Referat Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget

Transkript

1 Referat Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget : Tirsdag den 03. februar 2015 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:20 Mødested: Det hvide værelse, rådhuset Bemærkninger: Besigtigelse: kl jf. sag nr. 2. Rønnebær Alle 104, Helsingør. Mødested: på parkeringspladsen med indkørsel fra Rønnebær Alle Medlemmer: Johannes Hecht-Nielsen (V) Anders Drachmann (C) John Calberg (C) Morten Westergaard (C) Gitte Kondrup (A) Peter Poulsen (A) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Fraværende: Anders Drachmann Peter Poulsen Sagsoversigt 01. Godkendelse af indkaldt stedfortræder Godkendelse af dagsorden Blandet bolig og erhverv på Rønnebær Allé 104, Helsingør - fornyet projektoplæg Forslag til lokalplan Hotel Marienlyst, forslag til kommuneplantillæg 19 og afgørelse om miljøvurdering Vandplansprojekt - genåbning af Krogeruprenden Det tværkommunale kystsikringsprojekt Nordkystens Fremtid - godkendelse af milepælsplan Nye vedtægter for Marienlyst Dige- og Kystsikringslag Ansøgning om erhvervsbyggeri på registreret overdrev - Støberivej 20, Helsingør. Matr.nr. 4du Rørtang by, Tikøb Principiel ansøgning om erhvervsbyggeri på registreret overdrev - Støberivej 18 i Helsingør. Matrikelnummer 4dæ Rørtang by, Tikøb Afgift for råden over offentlig vej til loppemarked i Helsingør City Nedlæggelse af den offentlige vej Højvangen 15-19, Espergærde Cykelsti på Skindersøvej - frigivelse Udvikling af Byrum frigivelse Udskiftning af vejbelysning - frigivelse Byrumsforbedringer i Helsingør og Hornbæk Julebæk Strand, sandfodring - frigivelse Sammenhængende Kulturhavn og legeplads - frigivelse Parkeringsplads i Hornbæk, Anlægsregnskab Delegationsplan for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget...56

2 20. Byggesagsstatistik 4. kvartal orientering Statistik på afgørelser fra klageinstanserne orientering Afgørelser i Natur- og Miljøklagenævnet, Statsforvaltningen Hovedstaden, Ombudsmanden m.fl. - orientering Orientering fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Teknik, Miljø og Klima Kommende sager Eventuelt...68 Bilagsliste...69

3 3 01. Godkendelse af indkaldt stedfortræder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2375 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund Hvis et udvalgsmedlem har lovligt forfald, kan et andet byrådsmedlem indkaldes som stedfortræder. Udvalgsformand og udvalgssekretær underrettes om afbuddet, og årsagen til fraværet oplyses, da det skal fremgå af referatet af mødet. Hvis der ønskes en stedfortræder til mødet, skal udvalgsmedlemmet selv indkalde et andet byrådsmedlem som stedfortræder. Dette skal ske efter aftale med den pågældendes valggruppe. Sagsfremstilling Anders Drachmann (C) har meldt afbud på grund af ferie. Jens Bertram (C) deltager i stedet. Indstilling Udvalgsformanden indstiller, 1. at det godkendes, at Anders Drachmann (C) har lovligt forfald 2. at det godkendes, at Jens Bertram (C) er indkaldt som rette stedfortræder for Anders Drachmann (C). Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Anders Drachmann, Peter Poulsen Indstillingerne godkendt.

4 4 02. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28695 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Anders Drachmann, Peter Poulsen Jens Bertram (C) deltog i stedet for Anders Drachmann (C). Dagsordenen godkendt.

5 5 03. Blandet bolig og erhverv på Rønnebær Allé 104, Helsingør - fornyet projektoplæg Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/16616 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Bilag til udvalgsbehandling Torben Juul / Momentum Indledning/Baggrund Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede den 11. november ikke at godkende projektskitse for et kombineret erhvervs-og boligbyggeri som grundlag for en lokalplan for ejendommen Rønnebær Allé 104 (kendt som Småkagen ). Baggrunden for beslutningen var, at udvalget ikke var overbevist om, at det var bygherres intention at opføre mere end erhvervsdelen, rummende en dagligvareforretning og liberalt erhverv, formentlig fitness. Den 7. januar 2015 blev der afholdt møde mellem bygherre og Helsingør Kommune, repræsenteret ved bl.a. borgmester Bendikte Kiær og udvalgsformand Johannes Hecht- Nielsen. Her redegjorde bygherre for, at de ønskede at fremsende et revideret projekt, der yderligere bearbejdede projektet i forhold til indpasning i forhold til naboområderne, samt at de i forhold til udvalgets betænkeligheder vedr. etapeinddelingen gerne fremlagde dokumentation for, at det ikke kunne betale sig for dem, kun at opføre erhvervsdelen. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har modtaget begge dele den 13. januar Da der således foreligger et revideret projekt og nye oplysninger i sagen fremlægges den på ny med henblik på stillingtagen til igangsætning af en ny lokalplan for området. Retsgrundlag Lov om planlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj Relation til vision og tværgående politikker Omdannelse af det forsømte og uskønne kvarter mellem Fredericiavej, Rønnebær Allé og Kongevejen, vil kunne skabe et nyt og attraktivt byområde, der grundet den centrale beliggenhed kan være interessant i forhold til både beboelse, fritidsaktiviteter og visse typer liberalt erhverv. Sagsfremstilling Momentums nye projektskitse rummer tre etaper: 1. Etablering af dagligvarebutik i stueetagen med fitness på 1. salen i ejendommens sydvestligste del, ud mod hjørnet af Rønnebær Allé og Fredericiavej. Parkering etableres både syd og nord for butikken, delvist overdækket. 2. Boliger ønskes etableret i to etager oven på parkeringsarealet. Boligerne er orienteret mod syd med fælles opholdsarealer på taget af erhvervsarealerne. 3. Øst for etape, ønskes der etableret etageboliger i 4-6 etagers højde, evt. kombineret med rækkehusbebyggelse i 2-4 etager Momentum oplyser, at ejendommen har stået tom de sidste 2-3 år, da lejeren af

6 6 bowlingfaciliteterne måtte opgive at drive bowlingcentret. Det har ikke været muligt at finde nye lejere og den eksisterende lokalplan giver ret begrænsede muligheder for anden anvendelse. Ejeren ønsker derfor, at ejendommens planmæssige status ændres således, at det bliver muligt at realisere tidssvarende anvendelser. Kommuneplan og tidligere oplæg til masterplaner for området peger på, at områdets overordnede status bør ændres til en blanding af boliger og erhverv i bred forstand. Momentum oplyser endvidere, at den nuværende fitnessoperatør ønsker at fortsætte sine aktiviteter i et nyt projekt, samt at de har flere tilkendegivelser fra flere dagligvarekæder, som ønsker den konkrete beliggenhed på Småkagen på grund af dets synlighed og gode logistik, suppleret med en forøgelse af boligtætheden i området. Momentum har tilkendegivet, at en dagligvarebutik med fitness på 1. sal ville kunne realiseres umiddelbart som en 1. etape, og at der i en lokalplan for området vil være behov for den smidighed som etapedelingen giver for udviklingen af boligdelen. Momentum har endvidere tilkendegivet, at investering i nedrivning, miljøoprydning m.v. ikke kan betale sig, hvis ikke både etape 1 og 2 - dvs. inkl. boligerne ovenpå erhvervsdelen - opføres. Momentum har som dokumentation herfor fremsendt forventet investeringsregnskab. Momentum har som argument for lokalisering af dagligvarebutikken perifert i karréen anført, at dagligvareoperatørerne ønsker synlighed mod de trafikerede veje, at parkeringen er nemmere at afvikle i randen af bebyggelsen, samt at det trafiksikkerhedsmæssigt bliver sværere at afvikle vareindleveringen hensigtsmæssigt, hvis denne placeres i midten af byggeriet. Momentums forventninger til realisering ved godkendt lokalplan i 2015: 1. etape - dagligvarebutik og fitness ibrugtagning kvartal 2016 i alt ca m² 2. etape - private udlejningsboliger alternativt almene boliger (ej en betingelse) ca m² eller boliger - ibrugtagning ult etape - ejerboliger ça m² eller ca. 40 boliger - ibrugtagning I forhold til projektets faseopdeling meddeler Momentum i mail af 16. januar 2015 følgende: "Vore beregninger på opførelse af erhvervsdelen alene, afstedkommer forinvesteringer i nedrivning, miljø/forurening, konstruktioner samt infrastruktur i størrelsesordenen kr. 7 mio. ekskl. moms. En vurderet markedsværdi på dagligvarebutikken samt fitnesscentret i alt ca m 2. vil være ca. 42 mio. kr. De totale omkostninger for opførelse af erhvervsdelen inkl. forinvesteringer vil være ca. 43 mio. kr. Konklusionen er derfor, at opførelse af 1. etape alene som erhverv vil generere et underskud på 1 mio. kr. Motivationen for at få igangsat yderligere boliger vil derfor absolut være til stede for at sikre et rentabelt projekt. Der er absolut ingen flødeskum på opførelse af erhvervsdelen alene, men den er blot at betragte som en igangsætter for projektet som helhed." Bemærkninger fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Helsingør Kommune har gennem en årrække arbejdet på at få igangsat en omdannelse af området mellem Fredericiavej, Rønnebær Allé og Kongevejen. Således besluttede Byrådet den 20. juni 2011 at igangsætte arbejdet med dels en lokalplan for den centrale del af området og dels at udarbejde en masterplan for det samlede område. Hensigten med dette projekt og med udlægget af muligheden for en dagligvarebutik i området tilbage i Kommuneplan 2009 var at lade etableringen af en dagligvarebutik centralt i området agere driver for omdannelse og udvikling. Ejeren af den pågældende ejendom valgte dog efterfølgende at standse projektet. Området er i dag kendetegnet ved et rodet og til dels forladt præg, men har klare

7 7 udviklingsmæssige potentialer bl.a. begrundet i store besøgstal (> besøgende om året til biograf, fitness m.v.) planlægningsmæssig robusthed i forhold til anvendelser, bygningshøjder, arkitektur etc. overvægt af ejendomme, der er modne til omdannelse, da de hidtidige funktioner er ophørt eller under afvikling central beliggenhed i forhold til vejnettet, beboelsesområder og uddannelsesinstitutioner varieret terræn med søer og træer 1. Om behovet for nye dagligvarebutikker i området. I Helsingør Kommunes Detailhandelsanalyse fra december 2013, anbefaler Institut for Centerplanlægning at styrke den lokale dagligvaredetailhandel tæt på boligområderne. Etablering af en dagligvarebutik i området er i overensstemmelse hermed. Ejendommen ligger dog relativt tæt på andre dagligvarebutikker med kun 450 m til Meretecentret, 800 m til Fakta på Rønnebær Allé, 950 m til Prøvestencentret og ca. 1,3 km til Borupgårdcentret, hvor en lokalplan for udbygning fra én til to dagligvarebutikker aktuelt er i høring. Det skal derudover bemærkes, at Center for Kultur, Idræt og Byudvikling aktuelt er i dialog med en dagligvarekæde vedr. en udnyttelse af muligheden for at udbygge også Meretecentret fra én til to dagligvarebutikker. Den endelige lokalisering af dagligvarebutikken indenfor kommuneplanramme 1.BE.4 bør derfor baseres på en vurdering, der både omfatter hensynet til det lokale dagligvareudbud og muligheden for at sætte en udvikling i området i gang. 2. Projektets omfang m.v. I kommuneplanramme 1.BE.4 er der lagt vægt på at skabe mulighed for at bygge tæt og højt i området, under hensyntagen til omgivelserne. Således er muligheden for at bygge højt lokaliseret centralt omkring biografen og Haderslevvej. Momentums ønske om at bygge i 4-6 etager i den sydlige del af området ud mod Fredericiavej, kræver således et kommuneplantillæg. Projektets tætte bebyggelse kan dog motiveres i kraft af, at parkeringen til boligerne i fase 3 etableres i en underjordisk P-kælder, som giver mulighed for etablering af større friarealer. 3. Forhold til udvikling af hele Cinema Karreen. Momentums projektoplæg rummer et nord-sydgående hovedstrøg fra Fredericiavej til den centrale del af Cinemakarreen omkring søen. Dette strøg er tænkt som hovedtrafikåren for bløde trafikanter og er koblet til den gennemgående sti fra Haderslevvej til gymnasiet. Indgangen til både dagligvareforretning og evt. fitness på første sal vender ud mod dette hovedstrøg. Projektets fase 3 omfatter desuden en café i stueetagen, der vender ud mod søen og et evt. kommende centralt byrum. Alt i alt rummer dette projekt en række positive intentioner og virkemidler, som - med udgangspunktet i det ene hjørne af karréen taget i betragtning åbner området mod Fredericiavej og skaber mulighed for sammenhæng til resten af karréen. I forhold til Momentums ønskede placering i periferien af området, ville etablering af dagligvareforretningen centralt i området formentlig i højere grad kunne fungere som driver for udvikling og omdannelse af den samlede ejendomsportefølje. Det kan dog konstateres, at dagligvarekædernes interesse i området pt. ikke gælder ejendommene i den centrale del dertil er synlighed fra gennemgående veje (Rønnebær Allé) for vigtig en parameter. Derfor er Småkagen en af de ejendomme, hvor en omdannelse reelt ville kunne realiseres

8 8 indenfor en kortere tidshorisont. 4. Emner til yderligere belysning i lokalplanforslaget. Der er i skitseprojektet ikke taget detaljeret stilling til hverken, adgangsforhold, trafikale forhold eller arkitektur. Bl.a. disse emner skal bearbejdes yderligere i forbindelse med et lokalplanforslag. 5. Sammenfatning. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vurderer sammenfattende, at dagligvareforretningens potentiale som driver for byomdannelse på kort sigt kun ville kunne udnyttes i områdets periferi. Derfor vurderes det, at Momentums samlede projekt med opførelse af alle tre faser - på Rønnebær Allé 104 ville kunne bidrage til et løft af området langs Fredericiavej, der formentlig kan bidrage til, at en omdannelse af hele området kommer i gang Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget besigtiger ejendommen den 3. februar 2015, kl Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at det meddeles Momentum, at den fremsendte projektskitse kan danne grundlag for udarbejdelse af et lokalplanforslag. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Anders Drachmann, Peter Poulsen Jens Bertram (C) deltog i stedet for Anders Drachmann (C). For indstillingen stemte Gitte Kondrup (A) og Johannes Hecht-Nielsen (V). Imod indstillingen stemte John Calberg (C) og Morten Westergaard (C). Jens Bertram (C) og Haldis Glerfoss (Ø) undlod at stemme. Indstillingen blev ikke godkendt. Formanden begærede sagen i Byrådet.

9 9 04. Forslag til lokalplan Hotel Marienlyst, forslag til kommuneplantillæg 19 og afgørelse om miljøvurdering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/895 Byrådet Visualiseringer Marienlyst nov pdf Fra Kristian Baatrup - redegørelse for ændrede forhold Visualiseringer pdf lkp1153 for Hotel Marienlyst og kommmuneplantillæg nr. 19 Indledning/Baggrund På Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets møde den 21. august 2014 behandlede udvalget et forslag til udbygning af Hotel Marienlyst, som grundlag for udarbejdelse af et lokalplanforslag og kommuneplantillæg. Et flertal i udvalget besluttede: at udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg igangsættes. Som baggrund for beslutning havde landinspektørkontoret fremsendt en projektmappe udarbejdet af arkitektfirmaet Mangor og Nagel dat. 12. august Retsgrundlag Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af ) Relation til vision og tværgående politikker En revitalisering og udbygning af Hotel Marienlyst, så det i langt højere grad lever op til nutidige krav i forhold til kapacitet, komfort og miljø, vil understøtte målene i Vision 2020 om at styrke indsatsen i forhold til besøgende. Sagsfremstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har i et samarbejde med bygherres rådgiver, landinspektør Kristian Baatrup udarbejdet et forslag til lokalplan Hotel Marienlyst samt kommuneplantillæg Ændret projekt større byggeri I løbet af denne proces har bygherre udvidet projektet, således at volumenet på den ønskede værelsesfløj er blevet øget både i bredden (en gradvis udvidelse af gavlbredden op ad til) og i højden. Fremgår af vedhæftede bilag Visualiseringer nov Landinspektør Kristian Baatrup har på vegne af bygherre sendt en anmodning om, at udvalget godkender det ændrede projekt som grundlag for lokalplanforslaget. Anmodningen er bilag til denne dagsorden Redegørelse for ændrede forhold dat. 06. januar Kristian Baatrup begrunder det ændrede projekt med, at den forudsatte etagehøjde ikke var tilstrækkelig til at kunne dække kravene til ventilation og øvrige tekniske installationer. Ændringerne i etagehøjderne betyder, at den totale højde på den nye værelsesfløj hæves

10 10 med ca. 1,40 m. Af anmodningen fremgår endvidere følgende: For at kunne tilfredsstille specielt udenlandske gæsters forventninger om værelsesindretning har man desuden set sig nødsaget til at revidere indretningsplanen med lidt dybere værelser. Denne ændring betyder, at facaden får et lidt andet udtryk, således at bygningen udbygges med ca. 70 cm i hver side for hver anden etage. 2. Centerets vurdering Højden på værelsesfløjen var i projektet fra august projekteret 4,1 m højere end det eksisterende hotelkompleks (og 3,4 m højere i forhold til det lodrette facadeelement med hotellets navn). I det ændrede projekt forhøjes værelsesfløjen med yderligere 1,4 m. Højdeforskellen til det eksisterende byggeri, som har facade mod Øresund, bliver herved 4,8 m og 5,5 m. Bredden af bygningen øges fra 17 m til 20,80 m. Hele hotelkomplekset er et meget sammensat byggeri med forskellig arkitektur og materialer. Værelsesfløjen, som den fremgår af projektet, der blev forelagt for udvalget den 21. august 2014, var i rimelig overensstemmelse med det gamle hotelkompleks fra 1900, trods den relativt store bygningshøjde. Den ønskede ændring af værelsesfløjens bygningskrop med den trinvise forøgelse af gavlbredden giver et mindre harmonisk udtryk og vil på grund af sit større volumen virke mere dominerende set fra de nærmeste nabobygninger. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vurderer således, at det vedtagne grundlag fra august var bedre tilpasset området og rummede større arkitektoniske kvaliteter. 3. Forslag til lokalplan Hotel Marienlyst Det foreliggende lokalplanforslag, indeholder efter ønske fra bygherre og dennes repræsentant, landinspektør Kristian Baatrup det ændrede projekt fra november 2014, hvor værelsesfløjen er forøget. Lokalplanforslaget omfatter arealet, hvorpå Hotel Marienlyst og Marienlyst Palæ ligger (enhed 1) og Marienlyst Strandpark ved Nationernes Allé (enhed 2). Lokalplanen aflyser herved to gamle lokalplaner og et nyligt godkendt lokalplantillæg, som gælder inden for det nye lokalplanområde. De væsentligste bestemmelser i de aflyste planer er overført til den nye lokalplan. Med lokalplanen sikres, at anvendelsen til offentlige og private formål fastholdes, samt at der skabes rammer for ombygningen af den eksisterende bebyggelse til hotel-, konference-, kasino- og spa- og wellness-formål. Den nye lokalplan giver mulighed for opførelse af en værelsesfløj (byggefelt A), en huludfyldning (byggefelt C), en tagterrasse (byggefelt D) og to ekstra etager på en eksisterende 2 etagers hotelbygning (byggefelt B). 3.1 Byggefelt A I byggefelt A kan der opføres en ny værelsesfløj i 6 etager med et bruttoetageareal på m 2. Værelsesfløjen bygges vinkelret på det eksisterende hotelkompleks med en port over vejen til kasinoet. Bygningen bliver ca. 4,8 m og ca. 5,5 m højere end det nuværende hotelbyggeri. Forskellen skyldes, at det eksisterende hotels tagkote er 19.86, og at facaden med hotellets navn er med halvcirkel, der når op i Den fremtidige værelsesfløj får topkote Den højeste bygning ved Strandalléen har topkote Byggefelt B

11 11 Inden for byggefelt B gives der mulighed for at bygge to etager ovenpå den nuværende toetagers bygning, som ligger med facade ud mod Grønnehave Strand. Den fremtidige bygning i byggefelt B får topkote og er lavere end de højeste bygninger i det eksisterende hotelkompleks vest for byggefeltet og ligeledes lavere end boligbebyggelsen på Strandalléen, hvor topkoterne er mellem og Tilbygningen har et bruttoetageareal på m 2. Bygningen tænkes anvendt til en udvidelse af konferencefaciliteterne. Bygningen bliver, med tilføjelse af de to etager, som det fremgår af de vedlagte visualiseringer, noget mere markant set fra Grønnehave Strand og fra Marinelyst Palæ. I forhold til kommuneplanens retningslinjer for bufferzone omkring Kronborg er byggefeltet beliggende i zone 4. I zone 4 må der ikke opføres byggeri, som forringer indsigten til Kronborg fra bufferzone 1,2 eller 3. Ny bebyggelse må ikke overskride højden af eksisterende bebyggelse i området. På trods af den forøgede højde, holder projektet sig lige under højden på den højeste af blokkene på naboejendommen på Strandalléen og er således ikke i strid med retningslinjerne. 3.3 Byggefelt C Byggeri inden for byggefelt C bliver opført som huludfyldning på landsiden af det eksisterende hotelbyggeri. Tilbygningen bliver ikke højere end det eksisterende hotelkompleks. Det samlede bruttoetageareal bliver m 2. Denne udbygningsmulighed er overført fra lokalplan 1.82, som aflyses med denne lokalplan. 3.4 Byggefelt D I byggefelt D kan der opføres en tagterrasse mellem den nye værelsesfløj (A) og det eksisterende hotel. Terrassegulvet må ikke etableres højere end kippen på den nuværende hotelbygning, kote Der etableres ikke sider på terrassen med undtagelse af påkrævede værn, som skal udformes med gennemsigtigt glas. Terrassen kan ikke overdækkes. Terrassens areal bliver 195 m Parkering Hotel Marienlyst disponerer over 250 parkeringspladser. Hotellet har foretaget optællinger, der viser, at der ved fuld belægning af hotellet er et overskud på 80 pladser. Det er derfor vurderet, at 250 pladser er tilstrækkeligt til den fremtidige daglige drift efter, at de 80 nye værelser er etableret. Desuden er der i hotellets umiddelbare nærhed både tog- og busstoppesteder. Ifølge Helsingør Kommunes parkeringsnormer skal der anlægges 1 p-plads pr. hotelværelse, det vil sige 80 nye pladser. Da det vurderede behov og dermed det planlagte antal p-pladser, således er lavere end det parkeringsnormerne forudsatte, er der udarbejdet et kommuneplantillæg, hvori normerne reduceres for det pågældende område, Se herom under Tillæg nr. 19 til Kommuneplan Lokalplanen sikrer, at der i ejendommens vestlige område reserveres et areal til etablering af 10 ekstra parkeringspladser. Disse pladser kan anlægges og aktiveres, såfremt der skulle opstå et øget parkeringsbehov. 4. Aflysning af lokalplaner Med den endelige vedtagelse af nærværende Lokalplan nr ophæves følgende lokalplaner: Lokalplan 1.1 Arealanvendelse ved Marienlyst - endelig vedtaget den 16. oktober 1978 Lokalplan 1.82 Hotel Marienlyst - endelig vedtaget den 19.oktober 1998 og

12 12 Tillæg A til Lokalplan endelig vedtaget den 18. marts Tillæg til Kommuneplan 2013 Ifølge Helsingør Kommuneplan 2013 er lokalplanområdet beliggende inden for rammeområde 1.D31 Hotel Marienlyst og 1.F26 Marienlyst Strandpark. Kommuneplanens rammer for rammeområde 1.D31 giver ikke mulighed for at tilvejebringe det fornødne lokalplangrundlag, så der kan opføres en værelsesfløj, en tagterrasse samt en to-etagers overbygning på en eksisterende bygning i den østlige del af hotelkomplekset. Der er derfor udarbejdet et tillæg nr. 19 til kommuneplanen, som ændrer rammebestemmelserne for 1.D31. Der sker ingen ændring af forholdene indenfor 1.F26, hvorfor disse rammer bevares. Kommuneplantillægget for område 1.D31 er desuden suppleret med en rammebestemmelse, der giver mulighed for, at Helsingør Kommunes p-normer kan bruges som grundlag for en konkret vurdering, når antallet af parkeringspladser skal fastsættes for lokalplanområdet. Afgørelse om miljøvurdering Der er udarbejdet en screening på baggrund af det samlede projekt. På baggrund af screeningen vurderes det, at projektet ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet, fordi der er tale om tilbygninger, overbygning på eksisterende bygninger og begrænset opførelse af nybyggeri, der er søgt tilpasset den omgivende bebyggelse. Den nuværende anvendelse til offentlige og private formål og de nuværende aktiviteter fastholdes i lokalplanen. Omfanget og afledte effekter af hidtidige og nye funktioner i området vurderes ikke at have en indvirkning på miljøet, der udløser krav om miljøvurdering. Miljømyndigheden er blevet hørt i forbindelse med screeningen. Økonomi/Personaleforhold Har ingen økonomiske konsekvenser. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget skal tage stilling til, om udvalget kan godkende det ændrede projekt fra november 2014, som giver mulighed for en forøgelse af værelsesfløjen. Hvis udvalget godkender det ændrede projekt, skal det tage stilling til, 2. at lokalplanforslag og kommuneplantillæg sendes i offentlig høring. 3. at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Anders Drachmann, Peter Poulsen

13 13 Jens Bertram (C) deltog i stedet for Anders Drachmann (C). Ad 1: Indstillingen godkendt. Ad 2 og 3 Indstillingerne anbefales med følgende bemærkning: I miljøscreeningskemaet på s. 43 i lokalplanforslaget indsættes under Højde/omfang i forhold til lokalområdet,til slut i afsnittet byggefelt B følgende tekst: Den forøgede højde kan dog medføre, at udsigten i østlig retning fra de øverste lejligheder i Marienlyst Palæ kan blive reduceret.

14 Vandplansprojekt - genåbning af Krogeruprenden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1023 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Krogeruprenden - forslag til Restaureringsprojekt.pdf Indledning/Baggrund De statslige vandplaner implementerer EU lovgivning, der skal sikre god økologisk tilstand i vandløb, søer, grundvand mv. Indsatserne i Vandplanen er bindende, og kommunerne er forpligtiget til at gennemføre indsatserne, hvis de er omkostningseffektive. I Vandplan 1 er genåbningen af Krogeruprenden, ved Gl. Strandvej 237, udpeget som indsats. Via detailprojekteringen og ansøgning om tilskud hos NaturErhvervstyrelsen, har projektet vist sig at være omkostningseffektivt. NaturErhvervstyrelsen har derfor givet tilsagn om fuldt tilskud på kr. Genåbningen ved Gl. Strandvej 237 dækker de sidste ca. 60 m inden vandløbet munder ud i Øresund. Genåbningen vil forbedre miljøtilstanden i bækken og give fisk som ål og ørred mulighed for at vandre ind og ud af vandløbet, og dermed fuldføre deres livscyklus. Målet er at gennemføre projektet før sommeren Retsgrundlag Lov nr. 932 af 24/ om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). Lov om vandløb nr af 30/ (Vandløbsloven). Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering, nr af 11/ Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering, nr af 30/ Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering, nr. 437 af 29/ Relation til vision og tværgående politikker Det ligger i direkte forlængelse af Helsingør Kommunes vision om bl.a. at være Nordsjællands mest attraktive bosætterkommune for familier og at Besøgende skal have glæde af områdets unikke historie, kultur og natur, at kommunen vil forbedre miljøtilstanden i Krogeruprenden. Sagsfremstilling Jævnfør delegationsplanen skal større vandløbsprojekter (restaurering og regulering) besluttes af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget. Krogeruprenden skal, som beskrevet i vedlagte Forslag til Restaureringsprojekt, genåbnes så den løber naturligt gennem haven ved Gl. Strandvej 237. Desuden vil røret under selve Gl. Strandvej blive omlagt, så faldet igennem røret bliver mindre (og dermed kan fisk svømme igennem). Endelig vil de to overløb, fra fælleskloak i hhv. Helsingør og Fredensborg

15 15 Kommune, blive afkoblet fra det åbne vandløb. Overordnet vil projektet give mulighed for faunapassage og generelt bedre levevilkår for dyr og planter. Projektforslaget er udarbejdet i tæt dialog med ejer af Gl. Strandvej 237. Herefter er alle myndighedsansøgninger sendt i høring eller til sagsbehandling. Herunder har Center for Teknik, Miljø og Klima sendt forslaget til restaureringsprojektet i 8 ugers offentlig høring (svarfrist 30. januar 2015). Herefter vil Vandløbsmyndigheden (Center for Teknik, Miljø og Klima) give endeligt tilladelse til projektet, hvis der ved svarfristens udløb ikke er kommet indsigelser eller ændringsforslag, der giver anledning til revision af projektforslaget. I skrivende stund (efter 6 ugers høring) er der ikke kommet indsigelser eller ændringsforslag til selve projektforslaget. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold, idet der er givet tilsagn om fuldt tilskud fra NaturErhvervstyrelsen til projektet. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at projektet godkendes under forudsætning af, at der ikke er indkommet væsentlige nye indsigelser i høringsfasen. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Anders Drachmann, Peter Poulsen Jens Bertram (C) deltog i stedet for Anders Drachmann (C). Indstillingen godkendt.

16 Det tværkommunale kystsikringsprojekt Nordkystens Fremtid - godkendelse af milepælsplan Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4665 Byrådet Bilag 1: Milepælsplan for leverancer Bilag 2: Politiske beslutninger Indledning/Baggrund Byrådene i Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner vedtog i november/december 2014 at fortsætte det samarbejde om sikring og udvikling af Nordkysten, der blev etableret i foråret 2014, og som kulminerede med fremlæggelsen af et skitseprojekt på et fælles temamøde for de 3 byråd i efteråret Med vedtagelsen af budget har alle 3 byråd afsat midler til det fortsatte samarbejde. Det er vedtaget, at samarbejdet kommer til at omhandle finansieringsmuligheder, juridiske aspekter, miljøpåvirkninger og borgerinddragelse, og at en fælles milepælsplan for samarbejdet fremlægges for de tre kommuners byråd til februar Denne sag indeholder en milepælsplan for det fremtidige samarbejde til beslutning i de tre kommuner. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Projektet understøtter visionens mål om at tiltrække familier og besøgende, samt at kommunen skal være et levende sted med gode muligheder for bl.a. at være aktiv i naturen. Sagsfremstilling 1. Milepælsplan En milepælsplan er vedlagt som bilag 1. Planen er opbygget omkring de centrale emner, som de 3 byråd har vedtaget, at samarbejdet skal fokusere på. Der er tale om en ambitiøs milepælsplan, og der kan da også blive behov for justeringer undervejs i processen. Milepælsplanen dækker cirka halvdelen af den indsats, der skal til, før en samlet nordkystløsning kan gå i drift. Der opereres på nuværende tidspunkt med fire milepæle, som ligger inden sommerferien 2015, i efteråret 2015, ultimo 2015 og foråret 2016, hvilket betyder, at samarbejdet i første omgang er sat til at kulminere i marts 2016 med beslutning om at indhente tilbud på et samlet hovedprojekt. Milepælsplanen er bygget op omkring en række væsentlige politiske spørgsmål, som skal afklares, samt konkrete handlinger, som følger af de politiske beslutninger. Et eksempel herpå er et spørgsmålet omkring borgermøder: Skal der afvikles fælles borgermøder i de 3 kommuner, og/eller tilrettelægger hver enkelt kommune sin egen borgerinddragelse? Den nødvendige politiske afklaring vil afføde konkrete handlinger; eksempelvis afvikling af borgermøder. I bilag 2 fremgår politiske beslutninger i relation til milepæle. Som det fremgår af planen, er der lagt et betydeligt fokus på at afklare spørgsmålet om finansieringsmodel og juridiske aspekter allerede tidligt i processen. Det er dog emner, som

17 17 rummer en stor kompleksitet, og som derfor ikke kan besvares hurtigt. Desuden vil der være behov for at tilkøbe viden, eksempelvis i form af juridisk, økonomisk og teknisk bistand til nogle af emnerne. 2. Andre leverancer løbende med arbejdet affødt af milepælsplanen, arbejdes der med en række andre leverancer. Det gælder eksempelvis undersøgelse af muligheder for fælles hjemmeside til samarbejdet, dialog med Kystdirektoratet og Miljøministeriet, fælles kommunikationsstrategi, formel organisering af samarbejdet osv. 3. Tilkøb af ydelser/bistand til projektet Der vil som nævnt være behov for at tilkøbe ydelser og bistand til projektet. Det gælder eksempelvis til afvikling af borgermøder, oprettelse af hjemmeside, juridiske og økonomiske notater m.v., ligesom der vil være behov for rådgiverbistand til det tekniske, VVM-proces etc. Milepælsplanen er som nævnt ambitiøs, også når det gælder spørgsmålet om hvilke ressourcer administrationen skal anvende til udbud og opfølgning. Her viser erfaringer, at det er nødvendigt at afsætte fornøden tid i administrationerne til indhentning af tilbud, input til og kvalificering af rådgivernes arbejde. 4. Fordelingsnøgle og anvendelse af midler De 3 kommuner har afsat forskellige beløb i de vedtagne budgetter til samarbejdet. Det foreslås, at der arbejdes med en fordelingsnøgle, hvor Halsnæs Kommune bidrager med 25 %, Gribskov Kommuner bidrager med 50 % og Helsingør Kommune bidrager med 25 %. Fordelingsnøglen er baseret på kommunernes andel af den samlede kyststrækning. Desuden kan der være behov for, at projektmedarbejdere udkonteres på projektet. Dette vil dog alt andet lige betyde færre midler til ekstern bistand. 5. Næste skridt Administrationen i de 3 kommuner arbejder allerede nu med at forberede input til dele af de foreslåede milepæle. Det er administrationens anbefaling, at milepælsplanen godkendes, og at administrationen fremlægger status på projektet inden sommerferien Økonomi/Personaleforhold Den foreslåede udgiftsfordeling medfører følgende fordeling mellem de tre kommuner: Halsnæs Gribskov Helsingør I alt Udgift i ,5 mio. 1,0 mio. 0,5 mio. 2,0 mio. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, 1. at milepælsplanen godkendes.

18 18 2. at fordelingsnøglen mellem kommunerne godkendes. 3. at der gives mulighed for, at projektmedarbejdere kan udkonteres på projektet. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Anders Drachmann, Peter Poulsen Jens Bertram (C) deltog i stedet for Anders Drachmann (C). Indstillingerne anbefales.

19 Nye vedtægter for Marienlyst Dige- og Kystsikringslag Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/777 Byrådet Bilag 1 Bilag 2 Indledning/Baggrund Marienlyst Dige- og Kystsikringslag har på deres generalforsamling den 1. december 2014 godkendt et forslag til reviderede vedtægter. Vedtægterne skal efterfølgende godkendes af Helsingør Byråd. Retsgrundlag Lov nr. 108 af 5. marts 1988 om kystbeskyttelse. Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009 om kystbeskyttelses. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Marienlyst Dige- og Kystsikringslag omfatter samtlige ejendomme på den ca. 814 meter lange strækning beliggende mellem Strandalleen og matr. nr. 2a Marienlyst, Helsingør Markjorder til nordsiden af skellet matr. nr. 1ay, Marienlyst, Helsingør Markjorder. Ejerne af ejendommene udgør i fællesskab Marienlyst Dige- og Kystsikringslags medlemmer. (se bilag 2) Laget omfatter samtlige høfder og parallelværker til beskyttelse af forstranden og den indenfor liggende brink/skrænt samt de oversvømmelsestruede områder på strækningen. Bestyrelsen i laget udgøres af 5 medlemmer, hvoraf Helsingør Kommune udpeger 2 af medlemmerne. Marienlyst Dige og Kystsikringslag har den 1. december 2014 holdt ordinær generalforsamling, hvor de nye vedtægter blev godkendt. (Se bilag 1). De nye vedtægter præciserer en række forhold blandt andet omkring: Betaling af udgifter i forbindelse med opgivelse af kystsikringsanlæg Fordeling og opkrævning af bidrag Helsingør Kommune som tilsynsmyndighed Stemmeret ved generalforsamling Der er ingen af ændringerne, som medfører yderligere opgaver for Helsingør Kommune i forhold til de gamle vedtægter. Ændringerne er godkendt på lagets ordinære generalforsamling den 1. december 2014 og træder i kraft, så snart de er godkendt af Helsingør Byråd. Efter godkendelse af de nye vedtægter skal disse tinglyses på alle bidragspligtige

20 20 ejendomme. Økonomi/Personaleforhold Udgiften til dækning af lagets arbejde bliver fordelt med 1527 parter, hvoraf Helsingør Kommune har 474 parter. Parterne fordeles efter en landvæsenskommissionskendelse, dels som kystparter og dels som digeparter efter henholdsvis kyststrækningens længde og interesseret areal. Vedtagelse af de nye vedtægter ændrer ikke i partsfordelingen, og Helsingør Kommune vil derfor ikke få en større udgift med de nye vedtægter. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at de nye vedtægter for Marienlyst Dige- og Kystsikringslag godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Anders Drachmann, Peter Poulsen Jens Bertram (C) deltog i stedet for Anders Drachmann (C). Indstillingen anbefales.

21 Ansøgning om erhvervsbyggeri på registreret overdrev - Støberivej 20, Helsingør. Matr.nr. 4du Rørtang by, Tikøb. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/22817 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Luftfoto 2014 med af ejendommen med overdrevs registreringen Luftfoto fra 1984 til 2014 Naturstyrelsens planteliste BOM - Støberivej 20, 3000 Helsingør - (99)1.1 Situationsplan.pdf BOM - Støberivej 20, 3000 Helsingør - (99)4.10 Facader.pdf Juridisk notat af Rønne & Lundgren Indledning/Baggrund Dansk Halentreprise har på vegne af ejerne Peter og Michael Meyendorff.søgt om at udvide den eksisterende virksomhed Semi-Staal. Virksomheden ønskes udvidet med m 2 mod syd hvor der er registreret et overdrev. Forud for ansøgningen er overjorden rømmet af uden forudgående tilladelse. Retsgrundlag Lov om Naturbeskyttelse Nr. 9 af 3. januar 1992, 3, Jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper Nr af 20. november 2006 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Naturstyrelsen har i 2012 besøgt arealet og registeret det som biologisk overdrev. Registreringen blev uploadet på Miljøportalens arealinfo den 18. november Overdrevet strækker ind på nabomatriklerne mod syd på 4dæ og 4dt Rørtang by, Tikøb. Helsingør kommune har i 2005 solgt det omhandlende areal på 4du til nuværende ejer. Helsingør kommune solgte i dæ til den nuværende ejer. Helsingør kommune ejer fortsat 4dt. Den 21. oktober 2014 blev Center for Teknik, Miljø og Klima gjort opmærksom på, at der var rydning i gang på arealet på matr.nr. 4du. Center for Teknik, Miljø og Klima oplyste, at der kunne være tale om beskyttet natur og gav en standsningsmeddelelse, så der kunne træffe afgørelse om områdets beskyttelsesstatus. Den 23. oktober 2014 besøgte centret området igen og kunne konstatere, at jorden var bortgravet på 4du overdrevsareal. Ejer påklagede centrets standsningsmeddelelse til Natur- og Miljøklagenævnet den 24. oktober Den 15. december 2014 ophævede Natur- og Miljøklagenævnet standsningsmeddelelsen. Nævnet skrev samtidig Nævnet opfordrer kommunen til hurtigst muligt at træffe afgørelse om arealets beskyttelsesstatus. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis arealet er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, og det foretagne indgreb er ulovligt, skal forholdet lovliggøres. Dette kan ske enten retligt ved en dispensation eller fysisk ved retablering. 1. Høring

22 22 Centret har hørt ejere (og de to andre ejere af overdrevet på de to sydlige ejendomme) den 21. oktober 2014 og igen den 14. november 2014, hvor centret samtidig varslede, at der kunne blive tale om fysisk genskabelse af overdrevet. Der blev fremsendt luftfoto og registreringsskema med plantelister. Ejers advokat har bl.a. svaret, at han bestrider, at der er tale om et biologisk overdrev. Der gøres bl.a. opmærksomt på, at besigtigelserne og plantelisterne er hhv. 6 og 2 år gamle. Der er også forskel i afgrænsningen, hvor der i 2008 kun var tegnet overdrev ind på nabomatriklerne og ikke på 4du. Der gøres også opmærksom på, at almindelig Hvene er almindelig og kan købes i græsfrøblandinger. Der sættes spørgsmålstegn ved, om matr.nr. 4du overhovedet er blevet besøgt ved besigtigelserne i 2008 og Det gøres gældende, at der ikke var andet end træer og buske på arealet, og at der ikke er noget til hinder for, at ejer anvender sin ejendom som forudsat, da han købte den af kommunen, dvs. til udvidelse af den allerede eksisterende erhvervsejendom. Centret modtog ansøgningen om byggeri den 1. december Jorden er afgravet for at forberede arealet til byggeriet. Før sagen kan behandles efter Byggeloven skal forholdet vedr. naturbeskyttelsesloven afklares. Kan der opnås dispensation fra naturbeskyttelsesloven er der ikke grundlag for at meddele påbud om fysisk retablering af overdrevet. 2. Registrering af beskyttede naturtyper Registreringen af naturtyperne er vejledende og således ikke i sig selv afgørende for, om et areal er beskyttet efter lovens 3. Den bindende afgørelse af, om et areal er omfattet af 3, træffes af kommunen efter en konkret vurdering. På grund af den naturlige dynamik kan arealer over en årrække vokse sig henholdsvis ind eller ud af 3 beskyttelsen. Naturbeskyttelseslovens 3 omfatter de arealer, der til enhver tid opfylder lovens kriterier for at være omfattet. 3. Overdrev Efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, nr. 4, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af biologiske overdrev, når sådan naturtyper enkeltvis eller tilsammen med andre naturtyper er større end m 2. Biologiske overdrev findes på veldrænede, vedvarende tørbundsarealer med lysåben urtevegetation uden anden kulturpåvirkning end græsning og slåning. Overdrev findes ofte på stærkt kuperede arealer som skrænter langs kysten eller ådale. De kan også findes på jævnt terræn. Såfremt arealerne tidligere har været dyrket intensivt, skal den intensive drift med omlægning og intensiv anvendelse af gødning, pesticider og evt. kalkning være opgivet i en længere årrække for, at der kan være udviklet et biologisk overdrev. Vegetationen på et overdrev er i reglen tæt og danner en sammenhængende grønsvær. Der er mange typiske blomsterplanter og græsser, og forekomsten er i høj grad afhængig af jordbunden og den geografiske placering. Biologiske overdrev kan således rumme mange typiske arter, eller være domineret af enkelte typiske overdrevsarter. Der kan endvidere findes et naturligt islæt af træer og buske, som tåler nogen græsning, f.eks. tjørn og rose. 4. Besigtigelser September 2008 besøgte Helsingør Kommunes botaniske konsulent området. Konsulenten vurderede allerede dengang, at der var tale om et overdrev. Overdrevet blev ikke registreret dengang. I 2011 blev kommunalt ejet søer undersøgt for bilag IV arter - søen på 4dt blev besøgt af konsulenter, som bl.a. fandt spidssnudet frø og Stor Vandsalamander. Søen blev også besigtiget af en medarbejder fra Helsingør Kommune, hvor søen blev afgrænset.

23 23 Naturstyrelsen besigtigede arealet august 2012 som led i det landsdækkende servicetjek af 3. På Naturstyrelsens feltskema for overdrev er 7 8 af de fundne arterne - arter for overdrev. Pille Star og Fåre Svingel er indikatorarter for overdrev. I alt er der ca. 43 arter ud af de i alt 49 arter, som er typiske for overdrev. Der er registreret 7 problemarter. Almindelig hvene er dominerende. Der er ikke registreret særligt værdifulde positivarter. Ved besigtigelsen den 21. oktober 2014 blev arealet på matr.nr. 4du kun kort besigtiget. Der blev ikke lavet en egentlig planteliste, men der var en tæt grønsvær - også der hvor træerne havde stået - her domineret af almindelig hvene. Ved besigtigelsen den 23. oktober 2014 var planterne bortgravet, og der kunne ikke laves en planteliste. På matr.nr. 4dt og 4dæ blev mange af arterne genfundet. Arealet bærer præg af, at plejen/afgræsningen er ophørt. Der er tiltagende opvækst af træer og buske, som på sigt vil true overdrevs vegetationen. 5. Drift og luftfoto Arealet, hvor overdrevet er registreret, er en sydvendt skråning, som flader ud på toppen på matr. Nr. 4du. I det sydøstlige hjørne på matr.nr. 4dt er en lille 3 sø som grænser op til overdrevet. Der er registreret Spidssnudet frø og Stor vandsalamander i søen. Mod øst er der fredskov og en større 3 sø. På luftfoto fra 1984 kan man se, at arealet var dyrket. I 1989 kan man se at der udlagt med græs og har siden været ekstensiv drevet med bl.a. hestegræsning. n 2008 har der ikke været græsning, og der er kun blevet fjernet træer på 4dt og 4dæ. I henligger arealet uden græsning eller fældning. I 1988 blev arealet overført til byzone. Overdrevet var(er) under tilgroning og vil på sigt være truet, hvis der ikke genetableres rydning og/eller græsning på arealet. 6. Vurdering På baggrund af den botaniske registrering, den ekstensive drift, topografien, og luftfoto som viser, at der ikke var aktivitet på arealet i 2012 til 2014 samt besigtigelserne i oktober 2014 er det Center for Teknik, Miljø og klimas vurdering, at arealet er et biologisk overdrev, som lever op til kriterierne for at være beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Der er navnlig lagt vægt på luftfoto, som viser, at der ikke er sket noget på arealet, som kan have rykket ved arealets tilstand siden registreringen i Tilgroningen i årene 2013 og 2014 har heller ikke rykket afgørende ved tilstanden. Det skal bemærkes, at tilgroningen med træer var værst på matr.nr. 4du, men at vegetationen stadig var domineret af overdrevsvegetation med bl.a. alm. Hvene. 7. Undtagelser fra beskyttelsesordningen For biologiske overdrev, der den 1. juli 1992 var beliggende i byzone eller sommerhusområde, gælder beskyttelsesordningen efter Naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål, jf. 1 i Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper. Moser, søer og vandløb, der den 1. juli 1992 lå i byzone eller sommerhusområde, er i fuldt omfang omfattet af den generelle beskyttelse. Nærværende overdrev er dannet efter 1992 og er dermed ikke omfattet af undtagelsen om forbud mod tilstandsændringer. Naturtyper, der er dannet, fordi der efter aftale med en offentlig myndighed i en periode er gennemført en særlig driftsform, herunder braklægning og/eller pleje, er undtaget fra bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens 3 i indtil et år efter aftalens udløb. Der ikke i forbindelse med høringen fremkommet oplysninger om sådan en aftale. I 8 i bekendtgørelsen om beskyttede naturtyper er der fastsat regler om en

24 24 forespørgselsordning vedrørende de beskyttede arealer. Kommunalbestyrelsen skal besvare en sådan forespørgsel inden 4 uger, efter at forespørgslen er fremsat. Hvis vedkommende ikke har modtaget svar inden fristens udløb, kan foranstaltningen mv. gennemføres uden dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Center for Teknik, Miljø og Klimaer ikke bekendt med, at der er fremsendt en sådan forespørgsel og der er heller ikke i høringen fremkommet oplysninger om en sådan forespørgsel. Overdrev skal have et areal på mindst m 2 for at være omfattet af beskyttelsen. Mindre arealer er beskyttet, hvis de indgår i sammenhæng med andre beskyttede naturtyper, så det samlede areal er over m 2. Ejerforhold er uden betydning for beregning af det beskyttede areals størrelse. På matr.nr. 4du er det registrerede overdrevsareal ca m 2. Det samlede registrerede, beskyttede overdrev på de tre ejendomme udgør ca m 2. Der er i høring af ejerne på 4dæ og 4dt ikke fremkommet oplysninger om, at disse arealer skulle være omfattet af nogle af undtagelserne for beskyttelsesordningen. På baggrund af ovenstående er det Center for Teknik-, Miljø- og klimas vurdering, at overdrevsarealet på matr.nr. 4du er omfattet af naturbeskyttelseslovens Lokalplan Arealet blev lokalplanlagt i februar 1988 og arealet blev overført fra landzone til byzone med lokalplan I juli 2002 blev lokalplan 1.38 erstattet af lokalplan Arealet er udlagt til entreprenør og oplagsvirksomhed, lettere produktions- og værkstedsvirksomhed mv. Arealet har været udlagt til erhverv siden Mulighederne for dispensation Bestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens 3 er udformet som en forbudsbestemmelse, men med mulighed for at kommunalbestyrelsen kan dispensere i særlige tilfælde, jf. lovens 65, stk. 3. De beskyttede naturtyper har alle deres særlige karaktertræk og bør ud fra en naturbeskyttelsesmæssig synsvinkel normalt bevares i videst muligt omfang. Der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper. Reglerne er under ét udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes og ikke løbende forringes. Det er således ikke nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk eller rekreativ interesse i, at et indgreb finder sted. For at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, må der tillige enten være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Dog vil det ikke kunne udelukkes, at andre særlige interesser må tages i betragtning, herunder særlige samfundsmæssige interesser i et projekt samtidig med, at den pågældende naturlokalitet er af mindre interesse. En særlig omstændighed, der eventuelt kan begrunde dispensation fra 3, kan være, at et ansøgt indgreb har en naturforbedrende funktion. Natur- og Miljøklagenævnet har i tidligere sager vedrørende byggeri og anlæg i 3 beskyttede områder lagt vægt på, om der var tale om områder, der gennem længere tid har været planlagt til byggeri, om det beskyttede område har et væsentligt naturindhold og om der i øvrigt foreligger særlige grunde til, at der bør meddeles dispensation. En dispensation må ikke medføre beskadigelse eller ødelægge yngle- og rasteområder for de arter, som er opført på Habitatdirektivets Bilag IV.