MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER

Transkript

1 MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER Mangel på byggematerialer er for mange håndværkere et problem i dagligdagen. Det viser en undersøgelse blandt 271 medlemmer af Håndværksrådet indenfor byggebranchen. 52 pct. af virksomhederne melder om problemer med at skaffe materialer. Mangelsituationen forlænger kundernes ventetid og har medført store prisstigninger på en række produkter. Håndværksrådet ønsker, at vi får flere udenlandske byggematerialer til landet for at nedbringe ventetiden til gavn for både håndværkere og kunder. Importen af byggematerialer er steget med 22 pct. i forhold til sidste år. En stor del af stigningen skyldes, at byggeaktiviteten er steget med 10 pct. i samme periode. Uændret handelsmønster må forventes at få importen til at stige med samme 10 pct. alene som følge af en øget volumen i de eksisterende indkøbsaftaler. Trækkes dette ud af de 22 pct., har der været en vækst i importen af materialer på godt 10 pct. som følge af nye indkøbsaftaler. Vi får altså relativt flere udenlandske byggematerialer på hylderne, og det er positivt. Det er bare ikke tilstrækkeligt til at dække den danske efterspørgsel, hvorfor vi oplever lange ventetider på en række materialer. HVOR LANG ER VENTETIDEN? Undersøgelsen tegner et billede af et marked, hvor flere brancher oplever tydelig mangel på materialer i det daglige, og ventetiden på almindelige byggematerialer kan være flere uger eller måneder. Undersøgelsen er med 271 besvarelser naturligvis ikke fuldt dækkende som dokumentation for mangelsituationen, men den viser tydeligt, at byggesektoren står med en række problemer på materialeområdet. Vinduer, døre, lægter, spær og mursten er blandt de produkter, hvor ventetiden er steget mest, men også isoleringsmaterialer, betonleverancer, fliser, kedler, vandvarmere, rullegræs, granrafter og spånplader er blandt de materialer, der ikke kan skaffes til de normale leveringstider. FIGUR 1: 139 VIRKSOMHEDER HAR SVARET PÅ, HVOR LANG TID DE VENTER PÅ UDVALGTE MATERIALER. Ventetid på udvalgte byggematerialer Procentvis antal 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vinduer Døre Lægter Spær Mursten Under 1 uge 1-2 uger 2 uger - 1 måned 1-2 måneder 2-3 måneder > 3 måneder Figuren herover viser fordelingen af ventetiden for byggematerialer. Figuren skal forstås således, at af de virksomheder, der oplever ventetid på fx vinduer, melder godt 60 pct. af dem om en ventetid på 2-3 måneder. Ud over problemerne med at skaffe materialer oplever en lang række af virksomheder også, at vognmandsbranchen har kapacitetsproblemer for tiden. Der er problemer med at skaffe transport med kort varsel, og virksomhederne melder om op til 2 ugers ventetid på at få en vognmand. 1

2 HVEM OPLEVER MANGLER? Som det fremgår af de materialetyper, der er beskrevet ovenfor, så er det ikke alle håndværksfag, der er lige plaget af leveringsproblemer. I nedenstående figur ses en opdeling af leveringsproblemerne på de enkelte fag. De adspurgte malere oplever stort set ikke problemer, mens tømrere, snedkere samt anlægsgartnere synes at være ramt af udbredt mangel og lange ventetider. Det skal bemærkes, at ingen af Håndværksrådets medlemmer blandt elektrikervirksomheder har valgt at deltage i undersøgelsen. FIGUR 2: OPDELING AF MATERIALEMANGEL PÅ BRANCHER. Andel der oplever mangel på materialer 100% 80% 60% 40% 20% 0% Tømrere og snedkere Murere Anlægsgartnere VVS Malere Note: Pga. få besvarelser for enkelte fag er den statiske usikkerhed relativ høj. Nogle brancher er hårdt ramt, mens andre tilsyneladende klarer sig. 51 malervirksomheder har svaret på undersøgelsen, og af dem melder 48 virksomheder, at de ikke har problemer. Det er interessant, at malerbranchen ingen problemer oplever med at skaffe materialer. Forklaringen er, at malernes materialer er internationalt standardiseret, og der er mange grossister og producenter på markedet. Kan én leverandør ikke levere, er det derfor let at finde en anden, der kan. Helt anderledes forholder det sig med de tømrere og snedkere, som Håndværksrådet har spurgt. 41 tømrere og snedkere har deltaget i undersøgelsen. 33 har meldt tilbage, at de ikke kan skaffe ønskede materialer. Ud af de 41 virksomheder har 54 pct. problemer med at skaffe spær, og 61 pct. finder det svært at få vinduer. Ventetiderne på flere af disse produkter er desuden mærkbar. Mere end 3 ud af 4 blandt dem, der oplever en mangelsituation på vinduer, venter 2-3 måneder eller mere på levering. For døre gælder det nogenlunde samme andel. Ventetiden på spær regnes også i måneder og ikke i uger. Flere tømrermestre må derfor bruge tid på selv at samle spær for at kunne overholde de aftaler, de har indgået med kunderne. TABEL 1: MANGEL PÅ MATERIALER BLANDT ADSPURGTE TØMRERE OG SNEDKERE. Antal der oplever mangel Vinduer 61 % Døre 58 % Lægter 32 % Spær 54 % Isolering 32 % Mursten 7 % 2

3 Blandt anlægsgartnerne har 31 virksomheder deltaget, og over halvdelen har problemer (55 pct.). Hos anlægsgartnerne opleves ventetiderne som et reelt problem. Køb af fliseprodukter kan tage tid. Langt hovedparten venter over 1-2 uger, mens hver fjerde har leveringstider på 1-2 måneder. Andre typiske produkter så som beton og grus opleves som en mangelvare af knapt hver tredje af de adspurgte. Flere virksomheder har svært ved at skaffe planter, rullegræs og råtræ. Desuden melder enkelte om mangel på godkendt legepladsudstyr til offentlige institutioner. I undersøgelsen er der spurgt ind til virksomhedernes brug af transportydelser. Da anlægsgartnere er meget afhængige af vognmandsydelser for at kunne transportere jord, grus og andre tunge materialer frem til arbejdsstederne, er det også blandt anlægsgartnerne, at kapacitetsproblemerne i vognmandsbranchen opleves som det største problem. TABEL 2: MANGEL PÅ MATERIALER BLANDT ADSPURGTE ANLÆGSGARTNERE. Antal der oplever mangel Betonleverancer 29 % Grusmaterialer 29 % Fliseprodukter 32 % Granit 19 % Vognmandsydelser 39 % 49 vvs-virksomheder har deltaget i undersøgelsen, og 22 af disse har problemer med at skaffe materialer. Af de materialer, som Håndværksrådet har listet op i sin undersøgelse, er der typisk problemer med at skaffe stål. Manglen på stål, zink og bly kan dog ikke tilskrives danske forhold, da der internationalt er en meget stor efterspørgsel på disse produkter. Interessant er det dog, at virksomhederne melder om, at der er en lang række andre små og store komponenter, der er mangel på. Det gælder eksempelvis kedler, vandvarmere, radiatorer, wc, spa, badeværelsesinventar mv. TABEL 3: MANGEL PÅ MATERIALER BLANDT ADSPURGTE VVS-VIRKSOMHEDER. Antal der oplever mangel Stål 22 % Zink 14 % Vognmandsydelser 4 % 13 murere har svaret, og ud af dem har 9 besværligheder. Her viser det sig igen at være gældende, at det er de almindelige produkter i faget, der mangler. De ni virksomheders svar kan ses nedenfor. Procentsatserne skal tages med et vist forbehold, da det kun er 13 murere, der har deltaget. Mangelsituationen blandt de adspurgte entreprenører understreger dog det billede som tegner sig for murerne. Her er der ligeledes flere adspurgte, der finder det svært at skaffe beton og betonelementer. 3

4 TABEL 4: MANGEL PÅ MATERIALER BLANDT ADSPURGTE MURERE. Antal håndværkere Vinduer 23 % Isolering 23 % Mursten 38 % Betonelementer 23 % Fliseprodukter 31 % Vognmandsydelser 15 % HVILKE MATERIALER ER DER MANGEL PÅ? Undersøgelsen giver et billede af, hvilke materialer der primært mangler blandt de adspurgte. Håndværksrådet har således spurgt ind til 16 navngivne produkttyper, der er almindelige i byggevirksomhederne. Manglen er størst i de 7-10 første emner på listen. Udover de materialetyper, som Håndværksrådet har spurgt ind til, melder flere af virksomhederne om andre specifikke produkter inden for deres fag, hvor der er ventetid. TABEL 5: PRIORITERET RÆKKEFØLGE AF DE MATERIALER, DER ER MANGEL PÅ Placering Medianventetiden 1 Vinduer 2-3 måneder 2 Døre 2-3 måneder 3 Spær 1-2 måneder 4 Vognmandsydelser op til 1 uge 5 Stål op til 14 dage 6 Isolering op til 14 dage 7 Betonleverancer op til 14 dage 8 Lægter op til 14 dage 9 Mursten 1-2 måneder 10 Fliseproduktion 14 dage til 1 måned 11 Betonelementer 1-2 måneder 12 Grusmateriale op til 1 uge 13 Zink op til 14 dage 14 Granit 14 dage til 1 måned 15 Kobber 14 dage til 1 måned 16 Bly op til 14 dage Note: Medianventetiden er den ventetid, som den virksomhed der står i midten oplever, hvis man stille alle virksomhederne op på en lang række sorteret efter, hvor lange ventetider de oplever. 4

5 ØVRIGE PRODUKTER DER ER MANGEL PÅ: Stokerfyr - leveringstid fra 4 uger til 4-5 måneder WC, spa, badeværelsesinventar - leveringstid fra 3-6 uger Kedler, radiatorer, varmvandsbeholder - ventetid på 2-6 uger Klinker - ventetid 4 uger Kabelbakker og befæstigelse Cylinder til låsesystemer - ventetid ca. 4 uger Eternittag - ventetid ca. 2 måneder Spånplader, regler og polystyrol Isover isoleringsmateriale Hårdt træ / rundstokke Råtræ - ventetid op til 3 uger Granrafter - ventetid 4-5 måneder Rullegræs - leveringstid ca. 2 uger ER DER PROBLEMER MED STANDARDER? Dansk Standard har for Håndværksrådet kommenteret den ovenstående liste med materialer, der er mangel på. For visse af de pågældende byggematerialer findes der vedtagne og offentligt tilgængelige EU-standarder, hvilket betyder, at det er obligatorisk at producere de pågældende byggematerialer under overholdelse af den relevante harmoniserede europæiske standard, og at de pågældende produkter skal påføres CE-mærke. Det betyder, at man har mulighed for at købe de pågældende CE-mærkede byggeprodukter også i udlandet og har ret til at anvende dem ved byggeri også her i landet. Principielt burde det betyde, at der hurtigt kunne fremskaffes sådanne materialer til brug for igangværende eller nye byggerier, og at materialemangel derfor kun burde kunne udgøre et mindre problem, hvad angår de pågældende CE-mærkede produkter. For andre af de produkter, der ifølge Håndværksrådets undersøgelse er mangel på, gælder imidlertid, at der ganske vist for hvert af disse produkter som f. eks. stål, beton, mursten, fliseprodukter og grus - findes en harmoniseret europæisk standard, men det er endnu ikke obligatorisk at anvende den (først om ca. tre år). Det indebærer også, at man i Danmark ikke har skullet udskifte de gældende danske tekniske specifikationer for sådanne produkter med de tekniske specifikationer, der indgår i de europæiske standarder. Man kan derfor ikke uden videre gå ud fra, at man ved køb af de pågældende kategorier af produkter f.eks. i Sverige frit kan anvende dem ved byggeri i Danmark. Det vil være nødvendigt først at undersøge forholdene nærmere, hvilket mindre byggevirksomheder typisk vil undlade at forsøge. De vil derfor ikke give sig til at købe byggematerialer direkte fra udlandet. Det kan heller ikke i hvert fald på den korte bane - ventes, at der vil opstå nye importvirksomheder på byggematerialeområdet. For et produkt som lægter gør der sig særlige forhold gældende som følge af nye regler for taglægter, hvor der har været usikkerhed om, hvor de gælder, og hvor de ikke gælder. Dansk Standard henviser selv virksomheder mv. til at søge nærmere oplysninger om den relevante brancheaftale, der fastlægger de nye regler og er godkendt af Arbejdstilsynet. For vinduers vedkommende har der også vist sig nogen usikkerhed mht. krav i relation til CE-mærkning og EU-standarder (eventuelt kombineret med frivillig mærkning som DVC og en række af de europæiske prøvnings- og klassifikationsstandarder, der er affødt af det indre marked). Det kan bl.a. i lyset af Håndværksrådets undersøgelse og oplysninger fra Dansk Standard vedrørende byggeprodukter, der er mangel på, fastslås, at der har vist sig et væsentligt behov for hurtig og effektiv adgang til oplysninger om, hvilke krav (nationale og/eller EU-krav) der gælder mht. de enkelte byggematerialer, hvilket er en forudsætning for, at det rimelig hurtigt og let vil kunne lade sig gøre også at erhverve sådanne materialer i andre lande i det indre marked f.eks. nærliggende lande som Sverige og Tyskland. 5

6 KONKLUSION Som undersøgelsen viser, så er der en række materialer, der er mangel på i øjeblikket. Halvdelen af håndværksmestrene oplever problemer med at skaffe materialer. Problemet har altså et sådan omfang, at det påvirker sektorens produktivitet negativt. Det giver sig selv, at når tømrermestre selv står på byggepladsen og banker spær sammen, fordi de ikke kan få nogle fra fabrikkerne, så resulterer materialemanglen i en dyrere byggeproces. Samtidig medfører manglen også, at priserne på materialer er steget væsentligt kraftigere end de øvrige priser. Resultatet er, at byggeriet bliver dyrere for kunderne. Løsningen på problemet er at få etableret et mere åbent marked til vores nabolande. Kun ved at kunne trække på den produktionskapacitet, der er tilgængelig i udlandet, vil vi kunne skabe et marked, hvor midlertidige opsving ikke resulterer i materialemangel. Hovedproblemet er, at byggevaremarkedet er fuldstændig uigennemsigtigt, da hvert enkelt land har valgt at have sine egne krav og regler til byggeri og de materialer, der anvendes. Der er derfor mange materialer, man ikke uden videre kan købe i udlandet og anvende i dansk byggeri. På den anden side kan det sagtens lade sig gøre for en lang række af materialer. Problemet er blot, at de enkelte håndværksmestre ikke kan gennemskue, hvilke der er problemer med at importere, og hvilke der problemfrit kan købes i udlandet. De mange komplicerede love og regler om import og standarder gør, at byggevirksomhederne opgiver og dermed blot stiller sig i kø hos de danske grossister. Skal der skabes et velfungerende marked, må vi skabe en situation, hvor det er reglen og ikke undtagelsen, at udenlandske materialer kan anvendes i dansk byggeri. Hvis vi skal opnå en tilstrækkelig stigning i importen af byggevarer, er det helt nødvendigt, at bygherrer og deres rådgivere i udbudsmaterialet lægger op til og måske ligefrem opfordre til at anvende udenlandske materialer, hvis disse kan erhverves billigere. Håndværkerne vil gerne anvende udenlandske materialer, men de ønsker ikke at tage en kamp med bygherre eller rådgiver om, hvorvidt andre materialer end de danske lever op til bygherres forventninger. Så accepterer de hellere en lang ventetid fra deres normale leverandører. Det må være grossisternes fornemste opgave at sikre, at der er varer på hylderne, da det uden tvivl er dem, der har den største indsigt på dette område. Men for at gøre det muligt for den enkelte håndværker selv at afsøge markedet, i de tilfælde grossisten melder om lange ventetider, er det nødvendigt, at han kan få information om, hvilke produkter han problemfrit kan købe i udlandet. Håndværksrådet ser derfor gerne, at Erhvervs- og Byggestyrelsen åbner en hotline, hvor virksomhederne kan få oplysninger om, hvor i udlandet det er muligt at købe materialer, der overholder danske standarder. De nuværende problemer er lærerige og kan på længere sigt føre noget positivt med sig. Håndværkerne tvinges i øjeblikket til at forbedre deres planlægning og udarbejde relativt detaljerede arbejdsplaner på helt op til et halvt år ad gangen. En bedre planlægning i sektoren vil gøre det lettere at anvende principper som lean construction og i sidste øjebliks leveringer af materialer også på mindre byggepladser. Hermed vil man kunne forbedre produktiviteten i sektoren. En anden gevinst, der kan komme ud af de nuværende mangler, er, at vi trods mangler får flere udenlandske produkter ind på det danske marked. Ved at holde fast i disse kontakter, også når dampen går af den nuværende højkonjunktur, vil det være muligt at skabe en større konkurrence på det danske byggevaremarked og dermed også en forventning om enten lavere priser eller bedre kvalitet til de samme priser. Slutkonklusionen må derfor være, at hvis myndighederne gør flere regler tværnationale, grossisterne forsøger at skaffe flere udenlandske materialer, bygherrer og rådgiverne undlader at stille krav, der favoriserer danske materialer, og håndværkerne bliver bedre til at planlægge, så vil vi kunne få et mere velfungerende marked for byggematerialer med større konkurrence mellem indenlandske og udenlandske byggevareproducenter. Dermed får vi også større leveringssikkerhed og lavere priser. Håndværksrådet, oktober