Årsberetning. Det kommunale tilsyn med plejeboliger

Transkript

1 VELFÆRD OG SUNDHED Myndighedsafdelingen Dato: Sagsnr.: K Initialer: IBF/CFMO Årsberetning Det kommunale tilsyn med plejeboliger 2013

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Samlet konklusion på tilsyn med plejeboliger i Baggrund - tilsynets form og metode Fokusområdet for mestring Mestring og medinddragelse af beboerne i forbindelse med personlig pleje Mestring og medinddragelse af beboerne i forbindelse med praktisk bistand Mestring i forbindelse med daglig træning/ aktivering/ rehabilitering Personalets holdning til mestring Tilsynets oplevelse af plejecentrene ved tilsynsbesøgene Beboernes liv på plejecentrene Beboersammensætningen Kost og ernæring på plejecentrene Administrative funktioner Medicinhåndtering Praktisk hjælp/ rengøring efter Servicelovens Personalet på plejecentrene Ledelse på plejecentrene Udviklingsområder Udviklingsområder for personale/ledelse Udviklingsområder med fokus på mestring Udarbejdelse af pjecer De fysiske rammer på plejecentrene Redegørelse om magtanvendelse i plejeboliger Magtanvendelse i Bilag 1: Tilsyn med de kommunale plejeboliger

3 1. Samlet konklusion på tilsyn med plejeboliger i 2013 Ved tilsynsbesøgene var oplevelsen generelt: At beboerne får den service, de har behov for med hensyn til personlig pleje og praktisk bistand. Det er tilsynets vurdering, at beboerne er velsoignerede, og beboerne gav udtryk for, at de oplevede at få den service, de havde behov for. At der generelt er rent og pænt på plejecentrene. På ét plejecenter var rengøringen dog ikke tilfredsstillende i forhold til Horsens Kommunes kvalitetsstandard. Hvad angår beboernes sociale trivsel var der ros til personalet for den måde, hvorpå man håndterer hverdagen for beboerne på. Der var ros til den ligeværdige kommunikation imellem beboere, personale og de pårørende. Personalet var omkring beboerne, og de fleste steder havde den enkelte beboer sin egen kontaktperson. Aktivitetsniveauet/-udbuddet varierede på de forskellige plejecentre. På de fleste plejecentre var der udarbejdet en aktivitetsoversigt, der var centralt placeret i boenheden. Personalet nævnte mange steder, at de frivillige yder en stor indsats i forbindelse med de mange aktiviteter. Tilsynets samlede anbefalinger og bemærkninger for 2013 I 2013 har der været særlig fokus på arbejdet med beboernes mestring af eget liv og medinddragelse af beboerne, både med hensyn til personlig pleje og praktisk hjælp samt aktiviteter og træning i dagligdagen. Tilsynet anbefaler således: At personalet arbejder med mestring i forbindelse med beboernes personlige pleje og opmuntrer dem til at udføre det, de er i stand til, f.eks. ved at anvende ADL-hjulet. Det er ligeledes vigtigt, at personalet dokumenterer beboernes mestring i døgnrytmeplanerne med præcise beskrivelser af de handlinger, beboerne selv kan mestre, og hvad de skal have hjælp til. Personalet bør arbejde med at få en fælles holdning til mestring for at skabe sammenhæng i beboernes hverdag. At personalet motiverer beboerne til at leve et aktivt og indholdsrigt liv og deltage i relevante individuelle og fælles trænings og aktivitetstilbud, så de får gode oplevelser. At personalet sikrer, at beboerne får en varieret kost og flere grøntsager, og samtidig har fokus på det sociale miljø omkring og mellem beboerne ved måltiderne. At personalet udarbejder livshistorie ved demente beboere og beboere, hvor det i øvrigt er relevant gerne i tæt samarbejde med de pårørende - og at personalet anvender relevante oplysninger fra livshistorien i den daglige pleje. At personalet på enkelte plejecentre fortsat arbejder med korrekt medicinhåndtering. At vedligeholdelsen af de grønne områder omkring enkelte plejecentre forbedres, således at udendørsarealerne fremstår dekorative og velplejede. 3

4 Bemærkninger Der har været aflagt 20 uanmeldte kommunale tilsyn 1. Ved tilsynene er der givet: Bemærkninger til 4 plejecentre (bilag 1) Anbefalinger til 16 plejecentre Bemærkninger er givet ud fra en helhedsvurdering af det enkelte plejecenter, som er beskrevet i de enkelte tilsynsrapporter. Sammenlignet med kommunalt tilsynsbesøg 2012 er der sket en forbedring, idet der kun er 4 plejecentre, der har fået bemærkninger mod 8 plejecentre i Det er specielt sket forbedring på Sundhedscenter Søndergården, hvor der ingen bemærkninger er givet i Der er på baggrund af de givne bemærkninger indkommet tids- og handleplaner fra 4 plejecentre. Tilsynet har været på opfølgningsbesøg på 2 af de 4 plejecentre, der havde fået bemærkning, henholdsvis på Præsthøjgården afd. B og C og på Skovly. Opfølgningsbesøgene fandt sted den 18. september 2013, hvor det kunne konstateres, at Præsthøjgården nu var inde i en positiv udvikling, og der blev arbejdet målrettet med tingene. På Skovly skal der fortsat gøres en ekstra indsats omkring de administrative funktioner. Magtanvendelse Antallet af indberetninger om magtanvendelse har ligget stabilt siden 2010, hvor der var 17 indberetninger. I 2013 er der modtaget 16 indberetninger. I 2013 vedrører indberetningerne om magtanvendelse 8 forskellige borgere, og hovedparten af de berørte borgere tegner sig kun for 1-2 indberetninger. Dette skyldes, at personalet på plejecentrerne følger op på episoderne med forbyggende tiltag, og gentagelsestilfælde dermed så vidt muligt undgås. Det er generelt tilsynets oplevelse, at der er stort fokus på de forbyggende tiltag, hvilket ses på de relativt få indberetninger om magtanvendelse. 1 Der er foretaget 1 tilsyn på Præsthøjgården. Afrapporteringen er i 2013 foretaget afdelingsvis. Der er foretaget 1 tilsyn på Lindehøj. Afrapporteringen er i fortaget afdelingsvis. 4

5 2. Baggrund - tilsynets form og metode Horsens Kommune har pligt til at føre tilsyn med de sociale og sundhedsmæssige forhold på plejecentrene efter Lov om social service 151. Tilsynene skal tage udgangspunkt i Socialministeriets bekendtgørelse og i de af Horsens Byråd vedtagne kvalitetsstandarder for praktisk hjælp og personlig pleje. Der skal gennemføres et årligt kommunalt tilsyn på alle plejecentre. De kommunale tilsyn er foretaget af sundhedsfaglig konsulent Inge Hjortshøj. Formålet med de kommunale tilsyn er: At myndigheden blandt andet via de ældres oplysninger kan sikre sig, at de ældre får den hjælp, de er visiteret til, og at hjælpen udføres på tilfredsstillende måde med fokus på personlig pleje/omsorg, praktisk bistand, genoptræning og vedligeholdelsestræning. At tilsynene indeholder en opfølgning på relevant lovgivning og opfølgning på anbefalinger / bemærkningerne fra tilsyn året forinden. At tilsynene skaber mulighed for læring og fremadrettet udvikling. At der føres tilsyn med en række aspekter vedr. fysiske ressourcer, organisation og trivsel. Ved tilsynsbesøgene er der talt med minimum 3 beboere på hvert plejecenter samt med personale og ledelse. De assisterende områdeledere har været til stede ved langt de fleste besøg, og tilsynet har oplevet, at der blev givet en meget tilfredsstillende orientering på alle tilsynsbesøg. Ved tilsynsbesøg har forskellige medlemmer af ældrerådet deltaget meget engageret og fået indblik i beboernes daglige liv samt i personalets mangeartede arbejdsopgaver på plejecentrene i Horsens Kommune. Tilsynene har som tidligere været udbytterige. Fra beboere, pårørende, personale og ledelse er der vist tilsynet imødekommenhed og åbenhed. Tilsynet har oplevet, at det har været udbytterigt også at opleve miljøet på plejehjem sidst på dagen. I år har Åparken, Gefionshave og Malteriet haft besøg sidst på dagen fra ca. kl Tilsynsrapporterne vil være til rådighed for interesserede og årsberetningen forelægges Velfærds- og Sundhedsudvalget Horsens Kommune. 3. Fokusområdet for mestring 3.1 Mestring og medinddragelse af beboerne i forbindelse med personlig pleje Ved besøgene fortalte beboerne om, hvad de selv kunne varetage af personlig pleje og påklædning, og hvad de skulle have hjælp til. Tilsynet oplevede: At der ofte ikke var overensstemmelse mellem det, beboerne og personalet orienterede om og det, der var skrevet i beboernes døgnrytmeplaner. 5

6 At det farvelagte ADL-hjul, som giver en oversigt over beboernes færdigheder, er et godt supplement til døgnrytmeplanen. At personalet fortsat arbejder med mestring i forbindelse med beboernes personlige pleje og opmuntrer dem til at udføre det, de selv er i stand til. At de gode erfaringer med ADL-hjulet bruges på de øvrige plejecentre. 3.2 Mestring og medinddragelse af beboerne i forbindelse med praktisk bistand Tilsynet oplevede, at nogle af beboerne tog del i de gøremål, der havde betydning for deres hverdag såsom at vande blomster, tørre støv af, rede seng m.m. 3.3 Mestring i forbindelse med daglig træning/ aktivering/ rehabilitering Beboerne får vedligeholdelsestræning i forbindelse med de daglige gøremål. Mange plejecentre tilbyder gymnastik 1 gang ugentligt, og arrangerer desuden boldspil, gåture, bowling, petanque, cykelture med dobbeltcyklen m.m. På nogle plejecentre benytter enkelte beboere træningsfaciliteterne i motionsrummet under vejledning af en fysioterapeut. Der var tilbud om alsidige kulturelle aktiviteter som f.eks. sang, højtlæsning, busture, kulturfestival på Sundhedscenter Søndergården, beboerne på Skovly havde været i Cirkus Arena og på flere plejecentre havde der været arrangeret ferieophold for beboere og personale m.m. Ved behov bliver beboerne visiteret via egen læge til vederlagsfri træning ved en fysioterapeut efter Servicelovens 86 stk. 2 At personalet fortsat motiverer beboerne til at leve et aktivt liv. At beboerne deltager i relevante individuelle og fælles trænings og aktiveringstilbud, så de får gode oplevelser i hverdagen Personalets holdning til mestring Tilsynet oplevede, at nogle i personalegruppen var bevidste om, at beboerne selv skulle udføre de funktioner, de var i stand til at varetage ved personlig pleje. Personalet havde forståelse for begrebet mestring, men ikke alle havde en fælles holdning til mestring. Det gav sig eksempelvis udslag i, at nogle i personalegruppen udførte handlinger for beboerne, som de selv kunne varetage, hvorved beboerne blev passive og mere plejekrævende. Personalet er generelt bevidst om, at aktivering er vigtig for beboerne, dvs. at beboerne medinddrages i hverdagsaktiviteterne, og der tilrettelægges individuelle og fælles aktiviteter i samarbejde med beboere og de frivillige, som beboerne kan deltage i/mestre og som er med til at give beboeren en indholdsrig hverdag. Ledelsen og personalet har fokus på mestring. Eksempelvis bliver plejepersonalet på nogle plejecentre fortrinsvis ansat i blandede dag- og aftenvagter. Herved har personalet mulighed for at få en fælles holdning til at arbejde med beboernes mestring i dag- og aftenvagten, da der sker 6

7 en drøftelse/ holdningsudveksling i personalegruppen om, hvad den enkelte beboer selv kan mestre, og hvad beboeren skal have hjælp til ud fra beboernes helhedssituation. Efter sommerferien i 2013 er påbegyndt et rotationsprojekt for plejepersonalet med fokus på kollegial sparring, Fælles Sprog II og beboerudredning/mestringsudredning via CARF. At personalet får en fælles holdninger til mestring og dermed skaber en sammenhængende og indholdsrig hverdag for beboerne. 4. Tilsynets oplevelse af plejecentrene ved tilsynsbesøgene 4.1 Beboernes liv på plejecentrene Den enkelte beboer har frihed til at tilrettelægge sin dag med støtte fra personalet og medinddrages i beslutninger i det omfang, det er muligt (mestring). Beboerne har kontakt med de øvrige beboere og med personalet. De kan vælge at opholde sig i egen bolig eller i et fælles opholdsrum. Beboerne virker trygge. De fleste centre havde beboer- og pårørenderåd, der medvirkede til et godt samarbejde mellem beboere, pårørende, personale og ledelse. 4.2 Beboersammensætningen Plejecentrene har beboere med komplekse lidelser/ diagnoser. Det kræver personale, der er uddannet til specialopgaver, samt mulighed for derudover at indhente specialviden. Det drejer sig blandt andet om følgende problematikker: Beboere med alderdomssvækkelse, kroniske og psykiske lidelser. Beboere med demens i middel til svær grad, senhjerneskadede beboere. Beboere med kronisk obstruktiv lungelidelse, diabetes m.m. Yngre beboere, der er frontallapskadet grundet alkoholdemens m.m. Alvorligt syge og døende beboere Kost og ernæring på plejecentrene Ved tilsynsbesøgene gav beboerne generelt udtryk for tilfredshed med maden, dog var der enkelte undtagelser. På enkelte plejecentre skal smørrebrød til aftensmaden fortsat gøres mere indbydende, fx ved brug af pynt. 7

8 Enkelte af beboerne bemærkede, at den varme mad fra produktionskøkkenet Klovenhøj gerne skal være mere varieret og med flere grøntsager. På ét plejecenter manglede der generelt personale ved måltiderne til at hjælpe beboerne til rette og skabe et socialt miljø med trygge rammer. Flere plejecentre bager brød og kage i eget køkken flere gange om ugen. Det giver en dejlig duft af hjemmebag på stedet. Ud fra en faglig vurdering bliver beboerne vejet med jævne mellemrum, så man kan sætte ind med særlige tiltag ved udsving i beboernes BMI. Ud fra en fast procedure bliver beboerne tilbudt ernæringsscreening. Der er fokus på beboernes ernæringstilstand med mulighed for at kræse for småtspisende beboere, som tilbydes proteinrige drikke, ernæringsberiget kost m.m. At personalet skal have fokus på det sociale miljø omkring og mellem beboerne ved måltiderne. At personalet sikrer en varieret kost og med flere grøntsager. 4.4 Administrative funktioner Ved besøgene var der gennemsyn af CSC-omsorgssystemet og gennemgang af beboernes aftalebøger. Beboerne havde langt de fleste steder ajourførte helhedsvurderinger og udfyldte ydelsestildelinger med klagevejledning. Ligeledes var der generelt orden i beboernes aftalebøger. At personalet dokumenterer beboernes mestring i døgnrytmeplanerne med præcise beskrivelser af de handlinger, beboerne selv kan mestre, og hvad de skal have hjælp til. At personalet ud fra en faglig vurdering dokumenterer i døgnrytmeplanen, hvilke aktiviteter der er hensigtsmæssige i forhold til den enkelte beboeres mestring. At personalet udarbejder livshistorie ved de diagnosticerede demente beboere, og ved beboere, hvor det i øvrigt er relevant. At personalet anvender relevante oplysninger fra livshistorie i den daglige pleje. At personalet udbygger samarbejdet med de pårørende. 4.5 Medicinhåndtering Generelt var der udarbejdet aktuelle medicinskemaer. Den dosisdispenserede medicin fungerede tilfredsstillende langt de fleste steder. På enkelte plejecentre skal der fortsat arbejdes med korrekt medicinhåndtering. 8

9 4.6 Praktisk hjælp/ rengøring efter Servicelovens 83 Ved tilsynsbesøgene var der rent og ryddeligt i beboernes boliger samt på fællesarealerne langt de fleste steder. Rengøring af beboernes boliger varetages af plejepersonalet eller ansatte husassistenter. Rengøring af fællesarealerne varetages af kommunalt rengøringspersonale eller af personale ansat af boligforeningen. På ét plejecenter skal rengøringen forbedres, så den opfylder Horsens Kommunes kvalitetsstandard. 4.7 Personalet på plejecentrene Tilsynet oplevede: At personalesammensætningen er tilpasset beboernes behov. At der er fokus på personalets arbejdstider med mest personale, når arbejdsbelastning er størst. At personalet gav udtryk for, at der i hverdagen er mulighed for at udføre de visiterede ydelser til beboerne med opmærksomhed på, at aktiveringsdelen for beboerne er vigtig. At personalet får udfordringer i hverdagen, så de kan bruge deres kompetencer. At der er et godt kollegialt samarbejde. At sygeplejersker på plejecentrene giver faglig sparring og erfaringsdeling i hverdagen, hvilket medfører, at plejens kvalitet højnes. At personalet generelt er tilfreds med uniformsordningen, der blev indført i november Ledelse på plejecentrene Ved tilsynsbesøgene var der opfølgning på det kommunale tilsyn for Det kunne konstateres, at der generelt er taget fat på anbefalingerne/ bemærkningerne fra Der bliver målrettet arbejdet med personaleudvikling og -projekter og hermed fortsat at forbedre forholdene for beboerne og deres pårørende. 5. Udviklingsområder 5.1 Udviklingsområder for personale/ledelse Den Danske Kvalitetsmodel blev - med stort udbytte - implementeret og akkrediteret på samtlige plejecentre i november Det blev ved tilsynsbesøgene oplyst, at procedure og retningslinier bliver taget op løbende ved gruppe- og personalemøder. Der er tilbud om relevante kurser for ledere og personale. I 2013 har nogle ledere været på diplomkurser i ledelse (modul 1-3), grundlæggende ledelsesuddannelseskursus, Fælles Sprog II herunder beboerudredning/ mestringsudredning. 9

10 Efter sommerferien 2013 er påbegyndt et nyt rotationsprojekt med fokus på kollegial sparring, Fælles Sprog II og beboerudredning/ mestringsudredning CARF. Der tilbydes kurser i palliation (lindrende behandling af alvorligt syge og døende beboere). Der har været afholdt demenskurser af hhv. 3 og 10 dages varighed. På mange af demensenhederne giver lederen faglig supervision og vejledning til personalet hver 6. uge. I én demensenhed arbejdes med et forskningsprojekt, andre enheder afholder temadage og undervisning. På et plejecenter arbejdes med Huslægeprojektet. Plejecenteret har indgået aftale med en læge, der er tilknyttet plejecenteret og kommer fast nogle timer en gang om ugen. Der er udarbejdet pjece om dette. 5.2 Udviklingsområder med fokus på mestring På Nørrevang Plejecenter arbejdes med ATOS (aktivering, træning og støtte i eget liv) På Gefionshave og Orionshus arbejdes med ADL-hjulet; beboer, ergoterapeut og beboerens kontaktperson udarbejder i fællesskab en oversigt over beboerens daglige færdigheder: hvilke funktioner beboeren selv kan varetage, skal have støtte til eller skal have hjælp til. Ud fra dette farvelægges et ADL-hjul, som løbende skal evalueres. Der arbejdes fortsat på at sikre beboernes selv- og medbestemmelse. Beboerne inddrages i beslutninger der foretages vedrørende den enkeltes behov, ønsker, interesse m.m. Dette noteres bl.a. i beboerens døgnrytmeplan (mestring). 5.3 Udarbejdelse af pjecer På mange plejecentre er der udarbejdet pjecer, bl.a.: Velkomst til nye beboere og deres pårørende Samarbejdet med din kontaktperson (kontaktpersonens arbejdsopgaver) Et lille hæfte Din livshistorie, hvor de pårørende sammen med beboeren kan gøre notater om beboeren til brug i den fremtidige pleje og omsorg. 5.3 De fysiske rammer på plejecentrene Alle de store byggerier er afsluttet. Det sidst afsluttede byggeri på Birkebo/Klovenhøj har fundet sine ben, og tingene fungerer i praksis. På plejecenteret Ceres 1. sal og demensenheden i stuen er der indgået aftale mellem de pårørende og boligselskabet om en tilbygning på ca m² - et orangeri ved de to afdelingers dagligstue, som bliver en fælles dagligstue/ samlingsstue for beboere. Det vil blive effektueret inden udgangen af På plejecentrene Vesterled og Søndergården er der behov for vedligeholdelse og renovering. Dette er der gjort opmærksom på i tilsynsrapporterne. Der er også fortsat et stort ønske om og behov for et fælleshus på plejecenteret Egebo. 10

11 Udendørsfaciliteterne ved nogle plejecentre var ikke tilfredsstillende holdt. Dette gjorde sig særligt gældende ved Sundhedscenter Søndergården og ved plejecenteret Skovly i Hovedgård. 6. Redegørelse om magtanvendelse i plejeboliger Servicelovens kapitel 24 giver mulighed for undtagelsesvist at anvende magt i særlige situationer med det formål at undgå omsorgssvigt og/eller væsentlig personskade. Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse: giver mulighed for at anvende pejle- og alarmsystemer giver mulighed for at fastholde en person i akutte situationer - 126a giver mulighed for at fastholde en person i hygiejnesituationer giver mulighed for at tilbageholde en person i boligen giver mulighed for at anvende beskyttelsesmidler (bløde stofseler) giver mulighed for at optage en person i et bestemt botilbud uden samtykke Alle tilfælde af magtanvendelse skal registreres på stedet og indberettes til den tilsynsførende iht. servicelovens 136. Da der er tale om indgreb i den personlige selvbestemmelsesret, må magt kun anvendes som en sidste udvej, når alle pædagogiske midler er udtømt, og det er absolut nødvendigt for at undgå væsentlig personskade. Der er i Horsens Kommune udarbejdet retningslinjer for anvendelsen af magt i plejecentrene. Retningslinjerne er revideret i juni 2012, og som opfølgning herpå har den tilsynsførende undervist alle områdeledere og ass. områdeledere i reglerne for magtanvendelse samt proceduren for indberetning. Retningslinjerne forventes revideret igen i begyndelsen af 2014, som følge af en lovændring. 6.1 Magtanvendelse i 2013 I 2013 har den tilsynsførende modtaget 16 indberetninger om anvendelse af magt efter servicelovens bestemmelser, hvoraf én af tilsynet ikke ansås for at være magtanvendelse, hvorfor den er udeladt i nedenstående oversigt. I 2013 vedrører indberetningerne om magtanvendelse 8 forskellige borgere, og hovedparten af de berørte borgere tegner sig kun for 1-2 indberetninger. Dette skyldes, at personalet på plejecentrerne følger op på episoderne med forbyggende tiltag, og gentagelsestilfælde dermed så vidt muligt undgås. Det er generelt tilsynets oplevelse, at der er stort fokus på de forbyggende tiltag, hvilket ses på de relativt få indberetninger om magtanvendelse. Fordeling af indberetninger ses her: 11

12 Borgere Indberetninger a Uden hjemmel Sundhedscenter Ceres Ceres Centret Orions Hus Præsthøjgården Åpark Centret Gefionshave I alt Sundhedscenter Lindehøj Nørrevang Lindehøj Skovly Gedvedhus I alt Sundhedscenter Søndergården Klovenhøj Centret Egebo Vesterled Søndergården Tamdrup Centret Egebakken Birkebo I alt Vital Horsens Total Indberetningerne i 2013 drejer sig primært om fastholdelse af personer i hygiejnesituationer eller i situationer, hvor der er nærliggende risiko for væsentlig personskade. Desuden er indberettet et enkelt tilfælde af brug af stofseler samt et tilfælde af benyttelse af pejlesystem. Antallet af indberetninger faldt markant i årene fra 2008 til 2010 og har ligget stabilt siden. År Antal indberetninger

13 Bilag 1: Tilsyn med de kommunale plejeboliger 2013 Slotsgården demens Ceres Centret, plejeboligerne 1. sal Gefionshave Orions Hus Præsthøjgården afdeling B og C Præsthøjgården afdeling Fog F-parterre Malteriet Åpark Centret, demens Lindehøj; Roden, Stammen og Kronen Lindehøj; Grenen og Kvisten Nørrevang Skovly Birkebo Egebakken Egebo Ceres Centeret st., demensenheden Klovenhøj Centret Søndergården Tamdrup Centret Lindehøj, demensenheden Drivhuset Vesterled Gedvedhus Signaturforklaring Ingen bemærkninger Dette betyder, at det observerede lever op til lovgivningen, forvaltningens regler, instruktioner, rutiner, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard Bemærkninger Dette betyder, at det observerede på flere områder ikke lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instruktioner, værdier, rutiner, kvalitetsstandarder eller almen faglig standard. Der er uhensigtsmæssige forhold, som den assisterende områdeleder skal handle på i samarbejde med områdelederen. Der skal udarbejdes en handleplan inden for 1 måned, der sendes til sundhedscenterlederen samt til centerchef for Myndighedsafdelingen og den tilsynsførende. Der sker effektmåling af de udarbejdede handleplaner ved næste tilsynsbesøg. Betydende mangler Dette betyder, at det observerede på mange områder ikke lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instruktioner, værdier, rutiner, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Den assisterende områdeleder og områdelederen udarbejder inden for 14 dage en tids- og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at rette op på de påpegede mangler. Planen sendes til sundhedscenterlederen samt til centerchef for Myndighedsafdelingen og den tilsynsførende. Kritisable forhold Dette betyder, at det observerede er kritisabelt og ikke lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instruktioner, værdier, rutiner, kvalitetsstandarder eller almen faglig standard. Den assisterende områdeleder og områdelederen udarbejder inden for 14 dage en tids- og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at få rettet op på påpegede mangler. Planen sendes til sundhedscenterlederen samt til centerchef for Myndighedsafdelingen og den tilsynsførende. 13