Nyhedsbrev 1. I dette nummer. Kommunalreformen og ældrerådene. Nummer. 7. årgang Februar perioden udløber i år gøres til en frivillig

Transkript

1 7. årgang Februar 2005 Nummer Nyhedsbrev 1 Kommunalreformen og ældrerådene Kommunalreformen har været i fokus for Sammenslutningens arbejde i efteråret Viljen til at tage opgaven på sig kom tydeligt frem på vore 7 temadage. Ældrerådene er klar til, at der kan findes løsninger på de forskellige problemområder, herunder muligheden for frivilligt at aftale med kommunalbestyrelserne om en forlængelse af den nuværende valgperiode. Ældrerådene er parat til, at der fra nu af skal gøres en indsats for at få ældreområdet på banen. Der skal laves et stykke arbejde for at få den ny struktur bragt godt fra start, såvel i de nuværende kommuner, som i en fremtidig ny kommune. Socialministeren var mindre heldig med sit udspil til ændring af lovgivningen for ældrerådene i forbindelse med kommunalreformen. Ministeren mener, at man kan lovgive om en forlængelse af ældrerådenes valgperiode. Den holder vist ingen steder. Frivillige, der påtager sig en opgave for en periode, bestemmer selv længden. Ministeren foreslår, at valg til ældrerådene i de nye kommuner først skal finde sted i 2007 hvilket er efter at Sammenlægningsudvalget har sat den nye kommune på plads. Vi håber ministeren har læst vort høringssvar og forstået det vi fremfører. Vi går ud fra, at den genvalgte Socialminister indarbejder de afgivne høringssvar i et nyt forslag inden det genfremsættes i Folketinget. Vi vil gerne anbefale ministeren følgende: At en forlængelse af ældrerådenes valgperiode for de ældreråd, hvor I dette nummer Leder side 1 Serviceniveauet i storkommunerne side 2 Nyt fra ministerierne side 3 Undersøgelser og publikationer side 4 perioden udløber i år gøres til en frivillig aftale mellem ældreråd og kommunalbestyrelse. Det kan aldrig blive et lovgivningsspørgsmål. Frivilligt ulønnet arbejde/indsats er frivillig i bedste forstand. At valg til de nye kommuners ældreråd skal finde sted i efteråret Det nye ældreråd udgør således ældrerådenes sammenlægningsudvalg for den nye kommune. Det er meget vigtigt, at også ældreområdet indtænkes fra starten i den nye kommune. Samarbejdet mellem ældrerådet og kommunalbestyrelsen vil give et fælles medansvar og et fælles ejerskab til den nye fremtidige kommunes ældreområde. Fra Sammenslutningens side håber vi, at Indenrigsministeren hurtigst muligt får afklaret det nye Danmarkskort. De kommuner der er enige om en sammenlægning har behov for besked om, at de kan arbejde på et godkendt grundlag. OBS OBS OBS OBS OBS OBS Husk tilmelding til repræsentantskabsmøde inden den 21. marts Indkaldelse til repræsentantskabsmøde er udsendt samtidig med kontingentopkrævning. Husk tillige Sammenslutningens konference Store Claus og lille Claus bliver kommunlreformen et moderne eventyr eller en fremtidsgyser? 2. og 3. maj på Hotel Nyborg Strand. Tilmelding inden den 14. marts. Nyt fra Samenslutningen side 5 Temadage og konferencer side 6 Internet side 6 Kort nyt side 7

2 2 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang februar 2005 Serviceniveauet i Storkommunerne? Erik Knudsen Ældrerådsformand i Skjern kommune Kommunalreformen er en realitet, hvad enten man kan lide det eller ej. Den bliver gennemført nu og i den forbindelse får ældrerådene nogle meget vigtige opgaver: 1. De må sikre at ældrerådsarbejdet kan fortsætte på en god måde i de nye storkommuner. De nye ældreråd må kunne drage nytte af de erfaringer, som de nuværende ældreråd har samlet omkring gode samarbejdsformer og høringsmåder. 2. De må sikre, at ældrerådenes vigtigste funktion som høringsberettiget i forhold til alle beslutninger vedrørende ældres forhold, også kan fungere i sammenlægningsfasen, så ændringer i serviceniveauet ikke foretages uden høring af ældrerådene. 3. De må arbejde for, at man i Storkommunerne inden fastlæggelsen af serviceniveauet får en offentlig debat om ældreområdet, hvor serviceniveauerne i de nuværende kommuner lægges åbent frem i medierne og på debatmøder. Allerede i 2005 må debatten i gang i forbindelse med kommunalvalget den 15. november. Nærdemokratisk vil det være en rigtig god øvelse for borgerne i de nye kommuner at samles om opgaven med at drøfte og foreslå et fælles serviceniveau på ældreområdet. Også politikerne vil få mulighed for at redegøre for de økonomiske muligheder. Fremgangsmåden vil måske endda kunne medvirke til en tiltrængt nytænkning på området, så tid til administrative opgaver ændres til mere tid hos borgerne. Det fælles serviceniveau på ældreområdet er alt for vigtigt til pludseligt at opstå i dølgsmål som en kendsgerning bestemt i forvejen af politikere og administration. Valgkampen har vist, at der blandt alle er stor interesse for at forbedre serviceniveauet på ældreområdet i vore kommuner. Så er alt vel godt og vi ældre kan se frem til at nyde valgflæsket i den kommende tid? Virkeligheden kan let blive en anden. Løfterne er afgivet af landspolitikere men de fleste løfter skal holdes af kommunalpolitikere. Kommunerne har skattestop og skal finde store beløb ekstra til gennemførelsen af kommunalreformen. Flere penge fra staten til kommunerne til dette kan ikke ventes. Indtægter på grund af reformen om nogen vil der ikke blive i en årrække. For mange kommuner er der kun en vej nemlig at sænke serviceniveauet for børnepasning, skoler og ældre. Uden tvivl vil ældreområdet komme under pres i de nye storkommuner. Det er ældrerådenes opgave at sikre, at besparelser ikke ensidigt rammer ældreområdet. Vi er valgt til at være især de svageste ældres talerør - og det bør vi leve op til. Når kommunerne bliver lagt sammen, vil serviceniveauerne ofte være meget forskellige. En af de første opgaver i storkommunerne vil være at gøre serviceniveauet ens. Skal man spare, kan det være fristende at lade det laveste niveau blive det gældende for hele den nye kommune. Hvor og hvornår vil disse beslutninger blive taget? Er det allerede i de nuværende byråd i 2005 /2006 i samarbejde med sammenlægningsbyrådet for Storkommunen? Ja allerede ved budgetlægningen i år for 2006 vil politikerne begynde at tage stilling til det mulige serviceniveau! Det ligger fast, at de nuværende byråd fortsætter i 2006 i deres kommuner. Desuden at der den 15. november 2005 vælges et byråd til Storkommunen, der fungerer som sammenlægningsbyråd i 2006, indtil det overtager styret fra 1. januar Det enkleste vil være, at Sammenslutningens tanke om ældrerådene i sammenlægnings fasen kan gennemføres. Ifølge den skal de nuværende ældreråd fortsætte i 2006 som høringsorgan for de nuværende byråd. I perioden omkring kommunalvalget i 2005 vælges så ét eller flere sammen-lægningsældreråd for 2006, hvor beslutninger i sammenlægningsbyrådet kan sendes til høring. Dette/disse ældreråd fortsætter som ældreråd i Storkommunen fra 1. januar Enklest for både ældreråd og administration - bliver det, hvis man kan blive enige om kun ét ældreråd i en storkommune. Er der flere ældreråd i storkommunen, skal hvert ældreråd høres hver gang.

3 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang februar Under alle omstændigheder skal ældrerådene høres i god tid, inden der træffes endelige beslutninger om ændringer i serviceniveauet. Ældrerådene må sikre sig, at dette også sker. Det er uanset, om det er beslutninger taget administrativt eller af politikerne. Samordningsprocessen vil sandsynligvis foregå forskelligt i de nye kommuner, så ældrerådene må i god tid skaffe sig kendskab til hvornår og af hvem beslutningerne tages. En aftale om høringsproceduren i perioden bør også være på plads i god tid. Det naturlige må være et møde med borgmester og kommunaldirektør i de nuværende kommuner, så man kan aftale spillereglerne for overgangsfasen. Her i foråret 2005 har mange sammenlægningskommuner nedsat administrative arbejdsgrupper til at beskrive serviceniveauerne i de enkelte kommuner til brug for senere samordning. Når disse beskrivelser foreligger, vil de for ældrerådene være et godt udgangspunkt for drøftelser af et fælles serviceniveau og som grundlag for den nødvendige offentlig debat. Lad mig nævne nogle af de områder som kræver særlig interesse ved en sammenlægning: Hjemmehjælpens serviceniveau - skal det være rengøring hver anden uge og bad efter ønske? Hjemmehjælpens organisering - skal det være en topstyret, gennemkontrolleret arbejdsplads eller vil man give plads for mindre selvstyrende grupper med mere selvstændig kompetence og ansvar til den enkelte medarbejder? Tilbud om vedligeholdelses- og genoptræningstilbud. Aktivitetstilbud og kørselsordninger. Personlige tillæg hvilke tillæg giver kommunen, og hvor stort et rådighedsbeløb må man have, før tillæg ikke gives? Betaling på ældrecentrene. Madordninger og madpriser. Ventelister til ældreboliger og plejecentre. Det er blot nogle af de områder, som ældrerådene bør interessere sig for. Ældrerådene kender deres egen kommunes tilbud på disse områder, men må nødvendigvis også kunne sammenligne med de kommuner, som de skal sammenlægges med. Det er derfor nødvendigt straks at få et samarbejde i gang mellem ældrerådene i de kommuner, der skal sammenlægges. Det er senere end du tror! God arbejdslyst. Nyt fra ministerierne Nyt om kommunalreformen og regionerne Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på deres hjemmeside et underpunkt omkring kommunalreformen. Her kan man blandt andet se det nye regionskort og indbyggertal i de nye regioner. Indbyggertallet bliver meget forskelligt i regionerne og spænder fra indbyggere i Region Nord til i Hovedstads-regionen. Socialminister Eva Kjer Hansen har - inden udskrivelsen af valget iværksat et omfattende projekt om kvalitet i hjemmeplejen. Projektet skal give viden om, hvilke barrierer og muligheder, der eksisterer for at fremme kvaliteten i ældreplejen. Projektet omfatter forskning i Socialforsknings Instituttets regi, høringer fordelt over landet, metodeudviklingsprojekter i flere kommuner og omfattende formidling af resultaterne. Blandt andet udgives en avis, oprettes en hjemmeside og afholdes en afsluttende, landsdækkende konference. Læs mere på eller kontakt kontorchef Charlotte Markussen på redegørelser om samarbejdet mellem kommuner og amter og de frivillige sociale organisationer Socialministeriet har i samarbejde med repræsentanterne for den frivillige verden og de kommunale parter udarbejdet et nyt koncept for redegørelserne. Læs hele artiklen på: arbejdet/115redegorelser.html. Mærkningsordning til seniorboliger Ældre borgere skal lettere kunne gennemskue, hvor de kan få eksempelvis rollatoren med i deres nye bolig. Det er Dansk Center for Tilgængelighed, der arbejder på en ordning, der skal hjælpe seniorer med svar på spørgsmål i forbindelse med boligskifte. Ved hjælp af tjeklister kan de ældre hurtigt få svar på, om boligen er egnet til de ældre, siger Dansk Center for Tilgængelighed. Ordningen er formentlig klar til efteråret.

4 4 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang februar 2005 Center for Tilgængelighed kan kontaktes via www. dcft.dk og på tlf.: Magt og viden til kommunerne Med kommunalreformen er det slut med diskussionen om, hvorvidt det er amt eller kommune, som har ansvaret på det sociale område. Kommunerne bliver eneste myndighed, og det gør hverdagen lettere både for handicappede, ældre og udsatte grupper. Overblikket samles i en landsdækkende organisation og borgerne får hjælp til at vælge tilbud på en ny internetportal. Det lovforslag, der er sendt i høring, skaber mere handlekraftige og fagligt bæredygtige kommuner. Fra den 1. januar 2007 får kommunerne ansvaret for alle tilbud på det sociale område. Det betyder, at borgerne kun skal henvende sig ét sted for at få hjælp, nemlig hos kommunen. Det giver en større og bedre sammenhæng i den sociale indsats. Både børn, voksne og ansatte vil opleve, at alle deres behov og ønsker behandles ét sted ud fra en helhedsvurdering, og ikke ud fra kassetænkning, siger socialminister Eva Kjer Hansen (V). For at sikre, at den nuværende ekspertise ikke går tabt, etableres en national videns- og specialrådgivningsorganisation VISO. Organisationen skal indsamle, bearbejde og formidle fakta samt rådgive kommuner og borgere. Målet er også at sikre et landsdækkende overblik over den samlede viden og specialrådgivning det overblik findes ikke i dag. Borgerne får også hjælp ved hjælp af en ny internetportal med samtlige godkendte tilbud på det sociale område. Der oprettes desuden handicapråd i alle kommuner for at give kommunerne en lokal sparringspartner. VISO nyt videnscenter på socialområdet I regeringens udkast til forslag om Lov om Social service, som netop har været sendt i høring, foreslås det at oprette et nyt nationalt videns- og specialerådgivningscenter på socialområdet. På centret, der har fået navnet VISO, skal medarbejdere rådgive de nye kommuner om eksempelvis særlige handicap, alvorlige psykiske problemer, stof- og alkoholmisbrug eller løsninger for vanskelige børn og unge med anden etnisk baggrund. VISO bliver fysisk placeret i tilknytning til Styrelsen for Social Service i Odense og skal følges af en faglig bestyrelse. Socialminister Eva Kjer Hansen regner med at centeret får en bevilling på mio. kr. Læs mere om VISO på: Undersøgelser og publikationer Stikprøveundersøgelse af kommunernes praksis på ældreområdet Ankestyrelsen har lavet en mindre stikprøveundersøgelse af kommunernes praksis, når der træffes afgørelser efter servicelovens regler om hjemmehjælp. Undersøgelsen omfatter 40 sager. Undersøgelsen viser en række formalitets- og sagsbehandlingsmangler hos de kommuner der indgår i stikprøveundersøgelsen. Blandt disse mangler er, at der i sagerne ikke foreligger en skriftlig afgørelse om hjælp, samt at der ofte mangler en begrundelse for afgørelsen, hvilket er problematisk, da begrundelsen er nødvendig for at borgeren kan forstå afgørelsen. Socialministeren har på baggrund af undersøgelsen indskærpet, at kommunalbestyrelsen til stadighed har ansvaret for den enkelte borgers retssikkerhed, når der træffes afgørelser i kommunen. Undersøgelsen kan ses på Ny aldringsforskning resultater og perspektiver ÆldreForum har udgivet en publikation om hvad den nyeste aldringsforskning kan bruges til. Flere af Danmarks bedste ældreforskere har medvirket og publikationen giver et indblik i hvad der forskes i omkring ældre fra molekyleniveau til træningens betydning. Publikationen er gratis og kan rekvireres fra ÆldreForums sekretariat på tlf.: at skynde sig langsomt. Hjemmehjælpere mellem kvalitet og travlhed. Rapporten er en delrapport af projektet: Svage ældre i eget hjem som ÆldreSagen gennemfører. Rapporten handler om hvordan hjemmehjælpere selv ser på deres arbejde, hvordan de oplever forholdet til de ældre, de skal hjælpe, og hvordan de ser på deres eget arbejdsmiljø. Rapporten er på 80 sider og kan købes gennem ÆldreSagen for 100 kr. for medlemmer og 160 kr. for ikke medlemmer.

5 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang februar Inventar og udstyr Kroghs forlag har udgivet det niende hæfte i serien om boligbyggeri for ældre. Hæftet omhandler hvilke behov inventar og udstyr skal opfylde for den enkelte beboer og for institutionen. Hæftet fortæller blandt andet om møbler og ergonomi og der gives eksempler på valg af inventar. Desuden behandles løsningsmuligheder som nødkaldeanlæg og loftslifte. Hæftet er på 75 sider og koster 109 kr. Hæftet kan bestilles på tlf.: Erfaringer med partnerskaber Center for Frivilligt Socialt Arbejde følger flere projekter om partnerskaber. Et af disse er et partnerskab på ældreområdet mellem Ældremobiliseringen og Århus kommune. Erfaringer og resultater fra projektet udkommer i rapportform til foråret. Læs mere om de første erfaringer med partnerskaber på Centrets hjemmeside: Hård kritik af Velfærdskommissionen Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) retter i foreningens årsrapport en hård kritik mod regeringens Velfærdskommission. I rapporten hedder det, at kommissionen fremmaner et katastrofescenario ved på en række punkter at vælge de mest pessimistiske beregningsforudsætninger. Rapporten peger således på, at de fremtidige udgifter til den aldrende befolkning vil være mindre end i mange andre europæiske lande, fordi danske kvinder føder relativt flere børn. Samtidig vil fremtidens ældre formentlig være raskere end de nuværende pensionister, og graden af offentlig finansiering af pensionerne vil være mindre end i dag. Og det hedder videre: Velfærdskommissionens beregninger bygger således på lige dele politisk ønsketænkning som økonomiske fatamorganaer. Tilsyneladende vil kommissionen skabe en folkelig og politisk opinion, der kan danne baggrund for at bulldoze nyliberale reformer igennem. Der advares endvidere mod at tage grovfilen frem mod velfærdssamfundets kerneydelser allerede nu, idet der formentlig vil ske så store fundamentale forandringer i velfærdssamfundet, at analyser og fremskrivninger ikke kan bruges til noget. Ikke mindst fordi BNP i de kommende 35 år formentlig vil blive fordoblet, globaliseringen vil accelerere, erhvervssammensætningen ændres totalt, uddannelsessystemerne vil blive revolutioneret, familiemønstrene undergå store forandringer, og sundhedspolitikken vil blive noget helt andet end nu. Læs mere på www. casa analyse.dk eller ring på tlf.: Velfærdskommissionens formand, professor Torben M. Andersen, slår omvendt alarm, når det drejer sig om de ældre medarbejdere i kommunerne. Han frygter, at den kommende strukturreform kan medvirke yderligere til tilbagetrækningen af de kommunalt ansatte i 60- års-alderen. Næsten en tredjedel af de godt offentligt ansatte er over 50 år. Dertil kommer, at forholdsvis flere offentligt ansatte går på førtidspension, lige som f.eks. sygeplejersker flittigt benytter sig af efterlønnen. KLs formand, borgmester Eigil W. Rasmussen, er enig heri. Ifølge ham handler det først og fremmest om at sørge for, at de ældre ansatte er velorienterede, så de i god tid kan få indflydelse på evt. ændringer i deres arbejdssituation. (kilde: Noter fra Videncenter på ældreområdet). Nyt fra Sammenslutningen Tænketank om nærdemokrati Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ønsker at styrke lokaldemokratiet. På den baggrund har ministeren i december 2004 afholdt et stormøde med repræsentanter for civilsamfundet. Endvidere har ministeren nedsat en tænketank, der skal komme med ideer og anbefalinger til at styrke nærdemokratiet, når kommunalreformen er gennemført. Sammenslutningen af Ældreråd er som den eneste ældreorganisation medlem af Tænketanken. Sammenslutningen er repræsenteret ved bestyrelsesmedlem Kirsten Feld, formand for ældrerådet i Roskilde. Tænketanken har borgmester for Holbæk kommune Jørn Sørensen som formand. Den vigtigste opgave for Tænketanken er at sætte nærdemokratiet på dagsordnen herunder at få sat fokus på debatten, ikke mindst i forbindelse med de enkelte kommunesammenlægninger, og at formidle det gode eksempel. Tænketanken har planlagt fire møder i foråret. Man kan læse mere om Tænketanken på Udvalg - struktur Sammenslutningens bestyrelse har nedsat et udvalg hvis opgave det er, at analysere de forandringer kommunalreformen medfører for

6 6 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang februar 2005 Sammenslutningen af Ældreråd herunder komme med forslag til fremtidig kontingentog bestyrelsesstruktur. Bestyrelsesseminar Sammenslutningens bestyrelse afholdt den januar sit årlige bestyrelsesseminar. Temaet for seminaret var bl.a. Velfærdskommissionens arbejde. Bente Hyldahl Fogh, direktør i Praktiserende Lægers Organisation og medlem i Velfærdskommissionen, holdt oplæg. Vi følger op i Nyhedsbrevet når betænkning og anbefalinger ligger klar. Repræsentantskabsmøde Der er udsendt indkaldelse til Sammenslutningens repræsentantskabsmøde der afholdes tirsdag den 3. maj 2005 på Hotel Nyborg Strand. Deltagerafgift til repræsentantskabsmødet er betalt ved deltagelse i Sammenslutningens ældrepolitiske konference den 2. og den 3. maj. Tilmeldingsfrist er den 21. marts Forslag til repræsentantskabet skal ifølge vedtægterne være sekretariatet i hænde senest 2 måneder før repræsentantskabsmødet. Der er siden sidste nyhedsbrev udsendt følgende meddelelser til medlemmer: det af Sammenslutningen afgivne høringssvar på lovforslag om retssikkerhed for ældre ( om ældrerådene og valg til disse) pressemeddelelse udsendt af bestyrelsen efter bestyrelsesseminaret. Temadage og konferencer Store Claus og Lille Claus bliver kommunalreformen et moderne eventyr eller en fremtidsgyser? Sammenslutningen af Ældreråd har indbudt til ældrepolitisk konference på Hotel Nyborg Strand mandag d. 2. og tirsdag den 3. maj Pris: kr. for medlemmer incl. overnatning i enkeltværelse, måltider, og repræsentantskabsmøde. Tilmeldingsfristen er den 14. marts. Der er tillige sendt indbydelser til kommunernes socialudvalg samt socialforvaltninger. Det kommunale serviceniveau Sammenslutningen afholder i efteråret 5 6 temadage om sammenlægning af kommunale serviceniveauer og ældrerådenes muligheder for at påvirke dette. Program udsendes før sommerferien. Internet Frivilligområdet Socialministeriet har oprettet en hjemmeside med videnscentre og organisationer indenfor det frivillige område. Læs mere på frivillige danmark/videnscentre. Ensomhed Der er oprettet en hjemmeside om ensomhed og besøgsvenner. Hjemmesiden er oprettet af to studerende men har henvisninger til mange publikationer. Læs mere på Fra ældreråd til ældreråd Plejehjem Valg Plejecenter. Et sted i det jyske har man fået om- og tilbygget det gamle plejehjem, så det nu er et plejecenter. Det har på nogle områder betydet nye love og nye skikke - også på det valgmæssige område. Bor man på et plejehjem, er kommunen pligtig at sende tilforordnede ud på hjemmet ved valg. Er de samme beboere efter endt ombygning blevet forfremmet til at bo på et plejecenter, så er kommunen ikke mere automatisk forpligtet til denne service; thi nu er beboerne blevet mere selvstændige individer, som andre ikke skal bestemme over! Disse beboere har nu fået de samme rettigheder som andre pensionister. Med andre ord: du har frihed til selv at bestemme, om du vil afgive din stemme! (Det havde man forhåbentlig også før?) Dine rettigheder og muligheder må du selv holde dig orienteret om i den lokale avis! Du har din frihed til at vælge fra og til! Hvad, jeg vil gøre opmærksom på med dette indlæg, er, at kommunerne ved et valg også burde være pålagt pligten til at stille tilforordnede på et plejecenter og ikke som nu lade det være afhængig af personale, pårørende eller frivillige, om en beboer får mulighed for at stemme på den ene eller den anden måde. Vi skal ikke stille os til dommere over, hvem der kan stemme eller ej! Ved privat initiativ blev sagen i øvrigt løst i det jyske. en fynbo i det jyske (navn og kommune er redaktionen bekendt).

7 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang februar Projekt seniorliv i Odense udvikling af nye muligheder Hvad drømmer borgerne om som senior, efterlønner eller pensionist? Hvilke tanker, ideer og forslag har de til et godt Seniorliv i Odense? Alle borgere i Odense inviteres til borgerhøring lørdag, den 5. marts. Projekt Seniorliv i Odense - udvikling af nye muligheder opfordrer alle borgere til at fortælle om deres forventninger til et aktivt seniorliv. Bag projektet står Odense Kommune og Ældrerådet i Odense. Allerede i 2002 besluttede Ældrerådet et skitseforslag til høringsprojektet. Der blev forsøgt eksternt samarbejde og finansiering, men uden held. I Ældrerådet var vi derfor meget tilfredse med, at Byrådet v/økonomiudvalget i april 2004 traf principbeslutning om, at projektet skulle nyde fremme. En projektgruppe med 1 person fra hver af de 5 forvaltninger samt undertegnede fra Ældrerådet har forestået projektet og bl.a. udarbejdet en temaavis, der anvendes som baggrund for temadrøftelserne. Baggrunden for projektet Projektet kan ses som en opfølgning af Folketingets høring om det aldrende samfund, hvor eksperter og politikere debatterede. Nu får borgerne i Odense lejlighed til at fremkomme med deres helt personlige ønsker og forventninger til tilværelsen som senior i Odense. Det er et af projektets formål, at politikerne skal kende borgernes ønsker og forventninger. Derfor skal projekt Seniorliv i Odense udvikling af nye muligheder også ses som et forsøg på at starte en debat om et aktivt seniorliv i Odense og herved sikre en fortsat dialog mellem borgerne og politikerne. Med Seniorliv i Odense - udvikling af nye muligheder er der ikke lagt op til, at borgerne kan fremkomme med en lang række ønsker til ydelser, som det offentlige skal levere. En af grundideerne er, at de mange ressourcer, som seniorer har, også skal kunne anvendes til gavn og glæde for andre. Borgerne i Odense får flere muligheder for at deltage i projektet Alle borgere inviteres til at deltage i en borgerhøring, som strækker sig over en hel dag. Her er der mulighed for at diskutere og prioritere emner og forslag til løsninger på vigtige spørgsmål som f.eks. arbejdsliv - tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet - kultur - fritid - bolig - sundhed - omsorg. For blot at nævne nogle af emnerne. Der bliver mulighed for at chatte med politikerne på nettet, ligesom projektet får sin egen hjemmeside med mulighed for debatindlæg. Byrådet følger op Som afslutning på projektet, vil byrådet ved en temadebat drøfte forslag og ideer fra projektet. Ældrerådet deltager i debatten og følger op på projektet i bl.a. valgperioden og overfor det nye byråd. Helge Rasmussen, Ældrerådet i Odense. Dette indlæg kan måske tjene til inspiration for andre. Interesserede ældreråd er velkomne til at rette henvendelse til Helge Rasmussen på Helge.rasmussen@webspeed.dk. eller tlf for at høre mere om projektet. Redaktionen vil følge med i de næste faser af Seniorliv i Odense udvikling af nye muligheder og bringe nyt i senere numre af bladet. Kort Nyt Ældre bliver flået i kostpenge Det koster tre gange så meget om måneden at få mad på et plejehjem i Stenløse som i Nykøbing Falster. I et svar fra socialministeren til SF i december 2004 fremgår det, at prisen for kosten varierer flere tusinde kroner, hvilket ikke kan være rimeligt, mener socialordfører Villy Søvndal. Prisforskellen er på kr., da det i den billigste kommune koster kr. og i den dyreste kr. Samtidig er rådighedsbeløbet til de ældre langt fra stort nok. Den officielle tommelfingerregel er på cirka kr., men det beløb er forældet og bør være mindst det dobbelte.

8 8 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang februar 2005 Nævn gav pensionister medhold Enlige pensionister skal kunne overnatte hos hinanden uden at frygte, at kommunen betragter dem som samlevende. Det fremgår af en afgørelse i Det sociale Nævn i Ringkøbing Amt, der har underkendt Herning Kommune i en sag om et pensionistpar, der skulle betale kr. tilbage. Gråsten: Vi vil så gerne høres Det kan være svært at styre en rollator på et gammelt fortov, der er ujævnt og fuld af huller. Formanden for Ældre- og Handicaprådet i Gråsten, Svend Aage Janum, har de seneste fire år fået henvendelser fra ældre mennesker angående fortovene. Derfor mener han, at rådet slet ikke har været hørt inden byrådet har truffet beslutning om hvilke fortove, der skal renoveres i Ældre fra små kommuner kan få gevinst ved sammenlægning De ældre borgere i Nibe, Hals og Sejlflod kan se frem til at storkommunen vil bruge flere penge på dem, end tilfældet er nu - det viser nye tal. Er man en ældre borger i Aalborg, bruger kommunen kr. Bor man derimod i bundskraberen Nibe, bruger kommunen kun kr. Når den nye storkommune bliver en realitet, stiger gennemsnittet pr. ældre i hele kommunen til kr. Det er muligt at finde sådanne tal i de Kommunale Nøgletal. Disse fås på kommunekontoret. Kommunen skal betale for udbringning Kalundborg Kommune overholdt ikke serviceloven og skal betale mellem og kroner tilbage til pensionister. Hidtil har pensionisterne nemlig selv skullet betale for at få varer bragt ud fra supermarkedet, selv om kommunen havde skønnet, at de har brug for hjælp til at bestille varerne. Ældre Sagen mente, at det var i strid med serviceloven, og klagede til tilsynet med kommunerne, der gav organisationen medhold. Check skuffer ældre Ældrechecken til de svagest stillede pensionister stiger fra kr. i fjor til kr. i år, men beregninger fra Århus Kommune viser, at mange enlige pensionister kun vil få i alt 107 kr. ekstra eller ni kr. mere om måneden i indevær- ende år. Det skyldes, at boligydelsen nu indgår i indtægtsgrundlaget, når det beregnes, om man har ret til ældrechecken. Det har kun de pensionister, som har en minimal indtægt ved siden af folkepensionen og ATP. I alt danskere er modtagere af checken. Men en efterlønner, som er gift med en folkepensionist, er dårligere stillet økonomisk end et par på folkepension, som får ældrecheck. Omvendt kan et pensionistpar med nedsparingslån, som kan rejse på ferie sydpå, få op til de kr. i ældrecheck. Ældre Sagens netop offentliggjorte fremtidsstudie af ældres økonomi viser, at der bliver længere og længere mellem de rige og de fattige pensionister. Ca. 50 pct., af alle pensionister bor i ejerboliger, og har i gennemsnit en formue på omkring kr. Til gengæld har omkring ældre kun folkepension og ingen formue. Nyhedsbrev er udgivet af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Oplag: 3250 ISSN Næste nummer: april 2005 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Formand: Ove Christiansen Næstformand: Preben Witthøft Jernbane Allé 54, 3. sal 2720 Vanløse Tlf.: Fax: info@aeldreraadssammenslutningen.dk Ansvarshavende: Ove Christiansen Redaktion: Marianne Lundsgaard Sekretariatet: Marianne Lundsgaard, sekretariatsleder Lundsgaard@aeldreraadssammenslutningen.dk Hanne Schulze, sekretær og bogholder Schulze@aeldreraadssammenslutningen.dk Telefontid: Mandag-torsdag 9-12 Jernbane Allé 54, 3. tv Vanløse Tlf fax info@aeldreraadssammenslutningen.dk