Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning

Transkript

1 Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Kåre Svarre Jakobsen og Rolf Bach Hoelgaard Naturstyrelsen Foto: Tegnestuen Jens V. Nielsen

2 Forventede klimaændringer Ændret nedbør og temperatur Danmark frem til 2050 Temperaturstigning med 1,2 grader i gennemsnit Årsmiddelnedbør stiger med 7% Øget intensitet Danmark frem til 2100 (større usikkerhed) Temperaturstigning på 2,9 grader i gennemsnit. Årsmiddelnedbøren stiger med 14 % Øget intensitet SIDE 2

3 Forventede klimaændringer Ændring i havniveau - midten af århundret 0,1-0,5 meter - slutningen af århundret 0,2 1,4 meter Vindstuvning (øges) Tidevandsstigning (uændret) Bølgehøjde (øges) Tag højde for landhævning/sænkning SIDE 3

4 Klimatilpasning Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning samt sikre hurtig implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv. Sikre at alle kommuner laver en handlingsplan for klimatilpasning indenfor max 2 år. Modernisere vandløbs- og vandforsyningslovene. Undersøge om vandselskaberne har tilstrækkeligt gode muligheder for at finansiere klimatilpasning og om behovet for klimatilpasning i form af andre tiltag end kloakering gør det hensigtsmæssigt at justere arbejdsfordelingen mellem kommuner, vandselskaber og myndigheder i øvrigt. SIDE 4

5 Kommunale klimatilpasningsplaner - Det står i økonomiaftalen Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik og prioriterer indsatsen. Klimatilpasningsplanerne indarbejdes direkte i eller som et tillæg til kommuneplanerne. Staten understøtter kommunernes arbejde med klimatilpasningsplaner ved at stille data og kort til rådighed for kommunernes risikokortlægning og ved at gennemføre de nødvendige ændringer af regelgrundlaget. SIDE 5

6 National handlingsplan 1.Transportministeriet udarbejder en klimatilpasningshandleplan 2.Miljøministeriet vil ved en lovændring om anvendelse af lettere forurenet jord sikre, at det bliver muligt at anvende opgravet jord til diger og dæmninger 3.Miljøministeriet vil se på mulighederne for hånd tering af havbundsmateriale pga. øget behov for opgravning af sediment ved danske havne som følge af klimaændringerne 4.Transportministeriet og Miljøministeriet vil derfor inden udgangen af 2013 udarbejde mere detaljerede kort over oversvømmelsesrisikoen for de 10 udpegede risikoområder. SIDE 6

7 National handlingsplan (fortsat) 5.Transportministeriet udgiver en håndbog for klimatilpasning i kystområdet, der vejleder kommunerne om udarbejdelse af de kommunale klimatilpasningsplaner. 6.Transportministeriet udvikler et screeningsværktøj for erosion af kysterne 7.Miljøministeriet vil i samarbejde med relevante myndigheder kortlægge problemstillinger og mulige initiativer forbundet med klimatilpasning i de danske kystområder med fokus på natur, biodiversitet og vandmiljø. SIDE 7

8 Værktøjer og viden understøtter arbejdet Der er udviklet screeningsværktøjer til brug for udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne Kystplanlæggeren er baseret på informationer fra Kystdirektoratet Havvand på land er udviklet i samarbejde med blandt andet Kystdirektoratet og kan bruges til at visualisere oversvømmelser på land Klimatilpasningsportalen indeholder fakta til brug for udarbejdelse af klimatilpasningsplanerne SIDE 8

9 Oversvømmelsesdirektivet - Udpegede områder (plantrin 1) Holstebro Randers Fjord Juelsminde Vejle Aabenraa Odense Fjord Køge Bugt Korsør Nakskov Fredericia SIDE 9

10 Oversvømmelsesdirektivet 1. Plantrin (2011) Udpegning på baggrund af en foreløbig vurdering 2. Plantrin (2013) Udarbejdelse af fare og risikokort 3. Plantrin (2015) Risikostyringsplaner Revurdering (senest 2018) SIDE 10

11 Hjørring Kommune har en strategi for kysten Kystområderne er meget eftertragtede til bebyggelse af ex. boliger eller erhverv. Op mod 22% af kystnærhedszonen er bebygget Disse og andre vigtige interesser har derfor sat deres markante præg på kommunens kystlandskab. Kommunen har derfor udarbejdet en strategi for forvaltning af kystzonen. Strategiens fokus: Byrådet vil lægge vægt på en vurdering af, hvordan et anlæg, et byudviklingsområde, et ferie- og fritidsanlæg eller et større teknisk anlæg påvirker det samlede kystlandskab. Sikre at byudvikling sker væk fra kysten Foretage helhedsplanlægning i kystzonen SIDE 11

12 Sikring af Københavns kystlinie det kan betale sig Et OECD studie fra 2008 sammenholdt udgifterne ved at foretage sikring af kysten, mod de skader vil på sigt vil opstå, hvis der ikke gøres noget. Omkostningerne ved skaderne vil være op til 390 mio. kr. ved en stigning af havspejlet på 50 cm. Sikring af digerne på Amager: Diget er forhøjet fra 3,2 m til 5,9 m Det giver sikring til en års stormflods hændelse SIDE 12

13 Slagelse Kommune kystplan udarbejdet Stormfloden i 2006 påvirkede et stor antal ejendomme i Slagelse Kommune. I 2009 udarbejdede kommunen en kystplan, som kan bruges i forbindelse med kystbeskyttelse. En grundejerforening har fx beskyttet sig ved at skyde kr. i etableringen af et 2,25 meter højt dige, som beskyttelse mod stormflod. Planen indeholder: - Et praktisk værktøj til borgerene om kystbeskyttelse - Belysning af lovgivning til gennemførsel af kystbeskyttelse - Information om højvande og storme - Eksempler på beskyttelsesforanstaltninger - Planen revideres løbende SIDE 13

14 Teknologifaneblad på klimatilpasning.dk Fanebladet skal formidle viden om teknologiske løsninger til kommuner, forsyninger og virksomheder. Samlet overblik over støtteordninger, netværk, partnerskaber og relevante igangværende og afsluttede projekter. Tre workshops med fokus på skybrud, hverdagsregn og stigende havspejl Workshop om stigende havspejl den 2. oktober i Århus Promenaden og kystsikring mod Kattegat, Århus Lancering i december 2013 Dans Kystkonference den september 2013

15 Integreret kystzoneforvaltning EU Kommissionen (forår 2013): forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning. Medlemsstater: udarbejde fysiske planer for havet og strategier for integreret kystzoneforvaltning Dansk regering: støtter Kommissionens forslag foranstaltninger på EU-niveau om maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning strømlines vigtigt pga. havets grænseoverskridende karakter selve planlægningen fortsat alene op til nationale myndigheder i overensstemmelser med de nationale forvaltningsmæssige strukturer National drøftelse af implementering af et eventuelt EU direktiv. SIDE 15

16 Strandbeskyttelseslinjen - baggrunden Kystloven 1994: Planloven indførelse af den 3 km brede kystnærhedszone. Naturbeskyttelsesloven udvidelse af bredden af strandbeskyttelsesog klitfredningszonen fra 100 m til 300 m. Formålet var en bedre beskyttelse af de åbne og i særdeleshed uberørte kyststrækninger med de dertil knyttede naturmæssige værdier og oplevelsesmuligheder for befolkningen.

17 Naturstyrelsen 2.0 ny struktur 1. juli 2012 Indhold Samling af statslige myndighedsopgaver i København i Naturstyrelsens enhed det åbne land Strandbeskyttelse- og klitfredningslinjen Kystnærhedszonen Output Ensartet administrationspraksis Effektiv sagsbehandling Fagligt miljø Strandbeskyttelse- og klitfredningsadm: sager årligt Dispensation i ca. 50 % SIDE 17

18 Miljøminister Ida Auken» De manges trivsel skal komme før de fås gevinst - strandbeskyttelseslinjen er et godt eksempel på en regulering, der understøtter denne værdi«side 18

19 Overordnede hensyn Landskabelige Biologiske Rekreative SIDE 19

20 Bunkerlove Furreby Strand v. Løkken SIDE 20

21 Bunkerlove Kunst og udstillinger i klitfredningszonen Naturstyrelsen meddelte dispensation: Landskab: Biologi Midlertidig påvirkning Zonering: Løkken Ingen påvirkning af bilag IV arter Rekreativt Til glæde for almenheden

22 Haraldsgade København Ø Tlf: SIDE 22