Erfaringsopsamling amternes undersøgelser af pesticidpunktkilder. Teknik og Administration Nr

Transkript

1 Erfaringsopsamling amternes undersøgelser af pesticidpunktkilder Teknik og Administration Nr

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Indledning Sammenfatning Grundlag og metode Udvælgelse og brug af data Databehandling og forespørgsler Definitioner Resultater Påviste pesticider Fordeling på vand og jord Fordeling på strategi og metode Fordeling på brancher Afværgeprojekter Vurdering og anbefalinger Anbefalinger til kortlægningsundersøgelser Referencer...56 Bilag: Bilag 1: Bilag 2: Databaseoversigt og inddateringsmanual Pesticidfund, antal og koncentrationer

3

4 1. Forord Efter forslag fra amterne har Amternes Videncenter for Jordforurening stået for indsamling og bearbejdning af de erfaringer, amterne har gjort i forbindelse med undersøgelser af potentielt pesticidforurenede arealer. Arbejdet er udført af HOH Vand & Miljø og COWI efter retningslinjer, som blev fastlagt af en følgegruppe bestående af: Bente Carlsen, Københavns Amt Hans Peter Birk Hansen, Bornholms Amt Hanne Møller Jensen, Roskilde Amt Vibeke F. Lanzky, Ringkøbing Amt Morten Thjellesen, Københavns Energi Peter Jørgensen, Københavns Universitet Nina Tuxen, DTU Niels Henrik Spliid, Danmarks JordbrugsForskning Poul Haugaard, Nordjyllands Amt Arne Rokkjær, Amternes Videncenter for Jordforurening. Tak til alle de amter, der har bidraget med rapporter og tid i forbindelse med projektet.

5 4

6 2. Indledning Inden for de seneste 10 år er der gjort mange fund af pesticider i drikkevandsog moniteringsboringer. Fundene kan føres tilbage til årtiers brug af pesticider, men vi har ikke klarhed over, hvordan stofferne er spredt til grundvandet. Hvor man tidligere tillagde fladebelastningen en meget væsentlig betydning, er der i dag også fokus på lokale spredningsforhold og punktkilder. Punktkilder i form af spild ved vaskepladser og udsivning fra nedgravet emballage med pesticidrester samt spredning langs dræn, brønde og boringer tillægges således i dag en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. For at understøtte amterne i deres arbejde med undersøgelser af pesticidpunktkilder iværksatte Amternes Videncenter for Jordforurening udredninger vedrørende brancher med anvendelse af pesticider. Resultatet foreligger i form af to branchebeskrivelser, der udkom i 1998 (/1/, /2/). Branchebeskrivelserne blev fulgt op af en kortlægning af anvendte pesticider i de forskellige brancher samt forslag til analyseprogrammer for de enkelte brancher (/3/, /4/). Siden 1998 har amterne udført ca. 160 undersøgelser af lokaliteter med potentielle pesticidpunktkilder. Erfaringerne fra disse undersøgelser søges samlet i nærværende rapport. Erfaringsopsamlingen har følgende formål: at vurdere resultaterne af undersøgelserne og at fremdrage væsentlige tendenser heri at vurdere undersøgelserne med hensyn til strategi og metode i forhold til formål og resultater at opstille anbefalinger til fremtidige undersøgelser. 5

7 6

8 3. Sammenfatning Amternes Videncenter for Jordforurening har iværksat en erfaringsopsamling for amternes undersøgelser af pesticidpunktkilder. Erfaringsopsamlingens formål er at sammenstille resultaterne af undersøgelserne samt at vurdere resultaterne ift. undersøgelsesstrategier og at udarbejde anbefalinger til fremtidige undersøgelser. Der indgår undersøgelser af 164 lokaliteter i erfaringsopsamlingen. Heraf har amterne udført undersøgelser på 145 lokaliteter, mens de sidste 19 undersøgelser er udført af forskningsinstitutioner mm. Materialet i erfaringsopsamlingen udgøres overvejende af amternes 145 indledende undersøgelser (kortlægningsundersøgelser). Erfaringsopsamlingens konklusioner og anbefalinger omhandler derfor også overvejende kortlægningsundersøgelser. Erfaringsopsamlingen omfatter følgende brancher: Maskinstationer Gartnerier Planteskoler Frugtavl Skovbrug Råstofgrave og vandhuller Korn- og foderstof Ubevoksede områder: Veje, indkørsler og fortove Beplantede områder: Bede, nyttehaver, en vandværksgrund og en sportsplads. Påviste pesticider I amternes 145 kortlægningsundersøgelser er der undersøgt for 223 forskellige pesticider. 90 pesticider er påvist. De hyppigst påviste pesticider er forskellige herbicider samt ældre persistente chlorerede pesticider (DDT mm.). 7

9 Spredningen i, hvor ofte de 90 forskellige pesticider påvises på lokaliteterne, er for stor til, at der kan påvises en sammenhæng mellem påviste pesticider og branchetilhørsforhold. Det har således ikke været muligt at udpege indikatorparametre for undersøgelser af de forskellige brancher. Der påvises så at sige forskellige pesticider fra lokalitet til lokalitet. Koncentrationer Der påvises pesticider på stort set alle lokaliteter. I amternes kortlægningsundersøgelser er der påvist pesticider på 93 % af lokaliteterne. Grænseværdien for pesticider i grundvand er 0,1µg/l. I 70 % af de 123 kortlægningsundersøgelser, hvor der er udtaget vandprøver, er der påvist koncentrationer over 0,1µg/l. De enkelte pesticider er påvist i koncentrationer op til 800 µg/l i vandprøverne. Medianværdien for påviste pesticider i vandprøver er 0,24 µg/l. På 46 % af de undersøgte lokaliteter er der i jordprøver fundet enkeltkomponenter i koncentrationer over 500 µg/kg. Koncentrationen 500 µg/kg er valgt som en sammenligningsværdi, da kvalitetskriteriet for DDT er 500 µg/kg TS, og det er foreløbig det eneste kriterium for pesticider i jord. DDT udgør 21 % af fund over 500 µg/kg i jordprøver. Medianværdien for påviste pesticider i jordprøver er 210 µg/kg. I de øvrige undersøgelser i erfaringsopsamlingen (forskningsundersøgelser mm.) er der ikke fundet højere koncentrationer eller andre pesticider, end nævnt ovenfor. Undersøgelsesstrategier Erfaringsopsamlingen viser, at alle punktkildetyper er relevante at undersøge. Med punktkilder menes her vaskeplads, kemikalierum, deponeringsområder mm. Fundprocenten (den procentvise angivelse af, hvor ofte der påvises pesticider over detektionsgrænsen) for de forskellige punktkildetyper er 69% til 90%. Resultaterne af undersøgelserne viser endvidere, at jo flere boringer, der udføres, jo oftere påvises de enkelte pesticider. Erfaringsopsamlingen viser ikke en markant variation i fundprocenter for forskellige boremetoder, filtermetoder eller prøvetagningsmetoder. Der ses heller ikke i undersøgelserne en markant variation i fundprocenten i prøver fra forskellige geologiske aflejringer. 8

10 Inddragelse af oplysninger om anvendte pesticider har betydning for valg af analyseparametre. Der påvises hyppigere pesticider i de undersøgelser, hvor der analyseres for anvendte pesticider. Der er desuden højere koncentrationer i de undersøgelser, hvor der analyseres for anvendte pesticider. Anbefalinger På baggrund af resultaterne kan følgende anbefales til indledende forureningsundersøgelser: Formål: Definer formål klart og forfølg dette i undersøgelsesstrategien. Grundlag: Identificer alle potentielle punktkilder og så mange anvendte stoffer som muligt. Kilder: Udtag prøver fra alle kilder og vurder, hvilke stoffer der kan forventes at findes i hver af kilderne. Analyser: Begrund valg af analyseparametre og analysemetode. Analysér for de stoffer, der faktisk identificeres anvendt eller hyppigst er anvendt i den pågældende branche. 9

11 10

12 4. Grundlag og metode Erfaringsopsamlingen omfatter de undersøgelser af pesticidpunktkilder, amterne har udført i perioden i henhold til Lov om Affaldsdepoter eller Lov om forurenet jord. Undersøgelserne benævnes her kortlægningsundersøgelser. Der er 12 amter, der har indleveret undersøgelsesrapporter til erfaringsopsamlingen. Der er modtaget 160 rapporter med indledende, supplerende og afgrænsende undersøgelser udført på 145 lokaliteter. Materialet omfatter undersøgelser af ejendomme med følgende anvendelser (brancher): Maskinstationer Gartnerier Planteskoler Frugtavl Skovbrug Råstofgrave og vandhuller Korn- og foderstof. Der er modtaget 145 indledende undersøgelser, så erfaringsopsamlingens materiale består overvejende af data fra indledende undersøgelser. Det medfører, at erfaringsopsamlingens konklusioner og anbefalinger også hovedsageligt omhandler indledende undersøgelser. En del af undersøgelserne har haft et andet hovedformål end at undersøge for pesticider. Eksempelvis er der undersøgelser, hvor hovedformålet har været at undersøge olietanke på gartnerier. På disse lokaliteter er der ofte kun udtaget én eller få prøver for pesticider. I materialet indgår endvidere resultaterne fra undersøgelse af 19 lokaliteter, som repræsenterer særlige kildetyper og/eller særlig grundige undersøgelser. Undersøgelserne er udført af forskningsinstitutioner, Miljøstyrelsen og kommuner. 11

13 Følgende kildetyper er repræsenteret i de 19 ekstra undersøgelser: Ubevoksede områder: Veje, indkørsler og fortove Beplantede områder: Bede, nyttehaver, vandværksgrund og sportsplads Gartnerier Frugtavl Maskinstationer. Bemærk, at erfaringsopsamlingen ikke omfatter brancherne materielgårde, anlægsgartnerier og lossepladser. Det samlede antal lokaliteter og undersøgelser i erfaringsopsamlingen er således 179 undersøgelser på 164 lokaliteter, heraf udgør amternes undersøgelser 145 lokaliteter, hvor der er udført 145 kortlægningsundersøgelser, 13 supplerende undersøgelser og 2 afgrænsende undersøgelser. Desuden er der udført andre undersøgelser på 19 lokaliteter. 12

14 4.1 Udvælgelse og brug af data Erfaringsopsamlingens formål forfølges gennem en behandling af data fra amternes undersøgelser med inddragelse af resultater fra de øvrige 19 undersøgelser. Der skelnes i fremstillingen af resultaterne mellem amternes kortlægningsundersøgelser og de samlede undersøgelser i databasen. Det er i de enkelte afsnit angivet, hvilke undersøgelser der fremstilles. Resultater og undersøgelsesstrategier er sammenstillet for derved at vurdere, hvilke strategier der fører til fund. Ved vurdering af resultater er der set på hele undersøgelsesforløbet, det vil sige historisk redegørelse, definition af formål, placering af boringer, valg af analyseparametre mm. Den metodiske anvendelse af undersøgelserne i erfaringsopsamlingen er nærmere beskrevet i det følgende. Formål Oplysninger om formål er registreret i erfaringsopsamlingens dataindsamling. De enkelte undersøgelsers formål ses i nærværende projekt som en formulering af, hvilke undersøgelsesresultater der søges. Oplysninger om formål anvendes til at undersøge, om der er en sammenhæng mellem formål og definition af undersøgelsesmetoder. Brancher For at undersøge, om der er sammenhænge mellem branche og fund af pesticider, er oplysninger om brancher medtaget. Fund af pesticider, fundhyppighed og koncentrationsintervaller fremstilles. Det vurderes endvidere, om nogle pesticider påvises så ofte i de enkelte brancher, så de kan anvendes som branchetypiske indikatorparametre. Kildetyper Oplysninger om punktkildetyper er registreret for at undersøge, om der er sammenhæng mellem fund og kildetype. Undersøgelsesmetode For at belyse eventuelle sammenhænge mellem undersøgelsesmetoder og -resultater er følgende data registreret: 13

15 Boringer: Boredybde, vandspejl og boremetode. Prøver: Medie (jord/vand), geologi for boring og prøve, dybde samt vandprøvetype (porevand, grundvand mm.). Analyser: Analysemetode (f.eks. GC-MS, Immuno Assay osv.). Udførelse af hydrologisk og hydrokemiske kortlægninger i forbindelse med undersøgelser. Valg af analyseparametre For at undersøge grundlaget for valg af analyseparametre og om der er en sammenhæng mellem forhåndsviden og påvisninger af pesticider, er oplysninger om anvendte pesticider registreret ud fra de historiske redegørelser. Afværge I forbindelse med erfaringsopsamlingen er der indsamlet oplysninger om eventuelle afværgeprojekter på de undersøgte lokaliteter. Afværgeprojekter/-metoder vurderes ikke i nærværende projekt. Vurdering I vurderingen diskuteres undersøgelsernes samlede resultater i relation til de historiske redegørelser, undersøgelsesstrategier og undersøgelsesmetoder. Vurderingen foretages på grundlag af de foregående analyser af, hvilke elementer i undersøgelserne der fører til fund. Anbefalinger På grundlag af erfaringsopsamlingen formuleres anbefalinger til fremtidige undersøgelser. 4.2 Databehandling og forespørgsler Til behandling af data er der opbygget en database i Access. Diagram over struktur, datafelter og relationer er vedlagt i bilag 1. I bilag 1 er der desuden angivet retningslinier for, hvordan data er udvalgt fra undersøgelsesrapporterne og inddateret i databasen. Den statistiske behandling af data udgøres af beregninger af fundprocenter (den procentvise angivelse af, hvor ofte der påvises pesticider over detektionsgrænsen), gennemsnit og medianværdier. 14

16 Databasen kan rekvireres hos Amternes Videncenter for Jordforurening. Databasen er opbygget med et antal definerede rapporter, der giver brugeren mulighed for udtræk af forskellige ønskede relaterede parametre. 4.3 Definitioner De metodiske overvejelser, der ligger til grund for afgrænsning og den terminologi, der anvendes i nærværende fremstilling af resultater, præsenteres i det følgende Anvendte termer Kortlægningsundersøgelse: Undersøgelse, der er udført med henblik på at vurdere, om en lokalitet skal kortlægges på vidensniveau 2 (V2) iht. Lov om forurenet jord. Lokalitet: Undersøgelsesområde med en eller flere punktkilder, som undersøges samtidigt og afrapporteres i én samlet undersøgelsesrapport. En lokalitet udgøres normalt af en ejendom med en eller flere sammenhængende matrikler. Punktkilde: Betegnelse for et afgrænset område med forurening også kaldet hotspot. De forskellige typer af punktkilder kan f.eks. være en vaskeplads eller et kemikalieoplag. Væksthuse er i denne erfaringsopsamling registreret som punktkilde. Område med diffus belastning: Anvendes om belastninger på f.eks. gårdspladser og i indkørsler. Det vil sige arealer uden produktion, hvor der ofte er udbragt herbicider. Boring: Prøveudtagningssted. Dækker også andre former for prøveudtagningsmetoder, f.eks. kartering. Prøve: Den enhed, der underkastes en eller flere analysemetoder for bestemmelse af udvalgte pesticider. Ofte skal der anvendes mere end en analysemetode for at modsvare et analyseprogram. En udtagen jord- eller vandprøve registreres i databasen én gang for hver analysemetode, der er anvendt på prøven. Prøven kan derfor være registreret flere gange i databasen. let af prøver i databasen er dermed højere end det reelle tal, og prøver er derfor ikke anvendt som mål i erfaringsopsamlingen. let af analyser er derimod anvendt som relativt mål for undersøgelsernes omfang. Analyse: Anvendes her som betegnelsen for én analysegang ved en bestemt metode omfattende en række pesticider. 15

17 Fund: Påvisninger over detektionsgrænse. Fundprocent: Procentvis angivelse af, hvor ofte der påvises pesticider. Boringsgeologi: Vurdering af den samlede geologiske lagserie over prøveudtagningssted. Prøvegeologi: Geologisk bestemmelse af den udtagne prøve. Pesticider: Pesticider udgøres af en række forskellige stofgrupper med ofte meget varierende stofegenskaber. I forbindelse med brugen klassificeres stofferne normalt efter anvendelse: insekticider mod insektangreb, herbicider mod ukrudtsangreb, fungicider mod svampeangreb. Herudover er der en række midler, som i denne sammenhæng er af mindre interesse, f.eks. væksthæmmere mm. Pesticiderne er som regel en del af et produkt. Pesticiderne kaldes også aktivstoffer, når de indgår i et produkt. Ud over aktivstoffet er der i produkterne fyld- og hjælpestoffer. Disse kan f.eks. være opløsningsmidler, der ændrer aktivstoffernes mobilitet eller opløser bladenes vokslag, for at aktivstofferne kan trænge ind i bladene. Tungmetaller, brom og mineralske oliekomponenter kan indgå som aktivstoffer eller hjælpestoffer, men er samtidig komponenter, man finder naturligt eller som følge af aktiviteter, som ikke er pesticidrelaterede, f.eks. værkstedsaktiviteter. Flere af undersøgelserne retter sig mod forskellige forureningskilder, hvor kilder til pesticidforurening undersøges samtidig med andre kildetyper, f.eks. underjordiske oplag af olie og benzin. Konstateringen af visse stoffer i jorden kan derfor ikke entydigt føres tilbage til brugen af pesticider. Tilstedeværelsen af BTEX kan således føres tilbage til både olieoplag og spredemidler, ligesom konstateringen af forhøjede indhold af tungmetaller både kan skyldes naturligt baggrundsniveau/værkstedsaktiviteter og brug af tungmetalholdige pesticider. Eksempler på tungmetalbaserede eller oliebaserede midler er: Blyarsenat (insekticid) 16

18 Kobbersulfat/blåsten (fungicid) Kviksølvbejdse/phenylmercury (fungicid) Naphtalen (insekticid) Nikotin (insekticid) Aromatiske, alifatiske og cykliske kulbrinter (hjælpestoffer). I databasen er bromid, tungmetaller og oliekomponenter medtaget i det omfang, de er udtaget som prøve til pesticidanalyse eller sammen med en prøve til pesticidanalyse. Der er således ikke registreret prøver fra områder, hvor formålet entydigt har været at undersøge værkstedsaktiviteter, udsivning fra olieanlæg eller lignende. Resultaterne af analyserne for tungmetaller, benzen, ethylbenzen, toluen, xylen og bromid er medtaget i databasen, men indgår ikke i fremstillingen af fundhyppigheder eller -koncentrationer. Det er vurderet, at tungmetaller kan relateres til pesticidanvendelse i det omfang, de findes over baggrundsniveau og konstateres i brancher, hvor der er anvendt tungmetalholdige pesticider, og hvor der samtidig ikke almindeligvis er værkstedsaktiviteter eller andre aktiviteter, som kan give anledning til forhøjede tungmetalkoncentrationer. Til sortering i forhold til baggrundsniveau er der anvendt baggrundsniveauer fra Miljøstyrelsens Vejledning vedr. oprydning på forurenede grunde (/5/). Tungmetaller over baggrundsniveau er således medtaget i den samlede fremstilling af resultater. Ved beskrivelse af påviste pesticider og beskrivelse af koncentrationsfordelinger er der foretaget en særskilt fremstilling af tungmetaller Enheder Analyseresultaterne for hvert enkelt stof er medtaget. Koncentrationer for vand er angivet i µg/l og for jord i µg/kg (eller µg/kg TS, hvor dette er angivet i kildematerialet). For alle analyseparametre er detektionsgrænse angivet, hvor den er oplyst. 0 angiver, at stoffet ikke er påvist. 17

19 18

20 5. Resultater Der indgår undersøgelser af 164 lokaliteter i erfaringsopsamlingen. Der er påvist pesticider over detektionsgrænsen på 94 % af lokaliteterne. Det vil sige, at vi står over for en række brancher, hvor der er påvirkning på stort set alle lokaliteterne. I de følgende afsnit gennemgås resultaterne og undersøgelsesstrategierne for amternes kortlægningsundersøgelser. Der er udført kortlægningsundersøgelser på 145 lokaliteter. Amternes kortlægningsundersøgelser er et udtryk for, hvad der påvises på lokaliteter, hvor der ikke i forvejen er kendskab til eventuel forurening; mens der på de øvrige undersøgelser i erfaringsopsamlingen (forskningsundersøgelser mm.) på forhånd er kendskab til, at lokaliteten er forurenet. I enkelte sammenstillinger er det relevant at inddrage disse øvrige undersøgelser, og det vil da være angivet. Resten af fremstillingen omfatter amternes kortlægningsundersøgelser. I figur 5.1 er resultater fra amternes kortlægningsundersøgelser vist. Det ses, at der også her er fund på stort set alle lokaliteter (93 %). Der er fund over grænseværdien for pesticider i vand på 70 % af de 123 lokaliteter, hvor der er udtaget vandprøver (grænseværdien for pesticider i vand er 0,1 µg/l. Specifikationer for særlige grænseværdier kan ses i /5/). På 46 % af de 109 lokaliteter, hvor der er udtaget jordprøver, er der koncentrationer højere end 500 µg/kg, som er kriteriet for DDT, og foreløbig er det eneste kvalitetskriterium for organiske pesticider i jord /11/. Figur 5.1 Fordeling af fundhyppighed og antal V2-kortlægninger i amternes kortlægningsundersøgelser. 19

21 Kortlægningsstatus I erfaringsopsamlingen indgår der kortlægningsundersøgelser af 145 lokaliteter. Der er 54 lokaliteter, der er kortlagt på vidensniveau 2 (V2), svarende til 37 %. Materialet i erfaringsopsamlingen omfatter ikke begrundelser for kortlægningen. 5.1 Påviste pesticider De påviste pesticider repræsenterer en bred vifte af stoffer, idet 90 af i alt 223 analyserede pesticider påvises i de udførte undersøgelser. Pesticiderne og fundhyppighed er listet i bilag 2. Der er en betydelig variation i, hvor ofte de 90 forskellige pesticider påvises på de 135 lokaliteter, hvor der er påvist pesticider. Det har ikke været muligt at udpege indikatorparametre på grundlag af de samlede resultater (se evt. fundhyppighed for hvert enkelt pesticid i bilag 2 eller afsnittet Fordeling på brancher nedenfor). Der påvises så at sige forskellige pesticider fra lokalitet til lokalitet. De 223 analyserede pesticider er analyseret et varierende antal gange. I erfaringsopsamlingens samlede undersøgelser (både kortlægningsundersøgelser og øvrige undersøgelser) er der udført analyser af i alt enkeltkomponenter. Heraf er 16 % påvist. I amternes kortlægningsundersøgelser er der udført analyse af enkeltkomponenter, heraf er 21 % påvist. For alle undersøgelser det vil sige ikke kun amternes kortlægningsundersøgelser, men også forskningsundersøgelser mm. er analyseprogram og analyseresultater registreret i erfaringsopsamlingens database. Resultaterne fra kortlægningsundersøgelserne er repræsentative for alle typer undersøgelser i erfaringsopsamlingen, idet der ikke er påvist højere koncentrationer eller andre pesticider i andre typer af undersøgelser. 5.2 Fordeling på vand og jord Vandprøver Der er analyseret vandprøver fra 123 lokaliteter med kortlægningsundersøgelser. På 86 af disse, svarende til 70 %, er der fund over 0,1 µg/l. De højeste fund ligger i intervallet µg/l og består af phenoxysyrer og nedbrydningsprodukter herfra. Koncentrationerne i hovedparten af analyserne er imidlertid betydeligt lavere. Medianværdien for fund i vandprøver er 0,24 µg/l. 20

22 Note: Fremstillingen omfatter kun positive analyseresultater, det vil sige pesticider påvist over detektionsgrænsen. Hver enkelt punkt på kurven repræsenterer analyseresultatet af én enkeltkomponent (kurven er ikke kumuleret). Resultaterne er sorteret efter stigende koncentration. En prøve kan indeholde flere komponenter, men prøvens sum af komponenter kan ikke læses af figuren. Figur 5.2 Fordeling af fund over detektionsgrænsen i vand. Figur 5.2 viser, at fund i vand er jævnt fordelt i intervallet 0,01 µg/l til 10 µg/l, (kurven har en jævn stigning, og der er nogenlunde lige mange fund i hvert koncentrationsinterval). Der ses ikke et udtalt punktkildeniveau i form af en isoleret gruppe med særligt høje koncentrationer. Til sammenligning med de samlede fund kan nævnes, at typiske koncentrationsniveauer for pesticidforureninger i grundvand er op til 1 µg/l og op til 50 µg/l i forurenet drænvand /12/. De højeste fund i kortlægningsundersøgelserne, eksempelvis over 10 µg/l svarende til en faktor hundrede over grænseværdien, er påvist på i alt 10 lokaliteter. 10 lokaliteter svarer til 8 % af de 123 lokaliteter, hvor der er udtaget vandprøver. Koncentrationerne viser de faktiske forhold på prøvetagningstidspunktet. De lavere koncentrationer er ikke alle et mål for den eventuelle punktkildebelastning, der har været eller aktuelt er på lokaliteterne. Dette er begrundet i: at der i et vist omfang ikke er udtaget prøver i punktkilderne, men derimod ved siden af eller imellem punktkilderne, og endelig er en del boringer placeret i områder med diffus belastning (gårdspladser mv.) at punktkilderne kan være under omsætning og/eller udvaskning. 21

23 5.2.2 Jordprøver Der er analyseret jordprøver fra 109 af de 145 lokaliteter, hvor der er udført kortlægningsundersøgelser. Medianværdien for påviste pesticider i jordprøver er 210 µg/kg. På 50 af disse, svarende til 46 %, er der fund af enkeltkomponenter i koncentrationer over 0,5 mg/kg. Kvalitetskriteriet for DDT er 0,5 mg/kg TS, og det er foreløbig det eneste kriterium for pesticider i jord /11/. DDT udgør 21 % af fund over 0,5 mg/kg i jordprøver. De højeste fund i jordprøver (over 5 mg/kg) omfatter næsten udelukkende DDT og nedbrydningsprodukter herfra samt tungmetaller. Fordelingen af tungmetaller i forhold til de øvrige pesticider ses i figur 5.3 A-C. Udover DDT og tungmetaller er der på én lokalitet konstateret parathion, dinoseb, trifluralin, pendimethalin, dimethoat og 4-nitrophenol i intervallet mg/kg TS. På én anden lokalitet er der påvist MCPA, dichlorprop og 2,4-D i intervallet mg/kg TS. Og endelig er der på én lokalitet konstateret diquat på 7,8 mg/kg TS. 22

24 Note: Fremstillingen omfatter kun positive analyseresultater, det vil sige pesticider påvist over detektionsgrænsen. Hver enkelt punkt på kurverne repræsenterer analyseresultatet af ét enkeltstof (kurverne er ikke kumulerede). Resultaterne er sorteret efter stigende koncentration. 23

25 Figur 5.3 A-B-C Fordeling af fund over detektionsgrænsen i jord. Figur 5.3 A, B og C viser fordelingen af prøver i jord. Tungmetallerne udgør 27 % af fund i jord i kortlægningsundersøgelserne (figurerne omfatter ikke tungmetaller på baggrundsniveau. Frasorteringen af tungmetaller på baggrundsniveau er foretaget ud fra /5/). Det ses, at koncentrationerne for tungmetaller ligger inden for intervallet af øvrige pesticider. På 91 % af de lokaliteter, hvor der er konstateret forhøjede tungmetalkoncentrationer, er der også påvist andre pesticider. 5.3 Fordeling på strategi og metode Det er undersøgt, om der er en sammenhæng mellem undersøgelsernes strategi, metode og resultater. Følgende elementer er undersøgt: Definition af formål boringer analyserede jord- og vandprøver Boremetode Vandprøvetyper Prøvedybde for analyserede jord- og vandprøver Geologiske forhold Hydrokemiske forhold Hydrologiske forhold Analyseparametre ift. forhåndsviden (historiske oplysninger om anvendte stoffer) Formål I det følgende beskrives, hvilke formål der har været ved iværksættelse af undersøgelser af enkelte lokaliteter eller puljer af undersøgelser, f.eks. i indsatsområder. Formålene betragtes i denne sammenhæng som et udtryk for, hvad under- 24

26 søgelsen skal besvare. Formålene er dermed en retningslinie for udformningen af undersøgelsesstrategierne. Af de kortlægningsundersøgelser, der indgår i materialet, er 46 rettet direkte mod undersøgelser for pesticider i jord og/eller vand, mens 99 er undersøgelser, der er rettet mod både pesticider og andre typer forureningskilder, typisk undersøgelser af forurening fra olietanke. Endelig er der 13 supplerende undersøgelser af pesticidpunktkilder og 2 afgrænsende undersøgelser af pesticidpunktkilder i materialet. Udover formålet med de enkelte undersøgelser har amterne også oplyst, hvilke begrundelser eller overvejelser de har haft, inden det blev besluttet at iværksætte (puljer af) pesticidundersøgelser. Begrundelserne gælder amtets samlede undersøgelser og er således ikke et udtryk for formålet med de enkelte undersøgelser. Amterne kan angive én eller flere begrundelser. Disse er angivet i tabel 5.1 nedenfor. Begrundelse for at undersøge pesticidpunktkilder amter Indsamling af erfaringer mht. pesticider 7 Supplerende prøvetagning i undersøgelse af anden punktkilde, 4 f.eks. olietanke på gartneri Risiko generelt iht. Lov om forurenet jord 4 Afgrænsning af punktkilder 1 Specifik risiko over for grundvand 6 Specifik risiko over for arealanvendelse 4 Kortlægning i et (grundvands)indsatsområde 6 Andet (frivillig sag) 1 Tabel 5.1 Baggrunde for iværksættelse af undersøgelser af lokaliteter med mulig pesticidforurening. Der er tolv amter, der har givet oplysninger om grundlaget for iværksættelse af pesticidundersøgelser. Et amt svarer, at der er undersøgt pesticidpunktkilder specifikt med henblik på vurdering af risiko over for grundvand og arealanvendelse. De elleve øvrige amter svarer, at der ud over risikovurdering i forhold til arealanvendelse og/eller grundvand, er et bredt formål: indsamling af erfaringer på området eller supplerende prøvetagning i undersøgelse af anden punktkilde eller risiko generelt. Både begrundelserne for de samlede undersøgelser og formålene med de enkelte undersøgelser er med andre ord bredt defineret. Der er således relativt få præciseringer af, hvad undersøgelserne skal besvare, og dermed hvilken undersøgelsesstrategi der skal vælges Punktkilder I de samlede undersøgelser, det vil sige både kortlægningsundersøgelser og øvrige undersøgelser, er der oplysninger om 332 potentielle punktkilder og

27 andre kildetyper (kildetyperne er beskrevet i tabel 5.2). Da erfaringsopsamlingen omfatter 164 lokaliteter, svarer det til gennemsnitlig 2 punktkilder pr. lokalitet. Dette omfatter imidlertid en spredning i oplysningerne om punktkilder på lokaliteterne. På 48 lokaliteter er der oplysninger om kun én pesticidpunktkilde. Da der som regel vil være mindst to punktkilder kemikalieopbevaring og område for håndtering vurderes det, at ikke alle punktkilder er undersøgt. Fordelingen af punktkildetyper, undersøgelser og fund er opstillet i tabel 5.2 nedenfor. Punktkildetype i alt undersøgte med fund Fundprocent % Vaskepladser Deponeringspladser Oplag, indendørs og udendørs Blandepladser Dyppepladser Væksthuse Afbrændingspladser Pesticidpunktkilder i alt Andre kildetyper Dræn Brønd/boring på grunden Andet (f.eks. boringer ved olietanke, hvor der også er udtaget en prøve til pesticidanalyse) Ikke oplyst Ukrudtsbekæmpelse generelt (gårdspladser, indkørsler, marker) Tabel 5.2 Fordelingen af kildetyper, undersøgelser og pesticidfund. Ingen punktkildetype skiller sig markant ud fra de øvrige i fundhyppighed. Af de 332 pesticidpunktkilder er der udført boringer ved 255. Det betyder, at der er udført undersøgelser ved 77 % af de registrerede potentielle punktkilder. Ved gennemlæsning af undersøgelsesrapporterne er det registreret, at der jævnligt er en listning af potentielle punktkilder, som ikke følges op ved valg af boringsplaceringer. Dette afspejler dels, at hovedformålet ved en række undersøgelser er andre punktkilder (primært olietanke). Dels er boringer jævnligt placeret mellem punktkilder (for at dække flere punktkilder). 26

28 5.3.3 Boringer og prøver I kortlægningsundersøgelserne og de øvrige undersøgelser i erfaringsopsamlingen er der udført 690 boringer. Udtræk fra databasen viser en tendens til at jo flere boringer, der udføres, jo flere pesticider påvises der. Der er dog en tendens til, at undersøgelserne med flest boringer (>10) viser faldende fundprocent. Dette kan eventuelt forklares ved, at de undersøgelser, hvor der udføres mange boringer, generelt er lokaliteter med supplerende undersøgelser, hvor formålet er at afgrænse en tidligere konstateret forurening. Det vil sige, at nogle boringer er placeret uden for forurenet område. Fra boringerne er der udtaget jord- og vandprøver til analyse. I alt er der registreret analyser (med analyser menes her et analyseprogram omfattende en eller flere pesticider). Det svarer til 2,5 analyser pr. undersøgt kilde. Ved flere analyser i en kilde er der som regel ikke tale om gentagne analyser af samme komponenter, men derimod forskellige analysemetoder, som omfatter forskellige pesticider Boremetode De registrerede boremetoder fra kortlægningsundersøgelserne og de øvrige undersøgelser i erfaringsopsamlingen omfatter forede og uforede snegleboringer, håndboringer, slagboring med sandspand, ikke oplyst og andet. Fundhyppigheden ved de forskellige boremetoder viser ikke markante variationer i forhold til den samlede fundprocent for alle enkeltkomponenter på 16 %. I tabel 5.3 nedenfor vises som eksempel antal fund og fundhyppighed for vandprøver udtaget i forede og uforede boringer. Vandprøver Bestemmelse af fund/(%) enkeltkomponenter Uforede boringer (15%) Forede boringer (19%) Tabel 5.3 Undersøgelser i vand fra forskellige boremetoder udviser ikke markante forskelle i fundprocent. Eksempler for vandprøver fra uforede og forede boringer Vandprøvetyper Fra kortlægningsundersøgelserne og de øvrige undersøgelser i erfaringsopsamlingen er der registreret vandprøvetype, herunder porevandsprøver, prøver fra 27

29 sekundære magasiner, prøver fra primære magasiner samt prøvetagning med eller uden renpumpning. Fundprocenten for analyserede stoffer for de forskellige prøvetyper varierer fra 8 % til 18 %. Den samlede fundprocent for analyser af enkeltkomponenter i erfaringsopsamlingen er 16 %, og der er således ikke udpræget variation for nogle af prøvetyperne. Variationerne kan tilskrives analyseprogrammernes variationer i analysekomponenter samt forhold, som er specifikke for de enkelte undersøgelser. For eksempel er den højeste fundprocent på 18 % gældende for prøver fra primære magasiner. Resultatet afspejler ikke, at der er mest forurening i de primære magasiner, men sandsynligvis at der ved prøvetagning i de primære magasiner har været et vist kendskab til punktkildens spredning og forureningskomponenter Prøvedybde Vandprøver For vandprøver er fundprocenten nogenlunde stabil indtil ca. 10 meter under terræn. Herefter falder fundprocenten. I vandprøver udtaget dybere end 10 m.u.t. er der fundet 24 forskellige pesticider. Disse fund udgøres af triaziner og nedbrydningsprodukter, dichlobenil og BAM samt et enkelt fund af henholdsvis mechlorprop, dichlorprop og diuron. Jordprøver I amternes kortlægningsundersøgelser er der udtaget jordprøver relativt terrænnært, idet jordprøver, der er udvalgt til analyse, er udtaget i intervallet 0 til 4 meter under terræn. De fleste påvisninger er fra prøver udtaget 0-0,5 meter under terræn, men der påvises stoffer til og med 4 meter under terræn. I erfaringsopsamlingen indgår en undersøgelse udført i forbindelse med Bekæmpelsesmiddelforskningen, /9/. I denne undersøgelse er der udtaget og analyseret jordprøver dybere end 4 meter under terræn. Der er i denne undersøgelse fundet simazin, MCPA, dichlorprop og mechlorprop i prøver fra 5,4 til 18,8 meter under terræn Geologiske forhold I erfaringsopsamlingen er prøver og boringers geologi registreret. Prøvegeologien er registreret med henblik på at få oplysninger om, hvilke medier man kan forvente at finde de enkelte pesticider i. Boringernes geologi er registreret som den samlede lagserie over de prøver, der udvælges til analyse for derved at få oplysninger om, hvilke jordtyper de forskellige påviste pesticider kan trænge igennem. 28

30 For at kunne sammenligne de forskellige geologiske forhold er der foretaget en afgrænsning af, hvilke typer geologi der kan registreres. Følgende typer geologi kan registreres: ler, sand, kalk, muld, fyld, vekslende lag og ikke oplyst. Aflejringer, som ikke er rene aflejringer af sand, ler mv., er registreret som vekslende lag. Geologien er baseret på vurderinger af det foreliggende materiale. Der har kun undtagelsesvist indgået borejournaler i det behandlede materiale, og geologien er derfor oftest fortolket ud fra hovedteksten i undersøgelsernes afrapporteringer. De fleste påvisninger af pesticider henføres til vekslende lag, sand og ikke oplyst. Resultaterne viser ingen markant forskel imellem fundprocenten for prøver udtaget i boringer med lerede eller sandede aflejringer. I jordprøver udtaget fra boringer med lerede aflejringer er der fundet simazin, MCPA, dichlorprop, mechlorprop atrazin, DDT og nedbrydningsprodukter samt en række tungmetaller Valg af analyseparametre Der fremlægges sjældent dokumentation for valg af analyseparametre i undersøgelserne. Valg af analyseprogram er ikke begrundet. I det følgende er det undersøgt, hvilken sammenhæng der er mellem oplysninger om anvendte pesticider fra undersøgelsernes historiske redegørelser, valg af analyseparametre og analyseresultater. De fleste af amternes kortlægningsundersøgelser bygger på meget sparsomme oplysninger om anvendte pesticider. Der foreligger sjældent dokumentation for brugen af pesticider. I 54 tilfælde af i alt 145 lokaliteter med kortlægningsundersøgelser er der oplysninger om anvendte pesticider. 42 af i alt 103 pesticider (og nedbrydningsprodukter heraf), der nævnes i de 54 historiske redegørelser, søges påvist ved analyser. Heraf påvises 31 i jord, vand eller begge medier. Fundhyppigheden af de enkelte pesticider varierer fra 9 % til 100 %. Den gennemsnitlige fundhyppighed er 70 %. For de samme 31 pesticider i de undersøgelser, hvor pesticiderne ikke nævnes i de historiske redegørelser, varierer fundhyppigheden fra 2 % til 93 %. Den gennemsnitlige fundhyppighed er her 17 %. Der iagttages således en markant sammenhæng mellem fundhyppighed og forhåndskendskab. Der er tilsyneladende også en klar sammenhæng mellem forhåndskendskab og fundne koncentrationer. I 45 % af analyserne for pesticider, der oplyses anvendt, påvises koncentrationer større end 10 gange detektionsgrænsen, mens tallet for analyser i alt i kortlægningsundersøgelserne er 9,5 %. 29

31 DDT hører til de pesticider, der hyppigst nævnes i de historiske redegørelser, nemlig i alt 21 gange. Som et af få pesticider undersøges det også i alle 21 tilfælde, mens det påvises i 19. Glyphosat nævnes ligeledes 21 gange, men der analyseres kun for stoffet i 2 af de undersøgelser, hvor det nævnes. I begge undersøgelser påvises stoffet. En sammenligning af fundhyppigheder for de 31 pesticider i henholdsvis begrundede og ikke begrundede valg af analyseparametre er vist i figur 5.4 nedenfor. Note: Fundhyppighed på lokaliteter, hvor pesticidet er oplyst anvendt. Fundhyppighed på lokaliteter, hvor pesticidet ikke er oplyst anvendt. Figur 5.4 Fundhyppigheder for 31 pesticider i henholdsvis begrundede og ikke begrundede valg af analyseparametre. 30

32 5.3.9 Valg af analysemetoder De anvendte analysemetoder i kortlægningsundersøgelserne udgøres overvejende af HPLC og GC/MS. Endvidere er ICP oftest anvendt til analyse for metaller. I undersøgelsesrapporterne, og herunder analyserapporterne, er analysemetoder jævnligt ikke nærmere beskrevet. For eksempel fremgår ekstraktionsmidler ikke altid af analyserapporterne. Ved kortlægningsundersøgelserne er metoderne (HPLC eller GC) typisk valgt til en pulje af undersøgelser. Metoderne er således ikke valgt ud fra lokalitetsspecifikke forhold, men ud fra oplysninger om brancher i de enkelte puljer eller eventuelt andre præferencer. Det er kendetegnende, at valg af analysemetode ikke er begrundet i de enkelte undersøgelser Grundvandskemi Måling af grundvandskemiske data i forbindelse med de indledende forureningsundersøgelser er generelt begrænset til måling af iltindhold, ph og ledningsevne i forbindelse med dokumentation for korrekt udtagelse af vandprøverne. Disse målinger anvendes generelt ikke til regulering af undersøgelsesstrategi eller til vurdering af analyseresultaterne. I enkelte supplerende undersøgelser er redoxpotentialet og ion-balancen målt ved boringskontrol for derved at kunne anvende data i forbindelse med vurderinger af eventuelle afværgetiltag. Der indgår relativt få supplerende undersøgelser i erfaringsopsamlingen. Det er ikke muligt at vurdere værdien af grundvandskemiske data i forhold til undersøgelsesresultaternes kvalitet ud fra de undersøgelsesrapporter, der indgår i materialet Hydrogeologi Udover den naturligt betingede nedbørsvariation over året kan de ofte betydelige anvendte vandmængder (på f.eks. vaskepladsen) påvirke det lokale potentialebillede. Derudover kan tagnedløb fra større bygninger, dræn, faskiner etc. betyde, at det lokale potentialebillede er mere differentierede over tid og sted sammenlignet med nærområderne. Enkelte undersøgelser i erfaringsopsamlingens materiale har på baggrund af relativt mange filtersatte boringer pr. lokalitet kunnet påvise lokale variationer i grundvandspotentialet omkring nedløb med tagvand mm. 31

33 Ligeledes har undersøgelser påvist årstidsvariationer i grundvandets lokale strømningsretning og dermed i forureningsspredningen. Disse vurderinger af lokale hydrologiske forhold er kun foretaget i enkelte undersøgelser. I de fleste undersøgelser er der foretaget en beskrivelse af de hydrologiske forhold på grundlag af regionale data (f.eks. strømninger i de primære magasiner). Den regionale beskrivelse kan være suppleret med pejlinger i de udførte undersøgelsesboringer, men på grund af de relativt få boringer er der sjældent mulighed for at forklare variationer i lokale hydrologiske forhold. 5.4 Fordeling på brancher I det følgende gennemgås analyser og fund/ikke-fund for 6 brancher: Gartneri (friland, væksthus og blandet) Frugtavl Maskinstationer Planteskoler Korn- og foderstoffer Skovbrug. Der indgår ikke undersøgelser af landbrug, lossepladser, anlægsgartnerier og materielgårde i materialet. Der er ikke foretaget evalueringer af undersøgelser af mergelgrave og råstofgrave. I det følgende er der gengivet analyseresultater på brancheniveau. Analyseresultaterne omfatter amternes kortlægningsundersøgelser. I bilag 2 er analyseresultater for alle brancher og alle undersøgelsestyper samlet og gengivet. I bilag 2 er der ud over pesticider også oplysninger om påviste hjælpestoffer Gartnerier Der indgår kortlægningsundersøgelser på i alt 52 lokaliteter i materialet. Undersøgelserne omfatter dels væksthusgartnerier, dels frilandsgartnerier og dels blandede brug. Disse behandles her under et. Fundkoncentrationer i jord og vand, antal analyser og fundhyppighed er gengivet i tabellerne nedenfor. 32

34 Vandprøver. På de 52 lokaliteter er der analyseret for 61 stoffer i vandprøverne, hvor de 31 er påvist. Stof Koncentrationer Maks. Min. Vand Vand µg/l µg/l Analyseparametre påvisninger Fundhyppighed % Lokaliteter påvisninger Fundhyppighed % 2,6-dichlorbenzamid (BAM) 29 0, Bentazon 59 0, chlor-2-methylphenol 3,8 0, Simazin 1,5 0, Mechlorprop 12 0, Hydroxyatrazin 0, Desisopropylatrazin 1,2 0, Hydroxysimazin 6,2 0, Desethylatrazin 2,6 0, Dichlorprop 19 0, Aminomethylphosponsyre 1,3 0, (AMPA) Atrazin 2,6 0, (4-chlorphenoxy)propionsyre 11 0, Diuron 2 0, Dichlobenil 0,19 0, nitrophenol 0, Propiconazol 0,15 0, MCPA 0,77 0, Cyanazin 0,37 0, Hexazinon 0,5 0, Pirimicarb 0,12 0, Glyphosat (round-up) 0,57 0, Ethylenthiourea (ETU) 0,082 0, Isoproturon 13 0, Metamitron 0,03 0, Dinoseb 6,2 0, ,4-D 0,18 0, (2,6-dichlorphenoxy) 0,013 0, propionsyre Pendimethalin 0,31 0, Terbuthylazin 9,7 9, Dimethoate/fosfamid 0,02 0, Tabel 5.4 Koncentrationer i vand, antal analyser og fundhyppighed inden for gartneri, sorteret efter fundhyppighed af analyseparametre. Med en fundhyppighed på 73 % skiller BAM sig markant ud fra de øvrige stoffer. Stoffet påvises i koncentrationer fra 0,01 til 29 µg/l. 33

35 Der er 30 stoffer, der ikke påvises i de udførte vandanalyser. Der analyseres for 8 stoffer mere end 20 gange (25-67 gange), uden at de påvises. Stofferne er anført i tabel 5.5 nedenfor. Pesticid analyser DNOC 67 Parathion 43 Aldicarp 28 Azinphosmethyl 28 Lindan 28 Malathion 28 Propachlor 28 Quintozen 25 Tabel 5.5 Ikke påviste stoffer i mere end 20 analyser af vandprøver fra gartnerier. 34

36 Stof Jordprøver. I alt analyseres for 182 stoffer i jord. 28 pesticider, heraf påvises 9 tungmetaller. Koncentrationer Analyseparametre Lokaliteter Maks. Jord µg/kg TS Min. Jord µg/kg TS påvisninger Fundhyppighed % påvisninger Fundhyppighed % Kobber (Cu) Chrom (Cr) Zink (Zn) Tin (Sn) Nikkel (Ni) Cadmium (Cd) Desethylterbuthylazin Phenmedipham Bly (Pb) Arsen Kviksølv (Hg) DDE , Propiconazol DDT Tetradifon DDD Dichlobenil Dieldrin ,6-dichlorbenzamid (BAM) Dicofol / Kelthane Pirimicarb Simazin Terbuthylazin Lindan Atrazin Desisopropylatrazin Desethylatrazin Malathion Tabel 5.6 Fundkoncentrationer i jord, antal analyser og fundhyppighed inden for gartneri. Hvis man ser bort fra tungmetallerne, skiller DDT med nedbrydningsprodukter sig ud ved, at der dels er analyseret for stoffet i mange prøver og dels ved at føre til fund i ca. hver anden analyse. DDT er fundet i koncentrationer op til 88 mg/kg. 35

37 De øvrige stoffer er analyseret i for få prøver til, at man kan udlede tendenser i resultaterne. Der er analyseret for 154 stoffer i jord, uden at disse påvises. Der analyseres for 21 stoffer 20 eller flere gange (20-118), uden at de påvises. Stofferne er anført i tabel 5.7 nedenfor. Pesticid Parathion 118 Dimethoate/fosfamid 41 Captan 40 Hexazinon 39 Pendimethalin 37 Cyanazin 29 Cypermethrin 29 Aldrin 27 Endosulfan 27 Metazachlor 27 Mevinphos 27 Sulfotep 27 Chlorfenvinphos 27 Fenarimol 26 Isoproturon 26 Propachlor 25 Benomyl 24 Mercaptodimethur 24 Nikotin 24 2,6-Dichlorbenzoesyre 24 Bentazon 20 Tabel 5.7 Ikke påviste stoffer i jordprøver analyseret 20 eller flere gange Frugtavl Der indgår i alt 5 undersøgelser på 5 lokaliteter inden for branchen "frugtavl". Materialet er med andre ord meget sparsomt til at kunne udlede generelle tendenser i fund og ikke-fund. Fundkoncentrationer i jord og vand, antal analyser og fundhyppighed er gengivet i tabellerne nedenfor. 36

38 Stof Vandprøver. På de 5 lokaliteter er der analyseret for 51 stoffer i vandprøverne. 4 er påvist. Koncentrationer Analyseparametre Lokaliteter Maks. vand µg/l Min.vand µg/l påvisninger Fundhyppighed % påvisninger Fundhyppighed % 2,6-dichlorbenzamid 2,9 0, (BAM) Dichlobenil 0,025 0, nitrophenol 0,11 0, Desethylatrazin 0,017 0, Stof Tabel 5.8 Fundkoncentrationer i vand, antal analyser og fundhyppighed inden for frugtavl. Der er 47 stoffer, der ikke påvises i vandprøverne. Der er ingen stoffer, der er undersøgt for mere end 20 gange. Jordprøver. Der analyseres for tilsammen 18 stoffer i jordprøver inden for frugtavl. 10 påvises heraf 4 tungmetaller. Koncentrationer Analyseparametre Lokaliteter Maks. Jord µg/kg Min. Jord µg/kg påvisninger Fundhyppighed % påvisninger Fundhyppighed % Kobber (Cu) Arsen Bly (Pb) Kviksølv (Hg) DDE DDD DDT Dichlobenil ,6-dichlorbenzamid (BAM) Dieldrin Tabel 5.9 Fundkoncentrationer i jord, antal analyser og fundhyppighed inden for frugtavl. Der er 8 stoffer, der ikke påvises i jordanalyserne, heraf analyseres for lindan 22 gange. Ingen andre stoffer er der analyseret for mere end 20 gange. Som det fremgår, er der kun to stoffer, der påvises i både jord og vand, nemlig dichlobenil og nedbrydningsproduktet BAM. 37

39 I modsætning til de øvrige brancher har dichlobenil inden for frugtavl ikke kun været anvendt til ukrudtsbekæmpelse på gårdspladser, stier mv., men også i meget stort omfang til ukrudtsbekæmpelse under frugttræer og -buske. Stof Maskinstationer Der indgår i alt 42 kortlægningsundersøgelser på 40 lokaliteter inden for branchen "maskinstationer". Fundkoncentrationer i jord og vand, antal analyser og fundhyppighed er gengivet i tabellerne nedenfor. Vandprøver. På de 40 lokaliteter er der analyseret for 89 stoffer i vandprøverne. 57 er påvist. Koncentrationer Analyseparametre Lokaliteter Maks. Vand µg/l Min. Vand µg/l påvisninger Fundhyppighed % påvisninger Fundhyppighed % Pentachloranilin 2,4 0, Benomyl 0,2 0, Glyphosat (round-up) 63 0, Mechlorprop 64 0, ,6-dichlorbenzamid 14 0, (BAM) Dichlorprop 750 0, Aminomethylphosponsyre 50 0, (AMPA) 2,4,5-T 119 0, Bentazon 59 0, Hydroxyterbuthylazin 2,9 0, Diuron 11 0, Hydroxyatrazin 4,9 0, ,4-dichlorphenol 68 0, (4-chlophenoxy) 11 0, propionsyre Atrazin 5,9 0, DDT 0,6 0, Quintozen 0,2 0, Simazin 28 0, Desethylatrazin 5,8 0, Isoproturon 54 0, Desisopropylatrazin 23 0, chlor-2-methylphenol 140 0, MCPA 30 0,

40 Stof Koncentrationer Analyseparametre Lokaliteter Maks. Vand µg/l Min. Vand µg/l påvisninger Fundhyppighed % påvisninger Fundhyppighed % Terbuthylazin 14 0, ,4-D 800 0, Ethofumesat 3,8 3, Hexazinon 7,7 0, Hexachlorbenzen (HCB) Chloridazon (Pyrazon) 7,4 0, (2,6 dichlophenoxy) 2,2 0, propionsyre 4-nitrophenol 0,13 0, Benazolin 0,62 0, Propyzamid 7,9 0, Alachlor 4,8 0, Cyanazin 6,6 0, Lenacil 1,9 0, Propiconazol 3,8 0, Dichlobenil 6,2 0, Linuron 1,8 1, Dinoseb 10,5 0, Triadimenol 0,47 0, Dicamba 0,51 0, Bromoxynil 0,73 0, Fenpropimorph 0,4 0, Metribuzin 2 0, Dimethoate /fosfamid 2,5 0, Desethylterbuthylazin 0,016 0, DNOC 0,13 0, Metamitron 3,4 0, Pendimethalin 0,36 0, Parathion-ethyl 1,5 1, Methabenzthiazuron 0,18 0, Pirimicarb 0,11 0, Prochloraz 0,24 0, Ioxynil 0,25 0, Malathion 2,8 2, Carbofuran 0,23 0, Tabel 5.10 Fundkoncentrationer i vand, antal analyser og fundhyppighed inden for maskinstationer. 39

41 Stof Der er 27 stoffer, der ikke påvises i vandprøverne. For 5 stoffer analyseres mere end 20 gange (42-43 gange), uden at det påvises i undersøgelserne, nemlig bromacil, methyl-parathion, fluazifop-p-butyl, metazachlor og trifluralin. Jordprøver. Der analyseres for i alt 60 stoffer i jordprøverne fra undersøgelserne. 41 pesticider, heraf 8 tungmetaller påvises. Koncentrationer Analyseparametre Lokaliteter Maks. Jord µg/kg TS Min. Jord µg/kg TS påvisninger Fundhyppighed % påvisninger Fundhyppighed % Bly (Pb) Cadmium (Cd) Chrom (Cr) Nikkel (Ni) Zink (Zn) Kobber (Cu) Pentachloranilin Hexachlorbenzen (HCB) Quintozen nitrophenol Diuron Kviksølv (Hg) Naftalen Trifluralin Arsen DDT chlor-2-methylphenol DDE Paraquat Simazin Diquat DDD Parathion Dicofol / Kelthane Linuron Pendimethalin Atrazin Dimethoate /fosfamid Isoproturon Lindan

42 Stof Koncentrationer Analyseparametre Lokaliteter Maks. Jord µg/kg TS Min. Jord µg/kg TS påvisninger Fundhyppighed % påvisninger Fundhyppighed % Dichlobenil Dichlorprop MCPA 5 1, ,6-dichlorbenzamid (BAM) Bentazon 4,7 4, Dinoseb Hexazinon Terbuthylazin Mechlorprop 15,3 15, Desethylatrazin Tabel 5.11 Fundkoncentration i jord, antal analyser og fundhyppighed inden for maskinstationer. Der er 19 stoffer, der ikke påvises i analyser af jordprøverne. For 8 stoffer analyseres mere end 20 gange (21-46 gange), uden at stofferne påvises. Stof analyser Desisopropylatrazin 46 Dieldrin 40 2,4-D 30 2,4,5-T 21 Captan 21 Malathion 21 Prochloraz 21 Propyzamid 21 Tabel 5.12 Ikke påviste stoffer i mere end 20 analyser fra jordprøver inden for maskinstationer. 41

43 Stof Planteskoler Der indgår i alt 11 kortlægningsundersøgelser på 11 lokaliteter inden for branchen "planteskoler". Materialet er med andre ord meget sparsomt til at kunne udlede generelle tendenser i fund og ikke-fund. Fundkoncentrationer i jord og vand, antal analyser og fundhyppighed er gengivet i tabellerne nedenfor. Vandprøver. På de 11 lokaliteter er der analyseret for 70 stoffer i vandprøverne. 23 er påvist. Koncentrationer Analyseparametre Lokaliteter Maks. Vand µg/l Min. Vand µg/l påvisninger Fundhyppighed % påvisninger Fundhyppighed % Hydroxyatrazin 0,49 0, nitrophenol 0,14 0, ,6-dichlorbenzamid (BAM) 0,98 0, Atrazin 6,2 0, Desisopropylatrazin 0,31 0, Simazin 0,34 0, Desethylatrazin 1,6 0, Diuron 0,23 0, Terbuthylazin 0,89 0, ,4-D 0,055 0, Isoproturon 0,024 0, Cyanazin 0,051 0, Hexazinon 3 1, Pendimethalin 0,11 0, Propyzamid 0,022 0, Bentazon 0,018 0, MCPA 0,46 0, Mechlorprop Dichlobenil 0,18 0, Clopyralid (dichlorpicolinsyre) 0,14 0, Triadimefon 0,56 0, ,6-Dichlorbenzoesyre Tabel 5.13 Fundkoncentrationer i vand, antal analyser og fundhyppighed inden for planteskoler. 42

44 Stof 47 stoffer er ikke påvist ved analyser af vandprøver inden for planteskoler. Der er analyseret for dimethoat 23 gange, uden at det påvises. Der er ikke analyseret for andre stoffer mere end 20 gange. Jordprøver. Der er undersøgt for 46 pesticider med nedbrydningsprodukter og 4 tungmetaller i jordprøver fra planteskoler. 10 påvises. Ses bort fra tungmetallerne, påvises kun DDT og nedbrydningsprodukter, heraf mere end én gang. Koncentrationer Analyseparametre Lokaliteter Maks. Jord µg/kg Min. Jord µg/kg påvisninger Fundhyppighed % påvisninger Fundhyppighed % Bly (Pb) Kobber (Cu) Arsen Kviksølv (Hg) DDT DDD DDE ,6-dichlorbenzamid (BAM) Atrazin Dichlobenil Tabel 5.14 Fundkoncentrationer i jord, antal analyser og fundhyppighed inden for planteskoler. 40 stoffer påvises ikke i analyserne. Der analyseres for 7 stoffer mere end 20 gange (21-30 gange), uden at det påvises i undersøgelserne. Stofferne er anført i tabel 5.15 nedenfor. Pesticid analyser Dieldrin 30 Lindan 30 Simazin 30 Desethylatrazin 28 Desisopropylatrazin 28 Malathion 26 Parathion 21 Tabel 5.15 Ikke påviste stoffer i mere end 20 analyser af jordprøver inden for planteskoler. 43

45 Stof Korn- og foderstoffer Der indgår i alt undersøgelser på 7 lokaliteter inden for branchen " Korn- og foderstoffer". Fundkoncentrationer i jord og vand, antal analyser og fundhyppighed er gengivet i tabellerne nedenfor. Vandprøver. På de 7 lokaliteter er der analyseret for 56 stoffer i vandprøverne. 11 er påvist. Koncentrationer Analyseparametre Lokaliteter Maks. Vand µg/l Min. Vand µg/l påvisninger Fundhyppighed % påvisninger Fundhyppighed % 2,6-dichlorbenzamid (BAM) 6,4 0, Atrazin 1,56 0, Desethylatrazin 2,2 0, Desisopropylatrazin 0,38 0, Simazin 0,13 0, nitrophenol 0,07 0, Bentazon 0,57 0, Hydroxyatrazin 0,058 0, Terbuthylazin 0,123 0, Linuron 0,22 0, Pendimethalin 0,025 0, Tabel 5.16 Fundkoncentrationer i vand, antal analyser og fundhyppighed inden for "korn- og foderstoffer". Det bemærkes, at der ikke er analyseret for bejdsemidler i vandprøverne. Dette kan forklare, at både de største koncentrationer og de fleste påvisninger findes blandt herbicider og nedbrydningsprodukter heraf. 45 stoffer påvises ikke i vandprøverne. Ingen af disse er analyseret mere end 20 gange. 44

46 Jordprøver. Der analyseres for i alt 38 stoffer i jordprøver på "korn- og foderstoffer", heraf 7 tungmetaller. Også her gælder det, at der ikke er analyseret for bejdsemidler, bortset fra kviksølv, der til gengæld er søgt konsekvent. Stof Koncentrationer Undersøgelser Lokaliteter Maks. Jord µg/kg Min. Jord µg/kg analyser påvisninger Fundhyppighed % påvisninger Fundhyppighed % Bly (Pb) Chrom (Cr) Nikkel (Ni) Zink (Zn) Kviksølv (Hg) ,6-dichlorbenzamid (BAM) 2,6 2, Desethylatrazin 1,7 1, Tabel 5.17 Fundkoncentrationer i jord, antal analyser og fundhyppighed inden for "korn- og foderstoffer". 31 stoffer påvises ikke i jordprøverne. Ingen af disse er analyseret mere end 20 gange. 45

47 Stof Skovbrug Der indgår i alt 10 undersøgelser på 10 lokaliteter inden for branchen "skovbrug" med formålet "orienterende forureningsundersøgelse". Fundkoncentrationer i jord og vand, antal analyser og fundhyppighed er gengivet i tabellerne nedenfor. Vandprøver. På de 10 lokaliteter er der analyseret for 38 stoffer i vandprøverne. 6 er påvist én gang ud af 4-9 analyser. Koncentrationer Analyseparametre Lokaliteter Maks. Vand µg/l Min. Vand µg/l påvisninger Fundhyppighed % påvisninger Fundhyppighed % 2,6-Dichlorbenzoesyre 7,3 7, Clopyralid (dichlorpicolinsyre) 0,14 0, Desethylatrazin 0,66 0, Atrazin 0,32 0, Desisopropylatrazin 0,18 0, Lindan 0,062 0, Tabel 5.18 Fundkoncentrationer i vand, antal analyser og fundhyppighed inden for skovbrug. Der er 32 stoffer, der ikke påvises i vandprøver fra skovbrug. Ingen af disse er analyseret mere end 20 gange. Jordprøver. Der er analyseret for 39 stoffer i jordprøver, heraf ingen tungmetaller. 46

48 Stof Koncentrationer Analyseparametre Lokaliteter Maks. Jord µg/kg TS Min. Jord µg/kg TS påvisninger Fundhyppighed % påvisninger Fundhyppighed % DDT , DDE DDD Fenvalerat Permetrin Esfenvalerat Tabel 5.19 Fundkoncentrationer i jord, antal analyser og fundhyppighed inden for skovbrug. I alt påvises 33 stoffer ikke i jordprøverne. Der er analyseret for 9 stoffer mere end 20 gange (30-36 gange), uden at stoffet påvises. Navn analyser 2,6-dichlorbenzamid 36 (BAM) Atrazin 36 Desethylatrazin 36 Desisopropylatrazin 36 Dichlobenil 36 Lindan 36 Malathion 36 Simazin 36 Parathion 30 Tabel 5.20 Ikke påviste stoffer i mere end 20 analyser af jordprøver inden for skovbrug. Simazin og atrazin med nedbrydningsprodukter påvises ikke på trods af, at stofferne har været anvendt i væsentligt omfang inden for skovbrug. Omvendt er det ikke umiddelbart overraskende, at dichlobenil og BAM ikke findes, da det ikke normalt har været anvendt i branchen. Dog gælder det her, som i alle andre brancher, at dichlobenil kan have været anvendt til renholdning af gårdspladser mv. 47

49 5.5 Afværgeprojekter De 12 amter, som har indleveret undersøgelser til erfaringsopsamlingen, er blevet spurgt, om der er foretaget afværge på nogle af lokaliteterne. Et amt oplyser, at der er foretaget delvis bortgravning på en lokalitet. Et andet amt oplyser, at der er foretaget afværge på en grundvandsforurening ved en vaskeplads. Afværgeforanstaltningen består i recirkulation af grundvandet. De øvrige amter oplyser, at der ikke er foretaget afværge. 48

50 49

51 6. Vurdering og anbefalinger Der er påvist pesticider på 94 % af lokaliteterne. Det vurderes, at der reelt er flere punktkilder med højere koncentrationer, end erfaringsopsamlingen umiddelbart indikerer. Det skyldes, at: i de undersøgelser, hvor der er analyseret for pesticider som ifølge den historiske redegørelse er anvendt, er fundhyppigheden og -koncentrationerne højere end gennemsnittet. De fleste undersøgelser omfatter ikke oplysninger om anvendte pesticider. Gennemsnitlig hvert andet pesticid, som er oplyst i de historiske redegørelser søges eftervist ved analyser, antallet af boringer har betydning for fund. Der er en tendens til højere antal pesticider, jo flere boringer der udføres (denne tendens er gældende indtil 10 boringer pr. lokalitet), der ikke er udført boringer ved alle potentielle punktkilder. Herudover er udførte boringer ikke altid placeret i eller tæt ved den potentielle punktkilde, men i stedet placeret mellem de potentielle punktkilder for at dække flere punktkilder med én boring. De påviste koncentrationer i erfaringsopsamlingen kan derfor i et vist omfang repræsentere lokal diffus belastning frem for koncentrationer i punktkilder. Erfaringsopsamlingen omfatter hovedsageligt indledende forureningsundersøgelser. De indledende undersøgelser søger at afdække, om der er en forurening på en given lokalitet. Derimod er spredning og afgrænsning af en eventuel punktkilde ikke i fokus i de indledende undersøgelser. Der er følgelig begrænset mulighed for at uddrage konklusioner vedrørende punktkildernes størrelse og spredning. På baggrund af resultaterne kan følgende anbefales til indledende forureningsundersøgelser: Formål: Definer formål klart og forfølg dette i undersøgelsesstrategien. Grundlag: Identificer alle potentielle punktkilder og så mange anvendte stoffer som muligt. Kilder: Udtag prøver fra alle kilder og vurder, hvilke stoffer der kan forventes at findes i hver af kilderne. Analyser: Begrund valg af analyseparametre og analysemetode. Analyser for de stoffer, der faktisk identificeres anvendt eller hyppigst fører til fund i den pågældende branche. 50

52 Anbefalingernes enkelte punkter gennemgås nærmere i det følgende. 6.1 Anbefalinger til kortlægningsundersøgelser Det anbefales, at undersøgelserne præciseres med hensyn til formålsdefinitioner, kendskab til historiske forhold, placering af boringer og udarbejdelse af analyseprogram. Disse punkter beskrives nærmere i det følgende Formål Det anbefales, at formål med grupper af undersøgelser eller enkelte undersøgelser defineres så præcist som muligt. Udover en beskrivelse af om undersøgelserne skal muliggøre risikovurdering overfor grundvand, arealanvendelse eller begge dele, kan formålet indeholde beskrivelser af, hvor grundige undersøgelserne skal være. Det vil sige, om man ønsker kendskab til alle punktkilder, eller det er nok med nogle punktkilder eller eventuelt, at det er nok kun at få kendskab til forurening på en del lokaliteter. Jo mere præcist formålet er, des mere veldefineret er grundlaget for en målrettet undersøgelsesstrategi, som besvarer formålet. Hvis formålet er bredt, er der tilsvarende flere alternativer for undersøgelsesstrategier. Det forringer betingelserne for at vægte de forskellige strategier i forhold til hinanden, fordi der ikke er noget præcist formål at holde det op imod Historisk redegørelse Stoffer I de historiske redegørelser er der få oplysninger om anvendte stoffer. Kendskabet til stofgrupperne er begrænset, og eventuelle oplysninger inddrages ikke altid i undersøgelsesstrategierne og analyseprogrammerne. Erfaringerne viser en sammenhæng imellem fundprocent og forhåndskendskab til anvendte stoffer samt forhåndskendskab og fundne koncentrationer. Der er derfor brug for et forbedret kendskab til/adgang til oplysninger om anvendte stoffer. Der er meget få nøglepersoner i brancherne, der har kendskab til anvendelsen af pesticider i de forskellige generationer, og det vurderes derfor, at der i flere faggrupper er behov for disse oplysninger. Der vurderes således at være et behov for en redegørelse til almindeligt brug af sammenhæng mellem populærnavne/produktnavne og aktivstoffer. Hvis der er kendskab til branche og evt. driftsperiode, kan der alternativt anvendes lister over anvendte stoffer fra /3/, men disse lister gælder hele branchen 51

53 og kan derfor være meget omfattende sammenlignet med lokalitetsspecifikke forhold. Lokalisering af potentielle punktkilder Potentielle punktkilder er i nogle tilfælde kun delvist udpegede. Potentielle punktkilder fremgår stort set aldrig af arkivmateriale og kan kun med begrænset sikkerhed oplyses telefonisk. Det anbefales derfor, at udpeg-ningen af punktkilder sker ved besigtigelse. Besigtigelsen af lokaliteten bør udover en gennemgang af potentielle punktilder også omfatte en besigtigelse af hele lokaliteten. Herved sikres, at der ikke overses afbrændings-, oplags- eller affaldspladser. I forbindelse med besigtigelsen kan også de lokale afstrømningsforhold vurderes. Derved tages højde for eventuel afstrømning fra vaskeplads og tagvand samt eventuelle dræn mm., der kan påvirke de lokale hydrogeologiske forhold og dermed forureningsspredning. Ligeledes kan oplysninger om den terrænnære geologi, eventuelle afvigelser heri og boringer/brønde være betydningsfulde ved tilrettelæggelse af undersøgelsen, udtagning af prøver og den efterfølgende vurdering af resultater. Strategi Det anbefales, at der i undersøgelser lægges vægt på boringsplaceringen samt valg af analyser. Den overordnede undersøgelsesstrategi bør mindst omfatte: Indledende grundig historisk redegørelse for lokaliteten (se ovenfor). Minimum én boring pr. punktkilde. Det anbefales, at alle punktkilder undersøges. Minimum én prøve til analyse pr. punktkilde. Udarbejdelse af analyseprogram på baggrund af oplysninger om anvendte stoffer ud fra en historisk redegørelse og på baggrund af oplysninger om brancherelevante stoffer. Da der er begrænset kendskab til punktkildernes beliggenhed og udbredelse, kan det anbefales at udføre flere boringer pr. punktkilde og efterfølgende eventuelt analysere blandprøver fra samme punktkilde, (da der påvises pesticider på de 52

54 fleste lokaliteter, kan blandprøver fra forskellige punktkilder have en begrænset værdi med hensyn til vurdering af punktkildebelastningen). Ved blandprøver er det vigtigt at være opmærksom på, at der vælges en analysemetode med tilstrækkelig lav detektionsgrænse, så eventuelle forureninger ikke bliver skjult på grund af fortynding i blandprøverne. Et tættere net af filtersatte boringer vil desuden kunne kortlægge eventuelle lokale hydrologiske variationer og derved optimere prøveudvælgelsen og risikovurderingen. Metoder Det anbefales så vidt muligt at placere boringer i punktkilderne for at få reelle oplysninger om foreliggende koncentrationer. Udover normal feltpraksis, som beskrevet i /1, 2 og10/, kan følgende overvejes: Ved boring i en punktkilde er der en risiko for forurening af dybere aflejringer og eventuelt grundvand som følge af nedboring af eventuel forurening. Det anbefales derfor at være særlig opmærksom i forbindelse med bore- og prøvetagningsmetodevalget ved pesticidundersøgelser, hvor kvalitetskriterierne er relativt lave. Konstateres der ikke terrænnært grundvand, evt. pga. lerede aflejringer, kan anvendelsen af tensiometre (sugeceller) overvejes til udtagning af vandprøver i umættet zone. Jordprøverne udtages jævnligt og ved lagskift. Udtag prøver ud fra hensyntagen til lokalhydrologiske forhold, eksempelvis indflydelse fra nedsivning af regnvand, vaskeplads, dræn og eventuel (tidligere) boring eller brønd. Vurder muligheden for nedsivning ud fra oplysninger om lokalgeologi og aktivstoffernes fysisk-kemiske egenskaber. Tag højde for eventuelle hjælpestoffer, der ændrer de fysisk-kemiske egenskaber. Inddrag eventuelt oplysninger om redoxzoner og andre lokalkemiske forhold. Analyser Erfaringsopsamlingen har vist, at forureningskomponenterne varierer fra lokalitet til lokalitet. På 164 lokaliteter er der konstateret 90 forskellige pesticider. Hvis der ønskes en høj sikkerhed for, at en eventuel forurening påvises, skal der analyseres for et relativt bredt spektrum af stoffer. Det er ikke muligt ud fra erfaringsopsamlingen at pege på indikatorparametre for forurening. 53

55 Det anbefales at sammensætte analyseprogrammer i samarbejde med analyselaboratoriet, hvis der er tvivl om, hvordan de tilbudte analysepakker er sammensat, og hvorfor. Analyseprogrammerne omfatter de mest relevante stoffer, som er identificeret i den historiske redegørelse eller er anvendt i branchen i den pågældende driftsperiode. Endelig er der mulighed for at tage udgangspunkt i erfaringer med påviste pesticider i de forskellige brancher, se evt. kap. 5, hvor fund i de forskellige brancher er anført. Det vil normalt betyde, at der skal foretages flere analyser med kombinationer af multimetoder og enkeltstofbestemmelser. Vær opmærksom på, at de forskellige laboratorier har forskelligt udstyr og anvender forskellige metoder. Laboratorierne giver også forskellige oplysninger om, hvilke komponenter de forventer at kunne finde, detektionsgrænser mv. /4/. Ud over resultaterne fra nærværende erfaringsopsamling (se kap. 5) er analysemulighederne nærmere beskrevet i rapporten Analyser for pesticider i punktkilder, Teknik og Administration, Nr fra Amternes Videncenter for Jordforurening /4/. Dokumentation Et iøjnefaldende karakteristika ved gennemlæsning af rapporterne er, at de er meget standardiserede, hvilket generelt betragtes som en fordel. Teksten er også i høj grad standardiseret, men samtidig er der relativt få argumenter for de valg og fravalg, der er foretaget i den enkelte undersøgelse. Det anbefales, at der i formulering af oplæg til undersøgelser lægges vægt på dokumentation, herunder begrundelser for antal boringer samt boringsplaceringer og eventuelle udeladelser af boringer i forhold til punktkilder samt i forhold til eventuelle oplysninger om geologiske, hydrogeologiske og herunder lokalhydrologiske forhold. beskrivelse af prøvetagning samt begrundelser for udvælgelse af prøver til analyse. begrundelse for valg af analyser, herunder både komponenter og metoder. Hvis disse forhold søges begrundet i undersøgelser, er der mulighed for større sammenhæng mellem historisk redegørelse, strategi og analyser. 54

56 55

57 7. Referencer /1/ Branchebeskrivelse for skovbruget med fokus på anvendelse af DDT. Amternes Videncenter for Jordforurening. Teknik & Administration nr. 4, /2/ Branchebeskrivelse for aktiviteter med pesticidhåndtering og -anvendelse. Maskinstationer, planteskoler, frugtplantager og gartnerier. Amternes Videncenter for Jordforurening. Teknik & Administration nr. 5, /3/ Pesticidanvendelse i forskellige brancher. Amternes Videncenter for Jordforurening. Teknik & Administration nr. 1, /4/ Analyser for pesticider i punktkilder. Amternes Videncenter for Jordforurening. Teknik & Administration nr. 1, /5/ Oprydning på forurenede lokaliteter. Vejledning nr. 6, Miljøstyrelsen. /6/ "En vurdering af mængden af hjælpestoffer og toksikologisk viden om disse i ukrudtsmidler". (upubl.) Pia Juul Nielsen, Dansk Toksikologisk Center. 1991/1992. /7/ Pesticider i dansk og udenlands grundvand. GEUS, /8/ Pesticider i punktkilder. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 51, /9/ Point and nonpoint source leaching of pesticides in a till groundwater catchment. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 52, /10/ Prøvetagning og analyse af jord. Vejledning nr. 13, Miljøstyrelsen. /11/ Oplyst af Miljøstyrelsen, Jordforureningskontoret, 30. juli /12/ Kemiske stoffer i miljøet. Helweg et al Gads Forlag 56

58 Bilag 1 Databaseoversigt og inddateringsmanual

59 Diagram over databasens struktur

60 Databasestatistik