Gentofte Kommunelærerforening

Transkript

1 Marts3 06/03/06 15:15 Side 1 gkl Gentofte Kommunelærerforening NR. 1 marts 2006 DLF KREDS 19 HUSK At at medbringe dette nummer af GKL-bladet til årets generalforsamling Generalforsamling d. 23 marts Kredsstyrelsens skriftlige beretning Valgoplæg fra 6 opstillede kandidater Underskrifter mod skoleforliget

2 Marts3 06/03/06 15:15 Side 2 INDHOLD Kredsstyrelsens skriftlige beretning 3-9 Regnskab og budget Kandidater Orientering fra kredsen Åbent brev til lokalpolitikerne underskrifter 18 Annoncekampange Medlemsadministration 20 Pensionistnyt 21 Forsidebillede: Kongres i Odense 2005 Fotograf: Kredsstyrelsen Medlemsblad for: gkl Gentofte Kommunelærerforening Hellerupvej Hellerup Tlf: Fax: @dlf.org Giro: Der indkaldes til Generalforsamling i GKL Torsdag den 23. marts 2006 kl På Maglegårdsskolen, Maglegård Skolevej 1, 2900 Hellerup Foreløbig dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretninger. 3. Indkomne forslag. 4. Regnskaber og budgetter. 4.1 Fremlæggelse og godkendelse af sidste års kredsregnskab. 4.2 Fremlæggelse af budget og kredsstyrelsens forslag til kontingent, samt orientering om følgende års budget. 4.3 Fastsættelse af eventuelle ydelser til kredsstyrelsesmedlemmer o.a. samt størrelse af vederlag. 4.4 Fastsættelse af kontingent. 4.5 Godkendelse af budget for indeværende år. 4.6 Orientering om øvrige regnskaber. 5. Vedtægtsændringer. 6. Valg af kredsstyrelse, kongresdelegerede samt suppleanter. 6.1 Valg af formand, 1. kongresdelegeret. 6.2 Valg af 6 kredsstyrelsesmedlemmer. 6.3 Valg af to kongresdelegerede blandt kredsstyrelsesmedlemmerne. 6.4 Valg af næstformand blandt kredsstyrelsesmedlemmerne. 6.5 Valg af 3 suppleanter til kongresdelegerede blandt kredsstyrelsesmedlemmerne. 6.6 Valg af 3 suppleanter til kredsstyrelsen. 7. Valg af medlem af skolerådet. 8. Valg af 2 interne revisorer samt suppleanter for perioden Eventuelt. Forslag til punkt 3 skal være kredsstyrelsen i hænde senest den 13. marts 2006 Med venlig hilsen Kredsstyrelsen GENERALFORSAMLING

3 Marts3 06/03/06 15:15 Side 3 Beretning Kredsstyrelsens skriftlige beretning Indledning For første gang i mere end 10 år har en kredsstyrelse siddet i en hel valgperiode uden udskiftninger, men vi har dog haft en ekstraordinær generalforsamling d. 15. juni Claus Ravn Holm ønskede at fratræde som næstformand på grund af sygdom, men fortsatte i styrelsen som almindeligt medlem. Heldigvis stillede Louise Nørholm op og blev vagt som ny næstformand på den ekstraordinære generalforsamling. Centrale økonomiske forhold Overenskomst 2005 (OK 05) Løn for lærerne og børnehaveklasselederne Gentofte Kommunelærerforening havde opstillet følgende 3 hovedkrav til OK 05: afskaffelse af "Ny Løn" generelle lønstigninger forbedringer for 93-gruppen Det lykkedes at udmønte alle lønmidler kollektivt ved det centrale bord. Altså ingen puljer til lokale lønforhandlinger - den såkaldte forlodsfinansiering. Det betød også, at vi fik den ønskede organisationsopdeling af pengene. Det er et stort skridt på vejen væk fra "Ny Løn". Men det skal dog pointeres at "Ny Løn" ikke er afskaffet - endnu, men udviklingen er vendt. Der skal stadig føres lokale forhandlinger om lønmidler, der frigøres på grund af ændrede funktioner, nyansættelser med videre, de såkaldte tilbageløbsmidler. Lærere og børnehaveklasseledere fik som alle andre ansatte i amter og kommuner et ekstra løntrin pr , men stiger i modsætning til andre grupper yderligere et løntrin pr Der er desuden generelle lønstigninger (0,69 %) og (0,80 %). Endelig får lærere og børnehaveklasseledere et fælles tillæg i slutningen af overenskomstperioden på godt kr./år. Løn for skolepsykologer, konsulenter og ledere Disse grupper skal fortsat forhandles lokalt. Der er i overenskomsten afsat 1,25% af lønsummen til forhandling pr og det samme pr Nogle af medlemmerne i disse grupper stiger desuden den med kr./år. Pension Det lykkedes at få en ordning for 93-gruppen bestående af et engangsbeløb samt en forhøjelse af pensionsindbetalingen til 19,8 %. Det kan ikke tilnærmelsesvis kompensere for denne gruppes økonomiske tab, men vurderet ud fra forhandlingssituationen må resultatet siges at være tilfredsstillende. Der var desuden små forbedringer for overenskomstpensionen i øvrigt og for tjenestemandspensionen. Det blev et stort ja Kredsstyrelsen anbefalede et ja ud fra en samlet vurdering og var dermed enig med hovedstyrelsen. Det blev et historisk stort ja. I Gentofte stemte 97,9% ja og 2,1% nej, Fra kongressen 2005 hvilket lignede landsgennemsnittet. Desværre var stemmeprocenten meget lav, i Gentofte havde kun 49% (på landsplan knap 60%) af de stemmeberettigede medlemmer afgivet deres stemme. Det får naturligvis styrelsen til at overveje, hvad vi kan gøre for at hæve stemmeprocenten ved næste overenskomst. Danmarks Lærerforenings (DLF s) kongres 2005 Forpligtende kredssamarbejde. Danmarks Lærerforenings kongres i september 2005 var præget af kommunalreformen, der for nogle kredse vil betyde store ændringer på alle fronter lige fra ny kredssammensætning på tværs af kommunegrænser til nyt brevpapir. 3

4 Marts3 06/03/06 15:15 Side 4 Beretning For os i Gentofte vil dette kun få betydning i forhold til vores samarbejde i Amtskredsen (AKA) idet dette vil blive afløst af et forpligtende kredssamarbejde. Selve sammensætningen, økonomien og funktionen af dette vil blive vedtaget senere. Resolution: efteruddannelse Lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere har gennem mange år oplevet et stort efterslæb hvad angår efter- og videreuddannelse. Lærernes faktiske mulighed for at opnå efteruddannelse i folkeskolen står derfor i klar modsætning til kravet om at øge fagligheden i folkeskolen. Et generelt løft forudsætter mulighed for, at efteruddannelsen skal kunne gennemføres i alle dele af landet, så der bliver tale om et reelt tilbud til alle skoler. Endvidere må uddannelsen have et omfang og et niveau som modsvarer behovene. Det må sikres, at eventuelle ekstraordinære bevillinger til efteruddannelse rent faktisk fører til ekstra efteruddannelse af det bevilligede omfang. Opmandsfunktion. Det blev besluttet at oprette en opmandsfunktion med ekstern deltagelse. Denne skal sikre et uvildigt led, der kan vurdere eventuelle klager i tvister mellem det enkelte medlem, og foreningens lokale og centrale led om korrektheden af personrelaterede afgørelser, den foretagne sagsbehandling og serviceringen af det enkelte medlem i øvrigt. Opmandsfunktionen træffer den endelige forenings interne afgørelse i de sager, der bliver forelagt, og den kan på foreningens foranledning medvirke ved evaluering af foreningens virke lokalt og centralt. Ledernes organisationsforhold. Ledernes organisationsforhold blev ved kongressen ændret således, at lederne nu i modsætning til tidligere har fået egen aftaleret i forhold til de lokale forhandlinger. Lederforeningen varetager selv aftaleretten indenfor rammerne af LC og Danmarks Lærerforening. Lokalt sker dette på grundlag af et forhandlingsfællesskab mellem kredsen og lederforeningen. Et fællesskab der bygger på respekten for såvel ledernes som lærernes selvstændighed i egne aftalespørgsmål. Begge parter fastlægger således selvstændigt og uafhængigt egen lønpolitik. Folkeskoleforlig Regeringen indgik i januar et folkeskoleforlig med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne - et forlig, der er et stort tilbageslag for folkeskolen. Efteruddannelsesturen til Ulfshale for TR og suppleanter Resolution: arbejdsmiljø. Ved kongressen blev der vedtaget en resolution med fokus på et sundt arbejdsmiljø, idet Danmarks Lærerforening oplever et øget forbrug af ressourcer brugt på at hjælpe medlemmer, der er brudt sammen. De ansatte i folkeskolen må arbejde med modsatrettede krav, blandt andet rummelighed og øget faglighed. Fra regeringens side kommer der hyppige ændringer, der griber ind i det daglige arbejde, og når kommunen ønsker at sætte sit præg på skolen, så sker dette ligeledes i form af krav. De mange krav fremsættes over hele skoleåret, på trods af at arbejdstidsaftaler og pædagogiske målsætninger gælder for 1 år ad gangen. Lærernes og børnehaveklasselederes egne høje forventninger om at yde en optimal undervisning gør, at en del brænder ud og frustreres. Selv på gode og velfungerende skoler belastes de ansatte. Danmarks Lærerforening ønsker derfor at nye krav følges op af ressourcer eller at det tydeligt formuleres, hvilke opgaver der fremover ikke skal udføres. Med ændringen af formålsparagraffen vil der ske en ind- 3snævring af faglighedsbegrebet, så der i al for høj grad vil blive fokus på det, der kan måles i de nationale obligatoriske test. Det er vores store bekymring, at vægtningen i undervisningen vil gå i retning af indlæring af paratviden og udenadslære for at leve op til testkravene og dermed kraftigt nedtone andre og mindst lige så vigtige kompetencer. Hidtil har folkeskolen været fokuseret på, at viden og kundskaber skal bruges til at sikre den enkelte elev en alsidig personlig udvikling, hvilket har betydet, at vi har unge mennesker, der er eftertragtede på arbejdsmarkedet, fordi de har og kan anvende brede alsidige kompetencer. Små ord kan have stor betydning! Ændringen i formålsparagraffen fra at skolen i samarbejde med forældrene skal fremme elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder, til at skolen fremover skal give eleverne kundskaber og færdigheder, er udtryk for et forældet læringssyn. Elever kan ikke påfyldes viden, de skal være aktive deltagere, de skal erhverve sig viden. Offentliggørelse af en national præstationsprofil på baggrund af endnu ikke vedtagne og ikke udarbejdede obligatoriske test, mener vi, er useriøst.vi kan kun støtte 4

5 Marts3 06/03/06 15:15 Side 5 Beretning intentionerne om, at eleverne skal have det størst mulige faglige udbytte af undervisningen.vi er imidlertid bekymrede for, at forslaget om offentliggørelse af det samlede landsresultat af test vil medføre, at undervisningen i høj grad vil komme til at rette sig imod det, der skal testes i. Indførelsen af obligatoriske, skriftlige elevplaner for hver enkelt elev til brug for den løbende evaluering betragter vi som et omfattende og unødvendigt bureaukrati, som vil lægge beslag på en ressource, der kan bruges langt bedre ved lokal professionel beslutning. En sådan detailstyring, hvor ministeren har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om elevplanerne, er udtryk for en urimelig mistillid til lærerne og kommunerne. Samtidig betyder den en direkte afprofessionalisering af lærernes planlægning, undervisning og evaluering af arbejdet. Al forskning viser, at stor selvstændighed til de enkelte skoler, ansvar og tillid til lærere og skoleledere giver en bedre skole. Danmarks Lærerforening har udarbejdet oplægget: "Gør en god skole endnu bedre". Heri findes DLF's bud på fremtidens skole. (Oplægget findes på Danmarks Lærerforenings hjemmeside: Danmarks Lærerforening indkaldte samtlige tillidsrepræsentanter og styrelsesmedlemmer til stormøde i Odense for at orientere om foreningens tiltag i forbindelse med forliget. Efterfølgende har der været aktiviteter landet over. I Gentofte har der været afholdt møder i de faglige klubber, GKL har skrevet til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer samt til de 3 folketingsmedlemmer, der bor i kommunen, for at orientere dem om vores bekymringer vedrørende forslaget. Desuden har vi sendt høringssvar til Undervisningsministeriet. GKL støtter Sønderborg og omegns Lærerkreds landsdækkende underskriftsindsamling med opfordring til at droppe forliget: Den 22. marts arrangerer Amtskredsen i Københavns Amt (AKA) en fælles demonstrations / aktivitetsdag. Vi håber på meget stor opbakning fra lærerne i Gentofte til denne dag. I vil høre nærmere! Hold øje med hjemmesiden: Lærerstandens Brandforsikring I december måned blev det forhåbentligt synligt for alle, at Lærerstandens Brandforsikring (LB) og DLF er to uafhængige organisationer. På trods af dette kunne DLF ikke nyde julens komme i ro og mag. Anders Bondo blev i pressen forsøgt fremlagt som pamper i den store stil, da det kom frem at 2 af hans sønner havde fået en lejlighed ved Lærerstandens Brandforsikring uden om de officielle ventelister. Anders brugte en del energi på at tale med pressen, skrive breve til medlemmerne, og det resulterede til sidst i, at han bad hovedstyrelsen og landets kredsformænd tage stilling til, om han stadig havde deres tillid og mandat i det kommende år. Denne tillid og opbakning fik han ubetinget. Han nyder stadig kredsstyrelsens fulde opbakning og tillid og er kendt som et af de mest upamperiske mennesker. Der er kommet et par gode ting ud af sagen. DLF vil nu gennemgå alle procedurer og skabe synlighed på de goder, der er ved at være medlem af DLF. Endvidere håber vi Anders Bondo nu har fået forståelse for boligproblemerne i det Storkøbenhavnske område, som på årets kongres virkede ham mere fjerne. For os har det betydet, at kredsstyrelsen vil synliggøre de økonomiske tillæg med mere, der gives til tillidsrepræsentanter, kredsstyrelsesmedlemmer, næstformand og formand. Faglige forhold Den lokale arbejdstids- og lønaftale Lønaftalen fortsatte uændret sidste år, men der kom en række ændringer i arbejdstidsaftalen. En længere gennemgang ses i GKL-bladet nr. 2, 2005, men kort fortalt var der tale om følgende: Teamkoordination på 25 timer blev taget ud fra klasselærerakkorden - og der gives ikke akkordtillæg for klasselærerfunktionen. Børnehaveklasseledernes beskæftigelsesgrad steg fra 0,8 til 0,83 6. ferieuge kan stadig indregnes, udbetales eller over føres til næste ferieår, men det blev præciseret, at kun hvis der er enighed mellem medarbejderen og ledelsen kan 6. ferieuge afholdes som hele dage. 155 timerspuljen.anvendelsen af timerne blev om formuleret lidt, ændringen vedrører specielt tid til mødeledelse og interne møder. Følordningen blev udvidet og nærmere defineret. TR-suppleanten anbefales at få 20 timer til afholdelse af møder/forhandlinger med ledelsen. Pause/frikvarterer og selvstyrende team. Sproget blev strammet op og det blev tilføjet hvilke forudsætninger, der skal være på plads, før selvstyrende team indføres. Restrådighedstid. Alle skal have mindst 5 timer af de i gennemsnit 10 timer der afsættes pr. lærer. Eksamination og censur blev ændret vedrørende censorater ved specialskoler. I dette forår skal der igen ske justeringer i arbejdstidsaftalen. Det blev sidste år aftalt, at der i år skal ændres yderligere for at fremme visionen for fremtidens skolebibliotek i Gentofte Kommune. Endvidere er det nødvendigt at ændre aftalen vedrørende eksamination og censur. 5

6 Marts3 06/03/06 15:15 Side 6 Beretning SKUB I januar blev problemerne i forbindelse med ombygningen for meget for lærerne på Bakkegårdsskolen og Faglig Klub skrev et brev til SKUB's ledelse, hvor de beskrev hvilke forhold de fandt utilfredsstillende i SKUB-processen. Brevet blev desuden sendt til kommunalpolitikerne. Selve proceduren skabte en del furore - som i begyndelsen overskyggede brevets indhold. Det er vigtigt at slå fast, at man som offentlig ansat har ret til at henvende sig til offentligheden - herunder til politikerne, men det er anbefalelsesværdigt, at man i første omgang følger den gængse kommandovej. Den første sag drejer sig om manglende individuel forberedelse til lærere med mange undervisningstimer. Her viste kredsens beregninger, at timerne ikke var udmøntet efter aftalen. Det betød, at en del lærere skulle have tillagt flere timer til ekstra individuel tid - de fleste tilfælde som overtid. Da skolen og kredsen ikke kunne nå til enighed, blev sagen bragt op i fortolkningsudvalget i foråret Forvaltningen forbeholdt sig ret til at kontakte Kommunernes Landsforening, og i efteråret accepterede man så, at pengene kunne udbetales. Selv om man rejser kritik af en proces, er det ikke ensbetydende med, at man er modstander af udvikling. Det kan tværtimod betyde, at man er bekymret for om processen vil ødelægge de pædagogiske visioner, der ligger til grund for skolens værdigrundlag. Brevet fra Faglig Klub på Bakkegårdsskolen blev debatteret i Børne- og Skoleudvalget (BOS) hvor det resulterede i følgende: "Udvalget pointerede, at det er vigtigt at erfaringerne med beslutningsprocesser fra SKUB-skolerne bringes videre til de ikke færdige SKUB projekter, således at det tydeliggøres, hvem der er ansvarlig for hvilke beslutninger i projektet." (referat fra mødet findes på: Naturligvis er det glædeligt, at Børne- og Skoleudvalget finder det vigtigt at overbringe erfaringer videre til kommende projekter - men man kan undre sig over, at dette ikke er sket fra første dag! Mange af de kritikpunkter, der blev rejst af Faglig Klub på Bakkegårdsskolen har tidligere været rejst på andre skoler. GKL afholdt i april 2002 en temaeftermiddag for sikkerhedsrepræsentanter og andre interesserede lærere om SKUB-erfaringer. (Referat findes i GKL-Bladet nr. 2, 2002) Her fremgik det blandt meget andet at man i de fremtidige projekter burde være opmærksom på: vigtigheden af information - både til personale, elever og forældre at tilpasse forventningerne til virkeligheden ikke at lave lokalerne for små Fortolkningsudvalg Forvaltning og kreds aftalte for nogle år siden at nedsætte et fortolkningsudvalg, som tager sig af sager, det ikke har været muligt at løse mellem skolen og kredsen. Der har i den forløbne periode været behandlet to sager i fortolkningsudvalget. Her er der tale om fritid - ikke overtid - fra Åbent kursus 2005 Den anden sag drejer sig om, hvorvidt der skal udbetales undervisningstillæg af overtid, der bliver planlagt i løbet af skoleåret - f.eks. til en lærer, der får et ekstra matematikhold. Her er det kredsens helt klare opfattelse, at der i den lokale arbejdstidsaftale ikke skelnes mellem overtid planlagt inden skoleårets start og overtid, der planlægges i løbet af skoleåret, hvorfor der også skal udbetales undervisningstillæg af sidstnævnte. Det er forvaltningen ikke enig i, og mødet i fortolkningsudvalget endte resultatløst. Kredsen mener, at sagen er af principiel karakter og har derfor anmodet Danmarks Lærerforening om at gå ind i sagen og afventer det videre forløb. Funktionsløn til børnehaveklasselederne For mere end et år siden blev kredsen bekendt med, at de deltidsbeskæftigede børnehaveklasseledere havde fået reduceret i deres tillæg for funktioner som klasselærer, selvstyrende team m.fl. I henhold til den lokale lønaftale skal der ikke reduceres i funktionslønnen for deltidsbeskæftigede for de funktioner, som de pågældende varetager fuldt ud. Efter et meget langt forløb med efterbetalinger i flere omgange tyder det nu på, at sagen endelig nærmer sig sin afslutning. Lønsumsstyring På baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning om at indføre af lønssumsstyring på skolerne - trådt i kraft i har kredsen i det sidste år været med i en arbejdsgruppe, 6

7 Marts3 06/03/06 15:15 Side 7 Beretning som sammen med forvaltningen skal udarbejde procedurer for, hvordan lønsumsstyringen udmøntes. Det har været vigtigt for kredsen, at udgifter, som skolen ikke har indflydelse på, f.eks. barsel, langtidssygdom og automatiske anciennitetsstigninger, ikke er en del af skolens lønsum, men placeres i centrale puljer, som så kan tilføres den enkelte skole efter behov. Der er fra forvaltningens side udtrykt forståelse for disse synspunkter, men det endelige resultat må vente indtil arbejdsgruppens arbejde er afsluttet. Sikkerhedsarbejdet Sikkerhedsrepræsentant i arbejdsgruppe vedrørende Bedriftssundhedstjenesten (BST) Efter forslag fra Bedriftssundhedstjenesten (BST) blev arbejdsgruppen vedrørende BST udvidet med en repræsentant fra skoleområdet. Vi har ikke tidligere været repræsenteret her, da skoleområdet ikke er BST-pligtigt. Til gengæld har skolerne ofte benyttet sig af BST's serviceydelser. Det blev lærernes sikkerhedsrepræsentant i MED Skole & Undervisning, Hans Gudbrand Petersen, der fik pladsen. AKA arrangerede i januar en kursusdag for tillidsrepræsentanter om stress. Det var så stort et tilløbsstykke, at pladserne måtte rationaliseres, hvilket medførte at kun 5 ud af 11 tilmeldte fra Gentofte kunne deltage. Disse konferencer har fået kredsen til i samarbejde med forvaltningen, at arbejde med et forslag til et møde om stress for alle implicerede parter på skolen, det vil sige tillidsrepræsentanter, TR-suppleanter, sikkerhedsrepræsentanter og ledelserne. Vi har som fagforening en stor opgave i at sørge for at den fleksibilitet, som vi selv ønsker, ikke medfører, at vi i stedet ender med det grænseløse arbejde. ArbejdsPladsVurdering (APV) kredskontor. Folketinget har besluttet, at Arbejdstilsynet skal screene arbejdsmiljøet i alle de ca danske virksomheder Arbejdsmiljø Stress Stress får større og større indflydelse på vores arbejdssituation. Hvad er årsagen til dette? Er det blot et modefænomen? Nej desværre, der er meget der tyder på, at hverdagen bliver mere og mere stresset. Af KTO-forliget fremgår det, at der i Det Personalepolitiske Forum skal gennemføres et projekt om arbejdsbetinget stress. Projektet har bl.a. til formål at hjælpe MED- og SU-udvalgene med de nye opgaver de har fået, med at aftale retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress. Hovedudvalget i Gentofte har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til en stresspolitik for Gentofte Kommune. I efteråret inviterede forvaltningen alle ledere og sikkerhedsrepræsentanter til et stormøde, hvor chefpsykolog Anders Korsgård fra Rigshospitalets Krisepsykologiske Enhed deltog. Den 2. december afholdt Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) en konference om arbejdsbetinget stress. En konference, der var relevant for mange grupper så som tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, ledere, medlemmer af hovedudvalg og personalechefer samt centralt placerede arbejdsmiljøansvarlige. Træk var der også på stranden ved Ulfshale med ansatte i perioden fra den 1. januar 2005 og syv år frem. Herefter skal alle virksomheder screenes hvert tredje år. En screening er et kort besøg, hvor Arbejdstilsynet vurderer virksomhedens arbejdsmiljø, ser om APV er udfærdiget og tilgængelig, om sikkerhedsorganisationen er i orden m.m. Som alle andre arbejdspladser i kommunen, skal kredskontoret også foretage en APV for de ansatte. Det startede vi på i efteråret, og medarbejderne har udfyldt til skemaer, som sikkerhedsudvalget arbejder videre med. Det kan bl.a. nævnes, at der er problemer med træk fra ydervægge. Pædagogisk forhold Indsatsområder De kommunale indsatsområder for Gentofte Kommunes skolevæsen er for : 7

8 Marts3 06/03/06 15:15 Side 8 Beretning Den rummelige folkeskole Undervisning og IT Fysisk udvikling Naturvidenskabelige fag Integration af tosprogede børn og unge Ledelsesudvikling Virkeligheden på kommunens 13 skoler er dog meget forskellige, og deres vægtning af indsatsområderne er forskellige. Det er dejligt at arbejde i en kommune, hvor der er fokus på udvikling. Udvikling, der sker i det rette tempo med det rette indhold, kan skabe en skole i flow - med engagerede lærere, der trives. Fælles pædagogisk startdag Inden elevernes skolestart i august måned afholdt forvaltningen en fælles kursusdag for alle lærere og børnehaveklasseledere i kommunen. Dagen blev afholdt i Kildeskovshallen med efterfølgende spisning. Det havde været muligt at tilmelde sig forskellige korte workshops af meget varieret indhold. De fleste lærere gav udtryk for, at det var en rigtig god og inspirerende måde at starte et nyt skoleår på, samt at det var rart for en gangs skyld at møde kollegaerne på de andre skoler i et samlet forum. Forvaltningen afholder et nyt arrangement 8. august Det er glædeligt, at datoen er meldt ud i så god tid, og vi håber, at der findes løsning på akustik- og temperaturproblematikken. Kommunalreformen (specialundervisning) I forbindelse med Kommunalreformen er kommunen pr opdelt i 4 distrikter. Til hvert distrikt er knyttet en ressourcelærer med særligt henblik på rummelighed. I Dyssegård-, Bakkegård-, Munkegårdsdistriktet er der dog ansat 2 lærere - en AKT-lærer (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og en to-sprogslærer. Søgårdsskolen vil fremover modtage elever fra de amtskommunale skoler. En stor del af eleverne fra Søgårdsskolen vil tilsvarende blive fordelt på distriktsskolerne. Vi er bekymrede for, om lærerne trods ansættelse af særlige ressourcelærere, kan leve op til kravene om rummelighed. Hvor mange elever, der skal rummes alternativt, er der endnu ikke tal på, ligesom tallene for tilkomne elever til Søgårdsskolen heller ikke er på plads. Endvidere er det tanken, at Søgårdsskolens lærere skal virke som ressourcelærere/vejledere for de lærere, der modtager elever, der tidligere gik på Søgårdsskolen. Ind i lærerprofessionen Der er nu to hold nyansatte, der deltager i projektet. Det første hold afslutter deres opgave i løbet af foråret Hold to afslutter forløbet i foråret Der revideres løbende via en pilotgruppe bestående af interne og eksterne supervisorer samt repræsentanter fra skoleforvaltningerne i Gladsaxe og Gentofte Kommune.Tanken er på sigt, at alle nyuddannede i de to kommuner skal gennemføre uddannelsen. Pædagoger i indskolingen For 2 år siden indgik Gentofte Kommune, Gentofte Kommunelærerforening, Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL) og Pædagogisk Medhjælperforbund (PMF) en aftale om samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Der er mange gode tanker og intentioner i aftalen, men i praksis har det været svært at føre dem ud i livet. Det er ikke fordi viljen mangler hos hverken lærere eller pædagoger, men der mangler tid til samarbejde.til lærerne er der afsat 20 timer pr. klasse om året til pædagogsamarbejde: det er simpelthen ikke nok, hvis et godt samarbejde mellem de to faggrupper skal fungere. Hygge og natur fra Åbent Kursus 2005 Allerede under forhandlingerne om Projekt Indskoling gjorde GKL opmærksom på, at 20 timer til samarbejde ikke var nok. Nu har lærere og pædagoger forsøgt at få samarbejdet i gang, men vi hører fra lærerne på skolerne, at der mangler tid. Nogen vil mene, at det står den enkelte skole frit for at afsætte flere timer til samarbejdet. Men hvor skal timerne tages fra? Hvilke andre arbejdsopgaver skal nedprioriteres? For at få samarbejdet mellem lærere og pædagoger til at fungere optimalt, uden at skolen skal nedprioritere andre områder, er det nødvendigt, at skolerne får tilført yderligere ressourcer. Et andet problemfelt der skal påpeges er den udvidelse af aftenmøder samt ventetid nogle lærere oplever, idet pædagogerne ofte først har mulighed for at mødes efter 17. Endelig kan det være svært at få uddannet pædagogisk personale, og det opleves derfor ikke som en opkvalificering af pædagog/lærersamarbejdet, hvis det er uuddannet personale, der varetager pædagogfunktionen. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Det er nu godt 1,5 år siden at erhverhvejledningen overgik til UU-Nord, der er et 60 selskab bestående af Søllerød, Værløse, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Gentofte kommuner. For skolerne i Gentofte er konsekvensen blevet, at de fleste skoler har fået en ny vejleder - en vejleder, som kun er på skolen enkelte dage. GKL's vurdering er fortsat, at denne konstruktion er en kvalitetsforringelse for eleverne i forhold til den vejledning, der var tidligere. Det er i skrivende stund uafklaret om Værløse og Søllerød, 8

9 Marts3 06/03/06 15:15 Side 9 Beretning der efter kommunalreformens ikrafttræden fusionerer med henholdsvis Farum og Birkerød, fortsætter i UU- Nord. Private gymnasier med grundskoler Den 1. august 2005 lukkede Kildegårds Gymnasium sin gymnasieafdeling og blev en fri grundskole med det nye navn Kildegård Privatskole. Ændringen betød, at GKL mistede ca. 50 medlemmer, da grundskolelærerne nu er organiseret i Frie Grundskolers Lærerforening (FGL). Vi har i mange år haft et godt samarbejde med skolens tillidsrepræsentanter og er naturligvis kede af, at grundskolelærerne ikke længere er organiseret i GKL, men vi ønsker alle tidligere medlemmer på Kildegård god vind fremover. På Copenhagen International School kører på 8. måned en principiel sag, som er nået helt op i Undervisningsministeriet. Den drejer sig om, hvorvidt en afdelingsinspektør i gymnasieafdelingen også kan være afdelingsleder for grundskolens klasse, hvilket efter vores opfattelse ikke er i overensstemmelse med gældende regler.vi håber naturligvis på, at sagen bliver afsluttet inden for en overskuelig fremtid. GKL aktiviteter Kolonitur I foråret 2005 besluttede kredsstyrelsen at besigtige 2 af kommunens kolonier sammen med kolonileder Kenneth Knigge og kolonikasserer Jesper Frederiksen. Det er befordrende for samarbejdet, at alle parter er inde i forholdene på kolonierne med henblik på reparation og tidssvarende ombygning. I år gik turen til Broager og Vesterhavsgården. Det er hensigten, at også Solgården skal have et besøg. Temadage I indeværende år har GKL stået for to arrangementer for kommunens tillidsrepræsentanter og suppleanter. I april havde vi Søren Viemose som oplægsholder om forhandlingsteknik. Derudover var samme målgruppe på et to-dages ophold på Ulfshalekolonien, hvor vi havde indslag fra Preben Etwil (medlem af Den alternative Velfærdskommission) om "Globalisering - mulighed eller trussel?" og Peter Hess fra Hovedstyrelsen om værdidebatten. Åbent kursus Årets "Åbent kursus" foregik på Hotel Frederiksdal og havde "Den rummelige folkeskole" ved Per Kjeldsen og "Arbejdstidsaftalen" ved Dorte Lange på programmet. Derudover bød arrangementet på "Walk and talk" om Per Kjeldsens indlæg og en caférunde med en helhedsarbejdstidsaftale som diskussionsemne. Om aftenen blev selskabet underholdt af "Bay og Dupont" som leverede et halvtimes antishow. Derefter var der fri dans og samtale i baren. Punktum for arrangementet blev sat af morgenvækningen, der ikke havde fundet ud af, at resten af Danmark var gået over til vintertid; morgenmaden var desværre heller ikke klar, så det gik hurtigt med at komme hjem og nyde resten af søndagen. Hjemmesiden og GKL-Bladet På sidste generalforsamling blev der budgetteret med oprettelsen af en hjemmeside og at nedskære antallet af medlemsblade fra 5 til 4.Vi har valgt SkoleIntra, da det er det program, der benyttes på skolerne. Det er et mål for os, at hjemmesiden skal fungere som støtte ved spørgsmål for almindelige medlemmer og tillidsvalgte i kommunen. Hjemmesiden er også stedet, hvor vi lægger helt nye informationer ud til orientering af medlemmerne. Det seneste eksempel på dette er et brev til de lokale politikere omkring vores bekymring ved skoleforliget. Har I ikke endnu været inde på hjemmesiden, så findes den på håber, I er tilfredse med den. GKL-Bladet er i det forløbne år udkommet 4 gange. Da portostøtten forsvandt i foråret, uddeles bladet nu lokalt på skolerne af tillidsrepræsentanterne. Vi vurderer, at 4 bladudgivelser årligt er tilpas i forhold til det indhold, vi som styrelse kan bibringe det.vores pensionister er ihærdige til at skrive i bladet, men vi vil også meget gerne modtage indlæg fra de aktive medlemmer. Således bliver bladet medlemmernes "talerør" til hinanden og ikke kun for kredsstyrelsen eller dele deraf. Bladet kan også findes på vores hjemmeside. Introdag Årets introdag, som vi sædvanen tro gennemførte i samarbejde med skoleafdelingen, foregik i år på Skovshoved Skole. Igen i år havde vi en "messe"-form; vi havde inviteret diverse områder, som man som nyansat lærer kan have behov for at kende til i Gentofte blandt andet Raadvad Naturskole og tilbudet fra folkekirkens skoletjeneste. I år har man som nyansat i Gentofte Kommune været en del af et kommunalt introforløb, som vi ikke har været en del af planlægningen af. Det er oplagt, at vi sammen med skoleafdelingen skal arbejde sammen om at få tilpasset vores introdag i det nye kursusforløb, så nyansatte lærere i kommunen oplever det introforløb, de er en del af, som en samlet helhed. Afslutning Det har som altid været et begivenhedsrigt år, heldigvis har kredsstyrelsen kunne nyde godt af, at vi har været forskånet for udskiftninger. Desværre har Claus Ravn Holm og Finn Salling besluttet ikke at genopstille. Men de skal have tusind tak for det store arbejde, de har lagt i styrelsen. Vi har også skulle sige farvel til skoledirektør Jørgen Bøllingtoft, der valgte at fratræde, da hans åremålskontrakt udløb. Det bliver interessant at se hvem vores nye samarbejdspartner bliver, han/hun tiltræder 1. august. Indtil da er Jan Hansen konstitueret skoledirektør og Torben Frese konstitueret skolechef. Til sidst vil vi opfordre alle til at møde op på generalforsamlingen d. 23. marts kl. 16 på Maglegårdsskolen. 9

10 Marts3 06/03/06 15:15 Side 10 Regnskab Regnskab GKL 2005 Budget Indtægter: Kontingent Indgåede restancer DLF AKA Renter div.konti AKUT tildeling I alt Budget UDGIFTER: Kontorudstyr/artikler KR,TR o.a møder EDB udgifter Faglige klubber møder Kopiering Pensionistmøder Telefon Generalforsamlinger Porto kontor Kurser & konferencer Bøger og blade Kongres Gaver og rep Kørsel og mødediæter Forsikringer m.m Møder og kurser Kontorhold Skattefri ydelser Frikøb af TR Leje m.m. til Særlig fond Frikøb af politisk kasserer Varme Frikøb af KR-styrelse El Kompensation UV-tillæg Rengøring og reng.-artikler Frikøb, pens. og ferietillæg Kredskontor Bogholder Sekretær Bladet trykning Sagsbehandler Bladet porto Diverse ad hoc timer Hjemmeside Vederlag formand PR og kampagner Vederlag næstformand GKL+hjemmeside ATP + Lønsumsafgift Løn og afgifter Tab kontingentrestancer Hensat jubilæumsfond Revision Revision m.m Hensat primo 2006 til frikøbsforpligtelse Hensat primo 2006 til jubilæumsfond Egenkapital ultimo Egenkapital ultimo I alt Årets resultat

11 Marts3 06/03/06 15:15 Side 11 Budget Budgetforslag GKL INDTÆGTER: Aktuelt Aktuelt Kontingent Kontingent Kontingent Fraktion Fraktion DLF DLF ( Fraktion DLF ( Fraktion 1-3 ) 1-3 ) AKA Kontingent Kontingent Fraktion Fraktion Renter div. Konti DLF ( Fraktion DLF ( Fraktion 4 ) 4 ) AKUT tildeling Kontingent Kontingent Fraktion Fraktion I alt DLF ( Fraktion DLF ( Fraktion 6 ) 6 ) AKA ( Fr. AKA 1 - ( 3 Fr. ) pr. 1 - år3 ) pr. år UDGIFTER: Kontorudstyr KR & TR møder o.a. møder Kontorartikler KR Faglige & TR møder klubber o.a. møder Kopiering + leasing Faglige Pensionistmøder klubber EDB Pensionistmøder Generalforsamlinger Telefon Generalforsamlinger Kurser & konferencer Porto kontor Kurser Åbent & konferencer Kursus Bøger og blade Åbent Kongres Kursus Gaver og rep Kongres Mødediæter + kørsel Forsikringer+selvrisiko Mødediæter Møder og + kurser kørsel Kontorhold Møder og kurser tillæg % Frikøb af TR+sup (incl avis) Husleje Frikøb af politisk kasserer tillæg 2 % Varme Frikøb Frikøb af TR+sup af KR-styrelse (incl avis) (incl avis) El Frikøb Kompensation af politisk kasserer UV-tillæg Rengøring og -artikler Frikøb Frikøb, af KR-styrelse pens. og ferietillæg (incl avis) Vinduespolering Kompensation UV-tillæg tillæg % Kredskontor Frikøb, Bogholder pens. og ferietillæg Sekretær Hjemmeside Sagsbehandler tillæg 2 % Bladet trykning Bogholder Vederlag formand Bladet porto Sekretær Vederlag næstformand PR og kampagner Sagsbehandler ATP + Lønsumsafgift Blad+hjemmeside Vederlag Løn og formand afgifter Vederlag næstformand ATP Tab + Lønsumsafgift kontingentrestancer Løn Revision og afgifter GKL Revision m.m Tab kontingentrestancer Hensat ultimo : Revision Jubilæumsfond GKL Frikøbsforpligtelse Revision Åbent kursus m.m Jubilæumsfond Frikøbsforpligtigelse Hensættelser: Hensættelser: Egenkapital ultimo I alt Egenkapital ultimo Jubilæumsfond Periodens resultat Egenkapital ultimo Åbent kursus Frikøbsforpligtigelse I alt Periodens resultat

12 Marts3 06/03/06 15:15 Side 12 Kandidaterne Opstillede kandidater til kredsstyrelsen Hvert andet år skal der vælges 7 Kredsstyrelsesmedlemmer. Man behøver ikke at have lavet et valgoplæg til bladet for at kunne stille op, man kan også stille op på selve generalforsamlingen. Helle Munch Nielsen (formand) (Bakkegårdsskolen) Opstiller som formand. Vi arbejder i en kommune, hvor der i mange år har været fokus på skolen. Det er naturligvis dejligt med denne opmærksomhed, men jeg mener desværre ikke at den megen opmærksomhed samt de mange resurser altid er blevet brugt på den mest hensigtsmæssige måde. Det har knebet gevaldigt med at viderebringe erfaringer fra det ene udbygningsprojekt til det næste, men en ting er sikker; der findes ingen lærer i Gentofte, som ikke grundigt har overvejet sit eget pædagogiske virke. Netop nu er folkeskolen under kraftig beskydning. Folkeskoleforliget medfører blandt andet indførelse af elevplaner samt nationale test og ændring af formålsparagraffen. Jeg er ikke modstander af elevplaner som princip, men mener at tiden, der medgår til udarbejdelsen af tvungne skriftlige elevplaner i alle fag for samtlige elever, kan anvendes mere fornuftigt. Der er ingen tvivl om, at lærerne i Gentofte er interesserede i at udvikle en skole, der lever op til formålsparagraffen, til klare mål, bindende trinmål, og til mål for Gentofte Kommunale Skolevæsen. Men dette sker ikke ved at begrænse lærernes metodefrihed og indførelse af nationale test, rangordning og "ædel" kappestrid. Flere og flere lærere giver udtryk for, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet hårdere, at arbejdspresset er blevet større og at det ind i mellem kan være svært at finde arbejdsglæden. Det bliver den kommende kredsstyrelses fornemmeste opgave at arbejde for, at denne udvikling bliver vendt. Louise Nørholm (næstformand) Lærer på Bakkegårdsskolen. Opstiller som næstformand samt som kongresdelegeret. Jeg har været overenskomstansat i Gentofte Kommune på Bakkegårdsskolen siden Fra har jeg været først suppleant og siden tillidsmand for lærerne på skolen. Siden den ekstraordinære generalforsamling i november 2003, har jeg været medlem af kredsstyrelsen, hvor jeg har været formand for Pædagogisk Udvalg samt medlem af Fagligt Udvalg. Fra august 2005 har jeg endvidere været valgt som næstformand i Gentofte Kommunelærerforening og været med til kongressen som delegeret. Et arbejde jeg finder udfordrende, spændende og meget varieret. I de år jeg har fungeret som kredsstyrelsesmedlem, har jeg gennem Danmarks Lærerforening oplevet en stigning i antallet af sager hvor øgede forventninger og krav fra kolleger, elever, forældre og ikke mindst politisk side, får en alvorlig betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Et forhold der ikke bliver mindre med tiden. Ikke mindst det nye folkeskoleforlig vil betyde en ændring af måden man tænker skole på. Det er problematisk at mange lærere oplever, at de må undervise i fag, hvor de ikke føler sig fagligt kompetente. Man kommer til at bruge oceaner af tid på forberedelse, og alligevel føler man aldrig, at undervisningen er helt god nok. Afdelingsopdelingen, der er en realitet på de fleste skoler i kommunen, gør det det vigtigere end nogensinde, at lærerne får noget mere konkret faglig efteruddannelse. Dette for at sikre både elevernes udbytte af undervisningen, men ikke mindst for at sikre lærerne. Mange 12

13 Marts3 06/03/06 15:15 Side 13 Kandidaterne beskriver det som endnu en psykisk belastning i den dagligdag, der i forvejen stiller mange forskellige og til tider modsat rettede krav til lærerne. Jeg mener, at det er vigtigt at vi i Gentofte Kommunelærerforening er med til at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø og sikre lærerne bedst mulige fælles arbejdsvilkår. Vilkår der bør forhandles centralt af Gentofte Kommunelærerforening, da en væsentlig del af grundlaget for en fagforening netop er at sikre og varetage de fælles interesser. Det er vigtigt, at Gentofte Kommunelærerforening er med til at skabe sammenhæng mellem de pædagogiske ønsker, krav og forventninger i forhold til den faktiske arbejdstid, lærerne får stillet til rådighed til løsning af opgaverne. Jeg vil som medlem af kredsstyrelsen arbejde for, at kommunen holdes fast på deres del af ansvaret. Jeppe Dehli Lærer på Ordrup Skole. Opstiller som kredsstyrelsesmedlem. Gennem 5 år som lærer i Gentofte kommune (Ordrup Skole); de 2 år som tillidsrepræsentant. Har jeg set en stigende tendens til, at lærernes individuelle menneske-, skole- og læringssyn sættes på spidsen og spilles ud mod hinanden. Jeg ønsker at arbejde for en fælles platform for lærerne i Gentofte, der skal understrege vigtigheden af at opnå både en indbyrdes respekt, men i endnu højere grad en udenforstående anseelse for det professionelle arbejde vi dagligt leverer - med plads til såvel den store undervisningserfaring, som den metodiske og faglige nyfigenhed. Niels Jørgen Engel Lærer på Maglegårdsskolen, kredsstyrelsesmedlem siden Opstiller som kredsstyrelsesmedlem og kongresdelegeret Her arbejder jeg i fagligt udvalg, økonomiudvalg, koloniudvalget samt med hjemmesiden, men har tidligere også været i pædagogisk udvalg, forhandlingsudvalg og stået for pensionsberegninger. Det politiske arbejde i kredsstyrelsen vil fortsat være meget spændende de kommende år. Der skal forhandles en ny arbejdstidsaftale fra centralt hold - og denne skal så lokalt udmøntes fornuftigt med kommunale akkorder og gode arbejdsvilkår på alle skolerne. Med det indgåede forlig om folkeskolen skal der arbejdes for, at folketinget i langt højere grad inddrager DLF inden beslutninger tages. Ved sidste overenskomst lykkedes det at bremse Ny Løn. Hvis Ny Løn ikke kan afskaffes helt, skal vi fortsat arbejde for at fjerne den store forskel i tillæg til medarbejdere på personlig ordning og til de kolleger, der helt er på Ny Løn. Sidstnævnte bør i stedet ansættes på et højere skalatrin - eller stige allerede efter 2 års ansættelse. I det hele taget er det meget væsentligt, at al løn udbetales efter kendte, objektive og accepterede kriterier. Videreuddannelsen af tillidsrepræsentanterne er fortsat meget vigtig, og kredsstyrelsen skal fortsat have et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanter/suppleanter. Kommunalbestyrelsen skal til stadighed holdes fast i deres ambition om at udvikle et mønsterskolevæsen i Gentofte, men det koster - så også det ønsker jeg fortsat at arbejde for i kredsstyrelsen. Jeg stiller endvidere op som kongresdelegeret. HUSK!! mød op til generalforsamlingen og vær med til at præge den linie du ønsker kredsstyrelsen skal føre fremover 13

14 Marts3 06/03/06 15:15 Side 14 Kandidaterne pædagogik. De lønmidler, der tilføres den enkelte skole, bliver fordelt efter objektive kriterier inden fagfordelingen. Som kongresdelegeret er det vigtigt at kunne formidle egen og medlemmernes holdning og dermed være med til at påvirke den linie der lægges i hovedstyrel sen. Denne opgave mener jeg at kunne løse, og derfor stiller jeg også op som kongresdelegeret. Karen Raahauge Lærer på Tjørnegårdsskolen, kredsstyrelsesmedlem siden Opstiller som kredsstyrelsesmedlem og kongresdelegeret Som kredsstyrelsesmedlem har jeg haft mulighed for at have fingeren på den pædagogiske og fagpolitiske puls i Gentofte, og der er ingen tvivl om, at Gentofte skolevæsen har en puls og er et progressivt skolevæsen. Jeg kan lide at være med til at sætte præge denne udvikling og er glad for at se at dialogen mellem Gentofte Kommune og Gentofte Kommunelærerforening er blevet styrket gennem de sidste par år. I det forløbne år har jeg blandt andet arbejdet med at udvikle kredsens hjemmeside og aktivt været en del af at gøre introdagen for nye lærere mere relevant. Det er vigtigt for mig, både at medlemmerne kan få den ekstra service, hjemmesiden giver, samt at nyansatte får den bedst mulige start i et skolevæsen, der er midt i en rivende pædagogisk udvikling. Det nye folkeskoleforlig indeholder nogle meget bekymrende aspekter. Jeg mener, det skaber store udfordringer for den enkelte lærer at håndtere de nye læringsstrategier, hvor der blandt andet lægges op til kreativt projektarbejde, samtidig med at det skal være effektivt i den forstand, at det skal kunne måles og vejes og derefter sammenlignes med andre skoler. I Villabyerne viser GKL sin bekymring ved en annoncekampagne i håb om at reaktioner fra forældre kan ændre på nogle af de nye forhold. Selv om dette ikke er gratis at gøre, bakker jeg op om på den måde at sætte gang i en diskussion. Hvis jeg bliver valgt som kredsstyrelsesmedlem, vil jeg forsat arbejde for at: Gentofte Kommunes ønske om at drive mønsterskole ikke sker på bekostning at den enkelte lærers arbejds vilkår og elevernes læringsmuligheder. Gentoftes progressive skolevæsen giver plads til for skelligheder på de enkelte skoler i deres opbygning og Lise Albrectsen Lærer på Munkegårdsskolen, kredsstyrelsesmedlem siden 2004, opstiller som kredsstyrelsesmedlem Det er altid dejligt at være der, hvor tingene sker. Som kredsstyrelsesmedlem kommer man et skridt i den rigtige retning! I løbet af de to år jeg har siddet i kredsstyrelsen, har mit arbejde primært rettet sig mod Aktivitetsudvalget og Pædagogisk udvalg. Det er især arbejdet med mentor/supervision dels for nyansatte lærere dels for nyvalgte tillidsrepræsentanter, jeg har været knyttet til. I samarbejde med skoleforvaltningen har jeg været medarrangør/udvikler af Introdag og været i pilotgruppen for "Ind i lærerprofessionen" - et arbejde, som interesserer mig meget, og som jeg vældig gerne vil fortsætte med. Det er en positiv udfordring at arrangere Generalforsamling, Åbent Kursus, og Tema-dage for tillidsrepræsentanter og suppleanter. Der skal være styr på oplægsholdere, sted, tid, deltagere, opslag, bilag, dagsorden, av-udstyr, entertainment og ikke mindst traktement. Det daglige arbejde på kredskontoret skaber et overblik over de udfordringer, der er i forhandlingsøjemed. Man får jo heller ikke her alt det, man kunne ønske sig! Samarbejdet i kredsstyrelsen er inspirerende og præget af gensidig respekt. 14

15 Marts3 06/03/06 15:15 Side 15 Kandidaterne Valg af lærerrepræsentant til skolerådet Dorrit Werther er villig til genvalg. Lærernes repræsentant i skolerådet bliver valgt på Gentofte Kommunelærerforenings generalforsamling. På nuværende tidspunkt er det Dorrit Werther fra Skovshoved skole, der sidder i skolerådet. Dorrit har tidligere været medlem af kredsstyrelsen. Dorrit beskriver arbejdet således: Der er 2 møder om året på rådhuset af 2-2/5 times varighed. Emnerne spænder vidt. Vi har bl.a. diskuteret madordninger, evaluering, forældreråds hjemmeside, Skub og mm. Mit indtryk har været at man som lærerrepræsentant bliver hørt. Møderne ligger om eftermiddagen, og man får ikke tid eller diæt for at sidde der. Orientering fra kredsen Af: Sagsbehandler Esben Kringelbach Gruppelivsdækning i orlovsperioder Alle lærere og børnehaveklasseledere er omfattet af den kollektive gruppelivsordning som et led i ansættelsesforholdet. Det er en betingelse, at man skal være ansat med mindst 8 timers beskæftigelse pr. uge. Ved godkendt fravær uden løn (orlov) i indtil 3 måneder er den ansatte fortsat omfattet af gruppelivsordningen uden præmieindbetaling. Ved orlovsperioder af længere varighed end 3 måneder kan man nu opretholde dækningen mod betaling. Hvis man f.eks. får 1. års orlov uden løn og ønsker at være dækket af gruppelivsordningen, skal man indsende dokumentation for orlovsperioden til Forenede Gruppeliv (FG), Strandboulevarden 122, Postboks 844, 2100 København Ø. Herefter beregner FG, hvor meget der skal betales i forsikringspræmie for orlovsperioden og sender en regning på beløbet, som SKAL være indbetalt, inden orlovsperioden starter. Når man er på barselsorlov med dagpenge, har børnepasningsorlov, har ferie uden løn, har orlov til pasning af døende m.m., er man dækket af ordningen uden præmiebetaling, uanset om perioden er længere end 3 måneder. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte tillidsrepræsentanten eller kredsen. Seniorordning i Gentofte Som ansat i Gentofte Kommune har man mulighed for at blive omfattet af den kommunale seniorordning. Da ord- ningen tilsyneladende ikke er kendt af alle, er den del af seniorordningen, som er relevant for lærere og børnehaveklasseledere - Nedsættelse af arbejdstiden - kort beskrevet nedenfor. Hele teksten "Seniorpolitik" kan hentes på dette link: Ansatte, som er fyldt 58 år, tilbydes nedsættelse af arbejdstiden (og lønnen) med op til 20% af den hidtidige arbejdstid. Man opretholder pensionen efter den hidtidige beskæftigelsesgrad. Det betyder, at tjenestemænd optjener pensionsalder og overenskomstansatte får indbetalt pension efter den beskæftigelsesgrad, man havde INDEN overgang til en seniorordning. Man skal være opmærksom på, at nedsættelsen altid foretages med udgangspunkt i den hidtidige beskæftigelsesgrad. Hvis man er fuldtidsbeskæftiget, kan arbejdstiden nedbringes fra 100 % til 80%. Hvis man ønsker en seniorordning fra en beskæftigelsesgrad på f.eks. 80%, vil den nye beskæftigelsesgrad højst kunne nedsættes til 64 % med optjening af pensionsalder/indbetaling af pension på den hidtidige beskæftigelsesgrad på 80%. Hvis man ønsker en seniorordning og i forvejen er deltidsbeskæftiget, må man gøre op med sig selv, om man er 15

16 Marts3 06/03/06 15:15 Side 16 interesseret i yderligere nedsættelse af arbejdstidstiden. Hvis man ønsker en seniorodning med udgangspunkt i en fuldtidsbeskæftigelse, bliver man nødt til at gå på fuld tid (hvis det er muligt) i skoleåret inden, man søger seniorordning. Hvis du overvejer en seniorordning, er det vigtigt, at du i god tid forinden henvender dig til skoleledelsen. Det vil også være en god idé at orientere tillidsrepræsentanten, ligesom du altid er velkommen til at kontakte kredsen. Afslutningsvis skal det nævnes, at alle lærere og børnehaveklasseledere kan få "aldersreduktion" fra det skoleår, hvor man fylder 60 år. Aldersreduktionen betyder, at skoletiden for en fuldtidsbeskæftiget reduceres med 175 timer. Det skal understreges, at man selv skal anmode om at få aldersreduktion. Feriepenge ved overgang til efterløn Hvis man overvejer at gå på efterløn, skal man være opmærksom på muligheden for at få udstedt feriekort i stedet for at få den ikke-afholdte ferie udbetalt. Fordelen ved feriekort er, at man kan undgå fradrag i efterlønnen, hvis man venter med at "hæve" feriekortet til ferieåret er udløbet (1. maj). Hvis man får den ikke-afholdte ferie udbetalt ved fratræden, vil der blive trukket i efterlønnen. Hvis man ønsker at få udstedt feriekort, skal dette meddeles til arbejdsgiveren. Forskellen mellem feriekort og udbetaling kan belyses ved et eksempel. Feriekort: En lærer, som er fyldt 60 år, søger sin afsked pr Der er afviklet 0 ud af 25 feriedage optjent i Læreren får udstedt feriekort ved afsked. Den 1. maj 2007 søger læreren om udbetaling af ikke-afviklet ferie optjent i 2005 (værdi 25 dage = 185 timer). Den 1. maj 2008 søger læreren om udbetaling af ikke-afviklet ferie optjent i 2006 fra 1. januar til 30 juni (værdi 12,5 dage = 92,5 timer). Læreren undgår fradrag i efterlønnen svarende til i alt 277,5 timer ( ,5). Men der går næsten 2 år, før man har fået alle sine penge. Udbetaling: Læreren får ved fratræden udbetalt al tilgodehavende ferie, dvs. 37,5 dag = 277,5 timer. Læreren får herefter et fradrag i efterlønnen svarende til 277 1,5 timer. I praksis betyder det, at der vil gå i underkanten af 2 måneder, før man begynder at få sin efterløn. Til gengæld får man al ikke-afholdt ferie udbetalt på én gang. Der er mange andre forhold, man skal være opmærksom på ved overgang til efterløn og pension, så du anbefales at kontakte kredsen og A-kassen i god tid inden fratræden. (Volley)fest for alle.. Kan man ikke vinde turneringen, kan man jo holde festen! og det er en ære for Tjørnegårdsskolen at lægge hus til volleyfesten fredag d. 21. april Festen starter kl 19 og bliver ved til den sidste lærer kyndigt bliver båret ud af Falck - eller den sidste lærer fra Tjørnegård smider resten hjem. For at deltage i festen kræver det en samlet tilmelding fra hver af skolerne. Denne tilmelding skal indeholde antal personer samt 200,- pr. næse. Tilmelding kan ske senest torsdag d. 6 april indtil kl på Tjørnegårdsskolens kontor og allersenest fredag d. 7. april inden kl. 12. Denne for nogen måske tidlige tilmelding er nødvendig, så vi kan se, om vi skal høre P1 hele natten, eller om vi kan bruge penge efter noget mere underholdende. Det vil være muligt at købe øl, vand og vin i forhåbentligt rigelige mængder. HUSK.. man må meget gerne deltage i festen, selv om man ikke spiller volley. 16

17 Marts3 06/03/06 15:15 Side 17 Åbent brev til lokalpolitikerne Gentofte Kommunelærerforening Hellerupvej Hellerup Hellerup d. 6. februar 2006 Det forlig om Folkeskolen, som blev indgået den 24. januar, vil på afgørende punkter ændre den måde, hvorpå skolen nu fungerer. Forliget er imidlertid endnu ikke færdigbehandlet og vedtaget som lovforslag. Høringsfristen er fastsat til den 10. februar, og først herefter skrives det endelige lovforslag, som skal behandles i uddannelsesudvalget og i folketingssalen. Vores henvendelse skal ses som en redegørelse for de alvorlige problemfelter, vi ser i forhold til forliget og vi vil anmode dig om at gøre din indflydelse gældende i forhold til dine politiske kolleger på Christiansborg. Det er vigtigt for os at gøre klart, at vores bekymring ikke alene bunder i vores omsorg for lærerne og deres arbejdsvilkår, men at den tager sigte på langt alvorligere forhold efter vores opfattelse. Forliget vil efter vores bedste overbevisning dreje folkeskolen i en sådan retning, at der er risiko for, at meget væsentlige værdier i den danske folkeskole bliver negligeret. Med ændringen af folkeskolens formålsparagraf vil der uvægerligt ske en indsnævring af fagligheden; der vil i al for høj grad skulle sættes fokus på det, der kan måles i de nationale obligatoriske test.vægtningen i undervisningen vil gå i retning af indlæring af paratviden og udenadslære for at leve op til testkravene og dermed en kraftig nedtoning af andre og mindst lige så vigtige kompetencer bl.a. de sociale. Vi ønsker ikke en folkeskole, hvor alle kompetencer ud over den målbare faglige viden bliver gjort til noget sekundært. I den globaliserede verden har det vist sig, at netop danske medarbejdere er særligt efterspurgte pga. deres tilgang til opgaveløsning, kreativitet, individualisme og holdsamarbejde. Faktorer der bliver grundlagt og udviklet i folkeskolen og som betyder, at netop udlandet interesser sig for, hvordan Danmark organiserer skole- og uddannelsessystemet. Indsnævringen af faglighedsbegrebet mener vi er særdeles er problematisk. Med det kontrolsystem, der nu ser ud til at skulle iværksættes, er der sendt en kraftig mistillidserklæring ikke blot til lærerne og skolerne, men også til de kommunale politikere. Kontrolsystemet må ses som et udtryk for, at forligspartierne ikke mener, at kommunerne og skolerne i tilstrækkelig grad er i stand til at sikre kvaliteten i undervisningen. Det er vores overbevisning, at ansvaret for at rette op på eventuelle mangler og problemstillinger i folkeskolen bør ligge hos de enkelte skoler og lærerne samt de kommunale arbejdsgivere. Det er os, der lokalt kan skabe ægte engagement og vilje ude på skolerne til at tage fat på at løse problemerne. Råd for Evaluering og Kvalitetsudvikling skal vurdere standarden på skolerne ud fra kvalitetsrapporter, som kommunalbestyrelsen hvert år skal udfærdige for skolevæsenet. Heri skal indgå en helt række formelle informationer om skolevæsenets rammer og de enkelte skolers virksomhed samt testresultater. Vi er af den opfattelse, at dette system vil resultere i et enormt bureaukrati, som ikke i sig selv vil betyde nogen som helst form for kvalitetsforbedring af undervisningen. Dette vil skabe basis for en rangordning af skolerne, som vil virke ødelæggende for den gode dialog mellem skoler, kommuner, lærere og forældre. Endvidere vil alle elever skulle udstyres med en elevplan, hvor lærerne i alle fag skal formulere detaljerede målsætninger, handleplaner, opfølgning på tidligere fastsatte mål, aftaler mellem hjem og skole for hver enkelt elev. Elevplaner er i visse tilfælde ikke blot er en god ide, men også en nødvendighed for at sikre kontinuiteten i skolegangen for enkelte elever. Men de ressourcer der skal bruges på handleplaner til samtlige elever i alle fag, kan meget nemt vise sig at være spildte, og vil fjerne energien og tiden, som burde anvendes langt mere konstruktivt i selve undervisningen. Gentofte Kommunelærerforening vil opfordre dig til at vurdere, om du er enige i vores kritik af det indgåede forlig, og hvis det er tilfældet at rette henvendelse til dine partifæller på Christiansborg og give udtryk for dine betænkeligheder. Venlig hilsen på vegne af Gentofte Kommunelærerforening Helle Munch Nielsen 17

18 Marts3 06/03/06 15:15 Side 18 Underskriftindsamling De viste annoncer har været indrykket i Villabyerne, og ved redaktionens afslutning var nedenstående 297 underskrifter indkommet. Helle Munch Nielsen, Louise Nørholm, Niels Jørgen Engel, Finn Salling, Karen Raahauge, Lise Albrectsen, Claus Ravn Holm, Abdeslam Hidan, Berit Nielsen, Anna Fehrn-Christensen, Freddy Pedersen, Anette Frøsig, Gitte Pedersen, Gitte Rasmussen, Henrik W. Jespersen, Jan Vagn Jensen, Jacob Türck, Lene Laursen, Karin Holmboe, Merete Clausen, Marianne Sørensen, Morten Zimakoff, Peter Hermansen, Rasmus B. Jørgensen,Torsten Klevin,Thomas L. Rindom, Lise-Lotte Gath, Dorthe Worning, Liza Thygesen, Line Justesen, Kasper Rieck, Anette Sander, Bente Braunstein, Anna Lund, Susanne Høegh Kirsten Rasmussen, Gitte Jønson, Julia Brabro, Rikke Pontoppidan, Mette K. Erichen, Lene B. Ludvigsen, Karen Korsholm, Anja Faurby, Louise Haladyn, Elsebeth Fuglsang, Mette Ravn, Birgit Schøn, Jacob Engelhardt, Ann-Katrine Segersted, Karsten Storm, Rikke Jargil, Kristina Schneider, Anne F. Jørgensen, Johan Åaman, Inge Jensen, Helle Nørbak, Louise Gjørup Hansen, Anne Marie Gottlieb, Anne-Lise Lund, Anne Mette Sørensen, Else Ankerstjerne, Birgitte Winther Nielsen, Christina Berntsen, Carina Schultz, Elisabeth Fabricius,Gitte Holm Kjær,Yvonne Gravesen, Mette Storm Jeppesen, Janni Pihl Sørensen, Jeanette Svalberg, Kristian Dam Andersen, Kim Krogh, Katrine Munch, Bente Kornum,Lene Olsen, Michael Dandanell, Mia Foo, Mette Lai Jensen, Morten Brynitz, Michael Paulsen, Mette Munk Rosenbeck, Marianne Teilmann, Margit Wichmann Hansen, Nede Hvass Christensen, Nikolaj Lind, Ole Baltsersen, Flemming Olesen, Flemming Petersen, Kirsten Steensaa, Simon Wiesel,Tine Bluff,Thomas Jensen,Thomas Munchow, Kirsten Thomsen,Allan Sylvest,Tine Moe Thomsen, Pia Vest, Bjørn Christensen, Henrik B. Sørensen, Ida Lund Jensen,Allan Christensen, Martin Hauberg, Anne Hauberg, Frank Lundstrøm, Matias Fåborg, Martin B Jensen, Inger Koldsø, Rikke Freudenthal, Mette Møller- Larsen, Hanne Joy Jensen, Claus Lindhardt, Randi Solvang, Lise Hjortborg, Brianne Johansen, Merete Mejlvang, Kristine Helleberg, Henrik Heje Nielsen, Ellen Lind, Helle Jürs, Birgit Jacobsen, Maj-Britt de Fries, Gitte Silz, Mette Korgaard Christensen, Camilla Kaplers,Thomas Baldus, Christian Kjøller, Michel Pregel, Malene Elkjær, Lars Christiansen, Dorte Schmidt, Caspar Nielsen, Anette Sunne Harder, Anne Mette Fangel Jensen, Anne Marie Rasmussen, Anni Risager Klein, Bitten Halkier, Bodil Seigert, Birgitte Thrane, Cathrine Rosentoft, Camilla Tryggvason Juul, Camilla Rosgaard, Lene Lundgaard Dinesen, Dorrit Bruun Rasmussen, Gitte Nygaard- Andersen, Gulli Erhardt Seiersen, Heidi B.T.Andersen, Henrik Wiggers Aatoft, Inge-Birthe Nielsen, Inger Sohn Brok, Jeanette Dahlstrøm, Johan Egede Birkeland, Jesper Stubbe Høegh, Jacob Kofoed, John Schøsler Poulsen, Anne Marie Kampmann, Karina Djurhuus, Kit Hansen, Erik Lenander, Louise Thal Jantzen, Mia Engelbredt, Marie Teglhus Møller, Marianne Vestermark, Nina Betz Laybourn, Nieller Mandrup, Poul Hau Kyndi Laursen, Ann Seiersen, Søren Dahm, Lisa Sichlau, Steen Trenckner, Sidsel Garsdal Østergård,Thomas Bugge,Thomas Risom Højhus, Ulla Hald, Christian Lenau Henriksen, Birgitte Skalbo, Roald Larsen, Ann Harnek, Peter Jensen,Tine Jacobsen, Mette Pihl, Anne Nørregård, Sidse Olsen, Poul Rasmussen, Anne-Sophie Krieger Holck, Anne Mette Larsen, Cathrine Boye, Claus Nielsen, Carin Venborg, Diana Dyhr, Dan Serritslev, Flemming Høyer, Anne Mette Gulløv Bay, Hanan Chaaban, Henriette Kongshaug, Helle Kiby Olsen, Jeanette Vedel Brøndsted, Jesper Dehs, Jeppe Dehli, Jørn Schou Hansen, Jette Treschow, Kristina Kjærulf-Møller, John Svane Kok, Kirsten Werther Melchiorsen, Line Marie Kaas Andersen, Lars Gustavsson, Lars Th. Olsen, Lotte Rosenkilde, Morten Bruhn, Majken Madsen, Mikael Rasmussen, Niels Møller, Pia Lyngsie, Randi Jacobsen, Sahra Gille, Sidse Hartelius, Solveig Nielsen,Vibeke Rølling, Jens Ole Thorup, Louise Due Stougaard, Lotte Mylenberg, Sten Nybroe, Charlotte Schlichtkrull, Rasmus Fangsø, Lisbeth B. Jensen, Bodil Marie Dehli, Marion Boe Nielsen,Thordis Hofdahl, Gitte Riishuus Jensen, Camilla Jul, Anders N. Christensen, Charlotte van der Bourgh, Kristina Dal, Christian Meldgaard, Lars Rasmussen,Tine Mette Caft, Mads-Peter Gallt, Jens Andresen, Jens Hjulmand,Vibeke Michelsen, Anders Christensen, Anne Dorte Hansen, Birgitte Slot, Christina Brace Olsen, Elo Lindhardsen, Helle Donkild, Hanne Holm Kjær, Jens Hansen, Kis Kneiding, Katrine Thorning, Louise Lund, Mikkel Gram, Mira Stenberg Andersen, Pernille Bøgedal,Tine Dahl Bengtson, Bente Kold-Christensen, Signe Ammitzbøll, Peter Futtrup, Lone Lauridsen, Jakob Glintborg Højlund, Charlotte Biehl Vallentin,Tina Hertz, Kamilla Alsing Søndergren, Kasper Koed, Anne Mette Hansen, Kirsten Jordal, Dorte Iversen, Karen Stavnstrup, Christine Imbert, Daniel Wilson, Rikke Spork, Kamilla Ammitzbøll Strube, Peder Emil Hemmingsen, Kim Menne, Nanna Mølbak, Signe Bay Jørgensen, Loa Bille, Charlotte Jessen, Karen Pages Andersen 18

19 Marts3 06/03/06 15:15 Side 19 STØT VORES SKOLE - DROP FORLIGET! Heine Askær-Jensen, koncerndirektør i Singapore for den danske industrigruppe Jessen & Jebsen med 2500 medarbejdere: "De studerende fra Asien er ufattelig dygtige rent fagligt, de har virkelig en imponerende stor viden. Men det nytter mindre, at man er faglig skarp, hvis man ikke er tilpas nysgerrig og opmærksom og udviser det rette commitment. Jeg opfatter de unge danskere som mere "hele mennesker" hvad angår deres kompetencer, personlighed, energi og drive, som Danmark måske ikke er sig selv helt bevidst, når kritikken falder på uddannelsessystemet." Gentofte Kommunelærerforening er bekymret for folkeskolens fremtid: STØT VORES SKOLE - DROP FORLIGET! Mikkel Wold, sognepræst ved Marmorkirken, København: "Kan vi virkelig ikke komme op med en bedre vision for skolen, end at den skal kvalificere vores børn til erhvervslivet? Det var ikke dét liv, Grundtvig tænkte på, da han talte om at lære for livet, kan jeg godt hilse og sige. Vover man bare en lille smule mere, kunne man lave en skole for alle, en skole hvor nysgerrigheden bliver stimuleret, evnerne udfoldet og talenterne udviklet." Gentofte Kommunelærerforening er bekymret for folkeskolens fremtid: 19

20 Marts3 06/03/06 15:15 Side 20 STØT VORES SKOLE - DROP FORLIGET! Howard Gardner, professor på Harvard University "Den sørgelige nyhed er, at formålet med uddannelse - fra Hongkong over Hawaii til Buenos Aires - er blevet at hæve placeringen i internationale sammenligninger. Det er helt ærligt patetisk. Og det er et nulspil. For når Finland går op, går Hongkong ned. Vi skal i stedet sige, hvilken slags mennesker og verden vil vi have, og organisere vores uddannelsessystem efter det." Gentofte Kommunelærerforening er bekymret for folkeskolens fremtid: Nyt fra medlemsadministrationen Vigtigt om Kontingentnedsættelse! Kontingentnedsættelse gives i visse tilfælde efter ansøgning, men ikke med tilbagevirkende kraft. Barselsorlov: Hvis du forlænger din barselsorlov og modtager dagpenge, kan du efter ansøgning få nedsat dit kontingent med 50%. Husk at søge inden perioden med dagpenge påbegyndes. Orlov / tjenestefrihed: Nedsat kontingent bevilges efter ansøgning. Der skal søges inden orloven påbegyndes. Ledighed: Hvis du bliver ledig, kan du få nedsat dit kontingent med 50% efter 1 måned på dagpenge. Ansøgningsblanketter fås hos din tillidsrepræsentant eller ved henvendelse til GKL's kontor. Dimission: Ved afslutning af lærer- eller meritlæreruddannelsen gives 3 måneders kontingentfritagelse. Kontakt medlemsadministrationen i GKL så snart du er færdig. Medlemsadministrationen i GKL: Ming Grièse Mandag og onsdag kl mgr@dlf.org 20