Den skriftlige prøve i Dansk A hhx Råd og vink om vurderingskriterier
|
|
- Randi Bech
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den skriftlige prøve i Dansk A hhx Råd og vink om vurderingskriterier - ved opgavekommissionen og fagkonsulent Lars Holst Madsen, januar 2012 Indhold 1. Formål 2. Den skriftlige prøve i Dansk A, hhx 3. Generelle vurderingskriterier - indhold og faglig metode - sprog og fremstilling 4. Specifikke vurderingskriterier i forskellige skrivegenrer - essay - analyse og fortolkning af fiktive tekster - sproglig og kommunikativ analyse af ikke- fiktive tekster - sammenligning - vurdering - diskussion - perspektivering - øvrige, autentiske skrivegenrer 5. Karakterfastsættelse Bilag A: Skematisk oversigt over generelle vurderingskriterier Bilag B: Vejledning til fastsættelse af karakterer i skriftlig dansk i hhx 1. Formål Formålet med dette Råd og vink om vurderingskriterier i den skriftlige prøve i dansk er at kvalificere censorer og lærere generelt og sikre et ensartet bedømmelsesgrundlag ved eksamen. Videre vil det forhåbentlig fungere som hjælp og inspiration i forbindelse med den didaktiske tilrettelæggelse af elevernes løbende træning i at skrive danskfaglige opgaver frem mod den afsluttende skriftlige prøve. Med en beskrivelse af såvel generelle som mere genrespecifikke vurderingskriterier ønsker vi at karakterisere den gode opgavebesvarelse og på den måde tilstræbe en bevægelse væk fra fejlfinding og frem mod et større fokus på kvaliteterne i elevernes opgavebesvarelser. Samtidig er det også hensigten at præcisere, hvad eleverne må frarådes i udarbejdelsen af en skriftlig danskopgave, dvs. sætte ord på en række af de typiske fejl eller uhensigtsmæssige løsninger vi ofte møder i elevernes besvarelser, for derigennem at kunne kvalificere dem til at nå de faglige mål bedst muligt. 1
2 2. Den skriftlige prøve i Dansk A, hhx I Dansk A kan eleverne komme til en afsluttende skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet elektronisk opgavesæt. Et opgavesæt omfatter mindst fire opgaver, der bredt dækker kernestoffet. Den enkelte opgave rummer et tekstgrundlag samt eventuelt inspirationsmateriale. Eksaminanden vælger én af opgaverne til besvarelse. Prøvens varighed er seks timer. (Jf. Dansk A hhx, maj 2010, afsnit 4.2.) De enkelte opgavers tekstgrundlag vil tilsammen repræsentere en spredning i tid, sted, genre og intention. Tekstgrundlaget kan i princippet være enhver trykt eller elektronisk tekst af danskfaglig relevans, men dog inden for kernestoffet, som det er defineret i fagbilaget. De enkelte opgaveformuleringer vil fordre bestemte skrivegenrer, og tilsammen vil opgaverne i et sæt sprede sig over forskellige danskfaglige skrivegenrer. Ser man på opgavesættene efter reformen, indeholder de analyse- og fortolkningsopgaver, sproglige og kommunikative analyseopgaver og essayopgaver. Som delopgaver optræder endvidere skrivegenrerne: sammenligning, vurdering, diskussion og perspektivering. Enkelte delopgaver fordrer autentiske og genkendelige formidlingsgenrer som f.eks. et forord til et katalog, et blog- indlæg, en kommentar, en nyhedsartikel eller et moderne eventyr. 3. Generelle vurderingskriterier I bedømmelsen indgår, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt Eksaminanden skal herunder kunne følgende: Ved den skriftlige prøve: - demonstrere genrebevidst skriftlig formidling - abstrahere og konkretisere inden for valgte emne - anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. ( Dansk A hhx, maj 2010, afsnit 4.3.) De faglige mål, som de er formuleret i deres helhed i læreplanen, danner udgangspunkt for nedenstående beskrivelse af såvel generelle som mere genrespecifikke vurderingskriterier i forbindelse med den skriftlige prøve i dansk. Indhold og faglig metode Opgaven skal besvares i overensstemmelse med formuleringen, og besvarelsen skal være relevant, fokuseret, veldokumenteret og udtømmende. Der er ikke et krav om et bestemt omfang for besvarelsen (med mindre det præciseres i opgaveformuleringen, typisk i forbindelse med en formidlingsopgave). Meget korte besvarelser vil oftest være mangelfulde indholdsmæssigt. Meget lange besvarelser vil ofte være uden fokus og indeholde en del redundans. Begge løsninger er uheldige. Erfaringer fra censorkorpsets evaluering af eksamensbesvarelser viser, at det typiske omfang for en besvarelse er 4-5 sider. Men det er vigtigt at fastholde, at det er kvaliteten af indholdet og ikke omfanget, der er afgørende. 2
3 Den enkelte opgave stiller krav om anvendelse af danskfaglige kompetencer. Generelt gælder det, at anvendelsen af danskfaglige begreber og metoder skal være kvalificeret, dvs. relevant i forhold til såvel tekstgrundlaget som opgavens fokus. Den gode besvarelse vidner om sikker tekstforståelse, herunder forståelse af tekstgrundlagets genre og kommunikationssituation. Den gode besvarelse demonstrerer præcision, selvstændighed, engagement, alsidighed og nuancering i såvel analyse og fortolkning som sammenligning, vurdering, diskussion og perspektivering. Den gode besvarelse demonstrerer relevant danskfaglig viden og vidner generelt om en udviklet almen omverdensforståelse. De enkelte opgavetyper indeholder sædvanligvis inspirationsmateriale. Det er ikke et krav, at det anvendes, og anvendelse af inspirationsmaterialet er ikke en betingelse for, at opgaven kan besvares kvalificeret. Det kan derfor heller ikke trække ned i helhedsvurderingen af en besvarelse, hvis en elev vælger ikke at benytte inspirationsmaterialet. Det er alene ment som et fokuseret supplement til de hjælpemidler, eleverne i øvrigt måtte medbringe til eksamen. Sprog og fremstilling I den gode besvarelse formulerer eleven sig i et flydende og sammenhængende sprog, formelt korrekt, hensigtsmæssigt, varieret, nuanceret, argumenterende, med et personligt udtryk og i et relevant stilleje. Overholdelse af genrekrav og brug af egnede sproglige markører er medvirkende til at demonstrere god genrebevidst formidling. Stikordsform og punktopstillinger hører ikke hjemme i en danskfaglig opgave, ligesom anvendelse af figurer og illustrationer generelt bør frarådes. Enhver god besvarelse har en indledning og afrunding, også selvom der aldrig i opgaveformuleringen bliver bedt direkte om det. Manglende indledning og/eller afrunding vil altid påvirke helhedsvurderingen i negativ retning. Den gode besvarelse er velstruktureret med en komposition, der vidner om klart fokus, en rød tråd samt progression fra det konkrete mod det mere abstrakte. Hensigtsmæssig brug af afsnitsinddeling understøtter dette og vidner generelt om overblik og formidlings- kompetence. Enhver opgavebesvarelse bør have en overskrift. Velvalgte citater er en kvalitet ved en besvarelse. Citater skal være relevante og bør åbne for yderligere forklaring. Antallet af citater bør begrænses, så besvarelsen ikke ender som en citatmosaik, der overskygger elevens selvstændige formuleringer. Citater skal følge generelle regler for citatteknik. Layoutet bør være ordentligt og læsevenligt. 3
4 4. Specifikke vurderingskriterier i forskellige skrivegenrer Essay Essayet som genre kan være svært at definere entydigt, og genren volder da også mange elever en del problemer. Essayet som skrivegenre i hhx kan være både redegørende, diskuterende, argumenterende og vurderende og (i tråd med et essays typiske træk) undersøgende, reflekterende og ræsonnerende. Essayet vil typisk indeholde beskrivende elementer, men en rent deskriptiv besvarelse må karakteriseres som svag. Endvidere må essayet ikke blot være kommenterede referater. Formmæssigt er essayet en krævende opgave. Der stilles særlige krav til sprog og fremstillingsform, dvs. til elevens genrebevidste formidlingskompetence. Den gode besvarelse er kendetegnet ved at være skrevet i et nuanceret dansk sprog og i en personlig og selvstændig stil, der er tilpasset såvel essaygenren som emnet. Den gode besvarelse er videre kendetegnet ved en klar kompositorisk idé. Essayet indledes og afsluttes på en bestemt og ikke tilfældig måde, og vidner med en rød tråd gennem besvarelsen om overblik hos eleven. Essayopgaven vil altid som udgangspunkt have et tekstgrundlag, der skal inddrages i besvarelsen. Den gode besvarelse kan derfor kun skrives på baggrund af en analytisk bearbejdning af tekstgrundlaget. Ofte er der bindinger i opgaveformuleringen, der ansporer til, at dette analytiske arbejde finder sted. Der kan fx være tale om, at hovedsynspunkter i tekstgrundlaget skal inddrages. Der kan også være tale om, at et bestemt antal tekster blandt mange mere frit skal inddrages. Inddragelsen af tekstgrundlaget skal demonstrere elevens forståelse af det essentielle i tekstgrundlaget. Der er væsentlige frihedsgrader mht. hvordan tekstgrundlaget inddrages, men det bør ikke kun gøres implicit. Hvor enkelte elever slet ikke knytter an til tekstgrundlaget og nærmest skriver, hvad der mest af alt ligner en fristil, er der omvendt en del elever, som har svært ved ikke at lade den traditionelle tekstanalyse indgå i besvarelsen. Begge dele falder uden for essayet som skrivegenre i hhx. Essayet har særstatus som opgavetype, da det lægger op til størst mulighed for variation og selvstændigt indhold. Udfordringen for eleven ligger generelt i at vurdere, hvor meget inddragelsen af tekstgrundlaget skal fylde i den samlede besvarelse. Det vil ikke være rimeligt at lægge sig fast på et bestemt vægtningsforhold, men det er rimeligt at forvente, at størstedelen af indholdet i besvarelsen udgøres af selvstændigt indhold, fx i form af nye tanker, andre perspektiver og danskfaglig viden. Det selvstændige indhold skal udfoldes og være hovedsagen i besvarelsen. Essayopgaven fordrer således en viden om og interesse i emnet. I det gode essay undgår eleven at behandle en problemstilling ensidigt. Flere forskellige aspekter af en problemstilling kan med fordel inddrages. Dog bør en opremsning af mulige indfaldsvinkler, der ikke udfoldes i besvarelsen, frarådes. I vurderingen af besvarelsen lægges der vægt på elevens evne til selvstændigt at se tekstgrundlagets problemstilling i en større sammenhæng og derigennem demonstrere almen omverdensforståelse. 4
5 I den gode besvarelse vil eleven typisk gå fra det specielle og individuelle til det generelle og almene, dvs. at eleven bevidst går fra ét abstraktionsniveau til et højere eller bevæger sig mellem flere niveauer i overensstemmelse med sin plan for opgavebesvarelsen. Det er en svaghed, hvis eleven udelukkende går fra noget mere generelt, fx i tekstgrundlaget, til noget privat. Inddrager eleven private oplevelser er det afgørende, at eleven heri ser noget almengyldigt. I den gode besvarelse skelner eleven tydeligt mellem egne og tekstens synspunkter, også ved enighed. Argumentationen er logisk og udtømmende, dvs. at eleven ikke udelader oplagte argumenter. Det er en kvalitet, at eleven gennemfører en nuanceret diskussion og forholder sig kritisk til såvel egen som andres argumentation i relation til den overordnede problemstilling. En diskussion behøver ikke munde ud i en endegyldig konklusion. Det er helt legitimt at eleven fremlægger sin tvivl. Essayet bør dog have en pointeret afrunding. Analyse og fortolkning af fiktive tekster Formålet med en analyse og fortolkning af fiktive tekster (litteratur, billedkunst, kortfilm mv.) er altid at afdække tekstens temaer og videre tekstens menneske- og livssyn. Det fordrer en forudgående udfoldet og systematisk analyse med brug af danskfaglige begreber, der anvendes relevant med udgangspunkt i den konkrete teksts genre og særtræk. Den gode besvarelse rummer generelt relevante tekstiagttagelser, der bruges til noget i fortolkningen af teksten. En god besvarelse vil nå et stadigt højere abstraktionsniveau, fordi den bevæger sig fra de enkelte tekstiagttagelser til mere abstrakte tematiske pointer. Fortolkningen bør udfoldes og kan oplagt anvende modificerende udsagn, udtrykke forbehold og demonstrere sans for det flertydige i teksten. I den gode besvarelse er den faglige argumentation for analysen og fortolkningen i orden. Korrekt og relevant anvendelse af centrale analysebegreber er en forudsætning for, at analysen bliver præcis og fagligt funderet. Det gælder fx anvendelsen af viden om synsvinkelbrug, fortællertyper og forskellige former for stilistiske virkemidler. I behandlingen af fx fortælleforhold vil den gode besvarelse lade en redegørelse for tekstens fortælleforhold være efterfulgt af en forklaring af, hvilken betydning disse har for fortolkningen af teksten. I analyse- og fortolkningsopgaver indgår typisk personkarakteristikker. Den gode personkarakteristik fokuserer på de indre forhold i personen og forklarer sammenhængen mellem ydre og indre træk. En karakteristik, der udelukkende vedrører en persons ydre træk, vil ikke være tilfredsstillende, med mindre teksten lægger op til det. Den tekstnære analyse og fortolkning skal dokumenteres vha. citater og henvisninger. Besvarelsen skal bevæge sig på flere taksonomiske niveauer. Indledningsvis kan et resumé være i orden, men generelt gælder det, at refererende dele bør begrænses mest muligt. Et længere referat vil ikke kunne honoreres karaktermæssigt og betragtes som en svaghed ved besvarelsen i den endelige helhedsvurdering. 5
6 Bevidstløse modelagtige besvarelser bør undgås. Generelt bør eleven undlade at anvende kommunikations- og argumentationsbegreber i en litterær analyse og fortolkning med mindre det har oplagt relevans i forhold til den aktuelle tekst. Dramaturgiske modeller kan være relevante i forbindelse med analyse og fortolkning af kortfilm, mens de kun sjældent viser sig at være relevante i en analyse og fortolkning af litteratur. Sproglig og kommunikativ analyse af ikke- fiktive tekster Formålet med en analyse af en ikke- fiktiv tekst, hvad enten den er trykt eller elektronisk, er at afdække tekstens problemstilling, fremstillingsform og intention. Der er ikke fokus på selve sagen, men på fremstillingen af sagen. Den gode besvarelse fokuserer altid på tekstens virkemidler ud fra et relevanskriterium. Det forventes, at der foretages en sproglig og kommunikativ analyse, og evt. en argumentationsanalyse, hvis det er relevant i forhold til tekstgenren. I den gode besvarelse er den faglige argumentation for analysen i orden. Korrekt og relevant anvendelse af centrale analysebegreber er en forudsætning for, at analysen bliver præcis og fagligt funderet. Det gælder ikke mindst anvendelsen af viden om fx nyhedskriterier, interviewformer, artikelgenrer, avistyper, layout, argumentationsteori, objektivitetskrav, medieoffentligheden, mediehistorie mv. Ligesom i den litterære analyse og fortolkning skal tekstiagttagelser i den sproglige og kommunikative analyse dokumenteres og lede frem til en syntese på et mere abstrakt niveau. Oftest vil analysen lede frem til en vurdering af tekstgrundlagets fremstillingsform i forhold til den intenderede modtager og kommunikationssituationen. Det er en svaghed ved besvarelsen, hvis eleven vurderer selve sagen. Den tekstnære analyse og fortolkning skal dokumenteres vha. citater og henvisninger. Besvarelsen skal bevæge sig på flere taksonomiske niveauer. Indledningsvis kan et resumé eller en redegørelse for sagen være i orden, men generelt gælder det, at refererende dele bør begrænses mest muligt. Et længere referat vil ikke kunne honoreres karaktermæssigt og betragtes som en svaghed ved besvarelsen i den endelige helhedsvurdering. Bevidstløse modelagtige besvarelser bør undgås. I en sproglig og kommunikativ analyseopgave bør eleven undlade at anvende et litteraturanalytisk begrebsapparat, med mindre det har oplagt relevans i forhold til den aktuelle tekst. 6
7 Sammenligning Den gode sammenligning fokuserer på såvel ligheder som forskelle mellem flere tekster. Den gode sammenligning forbliver ikke på et handlings- eller personniveau, den inddrager også eventuelle genreforskelle og føres især helt frem til det mere abstrakte fortolknings- niveau. Den gode sammenligning undgår trivielle gentagelser af analysernes deliagttagelser. Vises der tilbage til de analytiske deliagttagelser, bør det være som en del af argumentationen for sammenligningens pointer. Generelt gælder det, at sammenligningen skal være væsentlig, fokuseret, relevant og udtømmende i forhold til de aktuelle tekster. Vurdering Den gode vurdering er en begrundet og danskfagligt forankret stillingtagen til værdien af noget. Det kan fx være en vurdering af synspunkter og argumenter, af sprog og fremstillingsform i en given tekst eller af en reklames gennemslagskraft. En vurdering kan godt indeholde en personlig vurdering af en teksts oplevelsesværdi, men bør aldrig blive ved dette. At en vurdering skal være danskfagligt forankret, vil sige, at den skal være relevant i forhold til teksten og opgavens fokus og benytte danskfaglige begreber og vurderingskriterier. Diskussion I den gode diskussion ses sagen fra flere sider og vejer forskellige (ofte modsatrettede) synspunkter mod hinanden og forklarer, hvorfor nogle synspunkter og nogle argumenter er mere holdbare end andre. Det forventes, at eleven formår at diskutere med sig selv, også selv om eleven er enig i de centrale synspunkter i tekstgrundlaget. Det handler her for eleven om at træde ind i rollen som djævlens advokat og fokusere på, hvilken opfattelse andre kunne have af sagen, og hvilke argumenter andre kunne anføre for deres synspunkter. Den gode diskussion er karakteriseret ved evnen til loyalt at kunne argumentere på andres vegne. Og det en kvalitet ved en diskussion at kunne forholde sig kritisk til såvel egen som andres argumentation. Den gode diskussion munder ud i en konklusion med en engageret stillingtagen til sagen. Det behøver ikke være en skråsikker konklusion, det er helt legitimt at indtage et forsigtigt standpunkt. Diskussionen må imidlertid ikke ende som en åben præsentation af forskellige synspunkter, som eleven ikke selv tager stilling til. 7
8 Perspektivering Den gode perspektivering er kendetegnet ved, at tekstgrundlaget sættes ind i en større, danskfaglig og relevant sammenhæng. I perspektiveringen gives der især mulighed for at demonstrere danskfaglig viden. Ofte er der i opgaven et eksplicit krav om en litteraturhistorisk perspektivering. Den gode litteraturhistoriske perspektivering indeholder en fokuseret og relevant redegørelse for periodens typiske tendenser og er tekstforankret, og det er en kvalitet ved besvarelsen, at eleven forholder sig kritisk til, hvorvidt tekstgrundlaget passer til periodens typiske tendenser eller afviger fra samme. En opremsning af perspektiveringsmuligheder, der ikke udfoldes, kan ikke honoreres karaktermæssigt. Private og egocentriske perspektiveringer lever ikke op til kravet om, at de skal være danskfagligt forankrede. Øvrige, autentiske skrivegenrer Formidlingsopgaver, der fordrer autentiske skrivegenrer som fx en nyhedsartikel, en kommentar, et blog- indlæg eller andet, stiller særlige krav til elevens genre- og mediebevidsthed. Den gode besvarelse vidner om en sikker forståelse af kommunikationssituationen (herunder afsender- og målgruppebevidsthed) og en sprogbevidsthed, der kommer til udtryk ved anvendelse af relevant stilleje og retorik i forhold til kommunikationssituationen og genren. En eksamensopgave, der indeholder en formidlingsopgave, vil normalt være todelt, og i besvarelsen følger en formidlingstekst sædvanligvis efter en analyse og fortolkning af et tekstgrundlag. Formidlingstekstens emne må imidlertid ikke forudsættes bekendt. Med til en god formidlingsbevidsthed hører i denne sammenhæng netop at undgå indforståethed. Indholdets relevans, sandsynlighed og nuancering i forhold til emnet og kommunikationssituationen er væsentlige vurderingskriterier. Det kan være en kvalitet ved besvarelsen af formidlingsopgaven, at den opsættes med et realistisk layout, men det er ikke et krav. Det kan derfor ikke trække ned, at formidlingsdelen er sat op som den øvrige del af den samlede besvarelse. Formidlingsopgaven bør have sin egen genrerelevante rubrik (overskrift). Der vil ofte være stillet krav om et bestemt omfang af besvarelsen af formidlingsteksten. En væsentlig kortere eller længere besvarelse vil normalt bidrage negativt til helhedsvurderingen. 8
9 5. Karakterfastsættelse Bedømmelsen af besvarelsen sker de på baggrund af de faglige mål, der er opstillet for dansk i hhx, og der er tale om en absolut karaktergivning. Med hensyn til 7- trinsskalaen er det værd at bemærke, at 12 og - 3 ikke er undtagelses- karakterer. Det er muligt at få 12, selvom besvarelsen rummer enkelte fejl og mangler, ligesom det også er muligt få - 3, hvis besvarelsens indhold er helt uacceptabelt i forhold til de faglige mål. I vejledningen til Dansk A, hhx (august 2010) findes en vejledende beskrivelse af, hvilke krav der stilles i skriftlig dansk for at opnå tre af de syv karakterer, nemlig 12, 7 og 02. Den vejledende beskrivelse er vedlagt dette Råd og vink som bilag B. De overordnede generelle vurderingskriterier: sprog og fremstilling, indhold og faglig metode (jf. bilag A) indgår som ligeværdige kriterier. Oftest vil en besvarelse ud fra disse kriterier ligge i det samme område i forhold til karakterskalaen. Men der vil også være besvarelser, der ud fra de enkelte kriterier placerer sig på forskellige niveauer. Der kan fx være tale om en sprogligt sikker besvarelse, hvor tekstgrundlagt er misforstået, eller en fremragende analyse og fortolkning, hvor det halter med den sproglige korrekthed i formuleringerne. Her må man som bedømmer omhyggeligt vurdere besvarelsens styrker og svagheder og ud fra en helhedsvurdering afveje positive og negative elementer. 9
10 Bilag A Skematisk oversigt over generelle vurderingskriterier Indhold og faglig metode Sprog og fremstilling Overensstemmelse mellem opgaveformulering og opgavebesvarelse Tekstforståelse, herunder genreforståelse Analyse og fortolkning Sammenligning, vurdering og perspektivering Fokusering, relevans og dybde Argumentation og diskussion Brug af tekstgrundlag og dokumentation Anvendelse af relevante danskfaglige begreber og metoder Danskfagligt vidensniveau Selvstændighed Engagement Alsidighed og nuancering Almen omverdensforståelse Formel korrekthed (sætningsbygning, bøjning, stavning, tegnsætning) Sproglig præcision Sproglig variation Sproglig økonomi Relevant stilleje Personligt udtryk og selvstændigt sprog Argumentation Sammenhængende prosa (kohæsion og kohærens) Rød tråd Komposition og progression Afsnitsinddeling Genre- og målgruppebevidst formidling, herunder brug af egnede sproglige markører Indledning og afslutning 10
11 Bilag B Vejledning til fastlæggelse af karakterer i skriftlig dansk i hhx Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende De væsentligste aspekter af den stillede opgave besvares med fremragende anvendelse af danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder med ingen eller kun uvæsentlige mangler. Der er abstraktioner og konkretiseringer af emnet, som er særdeles relevante, velbegrundede og dokumenterede. Formidlingen er genrebevidst, hensigtsmæssig, velovervejet og selvstændig. Den skriftlige fremstilling er velstruktureret, fokuseret, sproglig korrekt, nuanceret og argumenterende. 10 Fortrinlig 7 God Den stillede opgave besvares med en vis sikkerhed i anvendelse af danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder, dog med en del mangler. Der er gode abstraktioner og konkretiseringer af emnet, men med mangler i forhold til tilstrækkelighed og dokumentation. Formidlingen er genrebevidst, men ikke gennemført velovervejet. Den skriftlige fremstilling fungerer, men er ikke nødvendigvis præcis i udtrykket og har flere fejl, som dog ikke forstyrrer budskabet. 4 Jævn 02 Tilstrækkelig Få væsentlige aspekter af den stillede opgave besvares med anvendelse af danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder. Der findes få abstraktioner og konkretiseringer af emnet, de er dog uden større relevans og sjældent dokumenterede. Formidlingen er tilstrækkelig genrebevidst, men noget usammenhængende og uovervejet. Den skriftlige fremstilling er acceptabel dog med væsentlige mangler i nuancering og med alvorlige fejl i sprogrigtighed. 00 Utilstrækkelig - 3 Ringe (Fra Dansk A Hhx. Vejledning / Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser, 2010) 11
Fremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereFagkonsulentens nyhedsbrev, februar 2014. Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, hhx, maj 2014.
Dansk A i hhx Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar 2014 Kære danskkolleger, Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, hhx, maj 2014. Mange efterlyser tidligere opgavesæt til brug for
Læs mereEvaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx
Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mere24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik
24. maj 2013 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 27. maj, mens den anden prøve først er placeret den 3. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser
Læs mereEksamensbestemmelser
2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Læs mereFagkonsulentens nyhedsbrev, februar Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, htx, maj 2014.
Dansk A i htx Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar 2014 Kære danskkolleger, Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, htx, maj 2014. Mange efterlyser tidligere opgavesæt til brug for
Læs mereDansk A hhx, februar 2014
Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereDansk A - toårigt hf, juni 2010
Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereCensorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494
Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014 Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk B, hf... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet... 1 Bedømmelsen... 1 Opgaveinstruksens
Læs merePRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE
VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereVejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 27
4.2 Prøveformer Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve i dansk er individuel og har en varighed af 5 timer. Opgaverne stilles med udgangspunkt i et hæfte med tekst- og billedmateriale med et antal tilhørende
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereBedømmelse af tværfaglige projektopgaver
Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver på Byggetekniker- og Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 31.01.2013 / TF Bedømmelse af tværfaglige
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereDansk A Htx Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2012
Dansk A Htx Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereCensorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014
Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereDen skri=lige prøve i Dansk A med internetadgang
Konference Den skri=lige prøve i Dansk A med internetadgang Kolding d. 16. januar 2014 Program: 13.00 13.15 Lars Holst Madsen, fagkonsulent Om internetadgang ved den skri=lige prøve i Dansk fra maj 2014.
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereSKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering
SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af
Læs mereRåd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A
Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den
Læs mereFAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A
MAJ 2014 FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A Mange lærere henvender sig med spørgsmål om mundtlig eksamen (skriftlig eksamen evalueres og behandles særskilt i årlige evalueringer i august/september
Læs mereDen skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf
Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering
Læs mereBeskrivelse af prøven efter modul 9
Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af dansk A på hhx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af dansk a på hhx indeholder i tabelform
Læs mereCensorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan
Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens
Læs mereSkriftlig fransk stx og hf, maj 2009
Skriftlig fransk stx og hf, maj 2009 Fagkonsulent Dorte Fristrup Afdelingen for gymnasiale uddannelser Undervisningsministeriet November 2009 Indledning Grundlaget for denne evaluering af skriftlig eksamen
Læs mereTil 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.
Læs mereSamfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Læs mereVejledning om Studieprøven
Vejledning om Studieprøven Danskuddannelse til voksne udlændinge Marts 2016 1 Udgiver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration Copyright Udlændinge-,
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereSkriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer
Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...
Læs mereBILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen
BILAG 3 Bedømmelsesplaner Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen Indhold Bilag 3 Bedømmelsesplaner for GF 1... 3 Bilag 3.1 - EUD... 3 Bilag 3.1.1 Løbende
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereNyt i faget Matematik
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereDansk Vejledende karakterbeskrivelse
Dansk Vejledende karakterbeskrivelse Dansk, Læsning Skriftlig, Bundne prøvefag 12 Fremragende Læsefærdighederne i forhold til forskellige typer tekster er præget af overblik og stor sikkerhed. Læsehastigheden
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereVejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)
Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereVurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!
Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af
Læs mereKemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015
Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten
Læs mereSammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog, skriftlig fremstilling D, Maj termin 2013
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog,
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereNyt i faget Dansk som andetsprog
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Dansk som andetsprog Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Ny prøve i skriftlig fremstilling, niveau G Mundtlige prøver udviklingsarbejde
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereEle vh ån dbog - essa y 1
Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereTil 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.
Læs mereBedømmelse af specialer på 7. BK
Bedømmelse af specialer på 7. BK på Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 20.01.2014 / TF Bedømmelse af specialer på 7. BK På uddannelsen
Læs mereMatematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af dansk A på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af dansk a på htx indeholder i tabelform
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereKursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016
Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt
Læs mereVejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015
Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs mereVedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes
Læs mereFordeling af karakterer
Dansk som andetsprog niveau D skriftlig fremstilling - maj termin 2016 Der er indgivet beretning af 18 beskikkede censorer på baggrund af 316 besvarelser. De 316 besvarelser fordeler sig som følger på
Læs mereOm den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012
Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,
Læs mereDe faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereTandslet Friskole. Slutmål for dansk
Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereVejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014
Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014 1 Udgiver: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Copyright: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Læs mereÅrsplan for 0.x i dansk
Årsplan for 0.x i dansk Lærer Hold 0.x Katrine Amtkjær Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Forfatterskab Naja Marie Aidt 33-35 2 TEMA: Kærlighed
Læs mereInspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi
Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen
Læs mereskarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk
folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereDansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.
Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,
Læs mereTil censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014
Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Kære censor På Undervisningsministeriets hjemmeside vil en række praktiske oplysninger og materialer i forbindelse den skriftlige censur
Læs mereStore skriftlige opgaver på HF
Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf
Læs mereDansk i flerfaglige sammenhænge i htx
Konference Dansk i flerfaglige sammenhænge i htx Vejle d. 27. januar 2014 Program 10.00-10.20 Ankomst - kaffe og brød 10.20-10.30 Velkommen v. fagkonsulent Lars Holst Madsen 10.30-11.30 Peter Heller Lützen:
Læs mereGrundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål
Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mere