LANDBRUGSKAMPAGNER OG DYRKNINGSAFTALER - ERFARINGER FRA ÅRHUS

Transkript

1 LANDBRUGSKAMPAGNER OG DYRKNINGSAFTALER - ERFARINGER FRA ÅRHUS Geolog Bo Vægter Århus Kommune, Vand og Spildevand ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse - de første 10 år Radisson SAS, H.C.Andersen Hotel, Odense 21. maj 2008

2 RESUMÉ I 9 år har Århus Vand og Spildevand lavet indsatser i mod pesticidforurening af grundvandet. Indsatsen har været koncentreret om information og rådgivning til lodsejere i de grundvandsdannende oplande til vores kildepladser samt tilbud om støtte til f.eks. etablering eller forbedring af vaske/fyldepladser. I de sårbare områder og i 300 m zoner omkring indvindingsboringer tilbydes lodsejerne dykningsaftaler og skovrejsningsaftaler. INDLEDNING I Danmark har vi en målsætning om at benytte uforurenet grundvand til drikkevand. Mange steder er grundvandsressourcen under pres, på grund af de forureninger vores aktiviteter forårsager. Der er derfor tungtvejende grunde til, at vi laver målrettede indsatser for at mindske forureningen af grundvandet. Århus Vand og Spildevand har gennem de seneste 9 år lavet en indsats for at mindske risikoen for pesticidforurening af grundvandet gennem landbrugskampagner og bykampagner. Erfaringerne fra kampagnerne har været positive, og det er vores indtryk, at en målrettet information og rådgivning samt aftaler om forbedring af vaske/fyldeplads forhold og dyrkningsaftaler er effektive midler til at minimere forureningen af grundvandet. BAGGRUND Århus Vand og Spildevand (VOS) indvinder ca. 17 mio. m 3 vand fra et område på godt 200 km 2. Næsten halvdelen af Århus Kommunes areal. Drikkevandsressourcen inden for kommunens grænser er vurderet at være stort set opbrugt. Forureninger af grundvandet lægger beslag på en del af ressourcen. I Århus Kommune er det specielt forureninger med pesticider, der giver problemer. Der er fundet pesticider i 30 % af VOS s indvindingsboringer. Nitrat er heldigvis ikke en trussel for vores kildepladser på nuværende tidspunkt, men kan på længere sigt blive et problem på flere af kildepladserne. I 2000 blev der udarbejdet beskyttelsesplaner for VOS s kildepladser. Arbejdet med grundvandsbeskyttelse tager i dag udgangspunkt i de indsatsplaner, som først amtet og nu kommunen udarbejder.

3 Figur 1. Indvindingsboringer med pesticidfund er angivet med en udfyldt sort cirkel. Indvindingsboringer uden pesticidfund er angivet med en tom cirkel. De grundvandsdannende oplande er vist med en lys grå farve og de sårbare områder er vist med en mørkegrå farve. LANDBRUGSKAMPAGNER Omdrejningspunktet for indsatsen mod pesticidforurening er vores landbrugskampagner. En landbrugskampagne foregår typisk i et grundvandsdannende opland til en kildeplads, hvilket giver et overskueligt areal at arbejde med. Forår og efterår startes en ny landbrugskampagne, som løber over et år. Med 12 grundvandsdannende oplande betyder det, at vi efter 6 år har været rundt i alle vores interesseområder. Vi er nu i gang med 2. runde, og planen er at fortsætte disse kampagner, hvilket betyder, at vi kommer tilbage til et opland efter 6 år. Samarbejde med andre vandværker Ofte deler vi grundvandsdannende opland med de private vandværker, der ligger rundt omkring i kommunen. Vi inviterer disse vandværker til at samarbejde med os om landbrugskampagnerne. De private vandværker er glade for at kunne deltage i vores kampagner, hvor der ligger et færdigt koncept. Over for lodsejeren i kampagneområdet virker det overbevisende, at det er en fælles kampagne for alle vandværker i området. De private vandværker har ind til videre kun været interesseret i at deltage i den del af kampagnen, der går på information og rådgivning til lodsejerne.

4 Indkredsning af lodsejere Alle lodsejere med mere end 3 ha jord der kan dyrkes samt erhvervsgartnerier, udvælges i vores GISsystem ud fra matrikelkort, ejerdata og flyfotos. Inden for 300 meter zonen omkring indvindingsboringerne kontaktes også lodsejere med mindre jord end 3 ha. Lodsejerne får et brev, der informerer om, at de bor i et vigtigt drikkevandsområde, og at de vil blive kontaktet af en agronom for aftale om et køkkenbordsmøde. I brevet medfølger et kort, der viser det grundvandsdannende opland og placeringen af vores indvindingsboringer og 300 m zoner. Telefonkontakt Vores rådgiver (agronom) kontakter lodsejeren og arrangerer et køkkenbordsmøde. Hvis lodsejeren ikke kan eller vil deltage i et køkkenbordsmøde, får de over telefonen en snak om, hvad lodsejeren kan gøre for at mindske risikoen for forurening af grundvandet, samt hvilke støttemuligheder vi kan tilbyde. Køkkenbordsmøde Køkkenbordsmødet er en meget central del af landbrugskampagnerne. Her er der mulighed for at finde ud af, hvad netop denne lodsejer kan gøre for at minimere risikoen for at forurene grundvandet. Ved køkkenbordsmøderne deltager en repræsentant fra Århus Vand og Spildevand samt en agronom fra et af de rådgivningsfirmaer, vi benytter. Information til lodsejerne Ved mødet introduceres lodsejeren for, hvordan grundvandet dannes og strømmer gennem jordlagene til vores indvindingsboringer. Vi kigger på kort over grundvandsdannende oplande og boringer. For de geologisk interesserede kan snakken gå på begravede dale, geologiske profiler osv. Begreber som sårbare områder, nedbrydningspotentialer og transporttid kan også blive berørt. På kort viser vi, hvor vi har fundet pesticider i grundvandet. At grundvandet ofte er forurenet med pesticider, og at det er et reelt ressourceproblem for os kommer tit bag på lodsejerne. Kilderne til forurening med pesticider bliver gennemgået. Vi forklarer, at punktkilderne er en meget væsentlig kilde til forurening af grundvandet, og at vi med få indgreb, ressourcer og omtanke kan minimere forureningsrisikoen for pesticidforurening betragteligt. Der findes forskellige, meget pædagogiske diagrammer, der kan motivere en lodsejer til at ændre på adfærden ved håndtering af pesticider. Et af de rigtigt gode diagrammer, som vi ofte tager frem, viser resultatet af en svensk undersøgelse af pesticidudvaskningen til et vandløb i et landbrugsopland (figur 2). Diagrammet viser en reduktion af pesticidtransporten i vandløbet med 2/3, efter at landmændene har modtaget rådgivning om sikker håndtering af pesticider og en yderligere reduktion ned til 1/10 af den oprindelige transport efter, at der kom lovgivningsmæssige restriktioner omkring håndteringen af pesticider. Blandt andet at det ikke længere var tilladt at fylde og vaske på grusbelagte arealer. Tilsvarende resultater er i øvrigt fundet ved tyske undersøgelser i 6 oplande i Hessen. (Prof. Frede Univ. Giessen at TOPPS Forum Germany Oct 2006).

5 Figur 2 Vemmenhøg undersøgelsen. Efter Efter Jenny Kreuger og Eskil Nilson, Plantekongressen 2004 Pesticidtjek og behandlingsindeks Herefter kan samtalen tage mange drejninger. Foretager lodsejeren selv sprøjtearbejde, tilbyder vi et gratis pesticidtjek foretaget af en landbrugskonsulent, som vi samarbejder med evt. deres egen personlige konsulent eller en miljøkonsulent, hvis det er et gartneri. Er de med på ideen, vil konsulenten også udarbejde et behandlingsindeks for bedriften. Langt de fleste landmænd og gartnerier er positive over for dette pesticidtjek, hvilket også giver dem en sikkerhed for, at de ikke falder igennem ved senere krydsoverensstemmelsestjek. Tjekket er gratis for lodsejeren og varer mellem 1-2 timer. Behandlingsindeksberegningen kan være et afsæt til at få optimeret landmandens sprøjtepraksis. Landbrugskonsulenten giver informationer om, hvordan forbruget kan minimeres f.eks. ved brug af det internetbaserede PlanteværnOnline. Støtte til etablering af vaske/fyldeplads Større bedrifter/gartnerier kan være interesserede i at benytte vores tilbud om støtte til etablering af en vaske/fyldeplads med opsamling i gyllebeholder eller anden nyetableret beholder. En ny bekendtgørelse om påfyldning og vask af marksprøjten har længe været lige om hjørnet, men vi har valgt at fastholde vores støtte til etablering af disse pladser indtil videre. Fordi bekendtgørelsen er på trapperne, er interessen for at etablere en vaske/fylde plads forholdsvis stor. Ofte er vi allerede ude og kigge på deres vaske/fylde forhold ved køkkenbordsmødet og får en snak om, hvordan man kunne indrette en betonstøbt plads. Vi lægger vægt på, at en ny plads er praktisk indrettet og placeret, fordi det giver den største sikkerhed for, at pladsen også bliver benyttet ved fyldning og vask hver eneste gang. Vi yder konsulentbistand ved etableringen af en plads. Vi udarbejder et byggeblad, som lodsejeren kan benytte, baseret på Dansk Landbrugsrådgivnings byggeblade. En ny vaske/fyldeplads kan være et stort plus for en landbrugsbedrift; dels letter det arbejdet ved vask og fyldning af sprøjten, dels kan pladsen også

6 bruges til andre gøremål som vask af andre markredskaber. Det kan være et godt sted at fylde gyllevognen, eller pladsen kan måske være indrettet, så den kan bruges ved udlevering af grise eller lignende. Skrotning af marksprøjte For mindre bedrifter er en betonstøbt vaske/fyldeplads ofte en investering, de ikke føler, de kan magte. Her kan vi tilbyde en skrotningsordning for deres marksprøjte. Ved aftalen bliver der tinglyst på deres matrikler, at de i fremtiden ikke må håndtere eller opbevare pesticider. Det vil sige, at fremtidigt sprøjtearbejde skal udføres af en nabo, maskinstation el. lign. Ordningen fjerner på denne måde en potentiel punktkilde fra området. Dyrkningsaftaler Har lodsejeren arealer inden for 300 meter zonen eller i sårbare områder kan vi tilbyde dykningsaftaler eller en aftale om skovrejsning. Vores dyrkningsaftaler bygger på Landsaftalen, der er udarbejdet i samarbejde imellem de to vandværksforeninger og landbrugets organisationer. Varige aftaler er specielt attraktive for små brug, der i forvejen ikke bruger ret mange sprøjtemidler. De store brug er sjældent interesserede i at indgå i en varig aftale. Mange landmænd giver udtryk for, at det griber for meget ind i den produktion, de har bygget op års aftaler har fået et løft, efter at beløbet er steget til det dobbelte på blot 2 år, hovedsageligt på grund af de stigende kornpriser. Herudover har vi fået Direktoratet for FødevarerErhvervs godkendelse af, at vores tidsbegrænsede aftale kan substituere miljøbetinget tilskud, hvilket gør, at også økologer kan få glæde af aftalen. VOS tilskud er mere end dobbelt så højt som miljøbetinget tilskud. Er der tale om opstart til økologi, kan der stadig søges om omlægningsstøtte fra DFFE. Den seneste tid har vi på den baggrund lavet en del 5 års aftaler, hvor lodsejerne forpagter jorden ud til økologer. Vi er glade for, at vi nu kan støtte økologerne i vores oplande, fordi vi forventer, at økologerne bedre er i stand til at styre driften af landbrugsarealer uden brug af sprøjtemidler og uden at løbe ind i alvorlige problemer med ukrudt. Skovrejsningsaftaler har ringe succes på trods af, at vi kan tilbyde et beløb der er væsentligt højere end det maksimale beløb Skov- og Naturstyrelsen kan tilbyde ved privat skovrejsning. Desuden tilbyder vi en gratis skovrejsningsplan. Sløjfning af boringer og brønde Ved køkkenbordsmødet bliver lodsejeren spurgt om han har kendskab til ubenyttede boringer eller brønde, som vi så kan tilbyde at sløjfe gennem vandplansamarbejdet i Århus Kommune. Kendskab til nedgravet pesticidemballage eller anden forurening kan også komme frem på mødet. Pesticidfri vedligeholdelse af gårdspladsen Mange lodsejere har gårdspladser med perlegrusbelægninger eller pigsten. Da vi ved, at sprøjtning på disse arealer udgør en risiko for grundvandsforurening, informerer vi på køkkenbordsmødet om, hvordan de kan holde arealet uden brug af pesticider. Vi fortæller bl.a.

7 om erfaringer fra Fussingø Skovdistrikt, der har fine resultater med pesticidfri vedligeholdelse af deres store grusarealer. RESULTATER Vi har siden 1999 gennemført 13 landbrugskampagner. Alle vore kildepladser i det åbne land har været berørt af landbrugskampagnerne. I de første kampagner var der endnu ikke udarbejdet grundvandsmodeller, der kunne give et pålideligt billede af de grundvandsdannende oplande. I stedet for opererede vi med nærzoner, typisk en 1000 m zone rundt om kildepladsen, gerne tilrettet naturlige afgrænsninger som veje eller matrikelgrænser. Som det ses af figur 3, har vi endnu ikke været ude i alle afkroge af de grundvandsdannende oplande. Vi har samarbejdet med 8 private vandværker om landbrugskampagner. Figur 3 Landbrugskampagneområder siden Kampagneområderne er angivet med sort streg. De grundvandsdannende oplande er vist med en grå farve. 300 m zoner er vist med en tynd sort streg Omkring 700 lodsejere er blevet kontaktet gennem kampagnerne, og det er blevet til knap 500 køkkenbordsmøder og telefonmøder. Vi har mødt stor forståelse hos lodsejerne for pesticidproblematikken. Stort set alle kontaktede landbrug eller gartnerier, der selv udfører sprøjtearbejde, har vist vilje til at gennemgå og forbedre deres rutiner med håndtering af pesticider. At vi vender tilbage til lodsejerne med 6 års mellemrum er med til at ændre og fastholde en adfærd mod en mere sikker håndtering af sprøjtemidler.

8 Der har været dialog med 40 lodsejere om konkrete forbedringer eller etablering af ny vaske/fyldeplads. 9 vaske/fyldepladser er etableret med støtte fra Århus Vand og Spildevand. 3 marksprøjter er blevet skrottet gennem vores skrotningsordning. 94 tilbud på dyrkningsaftaler er sendt ud gennem årene omhandlende godt 800 ha jord. Der er indgået 28 varige aftaler på godt 200 ha og 16 tidsbegrænsede aftaler på ca. 150 ha siden På kortet figur 4 er vist de arealer, hvor der er indgået aftaler om pesticidfri drift samt de kommunalt ejede arealer og lokalplansområder, hvor der ligeledes er pålagt pesticidfri drift. Figur 4 De mørkt skraverede områder angiver arealer, der er kommunalt ejet eller arealer, hvor der gennem lokalplaner eller gennem lodsejeraftaler (helt sort) er pesticidfri drift. Den lyse grå skravering angiver de grundvandsdannende oplande til Århus Vand og Spildevands kildepladser. 300 m zonerne er angivet med en sort cirkel.

9 SAMMENFATNING Landbrugskampagnerne er et vigtigt element i vores arbejde med grundvandsbeskyttelse I Landbrugskampagnerne gives information og rådgivning omkring håndtering af pesticider. Tilbud om støtte til forbedring af vaske/fyldepladser, eller sprøjteudstyr eller aftaler om at der ikke må håndteres sprøjtemidler på ejendommen (skrotningsordning). Der tilbydes dyrkningsaftaler, henholdsvis varige aftaler og tidsbegrænsede aftaler 5-20 år og skovrejsningsaftaler i 300 meter zoner samt i de sårbare områder Der er gennemført landbrugskampagner omkring alle vores kildepladser. Vi er nu i gang med anden runde, hvor vi tager udgangspunkt i Indsatsplaner. Vi vender tilbage til et opland med 6 års mellemrum 700 lodsejere er blevet kontaktet gennem landbrugskampagnerne Tilbuddet om pesticidtjek har været en succes. Næsten alle lodsejere, der selv udfører sprøjtearbejde, har indvilliget i et pesticidtjek. Tjekkene har resulteret i mange forbedringer i forhold til en sikker håndtering af sprøjtemidlerne Interessen for dyrkningsaftaler og skovrejsning har været begrænset. 94 tilbud på dyrkningsaftaler er sendt ud gennem årene resulterende i 28 varige aftaler og 16 tidsbegrænsede aftaler. At vi nu kan tilbyde økologer et beløb, der er mere end dobbelt så stort som miljøbetinget tilskud, håber vi vil give et antal nye aftaler i fremtiden Udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) vil være en oplagt indsats for kommunerne at tage fat på fremover, fordi det åbner nye muligheder for at få beskyttet nærområdet omkring de boringer, der er vurderet sårbare.