Koncept for nye arbejdspladser & nye måder at arbejde på

Transkript

1 Det Nye Universitetshospital Koncept for nye arbejdspladser & nye måder at arbejde på Rev. d Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU R Å D G I V E R G R U P P E N DNU

2 Rendering - Kig fra korridor Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

3 C Indhold Standardrum nye arbejdspladser Indhold s. 0 Nye arbejdspladser for DNU, baggrund & afgrænsning s. 04 Arbejdspladsmiljøer, del - skitsegrundlag s. 06 Valg af kontormiljø s. 8 Generelle behov og tendenser s. 8 Generelt om kontormiljøer s. 9 Behov for tillægsrum s. 9 Beskrivelse af tillægsrum s. 0 Grupperumskontorer s. Cellekontorer s. Næste generation s. Indeklima s. 4 Støj s. 4 Valgmuligheder s. 6 Psykosocialt arbejdsmiljø s. 6 Referencer grupperumskontorer og tilhørende mødefaciliteter s. 7 Arbejdspladsmiljøer, del - løsningsforslag s. 8 Indhold s. 9 Placering s. 0 Placering - Niveaufordeling s. Nærhedsprincipper s. 5 Forudsætninger s. 6 Løsningsmodeller s. 4 Indretningsmuligheder s. 6 Øvrigt scenarie s. 4 Indretning s. 4 Hvad nu? s. 5 Bilag s. 5 Ved styregruppemødet for DNU den 8. september 00 blev nærværende forslag til kontorarbejdspladser drøftet. Resultatet af drøftelserne var en erkendelse af, at begrebet kontorkoncept ikke er retvisende, idet der i dag og ved ibrugtagelsen af DNU vil foregå en mangfoldighed af arbejdsopgaver og kontorerne vil blive benyttet af alle faggrupper. Styregruppen ønsker, at sende et klart signal om, at man ser opgaver som f.eks. dokumentation, kommunikation (møder), forberedelse, administration og planlægning som opgaver, der løses i et fleksibelt og tværfagligt miljø. På den baggrund blev det besluttet, at ændre betegnelsen fra kontorkoncept til Nye arbejdspladser nye måder at arbejde på. Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

4 Sengeelev. Ca. 7m² Ca. 7m² Ca. 7m² Ca. m² Ca. 5m² Ca. 7m² Ca. 7m² Ca. 8m² Ca. m² Ca. 7,5m² Ca. 7,5m² Ca. 0m² Ca. 5m² Ca. 7m² Ca. 7m² Ca. 0m² Ca. 5m² Ca. 7m² Ca. 7m² Ca. 8m² Ca. 7,5m² Ca. 0m² Ca. 0m² Ca. m² Ca. 7m² Koncept for DNU Baggrund Sengeelev. Touch down VVS + vent. Gard. pers. kontor Touch down pers. kontor pers. kontor Tekøk. pers. kontor pers. kontor Kopi/print pers. kontor Touch down Konference Skyde glaspartier Korridor Forbindelse til sengeafd. Baggrund Pause Taskeskabe Forrum Toil. H.C. toil. Void / uformelt møde Stillerum Pause/møde Stillerum Skyde glaspartier I forbindelse med nedskaleringen af DNU ændrede forudsætningerne sig i forhold til programmeringen af kontorarbejdspladser. Forud for Helhedsplan 00 blev areal-standarderne 0 og 7 m² anvendt. Med Helhedsplan 00 blev en standard på m² introduceret. Personale med behov for kontorarbejdsplads eller arbejdsstation blev tildelt et areal efter en ny fordeling i forhold til stillingsbetegnelser. Som en del af helhedsplan 009, og herunder første udgave af arkitektonisk designmanual, blev der udarbejdet et kontorkoncept. Opgaven har været at : Opdatere kontorkonceptet i forhold til de nye forudsætninger, herunder beskrive forudsætninger for programmeringen og udarbejde arkitektoniske realiseringsmuligheder, dvs. løsningsmodeller under hensyn til arealstandarder og placering af kontorer, mødelokaler, konferencerum mv. Altan Sengeelev. Altan Sengeelev. Op El IT Mulighed A Administrativt og ledelsestungt - stor andel af ledelseskontorer pers. pers. kontor kontor VVS + vent. Gr. rumskontokontor Gr. rums- Touch down Uformelt møde Uformelt møde Gard. Tekøk. Kopi/print Flexbox Taskeskabe Flexbox Forrum Toil. H.C. toil. El Pause Glas Stillerum Korridor Touch down Glas Stillerum Uformelt møde Konference Konference Skyde glaspartier Skyde glaspartier Konference Altan Altan Forbindelse til sengeafd. Altan Kontorkonceptet beskriver løsningsmodeller for, hvordan kontorområder kan indrettes. Formålet har været at beskrive alternativer som understøtter arbejdsvisionen for byggeriet af DNU, samt at ensrette principper for indretning af kontorområder på tværs af hospitalet. Der skal indrettes overskuelige enheder med høj grad af transparens for at inspirere til og fremme vidensdeling samt underbygge et attraktivt og udviklende arbejds- og uddannelsesmiljø. Sengeelev. Sengeelev. IT Mulighed B Få ledelseskontorer og mange faste pladser VVS + vent. Møde pers. kontor pers. kontor pers. kontor Møde Konference Altan Gard. Touch down Tekøk. Kopi/print Touch down Skyde glaspartier Korridor Forbindelse til sengeafd. Skyde glaspartier Void / Taskeskabe uformelt møde Forrum Toil. H.C. toil. Pause Stillerum Touch down Stillerum Altan El Konference Altan IT Mulighed C Få ledelseskontorer, mange delepladser og mødefaciliteter Planløsninger - Alternativer A, B og C 4 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

5 Koncept for DNU Baggrund og afgrænsning I dispositionsfasen skal de faglige fællesskaber efter legoklodsprincippet vælge den kombination af løsningsmodeller, der passer bedst på behovet (antal personer og sammensætningen af personale). Følgende notater er anvendt som baggrundsmateriale i forbindelse med udarbejdelse af det reviderede kontorkoncept: Standardrum, Kontorkoncepter, dateret Oversigt over programmerede kontorarealer, dateret , udkast. Skitseprojekt, version Projektgrundlag iht. Helhedsplansrapport, september 009 Delfunktionsprogram III, marts 00 F-0 Typiseret bygningsstruktur Arbejdsvision for byggeriet af DNU, godkendt af SG.marts 00 Tilsvarende forholder konceptet sig ikke til administrative kontorer indenfor drifts- og forsyningsområdet. Disse vil blive placeret i henholdsvis Teknikerbyen og Forsyningsbyen. Det forventes, at indretningen også her tager udgangspunkt i nærværende kontorkoncept. Eksisterende byggeri Kontorområder i eksisterende byggeri er ikke omfattet af kontorkonceptet. Nuværende områder bevares i den udstrækning det er muligt. Der kan evt. være behov for at placere et ekstra bord ind i større kontorer eller lignende. Generelt er det en forudsætning at gennemsnitlige arealstandarder pr. person/plads afspejler det programmerede areal og dermed det planlagte antal pladser. Central administration Den centrale administration er i skitseprojektet placeret i eksisterende byggeri. Afgrænsning Kontorkonceptet fokuserer på kontorområder udenfor de kliniske afsnit for funktioner/afdelinger placeret i nybyggeriet. Fx kontorer til afdelingsledelser, klinikere, sekretærer, administrative medarbejdere, decentraladministration, forskning og uddannelse mv. Faciliteter i de kliniske afsnit omfatter typisk kontorer til afsnitsledelse, mødefaciliteter, tværfaglige arbejdsstationer og evt. sekretariat (eksempelvis er sekretariat knyttet til ambulatoriedriften placeret i ambulatoriet). Kontorkonceptet forholder sig ikke eksplicit til kontorer programmeret i forbindelse med universitære arealer. Dette behandles i selvstændig proces, dog med udgangspunkt i nærværende kontorkoncept. Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

6 Det Nye Universitetshospital Arbejdspladsmiljøer Del Skitsegrundlag d Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU R Å D G I V E R G R U P P E N DNU

7 Kildehenvisning Indhold Standardrum - nye arbejdspladser. Arbejdsmiljøportalen: Arbejdsmiljøviden.dk - Fra cellekontorer til åbne kontormiljøer. Fremtidens kontor - Tendenser 4. Storrumskontor en succesrig etablering af storrumskontorer 5. Indeklimaportalen Tænk i løsninger frem for problemer 6. Indeklimaportalen Gode råd om støj i storrumskontorer 7. Indeklimaportalen Storrum uden klager over støj 8. Indeklimaportalen Vi støjer 9. Indeklimaportalen Støj i storrum 0. Indeklimaportalen Fælles indeklima i storrum. BAR Tema Åbne kontorer, Storrumsguiden. Fremtidens kontor Temahæfte om nye arbejdsformer. Arbejdsmiljø i åbne kontorer 4. miljø og sundhed - Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter - Formidlingsblad nr. 9, december Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger SBi Rapport 8, Statens Byggeforskningsinstitut De Croon, E. M., Sluiter, J. K., Kuijer, P. P. F. M. and Frings-Dresen, M. H. W. The Effect of Office Concepts on Worker Health and Performance: A Systematic Review of the Literature. Ergonomics, 48, (005) Pejtersen,J., Allerman,L., Kristensen,T.S. and Poulsen, O.M. (006) Indoor climate, psychosocial work environment and symptoms in open-plan offices, Indoor Air, 6, Arbejdspladsmiljøer, del - skitsegrundlag s. 06 Valg af kontormiljø s. 8 Generelle behov og tendenser s. 8 Generelt om kontormiljøer s. 9 Behov for tillægsrum s. 9 Beskrivelse af tillægsrum s. 0 Grupperumskontorer s. Cellekontorer s. Næste generation s. Indeklima s. 4 Støj s. 4 Valgmuligheder s. 6 Psykosocialt arbejdsmiljø s. 6 Grupperumskontorer og tilhørende mødefaciliteter s. 7 Evidens baseret design Der foreligger begrænset evidens på området vedr. indretning af kontormiljøer. Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

8 Valg af arbejdspladsmiljø Er åbne arbejdspladsmiljøer egnet? Generelle behov og tendenser Aktuelle og fremtidige Aktuelle spørgsmål - Hvilke arbejdsopg. skal udføres her? - Hvilke opg. indebærer samarbejde? - Er der evt. ingen samarbejdsopg.? - Er der opg. som kræver ro/afskærmning i forh. til fortrolighed eller koncentration? - Hvor meget tid bruges der ved skrivebordet - hvor meget er den ansatte ude? - Kan nogen arbejdsopg. forstyrre andre? - Indebærer arbejdet krævende telefonsamtaler? - Er jævnlig vidensdeling vigtig? Man bør sætte sig mål med åbne arbejdspladsmiljøer Er det for bedre udnyttelse af m² ved minimering af bl.a. gangareal. Er det for at opnå bedre vidensdeling, større fleksibilitet i indretningen eller er det fx for at styrke det sociale miljø? Grundene kan være mange og måske er det en kombination af flere årsager. Generelle behov - godt indeklima - mulighed for privatsfære og diskretion - rum til fordybelse - rum til samarbejde - fleksibilitet Tendenser - grupperumskontorer - individuel komfort, f.eks. møbler - hjemligheden flytter ind på arbejdspladsen i form af bløde og kom fortable møbler - der motiveres til uformelle møder bl. a. i form af café lignende mødesteder Arb. pladsen skal rumme virksomhedens vigtigste ressource, medarbejderne. Derfor er rammerne vigtige for at sikre optimale forhold for den ansatte i forh. til pleje, stimuli/motivering og komfort. 8 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

9 Generelt om arbejdspladsmiljøer Alternativer Behov for tillægsrum Ved åbne arbejdspladsmiljøer Alternativer - Grupperumskontorer - Cellekontorer - Grupperumskontorer kombineret med cellekontorer Grupperumskontor Grupperumskontorer betegner et sted, hvor mindre grupper på -8 personer arbejder i samme lokale. Kræver særlige foranstaltninger for at sikre et godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk. Cellekontor Cellekontoret betegner et lukket kontor for én eller to personer. Det er umiddelbart nemmere at opfylde kriterierne for et godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk. Behov for tillægsrum - Stillerum - Flexbox - Små møderum - Pauseområde - Tekøkken - Touch down - Evt. andre rum? Ved grupperumskontorer vil der være behov for en række tillægsrum for at sikre et godt arbejdsmiljø fysisk såvel som psykisk. Som en unik mulighed får man pga. bedre m² udnyttelse ved grupperumskontorer mulighed for at etablere en række rumligheder, der vil kunne bidrage positivt til arbejdsmiljøet. Hvis man tænker kontorindretning som et strategisk værktøj, hvor rum understøtter de måder, man arbejder, og arbejder sammen på, kan sparede kvadratmeter udnyttes på en ny måde. Arealer, man ellers bruger på gange og kontorer, der måske står tomme halvdelen af tiden, kan fx bruges på stillerum, pauseområde, små mødelokaler og touchdownområder. Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

10 Beskrivelse af tillægsrum Ved åbne arbejdspladsmiljøer Beskrivelse af tillægsrum Møderum, det lille til mindre møder. Kan også bruges som stillerum ved behov for ro og koncentreret/uforstyrret arbejde. Virksomheder bruger i dag flere penge på servicearealerne som møderum og pauseområder. Det skyldes, at vi bruger mere tid i disse lokaler, og at der også er tale om arbejde, når vi befinder os der. Mulighed for synlighed og transparens giver overblik og fornemmelse for, hvad der foregår samt god intern kontakt. Når man kan se hinanden, føles det også som om, man er tættere på hinanden og derved nemmere kan kommunikere Tue Lindstrøm, arbejdsmiljømedarbejder Region Midt Stillerum, større eller mindre enheder/bokse, hvor der kan foregå koncentreret arbejde eller støjende arbejde som telefoni, uden at det generer omgivelserne. Flexbox, mindre lukket enhed, der egner sig til uforstyrret arbejde, særligt velegnet til telefoni. Touchdown stå-arbejdsplads med plads til flere personer - god til hurtig videndeling. Evt. mulighed for at koble sig op med sin computer. Fungerer også som pauseområde til en uformel snak over kaffen eller morgenbrødet, som et break fra - eller frisk pust til arbejdet. God til bl.a. styrkelse af kollegiale bånd. Pausen, fungerer foruden som break fra rutinen også som uformelt mødested, hvor man kan mødes med kolleger til hurtig videndeling eller uformel snak. Kan indrettes med bløde møbler. Vores opfattelse, af hvad der er rigtigt arbejde, ændrer sig. Samarbejde, udveksling af idéer og sparring er i dag en vigtig del af de flestes arbejde. Arbejdsrelevante samtaler finder omtrent lige så ofte sted over kaffen som i et mødelokale. Pausen bliver et afbræk fra rutinen, og der hvor man taler med sine kolleger. Derfor er det vigtigt at skabe afslappede og motiverende rammer for pausen/det uformelle møde. Ref. fotos, møderum - synlighed og transparens Ref. fotos - pausen - i bløde, afslappede og alternative omgivelser 0 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

11 Grupperumskontorer Viden og erfaring peger på flg. fordele og ulemper Cellekontorer Viden og erfaring peger på flg. fordele og ulemper Fordele - relativt pladsbesparende, mindre gangareal og hvis medarbejderne har opgaver væk fra deres skrivebord - udnyttelse af m² til andre funktioner som møde, café, stillerum o.a. - fleksibilitet i indretning - bedre samarbejdsvilkår - videndeling også uformel - God mulighed for social fællesskab Ulemper - støj fra telefoni, samtale, elektronik som tastatur, printer o. a. - indeklima -varmeafgivning fra elektronisk udstyr, mennesker og sollys. Begrænset mulighed for individuelt at tilpasse termiske forhold - relativt begrænset privatsfære - ikke egnet til fortrolige samtaler med mindre der er stillerum el. lign. Tiltag Nogle ulemper kan minimeres eller fjernes v.h.a eksempelvis akustisk regulering, god ventilation o. lign. Beskrives nærmere på side 5 Fordele - stor koncentration/uforstyrret arbejde - fortrolige samtaler - lavt støjniveau - individuel regulering af temperatur, lys, og frisk luft Ulemper - ufleksible fysiske rammer - begrænset mulighed for uplanlagt videndeling - begrænset socialt miljø/risiko for at medarbejdere isolerer sig Man kan sige: i et åbent kontorområde må man søge roen, mens man i et cellekontor må søge selskabet. Tiltag Der er ingen umiddelbart oplagte fysiske tiltag, der kan gøres for at minimere eller fjerne evt. ulemper. Det skal istedet varetages gennem arbejdsstedets organisation eller kultur. Presseklip Jamen vi troede bare, han havde travlt, sagde personalechefen på Helsingfors skattekontor, da man forleden fandt en skatterevisor død, bøjet over selvangivelserne på sit skrivebord. Da havde han været død i to dage. Berlingske Tidende, feb. 004 Og når man tænker på, at Dostojevskij skrev Forbrydelse og straf i dyb ensomhed på et lille værelse, og at næsten alle nutidens tv-reklamer, quizprogrammer, kursuskoncepter og annoncekampagner bliver udtænkt i store, tætbefolkede, fleksible og kompetenceudviklende innovationsmiljøer, kommer man pludselig lidt i tvivl midt i al sin forandringsparathed. Klummeskriver Stig Olesen i Jyllandsposten om bogen Bliver man lidt småsær af at have sit eget kontor? 00 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

12 Næste generation Udvikling inden for arbejdspladsmiljøer Hvem bygger og tegner vi til? Generation A Dem, der i dag overvejende sidder i cellekontorer er oftest trygge og trives ved at have eget kontor. De fleste kommer fra et undervisningsmiljø præget af diciplin, ro, og orden. Generation A Generation B Nutidens lærermiljøer byder ofte på alternative undervisningsrum. Ofte præget af stor grad af transparens og visuel kontakt fx via åbne rumlige forbindelser eller transparante rum. Tonen og omgangsformen er generelt mere uformel og afslappet. Vi er formodentlig alle præget af vores opvækst, og de normer og rammer den har budt os. Derfor må vi også antage, at arbejdsmiljøets udformning vil opfattes og imødekommes forskelligt generationer imellem. Generation B Undervisningmiljøer - forskellige generationer Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

13 Næste generation Udvikling inden for arbejdspladsmiljøer Generation Cellekontorer Generation Storrumskontor Generation Flere rumligheder Næste generation Flere rumligheder, både lukkede og åbne samt store og små Næste generation - fra cellekontorer til storrumskontorer til en kombination af åbne og lukkede samt store og små rumligheder Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

14 Indeklima Viden og erfaring påpeger ved kontorlandskaber Indeklima...en udfordring - Det er for koldt - Det er for varmt - Det trækker - Luften er tør Mulige tiltag - regulering af indeklima Støj Vidensbaserede undersøgelser, rapporteringer og erfaring påpeger Støj - Støj kan være et arbejdsmiljøproblem i det åbne kontormiljø - Personer med nedsat hørelse kan have problemer m. støjen i et åbent kontormiljø - Nogen erfaringer siger, at et kontormiljø med få ansatte muligvis kan være mere negativt end et med mange ansatte (spec. i forh. til støj) - dimensionering af ventilation - placering af ventilation og loftbelysning - vinduestype - str. og glastype - individuel styring/ afskærmning af dagslys - individuel styring af kunstlys - separat garderobe til bl.a. fugtigt tøj - oprydning, så der ikke samles støv - plac. af kopi- og printfunktioner i eget rum. Støj tabel Resultatet viser at støjen i et lokale stiger i takt med antallet af personer tilstede. Støj fra nabo-kontorer formindskes derimod ved flere end pers. i lokalet ligesom udefra kommende støj formindskes ved flere end 6 pers. Undersøgelsen er baseret på folks egen opfattelse af støjniveauet. Støj tabel - Arbejdsmiljø Instituttet - ifølge NFA s undersøgelse 4 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

15 Støj Vidensbaserede undersøgelser, rapporteringer og erfaring påpeger Mulige tiltag - akustisk regulering Aptering - lydabsorberende overflader - tæpper (indeklimamærket) - akustikloft - bløde møbler - evt. skærmvægge - membran u. trægulve, dæmper trinlyden Støj Visuel støj Visuel støj Den visuelle støj kan nogle gange være lige så forstyrrende som den man hører. Specielt bevægelse opfanges af øjet. Fx kan en forbipasserende person virke forstyrrende på ens arbejde. Indretning - organisering af arbejdspladser - placér den enkelte medarbejder i forh. til arbejdsfunktion og evt. samarbejdsrelationer - funktionsopdeling som f.eks. køkken og stillerum Generende støjkilder dæmpes eller fjernes - støjende maskiner bør stå i eget rum - dobbelte headsæt - lyd ind i begge ører - særlig tlf. ordning så tlf. altid tages - overvej trådløse telefoner - særligt snakkende pers. som f.eks. en sekretær el. leder placeres i særskilte rum Fælles bevidsthed - hensyntagen men uden at lægge bånd på sig selv - almindelig god takt og tone Ref. foto - visuel støj Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

16 Valgmuligheder Viden og erfaring påpeger ved åbne arbejdspladsmiljøer Valgmuligheder er centrale Mange af de danske forskere peger på indskrænkningen af valgmuligheder og individuel kontrol som en af hovedårsagerne til de oplevede arbejdsmiljøproblemer. De mener derfor, at en af de vigtigste måder at afhjælpe problemerne er at øge valgmulighederne, fx ved at etablere forskellige typer af rum. Valgmuligheder og individuel kontrol har en positiv virkning, både praktisk og psykologisk. Praktisk giver det den enkelte mulighed for at vælge det, der lige nu passer vedkommende bedst. Psykologisk har valgmuligheder en effekt, som ikke knytter sig til, om man faktisk benytter sig af dem. Fra undersøgelser ved vi fx, at muligheden for individuel kontrol kan give en positiv holdning til selv et dårligt indeklima. Mange forskere peger derfor på flere valgmuligheder og mere individuel kontrol som en vej til at forebygge de gener, som nogle medarbejdere oplever i de åbne kontorer. Arbejdsmiljø i åbne kontorer Psykosocialt arbejdsmiljø Viden og erfaring påpeger ved åbne arbejdspladsmiljøer Negative følger - koncentrationsproblemer - irritation pga. støj/forstyrrelser - større mulighed for at lave fejl, nedsat effektivitet - mangel på privatliv Positive følger - mulighed for godt og effektivt samarbejde - videndelingen går lettere - god mulighed for socialt fællesskab Følger Vi mener disse temaer bør tages op og indgå i den videre proces. Selv om de fysiske forhold ofte er de mest iøjnefaldende, sker de største og mest afgørende ændringer i vores hjerner og hjerter. 6 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

17 Referencer grupperumskontorer og tilhørende mødefaciliteter PA, Arkitektfirmaet C. F. Møller, RG DNU, MOMA Science Park A gr. rumskont. B uformelt møde C formelt møde Referencer - fælles for referencefotos er: lys, luft og visuel kontakt Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

18 Det Nye Universitetshospital Arbejdspladsmiljøer del Løsningsforslag d Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU R Å D G I V E R G R U P P E N DNU

19 Indhold Standardrum - nye arbejdspladser Arbejdspladsmiljøer, del - løsningsforslag s. 8 Indhold s. 9 Placering s. 0 Placering - Niveaufordeling s. Nærhedsprincipper s. 5 Forudsætninger s. 6 Løsningsmodeller s. 4 Indretningsmuligheder s. 6 Øvrigt scenarie s. 4 Indretning s. 4 Hvad nu? s. 5 Bilag s. 5 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

20 Op Op Placering I skitseprojektet Placering af nye arbejdspladser i skitseprojektet De fleste kontorer for personale udenfor de kliniske afsnit (i nybyggeriet) er i skitseprojektet placeret i følgende områder: Ca. 5 m² Ca. kan 5m² benyttes til kontorerne Kan benyttes til arbejdspladser Ovenpå arkaden (under sengeafsnit) på niveau 4 - tekniketagen Kontorfløj i forlængelse af sengeafsnit på niveau 5-8 Det kliniske kontorhus Disponeringen i Helhedsplanen 00 har givet anledning til, at der enkelte steder på niveau - også er placeret kontorområder, da arealreduktionen af kliniske funktioner efterlod uudnyttede arealer. En hensigtsmæssig anvendelse af disse vil blive videre bearbejdet i dispositionsfasen. Derudover er der i standard sengeafsnittet skabt mulighed for et mindre areal til kontorer, hvilket giver fleksibilitet til koncepterne. Her er det eksempelvis muligt at placere kontorer til ledelse eller konferece/mødefaciliteter, hvor der er særlige behov. Ca. 5m² Ca. 5 m² Kan benyttes til arbejdspladser kan benyttes til kontorerne Disponible arealer - i sengeafsnittene Kontorkonceptet er baseret på studier af det kliniske kontorhus. Ensretning af moduler i byggerier, bygningsbredde og placering af søjler medfører at studierne kan overføres på andre områder i nybyggeriet, såsom på niveau 4 - tekniketagen. Dog vil der på niveau - forekomme tilpasninger omkring kernerne, da disse varierer i størrelse. Arbejdspladser Sengeafsnit Placering - arbejdspladser i forlængelse af sengeafsnit niv Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

21 Placering Niveaufordeling (skitseprojekt marts 00) Niveau - Kontorarealer Niveau - Kontorarealer Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

22 Placering Niveaufordeling (skitseprojekt marts 00) Niveau - Kontorarealer Niveau 4 - Kontorarealer Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

23 Placering Niveaufordeling (skitseprojekt marts 00) Niveau 5 - Kontorarealer Niveau 6 - Kontorarealer Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

24 Placering Niveaufordeling (skitseprojekt marts 00) Niveau 7 - Kontorarealer Niveau 8 - Kontorarealer 4 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

25 Nærhedsprincipper For niveau i forlængelse af sengebygning Nærhedsprincipper Nedenstående figur illustrerer eksempler på afstande fra det kliniske kontorhus til behandling, ambulatorium og universitetsarealer. Afstandene beskriver den vertikale afstand til funktioner placeret direkte under kontorhuset. Tiden er tillagt tid i elevator eller på trappen. Det fremgår at det tager ca. -,5 minutter at nå fra kontorerne til klinikken. Hvis transporten er til funktioner, der ikke er direkte under kontorerne tillægges tid til vertikal transport. Det vurderes, at transporter maksimalt tager op til minutter indenfor et fagligt fællesskab. Det forudsættes, at personalet benytter fælles kantine til frokostpauser mv. Det vurderes at tage - minutter at gå til kantinen. Arbejdsplads - sengestue 8m - 0 sek. Arbejdsplads - behandling 5m + elevator (0 sek. + 9 sek.) - min. 7 sek. Arbejdsplads - ambulatorie 4m + elevator (0 sek. + 4 sek.) - min. 4 sek. Arbejdsplads - uni-arealer 6m + elevator (0 sek. + 8 sek.) - min. 7 sek. Arbejdsplads - sengestue 8m - 0 sek. Arbejdsplads - behandling 5m + trappe ( sek.) - min. Arbejdsplads - ambulatorie 4m + trappe ( sek. + 4 sek.) - min. sek. Arbejdsplads - uni-arealer 6m + trappe (44 sek.) - min. sek. OBS: 0 sek. er den maksimale ventetid ved elevator. Afstand fra nye arbejdspladser - til flg.: Diagram - Transporttider Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

26 A Forudsætninger for koncept for nye arbejdspladser og nye måder at arbejde på Forudsætninger for nye arbejdspladser Følgende beskriver de forudsætninger, der har været styrende for udarbejdelse af nærværende kontorkoncept. At DNU fremstår som en sammenhængende og harmonisk hospitalsby med arkitektoniske fællestræk og plads til forskellighed Standardkoncept med moderne og forskellige valgmuligheder Korte afstande fra kontorområder til sengeafsnit, behandling, amb. mv. Funktioner kan understøttes af indretning, udstyr og farvevalg Arbejdsmiljø ingen storrumskontor (>8 personer), arbejdspladser tæt på vinduer, udsigt til det grønne At hospitalets rum understøtter videndelende adfærd Tværfaglige kontorområder Transparens fx voids (kig ml. etager), glasvægge og åbne rum Prioritere muligheder for uformelle møder, touch-down, stillerum, mødelokaler, stillerum mv. At ledelse placeres tæt på, hvor arbejdet foregår Arealstandarden 0 m² pr. arbejdsplads er tiltænkt personale med personaleledelsesansvar (afdeling/afsnit/funktion). Kontorområdet giver mulighed for fortrolige samtaler mv. Transparens synlighed til lederkontorer At vi udfordrer de måder, vi samarbejder på i dag Kontormiljø til fremtidens arbejde arbejde, hvor som helst, når som helst Frie arbejdspladser - principielt mulighed for ingen eller få faste Tværfaglige kontormiljøer gode muligheder for områder med teamkontorer At vi udnytter de mange fælles faciliteter i hospitalsbyen Fælles mødefaciliteter på tværs af specialer, faggrupper m.m. Personalekantiner forudsættes anvendt Arbejdsstationer og delepladser At vi bygger i standarder og danner det individuelle legoklodsprincippet Standard kontorkoncept tager udgangspunkt i kontorfløjen i tilknytning til sengeafsnit. Ensretning af moduler i byggeriet, bygningsbredder og placering af søjler mv. medfører, at kontorkonceptet kan overføres til andre områder i nybyggeriet (f.eks. niveau 4, universitære arealer, Forsyningsby mv.) At vi understøtter rationel arbejdsdeling klinikere laver klinisk arbejde Tværfaglige kontormiljøer giver mulighed for videndeling og aflast ning af klinikere hjælpen let tilgængelig 6 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

27 Arbejdspladsmiljø - Kig fra korridor mod touchdown og grupperumskontor Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

28 Forudsætninger Programmerede arealer for arbejdspladser Arealstandarder pr. person For personale med behov for kontorarbejdsplads er der i planlægningen af DNU anvendt arealstandarderne, 7 og 0 m² netto pr. person. Der er med andre ord afsat arealer til disposition i kontorområder. Det areal en person udløser er bestemt ud fra behovet vurderet på baggrund af stillingsbetegnelse. Fordelingen af arealstandarderne på, 7 og 0 m² på stillingsbetegnelser blev godkendt på styregruppemødet for DNU den. februar 00, som led i udarbejdelsen af reviderede delfunktionsprogrammer III. Ledelse, 0 m² Arealstandarden 0 m² pr. arbejdsplads er tiltænkt personale med personaleledelsesansvar (afdeling/afsnit/funktion). Disse arealer udmøntes i -personers kontorer, men det skal sikres, at der i kontorområdet er mulighed for fortrolige samtaler mv. Delearbejdspladser Personale, hvortil der er allokeret m², er karakteriseret ved, at de i perioder delvist eller i begrænset omfang har skrivebordsarbejde. Dog har de behov for adgang til arbejdsplads. For disse personer etableres et antal delearbejdspladser, således at der er - personer i gennemsnit om en plads. Det forudsættes, at pladserne kan anvendes fleksibelt, og at der er mulighed for at booke plads efter behov. Det skal bemærkes, at der endvidere i de kliniske afsnit er planlagt tværfaglige arbejdsstationer, som personalet kan benytte. Der er anvendt to forskellige bordstørrelser for delearbejdspladserne. For arbejdspladser som i gennemsnit anvendes af personer, planlægges et almindeligt bord (B60cm x D80cm), mens ved arbejdspladser til personer, der generelt er karakteriseret ved at kortvarigt brug, er der planlagt mindre borde (B90cm x D80cm). Administration, akademiske medarb., klinikere mv.; 7 m² Kontorarbejdspladser med arealstandarden 7 m² er allokeret til personer med administrative opgaver og akademiske medarbejdere (kontorarbejde) samt klinikere med meget væsentlig andel skrivebordsarbejde på daglig basis. Det vil sige personale, der tilbringer sin primære arbejdstid ved kontorarbejdspladsen. Projektarbejde mv., m² Kontorarbejdspladser baseret på arealstandarden m² er primært tiltænkt personale med projektarbejde, periodevist eller begrænset behov for kontorarbejdsplads. Arealstandarder kategoriseret i forhold til stillingsbetegnelser fremgår af bilag. Tillæg Der er programmeret et tillæg til arealet på 0 % til toiletter, kopimaskine, stillerum, touchdown mv. Dette indgår i arealpuljen og er med til at sikre et godt arbejdsmiljø, specielt i forbindelse med grupperumskontorer. Delearbejdsplads - Delepladser i åben forbindelse med faste pladser 8 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

29 Forudsætninger Antal personer, areal og pladser Antal personer, areal og nye arbejdspladser Antallet af personer som udløser et areal til kontorer i nybyggeriet (FF ekskl. Kvinde-Barn og Hjerte-Lunge-Kar) udgør ca..600 personer og et programmeret areal inkl. tillæg på 0 % på i alt ca m² netto. Hertil kommer central administration, forsyning og anæstesi (som i skitseprojektet primært er placeret på niveau ). Optællingen anvendes til at give et estimat for sammensætningen af kontortyper og gennemsnitlige arealstandarder pr. plads. Dette danner udgangspunkt for arealrammen for kontorkoncepterne og definition af mulige scenarier for realisering af kontorområderne. Antal pladser, gennemsnitlig fordeling () Antal personer Programmeret areal, ekskl tillæg, m² netto Programmeret areal, inkl tillæg, m² netto Antal pladser Fordeling Std ekskl. tillæg () Std inkl. tillæg () Delepladser programmeret med m² pr person % 7, 8,0 Kontorarbejdspladser programmeret med 7 m² % 7 7,7 Kontorarbejdspladser programmeret med 0 m² % 0,0 I alt % 7,4 8, () Ekskl. adm., forsyning, kontorer i kliniske afsnit, HLK, Kvinde-barn, sekretærer flyttet til ambulatorium, anæstesi, men inkl. medicinservice i nybyg () Gennemsnitlig arealstandard pr. plads Samlet set fremgår det af tabellen at der i gennemsnit er 8, m² netto til rådighed pr. plads når kontorområderne skal realiseres. Arealrammen kan bestemmes for en given sammensætning af kontorer. Størsteparten af kontorarbejdspladserne er programmeret med 7 m² netto (7 %), mens 5 % er programmeret med m² og % er programmeret med 0 m² netto. Som følge af at der etableres delearbejdspladser fremgår det, at de ca..600 personer udløser ca..00 kontorarbejdspladser. Skema - Gennemsnitlig fordeling af antal pladser Arbejdspladser kan benyttes fleksibelt og det vurderes at der altid vil være kontorarbejdspladser til alle med behov for det. Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

30 E Forudsætninger Typer af rum & indretning Typer af rum -personers kontorer Grupperumskontorer (-8 pladser ) Mødelokale Konferencerum Stillerum & Flexbox Touch-down eller uformeldt møde Pause Te-køkken Garderobe og taskeskabe Kopi/print Toiletter Hertil kommer areal til korridor, forbindelsesveje og teknik. Indretning Rumtyperne skal ikke betragtes isoleret, men som en del af en helhed. Et moderne åbent kontorområde, som har til formål at understøtte daglige meningsfulde sammenhænge og mulighed for at veksle imellem interaktion med kolleger (fagligt såvel som socialt) og individuel fordybelse. Kontorområdet sammensættes af sektioner med -personerskontorer og grupperumskontorer med op til 8 pladser pr. rum. Der laves ikke storrumskontorer. I umiddelbar tilknytning til arbejdspladserne etableres touchdown zoner, uformelt mødebord eller lign. Derudover skal der være let adgang til funktioner som fælles stillerum, pauserum mv. Endelig planlægges konferencerum og et eller flere mødelokaler i tilknytning til kontorområdet. Kontorområderne skal indrettes i overskuelige enheder med høj grad af transparens for at inspirere til og fremme vidensdeling samt underbygge et attraktivt og udviklende arbejds- og uddannelsesmiljø. Kontorkonceptet bygger på tværfaglighed, således at personalegrupper ikke segmenteres, men at pladser fordeles, så eksempelvis ledelse er tæt på øvrigt personale og sekretærer tæt på læger. En samling af kontorarbejdspladser i et kontorområde tillader hurtig menings- og erfaringsudveksling. Grupperumskontorer tillader umiddelbar interaktion, men kan virke forstyrrende på øvrige tilstedeværende. Derfor skal der ikke alene være mulighed for touchdown på kontorer, men det er en forudsætning for et åbent kontormiljø, at der er stillerum/møderum. Her kan personale trække hen for ikke at forstyrre øvrige i kontoret. Alternativt kan personale med behov for at fordybe sig anvende et sådant stillerum. Transparens, brug af glasvægge, vertikal sammenhæng mv. bidrager til et overskueligt afsnit, som efterlader indtryk af et indbydende og moderne kontormiljø, som understøtter videndeling og samhørighed. Centralt placeret i kontorområdet findes et tekøkken. Tekøkkenet fungerer som et knudepunkt, hvor personale kan samles i et åbent område omkring kaffemaskinen. Som udgangspunkt samles personale fra en given afdeling på samme etage. Det kan tænkes at personale kan blive delt over flere etager, ligesom det kan forekomme at personale fra forskellige afdelinger kan bo på samme etage. Incitamentet, til at opsøge en kollega, er tæt forbundet med tilgængeligheden. Med andre ord medfører nærhed, såvel som åbenhed og kontakt indenfor og imellem kontorområderne, øget interaktion. Kontorkoncepterne er kendetegnet ved mangfoldighed og fleksibilitet. De mange forskellige rum og funktionsområder tillader at arbejdet i kontorområdet kan tilrettelægges fleksibelt efter varierede behov. Således kan en person den ene dag have behov for at fordybe sig uden afbrydelser og den næste dag have behov for at indgå i mere dialogbaseret samarbejde med kolleger. 0 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

31 Visuel kontakt på tværs af etager- Kig mod grupperum i to niveauer Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

32 Forudsætninger IT IT Det forudsættes, at der i kontormiljøerne kan opnås en god og dækkende itunderstøttelse (gennem valg af applikationer og terminaler) og derved en understøttelse af de forskellige informations- og kommunikationssituationer brugeren forventes at komme i. Det bør sikres, at den relevante it-infrastruktur er dækkende og til stede i kontormiljøerne it-infrastruktur er ikke beskrevet som tekniske valg, da konkrete teknologivalg skal foretages så sent i byggeriet som muligt. Trends Teknologien vil over de næste 5-0 år give en række nye muligheder for at itunderstøtte brugerne og således i høj grad være med til at forme, hvilken form for kommunikations- og informationsunderstøttelse, der skal foregå i kontorlandskabet. De væsentligste trends Teknologien bliver smartere smartboards, smartphones etc. hvilket betyder at hardware, software og netværk vil kunne fungere i sammenhæng. Tale og datakommunikation smelter sammen man vil ikke længere skelne teknologisk eller anvendelsesorienteret på hvornår brugeren anvender en telefon og en PC Samarbejdsløsninger og konferenceløsninger, som har været afviklet som separate audio, video og/eller webkonferencer, integreres i stigende grad i det begreb, der betegnes Unified Communication, hvor tale, tekstbeskeder og video kan ses og høres uanset hvilken type af terminal, man befinder sig på (smartphone, bærbar PC m.v.) De såkaldte sociale medier, som bruges i stort omfang i privatsfæren, indtager i stigende grad arbejdspladsen og skaber mulighed for at udnytte konstant kommunikation uanset hvor, man befinder sig Brugerne forventer, at informations- og kommunikationsdækning findes trådløst og i god kvalitet alle steder I sygehussammenhæng skal der være let adgang til forskningsdata Celle kontorer Storrums kontorer Telefonboks Åben niche Grupperum Konference Teknologi - Hardware Fladskærm HD-terminal/PC Smartphone HD-Skærm Headset Smartboard Multifunktionsprinter Netværk (trådløst evt. fast) Teknologi - Software Operativsystem (PC/MAC) Standard collaborativt software (Dokumentdeling, IM,IP-video, IP-voice m.v) Enterprise software ( adm, , backup m.v) Special applikationer (laboratorium, billeddiagnostik m.v) Kontorressource styring Konferencestyring (generelt) Avanceret video konferencestyring Tilgængeligt overalt Fremtidens telefon, Kommunikationsservices & Smartboard - Fladskærms HD terminal & Smart Mobil, videokonferencer Overblik - IT-koncepter Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

33 Forudsætninger Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø For at imødekomme arbejdstilsynets anbefalinger og krav og for at opnå et godt arbejdsmiljø er der gjort flg. tiltag Afstande, opfølger gældende lovkrav Akustiklofter Bløde møbler, polstrede Akustikvægge i nicher til fx kopi/print og tekøkken Solafskærmning (udvendig) Særskilt garderobe, taskeskabe Mekanisk ventilation Oplukkelige vinduer, individuel styring Stillerum (tillægsrum generelt) Sengetransport Det forudsættes, at der ikke er sengetransport med patienter igennem kontorområdet, men at det dog i nødstilfælde er muligt at passere med en patientseng (fx i tilfælde af behov for evakuering). Dette er primært af hensyn til patienten, som vil kunne føle sig eksponeret. Derudover vil det virke forstyrrende i kontorområdet med mange daglige sengetransporter. D Views - Scener fra et arbejdspladsmiljø Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

34 Løsningsmodeller scenarier D Løsningsmodeller ( scenarier) Nedenfor beskrives løsningsmodeller baseret på forskellige sammensætninger af personale, arbejdsopgaver og udnyttelsesgrad. Kontorkonceptet omfatter scenarier. De defineres som følger: A: Administrativ og ledelsestunge områder B: Få lederkontorer, mange faste pladser. Akademiske medarbejdere, administration samt klinikere med væsentlig andel skrivebordsarbejde på daglig basis. C: Få lederkontorer. Mange arbejdspladser. Flere mødefaciliteter 4 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

35 Arbejdspladsmiljø - Kig tværs gennem etage Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

36 Indretningsmuligheder Mulighed A - Administrativt og ledelsestungt Sengeelev. Sengeelev. VVS + vent. pers. kontor pers. kontor pers. kontor pers. kontor Ca. 0m² pers. kontor pers. kontor Konference Ca. 7m² Touch down Gard. Touch down Tekøk. Kopi/print Touch down Skyde glaspartier Korridor Forbindelse til sengeafd. Skyde glaspartier Pause Taskeskabe Forrum Toil. H.C. toil. Void / uformelt møde Stillerum Ca. 7,5m² Pause/møde Stillerum Gr. rumskontokontokontor Gr. rums- Gr. rums- Ca. 5m² Ca. 7m² Ca. 7m² Ca. 8m² Konference Altan Altan El IT Grupperumskontorer -8 pers. pers.-kontorer Stillerum Konferencerum Kerne - bevægelse, teknik Toiletter Plan - Mulighed A 6 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

37 Indretningsmuligheder Mulighed A - Administrativt og ledelsestungt A: Scenarie A er karakteriseret ved mange ledere, mange faste pladser og få delearbejdspladser. Kontorområdet er velegnet til at omfatte administration eller ledelsestunge afdelinger, herunder eksempelvis ledelse af fagligt fællesskab og decentral administrationsenhed. Derudover er der mange pladser til akademiske medarbejdere, administration samt klinikere med væsentlig andel skrivebordsarbejde på daglig basis. Der er i kontorområdet placeret 4 pladser til 4 personer. Der er faste arbejdspladser, 6 -personerskontorer og 5 delearbejdspladser. Denne løsning giver en kombination af megen ledelse og faste arbejdspladser. 6 -personerskontorer giver større grad af privathed omkring disse kontorer. Dette kompenseres af visuel kontakt via glasdøre og vægge. I tillæg til -personerskontorerne består området af arbejdspladser placeret i grupperumskontorer med 4-8 pladser pr. rum. Ledelseskontorerne er samlet ved siden af hinanden, men udgør alligevel som en integreret del af kontorområdet. Generelt fremstår kontorområdet som et transparent og åbent landskab med adskillige uformelle mødesteder og touch-down zoner. Dette er med til at motivere til vidensdeling. Brugerne kan samles, spontant udveksle erfaringer eller holde uformelle møder. Derudover er der to stillerum. Scenarie A realiseres indenfor arealrammen udløst af de anvendte arealstandarder. Den gennemsnitlige realiserede arealstandard pr. plads er ca. 8,4 m² netto. Fugleperspektiv - Mulighed A Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

38 Indretningsmuligheder Mulighed B - Få lederarbejdspladser og mange faste pladser Sengeelev. Sengeelev. Ca. 7m² VVS + vent. Ca. m² pers. kontor Ca. 0m² pers. kontor Ca. m² Konference Altan Touch down Gard. Uformelt møde Tekøk. Kopi/print Uformelt møde Skyde glaspartier Korridor Forbindelse til sengeafd. Glas Glas Skyde glaspartier Op Flexbox Ca. m² Flexbox Taskeskabe Forrum Toil. H.C. toil. Pause Stillerum Ca. 7,5m² Touch down Stillerum Uformelt møde Altan El Ca. 5m² Ca. 7m² Ca. 7m² Ca. 7m² Konference Altan IT Grupperumskontorer -8 pers. pers.-kontorer Stillerum & flexboxe Konferencerum Kerne - bevægelse, teknik Toiletter Plan - Mulighed B 8 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

39 Indretningsmuligheder Mulighed B - Få lederarbejdspladser og mange faste pladser B: Scenarie B er karakteriseret ved få ledere og mange faste pladser. Kontorområdet kan eksempelvis rumme akademiske medarbejdere, administration samt klinikere med væsentlig andel skrivebordsarbejde på daglig basis. Denne løsning egner sig godt til en typisk afdeling, fx med mulighed for indretning af teamkontorer. Der er i kontorområdet placeret 7 pladser til 48 personer. Der er 8 faste arbejdspladser, 7 delearbejdspladser og kun -personerskontorer. Denne løsning giver et åbent kontormiljø med høj grad af transparens og mulighed for vidensdeling. Med undtagelse af de to -personerskontorer er alle kontorarbejdspladserne placeret i grupperumskontorer med op til 8 pladser pr. rum. Der er mange større uformelle mødesteder og touch-down områder, som danner en naturlig ramme for at brugerne kan samles, spontant udveksle erfaringer eller holde uformelle møder. Derudover er der to stillerum. Scenarie B realiseres indenfor arealrammen udløst af de anvendte arealstandarder. Den gennemsnitlige realiserede arealstandard pr. plads er ca. 7,7 m² netto. Fugleperspektiv - Mulighed B Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

40 Indretningsmuligheder Mulighed C - Få lederarbejdspladser, mange delepladser og mødefaciliteter Sengeelev. Sengeelev. VVS + vent. Møde Ca. 0m² pers. kontor pers. kontor pers. kontor Ca. 0m² Møde Konference Altan Ca. 7m² Gard. Touch down Tekøk. Kopi/print Touch down Skyde glaspartier Korridor Forbindelse til sengeafd. Skyde glaspartier Void / uformelt møde Taskeskabe Forrum Toil. H.C. toil. Pause Stillerum Ca. 7,5m² Touch down Stillerum Altan El Ca. 5m² Ca. 7m² Ca. 7m² Ca. 8m² Konference Altan IT Grupperumskontorer -8 pers. pers.-kontorer Stillerum Konferencerum Møderum Kerne - bevægelse, teknik Toiletter Plan - Mulighed C 40 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

41 Indretningsmuligheder Mulighed C - Få lederarbejdspladser, mange delepladser og mødefaciliteter C: Scenarie C er karakteriseret ved få ledere, mange delearbejdspladser og ekstra mødefaciliteter. Kontorområdet er velegnet til områder, hvor behovet for kontorarbejdsplads i stor udstrækning er karakteriseret ved projektarbejde, uddannelse, forskning e.lign., hvor behovet opstår periodevis, eller til personale med begrænset skrivebordsarbejde, men behov for adgang til en kontorarbejdsplads (kortvarig brug). Der er i kontorområdet placeret 5 pladser til 6 personer. Der er 8 delearbejdspladser, 4 faste arbejdspladser og -personerskontorer. Løsningen giver et åbent kontormiljø med høj grad af transparens og mulighed for vidensdeling. Med undtagelse af de tre -personerskontorerne er alle kontorarbejdspladserne placeret i grupperumskontorer med op til 8 pladser pr. rum. Der er mange større uformelle mødesteder og touch-down områder, som danner en naturlig ramme for at brugerne kan samles, spontant udveksle erfaringer eller holde uformelle møder. Derudover er der to stillerum og to flexboxe. Endelig giver de mange delearbejdspladser giver mulighed for at etablere ekstra mødefaciliteter. Scenarie C realiseres indenfor arealrammen udløst af de anvendte arealstandarder. Den gennemsnitlige realiserede arealstandard pr. plads er ca. 8, m² netto. Fugleperspektiv - Mulighed C Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

42 Øvrigt scenarie Maximale antal pladser Sengeelev. Sengeelev. Ca. 7m² VVS + vent. Ca. 8m² Konference Gard. Tekøk. Touch down Kopi/print Skyde glaspartier Korridor Forbindelse til sengeafd. Skyde glaspartier Taskeskabe Forrum H.C. toil. Stillerum Ca. 7,5m² Touch down Stillerum Toil. Ca. 46m² Ca. 8m² Ca. 7m² Konference Altan Altan El IT Grupperumskontorer -8 pers. pers.-kontorer Stillerum Konferencerum Kerne - bevægelse, teknik Toiletter Øvrige scenarier I tillæg til scenarie A, B og C er der lavet et eksempel på, hvor mange pladser det er muligt at indplacere i et kontorområde. Antallet af pladser i dette eksempel bliver 54. Dette er imidlertid på bekostning af, at det gennemsnitlige areal pr. plads reduceres mærkbart og tillægsarealer (touch-down, pause mv) reduceres til et minimum. Denne løsning tjener blot som eksempel og er ikke en valgmulighed i kontorkonceptet. Plan - Planstudie af max antal borde 4 Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU

43 Ca. 7,5m² Indretning Generelt Indretning Territorier & Teamrum Lys og luft Kontorarelerne indrettes med lys og luft. Dvs. stor grad af åbenhed og transparens, der sikrer gennemstrømning af lys og skaber visuel kontakt på tværs af etagerne. Sammenhængende rumligheder, evt. også mellem etagerne giver en luftig og rumlig fornemmelse med plads til store armbevægelser. Kunst Kunst kan integreres i de fleste overflader som fx på glasvægge, gipsvægge og i gulvet. Dog bør det koncentreres omkring visse situationer for at forstærke effekten. Fx på glasboksene til stillerummene, ved gennemgående væg ved åbninger mellem etager, eller gulvet kan udsmykkes og samtidig være med til at definere nogle zoner som ophold eller ganglinier. Begrønning Det grønne vil, som kunsten, koncentreres i særlige områder, (som små oaser) for at opnå størst mulig effekt. Det kan fx være i et pauseområde med bløde møbler, hvor planter bidrager til en god og afslappet stemning. Det kan være omkring et uformelt møde, hvor det grønne yderligere kan have en afskærmende effekt og dermed skabe en mere uforstyrret situation. Er der voids (åbninger i dækket mellem etagerne, kan det grønne trækkes med op gennem etagerne og dermed understrege sammenhæng og samhørighed på tværs af etagerne. Territorier Der vil til alle kontorarbejdspladser være tilknyttet reoler og/eller skabe (evt. mobil opbevaring). Herved er der for den enkelte person skabt mulighed for at opbevare sine personlige ting, mapper mv. Det er herfra billeder af familie, børnetegninger mv. kan findes frem og bidrage med et personligt/privat præg på arbejdspladsen. Principielt kan man forestille sig at ingen eller kun ganske få har faste arbejdspladser. Arbejdspladser kan evt. bookes/administreres i større eller mindre omfang via IT system. Teamrum Der er mulighed for at indrette kontorer som i klynger i forhold til faglige teams, således at en plads ikke knyttes til én person, men et team knyttes til et rum. Dette kan evt. give en højere udnyttelsesgrad af kontorarbejdspladserne og give mulighed for at flere (ikke færre pladser, men flere personer) har adgang til en arbejdsplads. Hånd Diagram - Eksempel på teamrum Ryg Knæ Nye arbejdspladser - nye måder at arbejde på Det Nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU