Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv

Transkript

1 Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv Dansk Vand Konference. November 2014 Karin K. Peschardt Landskabsarkitekt, Ph.d. Grontmij A/S, Glostrup

2 Visioner for klimatilpasning i København Klimatilpasningen i København skal altså ikke kun løse de konkrete udfordringer, klimaet bringer. De forskellige tiltag kan samtidig være med til at skabe flere rekreative muligheder i byen, nye arbejdspladser og en grønnere hovedstad.

3 De Græske Haver

4 Det gamle Rom Roman Forum and its surroundings

5 Vigtigt at placere byen et sundt sted og prioritere en sund byplan Vitruvius, ten books on architecture f.kr.

6 Industrialiseringen Market Court, Kensington. Demolished in the late 1860s.

7 Decentraliseringen Decentraliseringen Brumleby 1800 tallet

8 Decentraliseringen Brumleby

9 Den tætte by

10 Det moderne menneske Livsstilsrelaterede sygdomme Fedme Diabetes Knogleskørhed Hjertekarsygdomme (Ulrich, 2006; Mitchell & Popham, 2008; Martinez-Gonzalez et al., 2001)

11 Byens påvirkning Konsekvens Stress relaterede sygdomme 11 mio. input/sek

12 Grønne områder kan sætte rammen for pausen KGS Have, Odense

13 Den grønne infrastruktur Urbane skove København Kirkegårde Grønne tage Lommeparker Store parker Boulevarder

14 (WHO 1948)

15 Brugen af grønne områder Fysisk aktivitet Signifikant positive sammenhæng mellem grønne områder tæt på hjemmet og fysisk aktivitet. Størrelsen, gang- og cykelstier, skovagtige områder, vand elementer, belysning, udsigt, cykelstativ og parkering er vigtige parametre (Schipperijn et al 2013)

16 Fysisk aktivitet færre omkostninger i sundhedssektoren Hvis fysisk inaktive som minimum opnår at blive moderat fysisk aktive, vil det årligt medføre: 2,6 mio. færre henvendelser til almen praksis Ca færre hospitalsindlæggelser 3,1 mio. færre fraværsdage fra arbejdet Ca færre tilfælde af førtidspension Det koster sundhedsvæsenet ca. 3,5 mia kr/årligt som følge af fysisk inaktivitet (Sundhedsstyrelsen 2012)

17 SUSY - Grøn 2010 SUSY Grøn danske voksne (16 og derover) Data: Personlige interviews (N ) Spørgeskemaer (N ) (Stigsdotter et al. 2010)

18 Sammenhæng mellem afstand og fedme (Stigsdotter et al. 2010)

19 Sammenhæng mellem afstand og stress Kvinder føler sig generelt mere stressede end mænd Det selvopfattede stress niveau stiger jo større afstanden bliver til et grønt område Det selvopfattede stress niveau falder jo hyppigere man besøger grønne områder (Stigsdotter et al. 2010)

20 Hvad bruger vi grønne områder til? Især de stressede bruger de grønne områder til at stresse af og slappe af i og til at være i fred og ro og være fri for støj. (Stigsdotter et al. 2010)

21 Afstanden til grønne områder (Stigsdotter et al. 2010) Hvis man bor mere end 1 km væk fra et grønt område er tendensen til at den generelle helbredstilstand er lavere end hvis man bor inden for en afstand af 1 km til et grønt område.

22 Lommeparker 22

23 Brugen af Lommeparker Lommeparker bruges især til socialisering og hvile og genopladning Det er altså ikke størrelsen der er afgørende Og bare kort eksponering til grønt kan være gavnlig (Kaplan 1989) (Peschardt 2014)

24 Afstand har en betydning! Section for Landscape Architecture and Planning Besøgsfrekvensen stiger hvis lommeparken ligger indenfor en afstand af 300m Arbejde 300 m Hjem By

25 Øjenhøjde grønt kan skabe omsluttethed og distancering fra omgivelserne Design parametre for hvile og genopladning

26 Et vandgardin kan camouflere negativ støj fra biler

27 Klimatilpasning + rekreativ værdi (Booth 1983)

28 De kommende år skal der klimatilpasses for milliarder af kr.

29

30 47 mio kr årligt

31 0,5 mio kr sparet, årligt

32 Natur & Sundhed + klimatilpasning Helhedsorienterede og multifunktionelle landskaber på flere niveauer