Ordinær generalforsamling

Transkript

1 Indkaldelse til Ordinær generalforsamling Lørdag den 28 marts 2015 På Landbrugsskolen Hansenberg, Vranderupvej 111, 6000 Kolding Program Morgenkaffe m. rundstykke Fjordhesten Danmark er vært Generalforsamling Frokost Generalforsamling fortsat Eftermiddagskaffe serveres undervejs Foreningen er vært Dagsorden ifølge vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år 4. Godkendelse af det reviderede regnskab 5. Fastsættelse af kontingent 6. Indkomne forslag (se senere) 7. Valg af bestyrelsesmedlem(mer) til avlsområdet Dinna Mouritzen modtager genvalg 8. Valg af bestyrelsesmedlem(mer) til sportsområdet Tina Dalsgaard modtager genvalg 9. Valg af øvrige bestyrelsesmedlem(mer) Kasper Glibstrup modtager ikke genvalg Flemming Strange-Hansen ønsker at træde ud udenfor valgperiode 10. Valg af to suppleanter til bestyrelsen (valgperiode 1 år) 11. Valg af bilagskontrollant og suppleant 12. Aktivitetsplan for det kommende år 13. Eventuelt. Praktiske bemærkninger Sted. Hansenberg ligger mellem Kolding og Lunderskov. Hvem kan deltage. Kun medlemmer, der har betalt kontingent, kan deltage, men vi accepterer, at et personligt medlem inviterer partneren eller evt. børn med. Stemmeretten er personlig, og der kan ikke stemmes med fuldmagt. Familiemedlemmer kan alle deltage med taleret, men der er kun en stemme pr. familie. Junior- og seniormedlemmer har ikke stemmeret. Tilmelding. Ved ankomsten udleveres stemmesedler til alle deltagere sammen med spisebilletter. Det er nødvendigt at tilmelde sig på hvor der vil være tilmeldingsblanket. Tilmelding skal senest finde sted mandag 23 marts Forplejning og priser. Frokostbuffeten koster 125 kr, eksklusive drikkevarer. Forslag Punkt 6 på dagsordenen. Forslag 1 Forslagsstiller: Birgit Mortensen

2 Tilføjelse til vedtægtens 3 Kun medlemmer med stemmeret er valgbare ved valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter til bestyrelsen. Medlemmer, der ikke kan stemme ved foreningens generalforsamlinger, bør ikke kunne vælges hverken som bestyrelsesmedlemmer eller suppleanter til bestyrelsen. Mellem generalforsamlingen ledes foreningen af en bestyrelse på syv medlemmer, som i det daglige skal træffe afgørelse om mange ting. Det forekommer ikke rimeligt, at der i denne gruppe findes medlemmer, der ikke har stemmeret ved generalforsamlingen men tillægges væsentlig mere indflydelse på foreningen gennem en stemme i bestyrelsen. Paragraffen burde i øvrigt opdeles i forskellige stykker, da den er blevet meget lang og uoverskuelig. Forslag 2 Forslagstillere: Thomas Lorentz-Petersen og Henriette Ellegård Hingstekåringsreglerne 3 stk.2 sidste afsnit Nuværende tekst. Hingste på 4 år og derover inddeles ved hingstekåringen i to hold 4-årige 5-årige og ældre Ændres til Hingste på 4 år og derover inddeles ved hingstekåringen i to hold 4-årige 5-årige og ældre Hingste, der har deres 8 bedækningssæson og endnu ikke er afkomsvurderet (se 6) Forslag 3 Forslagsstillere: Thomas Lorentz-Petersen og Henriette Ellegård Hingstekåringsreglerne 4 stk. 2 Nuværende tekst For at opretholde kåring skal en hingst genfremstilles til kåring i sin 8 bedækningssæson. Ved kåringen tildeles ikke karakterer, men hingsten opretholder sin kåring eller kasseres. Ved vurderingen indgår eksteriør, holdbarhed, afkom og eventuelle brugsresultater Paragrafen foreslås at udgå Bestyrelsens kommentar: Ønsker man at den eksisterende regel om genfremstilling af hingste i den 8 bedækningssæson skal ændres til enten det i forslag 4 eller forslag 5 formulerede, bør man stemme ja til forslag 3 Forslag 4 Forslagsstillere: Thomas Lorentz-Petersen og Henriette Ellegård Nugældende regler 6 Afkomsvurdering Der kan fremstilles afkom efter hingste, som er optaget i Hovedafsnittets delafsnit C og A. Anmeldelse sker til Fjordhesten Danmarks sekretariat. Stk 1 Almindelig afkomssamling

3 Stk 2 Stk 3 Stk 4 Afkomssamlingen skal bestå af mindst 50% af de døtre med pas, udstedt af Landscentret Heste, hvis mødre mindst har anerkendt far. Udstilleren kan vælge at stille afkom fra en enkelt årgang eller fra flere årgange og i selvvalgt(e) landsdele(e). 50% reglen skal opfyldes for hver af de valgte årgange, som på udstillingstidspunktet befinder sig i hver af de valgte landsdele. Samlingen skal bestå af mindst fem stykker afkom, hopper, hingste eller vallakker på 2 år og derover. Ved landsdele forstås: Bornholm Sjælland/Lolland-Falster med øer Fyn/Langeland/Ærø med øer Nordlige Jylland (Nord for landevejen Århus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing) Sydlige Jylland (Syd for landevejen Århus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing) Individerne i en almindelig afkomssamling skal måles på stang. Stor afkomssamling Efter hingste med danskfødt afkom på 8 år og derover kan der kun fremstilles stor afkomssamling bestående af mindst 15 hopper, hingste eller vallakker på 2 år og derover, heraf mindst fem stykker afkom på 4 år og derover. Ved bedømmelsen anvendes følgende skala: 10 med medalje svarende til I klasse 1. grad (24 point) 9 med medalje svarende til I klasse 1. grad (23 point) 8 med medalje svarende til I klasse 2. grad (22 point) 7,5 svarende til I klasse 2. grad (21 point) 7 svarende til II klasse 1. grad (20 point) 6 svarende til II klasse 1. grad (19 point) 5 svarende til II klasse 2. grad (18 point) Ændres til 6 Afkomsvurdering A Afkomsvurdering på plads Stk. 1 Der kan fremstilles afkom efter hingste, som er optaget i Hovedafsnittets delafsnit C og A. Anmeldelse sker til avlsudvalget. Stk. 2 Almindelig afkomssamling Afkomssamlingen skal bestå af mindst 50% af de døtre med pas, udstedt af Videncentret for Heste, hvis mødre mindst har anerkendt far. Udstilleren kan vælge at stille afkom fra en enkelt årgang eller fra flere årgange og i selvvalgt(e) landsdel(e). 50% reglen skal opfyldes for hver af de valgte årgange, som på udstillingstidspunktet befinder sig i hver af de valgte landsdele. Samlingen skal bestå af mindst fem stykker afkom, hopper, hingste eller vallakker på 2 år og derover. Ved landsdele forstås: Bornholm, Sjælland/Lolland-Falster med øer, Fyn/Langeland/Ærø med øer, Nordlige Jylland (nord for landevejen Århus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing). Sydlige Jylland (syd for landevejen Århus, Silkeborg-Herning-Ringkøbing). Stk. 3 Individerne i en almindelig afkomssamling skal måles på stang. Stk. 4 Stor afkomssamling Efter hingste med danskfødt afkom på 8 år og derover kan der kun fremstilles stor afkomssamling bestående af mindst 15 hopper, hingste eller vallakker på 2 år og derover, heraf mindst fem stykker afkom på 4 år og derover. Stk. 5 Ved bedømmelsen anvendes følgende skala: 10 point med medalje svarende til I klasse 1. grad (24 point) 9 point med medalje svarende til I kl. 1. grad (23 point) 8 point med medalje svarende til I kl. 2. grad (22 point) 7,5 point svarende til I klasse 2. grad (21 point) 7 point svarende til II klasse 1. grad (20 point) 6 point svarende til II kl. 1. grad (19 point)

4 B Stk. 6 C Stk. 7 D Stk. 8 5 point svarende til II kl. 2. grad (18 point) Administrativ afkomsvurdering Når en hingst har haft mindst 6 stykker afkom til kåringsbedømmelse skal avlsudvalget foretage en administrativ afkomsvurdering. Afkomsvurderingen er godkendt, når afkommet har opnået mindst 7,2 i gennemsnitlig helhedskarakter. Afkomsvurderingen skal foretages senest i hingstens 7. bedækningssæson. Den finder sted, når kåringssæsonen er slut. Medalje for afkom En hingst tildeles medalje for afkom, uanset om hingsten er afgået, såfremt den enten har opnået mindst 8 point for afkom eller såfremt mindst 8 stykker afkom, bedømt ved kåring, har 7,7 eller derover i gennemsnit i helhedskarakter i eksteriørhelhedskarakter. Konsekvenser af manglende afkomsvurdering En kåret hingst, der i sin 8. bedækningssæson hverken er afkomsvurderet på plads ( 6 A) eller har fået foretaget administrativ afkomsvurdering ( 6 B) mister sin godkendelse til avl ved udgangen af den 8. bedækningssæson med mindre hingsten i samme sæson har været fremstillet til hingstekåring og har fået sin kåring forlænget. Vedtagelsen ved sidste års generalforsamling af 4 stk. 2 har vist sig at være uhensigtsmæssig efter vores mening. Da der er en del hingste der ville kunne få en administrativ afkomsvurdering skal de tilgodeses og hvis det ikke lykkes har de så mulighed for at blive kåret igen og dermed bevare deres kåring. Forslag 5 Forslagsstillere. Avlsudvalget Kan gå ind for samme opbygning af hingstekåringsreglernes 6 som i Forslag 4, men foreslår Stk 6 som følger: For at opretholde kåring skal en hingst enten senest i dens 8 bedækningssæson stille afkomssamling efter gældende regler og samlingen opnå mindst 7 point eller efter julikåringerne i dens 8 bedækningssæson være administrativt afkomsvurderet, dvs have haft mindst 6 stykker afkom til kåringsbedømmelse, og dette afkom have opnået mindst 7,2 i gennemsnit i eksteriørhelhedskarakter. I den forbindelse skal mødrenes gennemsnitlige helhedskarakter oplyses. Den administrative afkomsvurdering foretages af avlsudvalget og Stk 8 som følger: Opfylder en hingst ikke kravene i 6 dvs. enten har stillet afkom med et resultat på under 7, eller er administrativt afkomsvurderet under 7,2 eller hverken har stillet afkom eller er administrativt afkomsvurderet, skal den genfremstilles ved hingstekåringen i dens 8 bedækningssæson. Kåringen er en eksteriørbedømmelse hvor hingsten kan opretholde sin kåring eller kasseres. I tvivlstilfælde tages hensyn til afkom og sportsresultater. Når der i Stk 6 foreslås: efter julikåringerne i dens 8 bedækningssæson i stedet for efter 7 bedækningssæson skyldes det at regional- og medaljekåringen i den 8 sæson kunne medføre at en hingst nåede at opfylde kriterierne. Forstiller vi os to hingste, en der opnår 7,0 ved 5 afkom og en der opnår 7,0 ved 6 afkom, så vil førstnævnte, ifølge forslag 4, kunne møde til kåringen, mens sidstnævnte umiddelbart kasseres og det er lidt unfair for de har jo avlet ens. Derfor giver forslag 5 også hingste der ikke består afkomsvurderingen mulighed for at stille til kåringen. Forslag 6 Forslagsstillere: Avlsudvalget Hingstekåringsreglernes 6 stk 3, Stor afkomssamling foreslås slettet. ( Stk 4 i ovennævnte tekst vedr. forslag 3) og navnet Almindelig afkomsfremstilling ændres til Afkomsfremstilling og til afsnittet om afkomsfremstilling tilføjes: Mødrenes gennemsnitlige helhedskarakter oplyses

5 Forslag 7 Forslagsstillere: Avlsudvalget Tilføjelse til Kåring generelt: Udviser en hest under bedømmelsen så dårlig opførsel, at den er til fare for sine omgivelser, kan det medføre bortvisning fra bedømmelsespladsen. Forslag 8 Forslagsstillere: Bestyrelsen Tilføjelse til stambogsreglerne. Når årets indekstal fremkommer undersøger avlsudvalget hvilke hingste/hopper der kan optages i Elitestambogen, men ansvaret herfor er ejerens. Forslag 9 Forslagsstiller: Birgit Mortensen Generelle kåringsregler Forslag til ny 5 5 Eksteriørbedømmelse Stk. 1 (tidligere 3, de to første linjer af stk. 2) Stk. 2 (tidligere 3 stk. 1, sidste 2 linjer) Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Stk. 8 Fjordhesten Danmarks avlsmål ligger til grund for bedømmelserne. Avlsmålet ajourføres af avlsudvalget i samarbejde med bestyrelsen, som kan vælge at drøfte forskellige problemstillinger med eksterne grupperinger, eksempelvis konsulenter fra SEGES Heste eller foreningens dommerkollegium. Ved ordinære kåringer bruges tal ved bedømmelsen, i alt 10 karakterer for henholdsvis type og præg, hoved og hals, skulder og manke, overlinie og bagpart, forlemmer, baglemmer, skridt, trav, galop og helhedsindtryk. Bedømmelsesskalaen går fra 10-0 med 10 som den bedste karakter. Delkaraktererne sammenlægges ikke, men det skal fremgå af den mundtlige karakteristik, der gives på kåringspladsen, hvad der har haft betydning for dommernes bedømmelse, specielt helhedskarakter/oprangering. Kun avlsgodkendte/kårede hingste, der ved eksteriørbedømmelsen opnår mindst 9 i helhed oprangeres. Avlsgodkendte/kårede hingste med 8 i helhed gives karakteristik i katalognummer rækkefølge. Afviste hingste gives karakteristik i katalognummer rækkefølge. Kårede hopper, der ved regionalkåringen opnår mindst 8 i helhed oprangeres. Kårede hopper med 7 i helhed eller derunder gives karakteristik i katalognummer rækkefølge. Afviste hopper gives karakteristik i katalognummer rækkefølge. Kårede vallakker, der ved regionalkåringen opnår mindst 8 i helhed oprangeres. Kårede vallakker med 7 i helhed eller derunder gives karakteristik i katalognummer rækkefølge. Afviste vallakker gives karakteristik i katalognummer rækkefølge. Hopper og vallakker med kun kort kendt afstamning på morsiden bedømmes i hold med de

6 hopper og vallakker, der er anmeldt til kåring. Da de ikke kan kåres, indgår de ikke i oprangeringen. De gives karakteristik i katalognummer rækkefølge og godkendes som værende heste af fjordtype. Begrundelse I årevis har udstillere og publikum givet udtryk for, at dommerne bruger for megen tid på at kigge i deres papirer og for lidt tid til at kigge på hestene. Det foregår ikke mindst under oprangeringen. Reglen om at sammenlagte delkarakterer skulle lægges til grund for oprangeringen blev afskaffet (vist nok) ved en generalforsamling i november Der er klare indikationer på, at de fleste dommere i al diskretion lægger delkaraktererne sammen, og så prøver de at få hestene oprangeret nogenlunde efter disse diskret sammenlagte tal. I racens moderland Norge håndterer man tildeling af præmierings- og kåringsklasser på en måde, der er langt mere udstillervenligt og væsentligt mere spændende også for publikum. Kun de bedste dyr i hvert hold oprangeres, i Norge kaldes det at blive stillet i kvalitet. Når bedømmelsen er afsluttet kommer hestene frem i katalognummerorden. De bedste får besked på at trække ind i midten (så jubler både ejere, opdrættere og fanskaren, idet alle ved, at denne hest kommer i kvalitet). De heste, der ikke kommer i kvalitet får deres bedømmelse og karakteristik (godkendt eller afvist) med tilhørende rosetter. De afviste forlader ringen, de godkendte bliver i ringen. Og så kommer det store øjeblik, hvor det afgøres, hvilke af hestene i midten af ringen, der bliver fløj. Står der fire i kvalitet, så kaldes nummer 4 først frem, dernæst nr. 3, og så holder alle vejret: hvem bliver nr. 2 og hvem får fløjpladsen. Ikke mindst ved vore hjemlige hoppekåringer synes jeg, at dette system ville være vældig godt. Dels sparer dommerne tid ved ikke at skulle finde ud af, om en bestemt hoppe skal stå nr. 7 eller 8 i holdet, dels tror jeg, at nye og/eller ikke så erfarne udstillere får en meget mere positiv oplevelse. Folk, der ikke ved alverden om hverken klargøring eller mønstring, kommer ikke så sjældent til at gå som de sidste i et hold. Det er muligt, at hesten ikke er bedre end til at gå der, måske fordi de uerfarne har købt en hest, der er længere væk fra avlsmålet end resten af holdet. Jeg ved ikke i hvor mange år, vi har oprangeret ved vore kåringer, men jeg ved, at det er mange. Før vi fik talbedømmelsen i 90 erne var det en fornuftig måde at gøre det på, men nu, hvor hestene får tal, så er det ikke nødvendigt. De fleste ved godt, at det er bedre at få 6 end 5 og at 7 er bedre end 6 Forslag 10 Forslagsstiller: Birgit Mortensen Vallakkåring Ændringsforslag til 4 stk. 1 Nugældende bestemmelse: Vallakker kan på regionale kåringspladser kåres med 5, 6, 7, 8, 9 eller 10 i helhedskarakter. Det er en forudsætning at vallakken har gennemført eller gennemfører i forbindelse med bedømmelsen en af bestyrelsen godkendt ride- eller køreprøve, der resulterer i en sportskarakter på mindst 7 (se formler). Har vallakken gennemført flere ride- eller køreprøver, tæller den bedst gennemførte ved tildelingen af sportskarakter. Nyt stk. 1 Vallakker, der opfylder de i Stambogsføring 2B nævnte krav til afstamning, og hvor faderen ikke er placeret i 3E i regelsættet om stambogsføring, kan på regionale kåringspladser kåres med 10, 9, 8, 7, 6 eller 5 i helhedskarakter. Ændringsforslag til 4 stk. 2 Nugældende bestemmelse: Vallakker, der ikke opfylder de i Stambogsføring 2B nævnte krav til afstamning, optages i Vallakregistret. Såfremt moderen er godkendt i forregistret kræves mindst 6 i typekarakter, ellers kræves mindst 7 i typekarakter.

7 Nyt stk. 2 Vallakker, der ikke opfylder i Stambogsføring 2B nævnte krav til afstamning, men hvor faderen er en hingst, der på avlingstidspunktet var godkendt til avl, kan på regionale kåringspladser godkendes til stambogens vallakregister som en hest af fjordtype. Godkendelsen sker med 10, 9, 8, 7, 6 eller 5 i helhedskarakter. Såfremt moderen er godkendt i forregistret kræves mindst 6 i typekarakter, ellers kræves mindst 7 i typekarakter. Da vi i jubilæumsåret 2001 besluttede at invitere vallakkerne til kåringsbedømmelse, så var der tale om en ren eksteriørkåring, hvor vallakkerne blev bedømt med delkarakterer som ved hoppekåringen og en helhedskarakter. Sådan fortsatte det i nogle år, men snart kom der et nyt system. Nu blev vallakkerne bedømt som ved plageskuer, dvs. med fire delkarakterer og en eksteriør helhed. Derudover mødte de med en sportskarakter, og når eksteriørbedømmelsen var fundet, så var det dommernes opgave at finde en samlet helhed, som så udløste rosetfarven. Ved sidste års generalforsamling besluttede et flertal at vende tilbage til det gamle system med eksteriørbedømmelse som ved hopperne. Sportskarakteren blev til en adgangsbillet til kåringen og havde ingen som helst indflydelse på rosetfarven. Sportskarakteren kan givet for alt fra en LC2 med mindst 60% til en guldmedalje ved EM. Sportskarakteren for det første bliver måske 6 og guldmedaljen udløser forhåbentlig en sportskarakter på 10. Men i kåringssammenhæng er den uden betydning. Den skrives ind i kåringsbeskrivelsen, men hvem kigger mon på den? Lad os vende tilbage til det gamle system med kun eksteriørbedømmelse. En dag udi fremtiden kan der måske skaffes generalforsamlingsflertal for en sportskåring, hvor der stadig er en eksteriør helhedskarakter, som indgår i alle avlens beregninger af dit og dat, og en sportskarakter, som får indflydelse på hestens samlede helhedskarakter og dermed rosetfarven. Forslag 11 Forslagsstillere: Bestyrelsen Ændring af sportskarakter ved vallakkåring opnået ved championatet Nuværende regel: Championat Resultat Sportskarakter 9,00-8,5 8,50 8,99 8 8,00 8,49 7,5 7,50 7,99 7 7,00 7,49 6,5 6,50 6,99 6 Ændres til Championat Resultat Sportskarakter 8,50 8,99 8,5 8,00 8,49 8 7,50 7,99 7,5 7,00 7,49 7 6,50 6,99 6,5 Forslag 12

8 Forslagsstillere: Leif Grimbühler, Rikke Hjorthøj, Flemming Hjorthøj, Pernille Balcer og Stine W. Meyer I debatforum har sportsudvalget den 11. januar offentliggjort sit forslag til ændring af championatet, herunder at der ikke indgår testrytter men i stedet en gangartsdommer og en C-dommer fra DRF. Da 2014-regelsættet ikke forelægger i en form, hvor det er inddelt i paragraffer og stykker, kan vi ikke henføre vort forslag til noget specielt sted i regelsættet. Vi ønsker at beholde testrytteren ved championatet i dressur. Vi synes at testrytterens bedømmelse giver værdifulde informationer om hestens kapacitet og ridelighed. Samtidigt finder vi, at et championat uden testrytter vil signalere en nedgradering af vort championat. Det fremgår af debatten på hjemmesiden, at nogle deltagere har været utilfredse med testrytterens bedømmelse af deres heste. Vi synes ikke, at foreningen skal lave regelsæt efter meningsmålinger men ud fra en faglig vurdering af, hvad der tjener vore heste og dermed vor race bedst. Vi finder også, at testrytteren bør være en væsentlig del af den endnu ikke offentliggjorte nye materialprøve, der skal træde i kraft ved årets hingstekåring. Når testrytteren bruges begge steder, så kommer betalingen fra både avl og sport. Testrytter/fremmedrytter bibeholdes i dressurchampionatet. Forslag 13 Forslagsstillere: Pernille Balcer, Rikke og Flemming Hjorthøj, Trille og Peder Lindberg Pedersen, Leif Grimbühler, Stine W. Meyer. Forslag som tilføjelse til hingstekåringsreglerne: 2 årige hingste der opnår avlsgodkendelse og ældre hingste der opnår avlsgodkendelse eller kåring som ikke tidligere har haft avlsgodkendelse skal DNA farvetestes for anlæg for rødgul og grå. Bestyrelsen kan vælge at teste udvalgte hingste for creme dilition i tilfælde hvor der er tvivl om hingsten er bærer af genet (F.eks. en grå hingste efter en ulsblak forældre.) Resultatet offentliggøres på fjordhesten.dk og i årets hingsteguide. Halehår udtages af dyrlæge i forbindelse med hingstekåringen og bestyrelsen har ansvar for at fremsende prøverne. Fjordhesten Danmark afholder udgifter til DNA farvetest. Farve DNA test af vores hingste vil give os et præcist billede af vores hingstes anlæg for de enkelte farver. Den nuværende fastlæggelse af hingstenes farveanlæg via. afkom og afstamning er forbundet med en hvis usikkerhed bl.a. fordi vores hingste ikke bedækker hopper nok til at afklare hingsten anlæg for farver og samtidig bliver der hvert år registreret føl forkert og det giver et usandt billede af hingstenes anlæg. Ved at farveteste kan vi få vished for hingstens anlæg allerede inden der er født føl. Farvetest koster: Test af rødgul og grå (red/black factor + Agouti) ca. 243kr. Test af rødgul, grå og cremgen (red/black factor+ agouti + creme dilition) koster ca. 455 kr. (Priserne er fra Animal Genetic, Florida) Dertil kommer porto. Testsvaret kommer pr. mail i løbet af 8-10 dage. Med dokumentation til at printe ud og placere i hingstens hestepas. Hingstens anlæg for farve kan oplyses i hingsteguiden. Forslag 14

9 Forslagsstillere: Thomas Lorentz-Petersen og Henriette Ellegård Avlsmålet Nuværende tekst En passende stor, velproportioneret fjordhest måler: Stangmål for hopper cm og hingste cm Ændres til Stangmål for hopper cm og hingste cm. Begrundelse Tidligere års avlsmål har haft et maxmål for hopper og et andet og højere maxmål for hingste. Det synes vi er fornuftigt. Af hjemmesiden fremgår, at avlsmålet for 2010 havde denne bestemmelse. Stangmål for hopper cm og for hingste cm. Hvornår det er ændret, og af hvem, er indhyldet i mystik Forslag 15 Forslagsstillere: Rikke Hjorthøj, Flemming Hjorthøj, Pernille Balcer, Leif Grimbüher, Stine W. Meyer, Trille Pedersen. Nuværende tekst: Regelsæt og reglementer kan kun ændres en gang årligt med mulighed for ar debattere på generalforsamlingen. Ændringerne skal være på nettet senest 15. april og gælder her efter til næstkommende generalforsamling. Undtaget er udefra kommende regler- Der skal være mulighed for at, at bestyrelsen kan dispensere i særlige tilfælde. Dispensationen skal til en hver tid offentliggøres med begrundelser. Ændres til: Ændringsforslag til regler og reglementer skal offentliggøres på fjordhest.dk. senest 1. Januar Undtaget er udefra kommende regler. Ved skriftlig indsigelse til bestyrelsen inden 1. feb. kan ændringsforslag kræves til debat på generalforsamlingen med evt. afstemning. Modtages ingen indsigelser til ændringsforslagene inden 1.februar, betragtes de som godkendt. Bestyrelsen kan dispensere i særlige tilfælde. Dispensationen skal til en hver tid offentliggøres med begrundelser. Der har været en del snak om forslaget der blev vedtaget sidste år og det er blevet tolket meget forskelligt. Som en konsekvens her af stilles dette ændrings forslag i et fosrøg på at præcisere det væsenligste, nemlig at regler kun ændres èn gang om året. Forslag 16 Forslagsstiller: Thomas Lorentz-Petersen Foreningens regnskab skal føres på en sådan måde at det viser foreningens indtægter og udgifter på foreningens forskellige aktivitetsområder, eksempelvis forretningsudvalg/bestyrelse, medlemsblad, avl og sport, men samtidig således at der kan udtrækkes delregnskab for det enkelte avle- eller sportsarrangement. Det specificerede regnskab skal lægges på hjemmesiden og det er også dette regnskab der skal til afstemning på generalforsamlingen. Begrundelse. I de år jeg har siddet i avlsudvalget har det ikke været muligt, at få et udførligt regnskab der nøjagtigt viser indtægter og udgifter i foreningen. Som bestyrelse må det være et rimeligt krav, at have kendskab til indtægter og udgifter for at kunne planlægge foreningens arrangementer. Det må være rimeligt at medlemmerne af foreningen kan se hvad kontingentet bliver brugt til. Forslag 17

10 Forslagsstiller: Sportsudvalget. Tilføjelse til DM reglementet: Der skal være en teknisk delegeret til stede på stævnepladsen til DM samt højere mesterskaber (EM og Nordisk som afholdes i Danmark) samt at tidtager anlæg er obligatorisk til afvikling af springningen. Vi mener at det for alle parter, stævne arrangører, deltagere og fjordhesten Danmark er på sin plads med en TDér, da der flere gange har været behov for en. Endvidere syntes vi at tid tager anlæg til springningen er nødvendigt når vi har hævet niveauet. Ekvipagerne er blevet så dygtige at det mange gange er mule hår der skiller de placerede og dermed vil et tidtager anlæg være meget nødvendigt for en helt nøjagtig tidtagning. Forslag 18 Forslagsstiller: Sportsudvalget Tilføjelse til DM reglementet Der skal være minimum 4 tilmeldte ekvipager i en klasse for at den bliver gennemført. Vi har tidligere gennemført en klasse med kun 2 deltagere. Vi mener at der for konkurrencens skyld skal være flere i en klasse. Forslag 19 Forslagsstiller: Sportsudvalget Tilføjelse til reglementet om de lokale mesterskaber: Springningen gennemføres fra 65 cm til 100 cm + i metode S4. Man tilmelder sig den højeste klasse man har startet. Det er meget svært at lave spring delen fair for alle når vi blander niveauerne, derfor mener vi at en stilspringning vil være det bedste for at alle har en lige konkurrence. Forslag 20 Forslagsstiller: Sportsudvalget Dommere til terrænprøver skal have mulighed for at give halve point. Dommerne til sidste års terrænprøver manglede muligheden af halve point. Forslag 21 Forslagsstiller: Annette Ruhoff Sportsudvalgets forslag: 3. DM Allround Dressurridning: 1x 63% i LB3 Dressurkørsel: max 60 strafpoint i program 3A (eller højere) Spring: max 4 fejl i højden 75cm Forhindringskørsel: max 2 bolde Kvalifikation i to discipliner: én ridedisciplin og én køredisciplin. Kvalifikationsperioden er indeværende stævne år indtil anmeldelsestidspunkt samt de 2 forudgående kalenderår. Ændringsforslag om DM i allround:

11 Det foreslås, at den ridemæssige dressurdel afvikles i program LB3A (i stedet for, som nu at gå LB3B). Det er sædvanligvis ryttere over ponyalderen, der deltager i allroundklassen, og det kan være særdeles svært at finde et stævne, hvor det er muligt at ride programmet på B-bane Forslag 22 Forslagsstiller: Annette Ruhoff Ændringsforslag om DM i allround Det foreslås, at den køremæssige dressurdel afvikles i dressur 7a ( i stedet for, som nu, at gå i dressur 3). Der er kommet et nyt dressurprogram for enspændere, som forventes at blive det nye program til svær klasse. Dermed ryger program 7a ned i den lette ende af skalaen, og vi bør følge med tiden. Desuden er det nye program 3a kraftigt reduceret ift det gamle program, og indeholder faktisk ikke øvelser, som er et DM værdigt. Forslag 23 Forslagsstiller: Annette Ruhoff Ændringsforslag til DM i allround Kvalifikation i køredressur bør ændres til min 60 procent i program 3a eller højere Der er vist bare sket en fejl i opdateringen. Forslag 24 Forslagsstillere: Sidsel Egelund Knudsen, Sidsel Aakær Bertelsen og Helle Prinsholm 4. Kvalifikation til finale ridt: Sportsudvalgets forslag: Alle deltagere går videre til finale ridt i spring og dressur uanset resultat i de indledende runder (i modsætning til tidligere DM, hvor kun 75% har gået videre). Ændringsforslag: I spring og dressur går 75 % videre fra 1. til 2. runde, dog altid mindst syv ekvipager. Ved forfald suppleres op. Forslag 25 Forslagsstillere: Sidsel Egelund Knudsen, Sidsel Aakær Bertelsen og Helle Prinsholm Sportsudvalget forslag punkt 10 dressur: Antal starter: Efter stigende fokus fra DRF s side omkring vores antal af starter, ændrer vi vores reglement til at følge DRF s reglement til max 2 antal starter per dag pr. ekvipage. ( Side 6 & 7 DRF s dressurreglement, Hesten/ponyens ydeevne) Tillæg til punkt 10 (dressur) i DM-reglement 2014: I 1. Afdeling dressuren trækkes der lod om startordenen blandt alle ekvipager.

12 I 2. Afdeling trækkes der lod om startordenen over to omgange, således at den dårligst placerede halvdel af ekvipagerne fra 1. Afdeling, trækker lod om første halvdel af starterne, og derefter trækkes der lod blandt den bedst placerede halvdel af ekvipagerne, om den sidste halvdel af starterne. Såfremt der er et ulige antal ekvipager, udgør den bedste halvdel den største gruppe.