm et sammen sideløbende frsøg sammen med specialeskrivningen. I denne frbindelse vil jeg i et senere afsnit fremvise min egen persnlige erfaring med at bruge Instagram mere målrettet i en Hw t-liste. 5

7 Prblemfrmulering Hvrdan bruger unge hashtags på primært Instagram, sekundært på andre hashtagbaserede medier, til at indgå i interessefælleskaber på tværs af grænser g kulturer? Hvad er knsekvenserne fr brugerne af medierne, både privatpersner g firmaer? Hvrdan udvikler det mediet g dets funktin? 6

8 Mtivatin Wrds and pictures are yin and yang. Married, they prduce a prgeny mre interesting than either parent. Dr. Seuss Jeg havde været på Instagram et stykke tid, før min lillesøster, sm på daværende tidspunkt var 17 år gammel, begyndte at bruge det. Jeg pdagede hurtigt, at hun havde en meget anden tilgang til dette billeddelingsmedie, end jeg havde. Jeg brugte det sm et scialt netværk med mennesker, jeg allerede kendte, m end ngle kun perifert g ngle få rganisatiner, sm jeg fandt interessante. Hashtags var ikke nget, jeg brugte, netp frdi jeg ikke var synderligt interesseret i at fremmede skulle se mine billeder, eller i virkeligheden verhvedet havde vervejet denne mulighed. Og mine billeder fik sm regel ingen eller et par likes. Det var ikke, frdi min prfil var lukket; det var blt ikke mit hvedfrmål med mediet. Jeg havde slet ikke vervejet, hvad mit frmål var med det. Sm med så mange andre nye medier, der dukker p, var det blt nget, der skulle prøves af prfessinel interesse siden en str del af min uddannelse har drejet sig mkring sciale medier g kmmunikatin, g længe brugte jeg det kun spradisk, når jeg km i tanke m det, eller jeg fandt et mtiv, der var æstetisk, men ikke helt interessant/mrsmt/relevant nk til Facebk. Den tydeligste frskel jeg nterede på vres tilgange til Instagram, var netp brugen af hashtags: #likesfrlikes#tagsfrlikes#danish#girl#instalike#picftheday g en hel samling andre, mange af dem rd sm jeg, måske især sm biblitekarstuderende, aldrig ville have tagget: #my#cute#dg eller #this#is#delicius på grund af rdenes irrelevans sm emnerd. Jeg begyndte at søge på ngle af disse tags g fandt ud af, at der er mange, der bruger de samme, tilsyneladende blt fr at få likes g fllwers; virtuel anerkendelse fra fremmede mennesker veralt i verden. #likesfrlikes fænmenet går ud på, at hvis man liker et billede med dette hashtag, så får man likes fra den prfil på sine egne pster. Det samme princip gælder #fllwfrfllw, hvis man følger en knt med enten det hashtag, eller hvr det er skrevet i beskrivelsen på prfilen, fllwer den prfil tilbage, hvis man følger den. Man kan undre sig ver, hvad pinten i denne adfærd er, g der kan være mange årsager: scial status, anerkendelse eller endda gamificatin (man ser det sm et spil eller en leg at få mange likes eller fllwers), sm det endte med at blive fr mig selv. Men gså andre hashtags, der var mere emnespecifikke, begyndte at fange min interesse: #catstagram, #dgsfinstagram g lignende netværk hvr mennesker ver hele klden fr eksempel kan se hinandens kæledyr. Tags sm #50sstyle, #vintage eller #disneybunding (at klæde sig ud sm karakterer fra Disney film, men i almindeligt tøj, så det mere er essensen af fr eksempel Askept, end det er et kstume) er fællesskab med en bestemt tøjstil g under disse tags kan man finde inspiratin g selv dele sine utfits. Og brandnavne, så man kan se tøj eller sk fra specifikke mærker (#adidas, #chanel etc) eller specifikke butikker (#mndkas så ens følgere kan se, hvr man har købt de prdukter, man viser på billedet, g hvrdan andre styler dem. Og skønt det sidste i høj grad lugter af billig reklame fr et firma eller en butik, så er det gså et 7

9 100% frivilligt netværk, hvr alle kan deltage med så meget eller så lidt, de ønsker. Man kan gså se det sm en service fr andre brugere, at man kan se, hvr man får fat i den kjle eller de slbriller, der er på billedet. At det er strt set gratis reklame får til gengæld en del af disse frhandlere til at give deres instagrambrugere særlige tilbud eller andet, der får dem til at frtsætte. Så i sidste ende kan man sige, at det er quid pr qu (mend quid måske er mere end qu). Ligeledes kan man finde andre brugere, der deler ens tøjstil, med tags sm #vintage, #gth eller deler ens interesse fr bestemte sprtsgrene med #marathn, #rllerderby eller #basketball. Således kan man blive inspireret, få gde råd, stille spørgsmål til andre, der deler ens hbby eller ganske simpelt få tiden til at gå med at kigge på billeder. Pludselig kunne man være en del af et fællesskab, på tværs af grænser, blt samlet igennem et digitalt medie, i kraft af en fælles interesse. Scial netwrking sites like instagram really pen up a wrld f vintage and being able t discver ther wmen arund the wrld wh live and breathe the style just like me. They are my inspiratin! Miss Victry Vilet, blgger, pinup girl Nget ved den måde disse fællesskaber kunne pstå g fungere rundt m bestemte hashtags fangede min interesse g gav mig lyst til at dykke mere ned i hashtaggenes muligheder g knsekvenser. Derfr valgte jeg, at mit speciale skulle tage udgangspunkt i det. Afgrænsning Jeg har valgt ikke at fkusere på ikke-brugere af hashtags (g sciale medier i det hele taget), idet det var en naturlig afgrænsning, g jeg vurderede, at det var mindre væsentligt, hvrfr man har valgt ikke at bruge hashtags. Lidt grft sat p kan man gså pstulere, at der er ganske få verrdnede årsager til det valg: privatlivets fred, ønske m at hlde sine billeder i højere grad til et internt netværk, at man ikke har kendskab til hashtags eller synes det en fjllet frm fr selv-ekspnering etc. Denne tilgang hører under spørgsmålet m private prfiler i spørgeskemaet, sm viste, at det i højere grad er den ældre generatin, der har private prfiler. En privat prfil på Instagram gør eventuelle hashtags, de skulle vælge at benytte, ikke søgbare fr brugere, der ikke er gdkendt sm følgere, fr eksempel kan der under en søgning stå at der er 29 billeder under dette hashtag, men kun være 13 der er synlige. Det betyder at de resterende 16 er fra private prfiler. Der kan være en del etiske g ganske interessant underliggende årsager til disse valg, sm det kunne være interessant at undersøge i en anden kntekst, men det er mindre relevant i denne sammenhæng, hvr jeg primært beskæftiger mig med brugere, der benytter sig hashtags. Jeg kunne gså have arbejdet med en anden vinkel på internetadfærd mkring vyeurisme g ekshibitinisme g have brugt fr eksempel Brett A. Bumgarner g Anders Albretchslund g have lavet paralleller til vervågningssamfund g reality-tv, men jeg har valgt ikke at beskæftige mig med disse begreber, frdi det er åbenlyst, at al internetadfærd drejer sig mkring disse begreber. Der er ingen pinte i at prducere en pst til internettet, hvis frmålet ikke er, at den skal ses af et publikum, det være sig et strt eller lille et af slagsen, ligesm at man på Instagram g Facebk følger 8

10 mennesker, både fremmede g kendte, pga. et ønske m at følge med i deres liv. Omend bevæggrundene bag dette kan være interessante, så har jeg besluttet, at det ikke var den vinkel, jeg ønskede i dette speciale. Jeg vil desuden gøre det klart, at i dette speciale er det implicit, at jeg taler m deling af pster indenfr lvens g mediernes egne rammer, når jeg taler m deling på sciale medier. Det vil sige, at jeg ikke inkluderer nøgenhed, vld, racisme, prngrafi etc g det betyder, at jeg, når jeg skriver m upassende pster, mener indenfr en persnlig kntekst, ikke en samfundsmæssig. Jeg har fr læserens skyld valgt i det kmmende afsnit krt at frklare de udtryk, begreber g ikke mindst medier, jeg har skrevet specialet mkring. Jeg har valgt dette, frdi det er ikke selvskrevet,, at en læser kender alle de mtalte medier g udtryk. Der er dg slangudtryk sm i specialet bruges så sjældent, at jeg har valgt at frklare dem løbende g direkte i teksten. Begrebsfrklaring I dette afsnit vil jeg krt gennemgå relevante begreber g præsentere de medier, jeg mtaler i specialet. #Hashtags nu g dengang Hashtags er rd, der har fået præfixet #, sm gør det søgbart i digital kntekst. Det bruges på sciale g micrblg medier sm Twitter, Instagram, tumblr g fr nylig blev det gså implementeret på facebk, så man kan finde pster, der mhandler et bestemt emne. Det fungerer dg (indtil videre) på et enkelt medie af gangen, således at man ikke kan få en samlet mængde pster fra samtlige sciale medier. Brugen af hashtags på sciale medier begyndte på Twitter, men har sm nævnt bredt sig ud på strt set alle sciale medier. De fungerer ved, at apps g websites der understøtter funktinen gør dem klikbare g søgbare, eventuelt freslår hashtags g inkluderer dem i svar på pdateringer, der indehlder samme hashtag. Man kan hashtagge alle rd eller lave en samling i slutningen af psten alt efter præference, men det kan frstyrre læsningen, hvis man hashtagger rd i selve teksten. På medier sm Twitter, hvr man har en begrænset mængde tegn (140), kan det være en nødvendighed, men ellers er det i høj grad en persnlig præference, hvr man sætter sine hashtags. #Hashtagging begyndte fr alvr på #Twitter under de iranske #valgprtester i #iran#valg#demkrati 9

11 I denne knstruerede sætning kan man se eksempler på, hvrdan hastags kan indgå direkte i selve beskeden ved at markere emnerd, sm man gerne vil have skal være søgbare, g ved at tilføje søgbare rd efter selve beskeden, sm angiver emne g kntekst. På Twitter g tumblr kan hashtags bruges sm mere eller mindre midlertidige diskussinsfra, sm #fllwfridag eller #fredagsbryster der kun gælder m fredagen eller #dkpl sm er permanent g sm bruges af mange brugere m emner i dansk plitik, mens de på Instagram g Flickr mere bruges til at samle en gruppe relaterede pster. Visse hashtags giver kun mening sm beskrivende fr psten, ikke fr selve mtivet sm fr eksempel #latergram, sm blt indikerer, at det ikke er upladet i realtid. Der er ingen umiddelbar grund til at andre brugere ville søge på det, idet det ikke tilkendegiver, hvad billedet mhandler, men det hashtagges alligevel, hvilket viser en tendens til, at man bruger hashtags både sm søgbar metadata g sm beskrivende metadata, der giver andre plysninger, end hvad psten umiddelbart drejer sig m. Hashtags er sm regel ikke administrerede af mediet selv, men udelukkende brugerbestemte. Instagram har dg valgt at gøre ngle hashtags ikke søgbare, hvilket jeg vil kmme nærmere ind på i et senere afsnit. I sin prindelige funktin blev #-symblet brugt i infrmatinsteknlgi til at fremhæve en særlig betydning, g sm et nummersymbl, hvilket det gså stadig kan bruges sm, # 56. Metadata Metadata is "data abut data". The term is ambiguus, as it is used fr tw fundamentally different cncepts (types). Structural metadata is abut the design and specificatin f data structures and is mre prperly called "data abut the cntainers f data"; descriptive metadata, n the ther hand, is abut individual instances f applicatin data, the data cntent. (Wikipedia.rg m metadata) Metadata er data, der tillægges anden data fr at gøre det søgbart g/eller beskrive, hvad dataen indehlder. I dette speciale handler det m deskriptive metadata, sm brugeren selv vælger. Det vil sige, at der ingen kntrl er med hvilke hashtags (der i dette tilfælde er metadataen), der bruges. Det betyder, at det er muligt at lyve fr at sørge fr at ens data (billede) dukker p i flere søgninger g dermed har en chance fr at få flere likes, end hvis metadataen kun beskrev, hvad der reelt er på billedet. Exempel: Et billede af en piges ansigt, en såkaldt selfie, kan tagges med ppulære tags, sm mange højst sandsynligt søger på: #aftersex #swag #lve #fashin #picftheday #cats. Instagram har valgt at gøre visse rd ikke søgbare, sm fr eksempel: #sex #fuck #bbs #breasts #prana g en række andre tags, sm ptentielt kan indehlde grænseverskridende materiale (en kmplet liste kan findes her: 10

12 De har valgt ikke at blkere #anrexia, men søger man på det, får man en advarsel m graphic cntent. Det tyder altså på, at Instagram gdt er klar ver, at indhldet på gså dette tag (g højst sandsynligt andre) kan virke stødende eller pfrdre til selvskade, g de har allerede blkeret #pranrexia #thinspiratin g #thinsp (alle tags sm frherliger g/eller giver tips til at lade være med at spise. Det er et nyere tiltag, at de har valgt at blkere dem (2012). Skønt disse tags sm tidligere blev brugt sm samlingspunkt fr unge, der idealiserer spisefrstyrrelser, ikke længere er søgbare g dermed brugbare fr at skabe et fællesskab, er der en str sandsynlighed fr at de unge, sm deler denne interesse nu, bruger andre tags i stedet. Fællesskabet reagerer blt ved at blive kreativt i dets brug af hashtags, når et bliver frbudt, så i stedet fr #thinsp bruger de #th1nsp i stedet (Duca, 2013), etc. Dette emne uddybes senere i afsnittet Negative Fællesskaber. liked yur pht Et Like eller på dansk et Synes-gdt-m (jeg vil i resten af teksten bruge det engelske udtryk Like fr nemheds skyld) er måden, hvrpå man på de fleste medier tilkendegiver, at man netp synes gdt m en tekstbaseret pst eller et billede. Det pstd på Facebk med tmmelfinger-iknet, g de andre sciale medier har deres egen versin. På Instagram, Pinterest g Tumblr er det et gråt hjerte, der bliver rødt, når man liker billedet, på Twitter er terminlgien at man Føjer til fretrukne eller på engelsk Favrite [ i betydningen: this tweet] g iknet er en stjerne. På reddit fungerer det med, at man up- eller dwnvter, g der har antallet af likes gså indflydelse på, hvr højt ppe på siden, psten figurerer. I Facebks barndm var terminlgien, at man blev Fan af en side, men det har siden ændret sig til, at man liker både sider g pster. Facebk har gså indført en praksis med, at pster rykker sig p, når der kmmenteres på dem, hvr de tidligere lå i krnlgisk rden. started fllwing yu. En fllwer, eller på dansk en følger, er en prfil, der abnnerer på dine pslag, således at de dukker i vedkmmendes news feed. J flere fllwers man har, j flere likes har man mulighed fr at få uden at benytte hashtags, frdi fllwers er garanteret at se ens billede, g desuden må man gå ud fra, de har en eller anden interesse i de pster, man deler, siden de har valgt at abnnere. Begrebet fllwer/følger har sin prindelse på Twitter g senere Instagram, men Facebk har i nyere tid implementeret muligheden fr at følge prfiler, sm man ikke er venner med, så man kan se deres ffentlige pster. Det er dg værd at bemærke, at det er prfilens ejer, der bestemmer m dette skal være en mulighed g hvis alle prfilens pster er private (indstillet så kun facebkvenner kan se dem), kan eventuelle følgere ikke se dem. Terminlgien på Facebk er sm nævnt at blive Venner med ngen, g det skal gdkendes af den, man ansøger m venskab. På både Twitter g Instagram er det muligt at gøre sin prfil privat, så man skal ansøge m at følge vedkmmende, men standarden er åbne prfiler, (hvilket giver muligheden 11

13 fr assymetrisk fllwing, hvr en bruger gdt kan følge en anden, uden at den fulgte følger tilbage), idet frmålet med disse t medier er anderledes end Facebk. Dette uddybes i næste afsnit m netværk. Man får dg en ntifikatin på alle medier, når en prfil begynder at følge en, ligesm man på sin egen prfil kan få en liste ver fllwers, så man kan se, hvem der ser ens pster, hvis man ønsker det. Der findes gså apps, der kan tracke, hvem der unfllwer g hvr mange likes man har g hvad ens likestatistik er (hvr mange likes man gennemsnitligt har pr. billede). Netværk Eksterne netværk: Med dette menes netværk sm primært består af brugere man ikke kender persnligt, men følger ud fra interesse Instagram g Twitter er eksempler på dette, (selvm disse fte består af en blanding af internt g eksternt), samt Pinterest, Tumblr g Reddit. Instagram kan høre til i begge kategrier, afhængigt af, hvrdan man vælger at bruge det. Der er gså mulighed fr privat prfil, men man kan stadig følge knti sm hører under betegnelsen eksternt netværk, så skønt jeg ikke kan bevise, at private knti følger knti tilhørende brugere, de ikke kender persnligt (eksempel en butik, festival, firma eller berømthed), vil jeg ud fra sandsynlighed g nemheds skyld gå ud fra, at man har minimum en på sin liste, man ikke kender direkte g at Instagram dermed hører primært under eksterne netværk. Jeg anerkender, at der højst sandsynligt findes brugere, der udelukkende har venner på deres liste g sm bruger Instagram sm et privat, digitalt ftalbum, men siden det ikke er hvedfrmålet med mediet, sm det er designet, vil jeg udelade den gruppe helt. Interne netværk: Det netværk man primært kmmunikerer med består af brugere, man har mødt g har et frhld til, m end perifert, fr eksempel i kraft af uddannelsesinstitutiner, venner g interesseg plitiske rganisatiner man er medlem af sm eksempel kan nævnes Facebk. Facebk er dg særegent, idet man gså kan melde sig ind i grupper, hvr man ikke kender de andre brugere, samtidig med at der i semantikken lægges p til at de brugere, man tilføjer, er venner. Dette er mediet, der har besluttet dette g i et senere afsnit vil jeg kmme ind på, hvad brugen af disse udtryk har betydet fr den yngre generatin. 12

14 Medieversigt Medie/Understøtter Likes Deling Tekst Links Billeder Hashtags Instagram Ja Nej Billedetekst Nej Ja Ja Twitter Ja Ja 140 tegn Ja Ja, både på twitter eller sm eksternt link (til fx Instagram eller Facebk) Ja Tumblr Ja Ja Ja Ja Ja Ja Pinterest Ja Ja Billedtekst Ja Ja, primært sm links Ja Facebk Ja Ja Ja Ja Ja Ja, implementeret fra 2013 Reddit Nej Nej Ja Ja Ja Nej Instagram er et nyere medie (lanceret i 2010), der udelukkende er baseret på at dele billeder g siden 2013 gså krte videer med sit netværk g/eller verden. Det benyttes af både privatpersner, ffentlige persner g rganisatiner g firmaer sm kampagneværktøj (fx Dyrenes g lignende rganisatiner), marketingredskab (firmaer) g hvad man med et lettere negativt udtryk kunne kalde selviscenesættelse af ganske almindelige mennesker. Jeg vil vende tilbage til dette begreb, g hvrvidt det er en retfærdig mærkat at sætte på. Hvis man ønsker at andre end de, der allerede følger en, skal se ens billede, sætter man hashtags på fr at kategrisere sit billede sammen med lignende billeder. Om end det er nemt at snyde g bruge hashtags, sm ikke umiddelbart beskriver billedet, men sm skaber en sammenhæng eller næstensætning, hvr t eller flere hashtags giver mening sammen: 13

15 Fra frfatterens egen Instagram Instagram-billeder er fte kendetegnede ved at have et filter, der fremhæver farver eller giver billedet et retr-udseende. Selve app en er udviklet med inspiratin fra de gamle plaridkameraer, sm kaldte sig instant (instagram.cm, 2013). Det er værd at bemærke at Instagram sm den eneste af de nævnte startede sm en app, hvr de andre sciale medier havde deres prindelse sm et website g siden blev udviklet til apps. Der er dg kmmet flere til siden, sm udelukkende er apps, fr eksempel Snapchat, sm er et medie hvr man kan dele billeder, men kun i mellem 1-10 sekunder, så frsvinder det igen. Hvis ngen tager et screensht af billedet, får man desuden en ntifikatin. Det betyder, at Instagram, sm det eneste medie, har flere muligheder i appen end på det website, der siden er blevet udviklet. Man kan gdt se antal af fllwers wers g dem, man selv følger, men man kan kun se listen ver begge dele i appen, ligesm man kun kan slette billeder g søge på hashtags g andre brugere i appen. Man kan dg kmmentere g like pster på både websitet g i appen. Twitter er et tekstbaseret medie, hvr man har 140 tegn til at udtrykke sig, hvilket til tider resulterer i pudsige frkrtelser fr at få det hele med. Man kan gså dele links g billeder, men linket er stærkt frkrtet g kræver fte en frklaring, hvis man ønsker ens følgere skal klikke på det. Det er baseret på den prindelige sms-længde, da det gså kan bruges via sms-netværk. Twitter bruges af mange frskellige grupper, men i Danmark har Twitter ikke rigtig slået igennem i samme grad sm fr eksempel det massivt ppulære Facebk. Mængden af danske brugere (der kmmer fra Danmark, men sm tweeter på flere frskellige sprg) er kun på knap g af disse er kun aktive (Danskerne gider ikke at tweete, Berlingske 6/3-14). Pinterest er et billede/link-delings delings medie, hvr man kan følge både persner g dele af en persns Pinterest, hvilket vil sige et eller flere af deres bards. Et bard er en samling af pster, der mhandler det samme, så man har alle pster med underemnet Bligindretning samlet et sted til senere brug g så de figurerer i de pågældende søgninger på det emne. Hvis man under indstillinger af bardet vælger kategrier: Hme decr behøver man ikke tagge det, så dukker ens Pin p i andres søgninger på kategrien Hme Decr. 14

16 Eksempel på en Pinterest startside Man kan vælge ud fra sine interesser fra en liste af kategrier, hvr man får tilfældige pins, der af pinneren/brugeren er blevet tagget med det emne. Derudver kan man bruge hashtags i billedteksten til yderligere at snævre et emne ind. Når man har valgt at følge et eller flere bards vil nye pins dukke p på ens startside sm illustreret med billede X. Det skal sammenlignes med en gammeldags pslagstavle (heraf rdet Pin g iknet fr at pinne er gså en nål). Tumblr er et blgmedie, hvr man enten kan pste riginalt indhld eller reblgge andres pster. At reblgge betyder at videresende indhldet med alle afsendere til ens egen blg, således at det figurerer på ens egen side, men man kan spre det tilbage til den prindelige afsender g se hver eneste reblg indtil det nåede ens egen blg. En Tumblr startside Det er muligt at hashtagge uanset m det er eget indhld eller et reblg. Man enten liker en pst eller reblgger den til sin egen blg. Alle tidligere reblgs i den tråd kan fldes ud g man kan altså se, hvem der prindeligt har blgget den pågældende pst. Man kan gså kpiere den g blgge den sm riginalt indhld fra ens egen Tumblr. Dette anses dg sm dårlig stil g både brugere g Tumblr selv pfrdrer til at man ikke stjæler indhld eller pster andres indhld sm sit eget. 15

17 Reddit falder lidt udenfr kategri, idet man ikke kan hashtagge. Men det er et af de ppulære sciale medier, sm bør tages med, når man taler m disse, netp frdi det har ngle helt andre frudsætninger end de fleste andre. En startside på Reddit Reddit ser fr det første meget anderledes ud end de andre sciale medier. Der er ikke brugt tid på en brugervenlig flade g pæn psætning. Derudver er det fuldstændigt brugergenereret. Brugerne vælger, hvad der skal pstes g de andre brugere kan up- eller dwnvte alt efter, hvr ppulær psten er, hvilket løseligt svarer til andres medier like eller favrite mulighed. Frskellen på reddit er at der er en negativ mulighed. På de andre medier kan du kun vise, at du ikke bryder m en pst ved at ignrere den eller ved at kmmentere på den, på reddit kan du vise det med et enkelt klik. Der har længe været rygter på internettet m, at facebk ville prette en Dislike-knap knap (g senest en sympati-knap til statusser hvr terminlgien like ikke passer ind, sm ved dødsfald eller statusser, der mhandler en dårlig dag), men det har indtil videre ikke haft hld i virkeligheden. 16

18 Metde I dette afsnit vil jeg gøre rede fr mit valg af metde, diskutere mit undersøgelsesdesign hvr jeg har valgt fkusgruppe g spørgeskema sm metder til empiriindsamling g beskrive fremgangsmåden fr min analyse. Vi er alle, studerende sm frskere, influeret af, hvad der giver mening indenfr vres erfaringsramme. Det er vigtigt at være bevidst m i sit metde- g terivalg at man har en frudsætning fr de valg, man fretager. Jeg har valgt en tilgang sm blandt andet består af at tale med de mennesker, jeg tillader mig at analysere, ud fra en verbevisning m, at de kan give mig ngle svar, sm man ikke kunne få på anden vis. Metdetilgang Fænmenlgi betyder læren m fænmenerne, eller læren m, hvrdan verden fremtræder i vres bevidsthed. Søren Brier m fænmenlgi i bgen INFORMATIONSVIDENSKABSTEORI: Den tager udgangspunkt i den enkeltes dagligdagsbevidsthed g dens bundethed til situatinens eneståenhed g tidslighed. (Brier, 2006, s. 82). Fænmenlgien var i sin prindelse en mdsætning til psitivismen, sm arbejder med et videnskabeligt bjektivt univers, der dg aldrig vil få den samme betydning fr s sm det, vi umiddelbart plever (Brier, 2006, s. 84). I stedet fr at fkusere på hvrdan virkeligheden ser ud, retter fænmenlgien sig md den knkrete menneskelige plevelse af tingene g anerkender, at den samme genstand kan fremstå på mange måder. Martin Heidegger, sm var en af de der udviklede den mderne frståelse af fænmenlgi, kblede fænmenlgi sammen med hermeneutik. Hvr den tidlige fænmenlgi, i Edmund Husserls prindelige udlægning, byggede på den tanke at en filsf kunne sætte en parentes m alle frdmme g al teretisk viden, understregede Heidegger at et fænmen ikke kan frstås uden frfrståelse. Al frståelse indebærer en medvirken fra frtlkeren g dennes viden. Heidegger taler m at være kastet ind i en fælles livsverden, frankret i både tid g rum, der giver et fænmen en særlig mening, fr den der plever g erfarer verden: Livsverdenen er en scial, kulturel g histrisk kntekst, sm danner en særlig meningshrisnt fr den enkelte. (Justesen & Mik-Meyer, 2010, s. 23) Mens det i undersøgelsesfasen giver mening fr mig at hælde md den fænmenlgiske tilgang, vil jeg i analysefasen hælde mere md hermeneutikken. Dette skyldes den frskellige karakter af de t tilgange; Mens fænmenlger typisk er interesserede i at illustrere, hvrdan mennesker plever fænmener i deres livsverden, behandler hermeneutiske frskere frtlkningen af mening. (Kvale; Brinkmann, 2009, s. 30) 17

19 Min undersøgelse sigter md at pnå indsigt i de unges livsverden g illustrere, hvrdan de plever fænmenet hashtags. Derfr har fænmenlgien været relevant sm udgangspunkt fr undersøgelsen. I analysefasen ønsker jeg dg at gå lidt dybere ind i stffet g anvende frtlkning til at skabe ny mening. Derfr vælger jeg i denne fase at hælde mere md hermeneutikkens tilgang. Undersøgelsedesign Jeg har fretaget et fkusgruppeinterview med 6 unge mennesker fra de højere klasser i flkesklen. Jeg valgte, at de skulle være i aldersgruppen mkring 13-15, frdi det var væsentligt, at de var gamle nk til at lvligt at have en Instagramknt (13 år), g de måtte gså have lidt erfaring med det, så de havde dannet sig et verrdnet billede af funktinerne g mulighederne ved medierne, derfr gså gerne lidt ældre end 13. Fr at kunne generalisere disse interviews har jeg gså sendt et spørgeskema ud til samme målgruppe, men gså til mit eget netværk g disses netværk fr at undersøge, m der er en frskel i svarene fra de frskellige aldersgrupper. Spørgeskemaet er frmuleret så enkelt sm muligt g fr så vidt det kan lade sig gøre uden akademiske fraser g udtryk, da den primære målgruppe ikke er universitetsstuderende g færdiguddannede. Derudver vil jeg benytte mig af frskellige medieterier til at understøtte den respns, der er blevet givet: Barnett Pearce, Hjarvard, Saxberg g Cacipp. Hvrfr kvalitative interviews, fkusgrupper g spørgeskema? Kvalitative interviews er brugbare ud fra en vurdering af, at man er nødt til at kunne spørge ind til de årsager interview-persnerne selv giver til den kultur, de er en del af g deltager i. Dette er vurderet ud fra en scialknstruktivistisk tilgang, hvr den viden interviewpersnerne kan bidrage med ikke kan pnås på anden vis, idet deres mtiv g pførsel er påvirket g skabt af den sciale kntekst, de befinder sig i. Da dette speciale beskæftiger sig med den danske ungdm frem fr et internatinal perspektiv, er det desuden min vurdering, at de enkelte interviewpersner er i stand til at repræsentere en bredere gruppe, da Danmark er et relativt hmgent samfund uden de stre sving i frskellighed fra landsdel til landsdel eller by til by. Spørgeskemaerne er dg nødvendige fr at kunne lave en bredere generalisering fra 5-6 persner til en generatin. Det er naturligvis meget at sige, at man verhvedet kan det, idet alle mennesker naturligvis er frskellige g har alle mulige g umulige årsager til at handle sm de gør, men børn g unge mennesker påvirkes fte af hinanden g på sciale medier er det nemt at se, hvrdan andre gebærder sig (eftersm det er en af pinterne med et scialt medie, at man kan følge med i andres tilværelse) g dermed kpiere den adfærd man ser. Jeg har dg i stedet fr flere individuelle interviews valgt fkusgruppe sm metde til at indsamle den ønskede empiri (frstås sm ønsket til specialet, ikke ønsket m bestemte resultater), da fkusgruppens medlemmer kan supplere hinanden g måske få viden frem sm en interviewer, der ikke er del af den samme kultur, ikke ville verveje at spørge ind til. Det kan sættes p således, at spørgeskemaerne bruges til at bevise, at der eksisterer et fænmen, hvr interviewene/fkusgruppen skal afdække, hvrfr fænmenet eksisterer. Ved kvalitative empiriindsamling er det vigtigt at den viden, der afdækkes i interviewene, kan understøttes med den allerede eksisterende litteratur. Ellers er der en risik fr at man har fundet et isleret tilfælde, 18

20 medmindre man fretager flere, der afdækker det samme, g i så fald har man muligvis fundet et nyt fænmen. Grundet den begrænsede størrelse af min empiriindsamling vil jeg derfr betragte eventuelle nye fænmener sm islerede hændelser, der ikke nødvendigvis kan betragtes sm gældende fr ungdmmen generelt, da det er et smalt grundlag at fretage meget generelle bservatiner. Man vælger ftest interviews fr at få en dybere indsigt i deres livsverden g deres frtlkning af denne, end man kunne få ved kvantitative undersøgelser En fkusgruppe (eller et interview) kan desuden være en styrke, da den viden de unge er i besiddelse af, ikke nødvendigvis er frmuleret i deres bevidsthed, men endnu kun eksisterer sm tavs viden, der først skal frmuleres ud fra de rigtige interviewspørgsmål. Naturalistisk generalisering udspringer i tavs viden m, hvrdan tingene er g leder til frventninger snarere end frmelle frudsigelser, g den kan verbaliseres, g derved vergå fra tavs viden til eksplicit prpsitinel viden", Kvale g Brinkmann, Det skal dg ikke frstås sm ledende spørgsmål, men sm de spørgsmål, der vil få interviewpersnen til at tænke ver de sammenhænge vedkmmende handler i, når han/hun benytter sig af de sciale medier, g sm måske er rent instinktive i hverdagen. Jeg har benyttet mig af mit netværk fr at få bredt mit spørgeskema ud til skle- g gymnasieklasser, idet jeg kender sklelærere på Fyn g i Nrdjylland, g jeg ønsker at have svar fra flere landsdele fr at kunne sandsynliggøre, at de indkmne svar ikke er specifikke fr blt et mråde i Danmark, hvilket kunne være en ptentiel fejlkilde. Jeg har desuden fået tilladelse fra Søndre Skle i Hbr, Nrdjylland til at phlde mig på sklen i uge 41 g fretage mit fkusgruppeinterview her. Udvælgelsen af fkusgruppen på 4-6 persner vil være så neutral sm muligt. Den vigtigste frudsætning er, at de alle sammen benytter sig af eller har benyttet sig af et eller flere af de sciale medier, sm er i spil i dette speciale: Instagram først g fremmest. Det fretrukne vil være at finde egnede persner, der gså bruger et eller flere af de øvrige, idet det vil være interessant at høre, hvrdan de bruger medierne; m der er frskelle g i så fald hvrfr. Det er dg ikke en nødvendighed, eftersm det ligeledes er interessant, hvrfr de ikke bruger medierne. Det samme gælder hashtags. Det er vigtigt at en del af fkusgruppen bruger hashtags i deres pster, men det ville gså være interessant at spørge ind til, hvrfr de er blevet fravalgt af persnen/persnerne. Man kunne gså have valgt en anden tilgang, hvr man i stedet lavede ptællinger af hashtags, retweets g deslige, men fr det første ville dette blive en ren statistisk (g meget besværlig) tilgang, hvr dette speciale er mere rettet md de menneskelige vervejelser g begrundelser til handlinger, frem fr rene grafer ver hvr mange, der bruger det. Fr det andet ville det være prblematisk i alle de tilfælde, hvr brugeren vælger at slette hashtaggene efter de ønskede likes er pnået. Disse ville falde helt udenfr en statistik, g resultatet ville være uhldbart. 19

21 Etiske vervejelser Alle deltagere i fkusgruppen vil i specialet være annyme g er kun citeret sm Fkusgruppedeltager 1, 2 etc. Alle deltagere deltg frivilligt g er blevet plyst m, at interviewet ikke deles med andre end interviewer, vejleder g censr, men at selve specialet, g dermed essensen af deres svar, kan blive læst af andre. Det var især vigtigt at plyse m at interviewet ikke ville blive delt med klasselærer eller andre autritetspersner på sklen, så de ikke følte sig utrygge ved at dele plysninger m deres privatliv eller hldt nget skjult. Det kan naturligvis have påvirket deres svar, at der var klassekammerater til stede, men min vurdering var, at de i frvejen har klassekammerater på de sciale medier, så der er allerede en vis åbenhed mkring, hvrdan de bruger dem imellem deres ligestillede. Jeg har desuden bestræbt mig at på at være åben mkring, hvad resultaterne skulle bruges til g gøre pmærksm på at de ville være annyme, fr at få så prigtige svar sm muligt. Siden alle deltagerne havde samme alder, er der ikke ngen grund til at fjerne denne detalje. Køn er heller ikke fjernet, da det var interessant, at der var frskel på den måde drengene g pigerne brugte medierne. Der blev indhentet mundtlig tilladelse fra klasselærer, skleleder g frældre, idet interviewpersnerne alle var mindreårige. Tilladelse blev indhentet på sklens intranet, således at frældrene skulle give negativt tilsagn, hvis de ikke ønskede at deres barn skulle være en del af fkusgruppen. Det var der ingen, der gjrde. Man kan spekulere i m de verhvedet har set beskeden, men siden intranettetet er den primære infrmatinskilde lærere g frældre imellem, må jeg ud fra, at de tjekker den jævnligt g læser de beskeder, læreren sender ud. Fkusgruppeinterview I dette afsnit vil jeg se mere detaljeret på pbygningen af specialets interviewundersøgelse, herunder vil jeg gennemgå interviewguiden, strategien, udvælgelsen af interviewpersner g frmaliteter. InterviewGuide Semistruktureret interview I have but ne lamp by which my feet are guided; and that is the lamp f experience. I knw f n way f judging f the future but by the past. Patrick Henry, Give me Liberty r give me Death speech, Jeg har valgt at tage det følgende afsnit m frventninger før interviewet med, frdi jeg vil vise hvr frskellige ens frventninger er i frhld til, hvrdan empiriindsamlingen reelt frløber. Strategi før interviewet: Jeg lægger ud med ngle generelle lette spørgsmål fr at få samtalen i gang: hvilke medier de bruger etc. Jeg vil desuden have spørgsmål klar, hvis samtalen går i stå, men jeg frventer, at fkusgruppen vil have en egen dynamik, g at samtalen vil fregå ngenlunde naturligt (så naturligt man kan frvente, når der sidder en vksen g lytter med). Jeg vil under interviewet tage ngle få nter på cmputeren, både fr at kunne spørge mere ind til et givent emne på et senere tidspunkt i interviewet, men gså fr at distancere mig fra gruppen, så de i mindre grad føler, at jeg er en del af samtalen. Dette ud fra en antagelse af at samtalen vil frløbe mere naturligt imellem dem, hvis de ikke frventer, at jeg stiller spørgsmål hele tiden, g så de føler at det er i rden at strejfe lidt udenfr det stillede spørgsmål. 20

22 Udvælgelsen Udvælgelsen af interviewpersner blev delvist verladt til en klasselærer på pågældende flkeskle, sm kender eleverne gdt g sm blev bedt m at finde egnede interviewpersner ud fra pågældende kriterier: Eleven må ikke være fr genert g uvillig til at tale med fremmede. Eleven skal i ngen grad bruge sciale medier, men behøver ikke være superbruger, idet der gså kan kmme interessante pinter fra en ikke- eller eksbruger. Eleven må ikke være eller pføre sig truende i sin brug af medier, så vidt underviseren er bekendt med dette. Det kan virke sm en vldsm frhldsregel, men specialets fkus er generel ungdmskultur g skønt mbning g trusler gså kan være en del af kulturen, er det ikke det væsentlige i denne sammenhæng. Derudver er det ikke ønskværdigt, at de resterende persner i fkusgruppen muligvis tilbagehlder svar ud fra en bekymring m, at det bliver delt med resten af deres netværk. Intervieweren har aldrig mødt interviewpersnerne før g ved intet m dem på frhånd. De er, så vidt intervieweren er blevet plyst, ikke blevet frberedt på interviewet eller hvilke spørgsmål, der vil blive stillet, udver at det drejer sm sciale medier, g hvrdan de bruger dem. Selve udvælgelsen fregik ved håndsprækning blandt interesserede sm brugte Instagram g Facebk, da en mere grundig udvælgelse blev fr vanskelig i en str klasse med masser af interesserede. Intervieweren valgte en enkelt kvindelig interviewpersn persnligt, idet interviewpersnen sagde, at hun gså brugte Twitter. En blev valgt af klasselæreren på grund af sin etnicitet, ud fra en verbevisning m, at det kunne være gavnligt fr diversiteten; det var ikke et valg jeg sm interviewer fretg g ikke et, jeg ville have taget. Det var vigtigere fr mig, at persnerne var villige til at deltage g dermed havde større chance fr at være aktive under interviewet, g desværre sagde den pågældende interviewpersn (M) ikke nget, men respnderede kun med krpssprg, sm desværre ikke kan gengives, da interviewet ikke blev ptaget på kamera. Da den prindelige ønskede gruppestørrelse var 5 persner, er det af mindre betydning, at en af interviewpersnerne ikke deltg aktivt. Spørgeguide før interview: Interviewer: Kathrine Bach Pachniuk Interviewpersner: IP 1 (Dreng), IP 2 (Pige), IP 3 (Dreng), IP 4 (Pige), IP 5 (Dreng), IP 6 (Pige) Dat: 9. ktber 2013 Sted: Søndre Skle Sklegade 10 Hbr Frmaliteter til interviewpersner 1.0.: Hvem er intervieweren? 21

23 Kathrine Bach Pachniuk, specialestuderende på Det Infrmatinsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet Hvad er frmålet med interviewet? Empiriindsamling til speciale m ungdmskultur g sciale medier Hvr lang tid tager interviewet? min Datasikkerhed: Interviewet ptages på diktafn (telefn) Efterfølgende pbevaring på cmputer g i drpbx senere vil det blive brændt på en CD g vedlagt sm bilag til specialet Annymitet i skriveprcessen g færdigt prdukt: Kun vejleder, censr g frfatter får adgang til rådata Hvad vil specialet finde ud af? Hvrdan de unge agerer på de sciale medier g hvrfr. Frmaliteter 1.1.: Hvem er de valgte persner? Alder: 14, 14, 14, 14, 14, 14 Køn: 3 drenge g 3 piger Klassetrin: 8. Hvilke medier bruger I (alle persner bruger ikke alle nævnte medier): Facebk, Instagram, Snapchat, Twitter, Vine, Tumblr, Plyvre, Frmspring, reddit Hvrfr har I valgt de medier? Benytter jeres venner samme medier? Ville I føle jer udenfr, hvis I ikke brugte dem? Hvilken type billeder/pster deler I mest (eksempler: sjv, selfies (selvprtrætter), mad, tøj, kæledyr, citater (ecards, instaqute) g lignende) etc?) på: Instagram Twitter Facebk Yutube Tumblr Reddit Andre? Benytter I hashtags? Hvrfr (Brug kun eksempler, hvis de ikke umiddelbart svarer: fr at få likes, fr at få billedet til at indgå i en sammenhæng med lignende billeder, fr at frmidle hvad meningen er med at pste billedet)? Hvilke er typiske hashtags at bruge? 22

24 På hvilke medier benytter I jer af hashtags? Kender I til apps der gør at man kan få flere likes? Bruger I disse apps? Hvilke? Hvrfr/hvrfr ikke? Er det vigtigt at have likes eller er det vigtigere at andre ser ens billede? (Fr ens egen skyld eller udad til?) Har I mange fllwers? Er det fremmede eller venner? Følger I tilbage, hvis en fremmed begynder at følge jer? Hvad skal der til fr at I unfllwer ngen? Har I ngensinde slettet en pst/billede? Af hvilke årsager? Afslutning: Er der nget relevant, sm I ikke har fået sagt? Tak frdi I ville være med. Lad båndet køre lidt g se, m de har mere at sige. Spørgeskema I dette afsnit vil jeg gennemgå specialets brug af en spørgeskemaundersøgelse til empiriindsamling. Udbredelsen af internettet har muliggjrt en deling af digitale spørgeskema, men der er stadig en del ptentielle fejlkilder ved denne metde (Hansen & Hjrth Andersen, 2000, s. 99). Ptentiel fejlkilde Ingen kntrl med svarsituatin Få svar Kun svar fra en/få målgrupper Knsekvens Useriøse/ubrugelige/usandfærdige svar Ubrugelig undersøgelse Ensidig undersøgelse Der er dg gså frdele: Lav eller ingen udgift Gegrafiske afstande er uden relevans Visuelle hjælpemidler er muligt Fuldstændig annymitet 23

25 Der er gså en detalje ved kvalitativ g kvantitativ metde, sm kan gå begge veje, nemlig intervieweren. Man kan risikere, at flk er mindre ærlige, hvis der sidder en interviewer, frdi de ikke vil stille sig selv i et dårligt lys. I den situatin kan et spørgeskema få flk til at svare mere ærligt end en interviewer. Men man kan gså risikere, at flk svarer uærligt (eller sm de ønsker at se sig selv) i en spørgeskemaundersøgelse. Ligeledes kan interviewerens krpssprg g generelle udseende påvirke respndentens svar i både negativ g psitiv retning, hvr neutralitet er det ønskede (Hansen g Hjrth Andersen, 2000, s. 100). Spørgeskemaet er blevet delt på facebk i eget netværk (delt yderligere 5 gange i andres netværk), i en spørgeskema-gruppe på facebk, på IVAs egen gruppe på facebk, på Søndre Skles elevintranet g på Art. Supplerende data Udver fkusgruppeinterviews g spørgeskemabesvarelser har jeg benyttet en række sciale medier g egne prfiler eksplrativt, fr at få erfaring med medierne (primært Instagram har jeg brugt mere målrettet), set på hvrdan andre bruger dem g udfrsket resultaterne af at ændre egen brug til en markant anden strategi, der reprducerede ngle af de strategier, sm blev bserveret hs andre brugere, men gså ud fra trial and errr metden (intuitiv brug). Visse steder vil jeg henvise til eksempler hentet fra disse undersøgelser. 24

26 Teri I dette afsnit vil jeg præsentere den valgte teri, diskutere hvrfr jeg har valgt den g redegøre fr, hvrdan jeg vil bruge den i min analyse. Først vil jeg se krt på kultur, fællesskaber g sciale netværk, fr at etablere en grundfrståelse fr den kntekst hashtags eksisterer i. Derefter vil jeg se på hashtags retriske funktin g psætte et tidligt bud på hvilke frskellige funktiner hashtags kan have i kmmunikatinen, så jeg senere har ngle rettesnre at analysere de unges brug af hashtags ud fra. Stig Hjarvard er en af de førende mediefrskere i Danmark, g han har en, efter min mening, frfriskende psitiv indgang til medier. Han anerkender, at medier er uadskilligelige fra vres hverdag g at vi er nødt til at pføre s derefter, alt andet er frnægtelse af den virkelighed, vi lever i. Det er relevant fr dette speciale, frdi det er den tilgang, jeg har vurderet er den fretrukne i frhld til at se på g analysere unges mediefrbrug. Natasha Friis Saxberg har jeg valgt ud sm relevant, frdi hun sætter spørgsmåltegn ved det fællesskab, der er på nettet. Kan det rent faktisk erstatte fysisk samværd? Dette har jeg valgt, frdi skønt jeg grundlæggende er psitivt indstillet verfr medier, så er det vigtigt kntinuerligt at stille spørgsmål til verden g vres, menneskers, adfærd. Der bedrives hele tiden frskning, der kan afdække nye aspekter i vres mediefrbrug g knsekvenserne deraf, g det er væsentligt at man ikke afskriver kritiske røster sm dmmedagsprfeter. Niklas Luhmann har jeg taget med, idet han er endnu mere kritisk i sin pfattelse af medier. Han taler m massemedier, men jeg har valgt den parallel at massemedier g sciale medier grundlæggende kan pfattes på samme måde i hans perspektiv: Han kalder dem realitetsfrvrængende g meningsmanipulerende. Denne parallel skal frstås i den ptik, at sciale medier er selviscenesættelse g meningsmanipulerende i den frstand at man bliver inviteret til at like sider, billeder g andet, ens netværk deler (Like this r yu hate Jesus/animals eller Like this if yu hate cancer-type pster - findes der ngen, der støtter cancer?, eller Like mit band, min frening eller min hamster). Han er desuden gså den eneste, jeg har taget med, der siger nget m reklamer g kmmercialisering g denne vinkel ville jeg gså gerne arbejde med. Jeg har desuden i frlængelse af hinanden valgt at tage Meyrwitz g i frlængelse af ham, Gfffman. Jeg fkuserer primært på Meyrwitz, simpelthen frdi jeg finder hans medieteri mere relevant, men jeg fandt det relevant at nævne Gffman siden Meyrwitz er så stærkt inspireret af ham. Meyrwitz er ikke hldt p med at være relevant fr medieterier, frdi han frudså (uden at vide det) en adfærd, sm aldrig har været så relevant sm den er nu med de t sfærer, mennesker pererer i på de talrige sciale medier. Man kan endda argumentere fr at der er endnu flere sfærer eller i hvert fald grader af de t, idet man har flere frskellige medier med frskellige grader af deling. Jeg fremlægger i det følgende de dele af medieterierne, der er relevante fr de aspekter jeg arbejder med g sætter dem p md delemnerne. Jeg har desuden inddraget en del relevante avisartikler, 25

27 sm er relevante i kraft af at de giver et billede af de spørgsmålstegn vi sm samfund stiller til medier g den frygt/parania, der fte kan spres i debatten. Hjarvard Medialisering Medialisering skal i Hjarvards ptik pfattes sm, at medier er blevet institutinaliseret i en sådan grad, at de styrer det mderne menneskes liv. Det er ikke et negativt udtryk per definitin, m end det kunne lyde sådan, men simpelthen en knstatering af hvrdan mennesket, samfundet g medierne har udviklet sig. Hjarvard taler m t paradigmer i pfattelsen af medier. På den ene side er der effekt-paradigmet, der fkuserer på, hvrdan medierne ændrer mennesket g dets pførsel g i den anden grøft er der medialiserings-paradigmet sm pfatter det at bruge medier, sm en del af det at være menneske. Det er ikke muligt at fjerne medier fra en almindelig hverdag g stadig have et meningsfuldt liv (Hjarvard, 2005, s. 187) Det er blevet praktisk umuligt at undgå medier. Hvis vi prøver at frestille s, at man slukkede fr alle elektrniske medier i hjemmet g gemte aviser, blade g bøger væk, vil vi hurtigt få frnemmelse af, hvilken rungende tavshed der vil brede sig i familien. (...) Det mderne liv er gennemsyret af medier, men fr de fleste pleves det ikke sm en plage, tværtimd. Mennesker prøver sjældent at undgå medierne, men anskaffer sig frivilligt stadig flere af dem. (Hjarvard, 2005, s. 10). Mediernes Lgik Hjarvard er pmærksm på, at medier ikke nødvendigvis fremstiller verden g mennesker, sm de er, men gså benytter steretyper, g at publikums pfattelse af budskabet gså afhænger af egne frdmme g synspunkter. Alle brugere må frhlde sig til g er afhængige af mediernes lgik. Der er ikke bred enighed blandt medieteretikere, m man verhvedet kan tale m en fælles lgik fr mange frskellige medier, men i Hjarvards definitin skal man frstå det sm deres teknlgiske, æstetiske g institutinelle måder at perere på (Hjarvard, 2013, s. 44). Et eksempel kan være bestemte måder at frmulere sig på: der er fx frskel på et debatindlæg i en avis g en statuspdatering på en Facebkprfil. Hjarvard g de sciale medier i frhld til venstående Både det civile menneske, rganisatiner, kendte g plitikere må frhlde sig en mediefyldt virkelighed. Frældre må være pmærksmme på at deres børn, i mdsætning til dem selv sm børn, har adgang til alverdens plysninger første gang de sætter sig ved en cmputer med internet. Organisatiner bliver mere gennemsigtige, idet medierne gør de stre rganisatiners vægge prøse, så de bliver gennemtrængelige fr den persnlige kmmunikatins frmer (Hjarvard, 2005, s. 12). Med de nye elektrniske medier er det langt nemmere fr det civile menneske, eller en jurnalist der psøger en histrie, at se regnskaber, årsrapprter etc. der tidligere skulle bestilles på bibliteket eller læses i virksmhedens arkiv. Det betyder i bedste fald større ffentlig åbenhed. 26

28 Hjarvard stiller spørgsmålet: (...) hvrfr ønsker mennesker i stigende mfang at bruge medier til at være i kntakt med hinanden? Og hvrfr vælger vi undertiden kun at være i selskab med medier frem fr med andre levende mennesker?, Hjvarvard, 2005, s. 22. Men det kan gså ses på en anden måde: hvr fte så vi i gamle dage andre mennesker, sm ikke bede i ens hushldning? Jeg vil vve den påstand, at vi i dag blt er mere i kntakt g dialg med andre mennesker end tidligere, mend samværet fregår med rd (eller på Skype eller lignende, men det er stadig en digitaliseret frm fr face-t-face kmmunikatin). Og ikke mindst har vi mulighed fr at kmmunikere på tværs af stre afstande. Internettet har et mund til mund ry fr at være et elendigt sted at diskutere. Udsagn sm Alle taber en internet diskussin ses fte på frskellige fra, gerne i frbindelse med en diskussin. Men hvis man ser brt fra de diskussiner, sm får en masse pmærksmhed (Ekstra Bladets Natinen, plitikeres facebk-pdateringer etc) findes der mange fra, sm giver mennesker med en særlig (måske aparte) interesse en mulighed fr at dele erfaringer eller blt tale m deres liv g interesser. Fr eksempel findes der det danske frum Black Market sm beskriver sig selv således: Om Black Market Black Market er et mødested fr mennesker, der har en tilknytning til en eller anden frm fr alternativ livsstil eller subkultur. Dette kan favne bredt, g mfatter bl.a. subkulturer sm punk, gth, krpsmdifikatin, fetish, s/m, hm-/bi-/transseksuelle etc. Black Market er Danmarks største cmmunity fr alternativ livsstil, g det bredest favnende af slagsen. Black Market handler m skyggesiderne g alternativerne - det sm fte er ude af dagligdagens synlige rækkevidde ppsitin til ppkultur g mainstream. tlerance g åbensindethed ver fr den tlerante g åbensindede at kmmunikere g interagere. Giv g vis nget af dig selv, g du får masser igen. Fra startsiden på Det er gså et andet grundlag end fr eksempel Ekstra Bladets Natinen, hvr samtaleemnet fte er en artikel designet til at frarge eller i det mindste skabe røre i andedammen Danmark. På Black Market er det meget frskellige mennesker, men med det til fælles at de ikke føler sig sm en del af det gængse samfund g er (i hvert fald efter egen pfattelse) mere åbensindede verfr subkulturer end resten af andedammen. Dette anerkender Hjarvard dg gså senere g kalder medierne sciale hjælpemidler fremfr magtfulde massekmmunikatinsmidler (Hjarvard, 2005, s. 25). Han anerkender, at det er brugeren, der har kntrllen, men mvendt gså at disse hjælpemidler skal bruges til at prethlde et face udaftil. Hjarvards face-begreb stammer fra Gffman g Meyrwitz, men det svarer meget fint til det danske udtryk at tabe ansigt : at den facade man har pbygget sm sin persna, det menneske 27

29 andre mennesker skal se, sm ikke nødvendigvis er ægte, krakelerer g man afslører uvidenhed, fejl eller lignende. Dette er ikke nget nyt, men medierne har givet s nye muligheder fr at udstille vres verskud, srg, glæder g skabe et mere artikuleret billede af s selv, sm måske nk er sande: Jeg har lige bagt 80 speltbller til børnefødselsdag i mrgen er den del vi bliver præsenteret fr, sm signalerer verskud g gdt frældreskab, mens skænderierne med barnet (g manden), stress ver prydning g indkøb ikke bliver udstillet, frdi det ikke er den del dette (fiktive) individ ønsker sm sin persna. Omvendt kan man gså vælge medlidenhed sm missinen g udstille, at man har dumpet et fag, er blevet syg eller lignende. Så selviscenesættelsen behøver ikke være psitiv, men det er stadig kun de selvvalgte brudstykker af virkeligheden det enkelte menneske vælger at udstille, så det er ikke mindre iscenesat af den grund. I de fleste tilfælde er det et mix af psitive g negative plevelser, så man kunne gså argumentere fr hvrvidt det ikke er et ganske krrekt billede, blt i bidder frem fr i helhed. Denne iscenesættelse hører man til tider, gerne i medierne, kan skabe usikkerhed g en følelse af utilstrækkelighed blandt de individer, der ikke kan skelne mellem iscenesættelse g et virkeligt liv med alle de facetter, der ikke vises på sciale medier. Grænseflytning g identitet På trds af det mere eller mindre bevidste ønske m kntrl, flyttes grænser g hldninger gså hurtigere g ftere end tidligere set. Der er langt flere påvirkninger fra alle sider: fansider, reklamer, spørgsmål der skal tages stilling til, venner der ved hjælp af links g statuspdateringer mere eller mindre passivt tvinger en til at tage stilling til mange ting, man tidligere ikke ville blive udsat fr på så krt tid eller i et sådant mfang. Mange af disse spørgsmål ville ved et middagsselskab blive anset fr tabubelagte eller upassende, sm fr eksempel Like dette hvis du er imd buræg eller Har du taget stilling til rgandnatin?. Der stilles indirekte et større krav m, at man ikke bare selv skal tage stilling, men gså gerne frsøge at påvirke ens netværk ved at synes gdt m et plitisk parti eller dele et link m et andets øknmiske uansvarlighed. Det traditinelle åg er mdannet til det frie valgs tvang. Hvr vi tidligere var klassedelte g selvskrevne til karrierevalg g plitisk verbevisning, ligger vres identitet nu i højere grad i de valg, vi træffer (Hjarvard, 2008, kap. 6 g Gripsrud, 2007, kap.1). Brun Latur ser ligeledes individets identitet nært frbundet med dets netværk, men han ser identiteten sm så mskiftelig på grund af frskellige indflydelser, at den aldrig fasttømres g i stedet pløses (Finneman, 2005, kap. 6). Det brede netværk, sm Facebk tilbyder, risikerer at blive en trussel fr identiteten. Det enkelte individ er ikke længere centrum i sine egne netværk. Det mderne begreb m persnlighedens frihed g integritet står fr skud (Finneman, 2005, s. 276) Følger man Laturs pfattelse bestemmer nettet ver individet frem fr mvendt, g den identitet, vi ifølge Hjarvard g Gripsrud selv skaber, er i så fald ikke eksisterende. Det mderne menneske tager udgangspunkt i sig selv, g hvrdan det evner at frhlde sig til mverdenen. Facebk-netværker 28

30 initierer (til tider meget insisterende) at tage stilling til plitik, blddnatin g invitatiner til at være venner eller deltage i begivenheder. Men det er på den anden side gså blevet nemmere at ignrere invitatiner fra venner g bekendte. Det er mkstningsfrit ikke at synes gdt m eller at trykke deltager måske g aldrig vende tilbage med et reelt afslag, hvrimd den pførsel ved traditinel fysisk kmmunikatin fte har knsekvenser i en knfrntatin, hvilket de fleste mennesker finder ubehageligt. Saxberg Ensmhed i fælleskabet? Kan det sciale netværk erstatte et fysisk netværk? Er det verhvedet realistisk, at det bliver et enten eller scenari vi ser i fremtiden? Skønt man kan argumentere fr, at mennesker (især de yngre) bruger flere medier mere, så ser de gså stadig deres familie g venner. En fuldstændig afskåret verden er næppe det, vi skal frygte. Men har det en effekt på vres psyke at så meget af vres mgang med andre mennesker fregår med et medie imellem? Cacipp (2008) mener, at det at man ikke får den fysiske kntakt kan resultere i det samme sm at blive isleret. Vi er desuden gået fra den fremtrædende hldning i de sciale mediers første dage med at mange venner/kntakter var et mål i sig selv til, at medierne har udviklet sig til at have frskellige funktiner. Facebk er mere til venner g familie g mange kntakter er ikke længere så ønskværdigt. Tværtimd er vi begyndt at værne mere m vres privatliv i frbindelse med Facebk, frdi vi gså fdrer dette medie med så mange infrmatiner m s selv (Se afsnittet: Hashtags på Facebk g Saxberg, 2013, s. 84). Derimd er der kmmet nye medier til sm til en vis grad udmærker sig ved at handle m have følgere eller i det mindste få likes på sine pster. Twitter g Instagram fr eksempel. Af de mindre brugte kan nævnes Tumblr, Plyvre g Pinterest. Og det er her på disse nye medier at fællesskaberne via hashtags kmmer ind i billedet. Saxberg hævder, at mennesket har en evig g ufranderlig angst fr udelukkelse af fællesskabet (Saxberg, 2013, s. 92), hvilket gså blev bekræftet af fkusgruppen. Angsten kan gså udmøntes på at sige det frkerte i en str frsamling, hvilket et scialt netværk fte er: En uhmgen samling af mennesker, der kun har det til fælles, at de har en scial relatin til den/de pågældende persn/er de følger/er venner med. Individuelt kan de sagtens have masser af ting til fælles, men sm en samlet gruppe, er den eneste fællesnævner ejeren af den sciale netværksprfil. Ved at sige det frkerte kan vi risikere knfrntatiner eller i yderste tilfælde eksklusin af fællesskabet. Hun nævner en evlutinpsyklgisk teri, der siger, at vi sm mennesker kan hlde styr på 150 individer (Saxberg, 2013, s. 93). Og der er åbenlyse frdele ved at have de fleste af ens kntakter på en liste på internettet g venikøbet jævnligt blive mindet m, at de eksisterer, g at den sciale relatin måske skal plejes. Om end ikke andet så med en fødselsdagshilsen, når Facebk minder s m at vedkmmende har fødselsdag. Men der er gså grader af vedligehldelse af relatiner. 29

31 Det er muligt at skrive en privat besked, sm kun kan læses af en eller flere udvalgte persner, så når et individ vælger at skrive: Jeg elsker dig så højt, skat åbent på en andens væg eller sm statuspdatering, hvem er det så reelt henvendt til? Er det henvendt til den umiddelbare ikkedefinerede mdtager (kæreste eller veninde), eller er det en ffentlig erklæring, der i virkeligheden skal vise ens netværk, at man er lykkelig g har et bjekt fr sin kærlighed? Ligeledes den passiv-aggressive frm, der afkræver en respns: Jeg fatter ikke, du kunne gøre det md mig. Et sådant entrpisk udsagn inviterer i høj grad til sympati, nysgerrighed g pmærksmhed fra publikum, der skal spørge, hvad der er sket. De nære venner, sm er bekendte med situatinen, skal bekræfte afsenderen i, at det var fr dårligt. Det ellers entrpiske budskab ender altså fte med at fremprvkere redundant bekræftelse. Både de mellemsvage g de stærke relatiner styrkes eller prethldes i det mindste, idet det er relativt mkstningsfrit fr begge parter at svare psitivt på eller synes gdt m en given status (Fiske, 1982, kap 1). De allersvageste relatiner vil en af t ting: enten blive prethldt, idet man stadig ffentligt g ufrpligtende kan følge med i den pågældende persns liv eller svækkes, hvis man i stedet irriteres ver de entrpiske budskaber, der kræver en respns, hvis ikke fra en selv, så en anden, fr at det ufrståelige bliver frståeligt. Medierne aflaster den enkelte aktørs relatiner til mverdenen, idet medierne gør det muligt at pnå større kntakt med mindre indsats. Hjarvard, 2008, kap. 1 Luhmann Niklas Luhmann beskriver massemediernes funktin sm værende et bidrag til samfundets realitetsknstruktin i frm af en løbende reaktualisering af samfundets selvbeskrivelse. Massemediernes medvirken anses sm uundværlig i frhld til bred udbredelse samt at få kendskab til nget på en annym måde (Luhmann, 2002, s. 130) Luhmann pinterer, at man ikke kan anse massemediernes pgave sm værende at stille dækkende infrmatiner m verden til rådighed, da disse ikke kan se sig fri fr realitetsfrvrængning g meningsmanipulatin (Luhmann, 2002, s. 123). Luhmann er af den pfattelse, at massemediernes virkelighed bliver samfundets virkelighed. Vi kender kun verden g samfundet gennem massemediernes perspektiv, sm er fabrikeret. De skaber vres pfattelse af verden. Massemedier kan ikke prtrættere et bjektivt billede af virkeligheden, frdi en sådan ikke eksisterer; kun den de selv har fabrikeret. Det samme, kan man sige, gør sig gældende fr de sciale medier. Kan de prtrættere en sand virkelighed, når det er brugeren selv, der vælger hvilke facetter af deres liv, der skal deles med deres netværk? De vælger hvilken pfattelse vi skal have af dem, ligesm massemedierne vælger vres pfattelse af verden. Aprps sciale medienetværk sm gratis/billig reklame, er Luhman ikke bare kritisk, men nærmest nedladende verfr reklameknceptet: 30

32 Hvrdan kan situerede medlemmer af samfundet være så dumme at give masser af penge ud fr at bekræfte deres tr på andres dumhed? Luhman, 2002, s. 61. Og det er måske netp i denne pfattelse, at man kan sige denne nye frm fr marketing er smartere. Fr i stedet fr at satse på at et firma kan prducere et kampagne, der rammer brugergruppen, prducerer brugergruppen nu selv en del af kampagnen. De kan endda svare på spørgsmål m kvalitet, pasfrm, materialer, smag eller hvad der er relevant fr prduktet. Naturligvis kan det give bagslag, hvis prduktet ikke lever p til frventningen hs brugeren, men dette er sandt fr de fleste frmer fr marketing. Denne frm fr marketings stre frskel fra den klassiske er dg, at det i disse tilfælde er skjult, hvr hvis vi tænker på den klassiske TV- eller radireklame højtlydt frtæller brugerne, hvad intentinen er: at sælge et prdukt. Men en del ved det alligevel gdt, idet de har løn fra prducenter i rabatter, gratis prøver eller andet, der til gengæld skal deles på det sciale netværk, gerne med plysningen m at der har været en aftale, så virksmheden fremstår gavmild, så flere deler i frhåbningen m at få disse frdele. Meyrwitz Skønt Meyrwitz N sense f Place (1985) (ligesm McLuhan) ikke er den nyeste udgivelse er en del af hans terier gså brugbare i dag g giver et vigtigt perspektiv, trds alle de nye medier, der er kmmet til efterfølgende. Internettet (Meyrwitz taler m elektrniske medier primært i kraft af TV, men tendensen er blevet mere udbredt med internettet) har ændret menneskets plads i medieverdenen fra at være publikum til aktiv deltager. En del af det private er blevet trukket frem i ffentligheden, g sfærerne mellem privat g ffentlig pførsel er blevet udvisket. Meyrwitz argumenterer i N Sense f Place fr, at frandringer i menneskers interaktin fte pstår sm utilsigtede knsekvenser af teknlgiske pfindelser. Samtidig ændrer mediernes værdi g funktin sig gså i takt med at nye medier dukker p. Der er ganske få, der helt er frsvundet, frdi nget nyere g smartere er dukket p. Grammfnplader har eksempelvis ændret værdi, frdi de har en anden lyd g en nstalgi mkring sig, sm en CD ikke har, bøger læses gså elektrnisk, men har stadig sin plads i samfundet i deres fysiske frm g så fremdeles. Til gengæld bliver flere g flere lkalaviser mere eller mindre nedlagt sm print, idet der er stre mkstninger i frhld til netudgaver g kun beskeden interesse fr dem i fysisk frm. Med fjernsynet startede en ny kmmunikatinsfrm, sm gav mulighed fr helt andre fælles plevelser end tidligere. Man kunne danne en fælles identitet g et fælles sprg, en tendens sm trykkekunsten i sin tid startede. Med internettet kan det gå begge veje; man kan skabe en fælles identitet, men man kan gså ekskludere en eller flere grupper. De t sfærer sm Meyrvitz mener mennesket pererer i, den private g den ffentlige, er blevet blandet g har skabt en ny scial interaktin, hvr man deler infrmatin, man ikke tidligere ville have delt med et større netværk. Han er mindre interesseret i de persner, medierne fremstiller g mere interesseret i, hvrdan flket pfatter medierne. Han fremfører, at mange af de ting vi frygter fjernsynet kan g vil påvirke, eksisterer helt uden et medie (Meyrwitz, 1997), kun i kraft af mennesket selv, g at mediet derfr er ligegyldigt. Budskaber flyttes desuden let fra medie til medie, skønt nuancer kan, g med str sandsynlighed vil, gå tabt. Det samme kan verføres på de sciale medier. Unges identitetsskabelse 31

33 har altid fundet sted, tidligere med at tage en læderjakke på eller lytte til en bestemt slags musik g så videre, men nu har man helt andre muligheder fr at kreere g eksperimentere. Jeg vil senere diskutere, hvrdan de sciale medier netp bidrager til unges identitetsskabelse. Gffman I frlængelse af Meyrwitz (sm er stærkt inspireret af Gffman) findes Gffman sm er den pfattelse at alle elementer i menneskers kmmunikatin kmmer an på sted, tid g publikum, således at selvet pstår i en bestemt situatin g er bevidst bestemt. Det er i særdeleshed sandt i en medie-virkelighed idet det udelukkende er fragmenter man viser sit publikum. En mdeblgger har måske kun det viste utfit på, mens der tages billeder g skifter bagefter til jeans g t-shirt, men publikummet pfatter (såvidt pførelsen af selvet var trværdig) præsentatinen sm virkelighed. Gffman mener blandt andet, at identiteten ikke er en stadig størrelse. Den frandres alt efter kntekst, hvilket gså passer ganske glimrende på identitet p internettet. Jeg nævner primært Gffman, frdi han var en så str inspiratin fr Meyrwitz, at jeg mener at han bør nævnes i den frbindelse. Internettet g kultur Med internettets udbredelse er der pstået nye muligheder fr kmmunikatin imellem mange mennesker på en gang. Niels Ole Finnemann taler m, at vres samfund bevæger sig ind i en ny mediematrice; det femte infrmatinssamfund, hvr der er tale m én glbalt distribueret, sammenhængende kmmunikativ infrastruktur (Finnemann, 2008, s. 38). Det åbenlyse spørgsmål bliver så, på hvilken måde denne bevægelse md et nyt infrmatinssamfund kmmer til at påvirke s, vres samfund g vres kmmunikatin. Manuel Castells definerer i sin bg, Internet Galaksen, internettet sm en ny kmmunikatinsteknlgi. Castells mener at internettet berører vres liv dybt, ved at ændre den måde vi kmmunikerer på g samtidig at vi ændrer internettet gennem vres brug af det. Dette samspil, mener han resulterer i et nyt sci-teknlgisk mønster. (Castells, 2001, s. 12) Manuel Castells beskriver at internettet i dets udvikling er blevet frmet af elementer fra blandt andet den akademiske kultur. Efterhånden er internettet blevet en så inkrpreret del af vres liv g daglige kmmunikatin, at det er nemt at frfalde til at pfatte mediet sm neutralt g usynligt. Men internettets histrie g vres brug af det frmer et kulturfællesskab med specielle spilleregler g en frfrståelse, sm påvirker vres kmmunikatin gennem mediet. Sciale netværk Hvr Castells ser på internettet sm ét strt kulturelt fællesskab, ser Danah Byd i artiklen Scial Netwrk Sites as Netwrked Publics (2011) på specifikke sciale fællesskaber på nettet. Sciale netværk er blevet en udbredt mediefrm g deres struktur g pbygning er med til at skabe affrdances fr, hvrdan brugerne benytter en side. Byd definerer Netwrked Publics således; ( ) netwrked publics are publics that are restructured by netwrked technlgies; they are simultaneusly a space and a cllectin f peple Byd, 2011, s

34 Byd påpeger dg, at det der endeligt karakteriserer et scial netwrk site, er at ( ) scial netwrk sites are publics because f the ways they cnnect peple en masse and because f the space they prvide fr interactins and infrmatin Byd, 2011, s. 45. Byd psætter fire affrdances sm spiller en vigtig rlle i brugen af netwrked publics: persistence (hldbarhed), replicability (mulighed fr kpiering), scalability (evne til at ændre g justere knfiguratin g størrelse evt. fr en applikatin) g searchability (søgbarhed). De handler m hvrdan infrmatin på internettet henhldsvis; bliver der på ubestemt tid, let kan kpieres, let kan nå rigtigt bredt ud g let kan genfindes i en søgning (Byd, 2011, s ). Ligeledes psætter Byd tre centrale dynamikker sm er afgørende fr udfrmningen g brugen af netwrked publics: invisible audience, cllapsed cntext g the blurring f public and private. Invisible audience refererer til at afsenderen ikke nødvendigvis kan vide hvem mdtageren er, når der kmmunikeres på nettet. Cllapsed cntext mhandler vanskeligheden ved at prethlde specifikke sciale kntekster, når grænser sm tid, sted g relatiner phæves. The blurring f public and private henviser til, at når der ikke længere er kntrl ver knteksten, sm budskaber bliver bragt i, så mister distinktinen mellem ffentlig g privat sin mening, sm derved bliver set g brugt på nye måder g sm igen vanskeliggør at vedligehlde g adskille de t. (Byd, 2011, s ) Disse dynamikker kan aflæses i brugen af hashtags; publikum til et givent pslag på fr eksempel Instagram er ufrudsigeligt g usynligt, men igennem hashtagging er det muligt i ngen grad at sikre sig at råbe et bestemt publikum p. Der er dg ikke mulighed fr at være sikker på hvem der ellers læser med - måske ganske utilsigtet. Cllapsed cntext kan være grundlaget fr at det er muligt at samle interessefællesskaber på tværs af tid g sted, fr eksempel ved at tagge med et hbbypræget emnerd sm sprtsbiler eller strikning. Der er dg ingen garanti fr at frventningerne til hvrdan et sådant fællesskab skal fungere naturligt stemmer verens. Nye fællesskaber kan have brug fr at etablere en fælles kultur fr at fungere. At gennemskue de flydende g fte uskrevne regler i en så sammensat scial kntekst kan være en svær udfrdring. Blurring f public and private er et emne, der diskuteres jævnligt; hvrdan det kan være prblematisk at dele fr meget g at de sciale medier trænger ind på privatlivet. Også her ses hashtags af g til brugt. Fr eksempel kan en trist besked på Facebk m et familiemedlems sygdm eller prblemer med kæresten følges af tags sm #dntwannatalkabutit, #pleasecall eller #needbze, sm kan give en rettesnr i frhld til m den private besked blt er en nødvendig update eller skal læses sm et ønske m interaktin. Skal man hlde sig på afstand eller kmme tættere på? 33

35 Analyse I dette afsnit vil jeg sm beskrevet i metden benytte den kvalitative analysetilgang, hvr man hlder delelementer p md hinanden g får en større sammenhæng ud af det. Jeg vil først se på hashtags retriske funktin, fkusgruppeinterviewet g derefter se på, m den bredere spørgeskemaundersøgelse understøtter samme knklusiner eller kaster nyt lys ver interviewanalysen. Hashtags retriske funktin Sm nævnt i indledningen kan hashtags tlkes sm en simpel tilføjelse af metadata, der gør nget materiale søgbart. I dette afsnit vil jeg argumentere fr at hashtags udver denne emnemarkering g søgbarhed gså har fået en retrisk funktin. Ligesm emticns er hashtags blevet en inkrpreret del af den digitale kmmunikatinsfrm. Hashtags benyttes ptimalt til at kmmunikere henhldsvis kntekst g budskaber, der ikke nødvendigvis er umiddelbart åbenlyse i psten, men kan gså være helt uden fr kntekst. Eksempel: et selfie med teksten: Km g se Game f Thrnes med mig #gamefthrnes, hashtagget er udenfr kntekst, men frmidler det verrdnede budskab. Man kan fristes til at kalde det spam, idet man hvis man søger på #gamefthrnes næppe er interesseret i at se et billede af en tilfældig persn, mend persnen er fan af serien. Det kan gså være prvkerende, sm et billede af et teenageidl, hvr der på billedet står Sucks g teksten: I hate Justin Bieber and all wh likes him are idits #justinbieber4ever. En sådan pst er udelukkende beregnet på at få fans ind på psten g lave lidt røre. Kntekst En af de vigtige retriske funktiner hashtags fte benyttes til, er at definere en kntekst fr kmmunikatin. Med mediernes udvikling er gså fulgt en frandring i hvrdan kntekst behandles i kmmunikatin mellem mennesker. Det hænger sammen med at teknlgien har gjrt det almindeligt at kmmunikatin fregår uden at være bundet fast i en bestemt g på frhånd kendt kntekst. Mediefrskeren Niels Ole Finnemann pstiller i sin bg Internettet i mediehistrisk perspektiv en mdel der frsøger at pdele menneskets mediehistrie i fem stadier, gså kaldet mediematricer (Finnemann, 2008, s ). Den første type er De rale samfund, hvr kmmunikatin primært fregår gennem talesprget, g gså visuel kmmunikatin indgår. Finnemann definerer den anden type infrmatinssamfund sm inkluderende skriftsprget g den tredje type har gså bgtrykket med. I Finnemanns fjerde type infrmatinssamfund kmmer de energibaserede medier til sm bl.a. telefn g radi. Finnemann nævner at disse nye medier giver mulighed fr en sekundær ralitet. Nu kan talesprget fungere ver afstand g tilmed lagres g dermed pfattes af en mdtager adskilt fra afsenderen af både tid g rum. Finnemanns femte g sidste type infrmatinssamfund inkluderer til sidst gså de digitale medier. I løbet af en krt årrække har cmputeren g internettet udviklet sig til et medie der i vid udstrækning kan indehlde alle auditive g visuelle kmmunikatinsfrmer. Kmmunikatin indgår således i uendeligt mange sammenhænge. 34

36 Udviklingen af medieteknlgien har betydning fr hvrdan kntekst væves ind i kmmunikatin. Hvr en synkrn samtale ansigt til ansigt indebærer at både afsender g mdtager deler samme kntekst, er til stede i samme rum g på samme tid, kan mderne digitale medier betyde at persner kan være placeret i vidt frskellig kntekst g alligevel være i kntakt. Derfr bliver knteksten pludselig mere relevant at kmmunikere. Ringer man fr eksempel til en fastnettelefn kan man regne ud, at den der tager den, er på en bestemt adresse tilknyttet telefnen, men ringer man til eller fra en mbil, kan det pludselig være relevant at plyse m, hvr man phlder sig. Det giver ikke længere sig selv, hvr man phlder sig, g måske har den man taler med brug fr at vide, m man står i Bilka eller sidder hjemme fran fjernsynet. Det samme kan gælde fr asynkrn kmmunikatin, sm når man pster et billede på Instagram. Det kan være relevant fr mdtagerne at kunne se hvr billedet er taget g m billedet er nyt eller gammelt. Hashtags bruges fte til krt g præcist at tilføje kntekst til et billede, fr eksempel ved at angive et sted; #amagerstrandpark eller ved at gøre pmærksm på at billedet er ældre end Instagrams tidsstempel; #latergram. Nn-verbal kmmunikatin Når digital kmmunikatin gør det muligt fr en mdtager at være adskilt fra afsenderen af både tid g rum kan der altså pstå et behv fr at definere kmmunikatinsknteksten nærmere. Ligesådan mistes gså en del af den nn-verbale kmmunikatin, g der kan pstå et behv fr at gøre den del af kmmunikatinen mere eksplicit. En af de tydelige tendenser, der er fulgt med den udvidede brug af digitale medier, er frskellige måder at versætte nn-verbal kmmunikatin til digital frm, sm det fr eksempel ses med emticns. Når mdtager g afsender ikke kmmunikerer face-t-face, men fr eksempel i gennem chat kan det være nødvendigt at versætte et smil til en smiley, fr at gøre budskabet klart. Det startede med frkrtelser, der beskrev, hvad man gjrde, sm: *s* - smiler, *gg* - griner, *ss* - smiler sødt. Det udviklede sig til at være mere grafisk end beskrivende: ;) - blinker, :) - smiler, men gså til frkrtelser sm LOL - laughing ut lud, ROFLMAO - rlling n the flr laughing my ass ff. Senest er smileys blevet så brugte, at de har fået ægte billedikner eller piktgrammer, man kan bruge på facebk i chat g i beskeder, g hvis man i sin status laver den gammeldags :) bliver den knverteret til et smiley ikn: På smartphnes kan man bruge et meget bredere udvalg af ikner til at frklare mening g sindsstemning: 35

37 Her er blt et lille udvalg i frskellige kategrier af de smileys g ikner en iphne stiller til rådighed. At vi har behv fr at knvertere følelser g sindsstemninger til ikner hænger blandt andet sammen med at vi kmmunikerer mere g mere ufrmelt på skrift, men en persnlig plevelse er gså, at det bliver tiltagende sværere at frmulere mere frmelle mails, frdi man vænner sig til at man kan putte en smiley ind hist g pist, der beskriver i hvilken sindsstemning den er skrevet. Den besked havde jeg ikke set. Tak fr svaret :) Den besked havde jeg ikke set. Tak fr svaret :( Den besked havde jeg ikke set. Tak fr svaret. De tre sætninger har grundlæggende det samme budskab, men smileyen ændrer tnen. Og sm man vænner sig til at bruge smileys kan en besked uden en pludselig virke enten vred eller ligegyldig, skønt det blt er et knstaterende svar: Jeg sætter pris på at du svarede mig, nu det var min egen fejl, at jeg ikke havde set beskeden. Den triste smiley indikerer at svaret havde en negativ knsekvens fr mig g den glade at jeg reelt sætter pris på svaret. Så hvad der engang var undtagelsen (at man brugte smileys til at kmmunikere) er nu blevet så meget en nrm, at det kan være svært at kmmunikere uden. Ligesådan bruges hashtags fte til at kmmunikere en sindsstemning, en tne, en mening eller nget andet der kan understøtte mdtagerens frtlkning af budskabet. Fr eksempel #feelingsad, #happytimes, #sarcasm eller #ntkidding. Alt sammen nuancer sm måske ville være nemme at pfatte i en face t face kmmunikatin, ved at aflæse knteksten eller krpssprget, men med afstanden enten i tid eller sted kan være umuligt at gætte uden den ekstra kmmunikatin. Hashtags sm genre Et interessant perspektiv på hashtags er den måde, hvrpå der er ved at frmes en særlig genre mkring brugen af dem. Miller (1984) definerer en genre sm en særlig knventin af såvel frm sm indhld, der defineres sm fælles fr typificerede retriske handlinger baseret på tilbagevendende situatiner. Brugen af hashtags er efterhånden så udbredt at der bestemt kan tales m typificerede retriske handlinger g det gså i tilbagevendende situatiner. Det er dg gså klart at der stadig debatteres g leges med genrereglerne. Se hvrdan der i disse t eksempler leges med grænsen fr hvr langt 36

38 et hashtag kan være g stadig være meningsfyldt g hvrdan hashtaggene selv bliver brugt til at kmmentere på brugen g frmen af hashtags: (Opslag fra min Facebkvæg, hvr knventinen fr hashtags længde udfrdres med en humristisk vinkel) (Instagrampslag viderepstet til min Facebkvæg, hvr hashtags benyttes til at beskrive selve handlingen g situatinen mkring at hashtagge g hvr der gså fremgår en erkendt tvivl mkring 37

39 hvrdan man bruger genren rigtigt g en erkendelse af at der er frkerte tilgange til det. Samtidig bruges hashtaggene nærmest sm en pmarkering af tekst på en måde der frister en til at tr at der er tale m gengivelse af mundtlig dialg, hvilket bryder med de mest knventinelle måder at benytte hashtags.) Persnlig erfaring I det følgende vil jeg beskrive hvilke vervejelser, man bør gøre sig hvis man ønsker at bruge et scialt medie sm Instagram. Det vil jeg sige, at jeg har brugt mig selv sm mtiv g har brandet det i det frmål at se hvr str en følgerbase jeg har kunne skabe ved at bruge hashtags. Jeg har gjrt mig disse erfaringer på blandt andet at blive en del af et cmmunity mkring brandet Mdclth. Mdclth er en amerikansk website, der sælger beklædning (både nyt g vintage) g bligindretning i retr g usædvanligt design. Det, der gør denne website til nget særligt i frhld til andre webshps, er, at de netp har skabt et helt cmmunity mkring deres brand (skønt der hører mange separate brands under Mdclth-brandet), hvr kunderne uplader billeder af dem selv i tøj fra både Mdclth, men gså fra andre steder til hjemmesiden, man bruger kunderne til at skrive anmeldelser af de varer, de sælger g de bruger gså de sciale medier meget målrettet g kmmentarer g liker selv til tider kundernes billeder. Man kan ngle gange se screen shts af et like fra Mdclth selv sm en pst, frdi brugerne bliver smigrede ver, at Mdclth-teamet kan lide deres pst. Det var derfr meget sandsynligt ud fra ppulariteten af dette brand at ved at bruge hashtagget #mdclth (blandt flere andre) kunne man skabe sig en følgerbase. Mange af kunderne til visse vintageinspirerede brands har jeg plevet sm værende meget trfaste g søger jævnligt på hashtaggene (kan bserveres ved at man får likes på flere billeder på frskellige dage fra prfiler, der ikke abnnerer på ens ftstrøm (feed), men sm er kmmet hen på billedet ved hjælp af et hashtag), så jeg har frsøgt at pste billeder, hvr jeg kunne benytte mig af disse hashtags. Min målrettede brug af diverse hashtags har gså resulteret i mkring 200 flere fllwers ver en peride på 3-4 måneder (g flere hver dag) g markant flere likes på enkelte billeder end tidligere. Jeg er gået fra at få fra 0 til et par stykker til mellem likes afhængigt af mtivet g de hashtags jeg kunne benytte uden at snyde ved at bruge hashtags, der ikke var relevante. Jeg har heller ikke brugt en hashtag generatr, sm gså er et af de rygter jeg har hørt man bruger, fr at få den bedste klynge af hashtags i frhld til at få likes. Mdclth har desuden kntaktet mig via mail g bedt m mit samtykke til at bruge mine billeder i deres egen kmmunikatin til deres kunder. Men det er ikke nk blt at bruge enkelte hashtags, hvis man skal målrette sin kmmunikatin på Instagram: Hw t #hashtagge Hvis man ønsker at billedet når ud til andre end de mennesker, der allerede følger en, skal man hashtagge, men det er ikke nk blt at taste en masse rd ind. Det smarteste er først at undersøge m de hashtags man havde tænkt sig at bruge har mange hits g m der er flere betydninger eller m de ryger i str rdet bunke med alt muligt. Og flere hashtags af samme betydning er fte at 38

40 fretrække idet det er svært at frudse hvilke hashtags andre med samme interesse ville bruge. Et eksempel kunne være et billede af Tyrin Lannister fra Game f Thrnes serien: #gt #gamefthrnes #tyrin #lannister #tyrinlannister #alannisteralwayspayshisdebt #peterdinklage #gergermartin etc. Brede hashtags sm #gt g #gamefthrnes eller endnu bredere: #cats (ikke i frbindelse med Tyrin Lannister naturligvis) frsvinder hurtigt i mængden, g det er en fin balance mellem at finde specifikke hashtags sm muligt g samtidig ramme et bredt publikum. Hw t get nticed Like andres billeder, følg brugere/brands der er ppulære i interessefællesskabet g kmmenter på deres pster. Det gør andre brugere pmærksm på, at man findes g måske kigger de på dens prfil g enten liker ens billeder eller følger en. Og naturligvis: brug af relevante hashtags sm beskrevet venver. Vælg et sprg. Hvis hvedparten af ens pster er på dansk, vil internatinale følgere muligvis miste interessen, når de ikke frstår psterne. Og det betyder gså, at mtiver må være internatinalt frståelige eller i hvert fald kmme med en frklaring. Grundlæggende er det dg mest givtigt i frhld til likes g følgere at hlde indfrståede pster på et minimum uanset m det er natinalt indfrstået eller mellem en lille gruppe venner. Vælg en genre. Man kan sagtens pste en bred vifte af mtiver, men frsøg at gøre dem sammenhængende på en eller anden måde. Der findes naturligvis ikke en facitliste til at bruge Instagram hverken sm privatpersn eller sm firma, men der er mange vervejelser man skal gøre sig hvis man gerne vil brande sig selv så målrettet, sm jeg har eksperimenteret med. Jeg har fr eksempel være inde g slette en masse (fr dette prjekt) irrelevante/dårlige billeder g jeg har udelukkende pstet billeder, der har gavnet det. Det betyder gså, at jeg har fremmedgjrt en del af mit eget interne netværk, sm har valgt at unfllwe (jeg har på ingen måde gjrt pmærksm på, at jeg startede et målrettet branding-prjekt med hashtags, frdi jeg gerne ville have ægte resultater). 39

41 Fkusgruppe resultater I det følgende afsnit vil jeg diskutere g analysere mine resultater g vervejelser fra fkusgruppeinterviewet. Det blev en lige frdeling af drenge g piger, men det var meget tydeligt, at pigerne dminerede samtalen. Det virkede dg ikke sm m, at drengene havde nget på hjerte, de gerne ville sige, men ikke kunne kmme til; de var simpelthen mindre snaksaglige end pigerne. Grundet en uheldig placering mkring et utraditinelt frmet brd, endte det mere sm en interviewsituatin end en samtale, end intervieweren havde håbet, g der måtte stilles flere spørgsmål end frventet. Der var mindre samtale interviewpersnerne imellem m end håbet g til tider blev det lidt frceret, hvilket til dels var interviewerens skyld, idet der ikke var frberedt nk spørgsmål til så krte svar. Derfr endte interviewet gså med kun at vare 21 minutter md frventede Billede 4 - Placeringer ved interview illustreret knservativt hvr pink er piger g blå er drenge Det var desuden tydeligt, at drengene var mere fkuserede på sciale medier sm et middel, brugte pigerne det i højere grad sm et mål i den frstand at drengene (de der svarede) brugte dem til at følge persner i frbindelse med deres hbby (cmputerspil) g pigerne sm en måde at dele deres liv g samtale med venner g følgere. Skønt internetmbning sm tidligere nævnt ikke er et direkte fkus i specialet g heller ikke var en del af den prindelige interviewguide, valgte intervieweren alligevel at stille spørgsmål til det. Blandt andet frdi at det frbipasserende blev nævnt i frbindelse med antal likes hvis man ikke får lige så mange likes føler man sig måske underdanig i frhld til en mere ppulær persn. Mbning var tydeligvis nget der lå de unge mennesker på sinde g det indikerer gså, at de er pmærksmme på at deling på de sciale medier kan have knsekvenser g at plysninger kan blive delt hurtigere g til et meget et større publikum end tidligere. Der var visse fænmener, sm jeg havde hørt m, sm de unge mennesker aldrig havde stiftet bekendskab med, sm fr eksempel at skrive hashtags i en kmmentar under billedet på Instagram, så man havde mulighed fr at slette den igen, så at man efterfølgende ikke kan se, hvilke hashtags der blev brugt i første mgang. Det kan virke msnst, men ideen er, at man kan skjule at man har brugt genveje sm: #likesfrlikes #tagsfrlikes #20likes #fllwfrfllw etc fr at få likes på sin 40

42 pst g det får brugeren til at se mere ppulær ud, end det egentlig er tilfældet. Eller man kan argumentere fr at det netp er ppularitet på dette sciale medie: at kunne bruge hashtags (uanset arten: likebegging [#tagsfrlikes #likesfrlikes etc] eller beskrivende tags). Men i kraft af at de unge ikke kendte til dette fænmen, de havde heller ikke hørt deres venner mtale det, må jeg knstatere, at det med str sandsynlighed ikke er så udbredt, sm jeg antg, idet Danmark er et frhldsvis lille g relativt hmgent land, at skønt dette var en flkeskle i Nrdjylland, burde de have kendt til det, hvis det var en udbredt praksis m ikke andet så frdi andre i deres mgangskreds eller på sklen brugte det eller frdi de ville have set på de scial medier. Dette var verraskende i frhld til at de unge, der havde beskrevet fænmenet fr mig (det var en tilfældigt pstået samtale mkring brug af hashtags ved en privat scial lejlighed) blt var få år ældre end fkusgruppedeltagerne. Deres netværk var gymnasiet (samme mråde) fremfr flkeskle, g det kan tyde på, at der er frskellige ungdmskulturer indenfr de frskellige aldersgrupper. Sm tidligere nævnt fandt jeg det meget interessant, at drengene g pigerne havde frskellige måder at bruge de sciale medier på. Drengene var langt mere fællesskabsrienterede, i fr eksempel at være medlemmer i grupper, hvr de kunne få tips g tricks til deres cmputerspil eller andre interesser. Pigerne var gså fællesskabsrienterede, men deres fællesskab var mere internt end drengenes, sm i venner man havde mødt i virkeligheden. Det hang gså sammen med, at pigerne i højere grad delte persnlige pster med mtiver g plevelser fra den mere private sfære end cmputerspil g fdbld. De sagde gså, at vennekredsen har indflydelse på hvilke medier, der bruges, hvilket bekræfter, at det gså handler m at være med hvr tingene sker. Det vigtigste medie (det medie de helst ikke ville undvære) var Facebk, frdi det bruges så bredt, g frdi det er der, man har de fleste af sine venner. Det er gså det medie, der har flest funktiner: chat, prettelse af begivenheder, tekst, billeder, links etc, hvilket gså gør det usandsynligt at et andet medie kunne vertage dets plads, sm Ggle+ mere eller mindre frsøgte fr ngle år siden. Pigerne i fkusgruppen nævnte disse tags de kunne finde på at bruge på Instagram #pigerne #lvethem #hyggerligelidt #likefrlikes #fllwme #likesfrlikes. De kendte gdt til app til at generere likes, g en indrømmede gså, at hun havde en app designet til at få flere likes, men at hun ikke brugte den. Og (især pigerne) indrømmer gså at det er likes, der vigtige g at det er grunden til at bruge hashtags. Det føles ligegyldigt, hvis ens billede kun får få eller ingen likes, g at det ligefrem kunne være grund til at slette et billede igen. De gik gså en del p i at vedligehlde deres ftstrøm på Instagram, sådan at de slettede gamle billeder af g til. 41

43 Diskussin af fkusgrupperesultater Jeg har været mkring ngle af svaghederne ved denne metde tidligere, sm magtfrhld både interviewer g deltagere imellem, men gså deltagerne imellem. Hvis jeg ikke havde haft en, der kendte eleverne i frvejen, kunne jeg have risikeret at vælge en deltager, der ville kunne intimidere de andre deltagere til at sige mindre end de ellers ville have af frygt fr, at det enten blev frtalt videre, eller frdi der kunne være andre repressalier i frm af scial eksklusin g/eller mbning. Jeg blev efter interviewet meddelt, at en ung pige, sm jeg ville have sagt ja til, havde en frhistrie fr netp at mbbe på de sciale medier g var kendt blandt lærerne sm en meget dminerende persnlighed. Det kunne have påvirket interviewet sådan, at de andre ikke havde så villige til at tale med mig. Det andet magtfrhld der kunne have påvirket interviewet er mellem interviewer g deltagerne. Kender man hinanden, påklædning, attitude etc; der er mange små detaljer der kan påvirke udfaldet af en samtale. En anden svaghed er at 6 unge mennesker fra Nrdjylland naturligvis ikke er repræsentative fr et helt land. I denne sammenhæng er det ikke væsentligt idet ideen var at påvise tendenser g ikke lave en knkluderende undersøgelse mkring, hvrdan unge i Danmark bruger sciale medier. Metden virkede ikke 100%, idet en deltager slet ikke deltg verbalt, g samtalen frløb ikke helt så frit, sm jeg havde håbet. Det var delvist min skyld i placering g frarbejde g manglende erfaring med at fretage interviews. Jeg havde ngle frventninger til samarbejdet med læreren, sm jeg ikke diskuterede med hende, men blt tg fr givet at der var taget højde fr, såsm et klasselkale eller lignende til at fretage interviewet, g at hun havde infrmeret klassen i frvejen fr, at jeg km. I stedet blev vi placeret i et lkale, der hang sammen med et klasselkale, hvr der fregik undervisning, hvilket betød at man ikke kunne være sikker på, der ikke km ngen gående igennem, g at lyden på ptagelsen fik en meget rungende klang. At de ikke var blevet infrmeret resulterede i, at der var en del kas mkring udvælgelsen. Da jeg ikke har lavet fkusgruppeinterview på denne måde før, var det en nybegynderfejl fra min side at frvente, der var taget højde fr mine uudtalte frventninger, g det kan have påvirket indhldet af interviewet. Til gengæld fungerede den i den frstand, at når en nævnte nget, ville ngle af de andre sige: Nå ja, det er rigtigt eller Det havde jeg ikke tænkt på g efterfølgende har tilføjet ny viden til samtalen, så de har suppleret hinanden, sm jeg håbede, g dette var en af hvedårsagerne til at valgte denne metde. Det kan nemt blive meget frceret, hvis man laver enkeltinterviews, g persnen ikke kmmer i tanker m en detalje selv, så intervieweren skal nævne spørge direkte ind til det, g man risikerer at lægge rd i munden på interviewdeltageren. 42

44 Spørgeskemaresultater Besvarelser Der km i alt 159 be, hvraf 101 km fra 9-25-årige g 58 fra 26+. Prcenttal er rundet p eller ned til nærmeste hele tal. Brugere Sm det var frventet, eftersm Facebk er det mest brugte sciale netværk i Danmark, g det var den primære platfrm hvr spørgeskemaet blev delt, benytter en str andel af respndenterne Facebk: 99 ud af årige (98%) g 100% af de resterende ver 25. Årsagen til de 2% der ikke benytter Facebk kan findes i at 2 respndenter falder i gruppen 9-12 år g det er ikke lvligt at have en Facebk-prfil, så længe man er under 13. Twitter er mere ppulært blandt brugere ver 25 g benyttes således af 29% af respndenterne i denne aldersgruppe g af 19% af de yngre brugere. 56% af brugerne under 25 benytter sig af Instagram, hvr det kun er 45% af brugerne ver 25. Dette støtter p m specialets udgangspunkt sm er, at Instagram er ppulært blandt de yngre brugere. Blg-mediet Tumblr er gså mere ppulært blandt de yngre med 20% md blt 5% af de ældre respndenter. Det samme gælder Yutube (64% md 55%), Vine (13% md 7%), Snapchat (55% md 3%), Frmspring (11% md 0%), Art (3% md 0%), Plyvre (5% md 0%). De netværk, hvr de ældre respndenter fører, er (ikke verraskende idet teenagere ikke har meget at bruge det til) LinkedIn (50% md 16%), Ggle+ (19% md 13%), Reddit (16% md 8%) Pinterest (10% md 3%) g datingsider (10% md 0%). Hashtags Det viser sig gså, at antallet af respndenter, der bruger hashtags på sciale medier g Instagram især er højere i den yngre gruppe; 49% bruger hashtags på Instagram, 9% bruger på Facebk, 11% på Twitter, 1% på Pinterest, 8% på Tumblr, 2% på Yutube g Vine g 1% på Frmspring. Der er dg stadig en anselig del der slet ikke bruger hashtags: 46% af de adspurgte. Tallene fr den ældre gruppe ser anderledes ud. Facebk, på Twitter er det 10%, 2% på Pinterest, 3% på Tumblr g Vine g 57% har svaret at de aldrig bruger hashtags. Hashtags på Instagram Min pfattelse var blandt andet, at der findes en udbredt ungdmskultur på Instagram, hvr man bruger hashtags til at få likes eller fllwers. Det har vist sig, at blt 8% af respndenterne i min undersøgelse har svaret, at de bruger hashtags sm #likesfrlikes g #fllwback. 43

45 Størstedelen (21%) af de der har svaret psitivt på at bruge hashtags har svaret, at det er fr at billedet indgår i en sammenhæng sm fx #cats. Her er der dg et smuthul i spørgeskemaet, idet det ikke er specificeret, at eksemplet hænger sammen med et billede af en kat. Ngle hashtags er meget brugt, g man kan derfr få sit billede ind i en ppulær sammenhæng uden at det nødvendigvis er det mtiv, der er på billedet. Således at jeg kunne tage et billede af mig selv (et selfie) g tagge det med #cats g det ville dukke p, når andre søgte på kattebilleder g dermed få et større publikum g muligvis flere likes. 15% angiver at de bruger hashtags sm en frklaring på billedet: #hader#bare#når#det#sker. I disse tilfælde er det sjældent hashtaggene reelt vil blive brugt til at søge på. Det er de færreste, der har interesse i at se billeder med en så uspecifik kategri sm #når eller #bare. 51% bruger ikke hashtags på Instagram. Til gengæld kan man gså risikere at ens billede ender i en meget eklektisk samling af billeder, hvis andre bruger #hader (det er måske mere sandsynligt med det engelske #hate, at det ender i en meget blandet kategri, se nedenstående billede): Der viser sig sig dg stadig en frskel fra den yngre gruppe til den ældre, idet ud af respndenterne ver 25 er der ikke en eneste, der bruger #likesfrlikes g lignende hashtags. 19% svarer at det er fr at billedet indgår i en sammenhæng g blt 7% at det er sm frklaring. 72% bruger slet ikke hashtags. Der er altså en tydelig frskel i brugen af Instagram blandt de ver g under 25, mend likesfrlikesfænmenet ikke er så tydelig blandt de respndenter, der har svaret på dette spørgeskema. Det er 44

46 dg vigtigt at huske at spørgeskemaet blt skal vise en tendens. Det er ikke repræsentativt eller kan bruges sm endegyldigt bevis. Hashtags på Facebk Det ser gså en del anderledes ud på Facebk, hvr privatliv betyder nget andet end på Instagram. Man har sit rigtige navn g plysninger på Facebk, hvr man på Instagram kan vælge at være annym, hvis man ønsker det. Og selv hvis man skriver sit rigtige navn, så er det begrænset hvilke plysninger man kan dele med andre. Det er fte gså et andet netværk end Instagram. Hvr Facebk er ens rigtige netværk bygget p af mennesker man har relatiner til i en vis grad, kan enhver følge en på Instagram (såfremt man ikke har lukket sin prfil), ligesm det er tilfældet med Twitter. Det vil sige at hashtags ikke giver så meget mening på Facebk, idet man alligevel ikke kmmer med i puljen af statuspdateringer, hvis ens prfil er lukket. Det er gså årsagen til svarmuligheden: Ja, men kun fr sjv. Og det er da gså 52% af Facebk-brugerne til g med 25, der har lukket/delvist lukket prfil på Facebk g hele 74% af brugerne ver 26. Det giver gså et billede af at de ældre måske er mere påpasselige med ikke at dele plysninger, der kan få knsekvenser fr jb g privatliv. Jeg frsøger ikke at påstå, at de yngre ikke er bevidste m de knsekvenser, deres billeder g pdateringer kan have, fr sm de unge mennesker fra fkusgruppen gså selv sagde, ved de det gdt g de har gså plevet i deres netværk hvilke knsekvenser det kan have. Det er blt ikke så relevant fr dem, idet de er vkset p i en anden verden, hvr alle bruger sciale medier på en anden måde, end de ældre brugere er vant til. Fr de yngre er internettet ikke et farligt sted, men ganske simpelt et sted man færdes (Byd 2014, Larsen 2010 g fkusgruppeinterview). Det tager sig gså anderledes ud på Instagram hvr blt 11% under 26 har lukket prfil md 14% ver 26. Det viser en pfattelse af at der er frskel på hvrdan disse medier pfattes af brugerne uanset alder. Hvr Facebk er nget, der er frbehldt venner g bekendte g andre man har lyst til at lukke ind i den del af sit liv, er Instagram et ffentligt vindue hvr de ting man deler er ufarlige (ligegyldige?) nk til, at man ikke behøver beskytte det. 45

47 Diskussin af spørgeskemaresultater Herunder vil jeg diskutere spørgeskemaets udfrmning g se på de svagheder, jeg blev pmærksm på undervejs. Aldersgrupperingerne var blevet indtastet frkert i t tilfælde så 25 g 30 år ptrådte i t valgmuligheder. Det blev rettet en dags tid efter spørgeskemaet blev lagt ud til besvarelse. Det er ikke en alvrlig fejl, da disse t aldersgrupper ikke er essentielle fr specialet. Derfr pfatter jeg ikke denne fejl sm havende egentlig betydning fr resultaterne. I retrspekt ville jeg gerne have haft t spørgsmål med en paragrafkasse sm Ggle kalder det eller et fritekstfelt med rdlyden: Hvad er upassende at pste på Instagram? g Hvad er upassende at pste på Facebk? Det ville have givet et gdt billede af, hvrdan aldersgrupperne pfatter de frskellige mediers relevans i frskellige situatiner g hvrdan samme aldersgruppe pfatter de t mediers frskellighed. Der var desuden en klar vervægt af respndenter ver 18, hvilket er ærgerligt, men frventeligt, idet de yngre er sværere at finde på de frskellige medier g måske gså mindre tilbøjelige til at svare på spørgeskemaer. Spørgeskemaet blev delt på art.dk, der har en ung brugergruppe, men art-teamet sletter indlæg med links, der fører væk fra Art, hvilket et Ggle-spørgeskema gør, så det lå kun i ganske krt tid. Dette var jeg ikke klar ver, så jeg havde ikke en backup plan til andre medier. Jeg vervejede frskellige gaming- g hestepigefra, men vurderede at respndenterne i begge var en fr snæver g hmgen interessegruppe. Derfr km svarene primært fra eget netværk g netværks netværk, hvilket har en højere gennemsnitsalder end hvad der var fkusset. I analysen af spørgeskemaet har jeg valgt at pdele i 9-25 år g 26+ år. Ligeledes må det påregnes, at en str del af de netværk spørgeskemaet blev delt på har en infrmatinsvidenskabelig baggrund g er derfr muligvis mere eksperimenterende med g nysgerrige mkring sciale netværk end den generelle beflkning. Dette kan have givet en skævvridning af resultaterne, hvr andelen af såkaldte first-mvers er højere end ellers. Jeg anser dg ikke dette fr at være et alvrligt prblem. Jeg har ikke med min undersøgelse sigtet imd at give et fyldestgørende, fuldstændigt dækkende g præcist billede af brugen af hashtags i Danmark generelt. I mit speciale har jeg ønsket at afdække tendenser, snarere end at dkumentere den præcise brug. Brugen blandt trendsættende first-mvers g infrmatinskmpetente unge kan give et fint billede på, hvilke tendenser andre grupper vil følge senere. Empiri, der bygger på brug af sciale medier, vil altid have en vis slagside md de grupper, der bruger medierne mest, men det er fte gså de grupper, der er mest interessante at undersøge i frhld til et givent medie. I denne undersøgelse har jeg fravalgt at have et fkus på ikke-brugere, selvm det naturligvis gså kan være relevant at gå i dybden med, hvrfr ngle fretager et fravalg af visse medier. 46

48 Analyse af spørgeskemaempiri Jeg havde fra starten en tese m, at unge mennesker brugte flere hashtags end de ældre, g af andre årsager. Selvm det første viste sig at være krrekt, var anden del af min tese ikke rigtig. Jeg havde gså en tese m, at der var langt flere af de unge, der brugte hashtags, men sm det er beskrevet i det venstående var det kun 49% der brugte hashtags på Instragram, 9% på Facebk, 11% på Twitter, 1% på Pinterest, 8% på Tumblr, 2% på Yutube g Vine g 1% på Frmspring g altså hele 46% af de adspurgte, der ikke bruger hashtags verhvedet. Hvrdan ser fkusgrupperesultaterne ud hldt p imd spørgeskemaresultaterne? De t frskellige typer af empiri, spørgeskema g interview, både bekræfter g supplerer hinanden, i den frstand at man har mulighed fr at få spurgt ind til de emner, jeg gså spurgte m i spørgeskemaet. Jeg kunne gså have sat kasser ind til at få frie svar i spørgeskemaet, men min erfaring er, at flk ikke er særlig tilbøjelige til at give velreflekterede svar i et spørgeskema. Den slags svarmuligheder springes gerne ver, g hvis man gør dem bligatriske er der en risik fr at respndenter enten lukker spørgeskemaet, frdi det er fr uverskueligt eller at de bare skriver: ved ikke eller lignende, så de kan kmme videre. Ved at gøre det på denne måde fik jeg gså afdækket ngle emner, sm jeg ikke selv umiddelbart havde vervejet, sm at der var frskel på hvrdan piger g drenge brugte medierne eller internetmbning. Hvis jeg kunne gøre nget m, ville det være at afhlde interviewet senere i prcessen, da det viste sig, at der er mange emner, der dukkede p senere i mit arbejde, jeg gerne ville have talt med fkusgruppen m, så sm internet-berømmelse sm et eksempel. De t frmer fr empiri kunne gså gdt have stået alene, men det giver nget ekstra at kunne få uddybet ngle svar, gså fr tankeprcessen mkring de frskellige underemner. 47

49 Diskussin I dette afsnit vil jeg diskutere de frskellige aspekter ved de emner min empiri har afdækket g ngle emner jeg har fundet i medierne i frbindelse med sciale medier. Jeg vil bruge disse frskellige emner til at diskutere g svare på hvilken type fællesskaber, der findes g hvrdan de bruges. Jeg vil desuden kmme ind på hvrdan brugen af medierne ændrer sig (fr eksempel fra statuspdateringer g fanpages til druklege g slankefællesskaber). I den frbindelse vil jeg gså diskutere den negative side af nline fællesskaber uden administratin, så sm piger der pfrdrer g støtter hinanden i anrektisk pførsel. Jeg inddrager sm nævnt en del avisartikler, på grund af deres aktualitet g de hldninger til sciale medier, sm de repræsenterer. Jeg bruger dem blandt andet til at vise hvr str interesse, der er fr de sciale medier i samfundet, g at der er en udpræget nervøsitet mkring dem. Det skal gså påpeges, at det er et ganske lille udsnit af artikler m sciale medier, jeg har valgt at tage med; der er langt flere end dem jeg har valgt. Jeg bruger resultaterne af empirien både implicit g eksplicit i diskussinen i betydningen af jeg ikke nødvendigvis refererer direkte, men at den viden jeg giver udtryk fr er pnået i fkusgruppen eller ud fra resultaterne af spørgeskemaet. Hver gang der kmmer et nyt medie til, åbner det fr en ny diskussin m, hvrdan mediet bruges g hvilke knsekvenser, brugen har - især fr de unge mennesker, frdi de i mange tilfælde bruger dem mest. Der frskes g laves undersøgelser, men fælles fr de fleste af de nye medier er, at frskningen ikke har den stre effekt på brugen. I årevis har vi hørt, at Facebk gør s dårligere til at kncentrere s, at andres iscenesættelse gør s i dårligt humør g måske endda deprimerede, men det afhlder ikke nye grupper fra at prette en prfil (Nettendenser, 2013). Fr det er gså der, at man kan følge med i venners, børns g børnebørns liv. Om det gså er nget af det der spiller ind, når unge vælger at have en Instagram-prfil, er meget muligt. Et sted man kan være i fred sm ung, hvr frældre g andre familiemedlemmer ikke nødvendigvis kigger med idet man kan kalde sig hvad sm helst, hvr på facebk er ens brugernavn ens eget navn. Medmindre man gså deler sine Instagram-pster på Facebk g hvis man ikke har skrevet sit fulde navn i navnefeltet på Instagram, så er man meget svær at finde, hvilket giver en frihed sm man ikke har på Facebk, hvr ens frældre g måske endda bedstefrældre ser med (Larsen, 2010). I fkusgruppen blev der desuden nævnt en bred vifte af mtiver, de deler på Instagram (mig g mine veninder var det hurtigste svar, men gså mad g fltte mtiver blev nævnt, så altså ikke hemmelige eller grænseverskridende billeder), men der var kun en af deltagerne, der uden tøven svarede, at hun kunne finde på at dele Instagram-billeder på Facebk. Der var dg ingen af mine fkusgruppedeltagere, der var direkte annyme i deres brugernavn på Instagram, ligesm at de gså bruger deres rigtige navn på Frmspring, men chancen fr at ens frældre er på disse medier, især Vine g Frmspring er meget lille. Den seneste tendens, Instagram, fylder en del i medierne. Måske gså frdi de ældre undrer sig ver, hvad dette fænmen drejer sig m g sm altid, hvilke risici det har fr de unge, g hvrdan det vil frandre den verden g den kultur, vi har vænnet s til. 48

50 Instagram præsenterer gså en ny måde at være fan på. Fr det første er der pstået en almindeligt menneske -fankultur, hvr man følger mennesker, sm ikke kan nget særligt udver at klæde sig pænt på, lave mad der ser inspirerende ud g tage relativt gde billede af det. Fr det andet kan man følge med i kendte menneskers privatliv på en ny måde, hvr de, ikke medierne, vælger hvad de vil dele med deres fans. Det er gså et interessant medie, frdi alt er 100% brugergenereret, selv hvis indhldet ikke er riginalt, er det en bruger, der har valgt, at det skal deles g i hvilken kntekst (hashtags) g på den måde tvinger Instagram brugeren til at frhlde sig til hashtags, i hvert fald såfremt han/hun ønsker at billedet skal nå ud til andre end hans/hendes allerede eksisterende følgere. Negative Fællesskaber Fællesskaber på nettet er ikke kun gdt, g det er gså vigtigt at få med, at sciale medier ikke blt kan bruges psitivt. Der findes utallige psitive fællesskaber m alt mellem himmel g jrd (tøjstil, TVserier eller en kærlighed til Mumitrlde-merchandise), men der er gså negative fællesskaber, hvr unge mennesker (der lader til at være en vervægt af unge piger) finder sammen g støtter hinanden i destruktiv adfærd sm #cutting (at skære i sig selv), #prana (pranrexi, sm i at man ønsker at være anrektisk) g #thinsp (kmmer fra thinspiratin er en sammentrækning af thin g inspiratin g betyder, at man hjælper hinanden med at lade være med at spise g til at dyrke en masse mtin, så grundlæggende det samme sm prana). I fænmener sm cutting er der ingen tegn på, at det smitter, sm i at ellers raske teenagere begynder at skære i sig selv, men de der allerede har tendensen får et fællesskab sm kan give gde råd til at skjule sår g ar eller andre nyttige tips. Billederne af sultende piger g blødende arme ligger frit tilgængeligt, ikke kun på Instagram, men gså på Twitter g Ggle, men man skal ikke være bange fr, at billederne kan smitte g gøre ellers sunde g glade unge til cuttere. - Det smitter kun, hvis man har det svært, g leder efter en måde at tackle sine følelser på. Man kan sige, at selvskaden tilbyder sig sm en hjælp, men det vil kun være en hjælp fr dem, der i frvejen er i en krise, frsikrer psyklg Cathrine Wulff., Zinck Thiesen, Det samme gælder #anrexia g #mia g andre slanke-cmmunities, g her er der større chance fr at ganske almindelige børn bliver fristet til at springe et måltid g på sigt ende p med en ægte spisefrstyrrelse fr at leve p de skønhedsidealer det fællesskab dyrker: Research has shwn that this shrt f cntent encurages harmful behavir, greatly increasing the risk f anrexia and bulimia in thse already at risk. Duca, Det er en skræmmende plevelse at scrlle ned ver hashtags sm #anrexia g #mia (bulimi, engelsk: bulimia). Der ligger en vervældende g trist mængde billeder af især unge piger, men gså drenge, der har brug fr hjælp, men at lægge ansvaret ver på et scialt netværk, at bebrejde dem fr 49

51 at de har frsynet de unge med et frum, hvr de kan dele tips g billeder til selvskade kan gså siges at være en falliterklæring fra resten af samfundet g ikke mindst frældrene. Instagram tager dg åbent afstand fra denne pførsel g delingen af denne i deres guidelines: Du må ikke prmvere eller frherlige selvbeskadigelse. Selvm Instagram er et sted, hvr persner kan dele deres liv med andre gennem billeder g videer, vil vi uden frudgående advarsel deaktivere enhver knt, sm, vi mener, pmuntrer eller pfrdrer brugere til at udøve anreksi, bulimi eller andre spisefrstyrrelser eller at skære i sig selv, beskadige sig selv eller begå selvmrd. Vi mener, at det er vigtigt at kmmunikere i frbindelse med denne slags pførsel med henblik på at skabe bevidsthed m det g at mødes fr at støtte hinanden g fremme helbredelse, g at Instagram ikke er stedet fr aktiv prmvering eller frherligelse af selvbeskadigelse. Instagram Fællesskabsretningslinjer, Advarsel der dukker p hvis man ønsker at søge på #anrexia. Man kan gdt bebrejde Instagram, at de ikke gør mere fr at frhindre eller stppe denne adfærd, men sm samfund g individer må man gså se på hvr meget ansvar man vil lægge ver på sciale netværkssider, udelukkende frdi de stiller en mulighed til rådighed sm kan bruges til andre frmål end de havde frestillet sig g/eller håbet på. I artiklen fra Huffingtn Pst stiller Duca spørgsmålstegn til, hvr hårdt Instagram verhvedet har frsøgt at kmme fænmenet til livs med argumentatinen, at de har slået hårdt ned på rdet fuck sm er blevet frbudt i ver 65 kmbinatiner, mens der kun er 5 variatiner af anrexifrherligende rd, der er blevet gjrt usøgbare, g her verser hun netp det aspekt, at fænmener ikke kun eksisterer på sciale medier (Meyrwitz, 1997). De finder sted i den virkelige verden uanset medierne. Medierne skaber en fællesskabsplatfrm g kan muligvis udbrede kendskabet til (g det kan være både psitivt g negativt) et givent fænmen. Hun lægger gså et strt ansvar fra familierne g samfundet generelt ver på sciale medier, sm er en farlig vej at gå. Fr ønsker vi sm samfund virkelig, at det er sciale medier, der skal stå til ansvar fr vres børns velbefindende g pdragelse? Det er et skridt i en meget dystpisk retning, sm vil give mange mediekritikere ret. Men det er stadig s, mennesket, der bestemmer ver medierne g hvilken funktin, de skal have, g ikke medierne, der styrer vres liv. 50

52 Og mvendt har en str gruppe fundet sammen under blandt andre tags sm #anrexiarecvery. Overlevere af anrexi, der kan finde støtte blandt andre, der har været det samme igennem, til fx at spise det ekstra stykke brød, frdi de gerne vil være raske. Så det negative fællesskab har et psitivt mdstykke. Det er svært at vurdere hvilket af disse fællesskaber, der er størst, da den samme, der bruger hashtagget #anrexiarecvery måske gså ville bruge #ana eller andre tags, der både kan bruges psitivt g negativt, hvilket gså kan have nget at gøre med, hvrfr disse rd ikke er blevet frbudt. Et andet farligt fænmen der flrerer på sciale medier, dg især Facebk, da det medie teknisk er bedre til at understøtte længere videer, er druk-legen NekNminate, hvr unge mennesker drikker sig fulde g gør dumme ting på kamera: Neknminate, als knwn as neck and nminate, neknminatin r neck nminatin, is an nline drinking game. The riginal parameters f the game require the participant t film themselves drinking a pint f an alchlic beverage, usually beer, in ne gulp and uplad the ftage t the web. The participant then nminates tw thers t d the same, althugh a third nminatin has becme cmmnplace. The nminated persn has t cmplete the task within 24 hurs. The game became ppular in early 2014, and as it spread it escalated, with nminees perfrming the challenge in mre extreme circumstances, drinking mre ptent beverages r engaging in dangerus activities either during r immediately after cnsuming their beverage. The British tablid newspaper Metr reprted that at least five deaths in the United Kingdmand Ireland are believed t have been directly linked t the drinking game. Wikipedia, Neknmatin, Og ifølge denne artikel er der i hvert fald 4 individer, der allerede har mistet livet ved ulykkestilfælde (jf.artikel relateret til dette fænmen. Også her findes der et psitivt mdstykke, hvr unge i stedet filmer sig selv, mens de hælder alkhl ud i vasken, sm et symbl på at de ikke ønsker at deltage i den frm fr rganiseret gruppepres. Men der er gså mange psitive muligheder. Børn, der har mistet, kan finde andre i samme situatin, ligesm at den knstante interaktin giver nye kmpetencer: I stedet fr at se sms'er g Facebk sm et nde, der frstyrrer vres børn, så skal vi hellere se alle de ting, de faktisk lærer, mens de sms'er, chatter g surfer. - Børn pøver en fantastisk kmpetence i netværksdannelse. Både i at indgå i etablerede netværk g i at skabe nye. Det er evner, de skal bruge i fremtiden. Netværk bliver stadig vigtigere på et glbalt arbejdsmarked, hvr man skal samarbejde, frhandle, dele viden g knstruere ting sammen med andre i hele verden, siger Birgitte Hlm Sørensen. Juul, L. g Kristiansen, S.M, Et andet fællesskab der står i kntrast til de negative slankefællesskaber er TIU-netværket. Tne It Up blev skabt af t damer, der tjener ganske pænt på pskriftsbøger g persnlig træning, men Instagram-netværket er gratis at bruge g der findes en str mængde pster med de frskellige hashtags (udtryk fra fællesskabet sm #tneitup #tiu #btycall), g der findes gså en mængde 51

53 Instagramknti med tiu i brugernavnet. det vil sige en knt prettet primært med frmålet at deltage i dette fællesskab g få inspiratin g støtte til et sundt vægttab, hvis grundprincipper er at spise sundt g rigeligt, så man ikke er sulten g dyrke en masse mtin. Det er dg min pfattelse, at dette netværk primært består af vksne (ver 20). Det levende fællesskab Interessefællesskaber via hashtags kan beskrives sm levende i den frstand, at de vkser g skrumper alt efter hvr mange, der vælger at deltage på et givent tidspunkt. Derfr er de gså meget ufrpligtende i sammenligning med et interessefællesskab i frm af en prfil på et frum. Man behøver kun en Instagram/Twitter/andet scialt medie med hashtags-prfil fr at kunne deltage i utallige frskellige fællesskaber blt ved at tilføje et hashtag, hvr en prfil på Vimedhund.dk er begrænset til at handle m ens hund g underemner, der kredser m det. En Instagram prfil kan desuden bruges til flere frskellige, hvr separate fællesskaber på fx Vimedhun.dk kræver at man pretter en prfil g pludselig har man frskellige knti veralt på nettet, sm er besværlige at hlde styr g huske pasrd g brugernavne til. En separat prfil er på den anden side lettere at hlde annym, så man ikke kan findes, hvis ens interesse er mere prekær end blt at hlde af hunde. Men er det ikke bedre at mødes i virkeligheden? Fr mange frældre g bedstefrældre gælder internet-interaktin ikke sm ægte samvær. Men mdrejningspunktet fr samværet på de sciale medier handler fte m sidste gang man mødtes eller hvad der skal ske, når man mødes igen. Samværet på nettet er supplement i langt højere grad, end det er erstatning. Ligesm at samtaler på sciale medier fte er meget fragmenterede uden egentlige afslutninger g indledninger g ikke er pbygget sm samtaler nrmalt er. En frm fr krnisk chat uden nødvendigvis at sige nget. Og det kan virke meget verfladisk g ufrpligtende, hvis man ikke er vant til at kmmunikere på den måde. Læg nu den telefn væk, mens vi spiser. Uanset frmaninger g hvad frældre frsøger at lære deres børn, så er det svært fr de unge helt at sætte sig ind i hvad deres frældre mener, lige så vel sm frældre ikke frstår hvr de unge kmmer fra. Hvis de får en sms mens de er sammen med familien, er det en del af deres kdeks at svare så hurtigt sm muligt ellers er de uhøflige, mens frældrene mener det er uhøfligt at besvare sms er mens man er sammen med familien. Det er den slags generatinssammenstød, der er umulige at undgå g sm man ikke nødvendigvis bør søge at undgå. Fr hvis den frrige generatin er lig den nye, så er der ingen udvikling. Many parents wnder: Why are my kids tethered t their cell phnes r perpetually texting with friends even when they are in the same rm? Why d they seem cmpelled t check Facebk hundreds f times a day? Are they addicted t technlgy r simply wasting time? Hw will they get int cllege if they are cnstantly distracted? I encunter these questins frm cncerned adults whenever I give public lectures, and these attitudes figure prminently in parenting guides and in jurnalistic accunts f teens engagement with scial media.yet these 52

54 questins seem far less urgent and difficult when we acknwledge teens underlying scial mtivatins. Mst teens are nt cmpelled by gadgetry as such they are cmpelled by friendship. Byd, 2013, s. 18. Og rdet venskab har gså fået en ny betydning, især fr de unge, i hvert fald i frstanden Facebkven, nærmere betegnet, idet vi har fået meget stre netværk primært fyldt med mennesker, vi under andre mstændigheder ville kalde bekendte eller endda klleger. Derfr har terminlgien gså ændret sig blandt de unge, idet de stadig har behv fr at lave distinktiner mellem menneskene i deres liv. Det betyder, at de er blevet mere svulstige i kærlighedserklæringer til de mennesker, der er ægte venner eller bedste venner (Larsen 2010). Men venskaber kan til gengæld gså dannes mellem mennesker, der sjældent eller måske endda aldrig har mødt hinanden. Så selvm vi ikke umiddelbart sidestiller det digitale g det fysiske samvær, så kan det ene måske alligevel erstatte det andet, så længe persnen har et fysisk netværk udver dette ene venskab. Respekter de unges brug af nettet Skønt at der naturligvis findes negative g endda farlige fænmener på nettet er et vigtigt budskab: De unge ved gdt, hvad de laver, er knklusinen på DRs radiprgram Netbørn (Juul, L. g Kristiansen, S.M. 2011) På internettet er de sm fisk i vandet, hvr de ældre generatiner er turister, der måske nk er dygtige svømmere, men stadig er mest agile på landjrden: Digitale indfødte vs. digitale indvandrere. Meget af den frygt, der hænger sammen med internettet g de sciale nline medier, handler måske gså m, at man ikke helt er klar ver, hvrdan det fungerer, g hvrdan det bedst bruges, men grundlæggende bunder de digitales indvanderes frygt fr internettet, at vi er vkset p med et skarpt skel mellem virkelighed g internet, hvr de digitale indfødte er integrerede i begge samfund g dermed har integreret de t i et, der er deres virkelighed. Just because teens can and d manipulate scial media t attract attentin and increase visibility des nt mean that they are equally experienced at ding s r that they autmatically have the skills t navigate what unflds. It simply means that teens are generally mre cmfrtable with and tend t be less skeptical f scial media than adults. They dn t try t analyze hw things are different because f technlgy; they simply try t relate t a public wrld in which technlgy is a given. Byd, På en del skler i Danmark har man endda valgt at blkere diverse sciale medier af frygt fr, hvad eller hvem de unge møder. I Arts (fdnte med hvad Art er her) barndm havde dette blandt andet rd i mediernes dækning af denne side, sm en jagtmark fr pædfile g et frum hvr mbning havde frit spil, g skønt begge dele sikkert havde et eller andet hld i virkeligheden, var det langt fra var brugernes plevelse (Larsen, 2010). Fremfr at lukke ned fr medierne i sklen (de unge lgger alligevel på, når de kmmer hjem) var det måske mere knstruktivt at tage tyren ved hrnene g sætte de unge til at undervise lærere i hvad fr eksempel Instagram er g hvrdan det fungerer. Ved at bandlyse sciale medier får man heller ikke 53

55 en brugbar g knstruktiv debat m, hvad det er, hvrfr g hvrdan man bedst bruger g ikke mindst beskytter sig selv g sine plysninger. I stedet finder de unge selv ud af det uden m frældre g lærere, sm nget mere selvfølgeligt g uden de stre vervejelser mkring mediet. Det resulterer eksempelvis i, at hvis man stiller direkte spørgsmål til deres pførsel på sciale medier, ved de ikke helt, hvrfr de agerer, sm de gør, eller hvrdan de fandt ud af det (jf. interview). Og i ngle tilfælde gør de det stik mdsatte af hvad vi vksne mener er frnuftigt. Vi ønsker sm ftest ikke have fjllede eller grimme billeder af s selv til ffentligt skue g untagger s eller beder m at få det fjernet. De unge lægger i stedet frivilligt grimme billeder p eller deres venner gør. Så hvis ngen i fremtiden skulle lægge et p, så er de kmmet dem i frkøbet g har signaleret, at de er ligeglade. Og hvis det verskrider deres grænser, er de unge heller ikke bange fr at bede den pågældende, der har lagt det p m at fjerne det, sm fkusgruppen gså km ind på, hvilket betyder at de er bevidste m deres grænser. Man kan stille spørgsmål til hvrvidt det verhvedet er relevant eller nødvendigt, at de gør sig vervejelser, men grundlæggende er hldningen i samfundet sm de fleste vil kunne tilslutte sig, at det er frnuftigt at være reflekteret ver sine valg. Hvilket både en 10-årig g en 16-årig er fuldt i stand til, hvis man gør sig den ulejlighed at tale med dem m de emner, der ptager dem, hvilket jeg i høj grad plevede da jeg talte med de unge mennesker fra Hbr. De var meget bevidste m deres brug af nettet, de går bare p i ngle andre ting end de ældre gør. Det grænseløse netværkssamfund...men aprps løftet pegefinger, så frhlder det sig stadigvæk sådan, at der er mange skler der piller mbiltelefner fra børnene g det jeg næsten altid plejer at sige til dem, når de gør det, på sådan rigtig frmynderisk vis: Hvad vil de gøre den dag, teknlgien sidder i tøjet?, Ole Sejr Iversen, Aarhus Universitet. Juul, L. g Kristiansen, S.M, 2011 Og netp det citat fra P1-prgrammet Netbørn sætter et vigtigt prblem på dagsrdenen. Omend teknlgien til at have medierne i tøjet ikke er lige rundt m hjørnet endnu. Vi kan ikke tale m at gå tilbage til en simplere tid, hvr vi samles m radien g alle kun har et fkus. Teknlgien bliver kun mere udviklet g med en udvikling af teknlgi kmmer en udvikling af kulturer. Blandt andet at vi nu både har fkus på både mennesker, der er i rummet g sm befinder sig i vres nline netværk. Og en af de stre frskelle nu er at de mennesker vi kmmunikerer med kan befinde sig i alle verdenshjørner. Og på spørgsmålet m hvrnår ens barn skal have en smartphne er det simple svar fra Ole Sejr gså: Når de andre får en. Ellers risikerer man, at ens barn ikke længere bliver inviteret til ting. Ikke af ndskab, men frdi det bliver glemt, hvis man ikke er en del af den kmmunikatinsfrm sm alle andre er (Byd, 2013 g fkusgruppeinterview). Fr Heather, scial media is nt nly a tl; it s a scial lifeline that enables her t stay cnnected t peple she cares abut but cannt therwise interact with in persn. Withut the varius sites and 54

56 services she uses, Heather like many f her peers believes that her scial life wuld significantly shrink. She desn t see Facebk as inherently useful, but it s where everyne she knws is hanging ut. And it s the place t g when she desn t knw hw t cntact smene directly. The scial media tls that teens use are direct descendants f the hanguts and ther public places in which teens have been cngregating fr decades. What the drive-in was t teens in the 1950s and the mall in the 1980s, Facebk, texting, Twitter, instant messaging, and ther scial media are t teens nw Byd, Brugen af scial medier kan gså grundlæggende ses sm et led i identitetsskabelsen. Det er nget alle gør, flere gange i livet. Vi prøver ngle ting af g genpfinder s selv. Unge har gså altid gjrt det (jf. Meyrwitz), men nu har de nye redskaber til det. Man kan prøver meget mere af endda i den relative sikkerhed af sit eget hjem. Man kan deltage eller blt læse i tusindvis af frskellige fra m alt mellem himmel g jrd sm annym g dermed relativt risikfrit, g man kan helt skifte identitet g sin måde at tale på. Selv på de etablerede medier hvr man kender sit netværk sm facebk, Instagram g Twitter kan man genpfinde sig selv løbende. Det er det, vi gør uanset alder, når vi checker ind, deler billeder, skifter prfilbillede eller blt skriver en status. Man kan gså ændre den grundlæggende infrmatin m sig selv, frhldsstatus, hvilke bøger man læser, film man ser etc. Cybermbning Skønt de fleste unge gdt er klar ver at det kan have knsekvenser at dele et billede eller en statuspdatering, sker det alligevel relativt fte at der dukker en sag p med vldsm cybermbning. Vi har endda hørt m tilfælde (primært fra udlandet) hvr fret har begået selvmrd på grund af mbningen. Frskellen fra den gammeldags mbning er at før der var sciale medier, havde de fleste i det mindste fri fra mbberne, når de km hjem fra skle. Nu er muligheden der fr at mbbe mere eller mindre knstant. Fr i samme åndedrag sm man indvilliger i at ens barn skal have en smartphne fr ikke at være udenfr fællesskabet, sørger man gså fr at ens barn aldrig reelt har fri. Det er nemt at lade sig skræmme g fristes til at mene, at det alene er en gd grund til at lade børn være børn det længere g tage elektrnikken fra dem, men mbning fregår altid, gså uden elektrnik. Igen må det være plysning, samtale g debat, der er den attraktive løsning frem fr frygt. I fkusgruppen faldt snakken gså på mbning, g skønt de ikke selv følte sig mbbede, så var der rygter g histrier i deres netværk m episder. De virkede både lidt underhldt af den histrie, de delte med mig, men der lå gså en undertne af at de netp gdt var klar ver at ens pførsel på sciale medier, kan få repressalier i frm af hate, sm de kaldte det, g at de derfr måske lidt syntes, at det var hans egen skyld, frdi han tidligere havde løjet på nettet. De nævnte gså Frmspring sm et afløb fr aggressiner, men det var ikke en pførsel, de sm sådan frdømte. Sm en måde at kmme af med vrede uden at det går ud ver dem selv, men gså uden at det går ud ver det pågældende venskab. 55

57 Så får de sagt, hvad de mener uden at det går ud ver dem selv. Det er faktisk tit det er ngle af ens tætte venner der gør det frdi så kmmer de ud med aggressinerne. Pige, 14 år, mkring 18 min inde i interviewet. Det kan virke underligt på vksne mennesker, at en sådan pførsel er acceptabelt, men det er frståeligt ud fra den ramme de unge er i. Hvis man ytrer den slags vrede ffentligt, bliver man ikke kun uvenner med den persn man siger det m, men man har en fælles vennekreds, sm bliver invlveret g skal tage side eller fryse en persn ud. Hvis man kan få det sagt uden at invlvere resten af vennerne, så er det ude af verden g man kan frtsætte sm tidligere uden de helt stre dramaer. Dette er en helt ny måde at agere på, sm udelukkende kan eksistere ved hjælp af sciale medier. Famus på yutube - Almindeligt-menneske-iknet Unge har fået alle disse nline-kanaler sm de kan bruge strt set sm de vil. Selvm der er aldersgrænser på de fleste medier, er det nemt at prette en prfil alligevel. Og det tillader unge at pste vide m alt mellem himmel g jrd. Frældrene får højst sandsynlig kun nys m børnenes aktivitet på medier, de ikke selv bruger, hvis børnene selv frtæller det (eller søskende/venner sladrer). Børn helt ned før teenagealderen kan pludselig stå med en berømmelse, sm de ikke har redskaberne til at håndtere. Og med nline berømmelse kmmer sm regel gså en del negativitet. Der vil altid være ngen, der ikke bryder sig m det du laver eller siger, g når du har en skærm at gemme dig bag er det meget nemmere at være ubehagelig. Det er nemt at sige: haters gnna hate (ppulærudtryk brugt til at håndtere negativ respns på sciale medier g internettet generelt), men når en massiv shitstrm (ppulærudtryk brugt til at betegne en str mængde negativ respns ftest på internettet) rammer et ungt menneske kan det være meget svært at håndtere (det kan det fr de fleste mennesker uanset alder, internettet kan være et meget brutalt sted at befinde sig). D. 10/ delte Plitiken en artikel på facebk m 15-årige Kristine Slth fra Nrdjylland sm har subscribers på Yutube g følgere på Instagram. Hun blgger g vlgger (videblg) primært m makeup, men gså m ting sm de fleste unge piger interesserer sig fr sm fester, kærester, menstruatin, alkhl etc., g hun har skabt sig lidt af en karriere på det, hvr hun har kunne sige sit jb i en tøjbutik p, frdi hun tjener mere på at reklamere fr diverse prdukter. Fænmenet er stadig usædvanligt fr Danmark, g det bekymrende var reaktinerne fra granvksne mennesker, der kaldte en 15-årig sminkedukke g brkker sig ver at hun er en dårlig rllemdel. Det er sm m at det faktum, at man refererer til et rigtigt menneske (sm endda er et barn) ikke eksisterer på nettet. Efterfølgende km der flere psitive kmmentarer, men rygmarvsreaktinen på internettet er fte frargelse g en hvr er verden dg kmmet til -indstilling. Om det er misundelse eller frygt fr udvikling er i g fr sig ikke så væsentligt. Men det gør at man må være tykhudet, hvis man vælger at ekspnere sig på internettet strt set uanset på hvilket medie. Men persner sm Kristine kan hjælpe tusindvis af unge mennesker på en måde, sm vi ikke hidtil har set, frdi medierne ikke var til stede til denne frm fr interaktin. Hun skaber et rum, hvr piger (g drenge) kan samles m hende g tale m de ting, Kristine tager p eller helt andre emner, der dukker p. Det vigtige er, at hun har skabt et fællesskab af ligesindede sm i udgangspunktet kun har 56

58 det tilfælles, at de er fans af Kristine Slth. I det fællesskab kan de finde alle de andre ting, de har fælles g finde nye venskaber. Det er gså i disse fællesskaber internet-berømtheden kan få støtte. I alle tilfælde på sciale medier, kan både persner g firmaer til en vis grad frvente at brugerne hjælper hinanden med plysninger (hvis ngen har et generelt spørgsmål, sker det fte at andre brugere/kunder/fans svarer vedkmmende før administratinen af det sciale medie gør). Og hvis en bruger ptræder truende eller aggressivt verfr en internet-berømthed kan man være næsten sikker på at tilhængere vil træde til g frsvare vedkmmende.»men vi har snakket med Mikkel m, at han ikke skal tage det så tungt. Jeg kan gdt se, at sprget har ændret sig meget, fra jeg var ung, til nu. Men de passer gså meget på hinanden på blggen,«siger hun g frklarer, hvrdan mange af blggens følgere frsvarer Mikkel g beder andre m at skrive pænt. Villumsen, Nedenfr er et eksempel på brugere, der assisterer hinanden i plysninger relateret til en facebkside, før kin.dks administratin når at svare. Sm virksmhed skal man dg ikke frlade sig på hjælpsmheden af andre brugere. Man er stadig nødt til at være tilstede g i ngle tilfælde verificere de plysninger brugere giver. Og skønt det ikke er så almindeligt endnu at finde internet-berømtheder i Danmark, så behøver man ikke frlade landet fr at finde flere eksempler på almindelige unge mennesker, der er blevet Instagram-sensatiner fr at være dem selv. Benjamin Lasnier, Jeppe Lauge West g Ida Lærke (Hrnstrup Yde g Nedertft Jessen, 2013) er navne de fleste ikke kender, men de har tilsammen ver en millin følgere på Instagram. De er ikke kendte fr musik (mend Benjamin har fået en pladekntrakt fra Sny uden at have ytret en tne), skuespil eller andre af de ting, der fte ikniserer mennesker. De t drenge er kendte fr at være pæne g Ida er kendt fr at have et øje fr dekrative psætninger. 57

59 Den 12-årige dansker Benjamin Lasnier er blevet en kendis på Instagram blt fr hver dag at pste nye billeder af sig selv. I løbet af den første måned, han var på Instagram, fik han følgere fra hele verden på at ligne sit idl, Justin Bieber. Nu har han fundet sit eget lk, har følgere g har fået en pladekntrakt med Sny uden endnu at have demnstreret sangtalent. Hans dalmatinerhund, BatmanLasnier, har følgere.»i like nice things,«brander danske Ida Lærke sig på sin prfil. Hun er blevet Instagram-ikn med mkring følgere på grund af sit blik fr den type æstetiserede pstillinger af hverdagsting, sm flk elsker at se på Instagram. Og hun høster snildt likes på et pstillet billede af sin mrgenmad. Teenagere med mange følgere undrer sig selv ver, at de får så meget pmærksmhed. Jeppe Lauge West på 15 år har ver følgere. Han er venner med Benjamin Lasnier g gør sig, sm han siger, i selvprtrætter med nyt tøj g vks i håret. Det giver ham 100 nye følgere hver dag. Hrnstrup Yde g Nedertft Jessen, Alle tre undres lidt ver, hvrfr ngen (g især de mængder) vil følge dem. Vi har heller ikke sm samfund undersøgt g fundet ud af, hvrfr vi vælger at følge g interessere s fr de persner, vi gør. Vi accepterer mere eller mindre stiltiende ikniseringen af mennesker uden at de reelt har bedrevet nget. Vi har længe fulgt persner på TV g sciale g almindelige medier, hvis eneste bedrift er at de er børn af mennesker, der har skabt et navn, sm fr eksempel Paris Hiltn g Kim Kardashian. Det er mkstningsfrit at begynde at følge persner på sciale medier, fr vi kan altid klikke unfllw, hvis persnen viser sig at være stødende eller uinteressant. Nget af det særlige ved sciale medier, at de netp er sciale, så vi sm publikum kan gså kmmunikere med vres idler. Ofte er det bekræftelser i at vi hlder af eller beundrer den pågældende persn, eller et ønske m at den persn man følger følger en tilbage. Det kan være spørgsmål, både bebrejdende, hvis de har udtalt eller gjrt nget følgeren ikke bryder sig m eller bare nysgerrighed. Det er meget frskelligt m man får svar eller ej. Der er gså medier, der egner sig bedre end andre. På Twitter, sm er et medie der er beregnet til tekst g samtale/diskussin, er der en del berømtheder, der er meget aktive. Instagram egner sig dårligere til en tekstbaseret samtale g er i min plevelse mere envejskmmunikatin end Twitter g facebk. På facebk er det fte fansider mere end det er en berømthed selv, der administrerer siden, så kmmentarer bliver fte til diskussiner brugerne imellem. Det samme gør sig gældende fr nyhedsmedier. Der er fte lange diskussiner mkring en artikel i kmmentarspret, men selve nyhedsmediet blander sig sjældent. Se mig, se mig! "I'm definitely pr-selfie," he says. "I think that anybdy wh's anti-selfie is really just a hater. Because, truthfully, why shuldn't peple take pictures f themselves? When I'm n Instagram and I see that smebdy tk a picture f themselves, I'm like, 'Thank yu.' I dn't need t see a picture f the sky, the trees, plants. There's nly ne yu." Adds Kenig, "I culd Ggle image search 'the sky' and I wuld prbably see beautiful images t knck my scks ff. But I can't Ggle, yu knw, 'What des my friend lk like tday?' Fr yu t be able t take a picture f 58

60 yurself that yu feel gd enugh abut t share with the wrld I think that's a great thing." Vzick-Levinsn, Narcissisme g selviscenesættelse bliver fte nævnt i frbindelse med unges brug af internettet, men i begge rd ligger der en vis grad af bevidsthed mkring det, man fretager sig, at man lgger på med en missin m at fremstille sig selv på en bestemt måde. Er en årig vitterlig så bevidst m sine valg i at lægge et billede af sine nye sk eller at hun er ude at spise sushi på Instagram, at det giver mening at tale m selviscenesættelse? Eller er det de vksnes mtiver, der skinner igennem i den måde vi selv pfatter vres egen brug af medierne? Og det tyder da gså på, at fr de unge handler det langt mere m dyrkelse af de sciale relatiner g den mere eller mindre bevidste identitetsskabelse, jeg tidligere har nævnt (Larsen, 2010). Men faktisk bruger unge de sciale medier nget mere nuanceret end sm så. Facebk indgår eksempelvis sm en sfistikeret del af det at praktisere ungdm, vedligehlde venskaber g knstruere identitet. Larsen, Og de kan ligefrem være et plus, siger han g frklarer, hvrdan børn altid har ønsket at dele deres plevelser med andre. På den måde skaber de deres egen identitet, frklarer han. I dag kan de bare nå et bredere publikum på grund af de sciale medier.»når en dreng fra Sønderjylland får likes på Facebk, finder han ret hurtigt ud af, hvad det er, flk»liker«ham fr g dermed bekræfter ham i. På den måde pnår han en frm fr anerkendelse, g gennem anerkendelsen kan han måske kmme tættere på sit eget ståsted i verden,«siger han.»og sådan har det faktisk altid været. Da frældregeneratinen var ung g kørte på knallert, søgte de gså en respns fra andre. Dengang lå budskabet bare i læderjakken g i den larmende knallert. I dag muliggør digital teknlgi derimd, at udtryksmulighederne bliver stærkere, ligesm publikummet er vkset betragteligt.«ole Sejr Iversen, prfessr ved Aahus Universitet. Villumsen, De fleste medieteretikere har et i hvert fald delvist negativt syn på sciale medier, g de knsekvenser brugen har. Men hvis de unge bruger medierne så målrettet sm en decideret iscenesættelse betyder, så er de nået længere i deres mentale identitetsskabelse, end hvad teenagere ellers må regnes med at være. Fr i så fald har de en plan g en velvervejet ide m, hvrdan de ønsker at blive pfattet g arbejder derefter. Men i virkeligheden er de unge ikke kun selv herrer ver, hvrdan de pfattes. Deres vennekreds (netværk) g hvad dette skriver ffentligt på ens væg er gså en vigtig del. Og dette kan man ikke bede m; man kan gdt lægge et selfie p på et scialt medie, men man skriver ikke direkte: Sig jeg er pæn (Larsen, 2010 g 2012).»Åeha skaat<333 du bare så smuuk: D<33 Jeg elsker dig af hele mit hjerte g du er virkelig nget helt specielt <333,«lyder det eksempelvis fra en ung bruger til en anden. Det er et ubevidst, gensidigt byttefrhld, hvr den gangbare valuta er rs. Sm en 15-årig respndent sagde engang:»jeg skriver ikke selv, jeg er smuk.«i stedet lader man vennerne m at vise eller frtælle det. Larsen,

61 Man må frlade sig på, at budskabet i det, man lægger p, er tydeligt nk, til at ens netværk selv beslutter sig fr at like billede eller kmmentere, at man er pæn. På den måde er kmmunikatinen en scial prces, hvr mdtageren afkder det budskab, der bliver lagt ud. Det kan umiddelbart virke sm envejskmmunikatin at lægge et billede ud, men på sciale medier er mdtageren langt fra passiv. Man kan netp interagere med psten g dermed afsenderen ved at like, kmmentere eller endda unfllwe i yderste negative knsekvens. Og det betyder mere, når beskeden er ffentlig, frdi afsenderen så er villig til at lade andre se, hvrdan han/hun føler fr en g lade andre afkde frhldet. På denne måde kan man sige, at ens internetimage minder en del m branding. Det km gså til udtryk til slut i fkusgruppeinterviewet, at det betyder en del hvem er venner med på medierne. Ikke så meget på den negative måde, sm at man er venner med ngle man skammer sig ver, men mvendt sm i at man blærer sig lidt hvis man er venner med eller følger de rigtige. Det er pudsigt at, at man ftere plever undskyldende hashtags fra vksne brugere end fra de unge. De unge bruger blatant g uden blusel hashtags sm #beautiful #picftheday #instaselfie g lægger dermed ikke skjul på, at de vil ses g lægges mærke til, hvr de vksne helst skal gøre det med en vis (irnisk) distance, så et billede af deres kat får tagget #catspam sm en erkendelse af, at man gdt ved ingen rigtig er interesseret i billederne men man gør det alligevel, g selfies får en småirnisk tekst sm hipstersmart eller verdrevent psitivt I m s ht I might hit n myself, så det ikke rigtig virker, sm m man tager sig selv så seriøst sm det at lægge billeder af sig selv egentlig er. En frm fr iscenesættelse uden at man egentlig vil være ved det. Og der er i g fr sig intet galt med at lægge selfies eller kattebilleder p. Følgere har altid muligheden fr at vælge at unfllwe, hvis de ikke bryder sig m dit feed. Og her er unge på en måde mere sikre i deres brug. Hvr vksne i højere grad måler g vejer hvert billede g hver pst, frdi det er vigtigt at være interessant g dele ting, der er relevante fr ens netværk, pster de unge løs, når de har lyst. Og den usikkerhed mkring hvad andre har lyst til at se er lidt besynderlig. Fr hvis ens netværk består af mennesker man kender, er det da pudsigt, at mange finder et billede af et kirsebærtræ i blmst eller deres frkst mere relevant fr deres netværk end et billede af dem selv. Og man kan gså spørge sig selv, hvad frmålet med ens knt er: Er det at dele de ting, man selv gerne vil eller at tækkes et bestemt publikum? Man kan aldrig stille alle tilfredse, g det kan gså ses i frhldet mellem antal følgere g antallet af likes: Man får yderst sjældent lige så mange likes, sm man har følgere upåagtet hvr mange hashtags man bruger g dermed gså får likes fra uden fr sit eget netværk. Der kan naturligvis ligge nget høflighed bag, at man ikke bare sletter knti fra sin feed; det kan pfattes uhøfligt at unfllwe en, man har på andre netværk eller sm man taler med i virkeligheden, hvis de pdager det g kan medføre en ubehagelig knfrntatin. Kmmercialisering af unge - på medier De unges væg/stream sm både (nærmest gratis) reklamesøjler g kunder (del hvis du vil vinde en bluse/hvad firmaet nu sælger). Firmaer målretter endda deres kmmunikatin md unge, der har mange følgere på sciale medier. 60

62 Kristine fra Aalbrgs, sm jeg tidligere har nævnt sm en internetberømthed g Mikkel sm er vlgger, frældre er gså blevet bevidst m den værdi deres børn har fået fra frskellige firmaer: Faderen har gså været inde ver alle de henvendelser, datteren får m at reklamere fr alt fra elektrnik til interiør g brugskunst. Med følgere er hun blevet attraktiv fr dem, der vil sælge til målgruppen af teenagepiger. Brvall, Flere g flere virksmheder er begyndt at henvende sig til Mikkel g hans frældre i håb m, at de kan lave en spnsraftale, så Mikkel vil nævne deres varer på blggen.»men vi snakker med Mikkel m, hvrvidt det er relevant, g m det er nget, han synes, kunne være sjvt. Vi siger gså nej til rigtig mange ting, fr hvad er det lige, Mikkel skal frbindes med? Det skal j stadig være nget, han gså kan stå inde fr,«siger Vivi Gldschmidt Juel Jensen g frtæller, at familien nu har ansat en ung studerende til at være Mikkels manager. Fremver skal han tage sig af de mange henvendelser. Villumsen, Det er plagt at vende tilbage til Luhmann her, sm ser så fragtende på den traditinelle marketing med reklamer g kampagner. Den frm vil nk altid eksistere, men nu har firmaer en helt ny mulighed sm invlverer brugeren på en ny måde. Når Kristine anbefaler en mascara på Yutube er der med gd sandsynlighed flere der køber den specifikke mascara end ellers. Det kan altså gdt betale sig at enten sende gratis prdukter til ppulære persner på de sciale medier, sm de så (frhåbentlig) siger nget psitivt m, eller samarbejde med dem, så man udvider fra udelukkende mascara til øjenskygge g fundatin g alle de andre typer makeup. Og her er det smart at Kristines følgere er preteens g teenager, fr de er enten ikke begyndt at bruge makeup eller gså har de så lidt erfaring med at de ikke har dannet sig mange erfaringer selv, så de er letpåvirkelige i frhld til et ældre publikum. Og det ældre publikum er heller ikke så vant til denne frm fr reklame, så det er gså muligt at de føler sig mere trygge med den gammeldags reklamekmmunikatin. Frbrugeranmeldelser g hashtags - reklame eller plysning? Der er gså en fin grænse, når en blgger eller Instagrammer eller Facebk-ven fr den sags skyld vælger at anmelde et prdukt, det være sig en restaurant, et par sk eller en mascara, fr hvrnår det er frbrugerplysning g hvrnår det er reklame. Det kan være uklart fr en læser/følger hvr den grænse går. Hvis jeg ser et par på en blg eller Instagram vil jeg gerne hvr de er fra g hvrdan hldbarheden g pasfrmen er. Det er infrmatin, man sm frbruger sjældent kan få før man køber prduktet. Man kan prøve dem, hvis de er fra en butik, men hvrdan er de m 3 måneder? Giver de sig? Ekspedienten kan måske hjælpe, men ekspedienten er trds alt meget åbenlyst sælger, så i situatinen hvr sken klemmer g hun siger at den giver sig er jeg måske mindre tilbøjelig til at tage hendes rd fr gde varer. (Vres samfund har trds alt ændret sig i frhld til kundelyalitet. Vi er mindre tilbøjelige til at vende tilbage til en butik, end vi tidligere har været (Dansk Erhverv, 2014), så det er blevet vigtigere fr butikken at sælge nget, mens kunden er der g ikke frlade sig på at service g ærlighed får kunden til at vende tilbage.) 61

63 Men en blgger sm jeg følger har vel ingen grund til at lyve m kvalitet g pasfrm? Det kmmer måske an på m blggeren har fået skene sm en gave med henblik på reklame på deres blg. Hvis blggeren giver negativ feed back på et prdukt er der mindre chance fr at andre firmaer henvender sig fr at få anmeldt deres prdukt, så det er i blggerens interesse at være psitiv. Samtidig mister blggeren måske følgere, hvis vedkmmende anmelder dårlige prdukter sm gde, hvilket så gør dem mindre attraktive fr firmaer. På Instagram bliver vi alle sammen reklamesøjler så snart vi bruger et hashtag relateret til et firma. I min eksperimentelle tilgang til Instagram kunne jeg påvise, at når jeg bruger #mdclth eller #baitftwear er det gavnligt fr mig, frdi jeg får views på mit billede, hvis ngen søger på dette hashtag g såfremt firmaet kan lide mit billede kan jeg være heldig, at de regrammer det (tager et screen sht g pster det på deres knt med mit Instagram-handle), hvilket får følgere fra deres side ver på min, hvilket resulterer i følgere eller at de liker billedet, så deres følgere kan se, at de har liket det g igen får det trafik ver på min side. Til gengæld får de gratis reklame ud til mine følgere g alle der søger på hashtagget. Det uligevægtige i dette frhld er, at det er reklame fr dem uanset hvad, mens min belønning fr at bruge tagget ikke er garanteret. Til gengæld får jeg gså, fr min brug af tagget, en plads i det levende fællesskab, der er mkring hashtagget g det i sig selv gør, at andre brugere bliver pmærksmme på ens knt, hvilket er en str del af frmålet med hashtags.og ratinalet bag at bruge tagget i sin pst til at begynde med er desuden at hvis man taget et billede af fr eksempel et par sk, giver det gså gd mening at gøre pmærksm på hvrfra andre kan anskaffes sig dem, hvis de gdt kan lide dem. En del firmaer/privatpersner der frsøger at få en frretning p at stå afhlder til tider Instagramknkurrencer fr at få deres prdukt ud til flere g pmuntre til at man frtsat bruger deres hashtags. En Instagramknkurrence går typisk ud på at man repster et billede g vedhæfter bestemte hashtags g tagger firmaet i pster (i eksemplet var det #baitftwear Umiddelbart virker det sm en stærk strategi, men fejlen ved denne frretningsmetde er at det bliver spam fr dem der i knkurrenceperiden søger på deres hashtag. Og det kunne gså have den mdsatte effekt, således at man ikke gider bruge deres hashtag i den peride frdi ens billede alligevel drukner i knkurrencepster: 62

64 Men der er gså en anden måde at lave Instagramknkurrencer/giveaways, sm ikke bliver spam g sm pmuntrer kunderne endnu mere til at bruge de ønskede hashtags på g det er ved at bede kunderne pste deres egne billeder med prduktet g hashtagge. På den måde får man en masse frskelligt indhld på hashtagget g brugerne føler sig mere invlverede. I dette eksempel kunne det være: Vis s et utfit du mangler disse sk til. Det ville give en masse variatin i psterne, g man ville nå en gruppe, sm ikke er interesseret i at genere deres følgere med at repste knkurrencespam. #FOMO Når vksne mennesker, der er relativt sikre i deres identitet g netværk, kan have svært ved at slukke deres elektrnik, må det være endnu sværere fr en preteen eller teenager, der først er ved at pbygge sine sciale færdigheder g hvr det vigtigste i verden er ikke at gå glip af en kmsammen mellem vennerne. Fr hvrdan skal man kunne snakke med næste gang, hvis man ikke var der. Det kan beskrives med det engelske udtryk: fear f missing ut. Fkusgruppen nævnte netp denne angst fr ikke at være en del af fællesskabet. En af pigerne havde deaktiveret sin Frmspring-knt i 14 dage, men begyndte at bruge den igen frdi hun følte sig udenfr. De nævnte gså at en del af samtaler i sklen kmmer til at handle m hvad man har set eller delt på de frskellige sciale netværk, ligesm at en del samtaler på de sciale medier handler m ting, der er sket i det virkelige liv. Spørgsmålet er m de unge kan håndtere det ansvar der ligger i at skulle følge med på så mange sciale medier g skelne mellem de frskellige lgikker (jf. Hjarvard) de lægger p til. Omvendt er de måske bedre rustet, end vi ældre er, netp frdi de er vant til det. Facebk-fællesskaber vs Instagram Der findes naturligvis gså fællesskaber på andre medier g på internettet har chatfra g interessefællesskaber eksisteret nærmest så længe sm internettet har. På Facebk har man kunne like bands, persner, film eller st siden facebk pstd. Der vil sidde en administratr, sm har prettet siden sm så kan pste g dem, der er en del af det fællesskab kan like psten eller 63

65 kmmentere på den. Fr nylig pdaterede facebk deres kmmentarfunktin, så man kan kmmentere direkte på en anden kmmentar, hvilket gør reelle samtaler/diskussiner lettere. Frskellen er, at selvm man kan kmmentere på Instagram, så er det ikke den primære funktin. Intentinen er meget envejskmmunikatin, frstået sm at man lægger et billede p med en tekst g hashtags, der frtæller nget m psten, g det kan andre brugere like. Det vil sige, at der er relativt lidt aktiv meningsdannelse g diskussin på Instagram i frhld til andre fra, der er mere tekstbaserede. En prblematik i frhld til privatpersner, der fremstår sm en ffentlig persn har vi netp set i debatten mkring slagtningen af giraffen Marius i Københavns Zlgiske Have (den reaktin der km på sciale g almindelige medier efterfølgende er i øvrigt et gdt eksempel på begrebet: shitstrm, sm jeg tidligere har brugt). I efterdønningerne valgte en privatpersn at prette en støtteside fr den videnskabelige direktør Bengt Hlst på facebk. Prblemet var at det ikke fremgik at det ikke var Bengt Hlst selv, der std fr siden g der var en del, der trede det var ham selv. Naivt kan man sige, idet en travl mand næppe har tid til at prette g vedligehlde facebksider g den pmærksmme facebk -bruger ville måske gså bemærke at psterne ikke altid var i tråd med den kmmunikatin, Zlgisk Have nrmalt frmidler. Men det er i g fr sig er det nemt at frstå at den almindelig bruger ikke spekulerer ver kmmunikatinsstrategier g sprgvalg. Og deri ligger faren, når privatpersner vælger at prette sider, sm de ikke har nget med at gøre. Hurtigt kan en side fr Edgar Allan Pe begynde at reklamere fr veganisme eller en side fr en skuespiller kan dele racistiske vittigheder, sm m det var ham, der havde disse hldninger. Og selvm det måske ikke umiddelbart har knsekvenser fr Pe eller Jhnny Depp, så vil der være en del mennesker, der er blevet misinfrmeret. #breakingnews Der er gså eksempler på en anden type fællesskaber via hashtags sm er mere envejs. Et er Presselgen på TV2 News, der viser tweets på skærmen med hashtagget #dkpl, mens selve prgrammet kører. Der er ikke meget interaktin med selve de tweets, der vises, g det kan virke lidt ligegyldigt til tider, især hvis tweetet, der vises mhandler et emne, der ikke længere diskuteres, eller sm er helt ff tpic frdi det hashtag bruges meget generelt m dansk plitik. Det gør gså at netp det hashtag ikke særlig brugbart til ad hc diskussiner; det er primært til at finde en samling tweets m dansk plitik, sm man kan græsse i. TV2 News har gså en Instagramprfil med (ganske få, 74 i skrivende stund 23. april) billeder af #bag kameraet billeder, men det virker lidt uigennemtænkt, sm m de ikke havde en plan med at have en Instagramknt, men blt har prettet en frdi det er det nye medie. Der er en del pster på hashtagget #TV2news, sm spænder mellem billeder af et TV, der viser TV2 News g en skål mrgenmad (frdi vedkmmende ser TV2 News mens hun spiser mrgenmad). Men idet Instagram er et visuelt medie, må man gså erkende, at dets hvedfrmål ikke er tekst, g at det derfr ikke er et gdt medie at frsøge at frmidle nyheder på, blandt andet frdi brugerne ikke leder efter nyheder på Instagram på samme måde sm de gør på andre medier, der tillader klikbare links. Der er de traditinelle kanaler langt bedre g af de sciale medier er det Twitter g Facebk, der tager teten. 64

66 I samme kategri kan vi finde hashtags sm #WILTY (Wuld I Lie T Yu er et britisk cmedy shw) g #XFactr (knkurrence TV-prgram hvr amatør sangere har mulighed fr at vinde en pladekntrakt), sm gså er hashtags, der bruges generelt m et prgram, hvr man kan tweete, hvad man synes m det, der fregår i prgrammet. I begge tilfælde pfrdrer prgrammet selv til, at man bruger bestemte hashtags på de frskellige sciale medier, hvilket er en gd service fr at sikre brugerne, at de kan finde alle pster, g at deres pst selv bliver set. Det der er fælles fr disse hashtags g hele måden at kmmunikere på er, at der ingen kntrl er med det. #XFactrdk kan bruges til at skrive: Ltte sang helt vildt gdt #XFactrdk, men det kan gså bruges til at skrive: #XFactrdk er det værste, der er sket fr dansk TV. Dette måtte New Yrk Plice Department gså sande, da de pfrdrede brgerne til at sende billeder ind, hvr de havde fået taget et billede med en plitibetjent med hashtagget #MyNYPD. Det resulterede i en strøm af pster under dette tag med, hvad der skal frestille plitibrutalitet g lignende. 65

67 Flere eksempler på tweets kan ses på NYmag.cm (Cscarelli, J. : 2014). Privatlivets fred Man må erkende, at de sciale medier har fået en substantiel plads i vres hverdag, når selv HKH Drnning Margrethe nævner dem i sin nytårstale (2013). Hun advarede det danske flk m at vare sig fr den selviscenesættelse, der fregår. Men er det netp ikke en frældet måde at tale m sciale medier på? Linda Framke live tweetede, mens hun fødte sit andet barn. Hun er almindeligvis, udver nu at være mr, blgger g frfatter g er derfr vant til både at frmulere sig på skift g udstille sig selv ffentligt på flere frskellige medier. Hun har skrevet en artikel m de reaktiner, hun fik på at live-tweete sit barns fødsel g skønt der var meget pmuntrende g interesseret respns, fik hun gså at vide fra ngen, at det var sygt. Hun stiller spørgsmålstegn ved den reaktin g spørger m, det er frdi plevelsen er fr privat, g frdi de undede hende at have den plevelse i fred; frdi det er ulækker selviscenesættelse eller nget helt tredje eller fjerde. Vi har på dansk udtrykket privatlivets fred, g den fred hæger vi m, men i mine øjne kan freden sagtens være intakt trds livlig aktivitet på de sciale medier, når bare vi selv vælger, hvad vi deler. Privatlivets fred bliver først frstyrret, hvis andre trænger sig på udefra. De sciale medier er endnu så nye g i øvrigt i så knstant fremmarch g frandring, at vi endnu ikke har ret mange faste hverken skrevne eller uskrevne regler fr vres nline-færden. - Framke, Den frargelse Framke plevede er et gdt eksempel på, at vi har ngle uldne frestillinger m, hvad der er rigtigt g frkert at dele på sciale medier, men når Framke argumenterer fr, hvrfr hun gjrde, eller måske endda, hvrfr hun ikke skulle gøre det, er det svært at stå med sin mralske kvababbelse g sige andet end: Jamen jeg synes stadig, det er frkert. Sm hun gså skriver, så deler vi j rask væk meget intime detaljer m vres liv (g fødsler) på nettet, i bøger, magasiner eller frtæller m det til både nære g fjerne bekendte. Frskellen er blt, hvrnår det deles. Og det er 66

68 blandt andet hendes pinte, at vi alle sammen deler en frygtelig masse, men det må være p s til s selv (g den gældende lvgivning) hvad g hvrfr. Fr naturligvis vil ngen finde det kedeligt eller upassende g grænseverskridende, men man har altid muligheden fr at unfllwe. Men man skal stadig spørge sig selv, hvrfr man deler de ting man gør, hvilket billede man ønsker at skabe fr mverdenen. Fr der er ingen tvivl m, at der finder selviscenesættelse sted på nettet, netp idet at det ikke er en vide livestreaming af ens liv, vælger man de bidder man ønsker at dele. Man kan ikke pstille regler fr hvrdan g hvad flk skal dele. Sm frælder kan man naturligvis mnitrere hvad ens børn deler (såfremt man kan finde deres frskellige knti g prfiler på internettet) g diskutere med dem, hvrfr de deler det g m de har vervejet knsekvenserne. Man kan gså gribe ind g slette på deres vegne. Men man kan ikke ændre deres pfattelse af mediet grundlæggende. Man ser ftere g ftere pster sm denne, beregnet til at vise hvr hurtigt pster kan sprede sig på nettet: Det er velmenende vksne der frsøger at indgyde den frygt de selv føler til den yngre generatin, g budskabet er altid pas nu på, det er farligt. Men de unge ved måske i virkeligheden bedre end de vksne hvad knsekvenserne kan være. Sm det eksempel der km frem i fkusgruppen med den unge mand, der blev udsat fr en vldsm shitstrm, frdi han tidligere havde løjet på internettet, g nu trede flk ikke på ham længere. Han fik i følge de unge ver 5000 (primært negative) kmmentarer på en frhldsstatus på Facebk. De unge plever på nært hld knsekvenserne af at leve en str del af sit liv på internettet, g det virker højst sandsynligt mere præventivt end det eksempel den svenske lærer har frsøgt sig med. Når en vksen kvinde sm Framke angribes fr sine valg på sciale medier er det kun alt fr let at frestille sig, hvr lidt tiltr man har til umyndige teenagere, g hvad de deler. Sm vi så i artiklen med 67

INDHOLD. Formål, konklusioner og anbefalinger Indledning Et analytisk dobbeltperspektiv: undersøgelsens forskningsdesign og rapportens opbygning

INDHOLD. Formål, konklusioner og anbefalinger Indledning Et analytisk dobbeltperspektiv: undersøgelsens forskningsdesign og rapportens opbygning INDHOLD Frmål, knklusiner g anbefalinger Indledning Et analytisk dbbeltperspektiv: undersøgelsens frskningsdesign g rapprtens pbygning 1 Børn g bibliteker i et vidensamfund Børns senmderne hverdagsliv

Læs mere

Evaluering af Brug for alle unge 1. perioderapport. Den 29. september 2009. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Evaluering af Brug for alle unge 1. perioderapport. Den 29. september 2009. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Evaluering af Brug fr alle unge 1. periderapprt Den 29. september 2009 Ministeriet fr Flygtninge, Indvandrere g Integratin Indhldsfrtegnelse 1. Effektevaluering af Brug fr alle unge, 2008-2009 3 2. Sammenfatning

Læs mere

Logik og argumentation. Noter til de to forberedende aktiviteter

Logik og argumentation. Noter til de to forberedende aktiviteter Lgik g argumentatin Nter til de t frberedende aktiviteter Belæg: 17 ender på 7, sm er et ulige tal Påstand: 17 er et ulige tal Hjemmel: Et tal er ulige, hvis det ender på et ulige ciffer Belæg: 17 er et

Læs mere

Hvad betyder specifikationerne nævnt på reklamernes farverige sider? Hvilke er væsentlige, og hvilke har mindre betydning? Hvad skal man gå efter?

Hvad betyder specifikationerne nævnt på reklamernes farverige sider? Hvilke er væsentlige, og hvilke har mindre betydning? Hvad skal man gå efter? Overvejelser ved køb af ny PC Hvad betyder specifikatinerne nævnt på reklamernes farverige sider? Hvilke er væsentlige, g hvilke har mindre betydning? Hvad skal man gå efter? Frmålet med denne guide er,

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

D r i k k e v a n d. - r e n t v a n d, m e n h v o r d a n?

D r i k k e v a n d. - r e n t v a n d, m e n h v o r d a n? D r i k k e v a n d - r e n t v a n d, m e n h v r d a n? Drikkevand rent vand, men hvrdan? Udgivet af Teknlgirådet April 2011 Materialet er udarbejdet af Teknlgirådet med bridrag fra prjektets baggrundsgruppe

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Når lederen også er coach

Når lederen også er coach Kandidatafhandling Copenhagen Business School 2012 Cand.Merc.HRM Ditte Jensen: Lea Jørgensen: Når lederen også er coach - Et casestudie af 6 lederes praksisbrug af ledelsesbaseret coaching og de tilhørende

Læs mere

Billederne i vejledningen er fra tv-udsendelserne

Billederne i vejledningen er fra tv-udsendelserne Pædaggisk vejledning www.cfufilmgtv.dk Billederne i vejledningen er fra tv-udsendelserne Titel:, 2. sæsn (1 6) Tema: Reality/dkumentar, arrangerede ægteskaber, kærlighed, kultur Fag: Mediefag, dansk, religin,

Læs mere

Hvad gør forskerne med deres referencehåndtering, når de forsker?

Hvad gør forskerne med deres referencehåndtering, når de forsker? Hvad gør forskerne med deres referencehåndtering, når de forsker? En undersøgelse af forskernes referencehåndtering som en del af deres arbejdspraksis Undersøgelsen er udarbejdet med finansiel støtte fra

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Forholdet mellem musik og dans - specielt belyst ud fra en analyse af»tidligt Forårs Danse«af Per Nørgård og Dinna Bjørn

Forholdet mellem musik og dans - specielt belyst ud fra en analyse af»tidligt Forårs Danse«af Per Nørgård og Dinna Bjørn 191 Frhldet mellem musik g dans - specielt belyst ud fra en analyse af»tidligt Frårs Danse«af Per Nørgård g Dinna Bjørn Af Henning Urup, Ivan Hansen, Per Nørgård g Dinna Bjørn Nærværende artikel er resultatet

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

12.1 Kollektiv etnografi... 47 12.2 Fra teori til empiri... 49 12.3 Erfaringer fra pilotetnografien... 51 13. Konklusion... 51 14.

12.1 Kollektiv etnografi... 47 12.2 Fra teori til empiri... 49 12.3 Erfaringer fra pilotetnografien... 51 13. Konklusion... 51 14. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemfelt... 3 3. Problemformulering... 4 4. Metode... 4 5. Hvad er etnografi?... 5 6. Etnografi i historisk perspektiv... 9 7. Feltarbejdet... 12 7.1 Deltagerobservation...

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Inddragelse af brugerne er væsentlig for at sikre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Der gennemføres traditionelle brugerundersøgelser, der

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

DEN DIGITALE VÆRKTØJSKASSE

DEN DIGITALE VÆRKTØJSKASSE DEN DIGITALE VÆRKTØJSKASSE EN PRAKTISK GUIDE TIL NYE MEDIER I TURISTINDUSTRIEN UDARBEJDET AF SEISMONAUT FOR MIDTJYSK TURISME DEN DIGITALE VÆRKTØJSKASSE En praktisk guide til nye medier i turistindustrien

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ

LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ Bacheloropgave af Maria Blankholm og Kim Gyldenkvist, januar 2014. 13965 ord:!!!!! LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ!! Et kvalitativt studie om lediges oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø i

Læs mere

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen BØRNERÅDETS Minibørnepanel Skolen set fra børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Forord / 3 Fra børnehave til

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse?

Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse? Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse? Denne opgave er en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsen vedrører de unge uddannelsesparate, som henvises til JUMP som et led i en aktiveringsindsats.

Læs mere

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder 2 3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 Få styr på TripAdvisor 11 KAPITEL 2 Lær at håndtere anmeldelser

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv Niels Ulrik Sørensen, Ane Grubb, Iben Warring Madsen og Jens Christian Nielsen Når det er svært at være ung i DK unges beretninger

Læs mere