SKRIFTLIGHED. Konference for lærere i Afsætningsøkonomi. Nyborg, den 16. april 2015

Transkript

1 SKRIFTLIGHED Konference for lærere i Afsætningsøkonomi Nyborg, den 16. april 2015

2 Disposition: 1. Elevernes skrivekompetencer og den uddannelsespolitiske dagsorden 2. Styredokumenter og intentionen med Ny skriftlighed 3. Skriveformål, genrer, skrivehandlinger og sprog 4. Skriftlighed i Dansk A 5. Omlagt skriftlighed - en didaktisk udfordring 6. Skrivevejledning: Hvad virker? 7. Feedback - især med fokus på det sproglige 8. Nyttige ressourcer for både lærere og elever

3 Denne vinter har jeg igen censureret flere end hundrede opgaver hos blomsten af Danmarks ungdom på kommunikations- og politikstudierne. De skriver som 11- årige, så er det sagt, og de ræsonnerer på nogenlunde samme niveau. Det banale, retstavningen, først - og her er min egen uofficielle hitliste: Ingen kan bøje 'synes' i nutid; det bliver altid til 'syntes'. Mangel på nutids-r. ( Jeg lære en masse ). Sammensatte ord i ét ord. Diskussion bliver til 'diskution'. Kommaer som en by i Rusland. fortsættes

4 Men retstavning er ikke sagens kerne. Det afgørende er tabet af skriftsprog. Evnen til at fremføre et argument, at gennemføre en analyse, at drage en konklusion. Hovedsætninger, bisætninger og længere tekstafsnit. Sokratisk argumentation: at bygge på argumentation og alligevel række ud mod tvivlen. For fanden, hvor er den slags totalt long gone. Borte har taget skriftsprogets ræsonneren. Tilbage er talesprogets følelser, fornemmelser og fordomsfulde værdidomme. En virksomhed, der er 'latterlig'. En politiker, der er 'komplet idiot'. Håndfaste domme afsagt af 22- årige analfabeter fulde af selvtillid. (Kresten Schultz Jørgensen, ekstern lektor i strategisk kommunikation på CBS, censor på bl.a. KU: Den sproglige fascisme breder sig, Politiken d. 19. februar 2011 )

5 Den uddannelsespolitiske dagsorden Gymnasier til fremtiden : Vi skal gøre vores elever parate til at læse videre Bedre skriftlige færdigheder og klarere feedback fra lærerne

6 De nugældende styredokumenter HHX-bekendtgørelsen: 76. Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved at 1) udvikle og dokumentere elevernes færdigheder og viden inden for fagområderne, 2) øve eleverne i at formidle fagligt stof i sprogligt korrekt skriftlig form, 3) sikre mulighed for, at eleverne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, 4) øve eleverne i at udføre en systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over et fagligt stof, 5) bidrage til elevernes fordybelse i særlige problemstillinger og 6) give grundlag for elevens og lærerens evaluering af elevens standpunkt. Mindst 110 timers elevtid i AØ A (= 22 eksamenslignende opgavebesvarelser)

7 Elevernes studieforberedende skrivekompetencer (fagbilag 4) Gælder alle fag! Eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer: genrebevidsthed sproglig korrekthed disposition argumentation anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. præsentation relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste. De studieforberedende skrivekompetencer skal anvendes i blandt andet studieretningsprojektet.

8 Læreplan for Afsætningsøkonomi A Uddrag af de faglige mål: udarbejde et afsætningsøkonomisk ræsonnement, herunder kunne forklare sammenhængen mellem en række afsætningsøkonomiske forhold i en given kontekst fortolke og formidle afsætningsøkonomiske forhold Uddrag af af afsnit om arbejdsformer: Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. Der arbejdes med progression i såvel form som indhold og omfang. Det skriftlige arbejde skal understøtte opfyldelsen af de faglige mål, herunder evnen til systematisk at formidle faglige problemstillinger ved anvendelse af fagets metoder og teorier.

9 Skriveformål at skrive for at lære (skrivning som erkendelsesmiddel, redskab til tilegnelse af faglig viden) at lære at skrive (formidlingskompetence) (sær)faglig skrivning (faglige diskurser) udvikling af generelle skrivekompetencer (genre- og modtagerbevidsthed, sproglig korrekthed mv.) Afleveringsopgaver har altid et overordnet skriveformål for eleven: at demonstrere opfyldelse af kompetencemål

10 Genrer Akademiske genrer, fx AØ-opgaver, synopser, rapporter og litterære analyser Autentiske genrer, fx kronikker, essays, pressemeddelelser og årsrapporter Genrekendskab er vigtigt Men: Genrer er ikke entydige og uforanderlige Genrer er ofte abstrakte kategorier for eleverne Mange genrer og opgavetyper indeholder flere forskellige skrivehandlinger (fx redegørelse, analyse, diskussion og vurdering)

11 Her gengivet efter Hanne Leth Andersens vodcast

12 Skrivehandlinger - er mere konsistente end genrekategorier og fungerer (oftest) på tværs af fag - benyttes allerede i mange opgaveinstrukser og formuleringer af faglige mål i de respektive fag - forskellige fag har forskellige faglige diskurser - men meget er fælles når det kommer til skrivehandlinger - også en fælles forståelse af, hvilken sproglig stil der er relevant i forhold til de respektive skrivehandlinger - et fokus på skrivehandlinger i alle fag kan medvirke til at styrke elevernes generelle skrivekompetencer

13 Skrivehandlinger I Dansk skal eleverne kunne: referere redegøre analysere fortolke sammenligne vurdere perspektivere diskutere argumentere ræsonnere reflektere Hvor mange af disse kan I genkende i AØ?

14 Skriftlighed i Dansk - et eksempel: Genre (Opgavetype) Tekstanalyse Relevante skrivehandlinger resume redegørelse analyse fortolkning perspektivering vurdering argumentation Sproglig stil Saglig (objektiv) Seriøs tone Anvendelse af faglige begreber Anvendelse af citater som dokumentation Skriftsprog

15 En øjenåbnende og ikke altid helt let øvelse: For hver skriftlige opgave vi stiller, bør vi kunne formulere Skriveformål Genre Relevant sproglig stil Relevante skrivehandlinger Vurderingskriterier Opfordring til lokalt samarbejde i og på tværs af faggrupper

16 Omlagt skriftlighed - en didaktisk udfordring Omlagt skriftlighed er skemalagt skriftligt arbejde med aktiv vejledning fra en lærer vejledning undervejs i skriveprocessen integreret i den øvrige undervisning i faget Omlagt skriftlighed er ikke lektiecafé skrivefængsel en pasningsordning Omlagt skriftlighed er skriveundervisning.

17 Vejledning, evaluering og feedback - hvad virker? opgaver med formålsbeskrivelser og vurderingskriterier (gennemskuelighed) progression (opgaver der træner delkompetencer -> større sammenhængende og mere komplekse opgaver) fælles begreber på tværs af fag (jf. skrivehandlinger) tydeliggørelse af kommunikationssituationen i den enkelte opgave hensyn til den enkelte elevs forudsætninger og læringsstil det gode eksempel til efterligning

18 Hvad virker? (fortsat) struktur, skemaer og ritualiserede skrive- og feedbackprocesser formativ evaluering feedback i processen (lægger op til anvendelse af feedbacken) både skriftlig og mundtlig feedback på samme opgave præcis og konsekvent brug af begreber om sproget elevinddragelse i formulering af vurderingskriterier og fokus for feedback nærvær og konsekvens

19 Evaluering af indhold - her har vi elevernes opmærksomhed form - her har vi sjældent elevernes opmærksomhed Men formen (den sproglige fremstilling) er vigtig. Hvis vi reelt skal løfte deres skrivekompetencer, skal vi i vejledning og evaluering fastholde et fokus på den sproglige fremstilling i et præcist og handlingsanvisende sprog.

20 Feedback på den sproglige fremstilling: Korrekt brug af fagterminologi Korrekt valg af skrivehandlinger Hensigtsmæssig sproglig stil Hensigtsmæssig struktur, herunder afsnitsinddeling Citatteknik Præcision Variation Korrekthed

21 Sproglig korrekthed Sammenhæng mellem sætninger (herunder brug af kausale markører) Sætningsopbygning (syntaks (ordstilling) og sætningslængde) Ordvalg (semantik) Retstavning Grammatik, fx - nutids-r - sin/hans - ligge/lægge - kongruensfejl ( de interesseret købere ) Tegnsætning - punktum - komma (meningsforstyrrende og ikke-meningsforstyrrende)

22 Nyttige ressourcer: Skriveprogrammers stavekontrol Eva Heltberg og Christian Kock: Skrivehåndbogen (Gyldendal, 1997) L. Rienecker og P.S. Jørgensen: Den gode opgave (Systime, 2005) Mest for lærere: Vodcast med Hanne Leth Andersen

23 Skriftlighed bærer faglighed Alle fag fungerer gennem sprog