Forebyggelse og håndtering af PLOV

Transkript

1 Forebyggelse og håndtering af PLOV - En guide til udarbejdelse af beredskabsplan Af Lea Fuglsang, konsulent for proaktiv kriminalitetsforebyggelse, Center for Børn og Undervisning. 2012

2 2 Forebyggelse og håndtering af PLOV Indhold Indledning... 3 Erfaringer fra udlandet... 3 PLOV, lovgivning og håndtering... 4 Forebyggelse... 4 Indsats... 5 Post indsats... 6 Yderligere information... 7

3 3 Forebyggelse og håndtering af PLOV Indledning Denne guide er udarbejdet for at tydeliggøre, hvilke ting I skal arbejde med for at lave en PLOVberedskabsplan som tager udgangspunkt i netop jeres skole. Guiden skal ikke ses som et udtømmende forslag til, hvordan en PLOV-beredskabsplan laves, men som nogle overordnede anbefalinger af, hvordan I kan gribe opgaven an. Endvidere er de væsentligste pointer, som I skal forholde jer til i udarbejdelsen af planen, samlet i guiden. Guiden er lavet på baggrund af Undervisningsministeriets håndbog nr. 51 samt materiale fra Politiets undervisning i PLOV. Erfaringer fra udlandet PLOV står for Påbegyndt Livtruende Og Voldelige handlinger og er betegnelsen for krisesituationer, som eksempelvis såkaldte skoleskyderier. Kort fortalt viser episoder i eksempelvis USA, Tyskland og Finland, at det sjældent er impulsive handlinger hos f.eks. tidligere elever, der fører til skoleskyderier. Derimod er der typisk tale om nøje planlagte hændelser med nuværende eller tidligere elever, som forud har vist bekymrende adfærd. Det er derfor afgørende, at skolerne opbygger sunde læringsmiljøer, hvor alle elever kan trives både fagligt og socialt. Endvidere er det væsentligt, at skolens ansatte kan identificere mistrivsel på skolen og handler derpå, så udsatte elever oplever at deres problemer tages alvorligt og at der er nogen til stede, som vil hjælpe dem. Politiets indsigt i erfaringer fra udlandet viser, at en væsentlig grundlæggende indikator hos gerningspersoner fra udlandet har været social udstødelse: Oplevelse af manglende anerkendelse Personen opleves som ensom, indelukket, anderledes, umoden og aggressiv Har været udsat for mobning eller andre personlige nederlag på skolen Hvis vedkommende har venner er der ofte tale om overfladiske bekendtskaber uden tætte relationer Desuden ses følgende indikatorer ofte: Vedkommende giver udtryk for had og foragt for en eller flere personer, f.eks. tidligere eller nuværende undervisere og/eller skolekammerater Personen har givet udtryk for livslede og evt. forsøgt selvmord tidligere Har et eller flere afbrudte skoleforløb bag sig Udtrykker trusler mod nuværende eller tidligere undervisere og/eller skolekammerater Har en psykisk lidelse, som er diagnosticeret Afbrudte skoleforløb Vedkommende er fundet i besiddelse af våben eller viser stor interesse for våben Påklædning skifter så vedkommende går fra eksempelvis modetøj til militærtøj Ses en eller flere indikatorer hos en elev må der foretages en individuel vurdering af risikoen for voldelig adfærd. Grundlæggende kan siges, at jo flere indikatorer der er til stede, des større grund er der til

4 4 Forebyggelse og håndtering af PLOV bekymring og handling. I Danmark har der været ét tilfælde af PLOV, da en mandlig studerende i 1994 skød i kantinen på Århus Universitet. To blev dræbt og to andre såret. PLOV - lovgivning og håndtering PLOV-situationer adskiller sig fra andre krisesituationer som eksempelvis brand ved, at det centrale ikke er at få alle ud af bygningen men derimod at barrikadere sig og forholde sig i ro. I følge Undervisningsmiljøloven er det lovpligtigt for alle uddannelsesinstitutioner at sikre et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt undervisningsmiljø. Herunder hører en PLOV-beredskabsplan. For ikke at skabe unødig bekymring hos elever, forældre og ansatte anbefales det, at udvise diskretion i forbindelse med udarbejdelse af PLOV-beredskabsplanen. Ligeledes bør planen ikke lægges på hjemmesiden, ikke gives til forældre eller andre udenforstående. En sådan plan kan både give indtryk af at truslen er større end tilfældet er, men kan også inspirere uligevægtige personer. Denne guide er udarbejdet til hjælp for skoleledelserne i Ishøj Kommune til at lave en beredskabsplan med lokalt fokus. PLOV-beredskabsplanen skal formuleres i klare og enkle termer, og bygge på følgende tre stadier, som også denne guide er opbygget efter: 1. Forebyggelse (før ulykken) 2. Indsats (under ulykken) 3. Post indsats (efter ulykken) Forebyggelse PLOV-beredskabsplanens første stadie er det forebyggende arbejde. Det centrale i det forebyggende arbejde er at opbygge et stærkt socialt læringsmiljø på skolen, så alle elevers trivsel sikres. Derved forebygges ikke alene risikoen for en PLOV-situation, men også generel mistrivsel og risikoadfærd som eksempelvis kriminalitet, rygning, mobning, narkotikaforbrug, ulovligt fravær, radikalisering mm. Generel forebyggelse handler overordnet om at: - Sørge for god trivsel for alle elever på skolen. - Tage mobning alvorligt. Vis børnene at der handles, når man behandler andre dårligt. - Arbejde på tværs af de sociale sammensætninger i klassen/ på skolen, for at inkludere alle i fællesskabet samt øge børnenes kendskab til og forståelse for hinandens forskelligheder. Kriser og konflikter skyldes ofte, at eleverne har problemer af eksempelvis familiær eller social karakter. Det er derfor vigtigt, at skolen bestræber sig på at have et undervisningsmiljø, som gør at alle elever kan føle sig trygge og trives i skolen. I fht. den generelle opbygning af et socialt bæredygtigt miljø fra folkeskolens indskoling og videre gennem hele skoleforløbet kan der med fordel søges inspiration i Ishøj Kommunes SSP-læseplan, som netop har blandt andet opbygning af et sundt socialt miljø for alle elever som omdrejningspunkt.

5 5 Forebyggelse og håndtering af PLOV Lærere og pædagoger har med deres daglige kontakt med eleverne et særligt indblik i elevernes trivsel og sociale relationer. Lærer og pædagog har dermed en unik rolle, idet deres tillidsfulde relation til eleven er et godt udgangspunkt for en forebyggende indsats. Denne indsigt gør det muligt at iværksætte en tidlig og effektiv forebyggende indsats, hvis der er bekymringer for en elevs trivsel pga. eksempelvis mobning, social isolation, eksklusion fra fællesskabet, misbrug eller vold i hjemmet. Indsats Beredskabsplanens næste stadie omhandler indsatsen under selve ulykken og skal som minimum omhandle følgende punkter: 1) Visuel plan: Der skal ligge en opdateret plantegning over jeres skole og øvrige tilknyttede bygninger. Det skal præciseres, hvem der er ansvarlig for at tegningerne opdateres hos beredskabschefen i forbindelse med om- og tilbygning. Beredskabschefen skal altid være i besiddelse af en opdateret plan over skolen. 2) Besked til ledelsen: Hvordan gives hurtigt og effektivt besked til ledelsen, hvis en PLOV-situation opstår eller en ansat har mistanke om, at noget sådan er ved at ske. Det er en ledelsesrepræsentant, som skal alarmere samtlige elever og ansatte. 3) Hvordan alarmeres ansatte og elever: Eksempelvis via et centralt samtaleanlæg, som kan give en kodet meddelelse (eks. kode 9). Hvem vedligeholder samtaleanlægget, så det hele tiden virker? 4) Alarmering til politiet: Det kan være afgørende for indsatsen selv med få minutter, at politiet kontaktes hurtigst muligt. Hvem kontakter politiet? Opgaven bør varetages af en anden end den, som alarmerer ansatte og elever, da begge opgaver skal foretages hurtigst muligt. Generelt ønsker Politiet hellere én opringning for meget end én for lidt! Da minutter kan være afgørende i sådanne situationer, er det dog sådan at enhver skal kontakte politiet og ikke spilde dyrebare minutter på at løbe skolen igennem for at finde rette vedkommende. Når Politiet kontaktes ønsker de så vidt muligt at få oplyst følgende: o Kort om hændelse o Hvor sker det både adresse og nøjagtig position på skolen o Antal gerningspersoner og bevæbning (skydevåben, kniv, andet) 5) Barrikadering: Umiddelbart efter koden har lydt skal lokaler med elever og/eller ansatte barrikaderes. Husk at bevare roen! Din ro vil smitte af på eleverne. 6) Hvordan barrikaderes: Brug alle tænkelige møbler i lokalet. Gerningspersonen vil typisk åbne de døre som går let op. Kan døren låses, låses den inden den barrikaderes. 7) Kontakt til Center for Børn og Undervisning (CBU): Hvem, hvordan og hvornår informeres CBU? 8) Kontakt til pressen: Hvem tager sig af kontakten til pressen? Dette er en opgave, som skal foregå i tæt samarbejde med CBU og politiet. Hvem må udtale sig? 9) Kontakt til forældre: Hvem tager sig af bekymrede forældre og pårørende? Opgaven skal varetages i tæt koordinering med politi og CBU. 10) Hvornår er det afsluttet: Man skal forblive bag de barrikaderede døre indtil en kendt myndighed, som eksempelvis politiet eller skoleledelsen meddeler at hændelsen er afsluttet og gerningsmanden er sat ud af spil.

6 6 Forebyggelse og håndtering af PLOV 11) Actioncard: Et Actioncard beskriver kort og præcis, hvordan der skal handles trin for trin i tilfælde af en PLOV-situation. Actioncard er den del af PLOV-beredskabsplanen, som alle medarbejdere skal kende til og have repeteret i faste intervaller. Husk at informere nyansatte om PLOV-beredskabsplanens Actioncard. Actioncard skal ikke gives til elever, forældre eller lægges på internettet! Eksempel på Actioncard Kommandovejen præciseres, så alle kan alarmeres Underret alle omkring dig om truslen Gå ind i nærmeste lokale Lås og barrikader lokalet Alarmér politi på Placér jer, så I ikke er synlige udefra gangen, dvs. gerne op ad væggen ud mod gangen Træk gardinerne for, hvis muligt Vær helt stille! Gerningsmanden tiltrækkes af larm. Forbliv i lokalet indtil enten en kendt person eller politiet kalder jer ud PLOV-beredskabsplanen skal opdateres mindst hvert tredje år. En sådan revurdering bør tage udgangspunkt i Undervisningsmiljølovens 7, som siger, at der mindst hvert tredje år skal foretages en undervisningsmiljøvurdering indeholdende følgende punkter: 1. Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. 2. Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer. 3. Udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterende problemer skal løses. 4. Forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Post indsats Når selve hændelsen er overstået vil der være en del praktisk og følelsesmæssig håndtering, som beredskabsplanen skal specificere, hvordan varetages: 1. Opgørelse: Der skal laves en opgørelse over tilskadekomne elever og ansatte. Denne laves I samarbejde med politiet. Det skal sikres, at der ikke mangler nogen. 2. Debriefing: Uskadte elever og ansatte skal debriefes. 3. Krisepsykolog: Et beredskab til håndtering af eftervirkninger hos alle implicerede og pårørende skal aktiveres. 4. Kontakt til pressen: Hvem tager sig af kontakten til pressen. Dette er en opgave, som skal foregå i tæt samarbejde med CBU og politiet. Hvem må udtale sig? 5. Kontakt til forældre: Hvem tager sig af bekymrede forældre og pårørende? Opgaven skal varetages i tæt koordinering med politi og CBU.

7 7 Forebyggelse og håndtering af PLOV 6. De følgende dage: Lokaleplan for de efterfølgende dage skal organiseres. Politiets efterforskning kan lukke hele eller dele af skolen i dagevis. Yderligere information Du kan hente yderligere information om krisesituationer i folkeskolen samt opbygning af et forebyggende skolemiljø følgende steder: Undervisningsministeriets håndbog nr. 51: Forebyggelse og håndtering af ulykkes- og sikkerhedsrisici på danske uddannelsesinstitutioner en vejledning om sikkerhed og kriseberedskaber. Undervisningsmiljøloven: Håndbog om sundhedsberedskab bl.a. om krisestøttende beredskab. Ishøj Kommunes SSP-læseplan: Artikler om undervisningsmiljø og mobning fra Dansk Center for Undervisningsmiljø,