Benchmarking Analyse DKMK Workshop 22. november Britta Gammelgaard, Henrik Sornn-Friese, Jens Hansen, Morten Larsen og Mads Jessen

Transkript

1 Benchmarking Analyse DKMK Workshop 22. november 2012 Britta Gammelgaard, Henrik Sornn-Friese, Jens Hansen, Morten Larsen og Mads Jessen

2 Formål og metode En komparativ analyse, der skal identificere den maritime erhvervsklynges nuværende samt fremtidige konkurrencesituation sammenholdt med andre lignende udenlandske maritime klynger Desk research: rapporter og internetressourcer 2

3 Klyngeforståelse Søfart/rederivirksomhed og services, offshore, værfts- og udstyrsindustri Ser også på logistik: infrastruktur og logistik performance (inkluderer logistikindustrien) I praksis svært at skille de to ting ad Sheffi (2012), Logistics Clusters. Delivering Value and Driving Growth, MIT Press Heaver (2001), The Evolving Role of Shipping Lines in International Logstics, International Journal of Maritime Economics, 4, pp Wang and Cheng (2010), From a hub port city to a global supply chain management center: a case study of Hong Kong, Journal of Transport Geography, 18, pp

4 4 klynger (indtil nu); 5 kriterier Norge Holland Singapore Virginia 1.Historisk udvikling af klyngen 2.Maritim politik 3.Logistik performance 4.Forskning og udvikling 5.Videregående uddannelse 4

5 Norge (1) Historisk udvikling af klyngen Verdens tredje største eksportør af olie Maritime aktiviteter langs hele vestkysten; rederier (50% af værditilvækst), services og skibsbygning Oslo: vidensklynge med fokus på finansiering, jura, mægling, klassificering, forsikring og IT Bergen: specialisering i kemisk tankskibsfart og open hatch bulk skibsfart Midt-vest Norge: bygning af skibe til service af boreplatforme og shortsea Maritim politik Norwegian International Ship Reg. NIS,1987 Tonnage skat,

6 Norge (2) Logistik I høj grad beroende på skibsfart i indenlandsk transport Vejtransport via Göteborg Rangerer 22 på LPI 2012 (14 i 2010) Grænsekontrol Handel og transport Konkurrencedygtige leverancer Kompetence og kvalitet af logistik services IT: track & trace Leverancer til tiden 6

7 Norge (3) Forskning og udvikling Maritim21: Sikkerhed, miljø og nye forretningsmodeller; ca. 500 MNOK i hvert af årene (?) Viden hub og infrastruktur Maritim politik og rammebetingelser Maritim innovation og forretningsudvikling Effektiv og miljøvenlig energiudnyttelse LNG: distribution og anvendelse Krævende maritime operationer Transport og operation i nordområderne SmartTrans: logistik og IT; ca. 20 mnok pr år fra Videregående uddannelse MSc:NTNU i Trondheim: Nordic master in maritime engineering; Marine technology; OU i Oslo: Maritime Law and Insurance; Molde College: Logistics BSc in all these areas + BI Oslo: Shipping Management 7

8 Holland (1) Historisk udvikling af klyngen Holland har været en stærk søfartsnation i århundreder Port of Rotterdam (Europas største) and Port of Amsterdam (havn-lufthavn) er centrale i Hollands maritime klynge Investeringer i infrastruktur til støtte af havnene Adgang til Central-Europa via floder og kanaler Den maritime industri udgør 2,9 % af BNP Maritim politik Manning Act 1996; tonnageskat Maritime Innovation Board 8

9 Holland (2) Logistik Et komplet logistikknudepunkt og mest koncentreret distributions center i Holland (og Europa); 15 mio. forbrugere inden for 500 km Logistikklyngen i Rotterdam beskæftiger direkte og indirekte Totalt beskæftiger logistik 8,5% af arbejdsstyrken i Holland Holland rangerede nr. 5 i verden på LPI i 2012 Forskning og udvikling 46 mio. Euro (regering, lokale myndigheder + EU) 15 vidensinstitutioner Temaer: 4C: Cross Chain Control Center, Service Logistics, Supply Chain Finance, Transport Hubs in Control, Human Capital og Synchromodal Transport 9

10 Holland (3) Videregående uddannelse Netherland s Maritime University: Master i Shipping and Transport (privat) Erasmus Universitet: kandidat i Maritime Economics; Maritime Economics & Logistics; Maritime and Transport Law; Port Management and Maitime Logistics (minor) Einhovens Tekniske Universitet: Logistics Management Systems VU Amsterdam: MBA in Transport and Supply Chain Management 10

11 Singapore (1) Historisk udvikling af klyngen Uafhængig af Storbritannien 1965 Geografisk beliggenhed som gateway between east and west : Global hub port/transshipment Maritime klynge bidrager med 7.5% af BNP 5000 maritime virksomheder; der beskæftiger ca Maritime aktiviteter: Rederier, havn, offshore, nybygning og reparation Logistik, teknisk service, finansiering, forsikring, R&D 11

12 Singapore (2) Maritim politik Deregulering af skibsregistrering i 1969: Bekvemmelighedsflag (kompensere for arbejdsløshed efter, at briterne trak sig ud af landet) Hyppig revision af skat, finansielle incitamenter og regulering: kundeorienteret 2009: vision at blive global maritime knowledge hub by 2025 Maritime Port Authority/MPA også business partner 12

13 Singapore (3) Logistik Havn-lufthavn; world class infrastruktur Logistiksektor bidrager med 9,1% af BNP (2007) Ca logistikvirksomheder med (2007) Nr. 1 på lpi rankinglisten i

14 Singapore (4) Forskning og udvikling Støtte til virksomheder, der ønsker at udvikle produkter i Singapore; kommercialisering Havnemyndighederne har tætte relationer til universiteter, R&D og uddannelse MPA: Maritime Innovation & Technology Fund (MINT), 100 mio. S$ og Maritime Cluster Fund (MCF), 50 S$ (træning og uddannelse) Singapore Maritime Foundation: partnerskab mellem offentlige og private virksomheder 14

15 Singapore (5) Videregående uddannelse, f. eks.: National University of Singapore (NUS) Nanyang Technical University (NTU) MSc s in maritime services, maritime studies, maritime law, offshore technology, logistics and supply chain management, maritime logistics Executive MBA i Shipping, offshore and finance Bachelor programmer i marine and offshore engineering, naval architecture etc. 15

16 Virginia (1) Historisk udvikling af klyngen Havn i 400 år; tredjestørste på US østkyst, forberedt til den nye Panamakanal Maritime klynge beskæftiger jobs (1/9 af Virginia s beskæftigede); havnen ca ; med udvidelse forventes nye jobs i maritime business Maritim politik En stor del af handelsflåden blev solgt til udlandet efter 2. verdenskrig Indtil 1990 erne stort bureaukrati, der skulle beskytte indenlandsk produktion Offentlig ejer af havnen 16

17 Virginia (2) Logistik Strategisk position i forhold til tæt befolkede områder; f. eks. via Norfolk Southern s Heartland Corridor between Hampton Roads og Chicago Interstate highways og Washington Dulles Airport (40 internationale destinationer) 1989 åbnede Virginia Inland Port (intermodale muligheder: lastbil og jernbane) Logistikbranchen beskæftiger ca i Virginia USA rangerer som nr. 9 på lpi; Virginia har pt nogle problemer med trængsel på highways 17

18 Virginia (3) Forskning og udvikling? Videregående uddannelse Old Dominion University, Virginia Institute of Marine Sciences, Virginia Tech/State University m. fl. Civilingeniør med transport, marine science, ocean engineering; MBA i Martime & Port management: teknisk bachelor i transport og ocean engineering; maritime and supply chain management 18

19 Danmark Historisk udvikling Rederivirksomhed; stærk søfartstradition Skibsværfter og teknologisk kompetence De senere år: udvikling af offshore-industri Dansk skibsregister (DIS, 1988); tonnageskat 2002, handlingsplan for DK som Europas førende søfartsnation, 2006 Højt udviklet infrastruktur; veje og broer; havne Logistik scorer højt på Verdensbankens logistik performance index (lpi), nr. 6 i verden i 2012 Forskning og udvikling finansieres i høj grad af en række private fonde; DTU, SDU, AAU og CBS. EU Socialfond+Region Hovedstadens Vækstforum: Danmarks Maritime Klynge Pt udvikles maritime ingeniøruddannelser på DTU og SDU; Executive MBA Shipping & Logistics og minor/major Maritime Studies på CBS 19

20 Benchmark overblik Norge Historisk udvikling Rederier, service, skibsbygn. Holland Havn; geografisk placering Maritim politik NIS, tonnageskat Manning Act; tonnageskat Rangeret nr. 22 på lpi Rangeret nr. 5 på lpi, 2012 Forskning & udvikling Maritim21; Smarttrans Dinalog Logistik performance Videregående udd. Få specialiserede programmer Specialisere de programmer især på Erasmus U- i Rotterdam Singapore Geografisk placering, havn, global hub Aktiv støtte af virksomheder, MPA Virginia Havn Offentligt ejet havn (VPA) Danmark Rederier og udstyrsleverandører. Ikke geografisk bundet til DK DIS; tonnageskat;hand lingsplan 2006, 2012? Havn-lufthavn.Rangeret nr. 1 på lpi, 2012 Dryport; intermodale muligheder Rangeret nr. 6 på lpi, 2012 MINT, MCF Specialiserede på en lang række områder? Særligt tekniske uddannelser Private fonde; DKMK Specialisere de tekniske og kommercielle kandidatgrader 20 udvikles

21 Foreløbige konklusioner Havneklyngerne Holland og Singapore satser stort virkelig stort - på videnudvikling. Denne udvikling foregår i partnerskab mellem offentlig-privat virksomhed. Er disse investeringer betinget af geografisk bundethed (jobs, der ikke kan off-shores)? Men også Norge investerer i videnudvikling; Nordatlanten/Nordpolen? Miljø og sikkerhed? Singapore har den klareste specialiserede uddannelsesprofil, men kompetencer på det brede maritime områder vil også findes i mere generelle vidensfelter Danmark har den eneste klynge, der ikke er geografisk bundet (offshore aktiviteter?) adskillelse af shipping og logistik: Hvilke konsekvenser for kompetenceudvikling? 21