Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Transkript

1 Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki GB Consult Gyrite Brandt Tove Svendsen Ida H. Olesen Støttet af: Miljøstyrelsens Teknologipulje for jord- og grundvandsforurening Det pågældende indlæg giver ikke nødvendigvis udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.

2 Pesticidpunktkilder som fokusområde for at mindske forurening af grundvandet fra allerede forbudte stoffer og fra pesticidpunktkilder vil samarbejdet mellem myndigheder blive styrket. Det vil bl.a. ske ved at beskrive de forskellige muligheder for at identificere og håndtere punktkilder. Viden skal deles mellem myndigheder, organisationer og virksomheder Sprøjtemiddelstrategi (Regeringen, 2013) Det er svært at håndtere og prioritere pesticidpunktkilder pga. - Det store antal potentielle pesticidpunktkilder - De mange forskellige pesticidstoffer - Manglende sammenhæng mellem kildetype og forurening 2

3 Metode Jeg har læst, spurgt og ringet. 3

4 Brancher og kildetyper Brancher m. risiko Landbrug incl. maskinstationer Gartnerier, frugtavl og planteskoler Lossepladser Brancher m. mindre risiko Udsalgssteder Genbrug- og modtagestationer Punktkildetyper Oplag Påfyldnings- og vaskepladser Bortskaffelse og deponering Vaskepladser på landbrug samt lossepladser er vigtige pesticidpunktkilder. 4

5 Identifikation og prioritering af pesticidpunktkilder Hvordan identificerer jeg de få kilder der reelt udgør en risiko? 5

6 Opsporing ved historiske oplysninger Meget relevant Regionernes arkiver BBR-udskrifter Danske gårde i tekst og billeder 1990/1991 Lokalhistorisk arkiv Google earth, 4cm kort, historiske luftfotos (Ortofotos) og målebordsblade Relevant Kommunernes miljøsagsarkiver CVR-registeret Brancheforeninger fx Landbrugsforeningen NaturErhvervsstyrelsen Du bør starte med de meget relevante kilder. Tvivlsom relevans Kommunernes byggesagsarkiver Telefonbøger og vejvisere 6

7 Opsporing ved besigtigelse og interview Husk: Informationsbrev Medbring materiale Interview- eller tjekskema Tag fotos 7

8 Prøvetagning Viste du at detektionsgrænsen for phenoxysyrer på 0,05 mg/kg TS svarer til 300 µg/l i vandfasen? Pesticider påvises sjældent i jordprøver Mangler et værktøj til indikation af forurening Undersøgelser i moræneler Skrå boringer Passiv opsamling af vandprøver Undersøgelser i sand Niveauspecifik vandprøvetagning 8

9 Kildeafgrænsning Det er svært fordi en pesticidpunktkilde har et lille areal og lave jordkoncentrationer. Få vandprøver kan påvise tilstedeværelse af pesticider Men ikke niveau eller kildestyrke Pesticider udvaskes fra kilde over lang tid Pga. diffusion af stof ind i lermatricen 9

10 Risikovurdering ved fluxbestemmelse Du kan bruge horisontal og vertikal flux men også massebestemmelse til din risikovurdering. 10

11 Vurdering af kildestyrke Kildestyrke Historiske oplysninger Bemærk indretningen af vaskepladsen, afskærende dræn og anvendelsen af skylletank!!! Maksimum Bedrifter, som renholder mere end 300 hektar (fra den givne vaskeplads). Bedrifter, hvor der igennem en længere periode ikke har været anvendt skylletank. Ubefæstede vaskepladser eller vaskepladser uden afløb (i praksis 80 % af vaskepladserne). Vaskepladser med tank, som typisk anses for utæt (eksempelvis ajlebeholder). Gennemsnit Minimum Bedrifter fra ha. Vaskepladser med tank, som traditionelt anses for tæt. Vaskepladser med afskærende dræn og afløb til kloak eller vandløb. Bedrifter, hvor der anvendes skylletank (først introduceret i begyndelse af 90 erne). Bedrifter med driftsperiode før Bedrifter med driftsperiode efter Bedrifter, hvor det er angivet, at der ikke er udført vask. Bedrifter, hvor det er kortlagt, hvordan restvæske er bortskaffet. Økologiske landbrug. (Miljøprojekt nr. 1158) 11

12 Kildearealets størrelse Sumkoncentrationer og størrelse af kildeareal Det er vigtigt om der er tale om et enkelt eller et vedvarende spild. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Beskrivelse Koncentreret spild Ufortyndet tømning af sprøjten Fortyndet tømning af sprøjten C0 (mg/l) Spildperiode (år) 0, Efter 40 år Resultat C (mg/l) ,2 Areal (m 2 ) Teoretisk beregning (Region Sjælland, 2013) 12

13 Risikovurdering på oplandsskala Hvilke pesticidpunktkilder udgør den største risiko for oplandet Samlet geografisk, geologisk og hydrogeologisk beskrivelse Statistiske vurderinger af potentielle enkeltkildebelastninger Vurdering af flux, varighed af udvaskning og potentiale for nedbrydning Du bør sammenholde den hydrogeologiske model med din vurdering af fluxen. 14

14 Risikovurdering overfor grundvandet Husk eventuelle ændringer i pumpestrategi i nærliggende indvindingsboringer. 17 lokaliteter 31 lokaliteter 3 lokali teter 11 lokaliteter Erfaringer viser at: Mængden af spild er den afgørende faktor Pesticidpunktkilder udgør primært en risiko for mindre indvindinger tæt på pesticidpunktkilden Koncentrationsniveauet falder 50 meter fra kilden (Miljøprojekt nr. 1502) 14

15 Ingen nedbrydning Nedbrydning Værktøj til risikovurdering af pesticidpunktkilder 3 inputparametre Output Kildekoncentration Kildeareal Nettonedbør Koncentration og flux Best case Normal case Worst case Opblanding i indvinding Fiktiv Eksisterende Sammenligning med DGU-boring Moræne med gennemgående sprækker C kilde C kilde Kilde Kilde C magasin C magasin Du kan nu få en værdi for max koncentration og flux i førstkommende magasin. Moræne uden gennemgående sprækker C kilde C kilde Kilde Kilde C magasin C magasin 15

16 Spørgsmål til diskussion Hvilke faktorer er de vigtigste i forhold til at forbedre og effektiviserer risikovurderingen af pesticidpunktkilder? F.eks. boremetode/geoprobe, analyser, feltmetoder til udtagning af prøver, strategi for undersøgelser, mere detaljerede oplysninger om geologi eller noget helt andet?