Studieordning for bacheloruddannelsen i music management
|
|
- Bente Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for bacheloruddannelsen i music management BA (music management) Rytmisk Musikkonservatorium 22. august 2011
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser Titulatur, adgangskrav, optagelse Formål og mål for læringsudbytte Struktur og fagområder Bedømmelse Andre bestemmelser... 9 Fagbeskrivelser Branchestudier & projektledelse Musikkultur Strategi & organisation Økonomi Musikjura Kommunikation & markedsføring Innovation & entreprenørskab Bachelorprojekt For studerende påbegyndt uddannelsen /26
3 Indledning Denne studieordning for bacheloruddannelsen i music management er udarbejdet i henhold til 27 i bekendtgørelse nr. 619 af 10. juni 2014 om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet (uddannelsesbekendtgørelsen) og 20 i bekendtgørelse nr af 11. december 2009 om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (karakterbekendtgørelsen). Studieordningen har virkning fra den 22. august 2011 og gælder for alle bachelorstuderende, der påbegynder uddannelsen i 2011 og senere. Revideret For studerende påbegyndt uddannelsen /26
4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse Generelle bestemmelser 1.1 Titulatur Uddannelsen giver ret til at benytte betegnelsen bachelor of arts (BA) (music management). Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor of Arts (B.A.) (music management). 1.2 Adgangskrav Adgangskravet til bacheloruddannelsen er: Afsluttet videregående ungdomsuddannelse (gymnasiet, HF, HHX, HTX) eller tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer; Bestået optagelsesprøve. Afgørelse om optagelse træffes af konservatoriet på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens evner og færdigheder. Der skal ved optagelsen desuden tages hensyn til musiklivets behov. 1.3 Regler om optagelse Ansøgning om optagelse sker via hjemmesiden Konservatoriet fastsætter nærmere regler om optagelsesprøvens form og indhold. Oplysninger om optagelsesprøvens form og indhold er tilgængelige på konservatoriets hjemmeside. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
5 2 Formål og mål for læringsudbytte 2.1 Formål Bacheloruddannelsen i music management kvalificerer den studerende til at arbejde med forretningsmæssig ledelse, udvikling og drift i musikbranchen eller beslægtede brancher. Uddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, som giver den studerende grundlag for videre studier på en kandidatuddannelse. 2.2 Mål for læringsudbytte I henhold til den gældende, danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser er uddannelsens mål for læringsudbytte formuleret i tre overordnede kategorier: Viden, som beskriver den studerendes viden og forståelse; Færdigheder, som beskriver den studerendes centrale kunnen; Kompetencer, som beskriver den studerendes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Mål for læringsudbytte angiver den studerendes forventede udbytte ved afslutningen af læringsprocessen og sætter fokus på læring og på den enkeltes læringsresultater frem for en given undervisnings eller undervisers intention. Ved afslutningen af bacheloruddannelsen forventes det, at den studerende har opnået følgende læringsudbytte: Viden Den studerende skal: have viden om musikbranchens virksomhedsområder, aktiviteter, udviklingsmuligheder, produktionsvilkår og -metoder; have viden om musik som kulturelt og kunstnerisk fænomen; have viden om virksomhedens grundlæggende økonomiske, juridiske og ledelsesmæssige forhold samt virksomhedens omgivelser og rammebetingelser; have viden om teori, metode og praksis inden for uddannelsens fagområder; kunne forstå og reflektere over fagområdernes teori, metode og praksis Færdigheder Den studerende skal: kunne udvikle, planlægge, lede og evaluere typiske processer og projekter inden for musikbranchen; kunne anvende fagområdernes metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse i musikbranchen; kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller; kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer Den studerende skal: kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge; kunne arbejde selvstændigt og kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang; kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
6 3 Struktur og fagområder 3.1 Studieplan Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point svarende til 3 årsværk. Et årsværk omfatter undervisning, selvstudier, prøver og alle øvrige uddannelsesrelaterede aktiviteter. Fagenes og projekternes placering og ECTS-vægt fremgår af nedenstående figur. Fag 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. ECTS pr. fag Branchestudier & projektledelse 7,5 7,5 7,5 7, Musikkultur 7,5 7,5 7,5 7,5 30 Strategi & organisation 7,5 7,5 15 Økonomi 7,5 7,5 15 Musikjura 7,5 7,5 15 Kommunikation & markedsføring 7,5 7,5 15 Innovation & entreprenørskab Bachelorprojekt ECTS I alt Forudsætninger for deltagelse Eventuelle krav til særlige forudsætninger for deltagelse fremgår af det enkelte fags eller projekts rammeplan. 3.3 Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen afvikles som dialogbaserede forelæsninger, gruppearbejde, projekt- og praktikforløb med vejledning, skriftlige opgaver samt seminarer, virksomhedsbesøg og studierejser. Undervisningen afvikles fortrinsvis inden for en årgang, dog kan fag og projekter afvikles på hold, der sammensættes på tværs af årgange og/eller uddannelser. Inden et studieår påbegyndes, udformes der for hvert fag eller projekt en rammeplan. I rammeplanen oplyses om fagets tilrettelæggelse, normering, lokaler og udstyr og holddannelse. Ved fag, hvor bedømmelsen foretages gennem undervisningsdeltagelse mv., indeholder rammeplanen specifikke krav til afleveringer og/eller fremlæggelser. Rammeplanen godkendes af rektor og er tilgængelig på konservatoriets intranet ved semesterstart. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
7 4 Bedømmelse 4.1 Formål Formålet med bedømmelsen er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. 4.2 Regler om bedømmelse På RMC kan bedømmelse foregå på to måder: A. Ved prøver, hvor den studerendes kvalifikationer bedømmes af lærere, eventuelt suppleret med eksterne censorer. B. Gennem undervisningsdeltagelse mv., hvor den studerendes kvalifikationer kan bedømmes på to måder: B1. Bedømmelsen foretages af læreren ved afslutningen af faget på grundlag af obligatoriske afleveringer og/eller fremlæggelser. Bedømmelsen foretages i henhold til fagets mål for læringsudbytte. Hvor et fag består af flere selvstændige undervisningsforløb foretages bedømmelsen ved afslutningen af det enkelte undervisningsforløb, idet der tages hensyn til forløbets placering i forhold til fagets progression. Specifikke afleverings- og/eller fremlæggelseskrav fastsættes i fagets rammeplan. Der gives bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. B2. Inden for visse undervisningsforløb foretages bedømmelsen alene på grundlag af dokumentation for den studerendes deltagelse i forløbet. Der gives bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. 4.3 Øvrige bestemmelser Alle fag skal være bestået for at der kan udstedes eksamensbevis for gennemført uddannelse. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til dokumentation for beståede dele af uddannelsen angivet i ECTS-point. Uddannelsen er tilrettelagt i et fagligt progressivt forløb og den enkelte studerende indstilles automatisk til bedømmelse i overensstemmelse med den studerendes placering i uddannelsesforløbet. For information om øvrige regler vedr. bedømmelse ved prøver og undervisningsdeltagelse mv. henvises til konservatoriets intranet årsbedømmelse For at kunne fortsætte bacheloruddannelsen skal den studerende inden udgangen af 2. semester efter studiestart på bacheloruddannelsen indstille sig til 1. års-bedømmelsen og inden udgangen af 4. semester bestå 1. års-bedømmelsen. Konservatoriet kan dispensere fra bestemmelsen, hvis særlige forhold taler herfor. På bacheloruddannelsen i music management foretages 1. års-bedømmelsen på baggrund af 2. semesters projekt i faget Branchestudier & projektledelse. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
8 4.5 Prøveoversigt Fag ECTS Semester Bedømmelsesmåde Bedømmelse Prøvestatus Censur Branchestudier & 1. års 2. A Godkendt/ikke godkendt projektledelse bedømmelse Strategi & organisation A 7-trins-skala Afsluttende Intern Økonomi A 7-trins-skala Afsluttende Intern Musikkultur A 7-trins-skala Afsluttende Ekstern Musikjura A 7-trins-skala Afsluttende Intern Kommunikation & markedsføring A 7-trins-skala Afsluttende Intern Branchestudier & projektledelse A 7-trins-skala Afsluttende Ekstern Innovation & entreprenørskab A 7-trins-skala Afsluttende Intern Bachelorprojekt A 7-trins-skala + skriftlig udtalelse Afsluttende Ekstern 4.6 Normalsideberegning Hvor der i fagbeskrivelserne henvises til omfanget af pensum og skriftlige opgaver, er der overalt tale om normalsider à 2400 tegn (inkl. mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag tæller ikke med i skriftlige opgavers omfang. Skriftlige opgaver kan maksimalt afvige fra det angivne sidetal med +/- 10 %. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
9 5 Andre bestemmelser 5.1 Sprog Undervisningssproget er som udgangspunkt dansk. Undervisning med udenlandske gæstelærere eller i forbindelse med studierejser, vil dog typisk foregå på engelsk. 5.2 Regler om praktik Bacheloruddannelsens praktikelementer er beskrevet i fagbeskrivelsen for faget Branchestudier og projektledelse. 5.3 Regler om merit Ækvivalens Godkendte uddannelseselementer opnået ved et konservatorium, der udbyder uddannelse i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre konservatorier, der udbyder samme uddannelsesretning Meritaftale Merit kan opnås i henhold til konservatoriernes fælles meritaftale Øvrig merit Beståede uddannelseselementer fra en anden ikke afsluttet dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter konservatoriets afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter nærmere regler fastsat af konservatoriet træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af uddannelsesbekendtgørelsen. 5.4 Disciplinære foranstaltninger Studerende ved Rytmisk Musikkonservatorium er omfattet af konservatoriets ordensregler. Den studerende er forpligtet til at kende og holde sig orienteret om reglerne. Ordensreglerne er tilgængelige på konservatoriets intranet. 5.5 Fremmøde Der er mødepligt til undervisningen og tilknyttede aktiviteter. Konservatoriet fastsætter nærmere regler for procedurer og sanktioner over for studerende, der overskrider konservatoriets regler for fremmøde. Regler for fremmøde er tilgængelige på konservatoriets intranet. 5.6 Evaluering Uddannelsen evalueres løbende ved systematiske evalueringer. Konservatoriet fastsætter de nærmere procedurer for evalueringerne. 5.7 Overgangsordninger Studerende der er optaget i 2010 og som starter deres 2. studieår den 22. august 2011 fortsætter deres uddannelsesforløb på overgangsordning for studerende optaget august Dispensation Konservatoriet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af konservatoriet. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
10 6 Branchestudier & projektledelse Fagbeskrivelser 6.1 ECTS normering 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester ECTS i alt 7,5 7,5 7,5 7, Formål Formålet med faget er at give den studerende forudsætninger for at lede typiske projekt- og produktionsforløb i musikbranchen. Faget giver den studerende indsigt i de forhold, der styrer udviklingen i branchen, herunder de teknologiske, økonomiske og relationelle rammevilkår. Den studerende lærer at forholde sig kritisk til branchens professionelle praksis med henblik på at skabe egne innovative forretningsmodeller og produkter. Endelig får den studerende et indgående kendskab til musikbranchen og dens samspil med andre brancher inden for kultur- og oplevelsessektoren. Praktiske projekter, gennemført i samarbejde med virksomheder og organisationer i branchen, giver den studerende omfattende erfaring med brancherelevant projektarbejde. Projekterne har endvidere, sammen med den systematiske inddragelse af gæstelærere fra branchen, til formål at give den studerende et fundament for at skabe sit eget professionelle netværk. Praktikken giver den studerende praktisk erhvervserfaring inden for et selvvalgt område af musikbranchen. Praktikken kvalificerer den studerende til at varetage selvstændige produktionsforløb og andre arbejdsopgaver inden for det valgte brancheområde. Endelig giver praktikken den studerende mulighed for at afprøve uddannelsens viden, færdigheder og kompetencer i en selvvalgt, professionel praksis. 6.3 Mål for læringsudbytte Ved fagets afslutning skal den studerende have tilegnet sig: Viden om og forståelse for musikbranchens virksomhedsområder, dynamikker, aktørroller, udviklingspotentialer, produktionsvilkår og metoder. Viden om og forståelse for at udvikle, lede og evaluere processer og projekter inden for branchen. Færdigheder i at håndtere komplekse, udviklingsorienterede opgaver og problemstillinger i musikbranchen og i tværfaglige sammenhænge samt at beherske de kommunikative og formidlingsmæssige færdigheder i relation hertil. Færdigheder i at udvikle, lede og evaluere processer og projekter inden for branchen. Kompetencer til, selvstændigt og i samarbejde med andre, at kunne analysere metodiske og praktiske problemstillinger inden for musikbranchen og anvise og anvende relevante løsningsmodeller samt at kunne identificere og tilegne sig supplerende viden og anvende faglige redskaber og metoder i relation hertil. 6.4 Indhold Faget indeholder følgende elementer: Branchestudier Faget er baseret på en tværfaglig praksis, hvor viden og færdigheder fra uddannelsens øvrige fag inddrages efter behov. Undervisningen tager udgangspunkt i at beskrive og analysere grundlæggende forhold i musikbranchen og den enkelte virksomheds arbejdsområder og jobfunktioner, vejen fra idé over producent til forbruger, teknologiens muligheder og udfordringer, aktuelle trends og problemstillinger med forventet betydning for branchens fremtidige udvikling, musikeksport, samspillet mellem den private og den offentlige sektor samt den internationale musikindustri og dennes relationer til den hjemlige branche. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
11 Projektledelse De studerende gennemfører en række tilstillede eller selvvalgte semesterprojekter, typisk i samarbejde med eksterne partnere i musikbranchen og studerende fra konservatoriets øvrige uddannelser. Der tilstræbes en høj grad af emnespredning i den samlede projektportefølje. I forbindelse med semesterprojekterne undervises der i projektledelse, hvor den studerende lærer at arbejde på et metodisk stringent grundlag og får indsigt i projektarbejdsformen, herunder at udarbejde mål, at organisere og planlægge projektet, at arbejde i en projektgruppe samt at gennemføre projektet inden for den afsatte tid, ressourcer og økonomi. Der lægges vægt på emner som idéudvikling, projektafgrænsning, projektets faser, evaluering og succeskriterier samt projektleder- og projektdeltagerrollen. Praktik Praktikforløbet afvikles som individuel, ekstern praktik på en dansk eller udenlandsk virksomhed i musikbranchen eller en nærliggende branche. Med henblik på at kvalificere og understøtte den studerendes erhvervsvalg skal praktikken fortrinsvis afvikles med udgangspunkt i den studerendes professionelle profil. Praktikvejledning foregår via individuel vejledning og fælles vejledningsseminarer, hvor de studerende forbereder og evaluerer deres praktik med praktikvejleder og medstuderende. 6.5 Bedømmelse 1. års bedømmelse Forudsætninger For at kunne gå til prøve skal den studerende have gennemført alle fagets semesterprojekter i henhold til gældende rammeplan. Prøvens indhold Prøveformen og bedømmelsesgrundlaget er en skriftlig projektrapport med udgangspunkt i 2. semesterprojekt. Rapporten skal have et omfang af 5 sider. Frist for aflevering af opgaven fremgår af fagets rammeplan. Bedømmelse Præstationen bedømmes godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen sker på baggrund af en vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder fagets mål for læringsudbytte, under hensyn til 1. års-bedømmelsens placering i det samlede studieforløb. Bedømmelsen skal være udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige eksamination. Prøvepanel Intern bedømmer. Tidsmæssig placering Prøven afvikles ved afslutningen af 2. semester. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
12 Afsluttende prøve Forudsætninger For at kunne gå til prøve skal den studerende have fået godkendt en projektportefølje bestående af 4 semesterprojekter. Prøvens indhold Prøveformen og bedømmelsesgrundlaget er en skriftlig praktikrapport med efterfølgende mundtlig eksamination, hvor den studerendes kan redegøre for og uddybe sine faglige valg. Rapporten skal omfatte en beskrivelse og evaluering af praktikopholdet samt en beskrivelse og vurdering af praktikvirksomhedens placering og udviklingsmuligheder i musikbranchen. Rapporten skal have et omfang af 15 sider. Frist for aflevering af opgaven fremgår af fagets rammeplan. I forbindelse med prøven skal den studerende opgive et selvvalgt pensum med et omfang af 300 sider. Pensum skal fremgå af opgavens litteraturliste. Prøvens varighed Mundtlig eksamination 20 minutter; votering 5 minutter. Bedømmelse Præstationen bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Bedømmelsen sker på baggrund af en vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder fagets mål for læringsudbytte. Bedømmelsen skal være udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige eksamination. Prøvepanel Ekstern censor, intern eksaminator. Tidsmæssig placering Prøven afvikles i slutningen af 5. semester. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
13 7 Musikkultur 7.1 ECTS normering 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester ECTS i alt 7,5 7,5 7,5 7, Formål Formålet med faget er at give den studerende indsigt i relationen mellem musikkens sociale, kulturelle, historiske og musikteoretiske aspekter. Gennem arbejde med forskelligartede teorier og analysemetoder lærer den studerende at undersøge problemstillinger, som relaterer sig til musikkens karakter og position i samfundet. Faget sætter den studerende i stand til at reflektere over forskellige brancheaktørers praksis i en sociokulturel og æstetisk kontekst. Derved styrkes den studerendes evne til at identificere, forklare og løse problemstillinger i egen professionelle praksis samt at kommunikere dette præcist og hensigtsmæssigt til kunstnere, producere, publikum, myndigheder og øvrige interessenter. 7.3 Mål for læringsudbytte Ved fagets afslutning skal den studerende have tilegnet sig: Viden om og forståelse for nyere vestlig populærmusik og dens sociale, kulturelle, historiske og musikteoretiske aspekter. Herunder såvel teoretisk som praktisk forståelse af musikkens skabende processer, kunstnerisk udtryk, samt historiske, filosofiske, psykologiske og samfundsmæssige rammer for musikkulturen. Færdigheder i at anvende arbejdsformer, som er relevante for at formulere og gennemføre en teoretisk baseret analyse og formidling af afgrænsede musikkulturelle problemstillinger. Herunder færdigheder i at vurdere og udvælge relevante teorier og metoder til hensigtsmæssigt undersøgelsesdesign. Kompetencer til, selvstændigt og i samarbejde med andre, at kunne formulere og gennemføre analyser af musikkulturelle problemstillinger. Herunder at kunne identificere og tilegne sig supplerende viden samt anvende faglige redskaber og metoder i relation hertil. 7.4 Indhold Faget indeholder følgende elementer: Musiksociologi Undervisningen tager udgangspunkt i at formulere og undersøge relevante problemstillinger, som belyser samspillet mellem musik, individ og samfund i et historisk, filosofisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv. Undervisningen er rettet mod at indlære og understøtte de arbejdsformer, som er relevante for en metodisk, nuanceret behandling og formidling af kulturelle og identitetsrelaterede problemstillinger relateret til musikken i samfundet. Hovedvægten lægges på den nyere populærmusik, især med henblik på dens kulturelle praksis samt dens industrimæssige forhold. Der lægges ligelig vægt på det musik-/kulturhistoriske overblik og på de analytiske og metodiske tilgange til emnerne. Musikanalyse Undervisningen tager udgangspunkt i den nyere, vestlige populærmusiks kunstneriske udtryk, skabende processer, musikteoretiske begreber og terminologi. Der arbejdes med praktisk baseret, auditiv musikanalyse, herunder formlære, instrumentering, arrangement og produktion. Endelig foretages udvalgte nedslag i populærmusikkens historie, genrer og stilarter. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
14 7.5 Bedømmelse Afsluttende prøve Prøvens indhold Prøveformen og bedømmelsesgrundlaget er en selvvalgt, skriftlig opgave med efterfølgende mundtlig eksamination, hvor den studerendes kan redegøre for og uddybe sine faglige valg. Opgaven kan skrives som gruppeopgave i en gruppe på op til 2 studerende. Der gives ikke en selvstændig karakter for den skriftlige opgavebesvarelse. Opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig eksamination. Opgaven skal have et omfang af 20 sider (2 deltagere: 30 sider). Frist for aflevering af opgaven fremgår af fagets rammeplan. I forbindelse med prøven skal den studerende opgive et selvvalgt pensum med et omfang af 300 sider. Pensum skal fremgå af opgavens litteraturliste. Arten af pensum afhænger af det valgte emne. Der kan indgå materiale af ikke-sproglig art (fx noder, fonogrammer, videogrammer) i pensum. Varighed Mundtlig eksamination 20 minutter; votering 5 minutter. Bedømmelse Præstationen bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Bedømmelsen sker på baggrund af en vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder fagets mål for læringsudbytte. Bedømmelsen skal være udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige eksamination. Prøvepanel Ekstern censor, intern eksaminator. Tidsmæssig placering Prøven afvikles i 4. semester. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
15 8 Strategi & organisation 8.1 ECTS normering 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester ECTS i alt 7,5 7, Formål Formålet med faget er at give den studerende indsigt i strategi og organisation, disse fagområders indbyrdes relation og forbindelse til andre af uddannelsens fagområder samt deres konkrete anvendelse i musikbranchen. Indenfor fagets strategidel er målet at give den studerende et forretningsmæssigt og holistisk perspektiv på virksomheder, herunder forståelse for, hvad en virksomhed er, og hvordan dens overordnede og langsigtede udvikling og styring finder sted. Indenfor fagets organisationsdel er målet at give den studerende en forståelse for, hvordan organisationer fungerer, herunder ledelse af organisationer, organisationer i forskellige former samt styrker og svagheder ved disse. Faget fokuserer på adfærd og forandringer i organisationer, og hvordan disse sker i et samspil mellem de eksterne omgivelser og de interne processer. 8.3 Mål for læringsudbytte Ved fagets afslutning skal den studerende have tilegnet sig: Viden om teorier, metoder, modeller og praksis inden for strategi og organisation samt forståelse for anvendelsen af disse elementer i musikbranchen. Færdigheder i at anvende fagområdets teorier, metoder, modeller og praksis med henblik på planlægning og implementering af strategier samt håndtering af organisatoriske udfordringer i musikbranchen. Kompetencer til, selvstændigt og i samarbejde med andre, at kunne arbejde med strategisk ledelse og strategier, ledelse af organisatoriske forandrings- og udviklingsprocesser samt at kunne identificere og tilegne sig supplerende viden og anvende relevante faglige redskaber i relation hertil. 8.4 Indhold Inden for strategiområdet ser vi på en række grundlæggende strategibegreber samt strategiudviklingsprocesser. Herefter introduceres en række modeller til strategisk analyse af virksomhedens omgivelser og interne forhold samt dens politiske og kulturelle kontekst. Med udgangspunkt heri gennemgås modeller for udvikling af konkurrencestrategier, koncernstrategier, vækststrategier samt strategier for globalisering og innovation. Dette afrundes med et blik på evaluering af de udviklede strategier samt på, hvordan de valgte strategier kan gennemføres via organisationsdesign og ledelse af forandringer. I tilknytning til analyse, udvikling og implementering af strategier introduceres perspektiver på strategisk ledelse. Inden for organisationsområdet introduceres en række organisationsteoretiske begreber og modeller med henblik på at forstå de komplekse forhold, som gør sig gældende i en organisatorisk praksis. Med overskrifter som organisationsstruktur, organisationskultur, magt og konflikt, motivation, kommunikation og ledelse, ser vi på hvilke udfordringer, der knytter sig til adfærd og samarbejdsprocesser i en organisatorisk kontekst, og hvordan læring og forskellige typer af forandringsprocesser kan håndteres og understøttes. Undervisningen i begge fagets dele er baseret på praksisnære cases, hvor centrale og relevante strategiske, organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger inden for musikbranchen diskuteres og analyseres. Undervisningen er endvidere baseret på en blanding af oplæg, gruppediskussion og øvelser. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
16 8.5 Bedømmelse Afsluttende prøve Prøvens indhold Prøveformen og bedømmelsesgrundlaget er en tilstillet, skriftlig opgave med efterfølgende mundtlig eksamination, hvor den studerendes kan redegøre for og uddybe sine faglige valg. Opgaven kan skrives som gruppeopgave i en gruppe på op til 2 studerende. Der gives ikke en selvstændig karakter for den skriftlige opgavebesvarelse. Opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig eksamination. Opgaven skal have et omfang af 20 sider (2 deltagere: 30 sider). Frist for aflevering af opgaven fremgår af fagets rammeplan. Varighed Eksamination 20 minutter; votering 5 minutter. Bedømmelse Præstationen bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Bedømmelsen sker på baggrund af en vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder fagets mål for læringsudbytte. Bedømmelsen skal være udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige eksamination. Prøvepanel Intern censor, intern eksaminator. Tidsmæssig placering Prøven afvikles ved afslutningen af 2. semester. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
17 9 Økonomi 9.1 ECTS normering 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester ECTS i alt 7,5 7, Formål Formålet med faget er at give den studerende en teoretisk og praktisk indføring i erhvervsøkonomi og erhvervsøkonomiske begreber herunder efterspørgsels-, omkostnings- og investeringsteori. Samtidig lægges der vægt på en grundlæggende indføring i regnskab og økonomistyring, herunder en række metoder og værktøjer indenfor regnskabslære, regnskabsanalyse, budgetlægning, prisfastsættelse, kalkulation og investering. De grundlæggende færdigheder på anvendelsesplanet omfatter opbygning og anvendelse af regnskaber, herunder udarbejdelse af rentabilitetsanalyser samt beregning af nøgletal, likviditet og soliditet. Endvidere lægges der vægt på at den studerende sættes i stand til at kunne foretage økonomisk planlægning gennem prisfastsættelse, opbygning af kalkulationer og budgetter, samt i stand til at følge op på og analysere økonomiske begivenheder. 9.3 Mål for læringsudbytte Ved fagets afslutning skal den studerende have tilegnet sig: Viden om teorier, metoder, modeller og praksis inden for økonomi og regnskab i bred forstand samt forståelse for anvendelsen af disse elementer i musikbranchen. Færdigheder i at anvende fagområdets teorier, metoder, modeller og praksis med henblik på at kunne foretage økonomiske beslutninger samt udføre planlægning og opfølgning på de mangeartede udfordringer, som optræder i musikbranchen. Kompetencer til, selvstændigt og i samarbejde med andre, at kunne formulere og gennemføre analyser af økonomiske og regnskabsmæssige problemstillinger samt at kunne identificere og tilegne sig supplerende viden og anvende relevante faglige redskaber i relation hertil. 9.4 Indhold Undervisningen starter med en behandling af efterspørgselsteoriens, omkostningsteoriens og investeringsteoriens grundbegreber, metoder og klassifikationer. Dette danner udgangspunkt for opbygning og anvendelse af økonomiske beslutningsmodeller til understøttelse af de mange og forskelligartede beslutninger om prisfastsættelse, udnyttelse af ressourcer samt investering, som forekommer i praksis. Denne viden danner samtidig grundlaget for opbygning af økonomiske planlægnings- og opfølgningssystemer mere generelt. Udgangspunktet er en grundlæggende forståelse for, hvordan økonomiske data opsamles, sorteres og aggregeres via principperne i det dobbelte bogholderi. Dette er forudsætningen for at kunne foretage økonomisk analyse og kontrol. Men samtidig danner det input til den økonomiske planlægning gennem fastsættelse af mål og måltal samt budgettering mere generelt. Der fokuseres endvidere på brugen af forskellige finansielle og ikke finansielle nøgletal til understøttelse af analyser og beslutninger. Undervisningen er baseret på både øvelser og praksisnære cases, hvor centrale økonomi- og regnskabsproblemstillinger inden for musikbranchen diskuteres og analyseres. Undervisningen er endvidere baseret på en blanding af oplæg, gruppediskussion og øvelser. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
18 9.5 Bedømmelse Afsluttende prøve Prøvens indhold Prøveformen og bedømmelsesgrundlaget er en tilstillet, skriftlig opgave med efterfølgende mundtlig eksamination, hvor den studerendes kan redegøre for og uddybe sine faglige valg. Opgaven kan skrives som gruppeopgave i en gruppe på op til 2 studerende. Der gives ikke en selvstændig karakter for den skriftlige opgavebesvarelse. Opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig eksamination. Opgaven skal have et omfang af 20 sider (2 deltagere 30 sider) Frist for aflevering af opgaven fremgår af fagets rammeplan. Varighed Mundtlig eksamination 20 minutter; votering 5 minutter. Bedømmelse Præstationen bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Bedømmelsen sker på baggrund af en vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder fagets mål for læringsudbytte. Bedømmelsen skal være udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige eksamination. Prøvepanel Intern censor, intern eksaminator. Tidsmæssig placering Prøven afvikles ved afslutningen af 2. semester. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
19 10 Musikjura 10.1 ECTS normering 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester ECTS i alt 0 0 7,5 7, Formål Formålet med faget er at give den studerende indsigt i, hvordan juraen kan anvendes som et styringsinstrument med henblik på at forebygge konflikter. Med udgangspunkt i musikbranchen lærer den studerende at identificere, analysere og vurdere, hvornår der aktuelt som potentielt foreligger et juridisk problem, der kræver indgriben, både i et nationalt og et internationalt perspektiv Mål for læringsudbytte Ved fagets afslutning skal den studerende have tilegnet sig: Viden om teorier, metoder, modeller og praksis inden for musikjura samt forståelse for anvendelsen af disse elementer i musikbranchen. Færdigheder i at anvende fagområdets teorier, metoder, modeller og praksis med henblik på at håndtere musikjuridiske udfordringer i musikbranchen. Kompetencer i, selvstændigt og i samarbejde med andre, at kunne identificere og analysere musikjuridiske problemstillinger samt at kunne identificere og tilegne sig supplerende viden og anvende relevante faglige redskaber i relation hertil Indhold Fagets faglige omdrejningspunkt er de dele af den erhvervsjuridiske regulering, der nationalt som internationalt har betydning for musikbranchen. Der gives indledningsvis en introduktion til juridisk metode, der sætter den studerende i stand til at arbejde metodisk korrekt med de relevante nationale som overnationale retskilder, der kan have betydning for løsning af en tvist. Med henblik på at reducere risiciene for en tvist gives der ligeledes en introduktion til den erhvervsjuridiske metode, der skal ses som et samspil mellem juraen og andre samfundsvidenskabelige discipliner med henblik på at forebygge konflikter. I musikjura er den centrale juridiske metode retsdogmatikken, hvis objekt er at udlede gældende ret med udgangspunkt i den eller de relevante retskilder. Den studerende skal således have et indgående kendskab til retskildelæren i national ret og i et vist omfang EU-retten, således at den studerende kan anvende retskilderne korrekt. I forhold til musikbranchens og dennes kontrakter, skal den studerende have indgående kendskab og evne til at anvende fortolkning og aftalesupplering korrekt. Musikbranchens aktiviteter er typisk af international karakter. Kendskab til international proces- og privatret sætter den studerende i stand til at vurdere, hvornår en sag af international karakter kan eller skal anlægges, og efter hvilke nationale regler en sag skal løses. Endvidere inddrages sager om international immaterielret. Med udgangspunkt i musikbranchens typiske kontrakttyper behandles reglerne om aftalers indgåelse og indhold med henblik på en identifikation af de centrale elementer i en kontrakt. Herunder behandles licenskontrakter og betydningen af elektronisk handel samt mulighederne for at inkorporere gevinstmuligheder i en kontrakt. Immaterialret behandles med særligt henblik på ophavsret og samspillet mellem kontrakt- og immaterialret. I undervisningen behandles de særlige problemstillinger, som elektroniske kommunikationsmidler giver anledning til i forhold til at håndhæve rettigheder. Markedsføringsret behandles såvel i nationalt som internationalt perspektiv (international offentlig ret). Markedsføring sker i stigende grad på grundlag af elektroniske kommunikationsmidler, hvilket giver anledning til særlige vanskeligheder, herunder inddragelse af stadig mere målrettet markedsføring, der giver For studerende påbegyndt uddannelsen /26
20 anledning til persondataretlige problemer. I den sammenhæng inddrages bl.a. betydningen af e-handelsloven i forhold til anvendelsen af traditionelle markedsføringstiltag via trykte medier. Organiseringsformen for transaktioner behandles i selskabsretten, hvor der gives en introduktion til de centrale selskabsformer med henblik på stiftelse, hæftelse og de kontraktretlige aspekter Bedømmelse Afsluttende prøve Prøvens indhold Prøveformen og bedømmelsesgrundlaget er en selvvalgt, skriftlig opgave med efterfølgende mundtlig eksamination, hvor den studerendes kan redegøre for og uddybe sine faglige valg. Opgaven kan skrives som gruppeopgave i en gruppe på op til 2 studerende. Der gives ikke en selvstændig karakter for den skriftlige opgavebesvarelse. Opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig eksamination. Opgaven skal have et omfang af 20 sider (2 deltagere: 30 sider). I forbindelse med den afsluttende opgave skal den studerende opgive et selvvalgt pensum med et omfang af mindst 400 sider. Pensum skal fremgå af opgavens litteraturliste. Frist for aflevering af opgaven fremgår af fagets rammeplan. Varighed Mundtlig eksamination 20 minutter; votering 5 minutter. Bedømmelse Præstationen bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Bedømmelsen sker på baggrund af en vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder fagets mål for læringsudbytte. Bedømmelsen skal være udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige eksamination. Prøvepanel Intern censor, intern eksaminator. Tidsmæssig placering Prøven afvikles ved afslutningen af 4. semester. For studerende påbegyndt uddannelsen /26
Studieordning for bacheloruddannelsen i music management
Studieordning for bacheloruddannelsen i music management BA (music management) Rytmisk Musikkonservatorium 18. august 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)
Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i music management
Studieordning for bacheloruddannelsen i music management BA (music management) - for studerende, påbegyndt august 2016 eller senere Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur,
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik
Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 18. august 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i music management. For studerende påbegyndt august 2016 eller senere
Studieordning for bacheloruddannelsen i music management For studerende påbegyndt august 2016 eller senere Indledning... 2 1. Titulatur, adgangskrav, optagelse... 3 1.1 Titulatur... 3 1.2 Adgangskrav...
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik
Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i music management. For studerende påbegyndt august 2017 eller senere
Studieordning for bacheloruddannelsen i music management For studerende påbegyndt august 2017 eller senere Indledning... 2 1. Titulatur, adgangskrav, optagelse... 3 1.1 Titulatur... 3 1.2 Adgangskrav...
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i sangskrivning
Studieordning for bacheloruddannelsen i sangskrivning BMus (sangskrivning) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereStudieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist
Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens
Læs mereKandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae.
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i musik (Music Performance) - For studerende, påbegyndt august 2015 eller senere
Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (Music Performance) - For studerende, påbegyndt august 2015 eller senere Indledning... 3 1. Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 1.1 Titulatur... 4 1.2 Adgangskrav
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i musik (Music Education) - For studerende, påbegyndt august 2014 eller senere
Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (Music Education) - For studerende, påbegyndt august 2014 eller senere Indledning... 3 1. Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 1.1 Titulatur... 4 1.2 Adgangskrav
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner National del August 2018
Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...
Læs mereSTUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret
STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i musik (Music Education) - For studerende, påbegyndt august 2014 eller senere
Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (Music Education) - For studerende, påbegyndt august 2014 eller senere Indledning... 3 1. Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 1.1 Titulatur... 4 1.2 Adgangskrav
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i musik (Music Creation)
Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (Music Creation) - For studerende, påbegyndt 2017, 2018 Indledning... 3 1. Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 1.1 Titulatur... 4 1.2 Adgangskrav og regler
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)
STUDIEORDNING for Markedsføringsøkonom (AK) Ikrafttrædelse: 20.08.2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 6 nationale fagelementer... 4 2.1. Forretningsforståelse...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Rytmisk musiker Uddannelses: INSTRUMENTALIST/SANGER og KOMPONIST SENEST REVIDERET aug. 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i musik (Musiker, rytmisk) For studerende påbegyndt august 2019 eller senere
Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (Musiker, rytmisk) For studerende påbegyndt august 2019 eller senere Indledning... 2 1. Titulatur, adgangskrav, optagelse... 3 1.1 Titulatur... 3 1.2 Adgangskrav...
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring
STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Del III: Fordybelsesspor Ikrafttrædelse: 15. august 2019 1. Fordybelsesspor... 2 1.1 Strategisk markedsføring og
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer... 4 2.1. Erhvervsøkonomi... 4 2.2. Samfundsøkonomi... 5 2.3. Erhvervsjura... 6 2.4. Data og metode... 7 2.5.
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i musik (Musiker, rytmisk) - for studerende, påbegyndt august 2016 eller senere
Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (Musiker, rytmisk) - for studerende, påbegyndt august 2016 eller senere Indledning... 2 1. Titulatur, adgangskrav, optagelse... 3 1.1 Titulatur... 3 1.2 dgangskrav...
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i musik (Komposition) For studerende påbegyndt august 2019 eller senere
Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (Komposition) For studerende påbegyndt august 2019 eller senere Indledning... 2 1. Titulatur, adgangskrav, optagelse... 3 1.1 Titulatur... 3 1.2 Adgangskrav...
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i musik (Music Education) - For studerende, påbegyndt august 2017 eller senere
Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (Music Education) - For studerende, påbegyndt august 2017 eller senere Indledning... 3 1. Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 1.1 Titulatur... 4 1.2 Adgangskrav
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i musik (Musikproduktion) For studerende påbegyndt august 2016 eller senere
Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (Musikproduktion) For studerende påbegyndt august 2016 eller senere Indledning... 2 1. Titulatur, adgangskrav, optagelse... 3 1.1 Titulatur... 3 1.2 dgangskrav...
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i musik (Musikproduktion) For studerende påbegyndt august 2019 eller senere
Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (Musikproduktion) For studerende påbegyndt august 2019 eller senere Indledning... 2 1. Titulatur, adgangskrav, optagelse... 3 1.1 Titulatur... 3 1.2 Adgangskrav...
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereFor studerende påbegyndt uddannelsen 2019 eller senere 1
Indledning... 2 1. Titulatur, adgangskrav, optagelse... 3 1.1 Titulatur... 3 1.2 Adgangskrav... 3 1.3 Regler om optagelse... 3 2. Formål og mål for læringsudbytte... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Mål for læringsudbytte...
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet
Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet I medfør af 12, stk. 1 og 2, og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereEksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen
Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 01.08.2018 1/12 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000.
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereIndhold: INDHOLDSFORTEGNELSE
STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
Læs mereSTUDIEORDNING. Serviceøkonom (AK)
STUDIEORDNING for Serviceøkonom (AK) National del Ikrafttrædelse 15.08.2019 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Service &
Læs mereREGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN.
REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN. Side 1 af 5 1. Overordnede rammer for bedømmelsen Den overordnede ramme for bachelorbedømmelsen er fastlagt jf. følgende bestemmelser: - Adgangsbekendtgørelsen
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Arbejdslivet et mellem deltagelse, magt og styring (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker løbende opdatering
Læs merePROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Ikke-genrespecifik Uddannelse: Senest revideret august 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereEksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017
Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen Gældende for efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.08.2017 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven
Læs mere