Afdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog. Ældre. Bestyrelser, råd og andre formelle fora. Høringsberettigede

Transkript

1 Afdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog Ældre og Psykiatri og Handicap 1. oktober 2014 Borgerservice og Digitalisering Digitalisering og Organisationsudvikling Dette notat er en kort skriftlig opsamling på afdækningen af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog i Ældre og i Psykiatri og Handicap. Notatet er udarbejdet på baggrund af interview med de omfattede områder, og vil blive suppleret af mundtligt dialog med områderne på Borgerdialogudvalgets møde den 21. oktober Tlf TELJ@rudersdal.dk De samlede interviews findes i bilag 1. Ældre Bestyrelser, råd og andre formelle fora Ældreområdet står for den løbende kontakt med Rudersdal Seniorråd. Rudersdal Seniorråd deltager herudover i en lang række aktiviteter og fælles projekter herunder: Fælles inspirationsture Fælles projekt om inspirationslejlighed Arrangering af temadage Arrangering af Senior sund og aktiv Projekt Mindre digitalt orienterede borgere Rudersdal Seniorråd er et nysgerrigt og aktivt råd, og kommunens dialog med rådet er positivt, også når der er uenighed, og området beskriver samarbejdet som forbilledligt. Udover Rudersdal Seniorråd er der en række brugerråd på aktivitetscentrene samt beboer- og pårørenderåd på plejecentrene. Disse råd er forankret på de enkelte centre. Høringsberettigede Rudersdal Seniorråd bliver hørt om alle relevante forhold vedrørende ældre. Ofte deltager Rudersdal Seniorråd i en del af udvalget eller projektgruppen, i forbindelse med udviklingsinitiativer. Rudersdal Seniorråd rådgiver Kommunalbestyrelsen i forhold til ældrepolitiske spørgsmål og formidler lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre, jfr. 30 i Retssikkerhedsloven.

2 Handicaprådet bliver hørt om alt, der vedrører handicap. Løbende dialog med kommunens brugere Visitation og dialog med brugere Første møde med borgerne er som oftest en visitation. Der er fokus på, at dialogen under visitationen, skal danne grundlag for et godt samarbejde med borgeren. Der lægges i denne forbindelse meget vægt på at lytte til borgeren. Visitationen munder ud i, at der opstilles mål for ydelsen. Ældreområdet arbejder løbende på at gøre disse afgørelser mere forståelige for borgerne. Der er imidlertid en række lovkrav til indholdet af afgørelserne, som begrænser mulighederne. Den løbende hjælp, som gives ude i borgernes hjem, gives i tæt dialog med borgeren, og der lægges vægt på, at hjælpen samskabes med borgeren. Rudersdal Kommunes Ældrepolitik skaber en fælles ramme for medarbejderne og en forståelse for de fælles mål. Alle brugere tildeles en kontaktperson. Endvidere møder borgeren forvaltningen i forbindelse med revisitation af de bevilligede ydelser. Aktiv hver dag Ældreområdet lægge stor vægt på at tilbyde borgere, som vurderes at have et udviklingspotentiale, en rehabiliterende indsats, med fokus på at genvinde færdigheder gennem træning. Med indsatsen gennem Aktiv hver dag, opstilles der mål sammen med den enkelte borger. Bred kommunikation til kommunens borgere Ældreområdet samarbejder med Rudersdal Seniorråd om Senior Nyt. Samtidig står Ældreområdet i samarbejde med frivillige m.fl. for en lang række arrangementer. Både større arrangementer for alle borgere og arrangementer på de enkelte aktivitetscentre. Der kan være meget frygt i retorikken om ældrepleje i Danmark. Det skyldes bl.a. mange myter om, hvor dårlig ældreplejen er. Dette arbejder Ældreområdet målrettet på at rette op på. Der er på denne baggrund en stor kommunikationsopgave på området. Det er dog væsentligt at understrege, at borgerne generelt er meget tilfredse i det konkrete møde med ældreplejen. 2

3 Psykiatri og Handicap Bestyrelser, råd og andre formelle fora Psykiatri og Handicap står for sekretariatsbetjeningen til Handicaprådet. Handicaprådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål. Handicaprådet spiller samtidig en vigtig rolle i udarbejdelsen af bl.a. Handicappolitikken samt mål og visioner for den psykosociale indsats Derudover har repræsentanter fra handicaprådets organistionsrepræsentanter ydet en stor indsats som medlemmer i byggeudvalg vedrørende byggeprojekter, som er gennemført på Psykiatri og Handicaps område. Der har været et udbytterigt samarbejde med medlemmerne omkring dette. Handicaprådet inviteres løbende til at deltage i arbejdsgrupper om forskellige opgaver for at få brugernes og rådets input til at kvalificere opgaverne. På de enkelte bosteder er der oprettet brugerråd, på baggrund af en kommunalt besluttet vedtægt. Hvis brugerne ikke selv er i stand til at deltage i et brugerråd, eller hvis brugerne ønsker det, så oprettes der tillige pårørenderåd. Der oprettes ikke pårørenderåd, hvis brugerne selv kan og vil. Det vil sige, at de pårørende ikke kan beslutte, at der skal være et pårørenderåd. Nogle bosteder bruger meget tid på dialog med de pårørende, da det ikke er alle pårørende, der har forståelse for grænserne for, hvor meget de kan blande sig. Høringsberettigede Handicaprådet bliver hørt om så godt som alle planer, projekter og standarder. Samtidig orienteres rådet om redegørelser, ydelsesbeskrivelser og årsrapporter. Rådet er tillige repræsenteret i en række arbejdsgrupper. Løbende dialog med kommunens brugere Tildeling og opfølgning på hjælp Psykiatri og Handicap bevilliger støtte på baggrund af Voksenudredningsmetoden. I metoden lægges vægt på, at borgerens egen vurdering af vedkommendes situation beskrives ufortolket i 3

4 forhold til sagsbehandlerens vurdering. Såvel borgerens som sagsbehandlerens vurdering er beskrevet, og dette danner grundlag for den endelige aftale med borgeren, som beskrives i bevillingen. Der sættes ikke foranstaltninger i gang, medmindre det er noget, som er aftalt med borgeren. Samtidig er det et princip, at der som udgangspunkt ikke tales om borgerne men med borgerne. Det betyder bl.a., at der ikke holdes møder om borgeren, uden borgeren selv er til stede, medmindre borgeren ikke ønsker at deltage og har givet accept af, at der holdes møder om pågældende. Bevillingen beskriver formålet med hjælpen. Der følges op på den bevilligede hjælp mindst én gang om året. Dialog om mål og strategier I forbindelse med udarbejdelse af politikker mål og visioner startes processen med åbne borgermøder. Der inviteres udvalgte repræsentanter til borgermøderne, men alle er velkomne. Via annoncer i de lokale dagblade inviteres alle interesserede til at deltage. På borgermøderne arbejdes der bl.a. med temaerne i arbejdsgrupper. Som regel er det primært brugere og pårørende, der deltagere, men det sker også at borgere, som ikke er brugere deltager. Løbende henvendelser om psykisk syge borgere Psykiatri og Handicap gør meget ud af at forklare borgere, som henvender sig om psykisk syge borgere, hvad forvaltningen kan og ikke kan. Kommunen kan udøve magtanvendelse ud fra en positivliste, det vil sige at alt, som ikke står på listen, ikke er tilladt. Generelt er der en opfattelse i samfundet om, at kommunens medarbejdere kan optræde såvel som lovgivende, udøvende og dømmende magt i forhold til psykisk syge borgere - som nogle opfatter som problemer. Det kan fx være forventninger om, at kommunen kan løse nabostridigheder, at nogle er larmende eller på anden måde generer naboer. Men det er ikke tilfældet. Forvaltningen følger op på alle henvendelser, men hvis en borger ikke ønsker hjælp, er dette borgerens ret. Hvis en borger vurderes at være til fare for sig selv eller andre, gives der besked til politiet og psykiatrien, som kan handle på det ved evt. tvangsindlæggelse på psykiatrisk sygehus. 4

5 Rudersdal Kommune har en tæt dialog med boligselskaberne om problematikker i forbindelse med psykisk syge beboere. Tværgående tendenser Samarbejdsparter Ældreområdet samarbejder med forskere om bl.a. hverdagsrehabilitering og velfærdsteknologi og med en privat virksomhed om APP en Tag med! Psykiatri og Handicap deltog i udviklingen af Voksenudredningsmetoden, som blev udviklet af kommunerne sammen med Socialministeriet. Rudersdal Kommune var med i den tværkommunale arbejdsgruppe, og områdechefen var med i ministeriets styrgruppe i forbindelse med udarbejdelse af metoden. Psykiatri og Handicap har et igangværende projekter, som gennemføres i samarbejde med centrale myndigheder. For eksempel er området i gang med atprøve en evidensbaseret metode kaldet Social Færdighedstræning, hvor det er Socialstyrelsen der er projektleder. Metoden er udviklet i USA, og den skal afprøves i Danmark med henblik på vurdering af, om metoden med fordel kan anvendes i Danmark. Brugere deltager efter egen vilje. Frivillige og borgerinddragelse Ældreområdet har frivillige tilknyttet på alle centre og i forbindelse med alle initiativer og projekter. Tilgangen til samarbejdet med frivillige er inddragende, medbestemmende og samskabende med fokus på en god dialog. Psykiatri og Handicap lægger stor vægt på borgerinddragelse gennem bl.a. workshops med deltagelse af borgerne, fælles studieture m.v. Brugerne indgår i arbejdet som forandringsagenter og ambassadører for de tiltag, mål og værdier Rudersdal Kommune arbejder med. Fokus på ressourcer og rehabilitering Begge områder har fokus på brugernes ressourcer og muligheder fremfor et ensidigt fokus på problemer. Dette kommer bl.a. til udtryk i indsatsen under Aktiv hver dag i Ældreområdet, hvor borgerne gennem træning får hjælp til at blive i stand til at klare opgaver selv igen. 5

6 Psykiatri og Handicap har sat fokus på lokalmiljøet og medborgerskabet gennem bl.a. projekt Nye veje i lokalområdet. Projektet er forankret i et boligområde. Fokus i projektet er på det gode naboskab mellem borgere med psykiske vanskeligheder og de øvrige beboere. Projektet skal bl.a. støtte, at borgere med psykiske vanskeligheder inkluderes i lokalmiljøet, så de kan føle sig nyttige, og så andre beboere i området betragter dem som ligeværdige medborgere. I Psykiatri og Handicap arbejdes ud fra ny viden om, at en tredjedel af borgere med psykiske vanskeligheder kommer sig helt og bliver raske, og en tredjedel kommer sig delvist. Dette er i modsætning til gammel lærdom, hvor antagelsen var, at disse sygdomme var permanente. Begge områder tager udgangspunkt i 5 veje til et godt liv, som er fem enkle principper, der bygger på forskningsbaseret viden om, hvordan glæden i hverdagslivet og mulighederne for et godt liv øges. Samarbejde med andre kommuner Ældreområdet samarbejder med Lyngby og Gentofte Kommune i et 3 Kommunesamarbejde og i et 4 kommunesamarbejde, som også omfatter Gladsaxe Kommune. Herudover indgår Ældreområdet i et klyngesamarbejde i Region Hovedstaden, som omfatter 9 kommuner og et kredssamarbejde i Region Hovedstaden med 29 kommuner. Psykiatri og Handicap indgår i 4 Kommunesamarbejde på misbrugsområdet og satspuljemidler til familiebehandling. Derudover samarbejder Rudersdal Kommune med Lyngby-Tårbæk Kommune om anvendelse af Lyngby-Tårbæk Kommunes akutpladser for borgere med psykiske vanskeligheder. 6