Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik, 2008-ordningen

Transkript

1 Skabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Education The 2008 Curriculum Justeret 2011 Adjusted 2011 Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet Faculty of Humanities Institute for Media, Cognition and Communication University of Copenhagen

2 Kapitel 1 Hjemmel Studieordningen for kandidatuddannelsen i Pædagogik, 2008-ordningen, er fastsat med hjemmel i 67 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 33 i bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 38 i bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Studieordningen for kandidatuddannelsen i Pædagogik, 2008-ordningen, hører under Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling og under censorkorpset for Pædagogik. Kapitel 2 Formål og struktur 1. Normering Kandidatuddannelsen i Pædagogik er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTS-point. Den består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidattilvalget, 30 ECTS-point. Stk. 2. Ligger tilvalget uden for Det Humanistiske Fakultet, forlænges uddannelsen med 30 ECTSpoint efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undtagelser. Stk. 3. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdsstimer. 2. Formål Formålet med kandidatuddannelsen er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder til at blive optaget på en forskeruddannelse. Stk. 2. Studiet i Pædagogik omhandler opdragelse, uddannelse, undervisning og læring. Formålet med kandidatuddannelsen er at give de studerende omfattende viden og videnskabelige kompetencer til at forstå, forklare, analysere og vurdere pædagogiske problemstillinger og fænomener i relation til børn, unge og voksne og deres samspil med samfundsmæssige vilkår. Igennem uddannelsen opnår kandidaten således en omfattende indsigt i pædagogikforskningens teoretiske, metodiske og empiriske dimensioner. Dette giver erhvervsmuligheder inden for forskning, undervisning, uddannelsesplanlægning, konsulent-, udviklings-, projekt- og evalueringsopgaver. 2

3 Kapitel 3 Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav En bestået bacheloruddannelse i Pædagogik ved Københavns Universitet giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i Pædagogik i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse. Stk. 2. Ansøgere, der ikke har en direkte adgangsgivende bacheloruddannelse, men som efter Studienævnets konkrete vurdering skønnes at have tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer, kan søge om optagelse. Således kan den studerende, der har bestået en humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med 30 ECTS-point tilvalg i Pædagogik eller lignende søge om optagelse. Studienævnet kan fastsætte krav om, at ansøgeren skal bestå supplerende prøver for at blive optaget. Stk. 3. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at følge uddannelsen på dansk, skal inden studiestart have bestået "Studieprøven". Nordiske statsborgere er dog undtaget fra dette krav, hvis dansk, svensk eller norsk indgår i den adgangsgivende eksamen. 4. Indskrivning Studerende, der indskrives på en kandidatuddannelse i Pædagogik pr. 1. september 2008 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4 Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Den studerende skal kunne læse faglitteratur på engelsk. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum, med mindre andet er fastsat. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Kapitel 5 Betegnelse og kompetenceprofil 8. Titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i pædagogik. På engelsk bruges Master of Arts in Education. Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget (Elective Studies) af et studiemønster, giver det ret til titlen cand.mag. i pædagogik med tilvalg i det respektive kandidattilvalg. 3

4 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat. Kandidatuddannelsen i Pædagogik videreudvikler de kompetencer, der er erhvervet på bacheloruddannelsen. I tillæg til bacheloruddannelsen vil kandidater i Pædagogik udvikle følgende kompetencer: Viden En kandidat i Pædagogik har - indgående og omfattende viden om klassiske og aktuelle forhold vedrørende opdragelse, uddannelse, undervisning og læring - viden om de pædagogiske forskningstraditioner, pædagogikfagets udvikling og pædagogik som videnskab. Færdigheder En kandidat i Pædagogik kan - selvstændigt og i samspil med andre anvende sin viden til at udvælge, formulere, undersøge og analysere et bredt udvalg af centrale problemstillinger inden for det pædagogiske genstandsfelt - arbejde systematisk under anvendelse af videnskabelige teorier og metoder - argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk på et højt akademisk niveau - analysere og formidle resultaterne af egne og andres undersøgelser inden for det pædagogiske fagområde - vurdere og evaluere forhold vedrørende uddannelse og vidensproduktion - varetage egen faglig udvikling. Kompetencer En kandidat i Pædagogik har erhvervet kompetencer til at - indgå selvstændigt i samarbejder med andre faggrupper i såvel offentlige som private organisationer og institutioner - arbejde struktureret, selvstændigt og med et omfattende fagligt overblik - anvende sin faglighed til at træffe kvalificerede, velbegrundede beslutninger - varetage planlægning og gennemførelse af projekter inden for det pædagogiske fagområde - selvstændigt og i samarbejde med andre indgå i forskningsprocesser, herunder en forskeruddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen - formidle sin viden til andre bl.a. i form af undervisning på videregående uddannelser. Kapitel 6 Uddannelsens struktur 10. Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsens to første semestre består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Med undtagelse af et obligatorisk modul (modul 1) kan den studerende sammensætte kandidatuddannelsen efter eget valg, herunder rækkefølgen af modulerne. Den studerende kan dog kun aflægge projektorienteret forløb som enten Modul 9 eller Modul 10. Stk. 2. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 3. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. Stk. 4. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for Pædagogik. Stk. 5. Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60 ECTS-point, hvis det er af eksperimentel karakter. Stk. 6. Kandidatuddannelsens anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt. 4

5 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Modul 1 Pædagogik som videnskab Modul 2 Læring og interaktion Modul 8 Valgfrit modul Tilvalg Modul 9 Projektorienteret forløb Modul 3 Pædagogisk evaluering og vidensproduktion Modul 4 Didaktik, curriculumteori, viden og vidensformer Modul 8 Valgfrit modul Tilvalg Modul 9 Projektorienteret forløb Modul 10 Projektorienteret forløb med empirisk undersøgelse 30 ECTS-point Modul 5 Socialisering, opdragelse og uddannelse Modul 6 Professioner og institutioner Modul 7 Voksenlæring og kompetenceudvikling Modul 8 Valgfrit modul Modul 9 Projektorienteret forløb Modul 10 Projektorienteret forløb med empirisk undersøgelse 30 ECTS-point Modul 11 Speciale 30 ECTS-point Modul Titel ECTS-point Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Pædagogik som 15 Første videnskab Issues in educational studies Fagelement trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk Modul 2 Fagelement Modul 3 Fagelement Pædagogik som videnskab Issues in educational studies Læring og interaktion Learning and interaction Læring og interaktion Learning and interaction Pædagogisk evaluering og vidensproduktion Educational evaluation theory and knowledge production Pædagogisk evaluering og vidensproduktion Educational evaluation theory and knowledge production 15 Første Aktiv undervisningsdeltagelse med fri mundtlig prøve med materiale eller fri skriftlig hjemmeopgave Class participation with oral exam, optional subject, with material or written home assignment, optional subject 15 Første Første Fri skriftlig hjemmeopgave. Written home assignment, optional subject 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 15 Andet Andet Aktiv undervisningsdeltagelse med øvelsesstudie eller fri skriftlig hjemmeopgaveopgave Class participation with exercise study or written home assignment, optional subject Bestået/ikke bestået hhv. 7-trins-skalaen Ingen hhv. Intern Konstituerende 5

6 Modul 4 Fagelement Modul 5 Fagelement Modul 6 Fagelement Modul 7 Fagelement Modul 8 Fagelement Modul 9 Fagelement Didaktik, curriculumteori, viden og vidensformer Didactics, curriculum theory, knowledge and forms of knowledge Didaktik, curriculum-teori, viden og vidensformer Didactics, curriculum theory, knowledge and forms of knowledge Socialisering, opdragelse og uddannelse Socialisation and education Socialisering, opdragelse og uddannelse Socialisation and education Institutioner og professioner Institutions and professions Institutioner og professioner Institutions and professions Voksenlæring og kompetenceudvikling Adult learning and development of competence Voksenlæring og kompetenceudvikling Adult learning and development of competence Valgfrit modul Elective module Valgfrit modul Elective module Projektorienteret forløb Academic Internship Projektorienteret forløb Academic Internship 15 Andet Andet Fri skriftlig hjemmeopgave med bunden mundtlig prøve Written home assignment, optional subject, with oral exam, set subject 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 15 Tredje Tredje Fri skriftlig hjemmeopgave Written home assignment, optional subject 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 15 Tredje Tredje Fri mundtlig prøve med materiale Oral exam, optional subject, with material 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 15 Tredje Tredje Fri mundtlig prøve med materiale Oral exam, optional subject, with material 15 Første, andet eller tredje 15 Første, andet eller tredje 15 Første, andet eller tredje 15 Første, andet eller tredje 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende Fri skriftlig hjemmeopgave Written home assignment, optional subject, 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende, valgfag Fri skriftlig hjemmeopgave med bunden mundtlig prøve Written home assignment, optional subject, with oral exam, set subject Bestået/ikke bestået Intern Konstituerende 6

7 Modul 10 Fagelement Modul 11 Fagelement Projektorienteret forløb med empirisk undersøgelse Academic Internship with empirical research Projektorien-teret forløb med empirisk undersøgelse Academic Internship with empirical research Speciale Thesis Speciale Thesis 30 Andet eller tredje 30 Andet eller tredje Fri skriftlig hjemmeopgave med bunden mundtlig prøve Written home assignment, optional subject, with oral exam, set subject 7-trins-skalaen Intern Konstituerende 30 Fjerde Fjerde Fri skriftlig hjemmeopgave Written home assignment, optional subject 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk 11. Uddannelsens moduler: Modul 1: Pædagogik som videnskab Issues in educational studies Kompetencemål for modulet Den studerende har omfattende viden om videnskabsteoretiske traditioner og positioner, metodologiske problemstillinger og disses betydning for pædagogisk forskning. Den studerende kan på denne baggrund vurdere og diskutere videnskabsteori og forholdet mellem de teoretiske, metodiske og empiriske dimensioner i pædagogisk forsknings- og udviklingsarbejde. Pædagogik som videnskab (konstituerende og obligatorisk) (fagelement ) Issues in educational studies (constituent and compulsory) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for væsentlige videnskabsteoretiske traditioners og positioners betydning for, i hvilken udstrækning og hvordan pædagogik kan beskrives som et videnskabeligt fag analysere og vurdere sammenhængen mellem de undersøgte genstandsområder og videnskabsteoretiske og metodologiske valg. En række forelæsninger, hold- og gruppeundervisning med oplæg og med gennemførelse af 1-2 øvelsesopgaver. Der indgår opponentvirksomhed og diskussion af andre studerendes øvelsesopgaver, hvor flere væsentlige og væsensforskellige forskningsperspektiver og -projekter analyseres og diskuteres ud fra et videnskabsteoretisk perspektiv og i relation til de studerendes forskningsinteresser. Den studerende opgiver 1200 normalsider, der er repræsentative i forhold til modulets indhold og den valgte problemstilling. Pensum skal godkendes af eksaminator. 7

8 Prøvebestemmelser Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som: A. Aktiv undervisningsdeltagelse med fri mundtlig prøve med materiale, dvs. Mindst 80 % fremmøde, og med gennemførelse af 1-2 øvelsesopgaver, der udarbejdes i løbet af semestret og som godkendes af eksaminator. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en forud indleveret synopsis, der bygger på en sammenfatning af de 1-2 øvelsesopgaver, der er blevet fremlagt og diskuteret med opponentvirksomhed i storgrupper og godkendt af eksaminator. Eller B. Fri, skriftlig hjemmeopgave. Prøveform A: Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Synopsen vægter 1/3 i bedømmelsen. Censur: Ekstern censur. Omfang: Synopsis er på 3-5 ns. Varigheden af den mundtlige prøve er 30 minutter inklusive votering, hvoraf 6-8 minutter til eksaminandens sagsfremstilling. Særlige bestemmelser: Øvelsesopgaven/-erne har et omfang på 3-5 ns. Øvelsesopgaven/-erne kan udarbejdes i grupper. Ved gruppebesvarelse på 2 deltagere udvides øvelsesopgaven til et omfang af 5-7 ns. Ved gruppebesvarelse på 3 deltagere udvides øvelsesopgaven til et omfang af 7-9 ns. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Prøveform B: Fri, skriftlig hjemmeopgave. Den godkendte pensumliste skal vedlægges hjemmeopgaven. De kilder herfra, som inddrages direkte i hjemmeopgaven, anføres sammen med de eventuelt andre kilder på opgavens litteraturliste. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Ekstern censur. Omfang: ns. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Modul 2: Læring og interaktion Learning and interaction Kompetencemål for modulet Den studerende har omfattende viden om væsentlige teoretiske, analytiske og empiriske forhold vedrørende læring, interaktion og kommunikation samt sammenhængen herimellem. Den studerende kan analysere og vurdere forhold vedrørende læring og interaktion i relation til kontekster, der kan klassificeres som pædagogiske i bred forstand. 8

9 Læring og interaktion (konstituerende) (fagelement ) Learning and interaction (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for lærings- og interaktionsformer i relation til en kontekst af pædagogisk karakter analysere og vurdere disse i et teoretisk begrundet perspektiv. Holdundervisning med læreroplæg, samt fællesvejledning. Den studerende opgiver 1200 normalsider, der er repræsentative i forhold til modulets indhold og er relevante i forholdt til den valgte problemstilling. Pensum skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave. Den godkendte pensumliste skal vedlægges hjemmeopgaven. De kilder herfra, som inddrages direkte i hjemmeopgaven, anføres sammen med de eventuelt andre kilder på opgavens litteraturliste. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Ekstern censur. Omfang: ns. Ved gruppebesvarelse på 2 studerende udvides hjemmeopgaven til ns. Ved 3 studerende udvides hjemmeopgaven til ns. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve (maks. 3 studerende). Ved gruppeprøve skal hver deltagers bidrag anføres. Op til 25 % af opgaven kan være fælles. Modul 3: Pædagogisk evaluering og vidensproduktion Educational evaluation theory and knowledge production Kompetencemål for modulet Den studerende har omfattende viden om evalueringsteorier og -procedurer inden for det pædagogiske område. Den studerende kan således analysere og diskutere evalueringsforskningens videnskabsteoretiske og metodologiske grundlag. Endvidere kan den studerende selvstændigt gennemføre pædagogisk evalueringsvirksomhed samt analysere og vurdere, hvilke former for viden denne virksomhed skaber, samt hvilken betydning den har for pædagogikken. Pædagogisk evaluering og vidensproduktion (konstituerende) (fagelement ) Educational evaluation theory and knowledge production (constituent) Faglige mål Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for evalueringens forudsætninger som et samfundsmæssigt fænomen analysere og vurdere den betydning evaluering har inden for det pædagogiske område 9

10 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser analysere og vurdere hvilken viden, og hvilke vidensformer evalueringer kan skabe gennemføre evalueringsstudier ud fra overvejelser over såvel teoretiske som praktiske perspektiver. Hold- og gruppeundervisning med gennemførelse af et øvelsesstudie, individuelt eller i gruppe under vejledning. Der indgår opponentvirksomhed af andre studerendes arbejde, hvor øvelsesstudiets skriftlige rapport fremlægges med efterfølgende opposition og diskussion. Den studerende opgiver 1200 normalsider, der er repræsentative i forhold til modulets indhold og relevante i forhold til det valgte pilotprojekt. Pensum skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A: Aktiv undervisningsdeltagelse, dvs. mindst 80 % fremmøde, og et øvelsesstudie, der gennemføres i løbet af semesteret, og som godkendes af eksaminator. Eller B: Fri skriftlig hjemmeopgave. Prøveform A: Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Censur: Ingen. Omfang: Øvelsesstudiets skriftlige rapport har et omfang af ns.. Ved gruppebesvarelse på 2 deltagere udvides øvelsesstudiets skriftlige rapport til ns. Ved gruppebesvarelse på 3 deltagere udvides øvelsesstudiets skriftlige rapport til ns. Gruppeprøve: Øvelsesstudiet kan udarbejdes individuelt eller af indtil 3 studerende som gruppe. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 25 % af opgavens samlede længde. Prøveform B: Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Intern. Omfang: ns. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser Prøveform A: Det gennemførte øvelsesstudium danner udgangspunkt for opponentvirksomhed fra andre studerendes side, idet øvelsesstudiets skriftlige rapport fremlægges for de øvrige studerende i undervisningen med efterfølgende opposition og diskussion. 10

11 Modul 4: Didaktik, curriculumteori, viden og vidensformer Didactics, curriculum theory, knowledge and forms of knowledge Kompetencemål for modulet Den studerende har omfattende viden om væsentlige teorier vedrørende didaktik, curriculumteori, viden og vidensformer samt deres teoretiske sammenhænge. Den studerende kan diskutere problemstillinger vedrørende didaktiske forhold, processer omkring curriculum, fag og faglighed samt produktion og forandring af viden. Den studerende kan endvidere vurdere dette i teoretisk begrundet perspektiv. Endelig kan den studerende forholde sig analytisk og kritisk til forskellige former for didaktisk tænkning og curricula og deres indhold ud fra konkrete uddannelsesmæssige forhold. Didaktik, curriculumteori, viden og vidensformer (konstituerende) (fagelement ) Didactics, curriculum theory, knowledge and forms of knowledge (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for væsentlige historiske og aktuelle problemstillinger vedrørende didaktik, curriculumteori, viden og vidensformer analysere disse problemstillinger i et teoretisk perspektiv vurdere problemstillinger selvstændigt i forhold en konkret problemstilling, der vedrører uddannelsesmæssige forhold. Holdundervisning med læreroplæg og gruppediskussioner, samt to mindre skriveøvelser i løbet af semestret. Den studerende opgiver 1200 normalsider, der er repræsentative i forhold til modulets indhold og den valgte problemstilling. Pensum skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med bunden mundtlig sagsfremstilling. Den skriftlige hjemmeopgave udarbejdes på baggrund af en af den studerende formuleret problemstilling, der skal være godkendt af eksaminator. Den mundtlige del af prøven tager udgangspunkt i den skriftlige opgave og omfatter eksaminandens sagsfremstilling efterfulgt af dialog mellem eksaminator og eksaminand. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Den bundne mundtlige dialog vægter 50 procent i bedømmelsen. Censur: Prøven er med ekstern censur. Omfang: ns. Varigheden af den mundtlige prøve er 30 minutter inkl. votering, hvoraf 6-8 minutter til eksaminandens sagsfremstilling Hjælpemidler: Ved den mundtlige prøve kan den studerende medbringe sin hjemmeopgave og egne noter. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve (maks. 3 studerende) med individuel bedømmelse. Hver enkelt deltagers bidrag til den skriftlige hjemmeopgave skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Ved den mundtlige sagsfremstilling eksamineres deltagerne individuelt. 11

12 Modul 5: Socialisering, opdragelse og uddannelse Socialisation and education Kompetencemål for modulet Den studerende har kompetence i at identificere, analysere og diskutere væsentlige historiske og aktuelle forhold samt teorier vedrørende socialisering, opdragelse og uddannelse. Dette omfatter viden om samspillet mellem hierarkier, magt- og dominansforhold og de formelle og uformelle strukturer, som socialisering, opdragelse og uddannelse er indlejret i. Socialisering opdragelse og uddannelse (konstituerende) (fagelement ) Socialisation and education (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for væsentlige historiske og aktuelle teorier om socialisering, opdragelse og uddannelse redegøre dækkende og kritisk for pædagogiske problemstillinger, betydninger, praktikker og udviklinger og vurdere disse i relation til de formelle og uformelle strukturer, som socialisering, opdragelse og uddannelse er indlejret i. Hold- og gruppeundervisning kombineret med inddragelse og diskussion af de studerendes egne arbejder. Den studerende opgiver 1200 normalsider, der er repræsentative i forhold til pensumbeskrivelsen og relevant i forhold til den valgte problemstilling. Pensum skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Den godkendte pensumliste skal vedlægges hjemmeopgaven. De kilder herfra, som inddrages direkte i hjemmeopgaven, anføres sammen med de andre eventuelt anvendte kilder på opgavens litteraturliste. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Ekstern censur. Omfang: ns. Ved gruppebesvarelse på 2 studerende udvides hjemmeopgaven til normalsider. Ved 3 studerende udvides hjemmeopgaven til normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve (maks. 3 studerende) med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve skal hver deltagers bidrag anføres. Op til 25 % af opgaven kan være fælles. Modul 6: Institutioner og professioner Institutions and professions Kompetencemål for modulet Den studerende har omfattende viden om professionernes historiske, institutionelle og samfundsmæssige forankring og har kompetence til at analysere de former for social interaktion og læring, der forekommer i en professionel 12

13 og institutionel kontekst. Den studerende kan således vurdere og diskutere de vilkår, der eksisterer i samspillet mellem stat og institutionalisering. Endvidere kan den studerende vurdere betydningen af professionernes vidensgrundlag og -former samt deres funktionsmåder på et individuelt, fagligt og institutionelt niveau. Institutioner og professioner (konstituerende) (fagelement ) Institutions and professions (constutuent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for, hvordan institutionaliseringen af samfundsmæssige opgaver finder sted historisk og aktuelt samt inddrage de relevante professionsteoretiske perspektiver analysere og vurdere betydningen af professionernes sociale praksisog vidensformer selvstændigt i et professionseksternt og -internt perspektiv. Holdundervisning med læreroplæg. Analyser og diskussioner af casemateriale i grupper og plenum. Den studerende opgiver 1200 normalsider ud fra tekster, der er repræsentative i forhold til modulets indhold og den aktuelle case ud fra de aspekter, den studerende vælger at fokusere på. Pensum skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (synopsis). Prøven tager udgangspunkt i en forud indleveret synopsis udarbejdet med udgangspunkt i en selvstændigt formuleret case. Casen skal godkendes af eksaminator. Prøven indledes af eksaminandens sagsfremstilling, som skal ske ud fra og i forlængelse af synopses og må ikke have præg af oplæsning. I dialogen mellem eksaminator og eksaminand inddrages også andre dele af pensum. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Synopsen vægter 1/3 i bedømmelsen. Censur: Prøven er med ekstern censur. Omfang: Synopsis er på 5-8 ns. Varigheden af den mundtlige prøve er 45 minutter inklusive votering, hvoraf minutter til eksaminandens sagsfremstilling. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Modul 7: Voksenlæring og kompetenceudvikling Adult learning and development of competence Kompetencemål for modulet Den studerende har omfattende viden om de vilkår som knytter sig til læring og kompetenceudvikling i et samfundsmæssigt, organisatorisk og individuelt perspektiv. Den studerende har kompetence til selvstændigt at analysere og vurdere forskellige former for læring og kompetenceudvikling i tilknytning til voksnes forhold, herunder i relation til arbejdslivet. 13

14 Voksenlæring og kompetenceudvikling (konstituerende) (fagelement ) Adult learning and development of competence (constituent) Faglige må Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for sammenhængen mellem de organisatoriske og samfundsmæssige vilkår for læring og kompetenceudvikling redegøre dækkende og kritisk for teoretiske, analytiske og empiriske forhold vedrørende læring og kompetenceudvikling i tilknytning til voksnes forhold, herunder i relation til arbejdslivet analysere læringsformer, uddannelsestiltag, ledelsesformer og medarbejderudvikling i virksomheder og offentlige institutioner selvstændigt ud fra en pædagogisk-faglig indsigt. Holdundervisning med læreroplæg. Analyser og diskussioner af casemateriale i grupper og plenum. Den studerende opgiver 1200 normalsider, der er repræsentative i forhold til modulets indhold og den aktuelle case. Pensum skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (synopsis). Prøven tager udgangspunkt i en forud indleveret synopsis udarbejdet med udgangspunkt i en selvstændigt formuleret case. Casen skal godkendes af eksaminator. Prøven indledes af eksaminandens sagsfremstilling, som skal ske ud fra og i forlængelse af synopses og må ikke have præg af oplæsning. I dialogen mellem eksaminator og eksaminand inddrages også andre dele af pensum. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Synopsen vægter 1/3 i bedømmelsen. Censur: Prøven er med ekstern censur. Omfang: Synopsis er på 5-8 ns. Varigheden af den mundtlige prøve er 45 minutter inklusive votering, hvoraf minutter til eksaminandens sagsfremstilling. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Modul 8: Valgfrit modul Elective module Kompetencemål for modulet Den studerende er i stand til selvstændigt at opstille en problemstilling inden for det pædagogiske felt: undervisning, opdragelse, uddannelse og læring. Den studerende er derudover i stand til selvstændigt at udforske den pågældende problemstilling, herunder udvælge hensigtsmæssig litteratur, teori og metode hertil. Herigennem erhverver den studerende sig omfattende faglig viden i problemstillingen samt kompetence i projektstyring og teoretisk og videnskabsteoretisk refleksion. 14

15 Valgfrit modul (konstituerende, valgfag) (fagelement ) Elective module (constituent, elective subject) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan opstille og udforske en problemstilling selvstændigt inden for det pædagogiske felt redegøre dækkende og kritisk for den valgte problemstilling i form af en skriftlig hjemmeopgave udvælge hensigtsmæssig litteratur, teori og metode selvstændigt til at løse denne opgave foretage selvstændig teoretisk og videnskabsteoretisk refleksion. Den studerende arbejder selvstændigt med en opgave, formuleret i samarbejde med en vejleder. Undervisningen gives i form af vejledning. Den studerende opgiver 1200 normalsider ud fra tekster, der er repræsentative i forhold til hjemmeopgavens problemstilling. Pensum skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med procesbeskrivelse. Den godkendte pensumliste skal vedlægges hjemmeopgaven. De kilder herfra, som inddrages direkte i hjemmeopgaven, anføres sammen med de andre eventuelt anvendte kilder på opgavens litteraturliste. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Ekstern censur. Omfang: ns. Ved gruppebesvarelse på 2 studerende udvides hjemmeopgaven til normalsider. Ved 3 studerende udvides hjemmeopgaven til normalsider. Procesbeskrivelsen er på 2 normalsider per studerende. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve (maks. 3 studerende) med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve skal hver deltagers bidrag anføres. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 25 % af opgavens samlede længde. Procesbeskrivelsen skal dog udformes individuelt. Sammen med den skriftlige hjemmeopgave afleveres en procesbeskrivelse, der skal indeholde en redegørelse for planlægning og arbejdsproces i forbindelse med opgaveskrivningen samt en redegørelse for, hvordan opgaven tematisk skriver sig ind i den studerendes interesser og faglige profil. Procesbeskrivelsen indgår ikke i bedømmelsen. Modul 9: Projektorienteret forløb Academic Internship Kompetencemål for modulet Den studerende har igennem sit projektorienterede forløb tilegnet sig omfattende viden om, hvad det vil sige at være en deltager på en arbejdsplads og med jobfunktioner hvor pædagogiske kundskaber er relevante. Dette omfatter en praktisk baseret forståelse af og en analytisk refleksion over behov for og anvendelse af faglig viden under givne politiske, strukturelle, organisatoriske og andre praktiske betingelser. 15

16 Projektorienteret forløb (konstituerende) (fagelement ) Academic Internship (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Under det projektorienterede forløb skal den studerende kunne forholde sig til essentielle aspekter ved arbejdsopgaver og arbejdsmetoder inden for et område, der er relevant for færdiguddannede kandidater i Pædagogik tage begrundet og selvstændig stilling til væsentlige emner inden for området indgå aktivt i løsningen af konkrete arbejdsopgaver. Eksaminanden kan gøre den arbejdssituation, som vedkommende har været en aktiv, integreret del af, til genstand for teoretisk analyse i form af en skriftlig hjemmeopgave vurdere praksis i forhold til samspillet mellem rammer, betingelser, fordringer og forventninger omkring de involverede personalegrupper, jobfunktioner med mere redegøre kritisk og dækkende for det pågældende arbejdsområde og sin egen funktion og rolle redegøre selvstændigt for den valgte problemstilling i form af en skriftlig hjemmeopgave udvælge teoretisk baggrundslitteratur til at løse denne opgave. Individuel vejledning igennem forløbet. Deltagelse på arbejdsstedet er på minimum 20 timer om ugen, i minimum 14 uger. Den studerende opgiver 600 normalsider. Dette omfatter relevante beskrivelser af forhold vedrørende arbejdsstedet (bestemmelser, cirkulærer, budgetter og lign.) samt teoretisk baggrundslitteratur, der har været anvendt i forbindelse med opgavens analyser. Pensum skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende bunden mundtlig sagsfremstilling. Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. Den mundtlige sagsfremstilling vægter 25 % i bedømmelsen. Censur: Intern. Omfang: ns. Varigheden af den mundtlige prøve er 30 minutter inkl. Votering, hvoraf 6-8 minutter til eksaminandens sagsfremstilling. Hjælpemidler: Den studerende kan ved den mundtlige prøve medbringe sin hjemmeopgave og egne noter. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. 16

17 Modul 10: Projektorienteret forløb med empirisk undersøgelse Internship with empirical research 30 ECTS-point Kompetencemål for modulet Den studerende har igennem det projektorienterede forløb tilegnet sig omfattende viden om, hvad det vil sige at være en deltager på en arbejdsplads, der har relevans for uddannelsen. Det omfatter en praktisk baseret forståelse af og en analytisk refleksion over behov for og anvendelse af faglig viden under givne politiske, strukturelle, organisatoriske og andre praktiske betingelser. Det omfatter tillige at gennemføre en empirisk undersøgelse i relation til praktikstedet, i form af interviews, observationer eller lignende. Disse udarbejdes og reflekteres i teoretisk begrundet perspektiv. Den studerende er derudover i stand til selvstændigt at udforske den valgte problemstilling, herunder udvælge hensigtsmæssig litteratur, teori og metode hertil. Herigennem erhverver den studerende sig omfattende faglig viden om problemstillingen samt kompetence i projektstyring og metarefleksion. Projektorienteret forløb med empirisk undersøgelse (konstituerende) (fagelement ) Internship with empirical research (constituent) 30 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Under det projektorienterede forløb skal den studerende kunne forholde sig til essentielle aspekter ved arbejdsopgaver og arbejdsmetoder inden for et område, der er relevant for færdiguddannede kandidater i Pædagogik tage begrundet og selvstændig stilling til væsentlige emner inden for området indgå aktivt i løsningen af konkrete arbejdsopgaver. Eksaminanden kan gøre den arbejdssituation, som vedkommende har været en aktiv, integreret del af, til genstand for teoretisk analyse i form af en skriftlig hjemmeopgave vurdere praksis i forhold til samspillet mellem rammer, betingelser, fordringer og forventninger omkring de involverede personalegrupper, jobfunktioner med mere redegøre kritisk og dækkende for det pågældende arbejdsområde og sin egen funktion og rolle redegøre for den valgte problemstilling i form af en skriftlig hjemmeopgave, der inddrager en empirisk undersøgelse i relation til arbejdsstedet, i form af interviews, observationer eller lignende, udarbejdet og reflekteret i et teoretisk begrundet perspektiv og med inddragelse af bl.a. organisatoriske, institutionelle og etiske overvejelser udvælge hensigtsmæssig litteratur, teori og metode selvstændigt til at løse denne opgave. Individuel vejledning igennem forløbet. Det projektorienterede forløb skal svare til mindst 14 ugers fuldtidsarbejde. Den studerende opgiver 800 normalsider. Dette omfatter relevante beskrivelser af forhold vedrørende arbejdsstedet (bestemmelser, cirkulærer, budgetter og lign.) samt teoretisk baggrundslitteratur, der har været anvendt i forbindelse med opgavens analyser. Pensum skal godkendes af eksaminator. 17

18 Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende bunden mundtlig sagsfremstilling. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Den mundtlige sagsfremstilling vægter 25 % i bedømmelsen. Censur: Intern. Omfang: ns. Varigheden af den mundtlige prøve er 30 minutter inkl. Votering, hvoraf 6-8 minutter til eksaminandens sagsfremstilling. Hjælpemidler: Den studerende kan ved den mundtlige prøve medbringe sin hjemmeopgave og egne noter. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Den studerende kan kun aflægge det projektorienterede forløb som enten Modul 9 eller 10. Forud for det projektorienterede forløb indgås en skriftlig aftale mellem den studerende og arbejdsstedet. Den indgåede aftale skal inden det projektorienterede forløb startes, godkendes af studienævnet eller en person, som studienævnet bemyndiger hertil. Af aftalen skal fremgå, at arbejdsstedet og den studerende agter at leve op til bestemmelserne vedr. Opholdets varighed, arbejdsopgavers karakter og supervision. Det skal fremgå af hjemmeopgaven, at det projektorienterede forløb er gennemført i overensstemmelse med disse krav. Modul 11: Speciale Thesis 30 ECTS-point Kompetencemål for modulet Den studerende har kompetence til på selvstændig, kritisk og fremragende vis at systematisk undersøge, udforske, analysere, vurdere og diskutere et afgrænset emne inden for det pædagogiske forskningsfelt på højt, akademisk niveau. Den studerende formår at illustrere sine samlede kompetencer for uddannelsen, og specialet bærer præg af at være det afsluttende, specialiserende værk for den studerende. Speciale (konstituerende og obligatorisk) (fagelement ) Thesis 30 ECTS-point Faglige mål Gennem arbejdet med specialet skal den studerende dokumentere færdighed i at nyttiggøre fagets metoder og teorier i forbindelse med en selvstændig analyse af en problemstilling med pædagogisk relevans og med de faglige kompetencer, der må forudsættes hos en specialestuderende på pædagogik. Specialet kan omfatte en empirisk undersøgelse og samarbejde med en ekstern part, f.eks. en virksomhed eller en organisation, eller det kan være en rent teoretisk undersøgelse. Det indebærer, at eksaminanden ved eksamen selvstændigt og kritisk skal kunne afgrænse et pædagogisk problemfelt på en måde, der inddrager relevante teoretiske, metodiske og analytiske overvejelser behandle problemfeltet fyldestgørende inden for de rammer, et specia- 18

19 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser le giver, og med de faglige kompetencer, der må forudsættes hos en specialestuderende på pædagogik, herunder inddrage relevant faglitteratur mestre relevante teoridannelser, tolkninger, synspunkter mv. inden for specialets område bidrage til fx begrebslig afklaring, opstilling af nye argumenter eller synspunkter, kritik af kendte argumenter eller synspunkter, inddragelse af nye analysematerialer eller metodiske, teoretiske eller analytiske overvejelser argumentere for de resultater, som fremsættes, herunder med henvisning til analysemateriale, der er adækvat udvalgt og behandlet formidle emnet klart, velstruktureret, overskueligt, fokuseret og pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe (den fagkyndige læser uden særligt kendskab til det behandlede område) udtrykke sig begrebsligt og sprogligt præcist og konsistent beherske den fagterminologi, der er relevant for emnet søge litteratur i overensstemmelse med de metoder, der er accepterede for faget, f.eks. databaser, opslagsværker, håndbøger anvende noter, citater, referencer, indholdsfortegnelse og litteraturangivelser i overensstemmelse med fagets standarder sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé. Undervisning gives i form af vejledning. Der stilles ikke krav til den studerende om at læse et bestemt sidetal litteratur, men det forudsættes, at den studerende inddrager relevant faglitteratur for det omhandlede specialeemne. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller under forudsætning af vejleders accept - engelsk Censur: Ekstern. Omfang: normalsider inkl. noter, men ekskl. forside, resume, litteraturliste og bilag. Ved gruppebesvarelse på 2 deltagere udvides specialet til ns. Ved 3 deltagere udvides specialet til ns. Specialets resumé skal være på ½ til 1 normalside. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse (maks. 3 deltagere). Hver enkel deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig selv. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Studielederen godkender emnet for specialet og en plan for vejledningen, samt fastsætter en tidsfrist for afleveringen. Resumeet indgår i helhedsbedømmelsen. Hvis specialet er skrevet på dansk, skal resumeet være på engelsk, tysk eller fransk. Hvis specialet er skrevet på engelsk eller et andet fremmedsprog (dog undtaget norsk eller svensk), skrives resumeet på engelsk eller dansk. 19

20 Kapitel 7 Merit og ækvivalensbestemmelser 12. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i kandidatuddannelsen i Pædagogik. Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af Studienævnet forinden. Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres fra anden afsluttet uddannelse eller fra uddannelser, som ikke har det samme sigte som kandidatuddannelsen i Pædagogik. 13. Prøver aflagt efter 1998-studieordningen for Pædagogik ækvivalerer med nærværende studieordning som anført nedenfor. Beståede prøver overføres til den nye kandidatstudieordning, og den studerende afslutter uddannelsen i henhold til reglerne i denne. Stk. 2. Studienævnet fastlægger den endelige ækvivalens ud fra stk. 3 og foretager herudover en individuel bedømmelse af ansøgninger om merit på baggrund af, hvilke emner den studerende har beskæftiget sig med i de respektive moduler. På denne baggrund fastlægges den endelige ækvivalens. Stk. 3. Fagelementer fra kandidatuddannelsen i Pædagogik (1998-ordningen) kan meritoverføres i overensstemmelse med dette skema: 1998-ordning OB1, OB2 eller OB8 OB1, OB4, OB9, OB10 eller OB12 OB7 OB1, OB2, OB3, OB5 eller OB6 OB1, OB2, OB3, OB4, OB5, OB6, OB9, OB10 eller OB12 OB6, OB9 eller OB10 OB2, OB9 eller OB10 OB13 OB1-OB12, såfremt prøven er aflagt som fri skriftlig hjemmeopgave 2008-ordning modul 1/fagelement , Pædagogik som videnskab modul 2/fagelement , Læring og interaktion modul 3/fagelement , Pædagogisk evaluering og vidensproduktion modul 4/fagelement , Didaktik, curriculumteori, viden og vidensformer modul 5/fagelement , Socialisering, opdragelse og uddannelse modul 6/fagelement , Institutioner og professioner modul 7/fagelement , Voksenlæring og kompetenceudvikling modul 9/fagelement , Projektorienteret forløb modul 8/fagelement , Valgfrit modul Kapitel 8 Prøver og bedømmelseskriterier 14. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på kandidatuddannelsen. 15. Regler om eksamen, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af fakultetets hjemmeside Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet er fastsat af Studienævnet. 17. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes med en anden eksamensform end den ordinære prøve. 20

21 18. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. Fuldstændig opfyldelse af de faglige mål for de enkelte fagelementer giver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver skal bestås inden for rammen af 120 ECTS-point, for at kandidatgraden kan opnås. 19. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Kapitel 9 Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 20. Studerende, som er mere end ½ år forsinkede i uddannelsen, tilbydes vejledning. Stk. 2. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på 2 år, jf. Adgangsbekendtgørelsens 37. Stk. 3. Krav til studieaktivitet følger af universitetets regler herom. 21. Den studerende skal senest have afsluttet sin kandidatuddannelse, herunder kandidattilvalget, 3 år efter studiestart. Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, bringes den studerendes indskrivning til ophør. Stk. 3. Studienævnet fastsætter nærmere regler for afslutning af uddannelsen. Kapitel 10 Dispensation og andre regler 22. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres på fakultetets hjemmeside Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 24. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er selv ansvarlige for, at 2/3 af uddannelsen (80 ECTS-point) er bedømt med karakter, og mindst 1/3 (40 ECTS-point) er bedømt med ekstern censur. Stk. 2. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er endvidere selv ansvarlige for, at de opfylder kravene til uddannelsens sammensætning af centralfag og tilvalg, jf. 1. Kapitel 11 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 25. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2008 og gælder for studerende, der er optaget på kandidatuddannelsen den 1. september 2008 eller senere, jf. 4, stk

22 26. Prøver på studieordningerne udstedt i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser (1995) afholdes sidste gang ved sommerterminen 2011, for konferensuddannelser dog Stk. 2. Studerende på de nævnte kandidatstudieordninger i stk. 1, som ikke har bestået kandidatuddannelsen ved sommer-terminen 2011, overflyttes til 2008-studieordningen. Stk. 3. Studerende, der har bestået prøver i henhold til tidligere studieordninger, kan meritoverføre disse prøver, jf. 14, stk. 2. Godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 24. juni Godkendt af Dekanen for det Humanistiske Fakultet d. 29. august Godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 18. marts Godkendt af Dekanen for det Humanistiske Fakultet d. 24. august Justeret og godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 2. februar Justeret og godkendt af Dekanen for det Humanistiske Fakultet d. 27. august Ulf Hedetoft Dekan /Annette Moe Studiechef 22