Idékatalog. Naturrum port til naturen, rum til fordybelse
|
|
- Finn Aagaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Idékatalog Naturrum port til naturen, rum til fordybelse
2 Naturrum port til naturen, rum til fordybelse 2 Idékatalog Naturrum port til naturen, rum til fordybelse Naturen i Danmark rummer uanede oplevelsesmuligheder for den almene borger eller turist. For at øge tilgængeligheden til naturen, og for at give kvalitet til frilufts- og naturoplevelser, er der taget initiativ til at udvikle et koncept for naturrum i Danmark. Konceptet sigter mod at skabe fysiske rammer i naturnære områder, hvor formidling af natur, kultur og friluftsværdier er i højsædet. Målet er at klæde den besøgende på til en tur videre ud eller ind i naturen. Hvem står bag? Hvem kan søge? Bag naturrums-konceptet står et partnerskab bestående af Friluftsrådet, Lokale- og Anlægsfonden og Arbejdsmarkedets Feriefond. Initiativet og sekretariatet ligger i Friluftsrådet. Konceptet skal udvikles gennem en række eksempelprojekter. De tre partnere yder derfor både konsulentbistand og finansiel etableringsstøtte til fem projekter. Ansøgere kan være foreninger, organisationer, myndigheder eller et partnerskab mellem disse eller andre. En ansøgning kan tage udgangspunkt i et projekt der starter helt fra bunden eller et projekt hvor den fysiske ramme er på plads, men mangler indholdet eller omvendt. Der kan også være steder, der blot får tildelt navnet, fordi de lever op til kriterierne. Det er ambitionen, at eksempelprojekterne skal vise forskellige eksempler på, hvordan de fysiske rammer, samt det indholdsmæssige og informative koncept kan indeholdes i naturrums ideen. Eksempelprojekterne skal bygge på lokal interesse og medejerskab, og naturrums-partnerne forventer en egenfinansiering på 30 procent. På naturrum.dk er der flere oplysninger om ansøgningsprocedure og tidsfrister.
3 Naturrum port til naturen, rum til fordybelse 3 Et naturrum skal leve op til visse formmæssige og funktionelle krav for at kunne tildeles betegnelsen naturrum. Der er ingen specifikke krav til størrelsen af et naturrum, men der er minimumskrav til faciliteter og formidling. Der skal for eksempel altid være en formidling af områdets natur og friluftsmuligheder samt mulighed for at spise sin madpakke i tørvejr. I dette idékatalog kan du læse mere om, hvordan disse og andre krav kan tilgodeses. Du kan også plukke ideer til, hvad der gør naturrummet til en berigende oplevelse og en attraktion i naturen. Naturrum for alle Naturrummet er for alle. Det er for dem, der oplever naturen som et refugium, et åndehul fra hverdagslivets strabadser, og det er for dem som bruger naturen som legeplads. Naturrum er også for dem, der ikke bruger naturen ret meget, men gerne vil have en oplevelse, og måske komme til at bruge naturen mere. Naturrummet er en port til naturen og gør naturen til et læringsrum, hvor viden og indsigt giver kvalitet og indhold til naturoplevelsen. Ambitionen er, på længere sigt, at naturrum kan fungere som et samlet brand for et netværk af formidlings- og aktivitetstilbud til den danske befolkning. Et naturrum er kendetegnet ved, at der altid er åbent, der er gratis adgang og en høj grad af lokalt engagement, men stedet er uafhængigt af bemanding. Herved adskiller konceptet sig fra andre tilbud som naturskoler og naturcentre. Målgruppen er altså den brede offentlighed, primært det, der kaldes det uorganiserede friluftsliv. Målet er at kunne tiltrække en mere udvidet brugerskare end de allerede eksisterende tilbud, som ofte har fokus på organiserede grupper (skoleklasser, institutioner, klubber mv.). Samtidig ønsker naturrummet at kunne tiltrække mere uvante, måske uerkendte, naturnydere. Dette gøres ved at tilbyde en vis grad af komfortfaciliteter, samt tilgængelig og inspirerende naturformidling rettet mod den almene befolkning eller turist. Ved at tilgodese den æstetiske sans, i både arkitekturen og i helheden, håber naturrummet at kunne imødekomme stigende krav fra brugernes side til netop komfort, æstetik og ikke mindst til oplevelsen. Et naturrum kan altså udgøre en attraktion i sig selv gennem sin udformning og sit indhold, samtidig med at det kan forstærke et sted eller områdes værdi og identitet. Forankring og drift Målgruppen kan både opleve naturrum som besøgende eller indgå aktivt i udvikling, organisering og drift af det enkelte naturrum. Initiativtagerne bag et naturrum må medvirke til at der etableres en brugergruppe, der tilknyttes det enkelte naturrum for at sikre lokal opbakning og have ansvaret for den daglige drift. Myndigheder som kommunen, skovdistriktet e.l. kan også involveres i såvel etablering, som drift og vedligehold. Naturrummet som brand ejes og varetages af de tre partnere bag projektet, som også forestår certificering af naturrum. Sekretariatet herfor er placeret i Friluftsrådet.
4 Naturrum port til naturen, rum til fordybelse 4 Vejledning til eksempelprojekterne De eksempelprojekter, der udvælges til at få støtte, vil få mulighed for konsulentbistand i de forskellige faser af deres individuelle projekter. Den lokale initiativ-/brugergruppe vil kunne få vejledning om: Byggeri Bæredygtighed Formidling inde og ude Lokal og administrativ forankring Markedsføring/kommunikation Der vil blive lavet temadage og erfaringsudveksling for eksempelprojekterne, og sekretariatet vil løbende høste af projekternes erfaringer. På hjemmesiden naturrum.dk vil der være oversigt over og oplysninger om de enkelte naturrum. Hvert naturrum får sin egen underside, der kan opdateres lokalt af initiativ-/brugergruppen. Placering og udformning Naturrum skal kunne findes i mange forskellige natur- og landskabstyper og kan placeres på statsejede, kommunale eller private jorde, afhængig af hvem der ønsker at indgå samarbejde. Naturrum ses gerne placeret i tilknytning til større, attraktive naturområder ikke i umiddelbar nærhed af alfarvej. Det omkringliggende område er en væsentlig del af det samlede koncept for det enkelte naturrum og spiller en central rolle i både formidling og aktivitetstilbud. By-naturrum må indrettes under hensyntagen til den større og mere tilfældige brugerskare, der må forventes, hvilket kan indebære særlige udfordringer. Bynaturrum kan dog vise sig at have stor værdi som port til naturen netop i kraft af brugerskaren, der herigennem inspireres til at opsøge naturrum ude i naturen. Mennesker, som måske ikke tidligere var naturinteresserede, vil forhåbentlig kunne lokkes ud af byen, blive inspireret til friluftsliv og få større naturforståelse. Ved placering af naturrum skal det nøje overvejes, hvordan naturrummet ønsker at indgå i forhold til allerede eksisterende naturformidlings- og friluftsmuligheder i området. I de tilfælde, hvor naturrum ligger i tilknytning til andre initiativer, skal naturrummet have en tydelig egen identitet og indgang.
5 Naturrum port til naturen, rum til fordybelse 5 Naturrums logo skal være med til at styrke konceptets identitet. Når et naturrum er blevet certificeret får stedet et skilt med logo, som skal monteres på naturrummet. Så er besøgende aldrig i tvivl, når de møder et naturrum. Nyskabende arkitektur Naturrum ønsker at afspejle omgivelserne og den natur, det skal formidle, og søger at gå i ét med stedets ånd. Målet er, at besøgende vil fornemme denne Genius Loci, som beskrevet af Knud W. Jensen: Et kunstværk, et stykke arkitektur eller et landskab gør det ikke alene. Kun når der opstår en helhed, når kunsten, bygningsværket og landskabet forener sig og dermed forstærker oplevelsen, får vi denne næsten udefinerbare fornemmelse her er noget særligt (fra Stedets Ånd, 1994) Arkitekturen og kvaliteten af naturrummet er altså en central del af oplevelsen og formidlingen. Arkitekturen kan også bruges aktivt til at understøtte naturrummets intention om at fungere som port til naturen. Hvor det er muligt, kan dette tilstræbes, så indgangen placeres i forbindelse med det oplagte ankomststed, og en udgang placeres, så den direkte leder ud i naturen, måske til et stisystem. Naturrum kan bestå af en eller flere bygninger/konstruktioner, eventuelt opbygget ud fra satellit-princippet, hvor forskellige funktioner adskilles med større eller mindre afstand. Der er ingen specifikke krav til maksimal eller minimal afstand mellem de forskellige satellitter, men sammenhængen mellem dem må fremgå tydeligt. Naturrum kan også etableres i allerede eksisterende byggeri, hvor udstillingen og rummet tilrettes hinanden. Alt må udformes robust, så det kan modstå årstidernes påvirkninger med regn, slud og blæst og med høj sikring mod hærværk. I de mest udbyggede naturrum med større udstillinger, kan man sørge for, at disse kan aflåses separat, uden at man dog derved forhindrer adgangen til andre faciliteter. Selvom naturrummets udformning i sig selv er en oplevelse værd, er det indholdet og stemningen der får os til at vende tilbage, og til at afsøge andre naturrum i andre naturområder. Naturrum skal indgå i sine omgivelser så uforstyrrende som muligt, og både den ydre og den indre udformning af rummet skal derfor søge bæredygtige løsninger. Vi ser gerne, at der i ansøgningen om midler til eksempelprojekt tages stilling til materialevalg og byggeproces, så det er miljømæssigt forsvarligt. Optimalt kan bygning, udstilling og drift leve op til kravene i en ISO certificering.
6 Naturrum port til naturen, rum til fordybelse 6 Faciliteter Naturrummet ønsker at lokke flere brugere ud i naturen og højne kvaliteten af naturoplevelsen for både nye og erfarne naturbrugere. Flere nyere undersøgelser peger på, at gode basisfaciliteter er en vigtig del af den gode oplevelse. Naturrum skal derfor i alle tilfælde tilbyde en vis komfort. Som minimum skal der være siddeplads til hvile og overdækket spiseplads. Der skal også være mulighed for at få en kop varmt at drikke, hvilket kan tilgodeses på forskellig vis. Som minimum er der en overdækket bålplads eller en indendørs brændeovn. Hvor det er muligt ses gerne en kaffemaskine, så selv den helt uforberedte gæst kan tilgodeses. Det bør tilstræbes, at der etableres vand, lys/el og toiletfaciliteter, gerne med pusleplads. Toiletfaciliteter har høj prioritet men kan eventuelt være af mere primitiv karakter. Naturrum kan også indrettes som en ø, der er selvforsynende med strøm via solceller eller mini-vindmølle og vand (ikke drikkevand) via regnvandsindsamling. Opvarmning kan ske ved brug af jordvarme, med brændeovn eller åbent ildsted. I denne type naturrum er det oplagt at etablere multtoilet. Nogle naturrum kan ved deres placering og faciliteter rette sig mod kørestolsbrugere og høre- og synshæmmede. Netværket af naturrum tilmeldes mærkeordningen for tilgængelighed hvis de opfylder kravene hertil (godadgang.dk). Udendørs faciliteter I tilknytning til naturrummet er det oplagt at etablere en stribe udendørs faciliteter i form af eksempelvis terrasse og borde/bænke og måske en tøjrepæl til heste eller hunde. Som nævnt er det et minimumskrav, at man kan spise sin medbragte mad i tørvejr. Dette element kan udvides med en udendørs grill eller bålplads, en plads hvor man kan rense fisk eller vildt, eller andet der passer til det givne sted. Overnatning Det er ikke naturrummets primære funktion at tilbyde mulighed for overnatning. Men hvis området lægger op til det, kan der i større eller mindre afstand fra selve naturrummet være shelters, evt. flydende shelters, eller teltplads. På egnede steder kan der være hængekøjer til overnatning i trætoppene, eller der kan monteres kroge under loftet i en bygning i tilknytning til naturrummet. Inventar må være robust og fortrinsvis udfærdiget i naturmaterialer og må kunne erstattes løbende.
7 Naturrum port til naturen, rum til fordybelse 7 Naturformidling Naturformidling er den samlede betegnelse for naturvejledning og information om natur og kulturmiljø knyttet til et bestemt område. Tilgang til god naturformidling er en vigtig forudsætning for, at folk besøger naturen. Formidlingen af natur-, kultur- og friluftsværdier er en bærende og integreret del af naturrummets form og funktion. Naturformidlingen skal skabe samspil mellem det indre og det ydre og anspore den besøgende til at begive sig længere ud og længere ind i naturen. Naturrummets brede målgruppe kan have meget forskellige behov og forventninger til naturformidlingen. Formidlingen bør foregå, så den kan tilegnes uden særlige forhåndskundskaber. Samtidig skal naturrummet give mulighed for fordybelse. På den måde kan samme naturrum besøges flere gange og stadig være en berigende oplevelse. Ubemandet naturformidling Naturrummet skal formidle det omkringliggende landskab eller et specifikt landskabselement eller -tema. Naturformidlingen kan tage form af en udstilling, og der lægges stor vægt på æstetikken. Traditionelle plancher med meget teksttung information ønskes således ikke. Eksempler på emner, der kan formidles, er den lokale geologi, flora, fauna og landskabsdannelse. Kultur- og lokalhistorie hører også til i naturrummet. Også mere eventyrlige indslag fra området, så som mytologi eller skrøner, kan formidles også for børn. Udstillingen kan indeholde udstoppede eller udskårne dyr, kort og landskabsmodeller og gerne elementer, som man må røre ved kun fantasien sætter grænser. Udstillingen kan skabe interesse med skala, farve, materiale og detaljerigdom. Ved eksempelvis at præsentere en gruppe insekter i stor skala kan man få betragteren til at se på insektet med nye øjne, og måske skabe en ny interesse. Vi vil gerne inspirere til, at der arbejdes med stor-lille skala, så et givent tema fra det omkringliggende landskab et dyr eller andet fremstilles i forstørret format. Er det eksempelvis en myre, kan denne gå igen i skiltning eller som figur langs et stisystem, som måske leder forbi en virkelig myretue. Uden for naturrummet kan myren være skåret i træ og fungere som klatrestativ eller lignende. Man kan også forestille sig en udstilling uden ord, måske med sansekasser eller et naturrum indrettet som en kaninhule, en fuglerede eller en jættestue. Her er det oplevelsen, der er i fokus, og formidlingen taler direkte til sanserne og følelserne. Man kan bruge en gæstebog til at lade de besøgende beskrive deres oplevelser og komme med input og ideer til aktiviteter for næste gæst.
8 Naturrum port til naturen, rum til fordybelse 8 Uddybende information kan formidles interaktivt, eksempelvis via en simpel IT-løsning med touch-screens eller som lydspor i høretelefoner. Hvis ønsket er at begrænse omfanget af udstyr i naturrummet, kan der satses på downloads eller podcasts til den besøgendes egen mobiltelefon. Ligeledes kan der både i og omkring naturrummet laves mobilpunkter, hvor der kan ringes op til en audioguide. På den måde kan den besøgende selv bestemme hvor uddybende information der ønskes, og udstillingen bevarer sit tilgængelige udtryk. Uddybende information kan også gives i form af et katalog, der beskriver og forklarer udstillingen, og der kan skabes mulighed for fordybelse i et læsehjørne med et lille bibliotek. Bøger kan forefindes i forskellige formater, mere eller mindre eksklusive, for både børn og voksne. Der kan også findes materiale som egner sig til at tage med ud på tur, samt en pjece, postkort eller andet man må tage med hjem. Alle beskrivelser, kort, turvejledninger og andet materiale om hvert naturrum, vil kunne downloades fra naturrum.dk. Materiale kan forefindes på andre sprog end dansk. Her tænkes både på de gængse europæiske sprog som vil imødekomme den typiske turist, men også på sprog som arabisk, urdu, tyrkisk eller andet som kan imødekomme nydanskere. Udover mulighederne for podcasts og lignende kan også lydbånd og blindskrift tilgodese synshæmmede. Man kan skabe fornyelse i naturrummet med eksempelvis skiftende udstillinger og temaer. Også audioguiden kan have vekslende temaer afhængig af årstid eller andet. I samarbejde med lokale foreninger eller den lokale naturvejleder kan der afholdes temadage, foredrag m.m. Selv om naturrummet som udgangspunkt er uafhængigt af bemanding er det oplagt, at naturvejledere kan bruge naturrummet som base for aktiviteter. En kombination af formidlingsmetoder er oplagt og kan til eksempel ske med en opdeling af udstillingen i temaer, eller ved at lave et inde og et ude tema. På denne måde kan man søge at tilgodese både børn og voksne. Friluftsliv og naturformidling omkring det enkelte naturrum Udformningen af naturrummet skal sikre et samspil mellem inde og ude mellem fordybelse og aktivitet. Derfor forventes det, at der i tilknytning til naturrummet er forskellige tiltag, der understøtter et aktivt friluftsliv. Stisystemer er en vigtig del af den udendørs formidling og kan som nævnt benytte et tema fra naturrummet for at understøtte en kobling til det omkringliggende landskab. Man kan lave oplevelsesstier og quiz-stier eller stisystemer med undervisningsforløb, evt. med brug af audioguides, orienteringsløb, GPS løb eller geocaching. Afhængig af de omkringliggende naturtyper og den flora og fauna de understøtter, kan forskellige elementer så som et fugletårn eller en spang gennem et moseområde være relevante. Der kan også være tale om primitive legeredskaber som en hængebro, labyrint, klatretræ/-væg, simple gynger eller andet for både børn og voksne. Selvom faciliteter til at opleve naturen kan være vigtige i understøttelsen af oplevelsesmulighederne, kan det også være sjovt at lægge op til aktiviteter, som kræver få eller ingen redskaber. Måske er der
9 Naturrum port til naturen, rum til fordybelse 9 gode klatretræer, man kan lege sporfinder, bygge huler, lave hemmelige stier, osv. Sådanne oplevelser kan understøttes ved at stille inspirerende vejledningsmateriale til rådighed i naturrummet. Ligger naturrummet ved vand, kan der være picnicplatforme på vandet, undervands-stier til snorklere, en kæderobåd m.v. Det kan også tænkes at lave et decideret flydende naturrum, som kunne være udgangspunkt for bl.a. dykkerture. Grej For at muliggøre naturundersøgelser og for at inspirere til aktiviteter uden for naturrummet, kan der stilles forskelligt grej til rådighed. Det kan være i form af en tur-rygsæk med undersøgelsesgrej som (vand) kikkerter, lup, beholdere og målegrej m.v., som de besøgende kan tage med på oplevelse. Der kan også findes slacklines, hængekøjer, fiskenet, gummistøvler, stormkøkken og meget andet. Der kan være tale om en mere udbygget grejbank med eksempelvis langrendsski og kælke, våddragter, snorkler og dykkermasker, kajakker, kanoer, cykler, GPS er, osv. Den lokale initiativ-/brugergruppe må vurdere, i hvilket omfang og hvordan brugen af denne del af naturrummet skal fungere. Er der udstyr, som uden videre kan stilles til rådighed? Og hvilke forudsætninger bør der være for udlån? Der kan eventuelt tilknyttes en naturvejleder til denne del af brugen af naturrummet eller grejet kan stilles til rådighed lejlighedsvis/periodevis. Naturrum for organiserede Naturrummet retter sig primært mod det uorganiserede friluftsliv, men kan suppleres med faciliteter, der også tilgodeser institutioner og skoler. De uorganiserede og de organiserede brugere kan antages at ville gøre brug af naturrummet på forskellige tidspunkter af ugen og året. Man kan eksempelvis udbygge naturrummet med et værksted rettet mod grupper af børn på forskellige alderstrin fra daginstitutioner eller skoler. Stedet kan benyttes til at opbevare udstyr og til at færdiggøre undersøgelser af materiale indsamlet i felten. Det kan også tænkes brugt som base for udeskoleaktiviteter. Hvis man ønsker at målrette stedet til dagplejere og vuggestuer, kan man indrette pusleplads, osv. Det kan være oplagt at lave et kort nøglekursus, der omhandler praktiske og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med anvendelse af værkstedet. På naturrum.dk vil der kunne laves en booking funktion, og man kan afkræve en årlig afgift for deltagelse.
10 Kontakt: Anne Marie Kamilles, Tlf Friluftsrådet Scandiagade 13, 2450 København SV Tlf Fax ma-to fre fr@friluftsraadet.dk Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelse under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager medlemmernes og befolkningens behov for samt interesser i et aktivt friluftsliv. Herunder som rådgivende organ over for de offentlige myndigheder. Friluftsrådet administrerer Tips- og lottomidler til friluftslivet. Læs mere på
Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012
Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereTips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012
Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet
Læs mereKoncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010
Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark
Læs mereI Friluftsrådets vurdering af projektet sammenholder vi om aktiviteterne hjælper med at opfylde projektets delmål og formål.
Vejledning Alle punkter i ansøgningsskemaet skal beskrives. I Friluftsrådets vurdering af projektet sammenholder vi om aktiviteterne hjælper med at opfylde projektets delmål og formål. Se endvidere nedenstående
Læs mereVelkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013
Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereEvaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning
Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager
Læs mereLokale Grønne Partnerskaber
Projektets titel: Rekreativt friluftsområde i Bøvlingbjerg Hvem er ansøger = den økonomisk ansvarlige part i projektet Organisation: Adresse: Tlf: Evt. webadresse: Bøvling Fri- og Idrætsefterskole, Høvsørevej
Læs mereOversigt over kommende projekter i Naturpark Vesterhavet januar 2014
Oversigt over kommende projekter i Naturpark Vesterhavet januar 2014 Aktivitet Beskrivelse Ansvarlig Prioritet (høj 1- lav 3) Frist Budget Turisme Blå Flag information om og markedsføring af rene strande
Læs mereNy Naturvejlederordning fra 2016
Ny Naturvejlederordning fra 2016 Samarbejdspartnere Center for Børn og Undervisning Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Center for Teknik og Miljø Østsjællands Museum Stillingen er normeret
Læs mereFrisk luft, friluftsliv og folkesundhed
Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære
Læs mereDe første spørgsmål handler om formålet og målsætningerne med byggeriet
Side 1 af 5 Evaluering [329] Projektet Journalnr. 2012-F-0061 Projektets titel Bevilget beløb 600000 Naturrum til Vang Granitbrud De første spørgsmål handler om formålet og målsætningerne med byggeriet
Læs mereVores Natur. Dansk Oplysnings Forbunds Landsmøde, 26. Maj Jan Ejlsted Direktør Friluftsrådet
Vores Natur Dansk Oplysnings Forbunds Landsmøde, 26. Maj 2019 Jan Ejlsted Direktør Friluftsrådet Vores Natur Et projekt med en ambition om at skabe lyst i den danske befolkning til at: få mere viden om
Læs mereVores Natur. 28. Maj 2019
Vores Natur 28. Maj 2019 Vores Natur Et projekt med en ambition om at skabe lyst i den danske befolkning til at: få mere viden om vores natur få flere oplevelser i vores natur være mere aktiv i vores natur
Læs mereFrivillighed i naturen
Frivillighed i naturen Nordre Fælled Nuværende brug: -Gåture x9 - Løbeture x6 - Orienteringsløb - Hunde luftning x4 - Foto- naturbilleder - er glad for 5 km ruten - Teltlager - Bord og bænke - Ser på rådyr
Læs mereLEGEPLADS PÅ TORVET I HERNING Maj 2019
Bedømmelsesnotat LEGEPLADS PÅ TORVET I HERNING Maj 2019 Udarbejdet af: Herning Kommune By, Erhverv og Kultur Torvet 5 7400 Herning Og Herning City Østergade 21. 2. sal 7400 Herning PROJEKTERNE Alle projekterne
Læs mereLundbyportalen Situationskort
Lundbyportalen Situationskort 4 sæt Infotavle 4 sæt 5 sæt Tulipbod 3 sæt Lundbyportalen Projektforslag 2) MOtorik og oplevelsessti Etableres 3) Bålplads Etableres 6) Infotavle Opdateres 5) Fodhegn Genetableres
Læs mereUdvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022
Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget
Læs mereDestination Djursland Destination Djursland er etableret for at medvirke aktivt til at fremme og udvikle turis-
Partnerskabsaftale mellem Danmarks Jægerforbund, Destination Djursland, DGI Karpenhøj, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen Kronylland, Naturhistorisk Museum, og Syddjurs Kommune om fælles, koordinerende
Læs mereNationalpark Skjern Å formidlingsforum
Returadresse Kjærgaardsvej 8 6950 Ringkøbing _ Miljø og Natur miljo.natur@rksk.dk Sagsbehandler Jakob Bisgaard 99741546 jakob.bisgaard@rksk.dk Dato 25. februar 2009 Sagsnummer 2007023795A Nationalpark
Læs mereNaturvejlederløntilskud Årsrapport 2010
Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010 Referencenummer: 19176 Naturvejleder: Michael Schack Arbejdssted: Gram Slot Adresse: Slotsvej 54 Postnummer/By: 6510 Gram Kort resumé af årets vigtigste begivenheder:
Læs mereDET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE!
DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE! 8 VISION 2: NATUREN TILBAGE I ALLES LIV Livskvalitet, oplevelser og sundhed Hjørring Kommune vil gerne inspirere den enkelte borger til at invitere naturen ind
Læs mereHøjfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv
Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret
Læs mereHvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet
Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet 1 Disposition Formål Stiens forløb Analyser Stityper og valg af underlag Stiens dimensioner Faciliteter og støttepunkter
Læs mereNaturrum og kulturformidling i Vang Granitbrud
Afrapportering Naturrum og kulturformidling i Vang Granitbrud Juni 2015 Naturrum og kulturformidling i Vang Granitbrud Dette notat supplerer det reviderede regnskab med erklæring af 13. maj 2015 og de
Læs mereLæreplan for Refmosegård Børnehave
Læreplan for Refmosegård Børnehave Fokusfelt i Område 11: Læringsmål: Natur og naturfænomener Handleplan 1. Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen på alle årstider. 2.
Læs mereVuggestue området. Bevægelse og leg. Muse workshop for de helt små
Vuggestue området Vi har i år lavet et separat område kun for vuggestuer, så alle vuggestueaktiviteter r samlet et sted og de små ben ikke skal bruge al deres energi på at gå mellem de sjove aktiviteter.
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereNATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018
NATURPARK LILLEBÆLT Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018 VELKOMMEN I NATURPARK LILLEBÆLT Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. En marin naturpark med det strømmende bælt som kerne, omkranset
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereVelkommen til. Miniseminar om Kløverstier. Tirsdag den 20.09.11. Friluftsrådet
Velkommen til Miniseminar om Kløverstier Tirsdag den 20.09.11 Friluftsrådet 1 Kløverstierne skal skabe gode muligheder for at lokale borgere og turister let kan forene motion, frisk luft og oplevelser.
Læs mereUDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser
UDKAST Strategi for øget adgang til naturoplevelser Baggrund for strategien Adgang til natur og til gode naturoplevelser, har en stor værdi for både bosætning, sundhed, læringsmiljøer og friluftsliv. Det
Læs mereReferat fra interessentmøderne om Ny Vestamager d. 26. september, 2. og 10. oktober 2012
1 Referat fra interessentmøderne om Ny Vestamager d. 26. september, 2. og 10. oktober 2012 1. Velkomst og introduktion ved arbejdsgruppen. 2. Indledende kommentarer inden gruppearbejdet 3. Fremlæggelse
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs mereGiv borgerne glæde, bevægelse og oplevelser på Naturens Dag den 9. september
Giv borgerne glæde, bevægelse og oplevelser på Naturens Dag den 9. september Naturens Dag er den årlige mærkedag for naturoplevelser over hele landet. Naturens Dag er den årlige mærkedag for naturoplevelser
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereAnsøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen)
Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til LUP-puljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereFriluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Læs mereStøttepunkter til aktivt udeliv
Støttepunkter til aktivt udeliv Indledning INDLEDNING En af de stærkeste tendenser i danskernes fritidsvaner er, at vi i stigende grad foretrækker at dyrke vores fritidsaktiviteter udendørs. Det er derfor
Læs mereSorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser
Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge
Læs mereDansk Sejlunion 21.11.2015 v/kristian Blicher Jepsen Konsulent i Friluftsrådet
Dansk Sejlunion 21.11.2015 v/kristian Blicher Jepsen Konsulent i Friluftsrådet Friluftsrådet Tilskudsmuligheder Friluftsrådet kort fortalt Vision Friluftsliv for alle i en rig natur, og på et bæredygtigt
Læs mereRETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER
RETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER Fysiske udfordringer Fordybelse Risiko Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Rev. 2018 RETNINGSLINJER
Læs mereHelhedsorienteret friluftsplanlægning. Når naturbeskyttelse og oplevelser går hånd i hånd
Helhedsorienteret friluftsplanlægning Når naturbeskyttelse og oplevelser går hånd i hånd Disposition 1. Friluftsplanlægning: - Hvorfor og hvordan? - Aktiviteter, faciliteter og formidling - Synergieffekter
Læs mereFå et gratis klasseværelse i naturen
Få et gratis klasseværelse i naturen Siden 1997 er der etableret ca. 1100 km spor fordelt på 196 individuelle spor med 303 ruter. Hvad er Spor i Landskabet? Spor i Landskabet er et initiativ, der giver
Læs mereFriluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans
Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet
Læs mereKultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune
Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,
Læs mereFriluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune
Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs mereRETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD
FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation Fordybelse Risiko 1 FOR INDRETNING AF UDEAREALER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET INTRODUKTION Udearealerne for børnehusenes
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereTrailcenter i Søhøjlandet. Borgermøde / KRADS / 3. maj 2018
Trailcenter i Søhøjlandet Borgermøde / KRADS / 3. maj 2018 Mål & Ramme - procesdiagram & tidsplan #1 Forberedelse #2 Workshops m. brugere, LOA og DIF / 4 uger #3 Opsamling på workshops / 2 uger Uge 10
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereFREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE
FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE UDARBEJDET AF TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS JUNI 2015 1 INTRODUKTION FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE Børn og unge anvender mere og mere tid i institution og skole,
Læs mereGrønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by
1 Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1. Projekt titel Grønne Hjerte 2. Ansøger Baptistspejderne i Holbæk og Regstrup v/jimmy Singerholm Olsen Adresse: Hovedgaden 24, 4440 Mørkøv. Mail: jimmysingerholm@gmail.com
Læs mereForslag til etablering af en undervands "forundringssti"
Dykkerklubben Vandhundene vinter 2008/2009 Forslag til etablering af en undervands "forundringssti" Side 1 af 9 I. PROJEKTIDÉ 3 II. INTRODUKTION 4 III. FORHINDRINGER/LØSNINGER 4 IV. MÅL 5 V. MÅLGRUPPER
Læs mereForår og Sommer 2019
Forår og Sommer 2019 VISIONEN FOR LEGEPARKEN OG HISTORIEN BAG.. Historien bag Legeparken i Klejtrup fylder 15 år og har igennem alle årene skabt skønne rammer i Klejtrup (Byen med verdenskortet og den
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning
Læs mereByens rum Torvet, Nykøbing Sj.
Byens rum Torvet, Nykøbing Sj. Lokale og Anlægsfonden STØTTER EKSEMPELBYGGERIER INDENFOR IDRÆT, KULTUR OG FRILUFTSLIV UDVIKLER NYSKABENDE PROJEKTER RÅDGIVER IFM. UDVIKLINGS PLANLÆGNINGS- OG BYGGEPROJEKTER
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereRudersdalRutens Univers: oplevelser, bevægelse og motion i naturen i Rudersdal
RudersdalRutens Univers: oplevelser, bevægelse og motion i naturen i Rudersdal Af Lars Wiskum, ekstern udviklingskonsulent, projektleder, Rudersdal Kommune. Over hele landet er interessen og søgningen
Læs mereFJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE
FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største
Læs mereUdlodningsmidler til friluftsliv søges ved at udfylde og indsende det elektroniske ansøgningsskema, som findes her:
Udlodningsmidler til friluftsliv søges ved at udfylde og indsende det elektroniske ansøgningsskema, som findes her: www.fr-tips.dk Dette skema er således udelukkende tænkt som en hjælp til at forberede
Læs mereInput til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune
Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune Søren Præstholm Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Mange Muligheder
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereUdvalgspolitik Lokaldemokratiudvalget
Udvalgspolitik 2019-22 Lokaldemokratiudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Vi er fælles om Kolding Kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber,
Læs mereInviter borgerne på NATURENS DAG
Inviter borgerne på NATURENS DAG Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 10. september 2017 Naturens Dag er den årlige mærkedag for naturoplevelser over hele landet Naturens Dag for
Læs mereBørnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå
Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet
Læs mereProjektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem
Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereAnsøgning om indhegnet hundeskov i Bording
Ikast-Brande Kommune Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Vedrørende Bording, september 2012 Ansøgning om indhegnet hundeskov i Bording På vegne af hundeejere i Bording ansøger vi om etablering af en indhegnet hundeskov
Læs mere4. NYTTIGE ADRESSER. Nyttige adresser
4. NYTTIGE ADRESSER Børn og sundhed www.altomkost.dk www.boernemad og bevaegelse.dk www.doktorskrump.dk www.dgi.dk www.eventyrvaerkstedet.dk www.folkesundhed.dk www.folkesundhed.kk.dk www.frugtkvarteret.dk
Læs mereUdviklingsstrategi år 2009
Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereKontakt. Hvis du har spørgsmål til hvordan man kommer godt fra start kan du ringe eller skrive på /
Kontakt Sekretariatet for Spor i Landskabet hjælper og rådgiver i alle faser. Initiativet er støttet af Nordea-fonden, Landbrug og Fødevarer, Udlodningsmidler til Friluftslivet, samt Miljø- og Fødevareministeriet.
Læs mereSkabelon for høringssvar vedr. forebyggelsesplanen
Skabelon for høringssvar vedr. forebyggelsesplanen Navn: Høringssvaret skal sendes til Anne Christmann Ramsgaard på email: shaar@herning.dk. Deadline er den 18. april 2012 kl. 9.00. Hovedtemaer Konkrete
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereRammer for fremtidens spejder- og friluftsliv
Rammer for fremtidens spejder- og friluftsliv Stenstrup & Ko ApS Torben Stenstrup Ålehusvej 22 4160 Herlufmagle Mail: stenstrup@adr.dk Tlf. 30 34 46 20 Når spejdergruppens faciliteter ikke slår til Kan
Læs mereGode råd og inspiration til stiprojekter. V/ Casper Lindemann, DIF
Gode råd og inspiration til stiprojekter V/ Casper Lindemann, DIF Der er behov for flere stier og ruter Andelen af stier og markvejsstrækninger i jordbrugslandskabet er blevet reduceret med 40% siden 1950
Læs mereIstidstuten. Fokus på geologi, kultur, natur, sundhed, friluftsliv og gode oplevelser. Projektleder: Anders Lauritsen
Istidstuten En cykelrute gennem Midt-Nordvestsjælland med istiden som tema Fokus på geologi, kultur, natur, sundhed, friluftsliv og gode oplevelser Projektleder: Anders Lauritsen Istidsruten - introduktion
Læs mereIDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF
IDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF - et natur & kulturformidlingscenter - INTRODUKTION Vadehavets Formidlerforum blev dannet under Nationalpark Vadehavets pilotprojektfase og har siden
Læs mereSøstjernen i Hjortdal. Vuggestue og børnehave midt Jammerbugtens smukkeste natur!
Søstjernen i Hjortdal Vuggestue og børnehave midt Jammerbugtens smukkeste natur! Hvem er vi? Søstjernen er en kommunal institution for 0-6 årige beliggende i Hjortdal, 6 km nordvest for Fjerritslev. Vi
Læs mere5 Naturvejledning Vision: Naturvejledning Målet med naturvejledning er Direkte formidling
5 Naturvejledning Vision: Skov-og Naturstyrelsens vision for naturvejledning er: Gennem et landsdækkende netværk af naturvejledere at give borgerne direkte oplevelser i naturen med det formål at øge deres
Læs mereSom eksempler på synergieffekter kan man eventuelt tage udgangspunkt i følgende fokusområder hen over året:
Bilag 2: Nationalparkcenter Først og fremmest vil vi gerne rose bestyrelsen og sekretariatet for et flot stykke arbejde med nationalparkplanen. Visioner og planer er gode og der er ikke mindst i visionsfasen
Læs mereEt udeliv i bevægelse. Bo Vestergård Madsen Analysechef Lokale- og Anlægsfonden
Et udeliv i bevægelse Bo Vestergård Madsen Analysechef Lokale- og Anlægsfonden Hvorfor støtte og udvikle et aktivt udeliv? Det grønne gør os glade (SDU) Ændrede adfærdsformer Nyd naturen og brug den Nye
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereSteder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk
Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren
Læs mereDanske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet
Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark
Læs mereBilag 4 b. Skov- og naturtekniker. Oversigt over mål i specialet Natur- og friluftsformidler (15)
Bilag 4 b. Skov- og naturtekniker. Oversigt over mål i specialet Natur- og friluftsformidler (15) EUD fag nr. 6569 Formidling og publikumskontakt, 1 uge. Obligatorisk, alle specialer, Trin 1. Enkeltfagets
Læs mereGodkendelse af anlægstilskud til Lille Vildmose. Tillægsbevilling 2019
Punkt 3. Godkendelse af anlægstilskud til Lille Vildmose. Tillægsbevilling 2019 2019-009045 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at der ydes et anlægstilskud på 3.000.000 kr.
Læs mereNy skurby - Sammenstilling af indkomne ansøgninger i forhold til kriterier stillet af Dragør Kommune
Ny skurby - Sammenstilling af indkomne ansøgninger i forhold til kriterier stillet af Dragør Kommune Baggrund: Dragør Kommune har afsøgt, om der findes en privat projektejer/virksomhed, som kan udvikle
Læs mere