HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER"

Transkript

1 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed 2013

2 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed Sundhedsstyrelsen udgave, 1. oplag, 2013 Trykt ISBN: Elektronisk ISBN: Kategori: Anbefaling Manuskript: Per Vagn-Hansen, konsulent, speciallæge i samfundsmedicin Fagredaktion: Sundhedsstyrelsen, Sygehuse og Beredskab og Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud, ved: Asja Kunøe (fra 2008), afdelingslæge Margit Nørgård (fra 2012), assisterende læge Tyra Grove Krause ( ), assisterende læge Susanne B. Gjedde ( ), speciallæge Lis Keiding (fra 2007), afdelingslæge Annette Poulsen (fra 2007), sundhedsplejerske, MSP, IBCLC Forlagsredaktion: Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Foto: Anjo Photo (side 67, 101) Joachim Rode, Rode Photo (forside og side 45, 94, 98) Lisbeth Holten (side 107, 110) Michael Reich (side 13, 29, 43, 50, 54, 70, 76 81) Niels Nyholm (side 113) Tegning: Selina Juul Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk: Scanprint Printed in Denmark 2013 Udgivet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning Kan købes hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Tlf.: Fax: Hjemmeside: Denne publikation kan også læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

3 Forord HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed er 5. udgave af de hidtidige anbefalinger på området. I nærværende 5. udgave er teksten gennemgået og rettet, der hvor der var anbefalinger, der ikke længere var gældende, eller hvor der var kommet væsentlig ny viden på området. Desuden er henvisningerne gennemgået for nye udgaver mv. Der har ikke været tale om en gennemgribende revision. En oversigt over de vigtigste rettelser og ændringer kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under hygiejne i daginstitutioner. Anbefalingerne omfatter hygiejne, miljø og sikkerhed. Forhold vedrørende ernæring, æstetik og psykosociale forhold er ikke medtaget. Sundhedsstyrelsen finder, at der bør stilles høje krav til den daglige hygiejne og til miljøforholdene i øvrigt med det formål at mindske sygeligheden og fremme sundheden blandt børn, der benytter daginstitutioner. Det bør ske med udgangspunkt i såvel den aktuelle videnskabelige viden på området, som i løbende erfaringer begrundet i en almen forståelig kombination af faglighed og sund fornuft. Den oprindelige udgave af anbefalingerne blev udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 1987 efter aftale med den daværende Socialstyrelse. Denne 5. udgave er rettet til personalet i daginstitutionerne og til myndigheder og kan også være til gavn ved projektering, nybygning, ombygning og renovering. Målgruppen for anbefalingerne er karakteriseret ved, at mange børn er samlet i institutionaliserede dagtilbud, hvor personalet er professionelt uddannet. Målgruppen kommer derved til at omfatte vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidshjem, klubber og andre socialpædagogiske tilbud til børn herunder tilbud til børn med handikap, skolefritidsordninger samt et stigende antal alternative pasningsordninger som skovbørnehaver, skovbusser, rumlepotter, minibusser, udflytterbørnehaver, busbørnehaver osv., der i varierende grad er institutionaliserede. Mange af de anførte anbefalinger kan desuden anvendes i den kommunale dagpleje, i døgninstitutioner for børn og i institutioner, der modtager børn med særlige behov. Vejledningen er også tænkt som et udgangspunkt for den sundhedsfaglige rådgivning, som de kommunale sundhedstjenester og embedslægerne yder i hverdagen, både i dagtilbud og skoler. Ordbrug er valgt således, at bør eller kan skal opfattes som sundhedsfaglige anbefalinger. Tages der udgangspunkt i lovgivningen, anvendes derimod skal eller må. Det angives som oftest direkte eller indirekte, hvilke dele af lovgivningen der henvises til. HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 3

4 Manuskriptet til anbefalingerne i 4. udgave er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af konsulent, speciallæge i samfundsmedicin, Per Vagn-Hansen. I 4. udgave har teknisk konsulent Anne-Lise Schjønning revideret det anbefalede rengøringsprogram for daginstitutioner og har desuden været behjælpelig med kritiske kommentarer. Sundhedsstyrelsen, 2013 Søren Brostrøm Enhedschef Sygehuse og Beredskab Jette Jul Bruun Enhedschef Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud 4 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER

5 Indhold Forord 3 Indhold 5 1. Indledning Anbefalingernes opbygning Hygiejne begreb og indhold Børns særlige sårbarhed Biologisk variation Risikogrupper Allergi Aktører og regler på daginstitutionsområdet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) Ministeriet for Børn og Undervisning Beskæftigelsesministeriet Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Miljøministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Transportministeriet Forsvarsministeriet Elektroniske netværker vedrørende miljø, sundhed og børn Børnemiljøvurdering Henvisninger Daginstitutionernes fysiske rammer Generelt Placering af daginstitutioner Byggematerialer Lofter Vægge Gulve Tæpper Døre Vinduer Dagslys og kunstigt lys Kunstig belysning Radiatorer Lydforhold og støj 32 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 5

6 Luftskifte og ventilationssystemer Opholdsrum Personalerum Brandforhold og flugtveje Henvisninger Indretning, dimensionering og udstyr Særlige forhold vedrørende de enkelte rum mv Indgange Vindfang og indgangsparti Garderober Opholdsrum, pladsforhold og personbelastning Legetøj Inventar Depotrum Køkkener Toiletter, toiletrum, baderum og puslepladser Værksteder Vaskerum Sikringsrum og kælderlokaler Rum til barnevogne, krybber mv Udstyr til børn Henvisninger Udeareal Særlige forhold vedrørende arealerne omkring daginstitutionen, herunder ulykker Udformningen af udearealet Jorden Parkering, cykler mv Legepladsen Legepladsredskaber Trækonstruktioner og træmaterialer Sandkasser Vandbassiner, regnvand mv Liggehaller Hængekøjer Køkkenhaver Dyrehold Affald og renovation Skadedyr Tilsyn med daginstitutioner Ulykker Henvisninger 61 6 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER

7 5. Naturbørnehaver, fysisk aktivitet, udeophold mv Generelt Fysisk aktivitet Naturbørnehaver og udeophold Typer Skovbørnehaver Udflytterbørnehaver, byggelegepladser mv Busbørnehaver Ophold i det fri Insekter, herunder mider og flåter mv Forebyggelse af varme- og solskader Håndhygiejne i naturen Bål og brænderøg Små børns udeophold i kulde Henvisninger Rengøring Generelle forhold Baggrund Rengøringens betydning for smitteveje og sygelighed Forurening med snavs, partikler, fibre og allergener Støv og støvmider Pædagogisk rengøring og tidspunkter for rengøring Pædagogisk rengøring Tidspunktet for rengøring Forhold af betydning for opnåelse af et ønsket rengøringsniveau Indgange Orden og oprydning Rengøringsmidler Rengøringsredskaber og -metoder Rengøringsredskaber Rengøringsmetoder Særlige rengøringsopgaver Toiletter Rengøring af ventilationsanlæg Gulvtæpper Fugt og skimmelvækst Radiatorerne Legetøj Rengøringsrum Rengøringsprogrammer/kvalitetsniveauer/kvalitetsprofiler Rengøringsprogrammer/kvalitetsniveauer Kvalitetsniveauer og -profiler Periodisk rengøring Fokusområder 87 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 7

8 6.9.1 Risikograder Rengøringsprocesser Kvalitetskontrol af rengøringen Hvem foretager kvalitetskontrollen? Kvalitetskontrol Rengøringsplan Aftalegrundlag Henvisninger Institutionens daglige brug og hygiejne Hygiejnerutiner Indeklima Udluftning Tobaksrygning Temperaturforhold Lys og lysforhold Støj og lydforhold Håndhygiejne og andre hygiejniske rutiner mv Håndhygiejne Anvendelse af engangshandsker Drikkevand Varmtvandstemperatur Kemiske stoffer og produkter Pusleplads og bleskift Næsepudsning Rengøring af potter Tandbørstning Vasketøj og tøjvask Sutter, sutteflasker og drikkekrus Legetøj Hygiejnerutiner i køkkenet Generelt Køkkenrutiner Pædagogisk madlavning Modermælkserstatning og tilskudsblandinger Mikrobølgeovne Spisning og opvask Hønseæg Upasteuriseret mælk Insektplager Affald Andre hygiejnerutiner Sovemiljø Lus Dyrehold og kæledyr HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER

9 7.5.4 Forskellige hobbyaktiviteter Mobiltelefoner Miljøbevidste indkøb Henvisninger Særlige forholdsregler ved ophobning af smitsomme sygdomme Faktorer af betydning for sygeligheden Oversigt over regler og anbefalinger Isolation af syge børn og voksne hjemme Opslag om smitsom sygdom Behandling af syge Skærpet hygiejne Henvisninger Medicingivning Medicingivning i daginstitutioner Henvisninger Desinfektion Definition Desinfektion i daginstitutioner Anvendelse Oversigt Desinfektion af køleskabe Opvask og opvaskemaskiner Desinfektion af sutter og flasker Karklude Opvaskebørste Tøjvask Desinfektion af pusleområdet Behandling af småsår hos børn Desinfektion af toiletter og potter Hånddesinfektion Rengøringsmidler Henvisninger Hjemmesider Stikord 143 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 9

10 1. Indledning 1.1 Anbefalingernes opbygning Anbefalingerne er opbygget i kapitler. I indledningen gøres rede for anbefalingernes opbygning, hygiejnebegrebet, børns særlige sårbarhed, børns forskellighed (biologisk variation), risikogrupper og overfølsomhedssygdomme (allergi). Herefter omtales de forskellige aktører og regler på daginstitutionsområdet 1. Endelig omtales de vigtigste elektroniske internationale netværker vedrørende børn. I kapitel 2 (side 24) og 3 (side 39) omtales udvalgte forhold vedrørende daginstitutionernes bygningsmæssige rammer, dimensionering, indretning og udstyr, som har særlig sundhedsmæssig betydning i forbindelse med projektering, nybygning, renovering, istandsættelse og vedligeholdelse af daginstitutioner. I kapitel 4 (side 52) berøres en række forhold på arealet omkring daginstitutionen med særlig betydning for hygiejne og ulykker. I kapitel 5 (side 64) behandles naturbørnehaver, fysisk aktivitet og udeophold mv. I kapitel 6 (side 74) omtales rengøring herunder betydningen for sygeligheden. I kapitel 7 (side 93) gennemgås og forklares de hygiejnerutiner, som har særlig betydning for daginstitutionernes daglige hygiejnestandard og dermed for sygeligheden. 1. Dagtilbud er samlebetegnelsen for de forskellige typer af dagpleje og daginstitutioner, der findes til børn fra 0 år og til skolestart, og som dækker over dagpleje, vuggestue, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. Til børn i skolealderen kan der oprettes fritidshjem eller skolefritidsordninger (SFO). Til større børn og unge er der fritidstilbud i form af klubtilbud og andre socialpædagogiske tilbud. Tilbuddene kan være drevet af såvel kommunale som private leverandører. Reglerne om dagtilbud, fritidshjem, klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til børn og unge findes i dagtilbudsloven. Særlige dagtilbud til mindre børn eller særlige klubtilbud til større børn, der på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv., der ikke kan dækkes efter dagtilbudsloven, reguleres efter serviceloven. Bestemmelser om skolefritidsordninger (SFO) findes i folkeskoleloven ( 3, stk.4). Der kan oprettes skolefritidsordninger til børn, der har nået en alder, hvor de tidligst kan optages i skolen. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor længe børn/unge kan gå i en skolefritidsordning i princippet indtil de udskrives af skolen efter 10. klasse. SFO er imidlertid ofte tilbud indtil 3. eller 4. klasse, men det er ikke begrænset hertil. Undervisningsministeren kan fravige loven, når der er tale om at bevare små skoler (folkeskolelovens 55, stk. 1). Undervisningsministeriet har godkendt ca. 100 tilbud, hvor børn, der er fyldt 3 år, er blevet indskrevet i skolefritidsordninger. Dette tilbud er især relevant i landdistrikter, hvor der ikke eksisterer et dagtilbud. 10 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER

11 I kapitel 8 (side 122) opstilles en række særlige forholdsregler, som skal tages i brug i tilfælde af ophobning af smitsomme sygdomme i daginstitutioner (epidemier), herunder skærpet hygiejne. I kapitel 9 (side 129) omtales medicingivning i daginstitutioner med henvisninger til mere detaljerede retningslinjer. I kapitel 10 (side 130) defineres og afgrænses anvendelsen af desinfektion, desinfektionsmetoder og desinfektionsmidler i daginstitutioner. Som supplement til 4. udgave er udarbejdet en række særskilte notater, såkaldte rådgivningsnotater, der uddyber teksten på områder, som kræver en større detaljeringsgrad. Anbefalingerne skal således ses i sammenhæng med rådgivningsnotaterne på Selve teksten indeholder kun omtale af udvalgte hjemmesider for at bevare læsevenligheden. Af samme grund er links ikke medtaget inde i teksten. Søgningen efter relevant lov- og fagstof er gjort lettere ved at indføre oversigt over eksisterende rådgivningsnotater. Love og regler på daginstitutionsområdet omtales som hovedregel ikke nærmere i disse anbefalinger. Dækkende søgeord er indlagt i teksten og kan udledes deraf, så søgemaskiner på de respektive myndigheders hjemmesider kan anvendes på samme måde som ved anvendelse af søgefunktionen på Justitsministeriets lovdatabase Retsinformation (www.retsinfo.dk), eller ved almindelig søgning. Udvalgte referencer følger ved slutningen af hvert afsnit, herunder også emner omtalt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Det har ikke været hensigten, at listen skal være fuldstændigt udtømmende. Alle henvisninger er alfabetiseret efter titlen. Efter titlen følger forfatternavne. Sidst i vejledningen findes en stikordsliste med henvisninger til de steder i teksten, hvor emnet er omtalt. Siden med den vigtigste omtale er fremhævet med fed. Nogle af bogens sidehenvisninger efterfølges af et f, der står for følgende side, mens ff betyder følgende sider. Den praktiske gennemførelse af en forbedret hygiejne i daginstitutionerne kræver et godt samarbejde imellem alle involverede parter, først og fremmest børnene, forældrene og personalet. Personalet kan indhente supplerende rådgivning hos den kommunale sundhedstjeneste og hos Sundhedsstyrelsens regionale embedslæger. Hertil kommer arbejdstilsynet, de sociale myndigheder, fødevareregionerne og byggemyndighederne. HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 11

12 1.2 Hygiejne begreb og indhold Anbefalingerne fokuserer på hygiejne i daginstitutioner ud fra et hygiejnebegreb, der er bredt defineret. Hygiejne beskriver en ren(lig)hedstilstand. At noget er hygiejnisk, fortæller noget om, at det er rent og fri for forurening med uønskede kemiske stoffer, snavs og smitstoffer. Et typisk eksempel fra sprogbrugen er håndhygiejne. Den vigtigste nuværende medbetydning til begrebet hygiejne er, at det signalerer forebyggelse af sygdom og forurening. Anbefalingerne omfatter imidlertid også en række udvalgte sikkerhedsmæssige og miljømæssige emner af direkte eller indirekte betydning for børn og ansatte i daginstitutionerne. Det drejer sig om fx indeklima, indretning, inventar og udstyr, rengøring, allergi og ophobninger af smitsomme sygdomme hos mindre børn. Andre emner med tilknytning til hygiejnen nævnes kort i sammenhængen. Det gælder fx ulykker på legepladser. 1.3 Børns særlige sårbarhed Fosteret er mere sårbart over for forurening end voksne. Denne særlige sårbarhed fortsætter op igennem barndommen. Børns organisme er hele tiden under udvikling, og de bør beskyttes mod smitstoffer og forureningsfaktorer i så vid udstrækning som muligt. Lidt større børn opholder sig ofte mere udendørs end voksne. De er mere udsatte for forurening i luft, vand, jord og mad, end de voksne er. Der er flere årsager til dette: Børn indtager mere føde, drikker mere væske og indånder mere luft pr. kilo legemsvægt, end voksne. Børns indåndingszone befinder sig nærmere ved jordoverfladen end de voksnes. Børn har endnu ikke etableret hensigtsmæssige hygiejniske vaner, som beskytter dem imod forurening og smitsom sygdom. Børn mangler viden om betydningen af forurening og reagerer derfor ikke på signaler herom. Beskyttelsen af børn må derfor være de voksnes ansvar. Et barn kan forvente et længere liv, end en voksen kan. Det bruges traditionelt som et selvstændigt argument for at give børn den særstilling, at der tages et særligt hensyn til den opvoksende slægt. Tidlig forebyggelse og sundhedsfremme vil kunne forventes at give et godt udbytte i forlænget levetid og bedre livskvalitet både for børnene selv, for deres voksne og for samfundet generelt. 12 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER

13 Der skal være gode betingelser for børns udeleg. 1.4 Biologisk variation Mennesker kan anatomisk, fysiologisk og psykologisk være meget forskellige. Det skal i høj grad ses som et udtryk for en betydelig forskellighed fra naturens hånd (biologisk variation). Der kan derfor alene af naturlige årsager være betydelige individuelle forskelle mellem i øvrigt raske børn i deres følsomhed over for fx indeklimafaktorer som temperatur, træk og støj. 1.5 Risikogrupper Der forekommer blandt børn en række risikogrupper, der er særlig følsomme over for påvirkninger. Det gælder især børn med astma og allergi, der ofte reagerer som de første på en forurening af indeklimaet. Men også børn med andre lungesygdomme, hjertesygdomme, visse hudsygdomme og andre kroniske sygdomme kan få forværret deres symptomer. Endelig udgør for tidligt fødte børn, og børn med vidtgående psykisk eller fysisk handikap særlige risikogrupper, fordi de ofte i mindre udstrækning end andre børn er i stand til at følge rutiner, instruktion og almindelige hygiejneregler. HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 13

14 1.6 Allergi Sundhedsstyrelsen har tidligere peget på, at overfølsomhedssygdomme forekommer hyppigt blandt børn og har tidligere udgivet publikationen Overfølsomme børn i daginstitution og dagpleje (www.sst.dk). Forekomsten af astma, allergi og anden overfølsomhed blandt danske børn har været stigende siden 1960 erne. De senere år er der dog set en stagnation med hensyn til astma. Hen imod en tredjedel af danske børn får mindst en af sygdommene astma, høfeber, anden allergisk snue, børneeksem eller fødevareoverfølsomhed i løbet af deres opvækst. Det er et multifaktorielt samspil af arvelige forhold og miljøfaktorer, der har betydning for udviklingen af disse sygdomme. Blandt de væsentligste udløsende faktorer i miljøet er allergener 2 fra pollen, husstøvmider og dyr samt især hos småbørn allergener fra fødevarerne mælk og æg. Betydende irritanter 3 er tobaksrøg (passiv rygning) og anden indendørs- og udendørs luftforurening. Det er børn og voksne med overfølsomhedssygdomme, der først og sværest reagerer på ophobning af støv og mikroorganismer i omgivelserne. Det understreger betydningen af at medtænke rengøring og udluftning som en vigtig forudsætning for forebyggelse af symptomer på overfølsomhed hos børn og personale i daginstitutioner. Anbefalingerne om tilstrækkeligt luftskifte, rengøring og en passende lav luftfugtighed skal primært sikre en god luftkvalitet, men sigter også mod at nedbringe mængden af allergener og irritanter i indemiljøet og vækstmulighederne for skimmelsvampe faktorer, der alle kan udløse symptomer hos personer med følsomme luftveje. Hensynet til særlig følsomme risikogrupper er ligeledes en del af baggrunden for anbefalingerne om ikke at bruge tæppebelægninger i daginstitutioner, se side 28, og ikke at have pelsdyr indendørs i daginstitutioner, se side 59. På Sundhedsstyrelsens og Astma-Allergi Danmarks hjemmeside kan skolefagfolk, sundhedsprofessionelle, forældre og skolebørn samt andre med interesse for området finde en række informationer om astma-allergi og forebyggelse samt besøge en virtuel skole og få indblik i, hvilke faktorer der har betydning for, hvordan overfølsomme børn og voksne har det i skolemiljøet. Skolefritidsordningen omtales også. Personalet i daginstitutioner vil kunne anvende hjemmesiden som inspiration i deres arbejde med overfølsomme børn. 2 Et allergen er et antigen, der får kroppen til at danne allergiantistoffet IgE. IgE antistoffet er specifikt for det pågældende allergen. Når allergenet møder IgE-antistoffet udløses en allergisk reaktion. 3 En irritant er et stof, der kan udløse en allergilignede reaktion, men uden at immunapparatet er involveret. 14 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER

15 Videncenter for Allergi s hjemmeside (www.videncenterforallergi.dk) indeholder på samme vis en række informationer om allergi over for kemiske stoffer. Videncentret er oprettet af Miljøstyrelsen, og Sundhedsstyrelsen har bidraget til etablering af en klinisk database om kontaktallergi. 1.7 Aktører og regler på daginstitutionsområdet I det følgende gives for oversigtens skyld en summarisk omtale af de myndigheder, der især har ansvaret for daginstitutioner for børn, eller som har fastsat regler og retningslinjer på området Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (www.sum.dk) blev oprettet i november Det omfatter sundhedspolitik, sundhedslovgivningen, sygehus- og sundhedsvæsenet, herunder bl.a. Sundhedsstyrelsen, herunder Patientombuddet, og Statens Serum Institut (www.ssi.dk). Sundhedsydelserne Sundhedsydelserne for børn og unge er i dag samlet i sundhedslovens kapitel 36. Sundhedsstyrelsen (www.sst.dk) har hertil udgivet Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Den kommunale sundhedstjeneste Daginstitutionerne samarbejder med sundhedstjenesten om børnesundhed i daginstitutioner. I henhold til 124 i sundhedsloven (lov nr. 913 af 13. juli 2010) skal kommunalbestyrelsen bistå skoler, daginstitutioner og kommunalt formidlet dagpleje med vejledning om alment sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. Det fastsættes i 17 i bekendtgørelse nr af 3. december 2012, at bistanden fra den kommunale sundhedstjeneste skal omfatte generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel, vejledning om og tilsyn med sundhedsforholdene på institutionen, herunder oplysning om hygiejne samt konkret rådgivning om de børn, som personalet finder, har særlige behov. Såfremt kommunen har ansat hygiejnesygeplejersker, kan disse også fungere som konsulenter for den kommunale sundhedstjeneste. Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området, Vejledning om sundhedsydelser til børn og unge (2011), fremgår det, at den kommunale sundhedstjeneste yder rådgivning af såvel andre faggrupper som af kommunale myndigheder, der arbejder med børn og unge, herunder bl.a. rådgivning om hygiejne. Af kapitel 13 og bilag 11 i vejledningen fremgår, hvilke opgaver den kommunale sundhedstjeneste forventes at løse som konsulenter i dagtilbuddene, og hvilke faglige kompetencer der er påkrævet for at kunne løse de HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 15

16 forskellige opgaver. Den enkelte kommune tilrettelægger selv opgaven ud fra lokale ønsker og behov. Ved anmeldelsespligtige sygdomme kontakter den kommunale sundhedstjeneste embedslægerne for anmeldelse og iværksættelse af eventuelle nødvendige forebyggende foranstaltninger. Ved ikke-anmeldelsespligtige sygdomme vejleder den kommunale sundhedstjeneste om særlige forholdsregler ved enkeltsygdomme. Ved ophobning af sygdomstilfælde i en daginstitution skal den kommunale sundhedstjeneste inddrages i vurdering af, om der er behov for at iværksætte yderligere foranstaltninger med henblik på at bekæmpe fortsat smitte. Embedslægerne kan eventuelt kontaktes med henblik på råd og vejledning også i disse tilfælde. Læs mere i Sundhedsstyrelsens vejledning om smitsomme sygdomme hos børn og unge fra Sundhedsstyrelsen har endvidere udgivet Vejledning om hiv (human immundefekt virus) og hepatitis B og C virus. Forebyggelse af blodbåren smitte, diagnostik og håndtering i sundhedsvæsenet og på andre arbejdspladser, Sundhedsstyrelsens regionale embedslæger (www.sst.dk) fungerer som faglige rådgivere for de kommunale sundhedstjenester Social- og Integrationsministeriet Ministeriet (www.sm.dk) blev dannet i oktober Ministeriet omfatter det tidligere Socialministerium (der har været slået sammen med og udskilt fra en del andre ministerier gennem tiden), dele af det tidligere Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration samt den tidligere Familiestyrelse under Ankestyrelsen. Bestemmelser om dagtilbud reguleres efter LBK nr. 688 af 17. juni 2011 om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge (dagtilbudsloven), som i 2007 blev samlet i denne ene lov på området. Kommunerne skal efter loven sørge for det nødvendige antal pladser i pasningstilbud til børn. Det er desuden fastsat i serviceloven ( 32), at kommunerne skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan få behovet for pasning dækket gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud. I Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009 (www.retsinfo. dk) er uddybet ministeriets overordnede forventninger til indholdet af dagtilbud. Desuden beskrives reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område med betydning for behandling af sager efter dagtilbudsloven. 16 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER

17 Kommunerne fastsætter mål og rammer for den pædagogiske virksomhed i daginstitutionerne inden for dagtilbudslovens rammer, jf. formålsbestemmelsen i lovens 3. Daginstitutioner er i sundhedsmæssig henseende undergivet kommunalbestyrelsens kontrol. Endelig fastsætter loven krav om, at alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, se side 20. Læs mere på Forebyggelse, tidlig indsats, tidlig opsporing og sprogvurderinger i dagtilbud sorterer under Socialstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) Fødevarestyrelsen (www.fvst.dk) og NaturErhvervstyrelsen (www.natur-erhverv.fvm.dk) hører fra hhv. november 2007 og februar 2012 under Fødevareministeriet(www.fvm.dk). Forholdene omkring indretning og drift af køkkener i daginstitutioner er undergivet Fødevarestyrelsen. I praksis varetages vejledning og tilsyn i fødevareafdelingerne, hvis adresser og telefonnumre kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside (www.foedevarestyrelsen.dk). Fødevarestyrelsens hjemmeside omfatter i øvrigt mange supplerende oplysninger, der er relevante for både forvaltningerne og for personalet i daginstitutionerne, herunder en vejledning om autorisation/registrering mv. af køkkener i børneinstitutioner, ligesom det også omtales, hvad forældrene må have med hjemmefra til møder og fællesarrangementer i daginstitutioner. Fødevarestyrelsens Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner (2010) indeholder praktiske råd til hverdagen Ministeriet for Børn og Undervisning Diverse dag- og undervisningstilbud, også for lidt større børn, hører under Ministeriet for Børn og Undervisning (www.uvm.dk). Dansk Center for Undervisningsmiljø (www.dcum.dk) er et uafhængigt statsligt center. Centret arbejder for at sikre et godt børne- og undervisningsmiljø i dagtilbud, på skoler og uddannelsessteder. Centret understøtter også en brugerinddragende og helhedsorienteret indsats i arbejdet med børne- og undervisningsmiljøvurderingen Beskæftigelsesministeriet Personalet i daginstitutioner, herunder rengøringspersonalet, er omfattet af arbejdsmiljøloven, der også omfatter alle daginstitutioner. Tilsynet med personalets arbejdsforhold føres af Arbejdstilsynet (www.at.dk), der også omfatter indeklima og gravides og ammendes arbejdsmiljø. HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 17

18 Daginstitutionerne skal oprette en sikkerhedsorganisation gennem et samarbejde med alle ansatte og efter den gældende At-vejledning om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (www.at.dk). Indretning af daginstitutioner sker efter Beskæftigelsesministeriets (www. bm.dk) regler om arbejdsstedets indretning samt efter en række At-vejledninger udstedt af Arbejdstilsynet, der beskriver, hvorledes reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Reglerne om byggesagsbehandling vedrørende daginstitutioner findes i byggeloven. Byggeloven og bygningsreglementet sorterer nu under Energistyrelsen (www.ens.dk), der hører under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (www.kemin.dk). De bygningsmæssige krav til nye daginstitutioner findes i det gældende bygningsreglement: Bygningsreglement 10 (BR-10), der trådte i kraft 28. juni 2010, og som gælder for alt nyt institutionsbyggeri, tilbygninger til eksisterende bebyggelse, væsentlige ombygninger og væsentlige ændringer i benyttelsen. Et byggeri skal leve op til de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for byggeriets opførelse. Sker der efterfølgende en væsentlig anvendelsesændring, finder byggelovgivningens regler anvendelse (www.bygningsreglementet.dk). Anvisning om Bygningsreglement SBi-anvisning 230, 2. udgave, Statens Byggeforskningsinstitut Anvisningen henvender sig til alle professionelle parter i byggeriet. Den forklarer og fortolker bestemmelserne i BR-10 samt henviser til relevante standarder, andre anvisninger og andet baggrundsmateriale med mere uddybende information. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (www.bar-sosu.dk) har udarbejdet en branchevejledning om indretning af daginstitutioner, der er opført eller taget i brug efter den 1. april Statens Byggeforskningsinstitut (SBi, ) har også udgivet en indeklimahåndbog (2000), hvor en stor del af den praktiske og teoretiske viden om bygnings- og bolighygiejne findes i relativt lettilgængelig form. Det tidligere Økonomi- og Erhvervsministeriet udgav oktober 2006 en vejledning om kommunernes sagsbehandling af deres egne byggesager på daginstitutionsområdet: Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser, Erhvervs- og Byggestyrelsen, august Den findes i dag på : VEJL nr af 09. oktober HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER

19 Lov om byfornyelse og udvikling af byer, LBK 132 af 5. februar 2010, sorterer under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. I lovens 75 opstilles rammer for kommunernes tilsyn med sundhedsforhold i ejendomme, der benyttes til beboelse og ophold Miljøministeriet Miljøministeriet (www.mim.dk) administrerer, oplyser om, vejleder om og kontrollerer blandt andet jordforureningsloven og reglerne for kemikalier, herunder også for indholdet af fx blødgørere i legetøj. Naturstyrelsen hører under Miljøministeriet og giver på deres hjemmeside (www.naturstyrelsen.dk) bl.a. råd og vejledning om naturlegepladser Erhvervs- og Vækstministeriet Sikkerhedsstyrelsen (www.sik.dk) hører under Erhvervs- og Vækstministeriet (www.evm.dk). Styrelsen har en række ansvarsområder, der omfatter produktsikkerhed, herunder børneomsorgsprodukter, børnemøbler, legetøj til børn, legepladsredskaber, el-sikkerhed m.v. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (www.kfst.dk) blev etableret i august 2010 ved en fusion mellem Forbrugerstyrelsen og Konkurrencestyrelsen og hører også under Erhvervs- og Vækstministeriet. På styrelsens portal for forbrugerinformation (www.forbrug.dk), kan man også finde vejledning om produkter til børn og råd om sikker leg Transportministeriet Transportministeriet (www.trm.dk) omfatter færdsel, trafik og transportforhold samt handikappedes befordring, herunder køreordninger. Færdsel og trafik omkring daginstitutioner drøftes i praksis med kommunen og den stedlige politimester Forsvarsministeriet Beredskabsstyrelsen (www.brs.dk), som hører under Forsvarsministeriet (www.fmn.dk) udsteder regler om brandværnsforanstaltninger, brandsyn og visse driftsmæssige forskrifter, se Beredskabsloven af 10. juni 2006 og Bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler 25. februar 2008 (begge findes på Den grundlæggende brandforebyggelse er fastsat i bygningsreglementet, som administreres af Energistyrelsen (www.ens.dk) (se afsnit ). HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 19

20 1.8 Elektroniske netværker vedrørende miljø, sundhed og børn Der findes i dag en række internationale elektroniske netværker, der omfatter Children s Environment and Health Action Plan for Europe (CE- HAPE), der foregår i Verdenssundhedsorganisationens regi (WHO) Children s Environmental Health Network (CEHN) Myndigheten for samhällsskydd og beredskab (MSB) Canadian Partnership for Children s Health & Environment (CPCHE). På disse hjemmesider kan myndigheder, organisationer, sagkyndige og andre interesserede finde og udveksle oplysninger om miljø, sundhed og børn over grænserne. Hjemmesideadresserne er nævnt bagest i bogen. 1.9 Børnemiljøvurdering Kravet om børnemiljøvurderinger (BMV) blev indført med børnemiljøloven d. 1. juli 2006 og blev siden indskrevet i dagtilbudsloven med virkning fra d. 1. august Børnemiljøet skal regelmæssigt vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af deres miljø skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed. Forældrebestyrelsen skal inddrages i arbejdet med børnemiljøvurderingen. Det er et lovpligtigt krav, at alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Den skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan. Målet med BMV er, at den skal medvirke til, at børn i dagtilbud oplever et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer trivsel, sundhed, udvikling og læring. En børnemiljøvurdering omfatter 4 faser, hhv. kortlægning, beskrivelse, handlingsplan og opfølgning. Rådgivning om børnemiljø kan søges hos Dansk Center for Undervisningsmiljø (www.dcum.dk), hvor der kan hentes skriftlig vejledning, værktøjer og publikationer til dagtilbuddenes arbejde med børnemiljøvurderingen. DCUM s rådgivning skal ses i sammenhæng med den kommunale sundhedstjenestes rådgivning, som er omtalt side 15 og HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER

HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER

HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed 2009 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme

Læs mere

HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER

HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed 2009 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme

Læs mere

Vejledning om HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER. om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø

Vejledning om HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER. om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø Vejledning om HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø Vejledning om HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø Vejledning om HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Vejledning om HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER. om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø

Vejledning om HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER. om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø Vejledning om HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø Vejledning om HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø Vejledning om HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Branchevejledning om INDEKLIMA. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration

Branchevejledning om INDEKLIMA. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Branchevejledning om INDEKLIMA på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima God rengøring - godt indeklima EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima Især til sikkerhedsgrupper og rengøringsledere i social- og sundhedssektoren, uddannelsessektoren,

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Udvalgte emner inden for Forurening Fysisk aktivitet og natur Kost Kemikalier 11. juli 2007 Inspiration til handling! Nuværende og kommende generationer

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi.

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi. Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 152970 Hørsholm+45 4586 5533 www.sbi.dk Hvad er tilgængelighed? Begrebet er tæt forbundet med Design

Læs mere

RENGØRING. hos dig der er overfølsom

RENGØRING. hos dig der er overfølsom RENGØRING hos dig der er overfølsom FORORD Det er ikke muligt at rengøre sig ud af allergiske problemer, men rengøringen er vigtig, fordi den nedsætter støvmængden og dermed mængden af allergener og irritanter

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

I denne checkliste er anført Lokale- og Anlægsfondens arkitektoniske og byggetekniske forudsætninger og krav til projekter, som projektvurderes.

I denne checkliste er anført Lokale- og Anlægsfondens arkitektoniske og byggetekniske forudsætninger og krav til projekter, som projektvurderes. INDHOLD 1 INDLEDNING 2 PROJEKTVURDERING 2.1 Lovkrav 2.2 Funktionsmæssige forhold 2.3 Arkitektonisk kvalitet 2.4 Byggeteknisk kvalitet 2.5 Miljøbelastning 2.6 Anlægsøkonomi 2.7 Drifts- og vedligeholdsøkonomi

Læs mere

BR08 Det nye bygningsreglement

BR08 Det nye bygningsreglement BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Børn og Unge sekretariatet oktober 2011. Retningslinjer for godkendelse af dagpleje i Holbæk Kommune.

Børn og Unge sekretariatet oktober 2011. Retningslinjer for godkendelse af dagpleje i Holbæk Kommune. Børn og Unge sekretariatet oktober 2011. Retningslinjer for godkendelse af dagpleje i Holbæk Kommune. Indledning: I Holbæk Kommune er det væsentligt, at ansætte de bedste dagplejere til vores små børn.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

HUSSTØVMIDE ALLERGI. jepsenimport. Information og gode råd om forebyggelse ved husstøvmideallergi

HUSSTØVMIDE ALLERGI. jepsenimport. Information og gode råd om forebyggelse ved husstøvmideallergi HUSSTØVMIDE ALLERGI jepsenimport Information og gode råd om forebyggelse ved husstøvmideallergi Husstøvmideallergi Husstøvmideallergi er - næstefter pollenallergi - den mest udbredte type allergi i Danmark.

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Ren dag god dag. Rengøring på skoler - Gode råd og regler. Hygiejne er læren om renlighed.

Ren dag god dag. Rengøring på skoler - Gode råd og regler. Hygiejne er læren om renlighed. Ren dag god dag Rengøring på skoler - Gode råd og regler Hygiejne er læren om renlighed. (af navnet på den oldgræske gudinde for sundhed: Hygieia) Ordet bruges også om beskæftigelsen med at gøre eller

Læs mere

TEKNISK KRAVSPECIFIKATION SKOLE. Programkoder

TEKNISK KRAVSPECIFIKATION SKOLE. Programkoder Rengøringsservice på skoler og SFO mv. i skal udføres i henhold til nedenstående kvalitetsbeskrivelser i form af rengøringssystemet programmeret rengøring. Hvert enkelt lokale er tildelt et program i form

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet ATV vintermøde Indeklima Vingstedcentret 7. marts 2011 Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Definitioner WHO har defineret sundhed således:

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1.

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1. Årsag til problem Manglende lyddæmpning i Multirum Lokaler der runger Multirum, gl. gym. og 1. kl. Svært ved at opfatte tale i Multirum, gl. gym. Installationer der støjer. Vaskemaskine / tørretumbler

Læs mere

23.10.2012 besigtigede Varde Kommune ejendommen Grønnegade 9 (6870). matr.nr. 1 n, Ølgod By, Ølgod

23.10.2012 besigtigede Varde Kommune ejendommen Grønnegade 9 (6870). matr.nr. 1 n, Ølgod By, Ølgod Varde Kommune Plan og Byg Toften 2 6818 Årre Tlf. 79946800 Fax 79947478 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 29.04.2013 Lars Aabling Direkte tlf. 7994 7489 Byggesags nr. 12-1057 Dok. nr. Sags nr.

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Præsentation / Definition. Definition:en Arbejdsplads: Det geografiske sted Bygningen Arbejdsrummet Arbejdsbordet (-pladsen) Fælles-områderne.

Præsentation / Definition. Definition:en Arbejdsplads: Det geografiske sted Bygningen Arbejdsrummet Arbejdsbordet (-pladsen) Fælles-områderne. Udgangspunkt Kontorarbejdspladser Trivselsbegrebet Arbejdspladsen definition Need to have vs. Nice to have Spørgsmål og drøftelse Opgave: Trivsels-projekt Præsentation / Definition Anja Deltagerne Deltagernes

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen 1. Motion, leg & bevægelse Der skal være fokus på, at motion, leg og bevægelse både er noget der foregår i og mellem timerne, hvilket nedenstående områder og forslag

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Indhold Jorden i storbyområder som Frederiksberg er lettere forurenet det kræver særlige hensyn til børnene Sådan lever vi med forureningen i hverdagen

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ BrandFARM Reklamebureau Vestergade 58T 8000 Aarhus Tlf. 86 76 09 44 www.brandfarm.dk ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE Ja Nej Er der personer, der udfører intensivt skærmarbejde i det

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

INDEKLIMA PÅ KONTORET SÅDAN SIKRER I ET GODT INDEKLIMA PÅ KONTORET

INDEKLIMA PÅ KONTORET SÅDAN SIKRER I ET GODT INDEKLIMA PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM INDEKLIMA PÅ KONTORER INDEKLIMA PÅ KONTORET SÅDAN SIKRER I ET GODT INDEKLIMA PÅ KONTORET INDHOLD 5 FORORD 7 HVAD ER INDEKLIMA? 8 HVEM TAGER SIG AF INDEKLIMAET? 11 TÆNK

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere