Invitation. Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet. Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding
|
|
- Ivar Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Invitation Energy Excellence - vejen til et nyt og effektivt energiforbrug Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding Som energiselskaber er det vores pligt at arbejde for den bedst mulige udnyttelse af energien. Det gavner vores virksomheder, samfundet og kunderne. Formand Poul Arne Nielsen, Dansk Energi.
2 Kære læser Energi er altafgørende for et stærkt Danmark med høj velstand, økonomisk vækst og virksomheder i udvikling. Men det er ikke længere tilstrækkeligt, at der er energi nok, og at prisen er konkurrencedygtig. Energiforbrug og energiproduktion skal også være miljømæssigt bæredygtig. EU har fremlagt en ny og meget ambitiøs energi- og klimapolitik. Herhjemme blev det fulgt op med den nye energistrategi i februar. Det altoverskyggende mål er at skære ned på udledningen af CO 2. Også på områder, hvor der ikke i forvejen er et fælles-europæisk instrument til at lægge et effektivt loft over udledningen af CO 2. Hvor EU lægger et fælles-europæisk loft over udledninger fra kraftværker og storindustri via kvotesystemet, så er der frit slag for bilerne, landbruget, det individuelle olieog naturgasforbrug i boliger, offentlig sektor og små- og mellemstore industrivirksomheder. De står alle uden for kvotesystemet. Det er med andre ord op til os selv herhjemme at udvikle en politik, så vi kan få kontrol over CO 2 -udledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer. En markant forstærket indsats, der effektiviserer energiforbruget, er en afgørende og central del af løsningen. I den netop indgåede hjemlige politiske aftale er der mange konkrete bud på, hvordan vi kan få mere vedvarende energi i energisystemet. Derimod er aftalen mere fattig på konkrete svar på, hvordan vi accelererer energieffektiviseringen. Det er helt nødvendigt, at Danmark udvikler en ny politik for energieffektivisering en Energy Excellence. Politikerne må lægge nye rammer og incitamenter til rette. Energiselskaberne vil medvirke til at løse opgaven. Derfor inviterer Dansk Energi til debat om, hvordan vi kan udvikle et Danmark i særklasse med en excellent politik om energieffektivitet. Udfordringerne er store 1. Der er stadig meget at effektivisere Det danske energiforbrug har i det store og hele været uændret i år trods kraftig økonomisk vækst. Alligevel er det teknisk-økonomiske potentiale for en yderligere effektivisering af energiforbruget på mindst 25 procent af det nuværende forbrug. Men det kan sagtens blive større, bl.a. hvis vi får greb om bilernes energiforbrug. 2. Der er mange barrierer Forbrugerne, virksomhederne og de offentlige institutioner handler ikke altid i overensstemmelse med de politiske mål. Forbrugerne køber varer, der er flotte i stedet for energirigtige. Eller de har ikke råd til store engangsinvesteringer i energibesparelser. Virksomhederne har fokus på korte tilbagebetalingstider og overser derfor potentialet for energibesparelser. De offentlige institutioner har adskilte drifts- og anlægsbudgetter, og det motiverer ikke altid til energieffektivitet. Finansieringsmarkedet har ikke fokus på energieffektivisering. Energirigtig adfærd er for uoverskueligt for forbrugerne. 3. Vedvarende energi, energieffektivisering og fleksibilitet går hånd i hånd Danmark skal udbygge den vedvarende energi markant i de kommende år. Det politiske krav er fastsat som en procentdel af vores energiforbrug. Det betyder, at værdien af energieffektiviseringer bliver større, da vi via energibesparelser skal bruge færre penge til støtte til den vedvarende energi. Med langt mere vind i vores elsystem vil vi i stigende grad opleve, at strøm på visse tidspunkter af døgnet bliver billig, og at produktionen bliver større end det indenlandske forbrug. Indsatsen for energieffektivisering drejer sig dermed ikke alene om at spare og udnytte energien bedre. Men nok så meget om at flytte forbruget til tidspunkter, hvor vi har rigeligt med vedvarende energi. Bruttoenergiforbruget skal falde med i alt 4 pct. frem til 2020 i forhold til Den energipolitiske aftale 21. februar 2008
3 Fakta De politiske målsætninger er ambitiøse EU s stats- og regeringsledere har udstukket en ny kurs i energi- og klimapolitikken. Europa skal skære kraftigt ned på udledningen af CO 2 og mindske importen af energi udefra, i praksis olie og gas fra politisk ustabile lande. Midlerne til at opnå det er: effektivisere energiforbruget til transport, el og opvarmning udbygge med vedvarende energi begrænse CO 2 -udledningen fra kraftværker og store industrivirksomheder via det fælleseuropæiske kvotesystem (de kvoteomfattede sektorer) begrænse udledningen af drivhusgasser fra biler og landbrug samt de individuelle olie- og naturgasfyr i boliger, offentlige institutioner og små og mellemstore virksomheder (de ikkekvoteomfattede sektorer). I Danmark har folketinget og regeringen med det energipolitiske forlig i februar fastlagt, at Danmark skal yde sit bidrag til de fælles-europæiske mål. Danmark skal: forstærke effektiviseringen af energiforbruget forcere udbygningen med vedvarende energi sikre reduktion i udledningen af klimagasser fra sektorer, der ikke er omfattet af det fælleseuropæiske kvotesystem. Dansk Energis beregninger viser, at investeringen i den nye energi- og klimapolitik alt i alt kommer til at beløbe sig til mindst 45 milliarder kroner frem mod Men det er ikke udgifter det hele. Der kommer indtægter fra nye arbejdspladser, øget omsætning i virksomheder, øget eksport af danske varer til omverdenen osv. 4. Europa styrer kraftværker og storindustri. Danmark skal selv styre resten Dagsordenen for den danske energi- og klimapolitik er sat af EU. Det giver et nyt omdrejningspunkt, når vi i Danmark skal iværksætte energi- og miljøpolitiske virkemidler som bl.a. vedvarende energi og energieffektivisering. Vi skelner derfor mellem udslippet af drivhusgasser fra de kvoteomfattede sektorer og de ikke-kvoteomfattede sektorer. De kvoteomfattede sektorer: Kraftværker, som producerer el og fjernvarme og de industrivirksomheder, som har egne store energianlæg, er underlagt det fælles europæiske CO 2 -kvotesystem. Disse virksomheder skal købe CO 2 -kvoter svarende til deres udslip. Antallet af kvoter er fastlagt som et samlet loft i EU, og virksomhederne kan frit handle kvoterne inden for EU s grænser. Der er altså her ikke noget nationalt mål for reduktion af CO 2. Men det udelukker ikke energieffektivisering i denne sektor. For kraftværker og energitunge industrivirksomheder er investeringer i energieffektiv teknologi en fordel, hvis det samlet set er billigere end at købe CO 2 - kvoter. Det samme gælder for besparelser på el hos den enkelte forbruger. Besparelserne har ikke direkte betydning for det danske mål om CO 2 -reduktion, men sparer kroner på energiregningen. De ikke-kvoteomfattede sektorer: Udslippet i de ikke-kvoteomfattede sektorer omfatter brændselsforbruget i energilette virksomheder, forbruget af olie og naturgas til opvarmning af boliger og offentlige institutioner, bilernes forbrug af benzin og diesel samt landbrugets udslip af metan og lattergas fra den animalske produktion og gødskningen. I modsætning til de kvoteomfattede sektorer har Danmark en national forpligtigelse til at begrænse udledningen af drivhusgasser fra de ikke-kvoteomfattede sektorer. Danmark får sandsynligvis et af Europas mest krævende nationale mål for reduktion af drivhusgasser i de ikkekvoteomfattede sektorer. Ifølge det seneste udkast til EU-direktiv skal vi reducere udledningen i disse sektorer med 20 procent inden det europæiske gennemsnit er 10 procent.
4 Vi er langt fra målet De ikke-kvoteomfattede sektorer udledte 37,5 mio. ton CO 2 i Det tal skal skæres ned med 20 procent svarende til 7,5 mio. ton CO 2 i Det tal kan blive endnu højere. Hvis transporten fortsætter med at stige, som den har gjort de sidste 15 år, eller hvis EU-målet øges, vil opgaven være mindst 3 mio. ton større. Noget af løsningen ligger i den nye danske energiaftale fra februar Men langt fra det hele. Energistyrelsen skønner, at energiaftalen sænker udledning med cirka 3,3 mio. ton CO 2 i Danmark står altså tilbage med et regnestykke, hvor der mangler mindst 4 mio. ton CO 2. Mankoen udløser en kolossal opgave for Danmark. Sådan fordeler udslippet af CO 2 sig i de ikke kvoteomfattede sektorer (2005). Udslippet af CO 2 skal sænkes med 7,5 mio. ton CO 2 i Det betyder, at vi må og skal have kontrol over drivhusgasserne fra transport, udslippet af metan og lattergas fra landbruget og det individuelle olie- og gasforbrug. En mindre del, godt 1 mio. ton CO 2, af reduktionen kan dækkes af såkaldte CDM-projekter, det vil sige projekter til reduktion af CO 2 i udviklingslande. Hovedopgaven for en ny politik for energieffektivisering CO 2 udledning fra de ikke-kvoteomfattede sektorer mio. ton 37,5 13,8 12,2 5,1 3,6 1,4 1, Transport Landbrug metan og lattergas Brændsel i mindre erhverv 30 Olie og gas i husholdninger Affald Industri- og drivhusgasser Et tankeeksperiment Selv med vidtrækkende initiativer er der langt til målet: Hovedopgaven for en ny og forstærket dansk indsats for energieffektivitet har to fokuspunkter: Vi skal satse på energieffektivitet i de kvoteomfattede sektorer, så længe det er billigere end prisen på CO 2 -kvoterne Vi skal udvide, forstærke og intensivere indsatsen i de ikke-kvoteomfattede sektorer benzin- og dieselforbruget i transportsektoren, metan- og lattergasudledning fra landbruget, samt olie- og gasforbrug som i dag anvendes i mindre virksomheder og til opvarmning i boliger og de offentlige institutioner Vi reducerer 25 procent af varmeforbruget i private husholdninger med individuelt olie- eller gasfyr ton CO 2 10 procent af energiforbruget i erhverv i de ikke-kvoteomfattede sektorer ton CO 2 kvægbestanden med 10 procent ton CO 2 Vi omstiller husholdninger opvarmet med individuelt oliefyr til varmepumper ton CO 2 10 procent af bilparken til elbiler ton CO 2 Det giver en samlet reduktion i de ikke-kvoteomfattede sektorer på ton CO 2 ellers har Danmark ikke en chance for at leve op til vores internationale forpligtelser i de ikke-kvoteomfattede sektorer. Ellers har Danmark ikke mulighed for på langt sigt at blive uafhængig af olie- og gasimport udefra. 1 Kvægbestanden består af kvæg, emission: 1,625 ton CO 2 /kvæg/år 2 Samlet bilpark: biler, Emission: 2 ton pr. bil pr. år (udregnet på baggrund af 140 g/km, km/år)
5 Ni principper for en ny politik for energieffektivitet 1Energieffektivisering er og bliver et centralt middel i energi- og klimapolitikken. Danmark skal her og nu fastlægge en omkostningseffektiv og målrettet indsats, Ny national klimastrategi for de ikke-kvoteomfattede sektorer Der skal udarbejdes en ny samlet strategi for CO 2 -reduktion i de ikke-kvoteomfattede sektorer landbrug, transport samt det individuelle olie- og gasforbrug i mindre virksomheder, boligerne og offentlig sektor. Reduktionskravet er markant, og selv om der er længe til 2020, så skal vi tidligt i gang, hvis det forventede mål om 20 procents reduktion skal nås. hvor vi styrker den nuværende indsats og supplerer den med nye målrettede initiativer. 2 Intelligent og fleksibelt energisystem Energieffektivitet inden for de ikke-kvoteomfattede sektorer må få topprioritet. Men det er ikke tilstrækkeligt. Både landbrug og transportsektor må også reducere deres udledninger ved andet end energieffektivisering. Et nyt intelligent energisystem, hvor vi udnytter de bedste kraftværker fuldt ud og gør valget af brændsel frit. Produktionen skal være fleksibel. Vi skal udnytte overskud af strøm i elpatroner, varmepumper og elbiler. Elnettet skal indrettes på transport af strøm over større afstande på tværs af landegrænser, og net med fjernvarme skal kobles sammen for at sikre bedre udnyttelse. Fleksibelt forbrug skal fremmes, så slutforbruget reduceres og flyttes til tidspunkter, hvor vi har rigeligt vedvarende energi. Afgifter i de ikke-kvoteomfattede sektorer skal understøtte de energipolitiske mål Danmark har brug for en tilbundsgående revision af skatter og afgifter, så de understøtter de energi- og klimapolitiske beslutninger i de ikke-kvoteomfattede sektorer. Fælles afgifter og kvoter i Europa er ofte et effektivt middel indenfor det kvoteomfattede område. Nationale afgifter kan derimod skade dansk økonomi. For at undgå skævvridning mellem sektorer, der er og ikke er omfattet af CO 2 -kvoter, bør CO 2 -afgiften for de ikke-kvoteomfattede sektorer løbende justeres til samme niveau som prisen for CO 2 -kvoter.
6 Energi-excellente virksomheder Energieffektive virksomheder og deres produkter skal mærkes, så det er tydeligt for enhver, at her er en virksomhed, der gør en særlig indsats. Større energieffektivitet er en afgørende faktor for at sikre konkurrencedygtige produkter, arbejdspladser, vækst og mindre CO 2. Der er behov for en særlig indsats over for virksomheder, hvor det ikke er muligt at bruge afgifter på energiforbruget af hensyn til konkurrenceevnen. Vi skal fremme energieffektivitet gennem energiledelse og energibevidst projektering, og energiselskabernes aktive involvering i at sikre energibesparelser i erhvervslivet skal bibeholdes. 4Transport med mindre benzin og diesel Danmark har brug for at tøjle transporten, så vi kan nå vores mål for CO 2. Elforbruget til el- og plug-in hybridbiler skal fritages for afgift, indtil de er kommercialiseret. Registreringsafgiften for alle køretøjer skal afspejle den faktiske miljøbelastning. Den danske transportpolitik skal baseres på energi- og klimapolitikken, da vejtransporten tegner sig for 25 procent af det samlede danske energiforbrug. Infrastrukturkommissionen skal derfor inddrage energiforhold i deres anbefalinger, for eksempel udbygning af offentlig transport og incitamenter som roadpricing og bompenge. 6 5 Grønne bygninger med færre watt-timer Nye bygninger skal være energieffektive. Det tages der hånd om via bygningsreglementet. Den store udfordring ligger i den eksisterende boligmasse. Den skal være langt mere energieffektiv og bruge langt mindre varme. Specielt på det område er der brug for en håndfast strategi, så vi for alvor får gjort indhug i bygningernes energifrås. Der må gøres en særlig indsats for at mindske brugen af olie og gas til opvarmning. Vi har brug for en forceret energimærkning af boliger, kontorer og offentlig bygninger og måske progressive ejendomsskatter, der præmierer energieffektive huse. Information skal målrettes forbrugeren, så det bliver overskueligt og let at handle energieffektivt.
7 Organisering med øje for helheden 7Danmark har brug for en ny organisering af arbejdet 8 med energieffektivitet. Nyorganiseringen skal sikre, at den nuværende energispareindsats fastholdes og udbygges kraftigt med særlig indsats over for de ikke-kvoteomfattede sektorer. Samarbejde mellem de nuværende aktører skal styrkes, ansvarsfordeling skal være tydelig, og de skal have fælles strategi. Danmark har en unik position med energiselskaber, der tager ansvar også for energieffektivisering. Denne position skal udbygges, så de også bidrager aktivt til at løse udfordringerne i de ikke-kvoteomfattede sektorer. Myndighederne, energispareaktørerne og kunderne skal indgå i et partnerskab, der hvert andet år gør status og justerer indsatsen om nødvendigt. Dansk lederskab på normer og standarder Danmark bør arbejde for mere ambitiøse europæiske krav til energieffektiviteten i de produkter, som kan sælges på det europæiske marked. Europa bør gå foran, når det gælder kravene til energieffektiviteten i biler og energiforbrugende produkter. Danmark skal presse på ved at fremlægge egne forslag til fælles europæisk politik for energieffektive produkter. Ikke nødvendigvis for at fastsætte specifikke krav for det danske marked, men for at lægge pres på EU-kommissionen og de øvrige europæiske lande. Danmark skal være foregangsland lige som vi er med kraftvarme, vindmøller og energieffektivitet. 9 Forskning til fremtiden Danmark har brug for flere energieffektive og forbrugervenlige produkter og løsninger på hylderne. Der skal tilføres flere midler til forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning af energieffektive produkter til forbrugerne, virksomhederne og offentlige sektor. En del af midlerne skal målrettes effektivisering af varmeforbruget, særligt i den eksisterende bygningsmasse. Horisonterne for bevillinger skal være langsigtede, og bevillingerne skal løbe i mindst ti år ad gangen. Det er helt afgørende, at resultaterne bringes i anvendelse, og der skal sikres en tæt kobling mellem forskningen og de udførende led.
8 Dansk national energiaftale En række målsætninger for den danske energipolitik er fastlagt i regeringens energipolitiske aftale fra 21. februar Aftalen rækker frem til 2011 og med sigtepunkt i Især fokuserer aftalen på at nedbringe Danmarks afhængighed af fossile brændsler og øge VE-andelen. I aftalen fremgår nationale danske mål for energieffektivitet og udbygning med VE. Note: I EU s udspil skal Danmark øge VE-andelen til 30 procent i Danmark og EU bruger to forskellige beregningsmetoder. De 30 procent ifølge EU s beregningsmetode, svarer ifølge den danske opgørelse til 26,8 procent. Sammenhæng mellem mål for energieffektivisering og vedvarende energi Andelen af VE afhænger af energiforbruget. For at nå en andel af vedvarende energi på 20 procent i 2011 kan man anvende energieffektiviseringer eller etablere VE. Jo mindre energiforbrug jo mindre VE-udbygning. Fx kan der laves energibesparelser svarende til energiforbruget i husstande i stedet for at etablere en 2 MW havvindmølle til ca. 35 mio. kr. Bruttoenergiforbrug PJ VE-andel pct , , Kilde: xxxx Endeligt energiforbrug Udvikling i energiintensitet PJ Transport Husholdninger Ikke energiformål Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Kilde: Energistyrelsens statistik PJ Kilde: Energistyrelsens statistik 2006 Energiintensitet, endeligt energiforbrug indeks BNP i 2000 priser Endeligt energiforbrug indeks Udviklingen i energiforbruget og udviklingen af energisparepolitikken i Danmark kan på mange måder betegnes som en succeshistorie. Som det fremgår, steg det samlede endelige energiforbrug kun svagt siden I samme periode er BNP vokset med ca. 50 procent. Det betyder, at energiintensiteten målt som energiforbruget pr. BNP enhed er faldet betydeligt. Bemærk at international skibsfart er indeholdt i BNP men ikke i endeligt energiforbrug. Udarbejdet af Dansk Energi Rosenørns Allé 9 DK-1970 Frederiksberg C Få mere at vide på Maj 2008
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mereDI s syn på Klimakommissionens anbefalinger
DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse
Læs mereEnergieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs merevejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE
Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereEnergispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereVedvarende energi i erhvervsvirksomheder
Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereMere vindkraft hvad så?
Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereFremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Læs mereHvorfor energieffektivisering?
Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen
WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5
Læs mereEVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009
EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009 Opgave Indgik i energipolitisk forlig fra 2005 Udbudt i foråret 2008 Gennemført fra 12. maj til 12. december
Læs mereByggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Læs mereEnergisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)
Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Den 21. februar 2019 Energisparerådet konstaterer, at EU s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) er nu endelig
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereAfgifter bremser genbrug af energi
Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs merevejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereMindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet
Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning
Læs mereEnergibesparelser i eksisterende bygninger
Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereFutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse
FutureGas - Gassens rolle i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse Gassens rolle i det fremtidige energisystem Finansieret af Innovationsfonden 33 mio. DKK i alt,
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereHVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem. Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling. Dokument 17/ Biogas Økonomiseminar
HVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling Dokument 17/08124-28 Biogas Økonomiseminar 11.12.2017 1 DANMARK ÅR 2050 EU målsætning 80-95% CO 2 - reduktion Regeringens
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereEnergistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen
Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereRammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats
Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i
Læs mereKommentarer til de power-point plancher Elsparefonden anvendte i forbindelse med møde med Det Energipolitiske Udvalg den 11.
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt N O T AT 22. februar 2006 J.nr. 031204/31014-0004 Ref. PB/MIR Side 1/6 Kommentarer til de power-point plancher Elsparefonden anvendte
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mere