Transkript

1 Page 1 of 6 Kulturhistoriske værdier på Ulvshale Til oversigt Ulvshale Skov Om området generelt Fra græsningsareal til fredskov Frede Bojsen og Ulvshale Skoven Ulvshale Skoven i dag Festpladsen Skansen (Ulvshale Batteri) Tangdiget og anvendelsen af tang Udsigtstårnet Om området generelt Ulvshale har altid været et kulturlandskab. Hele Ulvshale, skoven inklusive, har været anvendt til græsning, som historisk har haft stor betydning for området. Græsning er dokumenteret i området fra 1281 (Møn Turistbureau 2003). Området domineres i dag af strandeng, rørsump, græsningsskov og hede, med Ulvshale skoven centralt beliggende. Den inderste del af Ulvshale, som ligger syd for vejen, udgøres af inddæmmede, drænede og græssede arealer. Området strækker sig fra Hegnede bakke i sydøst til Ulvshalegård i nordvest. Diget omkring dette område ud mod Stege Bugt, samt gamle stynede popler der ses spredt i hegn og skel, understreger områdets karakter af gammelt kulturlandskab (Mortensen 2004). Af ældre bygninger findes i området Ulvshalegård, centralt beliggende på Ulvshale, Vennekehus ved nordvestkysten, samt Vogterhuset ved strandengen på nordsiden - disse bygninger ses på de gamle målebordsblade (høje målebordsblade 1888, jf. Mortensen 2004). Ulvshalegård omtales i Bojsens Møns Historie som opført i begyndelsen af 1870erne af den radikale politiker Carsten Christensen, som havde grundrettigheder i området. Det var angiveligt den første gård, der blev opført i området (Bojsen 1923: 126, 134). Dertil ligger en række sommerhuse i området (se vor undersøgelse vedrørende dissse). Den primære kilde til Ulvshale skovs historie er bd. IX af Møns Historie af Frede Bojsen.

2 Page 2 of 6 Fra græsningsareal til fredskov Den centrale del af området, Ulvshaleskoven, beskrives i tallet som gammel, vedmasserig egeskov. I 1696 berettedes skoven at rumme 2500 store ege. Skoven blev siden stærkt forhugget ved et ejerskifte i 1769 hvor området, der hidtil havde været Domainegods, blev købt af Stege bys borgere, som lod egene fælde. Derefter forhindrede omfattende græsning med kreaturer og svin skovens genvækst (Bojsen 1923: ). I tidsrummet har Stege bys borgere haft gode indtægter af området, væsentligst fra græsningen. Der skal have været plads til 528 kreaturer (Bojsen 1923: 102, 106). Skoven blev på grund af sin ringe tilstand ikke regnet for fredskov i 1805, da den kongelige fredskovforordning blev udstedt med påbud om skovtvang på daværende private skovarealer. Området regnedes da for græsningsareal (Bojsen 1923: 103). Først senere blev skoven sikret. Spørgsmålet om en eventuel fredskovsforpligtelse har ikke desto mindre været genstand for diskussion siden (Pedersen 1995: 59, Bojsen 1923: passim). I 1839 satte rentekammeret en forstembedsmand til at undersøge skovens tilstand. Konklusionen var, at tilstanden fortsat var ringe, og rentekammeret bestemte da, at en del af Ulvshale skulle tilplantes. Dette vakte protest blandt bønderne, da de dermed ville miste en del af deres græsningsret. Protesterne blev dog overhørt, og i perioden blev skoven genrejst. Dette foregik i parter, hvor skoven blev opdelt i 4 dele som en for en blev genrejst, med tanke på at græsning kunne foregå i de dele der endnu ikke var genrejst, og igen efter genrejsningen (Bojsen 1923: ). Man forsøgte sig først med at plante rødgran, som viste sig at vantrives på Ulvshales stenede grund, som hovedsageligt består af flintvolde. Dernæst plantedes skovfyr iblandet egetræ (Pedersen 1995: 59). Da egene klarede sig godt, blev området siden mest beplantet med løvtræer, og skoven præges i dag af variation i væksten, eksempelvis kan man her finde den sjældne tarmvridrøn. Ved en udskiftning af Ulvshale overdrev, øjensynligt i 1870, blev hele skoven af ejerlauget frivilligt hegnet og indtaget 'som fredskov' (Bojsen 1923: ). Efter en skadevoldende stormflod i 1872 som totalt oversvømmede Ulvshale, dannedes et digelaug, som opførte diger i 10 fods højde for at beskytte området (Bojsen 1923: 141). Frede Bojsen og Ulvshale Skoven Tidligere rigsdagsmand og stifter af Rødkilde Højskole, Frede

3 Page 3 of 6 Bojsen har i høj grad selv taget del i skovens bevaring. Fra 1879 købte han jord i Ulvshale, nemlig Vedele enge samt 300 grunddele i skoven. Bojsen lod Vedele sø dræne. I 1890 købte han Ulvshalegård, og i årenes løb arbejdede han på at indkøbe og samle et flertal af grunddele i skoven, hvor en mængde ejere havde grunddele, og få den gamle fællesskov udskiftet for at kunne forbedre skovplejen under et mere samlet ejerskab. Udskiftningen påbegyndtes i 1896 (Bojsen 1923: , se også Pedersen 1995: 49). Bojsen igangsatte arbejde med at få skoven udluftet, så træerne kom til at stå frit (Bojsen 1923: ). Skoven blev fredet i 1929, efter Bojsens død (Mortensen 2004). Ulvshale Skoven i dag Nord og syd for Ulvshaleskoven er store engområder med rørsump. På nordsiden afgræsser kvæg dele af rørsumparealet, der derfor fremstår som strandeng. Det drænede område mellem Hegnede Bakke og Ulvshalegård fremstår i dag som et kulturpræget naturområde med diget langs kysten. På de inddæmmede og drænede områder findes også rester af hegnsplantninger og stynede popler. Syd for skoven ligger et lyngområde med bevoksning af enebær. Dette er en rest af et hedeareal som tidligere har strakt sig fra Skansen i nordvest til Vedelen i sydøst (Landskabsanalysen refererer til de høje målebordsblade fra 1888 og de lave målebordsblade fra 1930 (Mortensen 2004)). Langs sydkysten af Ulvshale er anlagt en sti, kaldet Telefonstien. Stien var tidligere 'hovedvejen' til Ulvshale og Nyord 1, og man satte derfor telefonpælene op langs den i sin tid. Navnet har siden hængt ved. Store dele af skoven er i dag naturskov, som får lov til at udvikle sig uden indgreb, ud over friholdelse af de anlagte stier og skånsom hugst i skovens midte for at bevare dens lysåbne præg som gammel græsningsskov. Hele Ulvshale med undtagelse af et sommerhusområde nord for Hegnede Bakke er nu en del af et større regionalt naturbeskyttelsesområde og er omfattet af en række fredninger (Mortensen 2004). Skov- og naturstyrelsen har anlagt et stisystem i Ulvshale skovområde, og gennem området går nu Møns første kulturhistoriske vandresti (Møn Turistbureau 2003). Udviklingen i Ulvshale er dermed forløbet fra områdets brug til græsning, hvilket indbefattede kulturlandskabsdannende aktiviteter som inddæmning og dræning, til - fra starten af 1900-tallet og til i dag - i stigende grad at tjene rekreative og naturbeskyttelsesmæssige interesser (Mortensen 2004).

4 Page 4 of 6 Festpladsen I skovens midte ligger "Festpladsen", hvor enkelte af områdets gamle ege endnu står tilbage efter den omfattende skovhugst. Festpladsen er blevet brugt som samlingssted for udflugter, og der har været opstillet borde og bænke hertil, sågar også et gammelt skibsruf, som brændte i 1860erne (Bojsen 1923: 116, 126). Hver egn har haft sådanne samlingspladser, som har dannet ramme om dagsudflugter med frokostkurv for familier og foreningsliv. På landet er sådanne samlingssteder typisk opstået i skoven, eller ved en strand eller kilde. Man har således brugt landskabet, som man fandt det (Strandgaard 1997: 295, 300). Skansen (Ulvshale Batteri) Skansen ved Ulvshales nordvestkyst var i brug fra 1807 til 1814 med konstant bemanding. Den er et af en række danske skanseanlæg der blev opført til beskyttelse mod den engelske flådes hærgen i danske farvande efter Københavns bombardement i 1807 og tabet af den danske flåde. Placeringen var den strategisk bedst tænkelige, idet indsejlingen til Ulfsund på den tid kun kunne foregå gennem farvandet mellem Ulvshale og Nyord. Her var hovedforbindelsen fra Østersøen til vandene syd om Sjælland (Bojsen 1923: , 167). Skibe passerede her gennem den stærke strøm Ulvshaleløbet, som ved skansen går tæt ind under kysten (Skov - og Naturstyrelsen 2004). Da skibene var nødt til at passere skansen på kort afstand, kunne de ikke komme uopdagede forbi batteriets 6 18 punds kanoner (Jagd 1986: ), og ingen engelske krigsskibe turde vove sig forbi. Skansen var anlagt med dobbelte grave og skyttegrave udenom (Bojsen 1923: 125). Disse jordanlæg findes endnu, og i vore dage er skansen et populært udflugtsmål, omgivet af enebær og fritstående egetræer. Området omkring skansen holdes derudover frit for opvækst af træer ved græsning (Mortensen 2004). Tangdiget og anvendelsen af tang Bændeltang, bedre kendt som ålegræs, hører til de råstoffer med kulturhistorisk værdi, som har været anvendt i Ulvshale. Tangen har gennem historien været anvendt til flere formål i Danmark, såsom tækning af tage, som gødning på marker, isoleringsmateriale og madrasfyld. Som materiale har tangen de fordele, at det isolerer og er svært at brænde og nedbryde (Møn Turistbureau 2003). Tangen blev høstet grøn når den drev i land, og blev derefter lagt til tørring for ikke at rådne. Efter tørring kunne tangen transporteres og anvendes. Til industriel

5 Page 5 of 6 brug blev tangen efter indsamling og tørring presset til baller på kg med særlige tangpresser og aftaget af tangeksportører der videresolgte materialet. Ofte havde lokale husmænd tangindsamling som en lejlighedsvis beskæftigelse; ejerne af strandbredden tjente ligeledes leje af indsamlingen (Beskrivelse fra arkiv: Top 620 A 512 joural nr ). På en del danske kystområder har man brugt bændeltang til etablering af tangdiger eller -gærder, og et sådant kan ses på Ulvshales nordvestside, mellem skovkant og eng. Omkring 1700 blev det bestemt, at der skulle rejses hegn af blivende materiale. Derfor blev der i perioden rejst tangdiger på mange kyster, også på Møn (Møn Turistbureau 2003). Om denne brug af tangen står i en ældre beskrivelse af Møn: "Af Tanggærder ser man kun enkelte på Møn i nærheden af Kysterne, hvor de alene med Fordel kan anvendes. De tage kun liden Plads op, ere meget varige og kunde tilmed let istandsættes" (Paludan 1824: 228). Etableringen af tangdiget på Ulvshale kan ikke tidsfæstes nøjagtigt. Diget skønnes at være mellem 150 og 200 år gammelt (Møn Turistbureau 2003). Diget består af vandrette lag af tang, som holdes på plads af dæklag af sand og sten. I takt med digets sammensynkning har man kunnet vedligeholde ved at lægge nye lag på. Digets funktion har været at forhindre tang i at drive ind i skovområdet ved højvande og pålandsvind, hvilket kunne ødelægge græsningsområder. Det har også tjent som som værn mod løsgående kreaturers indtrængen i skoven (Møn Turistbureau 2003, Bojsen 1923: 99, 110). I et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Møn Kommune og Møn Turistforening påbegyndtes en genopretning af 75 meter af det gamle tangdige i oktober 2003 (Møn Turistbureau 2003, samt Skov- og naturstyrelsen). Udsigtstårnet I 1894 blev på Frede Bojsens forslag bygget et 50 fod højt udsigtstårn i Ulvshale skov til almen benyttelse. Tårnet blev opført af tømmer fra skoven. Herfra kunne man se over trætoppene og ind i Sjælland. Tømmeret var dog blevet fejlbehandlet og rådnende, hvorfor tårnet af sikkerhedsgrunde måtte nedtages allerede efter 10 år. Grundstenene til tårnet står endnu (Bojsen 1923: 144). Helle Jørgensen og Mette Nygaard Jensen 20. december 2004

6 Page 6 of 6 Udskriv denne side Kilder/litteratur Til oversigt