Dansk A. Højere forberedelseseksamen. Hæfte 1. Kl

Transkript

1 Dansk A Højere forberedelseseksamen Hæfte 1 Kl hf132-DAN/A Mandag den 12. august 2013 Kl

2 Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema... 3 Opgaveformuleringer Fællestekster udleveres kl. 9.00: 1. Jan Sørensen: Diskursanalyse Det Etiske Råd: Hvordan har vi det i dag? Michael Buchwald: Blokland Jeppe Aakjær: Tyendesang... 8 Billeder: Hergé: Tintin i Congo (tegneseriealbum 1946) Skræppebladet.dk: Ghetto (tegning til læserbrev, 2010) Danske Minkavlere: Her er vores svaghed (annoncekampagne 2012) Dyrenes Beskyttelse: Her er deres svaghed (annoncekampagne 2012) Hæfte 2 Særtekster udleveres kl : 5.a. Sang af Laurits Christian Nielsen 5.b. Raptekst af Per Vers 6. Artikel af Lars Trier Mogensen 7. Artikel af Anders Sune Hansen Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet. 2

3 Tema: Sprog og holdning Temaet for hæfte 1 og 2 er sprog som udtryk for holdninger. Tekster og billeder belyser, hvordan sprog kan rumme holdninger og værdier og påvirke vores virkelighedsopfattelse. Materialet giver desuden eksempler på kritik af sprog, der bruges til at få os til at overtage holdninger. Opgaveformuleringer Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse. Opgave 1 Skriv til et hf-hold et analyserende oplæg om, hvordan litterær sprogbrug kan formidle holdninger og værdier. Som en central del af dit oplæg skal du give en sammenlignende analyse og fortolkning af teksterne af Laurits Christian Nielsen og Per Vers (tekst 5.a og 5.b). Desuden skal du inddrage materiale fra hæfte 1. Opgave 2 Skriv en introducerende artikel om, hvordan tekster kan udtrykke holdninger gennem sprogbrug. Som en central del af din artikel skal du karakterisere og vurdere de virkemidler, der bruges i Lars Trier Mogensens artikel (tekst 6). Desuden skal du inddrage materiale fra hæfte 1. Opgave 3 Skriv en argumenterende artikel om, hvordan værdiladet sprog kan påvirke vores virkelighedsopfattelse. Som en central del af din artikel skal du gøre rede for synspunkter på sprogbrug og måden at argumentere på i Anders Sune Hansens tekst (tekst 7). Diskuter synspunkterne på sprogbrug, idet du inddrager artiklen fra Det Etiske Råd (tekst 2). Desuden kan du inddrage andet materiale fra hæfte 1. Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere. 3

4 1. Jan Sørensen: Diskursanalyse Teksten er et uddrag af Metoder i dansk (2011). Jan Sørensen er gymnasielærer. I danskfaget betyder diskurs først og fremmest en bestemt sprogbrug der bruges til at tale om et bestemt område. Fx kan en politisk diskurs manifestere sig yderligere i en særlig liberalistisk diskurs eller en socialdemokratisk diskurs og dermed lægge en ramme for forståelsen af en bestemt politisk problemstilling Redskaber og begreber Udgangspunktet er den opfattelse at sproget ikke er uskyldigt. Det er sjældent sådan at sprog bare overfører informationer neutralt fra en afsender til en modtager; det rummer også vurderinger og holdninger til de ting der omtales. Sprog præger vores tænkning, skaber mening, identiteter og sociale relationer. Sprog er forbundet med magt: Der er diskurser der er dominerende i forståelse af fx samfundsmæssige spørgsmål, og der er diskurser der artikulerer 1 alternativer til de dominerende forståelser. Støt vore soldater står der bag på mange biler. For en diskursanalyse er dette ikke alene en enkel uskyldig opfordring, men etablerer en bestemt italesættelse af et politisk område. Det etablerer en slags national diskurs: Ordet vore implicerer et nationalt fællesskab som omfatter dig og mig, som vi ikke kan undslippe, og som nogle af os kæmper for med livet som indsats og derfor skal vi støtte vore soldater. Hermed er der givet betydning og forståelse til et vigtigt politisk område, nemlig hele den danske miltære tilstedeværelse i Afghanistan. Og andre måder at nærme sig dette felt er dermed indirekte erklæret for mindre gyldige ved at være ikkedanske. Hvis man tilsvarende kalder indvandrere og asylsøgere der kommer til Danmark, for de fremmede og taler om udlændingepolitik i stedet for fx integrationspolitik, har man lagt en ramme for samtalen om disse emner. De fremmede bliver modsætning til danskere og dermed et begreb om danskhed. Man kan tale om ghetto-områder eller fattige boligkvarterer, og man kan tale om cafépenge eller SU til 18-årige osv. Det drejer sig om definitionsmagt; dvs. pointen er at disse diskurser sætter en ramme for forståelse og dermed udgør et grundlag for politisk handlen Anvendelse Diskursanalyse har fokus på værdier og er dermed især relevant over for samfundsrelaterede tekster, dvs. tekster der rummer politiske og kulturelle problemstillinger. Den praktiske diskursanalyse spørger overordnet på denne måde i forhold til en tekst: Hvad tales der om? Hvordan tales der? Hvilke hovedsynspunkter, ligheder og forskelle, modsætninger og ikke mindst vurderinger er der tilknyttet? Etableres der et os og et dem? Hvilken samlet forståelse fremlægges? Hvilken politisk handling gives der grundlag for? 1 artikulerer: udtrykker 4

5 2. Det Etiske Råd: Hvordan har vi det i dag? Teksten er et uddrag af en kronik i Politiken 20. marts Vi møder sundhedsvæsenet gang på gang i vores liv og vel at mærke i mange situationer: fra den banale forbinding af en lille skramme til den livstruende sygdom, fra kriseoplevelser og konstatering af alvorlige helbredsproblemer til et lettelsens suk over en virksom kur eller en afblæst fare. Sproget skal i brug og kommer i 5 brug, når et menneske er rask eller syg, skal føde eller dø. Men sproget er ikke et gennemsigtigt medie for glasklare beskeder og letbegribelige diagnoser. Sproget fragter etiske værdier med sig, som påvirker os og har indflydelse på den måde, hvorpå vi ser og fortolker vores helbred, sundhed og sygdom. ( ) Når Det Etiske Råd sætter etik og sprogbrug på sit arbejdsprogram, er det for at 10 opfordre til at udvise omhu og opmærksomhed omkring sprogbrugen i sundhedssystemet. Det er ikke Det Etiske Råds plan at agere sprogpoliti eller udstikke retningslinjer for god og dårlig sprogbrug, rigtige eller forkerte ord, men blot pege på, at når man som sundhedspersoner, borgere, pårørende og patienter tager sproget i brug i alle de vigtige samtaler, man fører med hinanden, og i alle de vigtige 15 oplysninger, der skal formidles mellem os, er det en god idé at tænke grundigt over sit ordvalg og sikre en etisk tilgang til sin omgang med sproget, der fremmer respekten mellem mennesker og muligheder for at føre en dialog. Selvfølgelig er det helt i orden, at sundhedspersonale taler frisk og direkte med patienter og pårørende, hvis situationen er til det. Man skal ikke blive så sprogpolitisk korrekt, at man slet ikke kan tale med hinanden i bar befippelse for at undgå 20 at støde nogen på de etiske manchetter. Det gælder også om at undgå at skabe en hvidkitlet afstand og stille sig selv på en sundhedsfaglig piedestal, hvor man taler ned til det uforstandige, usunde folk og fæ ( ). Det gælder om at have fornemmelse for situationer og for etikken i sproget. Sundhedspersonale behøver hverken 25 at erklære, at en døende person er på vej ned af slidsken eller er terminal. Det første udtryk er en koldhjertet omskrivning af døden. Det andet er medicinsk fagsprog med betydningen tæt på afslutningen, og det kan give den uindviede en mærkelig association til lufthavne og flyafgange. Begge udtryk tjener til, at såvel personale som pårørende holder døden i en for systemet passende sproglig ramme, 30 så personalet kan gøre sit arbejde til gavn for alle. Men der findes helt almindelige gode ord om liv og død at tage i brug og holde fast ved, og som giver folk plads til at være til stede både som professionelle sundhedspersoner, der sidder inde med en ekspertise, og som patienter og pårørende, der måske lider og sørger. Det drejer sig mest af alt om at være opmærksom og 35 tænke etisk, tale med hinanden og have fornemmelse for de sproglige udfordringer, der dukker op, når man skal mødes om alt det, der har med sundhed og helbred at gøre. Og man kan roligt sige, at i et velfærdssamfund hvor sundhedssektoren vokser og vokser, bliver det stadig vigtigere at tænke over, hvordan man bruger sproget med etisk omhu. 5

6 Michael Buchwald: Blokland Teksten er et uddrag fra romanen Blokland (1975). Michael Buchwald (f. 1943) er dansk forfatter. I romanen beskriver forfatteren, hvordan beboere i en forstads lejlighedsblokke påvirkes af omgivelser, medier, reklamer m.m. Familie-roman. Adi var næsten færdig med at ordne børnenes tøj, da hun hørte et smæld fra brevsprækken. Ude i gangen fandt hun reklameavisen fra Familiemarkedet. En kærkommen afbrydelse. Adi bryggede sig en kop kaffe, satte sig til rette og læste Et par sider inde blev hun fanget af en fortrolig meddelelse. I år skal vi altså være sammen med vores nærmeste i Pinsen. Familiemarkedet citerede en ung husmor og spurgte så imødekommende. Har vi ikke glemt at give os selv og vores børn en oplevelse der kan gemmes hele livet familieskovturen? For at afhjælpe den sandsynlige glemsel hos Adi bragte Familiemarkedet Ideer til en helt moderne skovtur! For det første: Pak en frokostkurv. Markedet havde tænkt på Adi og opvasken bagefter og foreslog engangs-service. Gør frokostkurven lidt fransk Fransk var rødvin i stedet for øl. Franskbrød var ikke fransk nok, flutes derimod. Adi forestillede sig Multi 1 drikke rødvin af flaske og skære ansigter bagefter. Hvis ikke her er grønt nok, så køber vi det på flasker. Multi var for øl, helt sikkert. Familiemarkedet vovede sig forsigtigt ud med et forslag. Start måske tidligt om morgenen hør fuglene vågne Tænkte markedsfolkene på Multis morgensøvn med måske, eller var det for ikke at afskære sig fra muligheden for også at foreslå at starte lidt senere, fordi dagen ellers kan blive for lang? Ikke støde. Folk havde nu engang forskellige vaner og Familiemarkedet henvendte sig til alle når de foreslog en eftermiddagskaffekurv. Familiemarkedet fortalte samtidigt Adi noget om hendes børn hun ikke selv vidste. Læg mærke til, hvordan børnene synes en tidlig, tidlig morgentur virker spændende Adi tænkte på de år hun havde morgenarbejde. Turen ud i vintermørket og kulden klokken seks med to børn på vej til vuggestuen, grædende og protesterende. Hvordan hun overhovedet havde klaret det forstod hun ikke i dag. Familiemarkedet foreslog et par sammenlagte pålægsmadder som kunne trækkes frem om eftermiddagen, hvis det da ikke var blevet aften på grund af en dejlig dag. Adi kom i vildrede. Tidlig, tidlig morgen Eftermiddag Aften De mange muligheder gjorde ikke valget lettere for hende. Men Familiemarkedet tænkte på alle og ville heller ikke afskære de mange som var hjemmemennesker fra en skovtursfornøjelse. Er man hjemmemenneske, kan skovture arrangeres i haven. Man breder en plaid ud i et skyggefuldt hjørne hvor man ellers ikke plejer at sidde. Her lejrer man sig omkring pinselækkerierne. Måske lyder det mærkeligt, men haven og omgivelserne præsenterer sig helt anderledes fra den usædvanlige synsvinkel 1 Multi: Adis mand 6

7 Adi tænkte, at hun og Multi oppe i lejligheden i stedet kunne rykke fjernsynet ud fra krogen, brede et sengetæppe ud dér og så sætte sig på gulvet. Sådan ville 40 deres møbler præsentere sig helt anderledes end hvis de sad ved spisebordet som de plejede. Et uventet initiativ og en oplevelse for både børn og ældre En som-om-skovtur ville det være, med Multi og børnene i deres som-om-tøj, forvasket blå-lærred, fabriksbleget somom dets bærere havde haft tid, fri tid, til at 45 slide det oprindeligt mørkeblå, kraftige stof ned til dets marv, stoffets hvide undertråd, i en brug af deres kroppe og kræfter til formål som var deres egne og hvis udførelse føltes som en leg. 7

8 Jeppe Aakjær: Tyendesang Teksten er udgivet i Tyendebladet, Jeppe Aakjær ( ) er dansk forfatter. Her kommer fra Dybet den mørke Armé 1 og fordrer af Verden et Svar; skjønt Dagningens 2 Glimt i vor dryppende Le er al den Fane vi har, vi vover en Kamp for vor nedtraadte Ret og løfter i Vejret paa Skjændselens Bræt den Tusindaars-Lænke, vi bar. Vi ejer paa Jorden knap Trævl eller Traad, kun denne vor skorpede Haand; til Menneskekaar fik vi kummerligt 3 Raad, i Ørkner vandred vor Aand. Du Herre, som højt gjennem Samfundet red hen over de Rygge, du trykkede ned, nu smyger 4 vi af dine Baand! Vi harved 5 din Ager 6, vi skar dine Neg, vi strigled din blommede 7 Hest, vi lytted bag Stalden til Rotternes Leg, naar selv du gik pyntet til Fest. Du drømte paa Bolstre 8, vi slumred paa Halm, hvor Dyret er Nabo, og Luften er kvalm, og Svindsoten 9 kommer som Gjæst. 1 Armé: hær 2 Dagning: tidlig morgen 3 kummerligt (her): knap nok 4 smyger af: tager af 5 harved: pløjede 6 Ager: mark 7 blommede: plettede 8 Bolstre: dynebetræk 9 Svindsot: sygdom, der medfører vægttab; især brugt om lungetuberkulose 8

9 Vel er vi en kuet og slidende Hob 10, kun Trælle i Velstandens Gaard, i Samfundets Aske en nedtrykket Job 11, der skraber sin Byld med et Skaar; snart svinger for Ruden dog Opgjørets Lyn, se op, Kammerater, det lysner i Sky n, Befrielsens Malmklokke 12 slaar! Vi raaber det ind gjennem Luge og Lo, hvor dundrende Plejlene 13 gaar: kom frem af jert stinkende Staldkammer-Bo, se ud fra de hældende Vraa r 14! For Fronten Reveillen 15 nu løfter sin Klang, lad Mismodet synke, nyn med paa vor Sang, jer Dagning paa Ruderne staar. Ja, slip hvad der trykker paa Skulder og Sind, og sving imod Lyset din Hat! Endnu har du Ungdommens Rødme paa Kind og Rester af Letsindets Skat. Da pløjer vi muntre vort bølgende Land, naar først vi har friet vor kuede Stand fra Tusindaars-Trældommens Nat. 10 Hob: flok 11 Job: person i Biblen, som Gud for at prøve hans tro lod miste al rigdom og blive syg, så han måtte sidde og skrabe sine bylder med et potteskår 12 Malmklokke: metalklokke, fx i kirke 13 Plejlene: høstredskab 14 Vraa r: hytter 15 Reveillen: tromme- eller hornsignal, der gives ved daggry i militærlejre 9

10 Hergé: Tintin i Congo (tegneseriealbum, 1946) indd 10 12/06/

11 Illustration til læserbrev i Kunstner ikke angivet. Læserbrevet begynder: Hvornår slipper vi af med betegnelsen ghetto for vores boligområde her i Gellerupparken? 11

12 her er vores svaghed det er aldrig rart at se sin svaghed udstillet. Men vi kan og vil ikke løbe fra, at når man har med dyrehold at gøre, kan dyrene komme til skade, så de må aflives. På danske minkfarme drejer det sig om under 1%. det er ikke rart for minkene. det er ikke rart for jer avislæsere. og det er heller ikke rart for os avlere. Ikke mindst fordi vi faktisk holder af de dyr, vi arbejder med hver dag. Men også fordi prisen på skind er afhængig af kvaliteten og dermed af, hvordan minken har haft det. de skind, danske minkavlere producerer, sælges som de dyreste på verdensmarkedet. Mere end 20% dyrere end de udenlandske. og hertil kommer, at danmark er verdens største producent af minkskind*. successen skyldes i høj grad fokus på vidensdeling, forskning og dyrenes velfærd. Men tilbage står spørgsmålet, om vi har plads til denne svaghed i det danske samfund? * Danske minkavleres andelsselskab Kopenhagen Fur er verdens største auktionshus for pelsskind. Kopenhagen Fur eksporterede for mere end 8 mia. kr. i 2011 og skaber mange tusinde arbejdspladser i Danmark. 12

13 indd 13 12/06/

14

15

16 541 TRYKSAG 457