Beredskab ved Brand, pludseligt opståede farlige eller voldelige handlinger og evakuering

Transkript

1 20. december 2012 Retningslinier Beredskab ved Brand, pludseligt opståede farlige eller voldelige handlinger og evakuering I alle undervisningslokaler på skolen hænger der indenfor døren en evakueringsplan/ brandinstruks, som du altid skal kunne handle ud fra. Du skal desuden jævnligt sørge for, at de elever du er ansvarlig for, også kender instruksen og er i stand til at handle efter den. Der afholdes brandøvelse på skolen i undervisningstiden efter behov og mindst 1 gang om året. Brandøvelserne afholdes for at træne sikkerheden, derfor skal ingen udsættes for unødig fare. Det overordnede princip bag evakueringsplanerne er, at alle mennesker skal ud af bygningen hurtigst muligt samtidig med at en evt. brand skal hindres i at brede sig (derfor skal vinduer og døre lukkes). I tilfælde af at der opstår brand på et tidspunkt, hvor læreren ikke er i klassen fx i et frikvarter, skal der derfor handles efter det overordnede princip. Det er derfor nødvendigt, at du, inden du giver elever tilladelse til at være i klassen alene, har sikret dig, at eleverne ved hvordan de skal forholde sig og er i stand til at reagere på en brandalarm. Hvis du er i tvivl om hvorvidt en elev er i stand til at følge evakueringsinstruksen, må du ikke lade eleven være i klassen uden dit tilsyn. Du må ikke gå tilbage til klassen for at hente elever, idet du dels ikke selv kommer hurtigt ud, dels vil kunne hindre andre i at komme hurtigt ud af bygningen, ved at bevæge dig mod strømmen. Nedenstående signal betyder, at du straks skal samle dine elever og forlade skolen: ALARMSIGNAL HØJ BIPPENDE eller VEDVARENDE HYLETONE

2 27. januar 2011 Evakueringsplan I tilfælde af brand og lign. skal alle, såvel voksne som børn forlade skolen straks, når alarmen lyder. Som alarmapparat anvendes skolens brandalarmsystem. Ved alarmens udløsning lyder en kraftig hyletone. I tilfælde af strømsvigt anvendes megafonen. Eleverne går ned samlet med deres lærer, som sørger for at få alle med. HUSK AT TÆLLE! Der må ikke anvendes tid på at hente overtøj og lign. genstande. Læreren går bagest og lukker alle døre efter sig de må ikke låses. Som flugtvej anvendes nærmeste trappe. På trappen har man vigepligt for klasser, der kommer oppefra. I tilfælde af brand eller røg på trappe holdes dørene hertil lukkede. Som flugtvej anvendes tilstødende klasselokaler med gennemgang til modsatte trappe. MELLEMGANGENE MÅ IKKE BENYTTES Alle forlader skolebygningen. Klasser som ligger nærmest den store port går stille og roligt gennem den store port og går til højre ad fodgængerovergangen over Rysensteensgade, ad fortovet til højre til FDF/FPF s bygning og ind i gården. Klasser som ligger nærmest lille port går stille og roligt gennem denne, til venstre ad Vester Voldgade til Ny Kongensgade, til venstre ad Ny Kongensgade og til venstre ad H.C. Andersens Boulevard til Rysensteensgade, over den lysregulerede fodgængerovergang ved Rysensteensgade, til venstre til FDF/FPF s bygning og ind i gården. Alle bliver her, til der gives tilladelse til at vende tilbage til skolen. Det er vigtigt at der bliver skabt ro og draget omsorg for de berørte børn. Børnene skal (klassevis) holdes i samlet flok. Teknisk ejendomsleder og / eller medhjælper sørger for kontrol af alarmpanel, samt tilkaldelse af brandvæsenet. I skolebetjentens fravær, er skoleleder eller souschef ansvarlig herfor. Skolens kontor sørger for, at der straks, når alarmen har lydt, går en person til fodgængerovergangen Vester Voldgade / Rysensteensgade for at dirigere eleverne sikkert over.

3 Beredskab ved pludseligt opståede farlige eller voldelige handlinger og evakuering Ved pludseligt opståede farlige eller voldelige handlinger, fx skoleskyderi Gå ind i nærmeste lokale og lås døren Alarmer politi 112 Underret alle omkring dig om situationen Bliv i lokalet indtil hjælpen når frem Placer jer, så I ikke er synlige. Beredskab ved katastrofesituationer og evakuering Nedenstående signal betyder, at du straks skal samle dine elever, søge indendørs og afvente nærmere direktiver fra skolens kontor: ALARMSIGNAL SKOLENS SIRENE ÉN LYD, SOM STIGER HURTIGT, OG DEREFTER FALDER LANGSOMT. LYDEN KOMMER I ALT FIRE GANGE, OG SIGNALET VARER I ALT 45 SEKUNDER Forholdsregler ved en eventuel katastrofesituation I tilfælde af større katastrofer i fredstid, fx a-kraftuheld, kemisk udslip eller stormflod vil der over Beredskabsstyrelsens fast opsatte sireneanlæg blive afgivet alarmsignal. Sirenerne startes af politiet. De kan varsle hele befolkningen på én gang, sådan som det sker ved den årlige demonstration af sirenevarslingssystemet, som siden 1994 har fundet sted én gang om året - altid den første onsdag i maj måned kl Signalet om fare består af én lyd, som stiger hurtigt, og derefter falder langsomt. Lyden kommer i alt fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder. Dette alarmsignal betyder, at man omgående skal samle børnene, søge indendørs og derefter afvente nærmere direktiver fra skolens kontor. Ved melding om radioaktiv eller kemisk forurening GÅ STRAKS INDENDØRS gør bygningen så lufttæt som muligt for at holde den forurenede luft ude. Luk døre, vinduer og ventilationsanlæg tag ophold så langt fra ydervægge og tag som muligt.

4 Når alle er samlet, skal man blive inde, indtil nærmere meddelelse gives af kontoret. Evakuering Normalt vil skolens bygninger yde tilstrækkelig beskyttelse, men i visse tilfælde kan der blive tale om evakuering fra et truet område. Meddelelse om evakuering og forholdsreglerne vil blive givet af myndighederne gennem radioen eller på anden måde. Kontoret sørger for at formidle meddelelserne. Såfremt en situation opstår, hvor katastrofeplanen træder i kraft, forventes det, at de ansatte forbliver på skolen for at bevare roen blandt eleverne, ligesom det forventes, at ingen elever overlades til at være alene. Skolen vil fraråde, at forældre afhenter deres børn. Skolen kan ikke modsætte sig, at forældre ønsker at hente deres børn. I sådanne tilfælde skal kun indgangsdøren ved den lille port anvendes. Vær opmærksom på, at trappeafsatsen skal anvendes som sluse. Ejendomsleder sørger for at lukke for ventilationssystemerne Skolens ledere informerer personale, elever og Område Indre By / Østerbro Lærerne foretager optælling af elever og meddeler dette til skolens ledere Skolesekretæren ringer til politiet (telefonnummer opgives over Danmarks Radio program 1, 2, 3 og 4). Sirenevarslingssystemet vil også blive brugt, når faren er overstået. Systemet vil afgive et andet signal, som betyder at faren er forbi. Lydsignalet er én lang ensartet tone, som varer 45 sekunder. Når signalet om faren er forbi har lydt, kan man igen gå udenfor.

5 Retningslinier Beredskab Forebyggelse Undgå voldelige og livsfarlige handlinger Kriseberedskab Sådan forholder vi os i forb. m. kritiske hændelser på Den Classenske Legatskole. FOREBYGGELSE Forebyggelse af pludseligt opståede farlige eller voldelige hændelser, herunder skoleskyderi. Det vigtigste er, at have fokus på at undgå voldelige og livsfarlige handlinger i at opstå. Dette sker gennem forebyggelse. Kriser og konflikter skyldes ofte, at børn, unge eller voksne har problemer, hvorfor det er nødvendigt, at skolen aktivt bestræber sig på at sikre et godt undervisningsmiljø på skolen, således at alle elever føler sig trygge og trives. Som ansat skal du være opmærksom på, hvilke faresignaler, du skal være på udkig efter hos eleverne og du skal reagere, når du opfanger sådanne signaler. Prioritér et godt undervisningsmiljø, herunder elevernes trivsel Sikringen af et godt og sikkert undervisningsmiljø er helt centralt, når skolen vil forebygge ulykker og krisesituationer, idet et godt undervisningsmiljø kan medvirke til at forhindre og begrænse unødvendige kriser og konflikter, herunder mobning, social isolation og eksklusion fra fællesskabet. Et godt undervisningsmiljø kan være med til at højne kvaliteten af undervisningen, motivationen for gennemførelse, den generelle trivsel og det faglige miljø. Følgende faktorer er vigtige at have fokus på: Kontinuerligt og systematisk fokus på det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Rummelighed. Der skal være plads til forskellige typer af elever, hvilket betyder, at de skal føle, at de bliver lyttet til, at de bliver taget alvorligt, og at de frit kan ytre sig.

6 Eleverne vil således opleve at de bliver anerkendt, og de vil føle, at de er en del af et fællesskab. Understøttelse af et godt socialt miljø, der fremmer gensidig respekt og dannelse af tætte sociale relationer. Demokrati. Forudsætningen for et godt undervisningsmiljø er en demokratisk tilgang bestående af dialog og inddragelse, rettigheder og pligter for den enkelte. Organisering af et nødvendigt samarbejde mellem bestyrelse, ledelse, personale, elever, samt eksterne parter (fx brandmyndigheder, politi, socialrådgivere, psykologer, sundhedsinstitutioner, vejledningsmyndigheder m.v.). Sammenhæng mellem undervisningsmiljøarbejdet og det øvrige sikkerhedsarbejde på skolen. Tilstedeværelsen af et godt undervisningsmiljø er ikke en garanti for, at der ikke findes elever på skolen, som mistrives eller som kan udgøre potentielle sikkerhedstrusler. Alle skolens ansatte bør derfor være opmærksomme på eventuelle elever med alvorlige problemer. Indikationer på et usundt undervisningsmiljø, usædvanlig adfærd og andre faresignaler I det følgende er der opstillet en række indikatorer, der med forsigtighed kan betragtes som mulige tegn på et usundt socialt fællesskab. Listen af indikatorer er ikke udtømmende. Indikatorer på et usundt undervisningsmiljø kan fx være: Unødig meget uro Stærke negative relationer Uforløste konflikter Bekymrende fraværsmønstre Manglende respekt, en dårlig omgangstone, negativt og grænseoverskridende sprog og manglende lydhørhed. Omvendt kan der også være tale om elever, der er tavse, som eventuel forfølges og føres til syndebukke. Yderligere er der opstillet nogle indikatorer, der kan pege i retning af, hvornår elever potentielt kan udgøre en sikkerhedstrussel mod skolen. Indikatorerne er udarbejdet med baggrund i tidligere tilfælde af skoleskyderier i andre lande. Erfaringerne er, at skoleskyderier sjældent er impulsive handlinger, men at der ofte går en planlægningsproces forud for gerningen. Vedkommende vil ofte have udvist et bekymrende adfærdsmønster op til handlingen, og i nogle tilfælde vil andre have haft kendskab til vedkommendes planer. Det er derfor helt afgørende, at skolerne kan spotte og reagere på

7 kendskab til mistænkelige ytringer, våbenfund, bekymrende adfærd m.m. Gerningsmanden har som hovedregel været en yngre mand. Kønsaspektet bør dog ikke mindske opmærksomheden på piger og unge kvinder, som de følgende indikatorer passer på. Grundlæggende indikator: Social udstødelse. Oplevelsen af manglende anerkendelse fra skolekammerater, undervisere eller familie. Den pågældende opleves som ensom, indelukket, anderledes, umoden, aggressiv, narcissistisk eller psykisk uligevægtig. Mobning og/eller andre personlige nederlag på uddannelsesstedet. Vedkommende kan have venner, men der er ofte tale om overfladiske bekendtskaber uden tætte relationer, eller der kan være tale om, at vennerne nærmere er at betragte som medsammensvorne i et bekymrende fællesskab isoleret fra det øvrige sociale fællesskab. Der kan også være tale om tidligere elever, som ikke længere er tilknyttet skolen. Det vigtigste er dog, at skolen på et tidspunkt har været i kontakt med vedkommende, og derfor har en mulighed for at yde en præventiv indsats i forhold til denne. Andre indikatorer: Udtryk for had og foragt for en eller flere personer, navnlig nuværende eller tidligere skolekammerater og / eller undervisere. Dette kan fx finde sted i chatrum, breve, mundtligt mv. Vedkommende har tidligere givet udtryk for at ville begå eller har forsøgt at begå selvmord. Selvmord er særligt bekymrende, hvis den pågældende har en trang til udadvendt destruktion og virker som indestængt aggressiv, jf. ovenstående indikator. Et eller flere afbrudte uddannelsesforløb. Direkte trusler mod nuværende eller tidligere skolekammerater og eller undervisere. Psykiske lidelser, hvor der muligvis foreligger en diagnose. Der kan være tale om ét eller flere afbrudte behandlingsforløb. En overdreven interesse for skydevåben eller vold (computerspil, film mv.). Fund af skydevåben eller mulig adgang til våben. Voldelig adfærd og mangel på empati eller impulskontrol. Påklædning (ændring af påklædning til fx militæruniform eller lignende). Glorificering af tidligere skoleskydere, herunder udtryk for at den pågældende vil gå i samme fodspor.

8 Det vil altid være et skøn, om en konkret person, der opfylder én eller flere af ovenstående indikatorer, udgør en sikkerhedstrussel. Det generelle råd er dog, at jo flere indikatorer der er til stede, des større er behovet for at reagere. Reaktioner på mistrivsel, dårligt undervisningsmiljø og andre faresignaler Når en ansat identificerer udpræget mistrivsel, et dårligt undervisningsmiljø, usædvanlig adfærd eller andre faresignaler, skal der reageres på dette. Er der tale om, at en elev ikke trives eller udviser en usædvanlig adfærd, er det vigtigt, at en ansat tager initiativ til at starte en dialog med den pågældende elev. Her kan det være en fordel, at skolens daglige ledelse i samråd med de enkelte faglærere, studievejledere og andre ansatte beslutter, hvem der i den pågældende situation er mest kompetent til at føre en sådan samtale. Herudover skal rammen for samtalen fastlægges, dvs. at det på forhånd skal gøres klart, hvilken form for samtale der er tale om, og hvad eleven skal konfronteres med. Såfremt en elev eller underviser får kendskab til oplysninger, der tyder på, at eleven er i alvorlige problemer eller udgør en potentiel sikkerhedstrussel, skal ledelsen eller relevante fagpersoner og myndigheder straks kontaktes med henblik på at få afdækket den pågældendes behov for professionel hjælp. Det er vigtigt, at ledelsen og de ansatte tager eventuelle indberetninger alvorligt. Hvis der tale om kendskab til direkte trusler eller fund af våben, skal politiet straks informeres herom. Det følger af reglerne om tavshedspligt, at ansatte ikke frit kan videregive alle oplysninger, som de gennem deres arbejde får kendskab til. Tavshedspligten kan dog undtagelsesvist brydes, såfremt der er tale om modstående hensyn, der nødvendiggør videregivelsen af informationer. Dette vil fx være tilfældet ved direkte trusler eller fund af våben, men det vil tillige kunne være relevant ved sociale og personlige problemer. Der bør generelt reageres på et usundt undervisningsmiljø ved at opprioritere det forebyggende arbejde og få genskabt fundamentet for trivsel på skolen. Dette kan for eksempel ske ved udarbejdelse af en handleplan for, hvordan undervisningsmiljøet kan forbedres.

9 Retningslinier Beredskab Tiltag efter en voldsom hændelse 1. Ledelsen involveres hurtigst muligt 2. Ledelsen skaber overblik over situationen og tager de fornødne forholdsregler Rækkefølgen af det følgende trin 1 vil altid afhænge af den specifikke situation, og ledelsen vil som udgangspunkt have kontakt til flere involverede parter samtidig. Ledelsen afdækker hændelsesforløbet og skaber overblik over situationen samt sørger for at foretage de fornødne forholdsregler. 3. Trin 1 Specifikt Kontakt til involverede medarbejder(e) Personlig kontakt til den/de involverede medarbejdere Involverede parter tilbydes mæglingsmøde Foranstaltninger iværksættes Arbejdsskade anmeldes Hvis nødvendigt henvises til Rigshospitalets Krisecenter via den arbejdsmiljøansvarlige i Område Indre By / Østerbro, Børne- og Ungechef Svend Allerslev, tlf Alle fastansatte medarbejdere kan kontakte SOS International Rådgivningscenter, tlf Kontakt til involverede elev(er) Personlig kontakt til den/de involverede elever Utrygge elever beroliges, og foranstaltninger iværksættes Kontakt til involverede hjem/forældre Telefonisk kontakt til det/de involverede hjem Personligt møde aftales og eventuelle involverede parter tilbydes mæglingsmøde Foranstaltninger med samarbejdspartnere iværksættes Omsorg for de iværksatte tiltag

10 Kontakt til forvaltningen Orientering om hændelsesforløbet Foranstaltninger i overensstemmelse med juridisk aspekter afstemmes Foranstaltninger ved udefra kommende, fx fra pressen, varetages af Område Indre By / Østerbro eller Børn- og Ungeforvaltningens pressechef Område Indre By / Østerbros krisetelefon kan kontaktes på tlf Kontakt til evt. samarbejdspartnere PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), Jette Lentz, tlf SSP (Socialcenter, Skole og Politi), Marianne Blandeberg, tlf Kontakt til skolebestyrelsen Telefonisk orientering til skolebestyrelsens formand (Jesper Mølgård) om hændelsesforløbet og igangsatte foranstaltninger 4. Hændelsesforløb beskrives Hændelsesforløbet beskrives ud fra oplysningerne i trin 1. Det betyder, at skolens argumentation baseres på troværdige oplysninger og dokumentation således, at informationen, der videregives, er velskrevet og korrekt. 5. Trin 2 Generelt Information til medarbejdere Konkret medarbejderinfo til den/de involverede medarbejdere. Beskrivelse af hændelsesforløbet, tiltag og det videre arbejde. Generel medarbejderinfo. Orientering om hændelsen til øvrige medarbejdere i førstkommende elevpause samt en konkret orientering om, hvordan elever (og forældre) orienteres og involveres i overensstemmelse med de involverede personer samt i overensstemmelse med den pålagte tavshedspligt. Særlig hensyn til vikarer. Ledelsen sikrer, at alle vikarer bliver orienteret direkte. Information til eleverne Klassens lærer (fra team) orienterer klassen om hændelsesforløbet samt om foranstaltninger og tiltag. I indskolingen skal der ligeledes gives skriftlig information til forældrene. Utrygge elever beroliges og foranstaltninger iværksættes

11 Information til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen bliver orienteret om hændelsesforløbet, tiltag og det videre arbejde via mail. Kontaktforældrene bliver orienteret om hændelsesforløbet, tiltag og det videre arbejde via mail. Information til hjemmene/forældre Forældreinfo til den/de involverede klasser i overensstemmelse med de involverede personer samt i overensstemmelse med den pålagte tavshedspligt. Beskrivelse af hændelsesforløbet, tiltag og det videre arbejde sendes via mailliste til den/de involverede klasser. Klasselæreren har overblikket over, hvem der ikke er på en evt. mailliste. Informationen bliver ligeledes taskeomdelt. Generel forældreinfo til den øvrige skole i overensstemmelse med de involverede personer samt i overensstemmelse med den pålagte tavshedspligt. Beskrivelse af hændelsesforløbet, tiltag og det videre arbejde bliver taskeomdelt samt lagt på skolens hjemmeside. 6. Kontakt til skolen Skolen ønsker et godt og trygt skole-hjem samarbejde, jf. skolens samværspolitik, og derfor er forældre altid velkommen til at kontakte skolen, hvis man undrer sig over noget, der er hændt på skolen. Forældre kan altid henvende sig på skolens kontor eller kontakte skoleleder Lone Laursen. 7. Opfølgning Situationen tales igennem med elever, forældre og personale Foranstaltninger og tiltag for de involverede parter evalueres Orientering til forældre, medarbejdere og elever om, at evt. skærpet tilsyn o. lign. er bragt til ophør.