Referat af workshop om Kemikalier i byggeri d af Susanne Bruun Jakobsen, DØR, kommenteret af de enkelte oplægsholdere samt Christian Ege.

Transkript

1 DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Referat af workshop om Kemikalier i byggeri d af Susanne Bruun Jakobsen, DØR, kommenteret af de enkelte oplægsholdere samt Christian Ege. Niels Strange, Dansk Byggeri: Dansk Byggeri beskæftiger sig med alle faser af bygge- og anlægsprocessen fra jord, anlæg, beton, mur, træ, byggekomponentindustrien til maler. Ikke med installation. N.S. har været med i indeklimasagen, dvs. opstart af mærket. Taler bredere end blot kemikalier. Nævner, at det ikke er altid, at der er overensstemmelse mellem indeklima og arbejdsmiljø. Roller og beslutningsfaser i en byggeproces: Ide: Bygherren (+ rådgiver) Projektering: Rådgiver (arkitekt, ingeniør) (+ bygherren er med på siden ved korrektioner under vejs) Udførelse: Rådgiver (+ Entreprenører og håndværkere) Drift: Bygningsejer, driftherre eller bruger I udførelsesfasen er det rådgiver, der følger op på beslutninger. I det omfang der er valgmuligheder kan entreprenøren og håndværkeren selv vælge produkter. Ellers ligger langt den største part af beslutningsmulighederne i starten af byggefasen under program/ide. I forhold til lille Fru Olsen bliver bygherren oftest totalentreprenør. Eftersom % af byggeri foregår for den private forbruger, er det vigtigt i projektet Begrænsning af brugen af uønskede kemikalier at tænke på den lille private også. N.S. mener, at ønsker/krav til f.eks. kemikalier bedst og billigst lægges fast i kravspecifikationerne i starten. Bygningsreglementet stiller faktisk krav til at Bygningsmaterialer må ikke afgive gasser, dampe, partikler eller ioniserende stråling, der kan give anledning til utilfredsstillende sundhedsmæssige indeklimaforhold. Det nævnes, at der altid bør benyttes byggematerialer med den lavest mulige afgivelse af forurening til indeklimaet, og der henvises til Dansk Indeklima Mærkning. Eksempler på problemområder: Designkrav fra arkitekter f.eks. specielle overflader på beton/formolier, oliebehandlede gulve Brugerønsker og forventning f.eks. indvendig blank mur (= en afsyret mur. Saltsyre er forbudt indenfor, men der anvendes andre syrer. Dansk Byggeris holdning er: nej til afsyring indenfor). Manglende indsigt mht. anvendelse af div. materialer og kemikalier, f.eks. Karlitloftplader og Rentokilbehandlet indvendigt træ. Hvem har ansvar for at beslutninger træffes: Ide og programfase: Bygherren Blegdamsvej 4 B, DK 2200 København N. Telefon: info@ecocouncil.dk Det Økologiske Råd er en forening, som arbejder for en bæredygtig udvikling i Danmark, og udgiver tidsskriftet Global Økologi

2 Programfase: Byghererådgiveren eller evt. arkitekten Projekteringen: Arkitekt og ingeniør Udførelsen: Arkitekt, ingeniør og tilsyn samt de udførende (der har egne valgmuligheder) Byggemateriale- og komponentproducenter skal give oplysninger om indhold, anvendelse osv. på en måde, der er forståelig og brugbar for alle. Der er dog kun præcise formkrav, når det drejer sig om produkter, som er farlige i henhold til EU's eller Arbejdstilsynets regler. For andre produkter gælder markedsføringsloven, som ikke er ligeså præcis. Det er vigtigt med en synliggørelse af, hvilke effekter man ønsker, og hvilke kriterier man stiller til de enkelte produkter, helt oppe hos bygherren. I projekteringen skal det klart siges, hvad man ikke ønsker, der skal være i det endelige byggeri. I dag må der i offentligt byggeri ikke stå et præcist navn på et ønsket produkt. I privat byggeri står der ofte ret specifikt, hvilke produkter eller f.eks. overflader der ønskes. Lars Holm, Bygge- og anlægssektorens miljøklub Fyn: Kemiguiden Miljøklubben støtter udarbejdelsen af miljøredegørelser for byggerier efter klubbens manual for inddragelse af miljøhensyn i byggeri. Nedbrydningsfasen inddrages også. Medlemmer er offentlige/private bygherre, arkitekt- og ingeniørfirmaer, entreprenører, materiale-leverandører, samt organisationer indenfor byggeriet. De har forpligtet sig til at udarbejde miljøredegørelser for de enkelte byggeprojekter. Der er krav om at undersøge, hvorvidt der er uønskede kemikalier i byggeprojektet. Hertil tilbydes anvendelse af KEMIguiden. KEMIguiden: Et IT/WEB-baseret værktøj, hvor man kan se, hvilke lister ens byggekemikalier/stoffer findes på. Den arbejder både med det det ydre miljø og med arbejdsmiljøet og bruger derfor officielle lister fra såvel Miljøstyrelsen som Arbejdstilsynet. Der er en åben del for alle og en lukket del for medlemsvirksomheder i de regionale miljønetværk. Der er flere end 1000 virksomheder med. Kontingent i MiljøForum Fyn-byggeklubben er kr ,- pr. år, men i andre landsdele er kontingentet lavere pga. de offentlige tilskud. KEMIguiden bruges typisk af et firma til at få overblik over deres anvendte kemikalier. Den er også brugt på byggeri, så alle der leverer produkter til byggeriet indtaster. Ved at angive, hvor på byggepladsen, man benytter kemikaliet og/eller opdelt i underentrepriserne, kan man se, hvor i planfasen og på byggepladsen, der evt. er særlige problemer. Der er mulighed for flere brugere og for read-only funktion i KEMIguiden. Produkter, der indeholder stoffer som er på LOUS (Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer) og 921-listen (236 stoffer) angives med rødt og er de allerførste, der bør substitueres/undgås. Men der skal også kigges på de produkter, der bliver markeret med gult. Den gule farve omfatter f.eks. produkter indeholdende stoffer på effektlisten. Stofferne på denne liste kan være ligeså problematiske som stofferne på LOUS, men de anvendes blot i mindre mængder. OBS: Den grå farve indikerer enten, at produktet enten ikke indeholder problematiske stoffer eller, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger om produktet! Mængden af tilgængelige oplysninger ses på antallet af flueben: VV= der er mange oplysninger, V= der er kun få oplysninger, ingen V= manglende - 2 -

3 information. Dvs. hvis produktet er gråt og der ingen flueben er, skal man ikke opfatte produktet som uproblematisk, men som et produkt, vi ikke ved nok om. Dette system var der lidt skepsis overfor på workshoppen. idet man kan frygte, at nogle blot vil være tilfredse med, at stoffet er gråt, hvor man faktisk bør fravælge stoffer, som der er for lidt information om. Det kunne tale for ved en revision af KEMIguiden at vælge en særlig farvekode for stoffer med for lidt information. På baggrund af ens indtastninger angives stoffet som uønsket, problematisk eller håndterbart ud fra såvel eksterne miljøhensyn som arbejdsmiljøhensyn. Det angives med et U, P eller H. Der findes en rapport-/oversigtsfunktion for denne markering. Der er en lang række andre rapportmuligheder i KEMIguiden, f.eks. kemikalieoversigt, indholdsstofoversigt, arbejdspladsbrugsanvisning osv. Fordelene ved KEMIguiden: - det kræver ingen kemividen på forhånd - resultaterne kan bruges direkte som dokumentation for bygherre og i miljøredegørelsen. Der foregår en løbende opdatering af Kemi-Guiden, men kun af stofoplysningerne stoflister m.v. Derimod indeholder Kemiguiden (i modsætning til Dansk kemidatabase) ikke nogen oplysninger om produkter og deres handelsnavne, idet hvert projekt startes op fra blank. Brugeren skal selv inddatere produkterne og deres indholdsstoffer. Spørgsmål fra workshoppen: Hvad med de stoffer, der ikke skal opgives på databladet? Her må bygherre/entreprenør søge efter en leverandør, som er villig til at give fuldstændige oplysninger om sit produkt så man f.eks. kan se, om det indeholder stoffer, som er på Arbejdstilsynets lister, selv om de ikke skal fareklassificeres efter EU-reglerne. Miljøklubben afholder kurser i KEMIguiden og støtter de enkelte byggeprojekter med kemikaliestyring. Kommentarer: Lone Wibroe: Nogle af de gule stoffer er T (giftige) og Tx (meget giftige): I forhold til arbejdsmiljøet skal man faktisk substituere disse, hvis man kan. Tage Dræbye: Fremskaffelsen af vareinformation kan være vanskelig. Kunne man f.eks. få dem man køber hos (altså byggematerialeforhandlerne) til at lægge pres på leverandørerne/producenterne? Forhandlerne køber langt større mænger end de enkelte bygherrer gør og kan derfor lægge et større pres. Kurt Nielsen, Hansson & Knudsen A/S: Erfaringerne med KEMIguiden Beskæftiger sig med beton-, murer-, tømre-arbejde. Fremlagde eksempel på arbejdet med KEMIguiden fra 2004 på projekt på bybusterminalen i Odense. Hansson & Knudsen var totalentreprenør og Odense Kommune var bygherre. Brugen af KEMIguiden førte til udpegning af 5 materialer, der indeholdt stoffer enten på LOUS eller som var arbejdsmiljøproblematiske. Der var store problemer med at skaffe sikkerhedsdatablade

4 MiljøForum Fyn bidrog med stor hjælp til at lave miljøredegørelsen, specielt kemikaliestyringen.. Projektet med udarbejdelse af miljøredegørelser kom først i gang, da det egentlig byggeri var i gang, derfor var det vanskeligt at opnå væsentlige substitutions resultater. Kommentarer: Lars Holm s tilføjelse: Nu er Miljøklubben med i styregruppen på flere projekter, og det er vigtigt at være der, hvor rådgiver og bygherre lægger linierne for et byggeprojekt. Herved kan krav til kemikalier indarbejdes fra starten. Det er svært først at gå i gang hos entreprenøren. Søren Jensen, Københavns Kommune: Københavns Miljønetværk tilbyder miljøhjælp ca. 15 timer til udarbejdelse af miljøredegørelser. Kommunen har egne krav til egne byggerier. Klaus Hansen, SBI: Arealudviklingsselskabet 1 kunne indbygge krav, når de sælger grunde. Det blev kommenteret, at IT-redskaber som KEMIguiden dels kunne anvendes til at gøre status over materialeforbrug og dels i forbindelse med, at blev stillet krav på forhånd til forbruget af kemikalier. Udfordring: Skriver bygherren/rådgiverne krav ind tidligt i fasen, skal alle der udfører arbejde pålægges en kæmpe opgave ved at udvælge de rigtige produkter. Indkøberen skal holde styr på en række produkter. Man skal give indkøberen muligheden for at produkterne findes, dvs. arbejde for at påvirke leverandører/forhandlere/producenter til, at de også tænker i krav til mindsket brug af de uønskede kemikalier i deres produkter. Jytte Jensen, ALECTIA: Dansk Kemidatabase. ALECTIA tidligere Birch & Krogboe, som Dansk Arbejdsmiljø var blevet en del af. Dansk Kemidatabase indeholder ca produkter i bygge og anlæg (inkl. beton- og asfaltprodukter) med tilhørende service (værksteder, rengøring m.m.). For disse 4000 produkter er der klar til at udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger. Der er ca tilmeldte virksomheder. For små virksomheder med op til 20 ansatte koster det 2300 kr/år, beløbet stiger med virksomhedens størrelse. Adgang til Dansk Kemidatabase sker via hvor der også er mulighed for at prøve en demoversion. Produkterne i Dansk Kemidatabase er klassificeret i 3 kategorier på baggrund af risikoen for arbejdsmiljø og ydre miljø. Klassificering af produkter sker på baggrund af fareklassificering og risikosætninger, indhold af opløsningsmidler (Arbejdstilsynets grænseværdiliste) og listen over kræftfremkaldende stoffer (dvs. Arbejdstilsynets liste), som bygger på WHOs liste. Disse lister indeholder en række stoffer, som ikke er på EU's liste over farlige stoffer eller som ikke vil udløse EU-klassificering og faremærkning af et produkt i så lave koncentrationer. Nedenfor angives disse klasser i form af en række R-sætninger, som hører til en bestemt fareklasse. Dvs. at produkter, som tilhører fareklassen lokalirriterende altså kan være enten gule eller røde, afhængig hvilke R-sætninger, der er knyttet til: 1 Selskab med udgangspunkt i Københavns havn, som arbejder med anvendelse/salg af arealer, som havnen ikke længere skal bruge

5 Mindre farlig (en grå prik): ingen risikosætninger. Produktet skal ikke mærkes ifølge klassificeringsreglerne og indeholder max. 0,2 % opløsningsmidler. Farlig (to gule prikker): lokalirriterende (R ), ætsende R34, sundhedsskadelig (R , R48/ ), miljøfarlig (R /53) og produkter der indeholder > 0,2 % af et stof fra arbejdstilsynets grænseværdiliste. Meget farlig (tre røde prikker): meget giftig (R , R39/ ), giftig (R / / , R ), ætsende R35, sundhedsskadelig (R42, R ), lokalirriterende (R43), miljøfarlig (R50/53-51/53-59) og produkter der indeholder > 0,1 % af stof på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer. (se også bilag for oversigt) Der er ingen særskilt funktion til angivelse af utilstrækkelige data for et produkt. Efter login kan man søge på sit produkt blandt de 4000 produkter. Her får man så oplysning om produktets placering i en af de 3 kategorier samt fareklassificering med R og S sætninger er angivet. Man skal selv ind og læse om produktet for at vide om vurderingen skyldes ydre miljø eller arbejdsmiljø. Farligheden angives ved antal og farve af prikker (som ovenfor). Ud fra disse lister over produkter vil man kunne se vurderingen af sit eget produkt og evt. sammenligne det med vurderingen af et lignende produkt, man kunne erstatte det med. JJ skønnede at en typisk byggevirksomhed kan finde ca. 75 % af de materialer de påtænker at anvende i databasen. Der er planer om at udarbejde en separat miljøangivelse i forhold til indhold af stoffer, der er angivet som miljøfarlige på listen over farlige stoffer (LOFS) Spørgsmål om opdatering: Opdatering af sikkerhedsdatablade er vanskelig med så mange produkter producenterne sender dem ikke af sig selv! Produkterne kan også ændre navn. Det er ALECTIA s opgave at finde og opdatere data. Der er et lovkrav om at miljø- og sundhedsskadelige stoffer over 1 % i et produkt skal opgives. Som det fremgår, vil en række produkter kunne være røde eller gule, selv om de ikke skal klassificeres og faremærkes efter EU's regler. Derfor kan det være et problem at skaffe leverandørbrugsanvisninger. Disse er lovpligtige i Danmark, hvis der indgår stoffer fra ovennævnte lister. Men nogle firmaer nægter at oplyse om stoffer, hvis de ikke udløser EU-klassificering. I så fald bør man så vælge en anden leverandør, som er villig til at levere brugsanvisning (sikkerhedsdatablad). Lone Wibroe, ALECTIA anbefaler at entreprenørerne ikke selv importerer produkter, da de så selv sidder med aben i forhold til at skaffe leverandørbrugsanvisninger og udarbejde arbejdspladsvurderinger. Lone Wibroe er i øvrigt i gang med et projekt der omfatter registrering af substitutionsprojekter. Projektet skal være færdig i juni 08 indenfor forskellige grupper. Opfordrer til, at alle bidrager med deres substitutionsprojekter/resultater, så de kan blive samlet på Lige nu er der 21 eksempler på substitution i bygge- og anlægssektoren. Lone Wibroe vil tilføje historier i forbindelse med hendes nye projekt. Lige nu er der i alt 250 substitutionseksempler og det forventes, at der kommer yderligere 80 i løbet af i år. Arne Nielsen, Rambøll: DR-byggeriet. Krav om MAL 00-1 for malinger og så vidt muligt ingen PVC. Der har været en del person skift i byggeprocessen. A.N. har været med i 1½ år

6 Udførelse: Alle anvendere af kemiske produkter skal på forhånd anmelde produktet til sikkerhedsgruppen som skal godkende produktet. Godkendelsen sker ud fra en positivliste, der er tilgængelig for entreprenørerne. Listen er udarbejdet af på baggrund af indmeldinger fra entreprenørerne suppleret med ekstra liste udarbejdet af Maler BST for udvalgte produkter. Listen omfatter alle kemiske produkter, såsom fugemasser, malinger etc. Nye og gamle produkter skal overholde interne nedskrevne krav, der i visse tilfælde er en skærpelse af lovkrav. Hvis produktet er indeklimamærket er det stort set godkendt på forhånd. Erfaringer: Selvom det er et kontraktkrav at indmelde produkter på forhånd, skal entreprenørerne ofte mindes om det! Ved kontrol på byggepladsen finder man ofte bøtter, tuber osv. der ikke er anmeldt. Ca. 500 stoffer er meldt ind. Især i sektion 4 af byggeriet (koncertsalen) har der været mange udenlandske entreprenører. Resultatet har blandt andet været, at der findes masser af produkter uden MAL-koder (som ikke er kendt i udlandet) og uden leverandørbrugsanvisninger. Og der er hos nogle af entreprenørerne en større grad af uforståenhed og uvidenhed i forhold til kemikalier. Spørgsmål til bonussystem: Noget med at man kunne tjene ekstra penge ved hensyn til arbejdsmiljø. Hertil svarede A.N., at kemikalier kun er en lille del af disse krav, og det var hans erfaring, at for de leverandører, der er problemer med, er kemikalier uden betydning for deres mangel på bonus (de er sorteret fra langt før det!). Hvor der er problemer med kemikalier er der også problemer med andre ting. Resultater: Især PVC-holdige materialer er holdt ude. Det var i udbudet en generel liste (med forbud mod f.eks. stoffer på LOUS m.m.) og nogle mere præcise bestemmelser. Derudover det lovmæssige krav om substitution. Forslag til at der i KEMIguiden og i Dansk kemidatabase blev tilføjet noget lignende: Dem der før har kigget på dette produkt, har substitueret med følgende produkter Karen Dahl Jensen, Miljømærkning Danmark: Svanemærkede huse Miljømærkningen beskæftiger sig med både svanen og blomsten. Der er i dag 19 licenshavere til huse. Svanen er et livscyclusmærke, som har fokus på miljøproblemerne ved produktet (i dette tilfælde Huse) i hele dets levetid. Der stilles dermed krav som i videst muligt omfang begrænser miljøbelastningen for et hus, i det omfang et miljømærke kan styre det. Idet nedrivning og bortskaffelse af huse er en proces der foregår mange år efter huset er overleveret til kunden, er det svært at styre, hvad der vil ske i nedrivningen. Svanen har dog forsøgt at sikre sig mod miljøbelastning i forbindelse med nedrivning i form af information til beboeren om produkterne. Miljømærkning Danmark er 3. part (kontrol). Giver licenser til produkter og til serviceydelser. Vugge-grav princip: Fokus på de mest relevante miljøpåvirkninger, - 6 -

7 fokus på de største potentialer for forbedringer krav til styrbarhed krav skal gå videre end myndighedskrav mærkede produkter er blandt den bedste 1/3 på markedet. Generelle krav: Skrappe miljø krav Hensyn til sundhed (med fordi forbrugeren tillægger det en værdi) God kvalitet (fordi mærkede produkter ikke skal få et dårligt ry pga. ringe kvalitet) Mærkning af huse version 1 kravene går til Revision er i gang. Høring i forår Version 2 vil også omfatte etagebyggeri og institutioner, men ikke kontorer. Der vil indgå udpluk af krav til kemiske byggeprodukter som er i høring nu. Krav til småhuse i dag: Kravene er opdelt på absolutte krav (forbud) og fleksible krav, hvor man skal samle et antal point. Dvs. at sådanne krav kan være ikke-opfyldt, mod at man lever op til særligt strenge parametre på andre områder. Energikrav Ingen PVC i indvendige vægge, gulve og lofter bortset fra vådrum. Der er point hvis man undgår det i vådrum. Der er obligatoriske krav til kemi, som man ikke kan undgå og så er der pointkrav. Kemikaliekrav til småhuse: - indendørs lim, farve, lak og gulvolier jvf. EU blomsten (i forhold til VOC, tungmetal, fareklassificering) - spartel, flydespartel, fugemasse ol. (må ikke indeholde epoxyharpiks og kun lave koncentrationer af tinorganiske forbindelser). - Træimprægnering (ikke CMR, arsenik, krom, tinorganiske forbindelser, bor eller kreosotolier) - Emission af formaldehyd fra træbaserede produkter (E1), kravet lægger sig op af Dansk Indeklimamærke - Faste tætningsprodukter må ikke indeholde bl.a. DEHP, bromerede flammehæmmere, monoakrylamid. - Forbud mod bromerede flammehæmmere med borax og borsyre i isoleringsmaterialer - Forbud mod pthalater, bly, arsenik og bromerede flammehæmmere (PBDE) i elinstallationer og afløbsrør. Efterlyser database over byggeprodukter. KDJ mener, at de eksisterende databaser vi har hørt om på workshoppen kun beskæftiger sig med kemiske byggeprodukter. Hun mener, at kemikalieforbruget også ligger længere tilbage i kæden end byggepladsen. Referentens kommentar: Der er ikke noget i veje for, at de præsenterede redskaber anvendes i processer langt før byggepladsen på en hvilken som helt produktionsvirksomhed, som senere leverer ikke-kemiske produkter til byggeriet. Men det er korrekt, at redskaberne ikke umiddelbart kan anvendes på selve byggepladsen til at se på kemiindholdet i alle de produkter, der bruges. Lene Møldrup, Miljømærkning Danmark: Krav til kemiske byggeprodukter - 7 -

8 Kravene er sendt i høring og dokumenter kan ses på under aktuelt og høringer Svanen høring slutter den 29. februar En licens til et produkt varer typisk 3 år, men kan forlænges. Ofte vil der være skærpede krav pga. udviklingen. Kriterierne er opbygget af obligatoriske krav samt af produktspecifikke krav (se høringsdokumentet for en nærmere gennemgang). Overordnet kan siges, at kravene omfatter forbud/begrænsninger for: - CMR-stoffer, miljøfareklassificerede, stoffer med en række risikosætninger - Organiske tinforbindelser - Formaldehyd / konserveringsmidler - blødgører - Phthalater - tungmetaller (Kadmium, bly, krom VI, kviksølv, arsen, barium, selen, antimon) - titandioxid - nanopartikler (Ikke generelle krav. Dog er nanometaller, nanocarbonforbindelser og/eller nanoflourforbindelser ikke tilladt.) - APEO (Alkylfenoletoxylater og alkylfenolderivater), Halogenerede organiske forbindelser, Isocyanater, Naphtha, Bisfenol-A, parfume - pulverformige stoffers tilsætning - Flygtige aromatiske forbindelser (VAH) og Flygtige organiske forbindelser (VOC) Baggrunden for ovenstående krav er beskrevet i baggrundsdokumentet. Som høringsdokumenterne er i dag, så skal både færdigvareproducent og råvarevareproducent udfylde erklæringer om deres produkters indholdsstoffer alt over 0,01% skal dokumenteres lige meget om det er forureninger eller aktivt tilsatte stoffer. Alle aktivt tilsatte stoffer skal der redegøres for uanset den mængde der er tilsat i. Stefan Valbæk, Valbæk Brørup Arkitekter: At arbejde indenfor Svanemærket Har licens nr. 4 til Svanemærkede huse med deres hustype: Danish Smart House Eco. Grunden var 675 m2, der måtte bygges op til 30 % og i 2 plan. Arbejdede under Svanemærket og under Køgekriterierne (som f.eks. indeholder en biofaktor som kræver et vist grønt areal altså ikke fliser over det hele). Involverede: Arkitekt (Valbæk Brørup) civilingeniør entreprenør Byggede hus på 197 m2, købte selv grunden og opførte huset. VBA havde stor dialog med civilingeniøren vedr. muligheder især i forhold til vinduesareal><energikrav. Ansøgning til Miljømærkning Danmark indeholder beskrivelser af alle produkter og underskrifter på indhold fra producenter. Den eneste merpris for at kunne svanemærke huset var: Energitiltag som kostede kr. Men heri er ikke medregnet det tidsforbrug, de har haft ved at skulle skaffe underskrifter og informationer på alle produkter. Energitiltagene betyder, at der er et energiforbrug i huset på kun 6000,-/år

9 De valgte at præfabrikere huset i en produktionshal. Fabrikationen tog 2½ måned. Så var huset fremstillet i 3 dele og indeholdt rør, fliser osv. Transport af de tre dele hus til byggegrund i Herfølge kostede kr. (til gengæld havde fabrikationsdelen været uafhængig af vejret og byggeprodukterne var tørre). Kontrollen med hvilke produkter der blev brugt i processen var også styrbar, da alt tilladt var indkøbt og lå i et hjørne af byggehallen. Huset er et træhus med keramiske klinker udenpå. De har ikke haft problemer med materialer i forhold til Svanemærkningen (der er f.eks. ikke krav til facade, hvis huset ikke er træ udvendigt). Men VBA vurderer, at andre af producenterne i Herfølge-byggerierne har haft problemer f.eks. i forhold til PVC i vinduer, tagrender osv. VBA valgte at installere luksus armaturer i badeværelserne, og fik således ikke ekstra point for vandbesparende foranstaltninger. Hvilke krav har været sværest at leve op til? - det tog tid at blive et lavenergiklasse 2 hus - det var svært at skaffe underskrifter på materialerne Der blev lavet en database over produkter efterhånden som projekt Fremtidens parcelhus skred frem. Derfor har de første nok haft større udfordringer end de sidste med at finde materialer. Og så betyder det noget hvilken slags huse man normalt fremstiller (om man som udgangspunkt fremstiller typehuse f.eks.) VBA fandt at kravene til svanemærkede huse kunne være skrappere. KDJ tilføjer: VBA er måske ikke helt typisk. Andre i projektet har syntes, at der var et stort benarbejde og de havde aldrig forestillet sig, at skulle have så meget styr på deres entreprenører. Flere var som udgangspunkt rystede over, at virksomhederne skulle udarbejde en liste over alle produkter på deres byggeplads! KDJ siger, at de store firmaer og enkelte af de små arkitektfirmaer tog udfordringen op og havde styr på processerne. I dette tilfælde var VBA selv bygherre/investor, og købte således grunden og opførte huset. VBA mener, at generel oplysning omkring miljøkrav til byggeriet er vigtig. Således at den enkelte familie ved, at de faktisk har et valg når de skal købe eller bygge nyt hus. Hvis det i det store billede skal lykkedes at gøre boligbyggeriet mere grønt, skal der komme et pres fra køberne. Dorte Rasmussen, DHI: BYG-IT Systemet er udviklet på baggrund af en registrering af anvendte kemikalier i 5 byggerier. Dette skete gennem en kortlægning af de anvendte materialer (31 forskellige) og kemiske produkter (79 forskellige). Ud fra denne registrering foretoges en kortlægning og datasøgning på alle stoffer. Database: Produktinfo og byggepladsinfo. Anvendte sikkerhedsdatablade Belastning (risiko) = farlighed x eksponering. Farlighedsscoren tildeles efter kemikaliets iboende farlighed. Eksponeringsscoren afspejler den aktuelle anvendelse og en række fysisk-kemiske egenskaber af kemikaliet. Resultater på kemikalieniveau og på byggepladsniveau. Access-baseret værktøj Ser på følgende faser: opførelse, brug/vedligeholdelse samt affald. Beregner den miljø- og sundhedsmæssige belastning. Fordel at den kombinerer farlighed og eksponering. Ikke umiddelbart planer om videreudvikling

10 Forslag fra Svend Mertz, NCC: Man kunne også eksportere listen fra Dansk Kemidatabase over i et regneark og forholde sig til ens forbrug/eksponering. Kunne bruges til at sammenligne forskellige typer/mærker af samme produkttype. Tager ikke højde for, om produktet er brugt eller fordampet væk eller om det forbliver og afdamper løbende. Thomas Witterseh, Teknologisk Institut: Dansk Indeklima Mærkning Luftkvaliteten er i fokus i Indeklimamærket. Dårlig luftkvalitet kan give komfortproblemer, SBS (syg-bygning-syndrom) symptomer og nedsætte produktiviteten. Kildekontrol er at foretrække frem for løsninger bagefter (f.eks. ekstra ventilation). SBI og NFA (tidl. Arbejdsmiljøinstituttet) udviklede konceptet bag mærket. Det blev introduceret i Det har opbakning fra producenter, professionelle brugere, forskningsinstitutioner og lovgivningen. Mærket kigger kun på produktet i brugsfasen. Hvordan er produktet at være i stue med Produktet: - lav afgasning - ingen kræftfremkaldende stoffer i afgasning (undtaget er formaldehyd, hvor der afventes en afgørelse) Ser på WHO s liste over kræftfremkaldende stoffer, kategori 1 og ikke 2a dvs. kun stoffer som er påvist kræftfremkaldende på mennesker ikke ved dyreforsøg - afventer om formaldehyd bliver kategori 1). I så fald får man et problem med mange byggevarer, f.eks. spånplaner. - lav partikelafgivelse fra lofter (drys, fibre ) - brugerorienterede vejledninger for transport og opbevaring, montering, drift, rengøring og vedligeholdelse. Produkter bliver testet i laboratoriet. - identifikation af de enkelte kemiske stoffer - menneskeligt dufte tjek Der ses på grænseværdier for irritation for hvert enkelt stof. Kravet i mærket er så, at max. afgasning må højest være det halve af irritationstærsklen. Det stof der er længst tid om at komme under ½ af sin irritationstærskel, er afgørende for den såkaldt indeklima-relevante tidsværdi, der siger noget om hvor lang tid der går før produktet ikke længere vil give anledning til lugtgener eller slimhindeirritation. Der laves ikke en samlet afgasningsberegning for alle stoffer. Nuværende produktområder: - Textile gulvbelægninger - Loft- og vægsystemer - Indvendige døre og mobilvægge - Halvhårde gulvbelægninger, laminat- og trægulve - Pleje- og vedligeholdelsesprodukter - Vinduer og yderdøre - Køkken-, bad- og garderobeskabe - Indvendig bygningsmaling - Møbler og inventar - Kabelføringsmateriel og -lister

11 - Huse Genprøves hvert 5. år for at vurdere, om mærket kan opretholdes. Hvert år gennemgås om der er sket væsentlige ændringer med produktet. Indeklimamærket hus: luftkvalitet bedømmelse - kemisk analyse af rumluft - duftprøver, luftprøver tages med hjem i poser til duftpanel. Der arbejdes på fælles europæisk mærke, men det danske er allerede anerkendt i udlandet. Fra den opsamlende diskussion: Tage Dræbye påpegede, at vores projekt retter sig mod 3 forskellige målgrupper: - brugerne - producenterne (arbejdsmiljø) - natur/miljø traditionelt Der er nogle overlap og nogle metoder og ønsker der arbejder sammen, andre vil arbejde mod hinanden. Det er umuligt i projektet at arbejde mod alle 3 formål. Det vil skabe forvirring! Der blev gjort opmærksom på, at sundhed (indeklima) ikke kun var et spørgsmål om fravær af sygdom men også well being. Christian ser konflikterne mellem de forskellige formål/målgrupper på især to områder: - isolering (rockwool og glasuld giver affaldsproblemer (miljøproblem), alternativet papirisolering anvender borsyre/borsalte (hvoraf flere både er på LOFS 2 og LOUS 3 ). Det er farligt ved indånding og indtagelse, dvs. kunne være et arbejdsmiljøproblem, men er det tilfældet?) - linolie (godt i forhold til natur/miljø, men ikke godt for arbejdsmiljø og for brugerne fordi der sker afdampning gennem lang tid.). Det blev pointeret at Bygherreforeningen og rådgiverforeninger (FRI samt arkitekter) bør inddrages. Vi bør inddrage et renoveringsprojekt. Vi bør se mere på renovering af eksisterende byggerier og ikke kun på nybyggeri, idet der sker langt mere renovering, især pga. konjunkturerne. 2 På LOFS anføres borax, bortribromid, bortrichlorid og bortriflourid 3 På LOUS anføres borsyre, boroxid og visse borsalte, herunder borax som uønskede pga. reproduktionsskader