AFRAPPORTERING TIL VÆKSTFORUM I REGION SYDDANMARK ANBEFALINGER OG SYNSPUNKTER FRA DE MIDLERTIDIGE UNDERUDVALG

Transkript

1 Region Syddanmark AFRAPPORTERING TIL VÆKSTFORUM I REGION SYDDANMARK ANBEFALINGER OG SYNSPUNKTER FRA DE MIDLERTIDIGE UNDERUDVALG SEPTEMBER

2

3 Afrapportering til Vækstforum i Region Syddanmark Anbefalinger og synspunkter fra de midlertidige underudvalg Vækstforum for Region Syddanmark har i forbindelse med udarbejdelsen af den regionale erhvervsudviklingsstrategi nedsat seks midlertidige, tematiske underudvalg. Udvalgene er blevet bedt om at bidrage med input til den handlingsplan, der skal omsætte erhvervsudviklingsstrategien til konkrete initiativer. Vækstforum har bedt om anbefalinger og forslag til, hvordan man kan styrke erhvervsudviklingen indenfor de seks indsatsområder, der er prioriteret i erhvervsudviklingsstrategien: Menneskelige ressourcer Iværksætteri Forskning, innovation og nye teknologier Klyngeudvikling Oplevelsesøkonomi Det sunde liv I alt har omkring 90 personer lagt deres tid og energi i en fælles indsats for at levere input til den handlingsplan, der bliver omdrejningspunktet for den regionale erhvervsudviklingsindsats i de kommende år. Arbejdet og mødet mellem deltagerne har været præget af stor diskussionslyst og engagement. Udvalgene har været bredt sammensat med deltagere fra hele regionen og på tværs af erhverv, institutioner, organisationer og faggrupper. Udvalgene har holdt i alt tre møder fra medio august til medio september En liste over medlemmerne er vedhæftet sidst i rapporten. Udvalgene har fået inspiration fra de 220 postkort med forslag og idéer, der blev afleveret i forbindelse med konferencen Fra vision til aktion. Her deltog mere end 300 personer fra hele regionen i et Vækstforums arrangement om fremtidens regionale erhvervsudvikling i Region Syddanmark. I denne rapport beskrives først de arbejdsområder og konkrete initiativer, som udvalgene anbefaler at Vækstforum i Region Syddanmark arbejder videre med. Dernæst sammenfattes kort de temaer og synspunkter, som udvalget har drøftet på møderne og som er det grundstof, de konkrete anbefalinger er vokset ud af. Udvalgene har forholdt sig til de overordnede målsætninger og strategier, som vækstforum har opstillet i udkast til erhvervsudviklingsstrategi inden for hvert enkelt indsatsområde. Disse er gengivet under det enkelte udvalgs anbefalinger. Endelig har udvalgene forholdt sig til en række gennemgående kriterier som Vækstforum har opstillet som pejlemærker for kommende projekter og initiativer: Offentlig-privat partnerskab Samordning og koordinering Globalisering Vækst i yderområder Anbefalingerne og synspunkterne i denne rapport vil blive drøftet i Vækstforum og indgå som baggrund for Vækstforums arbejde med at udforme handlingsplanen for

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Menneskelige ressourcer 7 Iværksætteri 13 Forskning, Innovation og nye teknologier 18 Klyngeudvikling 22 Oplevelsesøkonomi 26 Det sunde liv 30

6 6

7 MENNESKELIGE RESSOURCER 1. FORSLAG TIL ARBEJDSOMRÅDER OG KONKRETE INITIATIVER Udvalget for menneskelige ressourcer har sammenfattet drøftelserne fra møderne til fire hovedområder, som det anbefaler, at Region Syddanmark fokuserer på i sit videre arbejde. Inden for hvert arbejdsområde anbefaler vi en række konkrete initiativer igangsat hurtigt. Arbejdsområderne er: 1. Opbygge en innovativ og kreativ uddannelseskultur 2. Sikre udveksling af kompetencer og viden 3. Styrke videnmiljøer 4. Opbygge viden om menneskelige ressourcer 1.1. ARBEJDSOMRÅDE: OPBYGGE EN INNOVATIV OG KREATIV UDDANNELSESKULTUR Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark skal øges. Særligt målt på de lange videregående uddannelser halter regionen bagefter resten af landet. Men det er også nødvendigt, at flere unge særligt i yderområderne - tager en ungdomsuddannelse. Men målet er både at tiltrække og fastholde; de unge der allerede bor her skal blive i regionen for at studere og nye skal tiltrækkes udefra. Derfor skal der tages en række initiativer, som kan differentiere regionen fra øvrige regioner. Regionen skal arbejde for at opbygge en regional uddannelseskultur, som skal højne uddannelsesniveauet bl.a. ved at tilføre innovative og kreative kompetencer, som i stigende grad efterspørges både af de unge og af erhvervslivet. Initiativ: Flere kloge hoveder i Region Syddanmark Konkurrencen om de gode hoveder er hård og tiltagende. For at kende den regionale udfordring bedre, er det afgørende at få kortlagt de nuværende mønstre for valg af videregående uddannelse f.eks. omkring attraktivitet og udfordringer i yderområder. På denne baggrund bør der nedsættes en arbejdsgruppe bl.a. med repræsentanter for universitet, professionshøjskolerne, erhvervsakademierne og erhvervslivet. Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til hvordan man sikrer, at flere unge tager en videregående uddannelse. Gruppen skal medtænke, at det er afgørende, at studerende i regionen oplever, at erhvervslivet efterspørger deres kompetencer. Derfor skal det sikres, at unge mennesker har mulighed for at få studiejobs og for at lave projekter for virksomhederne og dermed vise virksomhederne de muligheder, der ligger i at ansætte højtuddannede. Initiativ: Styrke kompetencerne indenfor innovation og kreativitet Udvalget anbefaler, at der nedsættes en tværinstitutionel arbejdsgruppe, som udarbejder et kompetencekatalog, der beskriver de eksisterende kompetencer inden for kreativitet og innovation, ikke mindst den brugerdrevne. Kataloget bør også beskrive en fremgangsmåde, som kan sikre implementeringen af disse kompetencer i alle uddannelser særligt inden for ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. 7

8 Initiativ: Det styrer for vildt at tage en ungdomsuddannelse Unges motivation til at læse styres - i høj grad af - i hvilken grad en uddannelse giver mulighed for selvrealisering. Den gængse fortælling om behovet for at tage en uddannelse rammer ofte ved siden af de unges forestilling om et godt liv. For at kommunikere direkte til de unge, anbefaler udvalget, at uddannelses- og vejledningsinstitutioner arbejder med et sprog og gennem nogle medier, der direkte kan kommunikere rollemodeller til de unge. Derfor bør centrale aktører på området nærmere drøfte denne kommunikationsmæssige udfordring og komme med en række anbefalinger til tiltag på området. Desuden er der behov for en kortlægning af de unges uddannelsesvalg. Særligt udsatte målgrupper findes i yderregionerne, i 2. g og blandt drengene, som i stigende grad fravælger at tage en uddannelse. Her er der brug for mere viden om årsager til frafald som specifikt kan knyttes til regionen. 1.2 ARBEJDSOMRÅDE: SIKRE UDVEKSLING AF KOMPETENCER OG VIDEN Globaliseringen har bl.a. medført, at viden og kompetencer er blevet det centrale konkurrenceparameter for virksomhederne. Derfor skal virksomhederne i Region Syddanmark i stigende grad basere deres produktion og deres ydelser på et højt videnindhold. Det stiller store krav til virksomhederne at omsætte viden til forretning. I denne udviklingsfase har virksomhederne brug for sparringspartnere, der på professionel vis kan arbejde med kompetenceudvikling og med at indarbejde mere viden i virksomhedens arbejdsprocesser. Ansættelse af højtuddannet arbejdskraft er central i forhold til denne udfordring, da virksomheden dermed har forandringsagenter in-house, som kan arbejde med at styrke virksomhedens brug af viden. Men derudover er der brug for at sikre et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Endelig har udvalget drøftet tiltag, som skal sikre, at Region Syddanmark fortsat har en arbejdsstyrke med et højt kompetenceniveau. Her kan tænkes særligt på kompetenceudvikling af ufaglærte og kortuddannede, som generelt er mere udsatte i økonomiske nedgangsperioder. Initiativ: Opbygning af netværk og videncentre Det anbefales, at en arbejdsgruppe bestående af uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv i fællesskab drøfter de aktuelle behov for samarbejde. Arbejdsgruppen bør beskrive en række forskellige modeller for samarbejde, der kan inspirere til at igangsætte initiativer. Eksempelvis kan arbejdsgruppen fokusere på, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan fungere som matchmakere når virksomhederne skal finde det rigtige uddannelsestilbud. Desuden kan uddannelsesinstitutionerne bistå virksomhederne ved at beskrive deres kompetencebehov og yde generel sparring om, hvordan virksomheden kan fremtidssikre sine medarbejdere og ydelser. 8 Initiativ: Udvikling af arbejdsstyrken Udvalget vil anbefale, at det kortlægges, om der er særligt udsatte medarbejdergrupper inden for bestemte virksomheder eller klynger, og om der er brug for en særlig indsats i forhold til at højne deres kompetenceniveau. Samtidig skal det kortlægges, hvorvidt de eksisterende uddannelser og efter- og videreuddannelsestilbud tilgodeser disse medarbejderes kompetencebehov, og hvilke muligheder, der er for at styrke indsatsen. Endelig bør tiltag der drejer sig om virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft koordineres med Arbejdsmarkedsrådet (fra 2007: Det Regionale Beskæftigelses Råd).

9 Initiativ: E-læring kan styrke kompetenceudvikling i yderregioner Kompetenceudvikling af medarbejdere i yderregioner har også været drøftet i udvalget. Udfordringen kan enten være, at der ikke er en uddannelsesinstitution i yderregionen. Eller at den ikke har det udbud, som efterspørges af virksomheder og medarbejdere. Løsningen kan være at udvikle e-læring til virksomhederne, så uddannelsen kan tilrettelægges i en form, der understøtter virksomhedens behov, som typisk er læring kombineret med arbejde. Derfor bør det kortlægges hvilke e-lærings værktøjer der allerede findes, og i hvilket omfang disse værktøjer kan overføres på andre faglige områder og til andre typer virksomheder. 1.3 ARBEJDSOMRÅDE: STYRKE VIDENMILJØER Antallet af uddannelsesinstitutioner er højt i Region Syddanmark. Og i modsætning til andre regioner, er der flere stærke uddannelsesmiljøer koncentreret omkring de større byer. Denne spredning kan give anledning til en uhensigtsmæssig konkurrence mellem uddannelsesinstitutioner. For at kunne imødekomme de specialiserede videnbehov, som både medarbejdere og virksomheder har, er det helt centralt, at uddannelsesinstitutioner indgår i tværinstitutionelle samarbejder, som kan fremme nye tværfaglige initiativer f.eks. inden for design og ledelse. Eller som kan fremme initiativer, hvor det er nødvendigt at samle alle kompetencer f.eks. inden for sundhed og fødevarer. Endelig vil større satsninger fra uddannelsesinstitutionerne, for eksempel inden for de regionale teknologicentre og videncentre kræve et større og bredere samarbejde på tværs af eksisterende uddannelsesinstitutioner. Initiativ: Faglig styrke på tværs af uddannelsesinstitutioner Udvalget anbefaler, at en arbejdsgruppe på tværs af institutioner afklarer hvilke områder det ville være naturligt at samarbejde om i Region Syddanmark, både vertikalt og horisontalt. Udvalget har udpeget følgende områder som oplagte mål for samarbejde: - Frafald og vejledning - Udviklingen af nye ydelser til erhvervslivet, for eksempel god praksis om erhvervssamarbejde i Region Syddanmark og forskellige metoder til udvikling af samarbejdet ARBEJDSOMRÅDE: VIDEN OM MENNESKELIGE RESSOURCER Region Syddanmark har behov for viden og analyser, der kan kortlægge kompetencebehovet for menneskelige ressourcer i de vigtigste klynger. Der er også et behov for at få kortlagt, hvilke barrierer, der generelt er for et samspil mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Og endelig er der brug for at kortlægge, om uddannelsesinstitutionernes medarbejdere og lærere har de nødvendige kompetencer for at kunne indgå som en værdifuld sparringspartner for erhvervslivet. Initiativ: Viden om kompetencebehov i centrale klynger Det anbefales, at kompetence- og udviklingsbehov, for eksempel inden for de traditionelle klynger analyseres nærmere. Disse behov skal sammenstilles med de nuværende efter- og videreuddannelsestilbud for at afklare om behovene tilgodeses. Analyserne bør også omfatte anbefalinger til tiltag, som kan højne videnniveauet i klyngerne. 9

10 Initiativ: Kortlægning af udfordringer for uddannelse Der er behov for at kortlægge hvilke barrierer der findes for at følgende mål kan realiseres: Ansættelse af højtuddannet arbejdskraft i virksomhederne Samspil mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv Gennemførelse af en ungdomsuddannelse Uddannelse og kompetenceudvikling i yderregioner. Disse kortlægninger bør også inddrage erfaringer og viden fra udlandet. Initiativ: Kompetencer i uddannelsesinstitutionerne Det skal analyseres, om medarbejderne i uddannelsesinstitutionerne har de rette kompetencer til at kunne indgå som partner i et samarbejde med erhvervslivet, og til at kunne udvikle og forny læseplaner og fagligt indhold i overensstemmelse med de globale udfordringer. 2. TEMAER OG SYNSPUNKTER FRA UDVALGETS DRØFTELSER Udvalget for menneskelige ressourcer har drøftet en række relevante temaer, der således ligger til grund for udvalgets anbefalinger til vækstforum: Afgrænsning af temaet menneskelige ressourcer: Indholdsmæssigt fokus I sine drøftelser har udvalget arbejdet med at afgrænse temaet menneskelige ressourcer, som umiddelbart er bredere end det uddannelsesmæssige område. Udvalget har i sit arbejde fokuseret på menneskelige ressourcer ud fra det uddannelsespolitiske område, og med en primær vægtning af uddannelsesniveauerne fra ungdomsuddannelse og op til de lange videregående uddannelser. Samtidig er også vigtigt at tænke efter- og videreuddannelsesområdet ind i temaet om de menneskelige ressourcer. Selvom folkeskolen også kunne være relevant at inkludere, så har udvalget foretaget en afgrænsning ud fra hensynet til de uddannelsesniveauer, som er de mest relevante for erhvervslivet. Dog skønnes en række af de foreslåede initiativer at kunne styrke folkeskolen bl.a. inden for innovation og iværksætteri samt ledelsesområdet. Afgræsningen af temaet menneskelige ressourcer: I forhold til andre politikområder Derudover har udvalget drøftet en afgrænsning af temaet i forhold til andre politikområder. Særligt i forhold til bosætningspolitik og arbejdsmarkedspolitik, er der brug for yderlig afklaring af ansvar, interesser og sikring af en koordinering mellem Vækstforum og relevante aktører på området f.eks. Arbejdsmarkedsrådet (fra 2007: Det Regionale Beskæftigelses Råd). Menneskelige ressourcer som spidskompetence Udvalget har drøftet de muligheder, der er i Region Syddanmark for at differentiere sig i forhold til andre regioner. Denne differentiering handler både om at afklare en anden og mere kreativ vision end de visioner, der er formuleret af regeringen i forbindelse med udarbejdelsen af globaliseringsstrategien, som i høj grad bygger på en række kvantitative mål for udvikling af uddannelsesområdet. Fokuspunkter Udvalget har i Region Syddanmark identificeret en dobbeltudfordring for de menneskelige ressourcer målt i forhold til resten af Danmark. Dels er uddannelsesniveauet inden for ungdomsuddannelserne i nogle dele af regionen under niveau i forhold til resten af landet. Dels halter antallet af højtuddannede også bagefter. 10

11 Menneskelige kompetencer som drivkraft i erhvervsudvikling Et væsentligt diskussionstema i udvalget har været, hvordan uddannelse og erhvervsudvikling spiller sammen i videnøkonomien. Udvalget har arbejdet med at afklare uddannelsesinstitutionernes rolle som drivkraft i udviklingen af den regionale erhvervsudvikling, og de muligheder og barrierer, der er i den forbindelse. Eksempelvis har et centralt omdrejnings-punkt været, om virksomhederne kender deres kompetencebehov og hvordan uddannelsesinstitutionerne kan være en sparringspartner for virksomhederne. Værdisæt om samarbejde i forhold til virksomheder Med udgangspunkt i at viden er og bliver et centralt konkurrenceparameter, har udvalget drøftet behovet for at skabe en samarbejdskultur i regionen. I forhold til at koble viden til virksomheder er det afgørende, at uddannelsesinstitutioner har det som et helt centralt indsatsområde at styrke og systematisere samarbejdet med virksomhederne - eksempelvis gennem opbygning af videncenterfunktioner. Værdisæt om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner Samtidig har udvalget også forholdt sig til, at det er nødvendigt, at uddannelsesinstitutionerne afklarer de områder, hvor samarbejde mellem institutionerne er nødvendigt for at kunne håndtere en række fælles udfordringer f.eks. inden for vejledning og brobygning. Desuden kan det være nødvendigt at koble uddannelsesinstitutionernes forskellige faglighed sammen for at kunne bidrage kreativt og innovativt til virksomhedernes udvikling, f.eks. kobling af design-kompetencer med kompetencer inden for ledelse og markedsføring. Udvikling på baggrund af regionale styrkepositioner For at kunne skabe en differentiering er det centralt at bygge på de regionale styrkepositioner, der er inden for eksisterende uddannelsesinstitutioner og videnmiljøer. Dette kan skabe nye regionale spidskompetencer på uddannelsesområdet, hvilket er attraktivt for virksomheder og for tilflyttere. Nye krav til uddannelsesinstitutionerne Udvalget har forholdt sig til, at de ændrede krav og forventninger til uddannelsesinstitutionerne betyder, at de i langt højere grad skal indgå som sparringspartner for erhvervslivet. Konkret betyder det, at uddannelsesinstitutionerne skal udvikle en række nye ydelser f.eks. mere konsulentbaseret rådgivning, hvilket vil kræve udvikling af en række nye kompetencer i sektoren. Arbejdskraft: Sikring af udvikling og fastholdelse Udvalget har også drøftet både kort- og langsigtede udfordringer i forhold til kompetence-udvikling af arbejdskraften. Kortsigtet er det en udfordring at styrke og udvikle arbejdskraftens bevægelighed over landegrænser særligt i forhold til Tyskland. Og langsigtet er det en udfordring at sikre kompetenceudvikling blandt de grupper på arbejdsmarkedet, som lettest udstødes ved konjunkturudsving f.eks. lavtuddannede og seniorer. En anden langsigtet udfordring er at sikre kompetenceløft af de kortuddannede inden for en række af de traditionelle klynger. Behov for mere viden I sine drøftelser har udvalget også drøftet en række områder, hvor der er brug for yderligere viden og kortlægning om behovet for menneskelige ressourcer i Region Syddanmark. Disse behov vedrører særligt viden om valg af uddannelse i yderregioner, problemer med frafald i yderregioner og afklaring af regionale styrkepositioner inden for menneskelige ressourcer koblet til centrale klynger. 11

12 3. MÅL OG STRATEGI FOR INDSATSOMRÅDET MENNESKELIGE RESSOURCER Underudvalget har forholdt sig til de overordnede målsætninger og strategier, som Vækstforum har opstilet i udkast til erhvervsudviklingsstrategi inden for indstasområdet Menneskelige ressourcer : Mål Det er attraktivt at uddanne sig, bo og arbejde i Region Syddanmark. Region Syddanmark har den fornødne og kvalificerede arbejdskraft. Andelen af en ungdomsårgang der får en erhvervskompetencegivende uddannelse øges. Flere får en videregående uddannelse. Flere efter- og videreuddanner sig med afsæt i det ståsted de har. Antallet af uddannelsespladser øges og at uddannelserne matcher erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft. Arbejdskraftens omstillingsevne øges gennem relevant uddannelse. Stategien for at nå disse mål bygger på at vi: Strategi Sikrer et godt samspil uddannelsesinstitutionerne imellem, så ingen falder ud af uddannelsessystemet i overgangene mellem disse. Sikrer et bedre samspil med unge- og voksenvejledningen inden for uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Sikrer et godt samspil mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet, så uddannelserne matcher erhvervslivets behov både de erhvervsmæssige styrkepositioner og nye vækstområder. Sikrer at uddannelsesinstitutionerne er internationalt orienterede og tilfører regionen impulser herfra. Sikrer at uddannelsesudbuddet matcher erhvervslivets efterspørgsel af kvalificeret arbejdskraft. Sikrer sammenhæng mellem uddannelses- og arbejdsmarkedsindsatsen, herunder udnytte potentialet i det grænseoverskridende arbejdsmarked. 12

13 IVÆRKSÆTTERI 1. UDVALGETS ANBEFALINGER OG INITIATIVFORSLAG På baggrund af sine drøftelser vurderer underudvalget helt overordnet, at der eksisterer mange tilbud men at der er behov for mere systematik og sammenhæng, hvilket bl.a. kan fremmes gennem målrettet synliggørelse. Desuden er der specifikke mangler i forhold til indsatsen overfor vækstiværksættere. Derfor anbefaler underudvalget, at vækstforum igangsætter følgende otte initiativer: 1. Indføring af et enstrenget system 2. Tilbud til vækstiværksættere 3. Fokus på iværksætteri indenfor regionens styrkepositioner 4. Udnytte den akademiske kapital 5. Kortlægning af internationale erfaringer i forhold til vækstiværksættere 6. Synliggørelse af knopskydning 7. Fokus på iværksætteri i folkeskolen 8. Etablering af en folkefond 9. Kapital-konsulent og tidlig sparring til vækstiværksættere Nedenfor uddybes de otte initiativer. Alle initiativer skal udvikles og vurderes nærmere. 1. Anbefaling: Indføring af et enstrenget system I forbindelse med etableringen af iværksætterhuset skal indføres et enstrenget system, der er mere enkelt og synligt. Underudvalget anbefaler, at den specialiserede erhvervsservice varetages i samarbejde med videninstitutionerne, forskerparkerne og de private rådgivere. I forhold hertil er der behov for et kompetenceløft indenfor innovation, teknologi, internationalisering, markedsforhold, patentering mm. 2. Anbefaling: Tilbud til vækstiværksættere Underudvalget anbefaler, at regionen øger sit fokus på vækstiværksætterne ved at udbygge tilbudene til denne gruppe. Det kan ske ved at indføre et klippekort for specialiseret rådgivning, eventuelt som ½ pris, tilbud om mentorordninger / bestyrelser til potentielle vækstiværksættere, netværksklubber og specialiserede kursustilbud (finansiering, patentering, internationalisering). Samspillet mellem den lokale erhvervsservice og den specialiserede er vigtig. De lokale erhvervsserviceudbydere skal have et godt værktøj til at identificere de potentielle vækstiværksættere med. Sådanne værktøjer bør udvikles. Underudvalget foreslår, at man samler potentielle vækstiværksættere f.eks. i en weekend i en vækst-camp, hvor de kan diskutere deres idéer og udfordringer, samtidig med at der er nogen med, som er lykkedes, der kan fortælle hvordan kom jeg igennem. 3. Anbefaling: Fokus på iværksætteri indenfor regionens styrkepositioner Underudvalget foreslår, at der sættes fokus på iværksætteri og knopskydning indenfor Syddanmarks særlige erhvervsmæssige styrkepositioner, og at der her f.eks. udvikles koncepter for start up-rådgivning. Dette skal naturligvis ske i samklang med regionens klyngeudvikling. 13

14 4. Anbefaling: Udnytte den akademiske kapital Underudvalget anbefaler, at man bliver bedre til at udnytte den akademiske kapital i region Syddanmark. I forbindelse hermed anbefales det at beskrive og synliggøre de akademiske kompetencer (evnen til at strukturere, sætte sig ind i nyt kompliceret stof, helikopterblikket, selvstændighed, formidling), så det tydeliggøres overfor små og mellemstore virksomheder, hvad en akademiker kan bidrage med. Den akademiske kompetence bør i endnu højere grad formidles til de små og store virksomheder ved, at de studerende kommer i praktik i virksomhederne og laver afgangsprojekter/kandidatafhandlinger for virksomhederne. 5. Anbefaling: Kortlægning af internationale erfaringer i forhold til vækstiværksættere Der er lande, der klarer sig bedre end Danmark i forhold til vækstiværksættere, f.eks. deres vækstrater og udviklingen af iværksætterkulturen i uddannelsessystemet. Underudvalget anbefaler, at der igangsættes en undersøgelse af, hvilke forhold og initiativer der gør sig gældende med henblik på læring heraf. 6. Anbefaling: Synliggørelse af knopskydning Underudvalget mener, at regionen har et stort potentiale for knopskydning, men at der er behov for en synliggørelse / forklaring af knopskydning i form af værktøjer, de gode eksempler og scenarier, også for de mindre virksomheder. Underudvalget anbefaler, at der arbejdes med videndeling og barrierer. Udvikling af knopskydning kræver fokus på såvel ledelsen som intraprenørerne i virksomhederne og har brug for de samme kompetencer som vækstiværksættere. Underudvalget anbefaler derfor, at initiativer i forhold til knopskydning tænkes ind i Iværksætterhuset og udnytter viden fra det igangværende SDU-projekt. 7. Anbefaling: Fokus på iværksætteri i folkeskolen Underudvalget anbefaler, at der sættes langsigtet fokus på iværksætteri i folkeskolen. Det skal være et politisk krav, f.eks. som et kommunalt resultatkrav, at iværksætteri tænkes ind i undervisningen. Tyngden af indsatsen skal ligge i klasserne og hos lærerne, og så anbefaler underudvalget at der tænkes projekter ind i ungdomsskolerne. Underudvalget vurderer, at der er en lang række initiativer i gang, men at der er behov for et overblik og en større synliggørelse til inspiration for andre. 8. Anbefaling: Etablering af en folkefond Regionen har en stærk selvstændighedskultur. Underudvalget anbefaler, at der bygges videre på den ved at etablere en folkefond, som almindelige borgere (og virksomheder) i regionen kan skyde penge i. Fonden skal investere i vækstiværksættere eventuelt indenfor en nærmere defineret gruppe, f.eks. unge. Det vil skabe et folkeligt engagement, være noget, som regionen er fælles om og medvirke til synlighed og inspiration for andre. 9. Anbefaling: Kapital-konsulent og tidlig sparring til vækstiværksættere Underudvalget anbefaler, at rådgivningen for kapitalsøgende vækstiværksættere forbedres ved kompetenceudvikling til kapital-konsulent (specialister frem for generalister). Det kan eksempelvis ske ved egentlige kurser vedrørende venturekapitalmarkedet, workshops, faglig netværk m.m. 14 Underudvalget ser et behov for, at vækstiværksættere og investorer får bedre mulighed for at møde hinanden fysisk på kontaktbørser/messer og lignende, da den indledende tillid og umiddelbare sympati spiller en stor rolle.

15 Underudvalget anbefaler, at der etableres muligheder for, at vækstiværksættere, randaktører og investorer møder hinanden tidligere i forløbet end når vækstiværksætteren menes at stå med en færdig forretningsplan i hånden. Herved får vækstiværksætteren forståelse for de logikker, der præger investorsiden og sparring af randaktører, så deres gode idéer måske i højere grad styrkes. Endelig anbefaler underudvalget, at der etableres møder, hvor kapitalsøgende vækstiværksættere kan mødes med vækstiværksættere, der for nyligt har været igennem processen, og at der lægges en større indsats i mentor-ordninger. 2. TEMAER OG RELATEREDE SYNSPUNKTER Med udgangspunkt i de indledende mål og strategielementer har udvalget for iværksætteri drøftet en række relevante temaer, der går forud for dets anbefalinger til vækstforum. De følgende temaer er blevet behandlet under drøftelserne: Kvaliteten af rådgivning og vejledning Udvalget noterer sig, at Danmark ligger betydeligt efter de bedste lande mht. at skabe vækst i nystartede virksomheder. Udgangspunktet er, at den basale rådgivning i lokalområderne er ok, det er den specialiserede i forhold til vækstiværksættere, der skal forbedres. Innovative virksomheder med vækstpotentiale og behov for kompleks rådgivning får ofte ikke den rådgivning de har brug for. Iværksætteri handler om flere ting: Drive, holdning, afsætning (godt købmandskab/ fokus på kundesiden), kompetence og ressourcer. Mange iværksættere har brug for øget fokus på salg og markedsføring. Der er generelt er mange værktøjer og ordninger til rådighed, men der skal tilvejebringes bedre sammenhæng og flow i rådgiversystemet og et kompetenceløft i den specialiserede rådgivning. Fokus på vækstiværksættere I perioden udgjorde vækstiværksætterne 3%, men tegnede sig for knap 50% af de skabte jobs. Der skal være bedre screening af potentielle vækstiværksættere i forhold til potentielle iværksættere, og der skal følges op over for nye virksomheder. Vækstforums strategiforslag sætter fokus på flere iværksættere. Det er ikke nok, de skal også være bedre målt på eksempelvis omsætning, antal ansatte og erhverv. Iværksætteri indenfor regionens styrkepositioner Der skal gives prioritet til iværksætteri og knopskydning indenfor Syddanmarks erhvervsmæssige styrkepositioner og klynger, som hver især rummer særlige muligheder og udfordringer for iværksætteri. Den specifikke indsats her forudsætter udvalget taget op som en integreret del af Syddanmarks klyngeudvikling. Ikke mindst i forbindelse med arbejdet med de nye forretningsområder sundhedsøkonomi og oplevelsesøkonomi bør mulighederne i yderområderne ofres særlig opmærksomhed. Potentialer og barrierer for knopskydning Underudvalget ser et stort potentiale for knopskydning. Kreativitet og innovation skal generelt stimuleres i virksomhederne fokus er ikke kun etablering af nye virksomheder, men også innovation inden for rammerne af den eksisterende virksomhed. Danfoss har en række tiltag, der stimulerer intraprenørskab og har stor succes hermed. Men flere store virksomheder bør gøre mere. Det er sværere for mindre virksomheder. Barrierer kan være frygten for at miste nøglemedarbejdere, 15

16 den fjendtlige konkurrent m.m. Ansættelse af flere højtuddannede i de mindre virksomheder kan fremme overblik og åbne nye muligheder. SDU og Iværkcenter er i gang med et projekt, der skal afdække mekanismer i knopskydning for forskellige virksomheder. Studiet kan komme til at vise nye veje for indsatsen for knopskydning. Initiativer på uddannelsesområdet Underudvalget vurderer, at der er mange gode initiativer i gang særligt i ungdomsuddannelserne, eksempelvis Young Enterprise, mikro-virksomheder. IDEA har en række initiativer for de videregående uddannelser og efteruddannelse af erhvervsrådgivere. Med hensyn til folkeskolen er det et langt sejt træk, men underudvalget er enige om, at det er vigtigt at sætte ind her. I øjeblikket sker der en række ting på området: diplom- og masteruddannelse til lærere, selvstændighedsfondens projekt om entreprenørskab i undervisningen, undervisningsmateriale fra Young Enterprise mm. Det skal være hot at være dygtig og ambitiøs i folkeskolen, og der er behov for et politisk krav om at tænke iværksætteri ind i undervisningen, hvis det skal flytte noget. Det er vigtigt at få erhvervslivet ind i skolerne gennem projekter, hvor eleverne møder en iværksætter, der fortæller om sit arbejde. Synliggørelse af iværksætteri Iværksætteri skal synliggøres de gode idéer og historier skal tydeligere frem. Det gælder for hele spektret af iværksætterindsatsen dvs. rådgivning, vækstiværksættere og knopskydning og uddannelsesområdet. Det handler ikke kun om papir og web-information men også om direkte personkontakt, der kan inspirere og skabe dialog. Det skaber dynamik og nye idéer at samle forskellige typer mennesker, eksempelvis tværfaglige studerende, undervisere og virksomheder i f.eks et døgn eller en hel weekend. Alle får noget med hjem. En syddansk innovationsuge er også en mulighed. De finansielle muligheder Underudvalget har diskuteret, hvorvidt de finansielle muligheder er tilstrækkelige. Generelt er holdningen, at hvis forretningsplanen er god, så er der også mulighed for finansiering. Men der er behov for synlighed og overblik over de finansielle muligheder. Adgangen til risikovillig kapital er mere nuanceret og kompleks i forhold til vækstiværksættere. Det er generelt vigtigt at have fokus på de kompetencer, de finansielle rådgivere skal have for at læse en forretningsplan. Her kan der være behov for kursusaktivitet. 16

17 3. MÅL OG STRATEGI Underudvalget har forholdt sig til de overordnede målsætninger og strategier, som Vækstforum har opstilet i udkast til erhvervsudviklingsstrategi inden for indsatsområdet iværksætteri : MÅL Øge antallet af iværksættere, der kommer i et vækstforløb. Øge andelen af virksomheder der etableres som resultat af knopskydning fra eksisterende virksomheder. Styrke iværksætterkulturen i hele uddannelsessystemet. Hæve etableringsraten ved at bygge på den udbredte iværksætterkultur. Stategien for at nå disse mål bygger på: STRATEGI Etablering af en enheds-organisation for vejledning, information og rådgivning. Det eksisterende erhvervsliv skal tage et medansvar for udviklingen af iværksætter-potentialet. Der sikres særlig ekspertise inden for væksterhverv. Iværksætteri inden for væksterhverv, der i nogen grad er uafhængig af geografisk placering skal understøttes. Knopskydning inden for regionens etablerede erhvervsmæssige styrke-positioner understøttes. Der sikres bedre adgang til risikovillig kapital. 17

18 FORSKNING, INNOVATION OG NYE TEKNOLOGIER 1. UDVALGETS ANBEFALINGER OG INITIATIVFORSLAG Udvalget for forskning, innovation og nye teknologier har diskuteret en række forskellige forslag til initiativer, som kan styrke og udvikle Syddanmark som innovativ region. Overskriften for underudvalgets arbejde er udnyttelse af forskere og virksomheders samlede kompetencer til vækst. På baggrund af drøftelserne anbefaler underudvalget for forskning, innovation og nye teknologier, at vækstforum igangsætter en række initiativer inden for følgende områder: 1. Udvikling af nye produkter, koncepter og services 2. Understøttelse af teknologianvendelse 3. Brugerdreven innovation og kreativ nytænkning 4. Understøttelse af det globale potentiale og væksterhverv på spring 5. Øget anvendelse af ny viden 6. Understøttelse af syddanske kompetencer Nedenfor uddybes de seks overskrifter i konkrete anbefalinger. 1. Anbefaling: Udvikling af nye produkter, koncepter, services Udvalget ønsker at bringe dem, der skal bruge viden, sammen med dem, der er i besiddelse af den nødvendige viden, og anbefaler derfor følgende: At der på baggrund af tidligere erfaringer, etableres en funktion på forskningsinstitutionerne, der kan lave det opsøgende arbejde og guide/motivere mellemstore virksomheder (MMV er) til et samarbejde med en forskningsinstitution. At der etableres en professionel funktion der har til opgave at styre projekter mellem forskere og virksomheder. Den professionelle bistand bør have fokus på projektledelse og kommercialisering. 2. Anbefaling: Understøtte teknologianvendelse Det er udvalgets opfattelse, at vækstpotentialet ligger i de mindre og mellemstore virksomheder, de store virksomheder kan bedre klare innovationen selv. Udvalget anbefaler derfor: At der etableres en organisation med faglig fokus på samspillet mellem virksomhed og universitet i stil med Fraunhofer i Tyskland (f.eks. RoboCluster, Center for Software Innovation og Center for Produktudvikling). At der skabes en pulje med midler til konkrete samarbejder mellem forskere og virksomheder, især for de mindre og mellemstore virksomheder. 18

19 3. Anbefaling: Brugerdreven innovation og kreativ nytænkning Nye samarbejdsformer, f.eks. offentligt-privat partnerskab kan skabe innovation. Udvalget anbefaler derfor: At skabe et mødeforum for forskere og virksomheder og at bruge netværk som værktøj til at skabe nye samarbejdsformer mellem f.eks. offentlige og private parter, som f.eks. Foodture og Born Global-netværket. At uddannelserne i højere grad styrker ideudvikling, innovation og entrepreneurship. 4. Anbefaling: Understøttelse af det globale potentiale og væksterhverv på spring Udvalget finder, at der skal fokuseres på potentialer, der også på sigt kan sætte regionen på verdenskortet frem for udelukkende at fokusere på nuværende styrkeområder, og anbefaler: At udbygge samspillet med forskningsinstitutioner uden for regionen, såvel nationalt som internationalt. At etablere en funktion, der kan udvælge og understøtte klynger og væksterhverv på spring, f.eks. lave en spring board-lignende testmekanisme, der kan evaluere og filtrere de bedste og stærkeste klynger med henblik på at have 2-3 områder liggende på spring til den langsigtede strategi. Udvalget nævner i den forbindelse følgende potentielle klynger/væksterhverv på spring: Bioenergi, luftrensning i landbruget, medico, medical devices, affaldshåndtering, biometri, IT-baseret oplevelsesøkonomi, køleteknik, biotek og bedre udnyttelse af landbrugsprodukter. 5. Anbefaling: Øget anvendelse af ny viden Det er udvalgets opfattelse, at det er nødvendigt, at der kommer en øget grad af viden ud i virksomhederne. Udvalget anbefaler derfor: At der skabes flydende grænser mellem ansatte ved vidensinstitutioner og virksomheder. At der etableres tiltag, der aktivt sikrer flere højtuddannede i virksomhederne. At sikre efteruddannelse til alle. At synliggøre forskningsinstitutionernes kompetencer over for virksomhederne. At satse på etablerede videnscentre og netværk (f.eks. Green Network, Viden til vækst, Forsker- Kontakten). At der skabes én indgang til netværkene, f.eks. via vækstiværksætterhusene. At der skabes en incitamentsstruktur for at motivere forskere/ansatte ved vidensinstitutioner til at være erhvervsaktive, f.eks. i bestyrelsessammenhænge. 6. Anbefaling: Understøttelse af syddanske kompetencer. Udvalget har drøftet, at ikke alle erhvervsmæssige styrkeområder har stærke forskningskompetencer repræsenteret i regionen og omvendt. Udvalget anbefaler derfor: At opruste de forskningsområder, hvor der er erhvervsmæssige styrker og omvendt. At skabe en alliance mellem alle uddannelsesinstitutioner i regionen, sådan at forskningsmæssige spidskompetencer indtænkes i uddannelserne på både korte, mellemlange og lange uddannelsesniveauer (se hovedsynspunktet koordinering og samordning). 19

20 2. HOVEDSYNSPUNKTER FRA UNDERUDVALGET Med udgangspunkt i de indledende mål og strategier for indsatsområdet forskning, innovation og teknolog har udvalget drøftet en række relevante temaer, der gå forud for dets anbefalinger til vækstforum: Offentlige og private partnerskaber Det er udvalgets opfattelse, at netop offentlige og private partnerskaber er et essentielt omdrejningspunkt for samarbejdet i Region Syddanmark. Samarbejdet ses som en præmis for at gennemføre erhvervsudviklingsstrategien. Samordning og koordinering Medlemmerne i udvalget er enige om, at kun initiativer, der er samordnede og koordinerede bør støttes. Udvalget finder, at der er et uudnyttet potentiale i et større samarbejde mellem alle typer af uddannelsesinstitutioner, som kunne blive unikt for den syddanske region. Et samarbejde, der kunne betyde, at der f.eks. på de tekniske skoler udarbejdes konkrete prototyper udtænkt på en forskningsinstitution til fremvisning og test på virksomhederne i kommercialiseringsøjemed (f.eks. RoboCluster som case-study). Globalisering Medlemmerne i udvalget er enige om, at globaliseringen er en udfordring, men også en fordel for den syddanske region. Globaliseringen vil medføre øget videnspredning og tiltrækning af teknologier. En øget volumen af internationale forskere og studerende vil fungere som en positiv boomerang, der vender tilbage med større viden. Som led i globaliseringsbestræbelserne og fastholdelse af konkurrenceevnen har udvalget drøftet betydningen af en velfungerende infrastruktur, herunder adgang til en international lufthavn. Yderområder Udvalget har drøftet vigtigheden af udrulning af bredbånd til at få inddraget yderområderne og derved bl.a. udnytte e-læringssystemerne og hjemmearbejdspladser meget bedre. Yderområderne skal være et attraktivt bosætningsområde med en velfungerende infrastruktur, der kan medvirke til rekruttering af højtuddannede. Det omfattende landbrugs- og gartnerierhverv i Syddanmark kan kobles på forskningssektoren med henblik på udvikling af nye produkter og teknologier. Eksisterende udviklingsprojekter, for eksempel i regi af KnowledgeLab og Brandbase vedrørende digital-tv og nye indholdstyper på mobile enheder, kan være med til at gøre yderområderne attraktive kulturelt, erhvervs- og uddannelsesmæssigt. Udvalget finder, at der bør ske en yderligere udnyttelse af den moderne teknologi, billigere erhvervsjord og lavere etableringsomkostninger i den syddanske region til at skabe flere videnstunge og kreative virksomheder i yderområderne. 20

21 3. MÅL OG STRATEGI Underudvalget har forholdt sig til de overordnede målsætninger og strategier, som Vækstforum har opstilet i udkast til erhvervsudviklingsstrategi inden for indstasområdet Forskning, innovaton og menneskelige ressourcer : MÅL Adgang til solide forsknings- og vidensmiljøer med globale spidskompetencer, der matcher regionens erhvervsmæssige styrkepositioner og potentielle væksterhverv. Innovativ mentalitet og aktivitet i hele regionen med vidensdeling og vidensudnyttelse i og imellem virksomheder og videns- og uddannelsesinstitutioner. Erhvervsmæssige styrkepositioner med en produktion, der er baseret på højt vidensindhold. Dynamik og innovation i de nye forretningspotentialer og væksterhverv på spring. Stategien for at nå disse mål bygger på at vi: STRATEGI Understøtter udviklingen af nye produkter, koncepter og services inden for regionens etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner Fødevarer, Mekatronik, Transport og Logistik og Off-Shore så de skaber større værditilvækst Understøtter teknologianvendelse, herunder IT-anvendelse og automatisering indenfor regionens etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner. Understøtter kreativitet og nytænkning om udvikling af produkter, produktionsmetoder og services. Der sættes fokus på de nye vidensbaserede forretningspotentialer: Oplevelsesøkonomi og Det Sunde Liv, med afsæt i regionens erhverv, forskning, natur og kulturressourcer. Identificerer og understøtter udviklingen af det økonomiske og globale potentiale indenfor regionens væksterhverv på spring, såsom robotteknologi, energiteknologi (fx biobrændsel) og IT i et samspil med de syddanske erhverv og vidensinstitutioner. Øger virksomhedernes kendskab til og anvendelse af ny viden (særligt inden for IT og ny teknologi) Styrker syddansk forskning, der kan understøtte regionens erhvervsmæssige satsningsområder og øge regionens andel af offentlige forskningsmidler, så de matcher den befolkningsmæssige størrelse. 21

22 KLYNGEUDVIKLING 1. UDVALGETS ANBEFALINGER OG INITIATIVFORSLAG Udvalget vil anbefale Vækstforum at inddele sine midler til klyngeudvikling i to overordnede puljer: Én til klyngeudvikling inden for eksisterende erhvervsmæssige styrkepositioner (fyrtårnsprojekter) og en for spirende væksterhverv. Hovedparten af midlerne bør gå til fyrtårnsprojekterne. En fordeling kunne være 80/20, men udvalget har ikke set det som sin opgave at lægge sig fast på en bestemt fordeling. Anbefalinger vedrørende fyrtårnsprojekter: Udvalget vil anbefale Vækstforum at anlægge en bottom-up tilgang til klyngeudvikling, således at Vækstforum ikke på forhånd udpeger bestemte klynger som støtteegnede, men i stedet udarbejder et sæt klare kriterier for udvælgelse af klyngeprojekter, hvorefter interesserede inviteres til at ansøge. Denne tilgang vil i sig selv sikre en mobilisering og øge samspillet mellem aktørerne internt i klyngen. Vækstforums klyngeinitiativer vil derfor kunne variere alt efter, hvilke særlige fokusområder de enkelte ansøgere selv ser som afgørende for deres respektive klyngers udvikling. Første skridt i denne strategi vil derfor være at udarbejde disse kriterier, der skal udtrykke Vækstforums prioriteringer inden for klyngeudvikling. Udvalget har i sit arbejde ladet sig inspirere af de kriterier, der er anvendt af Innovasjon Norge, der er den statslige enhed i Norge, der implementerer den norske klyngestrategi, men de angivne kriterier skal betragtes som et første bud. Hvis Vækstforum godkender den skitserede tilgang til klyngeudvikling, vil den første opgave være at gennemarbejde ansøgningskriterierne. Udvalget vil anbefale at følgende overordnede kategorier af kriterier indgår: Klyngens potentiale som lokomotiv for regionen Klyngeudvikling er et redskab til at skabe øget værditilvækst i regionen. Det afgørende for udvælgelsen af klyngeinitiativer vil derfor være deres potentiale som lokomotiv for regionen. Eksempelvis: Værditilvækst Relation til andre fyrtårnsprojekter i regionen Afsmitning til spirende klynger Bidrag til iværksætteri Relation til relevante parter i yderområder. De følgende punkter vil danne baggrund for vurderingen af dette potentiale, samt hvor der skal sættes ind for at udvikle potentialet. 22 Klyngens ressourcemæssige fundament Hvem omfatter klyngen Hvilken værdiskabelse og markedsposition har de Udviklingen frem til i dag Hvilken kobling til erhvervslivet Hvilken kobling til regionens videninstitutioner eller øvrige kompetencer har den Hvilken kobling til andre videninstitutioner Hvordan er situationen på det arbejdsmarked, den indgår i Hvilke finansielle ressourcer har den Hvilken lokal medvirken baserer den sig på

23 Relationer og dynamik internt i klyngen Det vil være afgørende for klyngens potentiale, at den har stor sammenhængskraft: At dens medlemmer faktisk er parate til og viser sig i stand til at indgå i de tætte relationer, der skaber dynamikken i klyngen herunder også i relationer med videninstitutioner og myndigheder. Dette skal klyngen søge at beskrive: Hvilke fællesinteresser har dens medlemmer Hvilken betydning har klyngen for dens medlemmers udvikling Hvilke samarbejdsrelationer og fora er allerede etableret Hvilke udviklingsprocesser har allerede været gennemført Hvilke konkurrencefordele besidder klyngen qua denne sammenhæng og dynamik Klyngens innovationsaktivitet Det overordnede formål med Vækstforums klyngeudvikling i relation til regionens etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner er at sikre den omstilling, der vurderes nødvendig for at klare sig i fremtidens konkurrence. Der bør derfor i vurderingen af mulige klyngeinitiativer lægges vægt på det vidensindhold- og potentiale den enkelte klynge besidder, og hvilken opbakning den har i regionens forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Yderligere kunne man bede ansøgerne beskrive: Hvilken innovationsevne og allerede eksisterende innovationsaktivitet har virksomhederne Hvilke samarbejder om innovation eksisterer mellem virksomhederne Hvilke samarbejder eksisterer mellem virksomheder og videninstitutioner Hvilke samarbejder med aktører uden for klyngen Klyngens globaliseringsparathed Det vil være afgørende for klyngernes potentiale, at de er positivt og offensivt indstillede overfor globaliseringen. Dette skal derfor belyses og søges vurderet. Heri kan indgå forhold som: International markeds- og teknologiposition Internationale forsknings- og videnssamarbejde Internationale kontakter i øvrigt Medvirken i internationale fora og netværk Den enkelte ansøger vejledes via disse kriterier til at beskrive sin klynge, pege på de forhold der navnlig vil kunne føre til en yderligere udvikling af klyngen, samt fremlægge en strategi for, hvordan denne udvikling vil kunne sikres. Ansøgningen vil udover ovenstående indhold skulle indeholde: Beskrivelse af den ansøgende klynge Hvem deltager i projektet og hvordan er klyngen afgrænset. Hvordan tænkes projektet organiseret og forankret. Projektets mål, strategier og potentiale Hvad er det overordnede mål med initiativet Hvilke konkrete mål og delmål Hvilken strategi anvendes for at nå disse Hvilet potentiale vil klyngen på længere sigt have 23

24 Konkret og målbar plan Den konkrete ansøgning fra en given fyrtårns-ansøger vil på baggrund af ovenstående redegørelse kunne angive hvilke funktioner og kompetencer, der er særligt afgørende, samt hvilke styrker og svagheder klyngen besidder i relation hertil. Ansøgningen skal derudover indeholde en plan for, hvordan svaghederne kan adresseres og hvilke effekter dette forventes at generere. Konkrete eksempler kunne være særlige uddannelsesmæssige tiltag, tiltag der skal øge den hastighed hvormed teknologioverførsel sker, tiltag der øger iværksætteri via spin-off inden for klyngen. Omvendt skal det indarbejdes i kriterierne for valg af initiativer inden for Vækstforums øvrige indsatsområder, hvordan de relaterer sig til klyngeudviklingen. Udvalget finder det vigtigt, at de projekter Vækstforum måtte vælge at støtte har angivet målbare målsætninger samt det tidsperspektiv forskellige elementer skal ses i. Anbefalinger vedrørende spirende klynger: Udvalget anser spirende klynger som en option for fremtidig vækst og velstand i regionen, som det vil være vigtigt at understøtte, indtil de enten har vist sig selvbærende eller til deres potentiale er ordentligt vurderet og fundet utilstrækkeligt til fortsat støtte. Støtten skal ramme bredt og tilgodese et større antal spirende klynger. Udvalget vil anbefale etableringen af et fælles klyngesekretariat, der også skal være koordinerende i forhold til regionens innovationsmiljøer. Sekretariatet vil kunne trække på klyngesekretariater etableret i relation til de etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner, der vil være forpligtet til at stille med erfarne ledere som ressourcepersoner for de spirende klynger. Sekretariatet vil endvidere kunne fungere som brobygger fra de spirende klynger til omverdenen på områder, hvor de spirende klynger endnu ikke har ekspertise og styrke til at orientere sig og knytte kontakter, eksempelvis inden for forsknings- og uddannelsesverdenen eller iværksætteriområdet. 2. HOVEDSYNSPUNKTER FRA UDVALGETS DRØFTELSER Udvalget er enigt om, at Vækstforum skal prioritere et begrænset antal klynger (3-4 fyrtårne), der kan virke som model for regionens øvrige klynger. Udvalget finder, at det vil være vanskeligt og risikofyldt at foretage en sådan udvælgelse, men at risikoen ved at undlade en fokusering af indsatsen vil være større. De udvalgte fyrtårnsprojekter skal til gengæld pålægges forpligtigelser over for regionen. De vil eksempelvis skulle påtage sig rollen som mentorer over for spirende klynger og iværksættere med relation til deres egen klynge, de vil skulle medtænke udvikling af spin-off aktiviteter, de vil skulle afsøge mulige relevante deltagere i projektet fra yderområderne i regionen. Udvalget har i øvrigt drøftet nødvendigheden af at få hastigheden i teknologioverførslen til virksomhederne øget: Det er ikke sjovt at være nr. 2 med et nyt patent. Det er derfor vigtigt at klyngepolitikken understøtter videnoverførsel og samspil på tværs af klyngerne, at videninstitutionerne har en meget direkte forbindelse til virksomhederne, at teknologioverførselspersoner er tæt på virksomhederne. Det er vigtigt i den forbindelse også at have fokus på små og mellemstore virksomheder. 24 Vedrørende yderområder fandt udvalget, at yderområder er meget forskellige, og at deres respektive potentialer ikke kan identificeres uden yderligere afdækning. Turisme er det mest tværgående potentiale i yderområderne. I forhold til klyngepolitikken skal alle virksomheder i yderområder, der er relevante for en klynge, indtænkes i klyngeinitiativer. Klyngeinitiativer har en forpligtigelse til at foretage en sådan afsøgning af mulige medlemmer fra yderområder evt. gennem de lokale erhvervskontorer.