Pædagogisk læreplan 2009 Børnehuset Egebjerg 2

Transkript

1 Pædagogisk læreplan 2009 Børnehuset Egebjerg 2 1

2 Indholdsfortegnelse Forord 2 Fakta 3 Børnehusets pædagogiske værdier 3 Resumé af læreplan 4 Ny mødestruktur 4-5 Evaluering 5 Læringsstil og miljø 5-7 Børn med særlige behov 7 De 6 læreplanstemaer 8-13 Afsluttende kommentar 14 Forord Formålet med processen omkring at få udarbejdet en fælles pædagogisk læreplan, har været at skabe et fælles pædagogisk fundament og samhørighed i Egebjerg 2 Det var helt afgørende, at det blev en både positiv og konstruktiv proces, for det har været en - på mange måder - turbulent periode i Egebjerg 2. Den ene afdeling blev lukket på grund af et meget voldsomt skimmelsvampeangreb og måtte genetableres i nye og umiddelbart utilstrækkelige lokaler. Det fik betydning for den anden afdelings børn og personale, som også blev omfattet af genhusning. Derudover er hele ledelsesgruppen ny og der har været en ret stor udskiftning af personalet inden genetableringen i den nye afdeling. Der skulle derfor skabes et nyt fælles fundament for både en ny personalegruppe og institution, opdages og udvikles nye veje og samarbejdsformer under særlige vilkår. Egebjerg 2 skulle i opstartfasen finde et værdigrundlag som læreplanen kunne bygges op omkring - og på en spændende uddannelsesdag med en konsulent udefra blev der i maj måned 2008, skabt fælles forståelse og enighed om fem bærende værdier. 2

3 Børnehusets fælles pædagogiske værdier er: At børnene møder engagerede og troværdige voksne med positive forventninger At børn og voksne oplever mangfoldighed som en ressource At børn oplever sig som betydningsfulde for fællesskabet At børn bliver styrket i deres undren, spørgelyst, fantasi og lyst til at lære At børn oplever glæden og begejstring ved at være i naturen og fysisk udfoldelse Flere ansatte har undervejs i forløbet udtrykt usikkerhed over at skulle arbejde på de fælles målsætninger i læreplanen i en tid, hvor de samtidig havde brug for, at få styr på den enkelte afdelings konkrete hverdag. På den afsluttende uddannelsesdag om læreplanen i oktober 2008, var det derfor meget positivt at opleve at stort set alle i personalegruppen tilkendegav, at hele processen havde givet både mening og skabt en fælles forståelse af at være et fælles børnehus. Processen havde også givet energi og lyst til forsat at udvikle samarbejdet afdelingerne imellem. Læreplanen er børnehuset Egebjerg 2 første fælles pædagogiske fundament. Den skal danne udgangspunkt for fælles sparring og samarbejde afdelingerne imellem. Samtidig skal den også skabe muligheden for at den enkelte afdeling kan udvikle sit eget særkende. Allerede i opstartsfasen i Egebjerghuse, blev det fastsat, at afdelingen med skoven i baglommen skulle have en naturprofil, hvor naturen aktivt inddrages i den pædagogiske hverdag. Personalet har allerede en lang række af konkrete erfaringer, som er ved at blive omsat i en samlet naturprofil. Når læreplanen skal evalueres i slutningen af 2009 bliver det et vigtigt pejlemærke for en yderligere udformning af læreplanen. Egebjergvang valgte i slutningen af læreplansprocessen en kulturprofil. Det var med udgangspunkt i institutionens traditioner og historie og de enkelte kompetencer i personalegruppen. Kulturprofilen vil som en naturlig del af læreplansarbejdet blive foldet ud og omsat i konkrete handlinger i løbet af Fælles for begge afdelinger er, at der skal arbejdes med indretningen både inde og ude så den tydeligt understreger og understøtter de udvalgte profiler. Undervejs i processen har både bestyrelsen og forældrene været deltagende. Tilbagemeldingerne fra forældremødet i september 2008 er bl.a. blevet inddraget i det sidste arbejde med læreplanen. Forældrene fik på mødet spørgsmålet om, hvad de ønskede at bevare, forbedre eller evt. ændre se vedhæftede bilag. Efterfølgende blev den samlede læreplan og konkrete eksempler fremlagt til et temaforældremøde i november. Flere forældre stillede konkrete forslag til aktiviteter og kunne se mulighederne i at være et fælles børnehus med hver sit særkende. Der blev også udtrykt et ønske om et bredere samarbejde afdelingerne imellem så man kunne profitere af hinandens ressourcer og forskellige profiler. På årets første bestyrelsesmøde har vi derfor valgt at arbejde videre med temaet. Vi har udarbejdet en fælles årsplan for hele børnehuset hvor der er planlagt forskellige fælles projekter i aldersopdelte grupper. Det er som et udgangspunkt sambaprojekt og skovuge på tværs af vuggestuegrupperne, bevægelsesforløb for de yngste børnehavebørn, naturforløb for de mellemste børnehavebørn og overgangsaktiviteter og middelalderprojekt for de ældste børnehavebørn. De enkelte afdelinger arbejder både med aldersopdelte forløb og grupper på tværs af alder og køn og årsplanen for afdelingerne er ved at blive beskrevet. 3

4 Fakta Børnehuset består af to afdelinger der ligger i direkte forbindelse med henholdsvis Egebjergskolen og Hareskoven. Børnehuset rummer 80 børnehavebørn og 34 vuggestuebørn. Personalegruppen består af 19 pædagoger, heraf 1 børnehusleder og to pædagogiske ledere og 9 medhjælpere + en køkkenassistent. De fysiske rammer i og omkring nærmiljøet giver mange muligheder for forskellige pædagogiske aktiviteter. På vores hjemmesiden (www. Ballerup.dk/egebjerg2) findes relevante oplysninger om børnehuset og daginstitutionsområdet generelt. Resumé af læreplanen Personalet vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. I børnehuset prioriterer vi en åben og positiv stemning. Vi er meget opmærksomme i hverdagen, for børnehuset skal være et sted hvor både børn, forældre og personale er glade for at komme. Det er vores opfattelse at barnet er en unik personlighed, som skal have indflydelse på eget liv og lære at tage ansvar for sig selv og andre. Børnene skal have mulighed for at opleve mange forskellige fællesskaber på tværs af alder, køn og grupper. I fællesskabet spejler barnet sig i andre, og får et mere nuanceret billede af sig selv og omgivelserne. De mange fællesskaber styrker og øger barnets mulighed for at udvikle relationer til andre og af forskellig karakter. Fællesskabet prioriteres derfor højt for via fællesskabet udvikles barnet selvreference, tolerance og ansvar for andre. I det pædagogiske arbejde og de rammer vi skaber omkring børnene, er den voksne ansvarlig for at agerer som en samlende kraft, der skaber fælles normer, gode måder at være sammen på og en fælles kultur som grundlag for et positivt læringsmiljø. I 2009 har vi særligt fokus på helt små børns etik og moral og det sociale liv i børnehuset. Børnene skal medinddrages og der skal sikres en afbalanceret vekselvirkning imellem aktiviteter igangsat af børnene og aktiviteter igangsat af de voksne. Børn lærer med hele kroppen. At mærke, se, føle og erfare er barnets nøgle til at erfare. Derfor er autentiske oplevelser i naturen, gennem sansning, kreative udfoldelser og fælles lege afgørende faktorer, som skal medtænkes ved planlægning af de pædagogiske forløb. Personalet skal skabe rammer for et aktivt udeliv der giver børnene mulighed for at opleve og udvikle glæde og begejstring ved at være i naturen. I 2009 vil vi opsamle erfaringer og blive mere præcise på hvilke konkrete handlinger, der kendetegner et aktivt udeliv i både vuggestue og børnehavegrupperne. Ny mødestruktur I 2009 vil vi arbejde videre med en mødestruktur der understøtter pædagogikken. Vi vil have fokus på kompetenceudvikling, faglig sparring og udvikling. Vi har valgt at afholde færre fællesmøder, men til gengæld arbejde med form og indhold, for også for at give plads til at udvikle det pædagogiske fundament i hverdagen. Året fælles temaer har fokus på både at få udviklet en fælles personalepolitik og videreudvikle pædagogikken. Temaerne bliver: Nærvær og trivselspolitik Sprogarbejde og aktiviteter på tværs 4

5 Kommunikation og informationspolitik i Egebjerg 2 Hvordan kan vi arbejde med små børns etik og moral? teams på tværs Ledelsesgrundlag og kompetenceudvikling i Egebjerg 2 Børns medbestemmelse - teams på tværs. Evaluering af læreplanen Evaluering Vi vil som personalet bruge metoden Iagttagelse og fortælling som evalueringsform og metoden vil blive introduceret på en fælles uddannelsesdag den 16. maj. Den bliver samtidig et redskab for personalet til, at blive bedre i dokumentation og formidlingsformen overfor forældrene og omverden. Derudover vil vi anvende matrixanalysen for at se, om der er sammenhæng mellem de pædagogiske mål vi har sat os og udvalgte aktiviteter. Børnehusets profiler kunst og natur vil blive omdrejningspunktet for evalueringen og de beskrevne indikatorer for tegn på læring. Endvidere vil vi have særlig fokus i evalueringen på de fælles aktiviteter mellem afdelingerne og hvilken betydning de har for det sociale liv i børnehuset - se bilaget fælles årsplan. Læringsstil og miljø. Dagtilbudsloven, Ballerup kommunes børnepolitik og institutionspolitiske mål lægger op til at de voksne bidrager til at skabe et godt børneliv, hvor udviklingen af det enkelte barns selvtillid og selvværd kombineres med leg og læring. I børnehuset Egebjerg 2 tilrettelægger vi de pædagogiske rammer omkring børnene så der en naturlig kobling mellem leg og læring. Legen er det 0 6 åriges barns vigtigste erkendelsesrum. Det kendetegnes ved at børn indgår i en frivillig aktivitet der er rækker udover den konkrete virkelighed. Fiktion er et primært medium, hvor fantasien får frit spil - en gren kan blive til alt, lige fra en tryllestav til et lyssværd. Leg i alrummet - et eksempel. Deltagere Gustav (4) Andreas (4) og Lasse (6) G til A: Du er min storebror, så er jeg din lillebror A til G: Nej du er bedstefar G til A: Vi skal ikke bruge en bedstefar, for vi er soldater A til G: Ja G til A: Det er store drenge A til G: og det her er legetøjsvåben, ok? *** Andreas løber rundt med sit våben! A til?: Jeg fik dig G til A og L: Nej det er morgen nu, ok? L til G: ja, det er morgen A til G og L: Ham her sover endnu L til G og A: Ham her sover endnu. Andreas og Lasse farer rundt i rummet og råber bang, bang, bang, bang. Gustav farer efter dem. *** I 2009 vil vi arbejde videre med indretningen af både inde og ude faciliteterne så de på mange forskellige måder ligger op til en mangfoldighed af legemuligheder. Indretningen skal samtidig give mulighed for at børnene kan afgrænse deres aktiviteter og leg i mange små åndehuller både ude og inde. 5

6 Vi ser læring som en proces der mentalt opbygger, videreudvikler og omstrukturerer egne forståelser og færdigheder. Læring foregår hele tiden, i de aktiviteter og sociale sammenhænge vi indgår i, også de ikke planlagte aktiviteter og dagligdagens gøremål. I det pædagogiske arbejde og de rammer vi skaber omkring børnene, er den voksne ansvarlig for at agerer som en samlende kraft, der skaber fælles normer, gode måder at være sammen på og en fælles kultur som grundlag for et positivt læringsmiljø. Det er vigtigt vi er ærlige voksne som viser reaktioner. At vi på en anerkendende måde, fortæller hvad vi synes - at vi hjælper børnene med at finde ud af at "være ordentlige"... Håndtering af virkelighed gennem leg et eksempel De større børn har været på en lille tur og ventes tilbage når som helst. Anni, Pædagog kigger ud af vinduet og ser den komme: De mindre børn sidder ved bordet og er klar til at spise. Anni til børnene: Lad os vise de store hvor pænt vi kan spise Sidsel: Ja Alma: Jeg så Rita Malte: Jeg så Malthe Malthe ler Sofie: Jeg så Sofie Sofie og Malthe ler Alma: Jeg så Malthe Malthe: Jeg så løven Sofie: Jeg så.(?) Alma: Jeg så dens hale Malthe: Jeg så løven Alle børnene omkring bordet ler henrykte. 2. Anni til børnene: Lad os vise de store hvor stille vi kan være Alma: Jeg så Emma Cecilie til Alma: Jeg så Rita og Emma Alma: Det gjorde jeg også Oliver: Oskar poskar Malthe: Supermand og (?) Malthe og Oliver flækker i grin. Alma til Malthe, Oliver: Stille! Cecilie til Malthe, Oliver: Stille! Oliver ler Alma til Malthe, Oliver: Vær nu stille Oliver til Alma: Vigtigper Alma til Oliver: Vigtigper 3. De første børn er færdige med at spise og rejser sig fra bordet. Sofie og Malthe løber efter. Oliver løber efter, men standser da en anden pædagog råber efter dem hvad med at sige tak for mad! Sofie råber mod spisesalen med iblandet latter Så mange tak mine damer og herre og Alma ligeså mange tak mine damer fnis og latter fra alle og sådan forsætter det indtil. *** Læring er endvidere en individuel proces som er betinget af den enkeltes psykosociale tilstand. Er man træt, ked af det, ikke tilstrækkelig eller føler sig stresset vil den følelsesmæssige tilstand have en negativ indflydelse på læringsprocessen. I børnehuset arbejder vi derfor med primære pædagoger og kontaktpersoner, der har særligt øje for det enkelte barns trivsel og udvikling i samarbejdet med forældrene. Vi har et særligt ansvar for, at være opmærksom på, hvordan det enkelte barn forudsætninger for at indgå i socialt samspil er betydende for dets læring. Børn der har veludviklende kompetencer i forhold til at afkode den voksnes og de øvriges børns signaler, har meget bedre betingelser for at få positiv respons og understøttes dermed i sin position i gruppen. De børn, der ikke i samme grad formår at afkode omverdenens signaler, er derimod i risiko for at føle sig ikke forstået, overhørt eller marginaliseret og barnets selvudvikling påvirkes i negativ retning. 6

7 Et velfungerende læringsmiljø må derfor tage udgangspunkt i børns forskellige behov, forudsætninger og interesseområder og tænke evt. særlige hensyn ind i de pædagogiske rammer ikke alle børn lære det samme i en given situation. Børnene skal medinddrages og der skal sikres en afbalanceret vekselvirkning imellem aktiviteter igangsat af børnene og aktiviteter igangsat af de voksne. Børn lærer med hele kroppen. At mærke, se, føle og erfare er barnets nøgle til at erfare. Derfor er autentiske oplevelser i naturen, gennem sansning, kreative udfoldelser og fælles lege afgørende faktorer, som skal medtænkes ved planlægning af de pædagogiske forløb. En stor opgave i 2009 bliver derfor at få sat flere ord og konkrete handlinger på Egebjerghuses naturprofil og Egebjergvangs kulturprofil. Børn med særlige behov I børnehuset Egebjerg 2 arbejder vi ud fra Ballerup modellen, hvor rådgivningsgruppen og PPR involveres ved bekymring i forhold til et barn, eller familie. Der udarbejdes handleplaner i overensstemmelse med børnehusets pædagogiske praksis og ud fra den viden vi i samarbejdet med forældrene har og får omkring det enkelte barn med særligt behov. Vi har særligt fokus på barnet sprogudvikling og har sprogansvarlige i den enkelte afdeling som arbejder med små grupper af børn der har brug for særlig opmærksomhed. 7

8 Læringsmål Natur og naturfænomener At børnene: Skal have oplevelser der udvikler glæde, begejstring og interesse for at færdes i naturen. Udvikler en undersøgende og nysgerrig tilgang til naturen Oplever naturen som rum for leg Stifter bekendtskab med naturens afgrøder/frugter - fra jord til bord Udvikler respekt for naturen og dyreliv Udvikler robusthed og tør bruge naturen med alle dens udfordringer Mærker årstiderne og får oplevelsen af og glæden ved at bruge naturens forskelligheder Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Vi bruger naturen og går i skoven på alle årstider Vi har særlige steder i skoven vi vender tilbage til hvordan forandre skoven sig på forskellige årstider? Vi har tilbagevendende lege som vi leger i skoven kimsleg, sporleg m.m Vi laver undersøgelser igennem bøger, forstørrelsesglas, bestemmelsesnøgler. Særlige projekter/skovuger Storbørnsgrupperne deltager i efterårets middelalderprojekt. Vi giver børnene mulighed for at smage, lugte, røre og se naturen Vi er selv et godt eksempel børnene skal turde se og røre ved dyr. Vi har en fortællende tilgang i læringsøjemed Den gode historie Vi bruger ideerne vi får gennem grønne spirer og giver gode ideer videre til forældre gennem vores hjemmeside. Vi udfordrer børnene og følger op på det der optager børnene Vi forbereder os har læst på lektien og er aktivt deltagende Vi er selv nysgerrige og engagerede Bruger billeddokumentation aktivt sammen med børnene. Tegn på læring Kompetencer hvad kan vi hvad skal vi kunne som personale? At børnene: Kan begå sig i naturen kravle, balancere, klatre, gemme sig. Viser ting de har opdaget og spørger nysgerrigt ind Passer på dyr og planter Af sig selv smider affald i skraldespand og ikke på jorden Når nysgerrigheden er vagt og de uopfordret går på opdagelse Forældre giver positive tilbagemeldinger på barnets egne fortællinger. Vi planlægger ud fra forskellige ansvarsområder og kompetencer Vi udnytter muligheden for at deltage i grønne spirers kurser, hvoraf to er gratis og en del af medlemskabet. Vi har i det kommende år fokus på formidlingens og fortællingens kunst ud fra en legende tilgang til læring. Vi undersøger og synliggør hvad det er for nogle kompetencer vi hver især har og søger ekstra viden indenfor fx fortællerkurser, tovbaner og kreative aktiviteter udendørs. 8

9 Kulturelle udtryksformer Læringsmål: Metoder og aktiviteter hvad gør vi? Tegn på læring Kompetencer hvad kan vi hvad skal vi kunne som personale? At: Børnene får mulighed for at skabe, fortolke og eksperimentere gennem leg og kreative udfoldelser. Børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, historie og kunstneriske tilbud. Vi: Skaber plads og rum for at børnene kan udfolde og fordybe sig i leg i små og store grupper. Skaber inspiration til legen gennem forskellige oplevelser udfordrerne ture, gennem bøgernes verden, teaterture m. m Tager på forskellige museums Har tilbagevende traditioner barnet skal have mulighed for at forbinde et før og nu Arbejder med forskellige udtryksformer Fredagssang, fortællinger og kunstprojekt se bilag. At: Børnene synger i hverdagen Legen er nuanceret og har mange facetter Omgivelserne og remedier bruges kreativt Børnenes udtryksformer foldes aktivt ud når de fx fortæller historier, maler og tegner Vi: Får inspiration om forskellige materialer og udtryksmuligheder gennem bøger og inspirationsdage. Søger huskunstfonden i forbindelse med kunstprojektet en kunstner i huset til inspiration. Søger kunstfonden i Ballerup om midler til en natur og kulturport Inddrager naturen i kreative udfoldelser Har tilgængelige materialer tegneremedier står fremme i børnehavegrupperne. Deltager i store legedag, middelalderprojekt, børnefestival, bruger biblioteket og andre lokale arrangementer. Benytter os af årets chance i april Børneteaterfestival i Ballerup 9

10 Krop og bevægelse Læringsmål Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Tegn på læring At barnet : Oplever glæde ved at bevæge sig i samvær med andre Udvikler kropsbevidsthed og robusthed Vi vil: Give børnene en viden om sundhed, kost og motion Styrke børnene motorisk gennem målrettede forløb og i ved at skabe mange forskelligartede muligheder både inde og ude Vi: Prioriterer udeliv højt - det giver rige muligheder for at bruge kroppen på mangfoldige måder. Bruger nærområdets muligheder Udnytter naturen og omgivelsernes muligheder. - Skoven udvikler balance og koordination og giver mange muligheder for leg og bevægelse Legepladsen og boldburet udnyttes til at sætte gang i sanglege, regellege og boldspil. Trækker naturen ind på legepladsen grene der kan løftes og transporteres - børnene skal kunne bruge deres kræfter. Er opmærksomme på, virkningen af at blande større og mindre børn - de små ser på større og får lyst til at udfordre sig selv og blive bedre - omvendt giver det selvtillid at kunne lidt mere end andre og yngre børn. Bruger hallen til forskellige bevægelsesforløb Har særlige bevægelsesuger. Bytter legepladser børnehavebørnene og de største vuggestuebørn bytter hus og legeplads en uge i marts. Fælles båldage i Egebjerghuse Storbørnsgruppen har fælles cykelbande i forårsmånederne? Arbejder videre med at udvikle legepladsen i Egebjergvang og naturgrunden i Egebjerghuse. Aktive børn der er glade for at bruge deres krop At børnene bruger omgivelsernes muligheder på mangfoldige måder. At børnene har udviklet udholdenhed som viser sig når vi er på ture, under leg og særlige bevægelsesforløb 10

11 Personlige kompetencer Læringsmål: Metoder og aktiviteter hvad gør vi? Tegn på læring Kompetencer hvad kan vi hvad skal vi kunne som personale? At børnene: Oplever tryghed og glæde i hverdagen Udvikler selvværd og selvtillid gennem anerkendelse og værdsættelse i hverdagen - at blive set og hørt. Skal opleve at de har indflydelse, medansvar og medbestemmelse i hverdagen. Kan sætte sig i andres sted og udtrykke empati overfor andre mennesker Udvikler en fokuseret opmærksomhed overfor omverden og kan forfølge egen nysgerrighed og interesse. Udvikler personlig integritet - kan sige fra og til Vi: Skaber synlige rammer for børn og voksnes samvær som giver tryghed i hverdagen. Giver barnet mulighed for at indgå i forskellige fællesskaber på tværs af alder og grupper. De voksne agerer som en samlende kraft og skaber fælles normer Følger børnenes spor og er opmærksomme på, hvad der optager barnet og børnegruppen når vi planlægger ture og aktiviteter Respektere at børnene har individuelle tilgange og læringsstile Arbejder med trygge overgange og barnets bog se bilag kontinuitet og sammenhæng (brobygningsprojekt) At børnene: Kan udtrykke hvad der er rigtigt og forkert og siger fra og til Kan beskrive sig selv hvem er jeg fx gennem barnet bog og spørgsmålene hvad er jeg glad for eller ikke glad for? hvad er jeg god til eller hvad skal jeg øve mig på? Kommer med forslag og tager initiativ i hverdagen Vi skal arbejde videre med børns medbestemmelse. Hvordan skal børnenes medbestemmelse kunne aflæse i hverdagen og udvide sig alt efter alder? Skal kunne tage initiativ og indgå aktivt i samspillet med børn og voksne. 11

12 Sociale kompetencer Metoder og aktiviteter Tegn på læring Kompetencer Læringsmål At barnet skal føle sig som en betydningsfuld del af fællesskabet Fællesskabet prioriteres højt i hverdagens mange ritualer og traditioner bilag børnehusets traditioner! At børnene er glade for at komme i børnehuset At alle børn får muligheden for at knytte venskaber på kryds og tværs af aldersgrupper og børnehuset At børnene skal opleve at de har en fælles historie og samhørighed i børnehuset. Barnet skal lære at det man gør og siger har betydning for andre og omvendt at lytte og tale på en anerkendende måde. Udvikler evnen til gennem sprog at løse konflikter se sprog. Barnet skal i hverdagens mange begivenheder kunne byde naturligt ind og være aktivt deltagende. Barnet skal kunne sige fra og til i samværet med andre børn og voksne. Barnet skal kunne sætte sig udover sig selv og egne behov. Vi: Arbejder med aldersopdelte grupper og har forskellige projekter på tværs af aldersgrupper. Holder samling i grupperne og samling for alle børnene. Øver forskellige fortælle og lyttepositioner når vi spiser ( på en sjov og positiv måde fx at fortælle videre på hinandens hist orier. Arbejder med primærvoksne og kontaktpersoner der har særligt fokus på barnets trivsel og relationer til de øvrige børn Laver særlige aktiviteter og ture der giver mulighed for nye legerelationer. Sætter bevidst en gruppe børn sammen der giver mulighed for, at børn der er lidt udenfor fællesskabet i højere grad inddrages. Personalet gode rollefigurer og normsætter Forventer at de store børn naturligt hjælper de små holder i hånd under ture og når vi spiser og skal have tøj på. Har særligt fokus på lege og venskabsrelationer i et årligt projekt hvordan? Barnet udfordres og får ansvar alt efter alder fx gennem storbørnsgrupper og storbørnsrum. Når børn bemærker at andre børn er savnet Kan se at andre børn eller voksne har brug for hjælp - og naturligt hjælper hinanden At børnene udtrykker sig i mindre og større forsamlinger. De omtaler hinanden positivt og er nysgerrige på hinanden. Når børn kan agere i forskellige fællesskaber og byde ind i legen. 12

13 Sprog Læringsmål Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Tegn på læring Kompetencer hvad kan vi hvad skal vi kunne som personale? At børnene: Støttes og opmuntres til at bruge sproget aktivt i hverdagen og bliver i stand til naturligt at udtrykke deres tanker, meninger og følelser. Udvikler evnen til gennem dialog at løse konflikter Får mulighed for at bruge sproget kreativt gennem sang, rim og remser og historiefortællen Kan udtrykke sig kroppen og mimik Vi: Giver barnet oplevelsen af det er vigtigt det jeg fortæller ved at henleder de andres børns opmærksomhed på barnet og omvendt. Hjælper barnet med at udvikle følelsesmæssigt robusthed sige fra og til Bruger humor i hverdagen til at forstørre små ting så de bliver morsomme Er opmærksomme på at skabe intensitet og nærvær i hverdagen der får samtalen til at udfolde sig fx under spisning og på vores ture. Fortæller historier der appellere til at børn fortæller om egne oplevelser. Er opmærksomme på hvordan vi bruger sproget - minus drukne sprogudviklingen i ord - giver barnet tid til refleksion Skaber udfordrerne rammer og giver gode oplevelser der ligger op til leg i hverdagen. Børnene lytter aktivt til hinanden og kan fortælle videre på hinandens historier. Legen er indholdsrig og udfolder sig både inde og ude Antallet af konflikter bliver færre Børnene bruger mange forskellige udtryksformer Vi skal udvikle samarbejde og faglig sparring på tværs af afdelingerne i forhold til den sproglige udvikling Arrangere temadag og sende enkelte på kurser Øget bevidsthed om hvordan vi bruger sproget i hverdagen Fokus på hvordan vi arbejder med helt små børns etik og moral Eva Johanson Arbejder i små og store grupper der giver forskellige muligheder for at udvikle barnet opmærksomhed og nysgerrighed. Skaber særligt rum og ro omkring de børn der har brug for særlig opmærksomhed i forhold til deres sprogudvikling. Arbejder med billeder og barnets bog Prioriterer det daglige forældresamarbejde Er gode rollefigurer som voksne Arbejder med forskellige kropslige udtryksformer gennem teater, sang og rytmelege 13

14 Afsluttende kommentarer De 6 læreplantemaer skal ikke opfattes skematisk på den måde at der for hver mål er en særlig metode som derefter skal kunne iagttages i x antal tegn på læring. Temaerne er alene sat i et skema for overskuelighedens skyld og der er rigtig mange naturlige overlapninger og sammenhænge mellem de forskellige temaer i læreplanen. Vi glæder os til at folde de store linjer ud i det der bliver Børnehuset Egebjerg 2 pædagogiske grundlag og over de nye faciliteter vi har fået i Egebjerghuse. Det har givet nye muligheder og ressourcer til begge afdelinger. 14