Mere viden om regnskab, skat og moms

Transkript

1 Mere viden om regnskab, skat og moms Skattekonsulent Martin E. Skytte Statsaut. revisor Johnny Bækholm Kerteminde, 24. februar 2015

2 Program Velkomst Etablering virksomhed Regnskab, herunder bogholderi og økonomistyring Igangværende virksomhed udvalgte overvejelser Skat og moms Afslutning 2

3 Fyn og Deloitte vi er lokale og med Deloitte/Census fusionen er vi vokset på Fyn.. Med 17 kontorer i Danmark og 2 i Grønland er der aldrig langt til et Deloitte kontor Aalborg Løgstør Aars Ilulissat Nuuk Viborg Aarhus De 19 kontorer er fordelt på 3 regioner: Silkeborg MidtNord Syd Øst Esbjerg Vejen Kolding Sønderborg Fredericia Odense Slagelse Næstved København Svendborg Nykøbing F 3

4 Stor erfaring i at hjælpe SME-virksomheder Vi er SME-markedsledere blandt danske revisions- og rådgivningsvirksomheder Og alle vores kontorer betjener et stort antal af landets mindre virksomheder 5,5% 8,8% Region MidtNord (ca SME-kunder) Aalborg Ilulissat 7,0% 11,8% Løgstør 7,0% 8,3% Viborg 7,1% Silkeborg Aars 5,8% Aarhus Nuuk Region Øst (ca SME-kunder) 7,3% Region Syd (ca Fredericia SME-kunder) 5,2% København 8,1% 7,1% Esbjerg 1,9% Kolding 9,9% 13,2% Sønderborg Odense Odense 5,7% Slagelse 3,1% 7,2% 9,0% 9,7% Svendborg Nykøbing F Deloitte BDO PwC EY Beierholm Deloitte BDO PwC EY Beierholm 4

5 Med udgangspunkt i den lille virksomheds behov kan vi hjælpe rundt om hele forretningen Eksempler på services Hovedfokus Livscyklus Etablere vækstplatform Forretningsplan Sparring omkring strategi, forretningsplan og økonomi. Budget Opstilling af budget Opstart Vækst og drift Overdragelse eller ophør Indsigt og trends Viden og indsigt i relevante brancher, herunder indsigt i nationale og globale tendenser Kontoplan Opstilling af kontoplan Udnytte vækstpotentialet Optimere forretningen Frigive tid fra administrative opgaver Forretningsrådgivning Rådgivning omkring forretningsstrategi Skatterådgivning Planlægning af virksomhedens skat, moms og afgifter, formuerådgivning mv. Investering og Finansiering Rådgivning omkring investerings- og finansieringsmulighed er Regnskab og analyse Opstilling og analyse af regnskab Bogholderi og løn Drift af bogholderi og lønadministration Indsigt og trends Viden og indsigt i relevante brancher, herunder indsigt i nationale og globale tendenser Sikre god overdragelse Sikre optimal proces for ophør Generationsskifte Rådgivning omkring planlægning og gennemførsel af generationsskifte Likvidation Rådgivning i forbindelse med likvidation af virksomheden Opkøb eller frasalg Rådgivning omkring opkøb eller frasalg af aktiviteter Skatterådgivning Planlægning af virksomhedens skat, moms og afgifter, formuerådgivning mv. Budget Sparring omkring opfølgning på budget 5

6 Etablering af virksomhed 6

7 Virksomhedsformer 1. Selvstændig erhvervsdrivende (herunder I/S) 2. Selskabsform (ApS / A/S) 3. Iværksættersætterselskab (IVS) Lidt om karakteristika, fordele og ulemper ved de enkelte virksomhedsformer på de næste plancher. 7

8 1. Selvstændig erhvervsdrivende (herunder I/S) Ingen opstartskrav (dog CVR-nr. og registreringer) Ingen kapitalkrav Personlig hæftelse Beskatning af hele årets overskud Mulighed for at vælge VSO, KAO Højere fradragsværdi for renteudgifter, indkomstudjævning, opsparingsmulighed, kun beskatning af de faktiske hævninger Kompliceret ordning! Kræver revisor! Mulighed for senere at overgå skattefrit til f.eks. ApS ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Kræver revisor! 8

9 2. Selskabsform (ApS / A/S) Mere formelt regelsæt, omfattet af SEL Stiftelsesdokument, vedtægter, valg af ledelsesorgan og ledelsesmedlemmer, regnskaber er offentlige Kapitalkrav: ApS kr., A/S kr. Kan også ske med andet end kontanter, f.eks. Indskud af virksomhed Risikoen afgrænses, ved flere selskaber og holdingstrukturer kan risikoen indkapsles til de enkelte forretningsområder Virksomhedsejeren er ansat Lønkørsel (mere administration), men kan virke mere logisk og overskueligt end VSO Mere professionelt omdømme 9

10 3. Iværksætterselskaber (IVS) Ny selskabsform (afløser for S.M.B.A.) Kapitalkrav: 1 kr. Intet udbytte, så længe kapital < kr. Når selskabet opnår kapital på kr., skifter det til ApS Er underlagt SEL s bestemmelser, hvorfor der gælder de samme regler som til ApS IVS har et marginalt bedre ry end sin forgænger S.M.B.A. et 10

11 Regnskab, herunder bogholderi og økonomistyring 11

12 Hvad siger loven? Bogføringsloven og Bogføringsvejledningen Formål Pligt til at bogføre og opbevare Transaktionsspor Kontrol spor Registrering i fremmed valuta Dokumentation Mindstekrav 12

13 Tilmelding til offentlige systemer Hvad er vigtigt? Momspligtig Afgifter Lønsum Import/eksport Arbejdsgiver Skat, lønsystem, PBS aftale, tilmelding til bank Brug tiden og start korrekt med rettidig tilmelding skat, PBS, bank m.v. 13

14 Bogholderi en intro For at komme i gang med den daglige systematisering af regnskabsbilag er det vigtigt at kende de basale komponenter. Ligegyldigt hvilket bogføringsprogram der anvendes, skal man kende til begreberne: Det dobbelte bogholderis princip Kontoplan Effektiv kontoplan Rutiner og procedure 14

15 Kontoplan Hvad er en effektiv kontoplan? Sammenhæng mellem råbalancen og den løbende ledelsesrapportering, årsregnskab og budget. Den løbende rapportering skal kunne udarbejdes uden skønsmæssige fordelinger af indtægter eller omkostninger samt manuelle om- og efterposteringer udført i regneark eller lignende. Entydig afstemning af virksomhedens moms, udarbejdelse af lønafstemning m.v. samt udarbejdelse af virksomhedens selvangivelse med tilhørende specifikationer. 15

16 Rutiner og procedure Rutiner og procedure sikre overblik Fakturering Arkivering Bogføringsrutiner (ens hver gang) Betalinger Brug i videst muligt omfang den hjælp du kan få fra Betalingsservice m.v. 16

17 Bogføring Økonomistyring Hvad er bogføring: - Systematisk kontering af virksomhedens transaktioner Hvorfor bogføre: - Lovgivning - Internt og eksternt regnskab - Ved at få registreret og klassificeret data bliver dette til information som eksempelvis kan anvendes som styringsredskab 17

18 Rapportering og økonomistyring, som vi ofte oplever det Min bogholder har styr på bogføringen og betaler regningerne. Jeg ser da en balance engang imellem. Kassekreditten ser fornuftig ud. Regnskab interesserer mig ikke, og jeg forstår det ikke alligevel. Revisor har styr på mit regnskab, når han laver selvangivelsen. Alle ansatte laver noget, og vi har travlt. Jeg bogfører, når jeg har tid - sidste øjeblik inden momsen. Banken har ikke bedt om en balance. Budgetterne passer jo ikke alligevel. 18

19 Styr dit regnskab Overordnet Skal man styre med maven eller vha. økonomistyringssystemer? Muligheder med systemer Periodisk overblik over indtjening og ikke kun én gang årligt. Systematiske efterkalkulationer. Hvilke kunder og produkter skaber reelt indtjeningen? Hvilke kunder og produkter er de dårlige (kunder/type)? Hvilke medarbejdere er mest effektive? Bedre grundlag for regelmæssig fakturering. 19

20 Overblik over en periodeafslutning Lukning af bogføring Bogfør hensættelser og periodeafgrænsnings poster Afstemning af balancekonti Gennemgang af resultatopgørelsen Ledelses rapportering Råbalance Ajourført råbalance Endelig råbalance 20

21 Valg af økonomisystem For nogle virksomheder er økonomisystemet et stykke software til bilagsregistrering. For andre er det selve livsnerven. Inden du vælger, skal du kende dit behov. Nødvendige features og nice-to-have Hold fokus på behovet Lokalt installeret eller internetbaseret Prøv det 21

22 Økonomistyring Intern rapportering Ad hoc opgaver Transaktioner: Klassifikation/bogføring Fakturering Afstemning Løn Betalinger Indberetning Budgettering Likviditetsstyring Kreditstyring Ekstern rapportering Procedurer Strategisk analyse 17

23 Forstå værdien af dit regnskab Hvorfor er det vigtigt? Årsrapportens bestanddele Udvalgte regnskabsposter Analyse af en årsrapport Er det så nok 23

24 Årsrapportens bestanddele Revisionspåtegning Ledelsesberetning og ledelsespåtegning Regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Noter 24

25 Udvalgte regnskabsposter Immaterielle og materielle anlægsaktiver Finansielle aktiver og forpligtelser Varebeholdninger Igangværende arbejde Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser Egenkapital Gældsposter 25

26 Analyse af en årsrapport Identifikation af faresignaler Ændringer i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Regnskabsanalyse Likviditet Aktivitet Rentabilitet Soliditet 26

27 Er det så nok Nej Det eksterne regnskab er ikke nok til styring af virksomheden Det eksterne regnskab er kun en del af et selskabs samlede økonomiske styring 27

28 Økonomistyring, hvordan? Styring af aktiviteter Styring af kapacitet (begrænsede ressourcer) Styring af likviditet 28

29 Forudsætning for økonomistyring Man skal kende markedet. Man skal kende konkurrenterne. Man skal kende sin egen virksomhed. Man skal have et mål for egen indtjening. 29

30 Debitorstyring Sådan får du kunderne til at betale Hvorfor debitorstyring: En effektiv debitorstyring kan spare virksomheden for tid, penge og bekymringer. De tre trin til optimal debitorstyring A. Fastlæg rammerne for salgsprocessen, bl.a. følgende tiltag: 1) Samhandelsbetingelser 2) Foretag kreditvurdering, også løbende i samarbejdet, og fastlæg, hvem der kan og skal godkende kreditvurderinger, kreditmaksimum mv. 3) Kategorisér kunder i forhold til bl.a. kreditmaksimum, opfølgningsrutiner mv. 4) Fastlæg krav til risikoafdækning, f.eks. ejendomsforbehold, kreditforsikring, garantier. 5) Fastlæg en rykkerprocedure. B. Følg op på tilgodehavender ved bl.a. at 1) Registrere alle betalinger på effektiv og sikker vis, gerne ugentligt. 2) Fastlægge afstemningsprocedurer. C. Kontakt debitorerne ved brug af en tretrinsproces: 1) Kundedialog. 2) Problemløsning. 3) Rykkere/inkasso. 30

31 Kreditorstyring Sådan får du en effektiv kreditorstyring Hvorfor kreditorstyring: En effektiv kreditorfunktion kan blandt andet bidrage til frigørelse af tid i kreditorfunktionen, besparelser med gode leverandøraftaler samt sikring af, at leverandører bliver betalt til tiden. På sigt kan en struktureret tilgang til indkøb og kreditorer medvirke til at spare penge samt optimere virksomhedens omkostningsstruktur. Indkøbs- og leverandørstyring Indkøb af varer og ydelser Modtagelse af varer og ydelser Bogføring af faktura Betaling Rapportering og afstemning Fakturaflow Processen udvalgte optimeringer A. Fastlæg rammer for leverandøraftaler og indkøbsprocedurer 1) Analysér styrkeforholdet til leverandører med henblik på forhandling af rabataftaler, bedre betalingsbetingelser mv. 2) Overvej med jævne mellemrum at genforhandle eksisterende leverandøraftaler for at sikre optimale handelsbetingelser. B. Få et effektivt fakturaflow 1) Ved et effektivt fakturaflow minimeres risikoen for dobbeltbetalinger, rykkere og gebyrer, og der frigøres tid i kreditorfunktionen. 2) Etabler f.eks. elektroniske godkendelses- og konteringsprocedurer af fakturaer. C. Regelmæssig afstemning og rapportering 1) Opfølgning og status er nøgleord til at sikre en succesfuld håndtering af indkøb og kreditorer. 2) Rapporteringen til ledelsen bør som minimum bestå af en aldersfordelt saldoliste samt en analyse af kreditordagene måned for måned. 31

32 Lagerstyring Få overblik og reducér pengebinding Hvorfor lagerstyring? Lageroptimering Få bedre overblik over lagerførte varer og mængder. Øg muligheden for specifikke analyser af prissætning og markedsføring af enkelte varer. Få mulighed for korrekt beregning af avance i forhold til vareforbrug ud fra den vedtagne opgørelsesmetode (FIFO, FITO mv.). Mindsk omkostninger til manuelle optællinger og opgørelser. Prioriter hvordan lageret opbygges og optimeres i forhold til den sikkerhed, der ønskes. Reducer pengebinding i lageret. Optimeret lager Opnå optimalt sikkerhedslager på kritiske varer, så produktionen ikke går i stå, og kundeordrer mistes. Just-in-time princip sikrer en højere omsætningshastighed, hvilket kan bidrage til en økonomisk effekt. Færre højværdivarer på lager kan give en stor økonomisk effekt. Ingen skaffevarer på lager kan give en middel økonomisk effekt. Automatisering af lagerprocesserne kan understøtte de identificerede optimeringsmuligheder. 32

33 Ledelsesrapportering Deloitte har udviklet en enkelt 1-sides ledelsesrapportering, som giver det gyldne overblik løbende Afstemt balance fremsendes månedsvis/kvartalsvis i Excel eller lignende format Modellen tilpasses i samarbejde med jer Der opnås fokus på de vigtigste nøgletal De vigtigste nøgletal bliver synliggjort løbende Hvorfor rapportering: Ved at forbedre/etablere en egentlig rapportering får ledelsen et rettidigt overblik samt korrekt grundlag for at træffe den rigtige beslutning 33

34 Økonomistyring eksempel på nøgletalsrapport 34

35 Økonomistyring - eksempel på nøgletalsrapport Balance udskrives og indlæses i Excel Nøgletalsrapporten defineres 1. gang og laves herefter på kort tid Tilpasses til den enkelte virksomhed. 35

36 Former for budgetter Etableringsbudget Driftsbudget Balancebudget Likviditetsbudget 36

37 Etableringsbudget Opstart af ny virksomhed Køb af ny aktivitet/virksomhed Hvad koster det at starte op? Hvor mange penge skal der lånes? Viser den grundlæggende økonomi 37

38 Driftsbudget Driftsbudgettet er det klassiske udgangspunkt for budgetlægning Det forventede udvikling til fremtidige resultater af virksomhedens handlinger Udvikling i; Omsætning Vareforbrug Øvrige resultatopgørelsesposter Resultat Typiske opfølgningspunkter: DB DG 38

39 Balancebudget Hvad er sammenhængen mellem balancebudget og driftsbudgettet? Er investeringer i resultatopgørelsen/driftsbudgettet? Afskrivninger på aktiver > resultatopgørelsen Omsætning -> debitorer Vareforbrug -> kreditorer 39

40 Likviditetsbudget Altid en væsentlig del af budgettet Hvorfor? Hvor får virksomheden sin likviditet fra? Banken? Ejeren? Andre? 40

41 Likviditetsbudget Væsentlig del af budgettet Hvorfor? Omsætning -> debitorer -> indbetalinger Vareforbrug -> kreditorer -> udbetalinger 41

42 Formål med budgetter Internt budget til brug for styringen af virksomhedens strategiske og økonomiske mål. Eksternt budget til brug for kreditorer, virksomhedens finansieringskilder m.v. Andre formål 42

43 Internt budget til brug for styringen af virksomhedens strategiske og økonomiske mål Typisk de budgetter vi ser flest af Anvendes alene til den interne styring i virksomheden 43

44 Eksternt budget til brug for kreditorer, primært virksomhedens finansieringskilder Anvendes med det formål at give kreditorer (samt bankforbindelse) overblik over virksomhedens forventninger til fremtiden. Virksomheder med presset likviditet skal typisk udarbejde et sådan til bankforbindelsen med løbende opfølgning af opnåede resultater (månedsregnskaber) 44

45 Metoder for udarbejdelse af budgetter Same same? Sidste år + 25% Hockey stik Vi er nødt til have styr på forudsætningerne 45

46 Budget123 Ét system til budget og rapportering

47 Budget123 Integreret og webbaseret Struktur som dit regnskabssystem (helt automatisk) Altid tilgængeligt og altid opdateret Budgettering (drift, likviditet og balance) Inddatering og beregninger, så du kan holde øjnene på målet Rapportering Automatiseret og intuitivt nemt, så du kan fokusere på betydningen af tallene Simulering Scenarier og løbende budgetrulning (forecast), så du er et skridt foran og kan reagere i tide 47

48 Overblik til overskud Sikkert og tilgængeligt Altid Tilgængeligt - når som helst og hvor som helst Både for dig og dine rådgivere. Logisk og ligetil budget123 er udviklet sammen med brugere og revisorer Gennemprøvet Mere end 1000 virksomheder har i dag budget123 koblet op imod deres regnskabssystem 48

49 r Igangværende virksomhed udvalgte overvejelser 49

50 Familieretlige overvejelser 50

51 Familieretlige overvejelser Foretag de nødvendige sikringer det koster lidt men gør det! Begunstigelser Særeje Testamente Og husk, at man arver ikke hinanden, hvis man ikke er gift! Heller ikke selv om man har boet sammen i mere end 2 år! Kræver testamente! 51

52 Familieretlige overvejelser Eksempel M driver veletableret murervirksomhed på 20. år efter sin far Virksomheden er ca. 5 mio. kr. værd Der er ingen likvider i virksomheden, værdien står i bygninger, driftsmidler og goodwill M og K er gift - K tager til julefrokost i sit firma, hvor der sker det, der nu engang sker til en firmajulefrokost M og K kan nu ikke fordrage hinanden! K har ingen aktiver M skal betale 2,5 mio. kr. til K, men hvor skal pengene komme fra? Særeje kunne have løst problemet! 52

53 Familieretlige overvejelser Eksempel M og K driver virksomhed sammen, de har fællesformue Værdi af virksomhed ca. 10 mio. Der er ingen likvider i virksomheden, idet værdien også her står i bygninger, driftsmidler og goodwill De har ingen fællesbørn, men M har et særbarn M cykler en tur, falder af cyklen, får alvorligt kraniebrug og dør! Særbarnet arver 50% af mandens bodel, dvs. særbarnet skal have 2,5 mio. kr., hvor skal pengene komme fra? Testamente kunne have løst problemet! 53

54 Pensioner 54

55 Pensioner Pensioner kræver rådgivning ikke kun fra pensionsrådgiveren, men også fra revisor Kunderne har generelt svært ved det med pension! Typer af pensionsordninger Kapitalpension En død sild, ikke fradragsret, afgift 40% ved udbetaling Ratepension Fradrag i topskat, max. fradrag pr. år ca kr., indkomstskat ved udbetaling 55

56 Pensioner Typer af pensionsordninger (fortsat): Livrente Fradrag i topskat, ubegrænset fradrag, indkomstbeskatning ved udbetaling, livsvarig udbetaling, lottekupon, kan kombineres med forsikringsordning Alderspension (kapitalpensionens afløser) Ikke fradrag ved indbetaling, ikke beskatning ved udbetaling, tæller ikke mere i formuegrundlaget for sociale ydelser 30%-pensioner for selvstændige er bortfaldet Ophørspension 56

57 Kapitalejerlån 57

58 Kapitalejerlån Skatteretlige regler om aktionærlån fra og med Altid beskatning, såfremt det er et aktionærlån Hvornår har vi et aktionærlån iht. skattereglerne? Som udgangspunkt hver gang hovedaktionæren udnytter sin bestemmende indflydelse til at lade selskabet lægge penge ud for aktionæren, eller selskabet stiller sikkerhed for aktionærens betaling overfor tredjemand Kan optræde på mange måder 58

59 Kapitalejerlån - status Ny vejledning om aktionærlån fra SKAT af Selskabet udlåner til aktionæren Kun muligt for egentlige pengeinstitutter - for alle andre skal der ske beskatning Udlån fra aktionærens selskab til VO / K/S Ikke muligt uden beskatning Køb af private varer på firmakreditkort Beskatning modregning i næste løn som udgangspunkt uden konsekvens U) Alm. forretningsmæssig disp. SKM SR - Refusionsopgørelse ved ejendomssalg Var konkret i orden - ingen beskatning 59

60 Nyt ejerregister 60

61 Ejerregister Danske selskaber skal fra registrere kapitalejere, som ejer eller kontrollerer mere end 5% af stemmerne i selskabet, i Erhvervsstyrelsen Ejerregistret omfatter alle eksisterende og nye Aktieselskaber (A/S) Anpartsselskaber (ApS) Iværksætterselskaber (IVS) Partnerselskaber (P/S) Kommanditselskaber (K/S) (Regeringsforslag - ikke vedtaget endnu) 61

62 Ejerregister Tidsfrister Eksisterende selskaber skal inden registrere deres ejeroplysninger i ejerregistret Selskaber, der stiftes eller senere, skal registrere deres ejere senest 2 uger efter stiftelsen Ejerregistret bliver offentligt tilgængeligt den

63 Ejerregister Hvilke oplysninger skal indberettes? Selskabets registreringer indberettes direkte i ejerregistret på Indberetning kræver digital signatur eller NemId For hver enkelt ejer skal indberettes følgende Den samlede andel af kapital og stemmer samt erhvervelsestidspunktet Identifikation af ejeren For personer CPR-nr. og navn samt bopæl For selskaber CVR-nr., navn og hjemsted 63

64 Ejerregister Hvilke oplysninger skal indberettes? Registreringen af kapitalandele/stemmer skal ske i intervaller Kapitalejere skal give selskabet meddelelse om ejerandele og/eller stemmeret, når grænserne på 5%, 10%, 15%, 20%, 25%, 50%, 90% eller 100% 1/3 eller 2/3 af selskabskapitalens stemmerettigheder eller selskabskapitalen nås, eller ikke længere er nået, jf. SEL 55 Hurtigst muligt, men senest 2 uger efter, at selskabet har modtaget en meddelelse fra en kapitalejer, skal selskabet foretage registrering i ejerregistret 64

65 Ejerregister Sammenhæng mellem ejerbog og ejerregister Ejerregistret er ikke en afløser for ejerbogen Fremover skal selskaberne have både en ejerbog og registrere ejerandele i ejerregistret Ejerbog Selskaber har som hidtil pligt til at føre en ejerbog, som er en fortegnelse over et selskabs ejere. Ejerbogen sikrer bl.a., at der kan ske kommunikation mellem selskabet og ejerne (f.eks. indkaldelse til generalforsamling), og kan også have afgørende betydning i en tvist om f.eks. køb og salg af kapitalandele Ejerbogen er ikke offentlig tilgængelig, men er tilgængelig for myndighederne 65

66 Revision 66

67 Revision contra Udvidet gennemgang Grad af sikkerhed Revision Høj grad af sikkerhed Analyser og Forespørgsler Verifikation af modtagne oplysninger og alle væsentlige poster i regnskabet ved: Vurdering Efterprøvning Observationer Gentagelser Beregninger Bekræftelser fra 3. mand Udvidet gennemgang Primært Analyser og Forespørgsler 2) Supplerende handlinger: Engagementsforespørgsler Ting-, person- og bilbog Advokatbreve Tjek 3 indberetninger af AMbidrag, A-skatter, merværdiafgifter, lønsumsafgifter Review Begrænset sikkerhed Primært Analyser og Forespørgsler 2) Handlinger 1) Planlægning af arten og omfanget af handlinger med henblik på at opnå sikkerhed for konklusionen 1) Vurdering af risici for væsentlige fejl i regnskabet samt risikoen for, at disse fejl forbliver uopdagede Forståelse af virksomheden og dens eksterne såvel som interne miljø 1) 67

68 Fra revision til udvidet gennemgang 68

69 Fra revision til fravalg af revision 69

70 Biler, der benyttes erhervsmæssigt/privat 70

71 Biler, der benyttes erhvervsmæssigt/privat Reglerne for biler, der bruges delvist erhvervsmæssigt og delvist privat er relativt komplicerede Reglerne afhænger af, om man er selvstændigt erhvervsdrivende, og om man bruger VSO, eller om man driver virksomheden i selskabsform. Selvstændig erhvervsdrivende VSO: Fri bil Uden for VSO: Kørselsgodtgørelse Fordeling af udgifter I selskabsform Fri bil 71

72 Biler, der benyttes erhvervsmæssigt/privat Kørselsgodtgørelse contra fri bil? Taler for kørselsgodtgørelse: Bilen har en lav værdi (muligvis < kr.) Få private kilometer Man kører erhvervsmæssige kilometer, som ikke er skattemæssigt erhvervsmæssige Taler for fri bil: Bilen har en høj værdi Bilen har et lavt beskatningsgrundlag Mange private kilometer Erhvervsmæssige kilometer > Biler med stort værditab 72

73 Biler, der benyttes erhvervsmæssigt/privat Kørselsgodtgørelse Satser (2015): < km.: 3,73 kr./km. > km.: 2,10 kr./km. Erhvervsmæssig kørsel Kørsel mellem hjem og arbejde i de første 60 arbejdsdage Vagtkørsel (man kan ikke have vagtkørsel 365 dage om året) Kørsel inden for arbejdsplads Kørsel mellem arbejdspladser Al anden kørsel er privat (også hjem arbejde) 73

74 Biler, der benyttes erhvervsmæssigt/privat Fri bil Beskatningsgrundlag: Nyvognspris, hvis bilen købes inden for de første 3 år efter bilens indregistrering Anskaffelsessum, hvis bilen købes efter 3 år fra første indregistrering Ved leasing efter 3 år: Releasing Beskatning: 25% af grundlaget < kr. 20% af grundlaget > kr. Altid af mindst kr. + Miljøtillæg 74

75 Biler, der benyttes erhvervsmæssigt/privat Splitleasing Kan være alternativ til kørselsgodtgørelse/fri bil Er blevet meget mere anvendt de sidste par år Kræver at bilen leases Der indgås to separate kontrakter med virksomhed og med personen Der afregnes månedsvis og efterreguleres kvartalsvis, årsvis og ved leasingperiodes udløb af faktiske udgifter i perioden Udgifterne fordeles på henholdsvis erhvervsmæssig del og privat del Leasingselskabet skal styre omkostningerne Der skal ikke ske beskatning af fri bil! 75

76 Personalegoder For ansatte 76

77 Personalegoder Opdeling af personalegoder/gaver Skattefrie goder Skattepligtige goder, der hører under bagatelgrænsen på kr. for 2015 Skattepligtige goder, der hører under bagatelgrænsen på kr. for

78 Personalegoder Skattefrie goder Kaffe, te og frugt Julefrokost Sundhedsydelser til forebyggelse og/eller behandling af arbejdsrelaterede skader, eksempelvis: Fysioterapi, zoneterapi, massage Sommerudflugt Uddannelse Fribilletter (kun ved sponsorater) Motionsfaciliteter på arbejdspladsen Lejlighedsgaver Af begrænset/passende værdi i anledning af private mærkedage, eksempelvis: Rund fødselsdag, bryllup Sundhedstjek af mindre omfang og værdi På arbejdsgiver foranledning og i arbejdsgivers regi 78

79 Personalegoder Skattepligtige goder under bagatelgrænsen på kr. pr. år Gaver, påskønnelser, belønninger f.eks. som tak for en god indsats Bemærk Julegaver i naturalier (op til 800 kr.) tæller med under bagatelgrænsen Gavebevis til begrænset udvalg, men ikke kontanter eller gavekort Arbejdsgiver har ingen pligt til at kontrollere overholdelse af bagatelgrænsen blot hvert enkelt gode ligger inden for beløbsgrænsen på kr. Medarbejder har pligt til at selvangive den fulde værdi af alle goder, hvis bagatelgrænsen overskrides inden for året Dog vil den årlige julegave altid være skattefri, hvis værdien ikke overstiger 800 kr. 79

80 Personalegoder Skattepligtige goder under bagatelgrænsen på kr. pr. år Omfatter goder, der i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde Avis til brug for arbejdet GPS til brug ved arbejdet Bespisning ved overarbejde Kørekort Arbejdsgiver har ingen pligt til at kontrollere overholdelse af bagatelgrænsen blot hvert enkelt gode ligger inden for beløbsgrænsen på kr. Arbejdsgiver har pligt til at vurdere, om godet i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet Medarbejder har pligt til at selvangive den fulde værdi af alle goder, hvis bagatelgrænsen overskrides inden for året 80

81 Indberetningspligter Goder under bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgiver er kun indberetningspligtig, hvis det enkelte godes værdi overstiger kr. Arbejdsgiver skal ikke holde øje med, hvor meget den enkelte medarbejder modtager af bagatelagtige personalegoder Hvis værdien af det enkelte gode overstiger kr.: Indberetning med værdi i rubrik 55 til eindkomstregistret Goder under bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgiver er kun indberetningspligtig, hvis det enkelte godes værdi overstiger kr. Arbejdsgiver skal ikke holde øje med, hvor meget den enkelte medarbejder modtager af bagatelagtige personalegoder 81

82 Fri telefon / internet (gælder også for selvstændigt erhvervsdrivende) Omfatter Telefon Almindelig fastnettelefon Mobiltelefon, herunder små håndholdte computere (PDA, smartphones mv.) Oprettelse, abonnement og forbrugsudgifter samt sædvanlige telefonydelser Datakommunikation Adgang til arbejdsgivers netværk - skattefri Ikke adgang til arbejdsgivers netværk Beskatning kr. årligt Skal indberette godet til eindkomstregisteret 82

83 Multimedier Computer med tilbehør samt tablets Skattefri, hvis arbejdsgiver stiller til rådighed til brug for arbejdet Må gerne bruges privat Undtagelse Aftalt lønnedgang/løntilbageholdenhed Beskatning med 50% af computerens nyværdi 83

84 Beløbsgrænser for kr kr. Skattefri rejsegodtgørelse Skattefri logigodtgørelse Skattefri befordringsgodtgørelse 3,73 3,70 Befordringsfradrag mellem 24 km og 120 km 2,10 2,05 Bagatelgrænse for mindre personalegoder Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede goder Loft over rejsefradrag Skattefri julegave Skattepligtigt beløb fri telefon 84

85 Lidt om moms 85

86 Momsfradragsret Hotelovernatning Frem til % Medio % % % % Fra : 75% momsfradrag på hotelovernatninger Fra : 100% momsfradrag på hotelovernatninger Krav til faktura Prisen på selve hotelovernatningen skal fremgå særskilt på hotelfakturaen morgenmad mv. må således ikke være anført som inkluderet i prisen, hvis der skal opnås 75% momsfradrag Hvis fakturaen ikke specificerer prisen for henholdsvis morgenmad og overnatning, er der intet fradrag for momsbeløbet, jf. SKAT's udmelding 86

87 Omvendt betalingspligt i DK Trådte i kraft den Hvis der mellem danske virksomheder handles med 1) 2) 3) 4) Mobiltelefoner, bærbare computere, spillekonsoller, tablet-pc er og er køber forpligtet til at beregne moms af handlen Reglerne gælder ikke for salg fra butikker m.fl., hvis afsætning udelukkende eller overvejende (50%) sker til private forbrugere - vurderingen sker på baggrund af sælgers samlede salg af de pågældende produkter 87

88 Tab på debitorer Moms af debitortab kan reguleres, når tabet er konstateret Dvs. efter en konkret vurdering skønnes at være tabt Betingelser 1) At der er foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse (der skal være et rimeligt forhold mellem fordringens størrelse og de omkostninger, der bruges på inddrivelsen) Styresignal fra SKAT vedr. regulering af tab på fordringer over kr. uden for 2) At der foretages en konkret vurdering konkurs, akkord mv. af den enkelte debitors betalingsevne Præcisering: Ikke længere nødvendigt, at (procentvis nedskrivning på den fordringen er sendt til inkasso. - ej enkelte debitor eller gruppe tillades nødvendig med forsøg på inddrivelse af en ikke) uafhængig inkassovirksomhed 3) At fordringen er uomtvistet og endelig Mulighed for genoptagelse af momstilsvaret tilbage til momsperioder påbegyndt 4) At handelsforbindelsen er ophørt men endnu ikke udløbet i juni 2010 (dette er ikke et absolut krav) Reaktionsfrist

89 Yderligere spørgsmål? 89

90 Tørstig efter viden? Nyhedsbreve, analyser og rapporter Du kan bruge udgivelserne til at holde dig fagligt opdateret om ny lovgivning og til at få senest nyt fra din branche og inspiration til forbedring af din forretning. Seminarer og gåhjemmøder Vi skaber overblik over aktuelle tendenser og informerer om de lovkrav, som påvirker dansk erhvervsliv. Apps Vi udvikler apps, der kan levere værdi til vores kunder på farten. Se mere på