Kogræsserforeninger som naturforvaltere

Transkript

1 Kogræsserforeninger som naturforvaltere Master i Landdistriktsudvikling og Landskabsforvaltning Modul 2B Det multifunktionelle landskab Gitte Wolf, Mette Kirsten Jørgensen, Michael Krogh, Stefan Skov & Thyge Nygaard

2 1 Kogræsserforeninger som naturforvaltere

3 Titel: Kogræsserforeninger som naturforvaltere Erfaringer og perspektiver Forfattere: Gruppe 3: EVU Gitte Wolf EVU Mette Kirsten Jørgensen EVU Michael Krogh EVU Stefan Skov EVU Thyge Nygaard Vejleder: Jørgen Primdahl, Professor, KVL, Institut for Økonomi, Skov og Landskab Formål: Eksamensopgave på modul 2B i Master i Landdistriktsudvikling og Landskabsforvaltning Opgavestiller: Center for Skov, Landskab og Planlægning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter. Udgivelsestidspunkt: Maj 2005 Forsidebillede: Slotsmosens Kogræsserselskab, Slangerup. Foto: Gitte Wolf 2

4 Indhold 1. INDLEDNING BAGGRUND FOR OPGAVEN PROBLEMFORMULERING METODE OPGAVENS AFGRÆNSNING OG BEGRÆNSNING 7 2. HISTORIE FRA LANDSBYENS FÆLLED TIL BYENS GRØNNE PUSTERUM SAMFUNDSMÆSSIGE BEHOV OG ØNSKER GRÆSNINGSFORENINGER I DANMARK - EN OVERSIGT BESKRIVELSE AF GENNEMSNITSFORENINGEN OVERSIGT OVER FORENINGER BESKRIVELSE AF FORENINGERNE BESKRIVELSE AF FIRE UDVALGTE FORENINGER USSERØD ÅDAL ST. VEJLEÅ SLOTSMOSEN KNUDSSKOV PERSPEKTIVERING KONKLUSION ERFARINGSBASERET VEJLEDNING TIL NYE FORENINGER LITTERATUR BILAG OVERSIGT OVER KOGRÆSSERFORENINGER I DANMARK 54 3

5 4 Kogræsserforeninger som naturforvaltere

6 Forord Da denne opgaves tilblivelse i høj grad er baseret på interviews, er vi meget taknemmelige for den velvilje vi har oplevet, når vi har været i kontakt med repræsentanter fra landets kogræsserforeninger. Vi er blevet mødt med meget stor positiv interesse for opgaven og vil gerne rette en stor tak til alle, vi har været i kontakt med. 1. Indledning 1.1 Baggrund for opgaven Denne opgave er en projektopgave udarbejdet af fem studerende på modul 2B på master-uddannelsen i Landdistriktsudvikling og Landskabsforvaltning. Masteruddannelsen er resultatet af et samarbejde mellem den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) og Center for Udvikling af Landdistrikterne (CFUL), hvor det er formålet at give de studerende en mere integreret tilgang til landskabsforvaltning og landdistriktsudvikling. Modulet har titlen Det multifunktionelle landskab. Opgaven er udarbejdet i januar - maj Problemformulering I vores tilgang til emnet ønsker vi at belyse problematikken fra tre forskellige vinkler: Praktisk: Er kogræsserforeninger et realistisk bidrag til pleje af lysåbne naturarealer? Teoretisk: Hvorledes begrundes nødvendigheden af pleje af den lysåbne natur? Kan vi i litteraturen finde forklaring på, hvorfor det tilsyneladende er et problem at sikre en tilstrækkelig bestand af græsningsdyr? Hvilke historiske hovedpunkter rummer litteraturen m.h.t. græsningslav i Danmark? Er der økonomiske eller sociale perspektiver i kogræsserforeninger? Professionelt: Vi identificerer succesfaktorer og fiaskoer for at opstille en praktisk guide for kogræsserforeninger en erfaringsbaseret vejledning i etablering og drift. 1.3 Metode Opgaven består overordnet af tre dele: En historisk del med udgangspunkt i landbrugets udvikling samt de samfundsmæssige behov og ønsker. En oversigt over kogræsserforeninger i Danmark 5

7 - kort interview/opgørelse med alle foreninger - dybdegående interview med fire udvalgte foreninger En praktisk guide til nye foreninger. Som udgangspunkt for opgaven laver vi en kort historisk oversigt over den generelle landbrugsudvikling i relation til kogræsserforeninger. Specielt prøver vi at beskrive græsningsfællesskabernes baggrund, udvikling og betydning gennem tiden. Denne del af opgaven baseres på litteraturstudie. Kogræsserforeningers potentiale og perspektiver som naturforvaltere sættes i relation til naturplejen. Ud fra nationale og internationale forpligtigelser, lovgivning og arealopgørelser giver vi et bud på potentialet og mulighederne når dette sættes i relation til foreningernes udbredelse i Danmark. Hvorfor plejer vi natur i Danmark og hvor stort er behovet? De samfundsmæssige ønsker og behov i relation til kogræsserforeninger belyses gennem litteraturen inden for emnerne: bosætning, børn og naturen, friluftsliv og relationerne mellem by og land. Via vores netværk, Danmarks Naturfredningsforening (DN), Amterne, internettet og kontakt med kogræsserforeninger, udarbejder vi en oversigt over foreninger i Danmark. Oversigten dækker eksisterende og nedlagte foreninger i det omfang det har været muligt at opspore dem. Foreningsoversigten giver os grundlag for at kunne besvare en række af de spørgsmål, vi har beskrevet indledningsvis i opgaven. Vi kontakter alle de foreninger, som vi har fået kendskab til og laver et kort interview med henblik på at få en ide om deres geografiske placering, udbredelse, medlemstilslutning mv. Ud fra oversigten skitserer vi en gennemsnitsforening eller den typiske forening. Vi vælger fire foreninger ud til en nærmere analyse og et mere dybdegående interview. Udvælgelsen sker principielt tilfældigt, men de fire foreninger vælges så de repræsenterer nogle af yderpunkterne og dermed variationen inden for foreningerne: 6 En stor En lille og ny En gammel En død eller lukket forening Ved at sammenholde de fire foreninger med gennemsnitsforeningen, prøver vi at uddrage nogle ligheder og forskelle, som bruges i vor perspektivering, og danner baggrund for den praktiske guide for kogræsserforeninger. De dybdegående

8 interview er også lavet fordi vi til guiden har behov for mere detaljerede oplysninger end de korte interviews giver. Hovedparten af foreningerne interviewes telefonisk, mens de fire udvalgte foreninger interviewes personligt og græsningsområderne besøges Opgavens afgrænsning og begrænsning Vi definerer en kogræsserforening som: En forening der har til formål at pleje naturen med græsningsdyr. I foreningen indgår andre end lodsejere. Vi ser således ikke på græsningslav, der udelukkende består af landmænd. Ved græsningsdyr forstår vi: Primært kreaturer og får. Lysåbne naturtyper dækker over: Heder, strandenge, ferske enge, overdrev, moser og klitter. Vedvarende græsarealer er i denne opgave: De lysåbne naturtyper som har et plejebehov. Første del af opgaven er baseret på litteraturstudie, men der er dog den begrænsning, at der tilsyneladende findes påfaldende lidt publiceret litteratur om kogræsserforeninger og græsningslav. De to spørgeguides - den korte og den dybdegående, er udformet så de efter vores skøn i størst muligt omfang tilgodeser opgavens formål og kan bruges til at lave en guide. Valget af fire kogræsserforeninger er sket på baggrund af en afvejning mellem vores behov for informationer og den tid, som vi har til rådighed. Oversigten over kogræsserforeninger dækker perioden fra 1980, da vi ikke har fundet materiale, der er ældre. Kogræsserforeninger eller lignende fællesskaber har måske også eksisteret før 1980, men det er mere af historisk interesse. Vi vurderer at foreninger, der har eksisteret før 1980 og som er stoppet igen ikke er relevante i forhold til at kunne bruges til at uddrage erfaringer og perspektiver, idet forudsætningerne og mulighederne har ændret sig meget fra før 80 erne og til i dag. I vores interviews spørger vi til deres netværk, og om de har kendskab til andre foreninger, for derigennem at opspore foreninger, som vi ikke har været i kontakt med.

9 Oversigten kan ikke betragtes som en komplet liste over kogræsserforeninger i Danmark, da det ikke kan udelukkes, at der findes foreninger som vi i forbindelse med vores opgave ikke er stødt på, eller som ikke søger kontakt udadtil og derfor er ukendte for offentligheden. Gennem kontakten med de enkelte foreninger har vi ofte fået flere oplysninger, end dem som vores korte spørgeguide berører. Disse oplysninger er af afgrænsningsmæssige årsager ikke medtaget i foreningsoversigten (Bilag 9.1), men indgår som udokumenteret baggrundsviden i vor generelle beskrivelse af kogræsserforeningerne. Hvis vi skulle have haft alle oplysninger med, skulle hver af de 39 interviewede foreninger have haft en spørgeguide af samme omfang som de fire udvalgte foreninger, hvilket svarer til 2-3 timers interview for hver! I vores udvælgelse af de fire foreninger havde vi planlagt at se på en død forening, dvs. en forening som ikke længere eksisterer. Den døde forening skulle bruges til at fortælle noget om, hvad der kan gå galt i en forening. Det har imidlertid ikke været muligt at opspore en død kogræsserforening hvilket i sig selv må siges at være positivt. De Kogræsserforeninger som vi mente var døde, har vist sig blot at leve et stille liv uden de store kontakter udadtil. Guiden til kommende foreninger er først og fremmest baseret de erfaringer vi har fra vores interviews samt egne erfaringer med kogræsserforeninger. Formålet med guiden er at hjælpe nye foreninger i gang, således at nye foreninger kan drage nytte af erfaringerne både organisatorisk, økonomisk og praktisk. 8

10 2. Historie Baggrund I Danmark findes der i alt ca ha vedvarende græsareal, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (Wilhjelmudvalget 2001b). Det er arealer, der kræver en eller anden form for ekstensiv landbrugsdrift i form af afgræsning eller høslæt, for at de kan bevares som lysåbne arealer. Mange af disse arealer er i dag truet af manglende pleje, da den traditionelle landbrugsdrift ofte er urentabel. Således opgør Buttenschøn (2001) at 50 % af 3 arealerne har et ingen eller mangelfuld pleje. Dette kan skyldes, at det oftest er arealer med lav produktionsværdi, og de er ofte karakteriseret af meget komplicerede ejerforhold, hvor mange lodsejere ejer hver sin lille parcel. Desuden er mange af disse naturtyper små og isolerede, hvilket gør dem lidet attraktive som græsningseller høslætsareal. 52 % af det samlede antal 3 lokaliteter er således på under 1 ha (Wilhjelmudvalget 2001a). Hvor det tidligere var fuldtidslandmænd, der ejede og drev disse jorder, er det indenfor de sidste årtier i udstrakt grad blevet deltids- og hobbylandmænd, der har taget over (Landbrugsraadet 2004) Samtidig er antallet af husdyrbesætninger blevet markant mindre, besætningsstørrelsen er dog i samme periode vokset. Problemet ved dette, set i landskabs- og naturplejeperspektiv, er at de nævnte naturtyper kun udnyttes pletvis, medens alt for mange områder gror til i krat, og derved mister deres landskabsværdier og biologiske mangfoldighed. Lokalt og nationalt vil man ofte synes at denne udvikling er uheldig. Det omgivende samfund har en forventning om, at naturarealerne fremstår som store lysåbne flader med et rigt fugle- og blomsterliv. Enkelte steder har man forsøgt at gøre noget ved denne udvikling, bl.a. ved at indgå i et fællesskab omkring driften af sådanne områder. Et sådant driftsfællesskab kunne være en kogræsserforening Fra landsbyens fælled til byens grønne pusterum Græsning en del af landbrugets historie! De lysåbne naturtyper er udviklet og vedligeholdt ved afgræsning. For ca år siden var det de store græssere som vildhest, urokse, bison, elg og kronhjorte der skabte et skovlandskab som en mosaik af skov og åbne arealer (Büttenschøn 2004). Denne oprindelige form for afgræsning blev langsomt ændret i takt med agerbrugets, og dermed de domesticerede dyrs, indtog i Danmark, Den historiske tradition for fællesgræsning går helt tilbage til jernalderen hvor de første landsbyfællesskaber etableres. I takt med agerbrugets intensivering og

11 væksten af agerjordsarealerne måtte det nedarvede landsbyfællesskab have en mere reguleret form. Græsningsarealerne kunne bedst udnyttes i fællesdrift. Ordet bylav findes ikke nævnt i landskabslovene, men de optræder i vikingetidens kolonier f.eks. Danelagen i England (Porsmose 1998). Det antages at vikingerne må have bragt ordet og begrebet med sig og at bylavsinstitutionen var kendt i vikingetidens Danmark. I 1680-erne var der i dyrkningsfællesskabet en fælles ret til at udnytte ressourserne udenfor bymarken f.eks. ved græsning på overdrevet, men der eksisterede også en fælles organisation af markarbejdet og græsningen på agerjorden i bymarken (Frandsen 1998). Driften var tilrettelagt efter to forskellige dyrkningssystemer, vangbrug og græsvangsbrug. Bymarken var i vangbruget opdelt i et antal vange som enten var tilsået eller lå fælle dvs. lå hen til græsning. Det var således karakteristisk at landsbyfællesskabet med dets bylav og gildelav fra vikingetid og helt frem til landboreformerne var med til at danne rammen om landboernes liv og det er nærliggende at drage paralleller til vor tids kogræsserforeninger eller lav. J. Th Lundbye. Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde Landboreformerne sidst i 1700-tallet, betød at landsbyfællesskabets samdrift af 10

12 indmarken/bymarken ophørte, og dyrkningsarealer i højere grad blev spredt i landskabet (Fritzbøger 2004). Landboreformerne betød også, at landsbyernes fælles hede- og overdrevsarealer blev udstykket og at den fælles stubmarksgræsning mellem nabolag (vangelag) ophørte (Fritzbøger 2004). Vangelag var løsningen, hvis der var mangel på større sammenhængende græsningsarealer og en måde at sikre stabilitet i græsningsarealet. Ved et vangelag forstås, at vangene på hver side af et ejerlavsskel havde samme plads i omdriften. Når vangene henlå hvilende med græs, havde man en større sammenhængende fælled, på tværs af ejerlavene. Der er kilder om vangelag helt tilbage til 1400-tallet men det er uvist under hvilke omstændigheder de er opstået (Fritzbøger 2004). Reformerne medførte ligeledes en betydelig forøgelse af det dyrkede areal. Skovforordningerne kom omkring år 1800, hvor den kendteste, Fredsskovforordningen, kom i 1805, og regulerede hvad der skulle være skov, og derfor ikke længere måtte være tilholdssted for de græssende dyr, og hvad der skulle være landbrugsland (Fritzbøger 1994). Landbrugspolitikken i landskabet I 1957 blev det europæiske fællesskab oprettet. Rom-traktaten, skulle ud over aftaler vedrørende kul og stålsamarbejde, også sikre politisk stabilitet og gøre Europa selvforsynende med fødevarer (Kyed & Thomsen 1991). Dette var begyndelsen på Europas fælles landbrugspolitik. Siden Danmarks indtræden i EF i 1972 har landbrugsreguleringen og lovgivningen for alvor haft betydning for landbrugets produktionsmetoder og strukturudvikling. I 1970`erne blev arealgrænsen for sammenlægningen af landbrugsejendomme ændret. Dette har haft stor betydning for landskabet, idet der typisk ved sammenlægninger af ejendomme er blevet gennemført ændringer for at tilgodese de driftsmæssige hensyn f.eks. sammenlægning af marker. 1980`erne var en periode med øget produktivitet og specialisering i landbruget. Produktionen gav et stigende pres på landskabet, naturen og miljøet. Ændringen i landskabet var mange. Læhegn blev fjernet for at gøre plads til de store maskiner, vedvarende græsarealer blev taget med i omdrift, arealer blev drænet og forbruget af kunstgødning og pesticider forøgede produktionen (Ejernæs et al. 1998). De tidligere højt værdsatte græsningsarealer som enge og overdrev mistede i denne periode for alvor sin betydning og blev marginaliseret. Et typisk eksempel er de ferske enge, som indtil 1970`erne var i drift med en stor produktion af næringsrigt hø (Miljøministeriet 1993). De forringelser af miljø og natur i landbrugslandskabet, som den øgede produktivitet og specialisering medførte, skabte et samfundsmæssigt ønske om, at udvikle landbruget til at udvise andre hensyn end de produktionsmæssige. Alt dette betød at der i slutningen af 80érne og begyndelsen af 90`erne, kom en række nationale handlingsplaner vedrørende miljø, natur og landbrug. Nævnes kan i denne sammenhæng vandmiljøplan I, pesticidhandlingsplanen og Handlingsplan for 11

13 bæredygtighed. Desuden indførtes MFO-ordningerne (Miljøfølsomme områder) og lov om økologisk produktion. EU-reform og mere fokus på miljøet I 1990`erne blev det forsøgt at integrere miljø- natur- og landskabshensyn i det etablerede landbrugsstøttesystem. Efter 40 år med en fælles landbrugspolitik, hvor udgangspunkt var modernisering, intensivering og en produktionsorienteret tanke, var dette nye udgangspunkt for mange i landbruget en dramatisk ændring (Andersen 2001). I 1992 kom den første EU reform MacSharry planen. Målet var at tilnærme EUpriser til priserne på verdensmarkedet, reducere overskudsproduktionen og skabe større fokus på de miljømæssige konsekvenser af landbrugsproduktionen (Kyed & Thomsen 1991). Som en del af MacSharry-reformen, blev der indført præmier til ammekøer og handyr. Hertil var knyttet et krav om nødvendigt grovfoderareal. Disse arealer blev i høj grad fundet i de vedvarende naturgræsarealer og dette krav har haft stor betydning for den fortsatte drift af mange naturarealer i reformens løbetid (Andersen 2001). Agenda 2000 betød en udvidelse af den miljø- og naturintegration, der kom i reformen i Reformerne i Agenda 2000 skulle sætte yderligere skub i integrationen af miljø- og natur i landbrugspolitikken bl.a. ved brug af noget for noget princippet i cross-compliance-begrebet. Netop nu implementeres den såkaldte midtvejsreform i Danmark. Dette er den nyeste reform af EU-landbrugspolitik. De centrale elementer i denne reform er, at en del af den direkte støtte til planteproduktion, oksekød og mælk skal afkobles fra produktionen. Støtten, kaldet Enkeltbetalingsordningen, bliver fremover knyttet til personen uden direkte krav om produktion. I stedet får cross-compliance eller noget for noget begrebet større betydning, idet støtten gøres afhængig af, at en lang række bestemmelser vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd m.m. overholdes (Christensen, 2004). Enkeltbetalingsordingen indeholder som nævnt, at støtten fremover ikke vil være knyttet til produktionen. Dette har medført frygt for at driften af en stor del af de lavproduktive naturgræsarealer vil ophøre, da der ikke, i lighed med husdyrpræmierne, er indbygget krav om drift af arealerne. Der er nu alene krav om at de ikke gror til med buske eller træer efter reglerne om opretholdelse af god miljø- og landbrugsmæssig stand. Således har Kødbranchens Fællesråd skønnet, at bestanden af ammekøer vil falde 26 % som følge af reformen (Munck 2004). Overordnede mål og forpligtigelser for naturbeskyttelse. Naturbeskyttelsen i Danmark er målsat via en række nationale love, statslige tilkendegivelser, samt tiltrådte internationale konventioner og politikker. De lysåbne 12

14 naturområder, halvkulturerne, som for en del trues af tilgroning på grund af ophør med græsning eller høslæt, er i denne sammenhæng særlig interessante. Danmark har en forpligtelse til at inddrage naturhensyn i landbruget, hvilket har stor betydning, da vi er det mest intensivt dyrkede land i Europa med over 62% landbrugsareal (Kærgård 2005). Naturbeskyttelseslovens 3 giver en generel beskyttelse af en række naturtyper, herunder også de driftafhængige naturtyper: heder, overdrev, (moser), strandenge og ferske enge. I figur 2.1 kan man se en oversigt over det samlede areal af de forskellige beskyttede naturtyper, (Wilhjelmudvalget 2001b). Figur beskyttede områder fordelt på naturtype. Hede, overdrev, strandeng, fersk eng samt en del af de områder, der er angivet som mose, er afhængige af drift eller pleje for at blive bevaret (Wilhjelmudvalget 2001b). Af de internationale konventioner/direktiver har især nedenstående haft betydning for naturbeskyttelsen: 13 Ramsar-konventionen (beskyttelse af vådområder), der blev tiltrådt af Danmark i EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet (udpegning af fuglebeskyttelsesområder) fra EF-Habitatområder (beskyttelse af levesteder og enkeltarter) Rio-konventionen om biologisk mangfoldighed og bæredygtig udvikling fra 1992 Rio-konventionens tiltrædelse udmøntede sig i 1995 i en dansk strategi for: Biologisk mangfoldighed i Danmark - status og strategi. Det er EU s mål, at forringelsen af den biologiske mangfoldighed skal standses senest i Et væsentligt bidrag til at nå målet er oprettelsen af Natura 2000 netværket som består af EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder. Natura netværket og de naturtyper, der er beskyttet i naturbeskyttelseslovens 3, er et udtryk for hvilke naturtyper, der anses for at være de mest værdifulde (Miljøministeriet 2004).

15 Foranlediget af en kritisk OECD-analyse i 1999, af Danmarks indsats på naturbeskyttelsesområdet, nedsatte den daværende regering Wilhjelmudvalget. Udvalget skulle fremkomme med et grundlag for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, hvilket skete i Med Wilhjelmsudvalget rapport som inspirationskilde vedtog regeringen: Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark Handlingsplanen beskriver overvejende hvordan, allerede tiltrådte, konventioner/mål føres ud i livet, men som noget nyt tages der beslutning om at iværksætte nationalpark pilot-projekter. Handlingsplanen bygger på den grundtese at pengene skal bruges, hvor naturen er mest værdifuld. Hovedvægten lægges således at bevare allerede eksisterende natur, frem for etablering af nye naturområder (Miljøministeriet 2004). 2.2 Samfundsmæssige behov og ønsker Udover love, regler og støtteordninger er der mange andre faktorer der har betydning for det åbne land og den bynære natur. Det er specielt de behov og forventninger det omgivende samfund har til naturen. Det afspejler sig bl.a. i vores bosætning, friluftsliv, opfattelse af naturen og relationerne mellem by og land. Hvad betyder naturen for vores bosætning Det er fakta, at samfundet har ændret sig på en sådan måde at stadig færre mennesker har kontakt med naturen i deres dagligdag. En ændring fra at bo på landet hvor man arbejdede i og levede af naturen, til først et industrisamfund og siden vores service- og informationssamfund hvor hovedparten af befolkningen ikke har kontakt med naturen i deres arbejde eller dagligliv (Agger 1989). Derimod er det blevet et gode at bo i naturskønne omgivelse, men stadigvæk tæt på alt. Det afspejler sig bl.a. i udviklingen i ejendomspriserne hvis der rejses bynær skov (Anthon & Thorsen 2005) Også på Wilhjelmudvalgets konference om Natur, Velfærd og økonomi den 16. januar 2001 sagde Johannes Poulsen, formanden for miljø- og forsyningsudvalget i kommunernes landsforening, at kommunerne har stor egen interesse i at bevare og beskytte naturen. Nærheden til smukke naturområder og muligheden for rekreative aktiviteter i naturen er uden tvivl en meget væsentlig parameter når det gælder om at tiltrække og fastholde både borgere og erhvervsliv (Poulsen 2001). Denne tendens understreges af en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut 14

16 (2005) om til- og fraflytning i yderområder. Her understregede stort set alle interviewede, at nærhed til områdets naturmæssige herligheder var et forhold der havde betydning for beslutningen om at flytte. Forholdet mellem børn og naturen Der er ikke længere en landmand i enhver familie som børnene fra byen bliver sendt hen til i sommerferierne. Strukturudviklingen med det lavere antal landbrug til følge og den tidligere omtalte udvikling i samfundet (Agger 1989) er baggrunden for dette. Over 80 procent af Danmarks befolkning bor i byer eller bynære områder og de daglige naturoplevelser er sporadiske. Dette betyder bl.a., at børn og unge har meget få erfaringer med levende dyr (Didriksen 2001). Far og barn ved Slotsmosen, Slangerup. Foto: Gitte Wolf. Naturen er blevet noget man besøger. Den indgår ikke længere som en synlig del af børns hverdag. Enkelte ture til den lokale naturskole med naturvejlederen, turen til zoologisk have, bondegårdsbesøg og evt. en enkelt lejrskole i naturen er hvad de fleste børn oplever i deres skoletid. Børnenes forhold til naturen er blevet institutionaliseret (Didriksen 2001). Det pædagogiske aspekt i kogræsserforeningerne er en kontrast til ovenstående udvikling. Igennem vore interviews med 4 forskellige kogræsserforeninger blev vi 15

17 opmærksomme på, at mange børnefamilier og bedsteforældre er medlemmer, således at deres børn og børnebørn få kendskab til levende dyr og bliver beviste om, hvor maden kommer fra. Endvidere er en enkelt lokal børnehave medlem af foreningen i Store Vejleå. Friluftsliv Befolkningens fordeling imellem by og land har ændret sig væsentligt i forrige århundrede. I starten af århundredet boede 58 % af befolkningen på landet, mens 42% boede i byer (Bisschop-Larsen 1995). I dag bor, som tidligere nævnt, stadig flere mennesker i større bysamfund og kommer ikke dagligt i kontakt med naturen, med mindre naturen får plads i byen og kan opleves her. Over hele verden og i forskellige tidsaldre har oplevelsen af naturen og landskabet tilfredsstillet et behov hos mennesket, som det er afspejlet ikke mindst i kunsten (Nielsen u.å., p.111). I forbindelse med undersøgelsen Friluftsliv 95 (Jensen 1998) kommer man frem til at 96 % af alle voksne i Danmark kommer ud i naturen mindst en gang om året og 75% har været der inden for de sidste 14 dage. De fleste foretrækker at gå en tur for at få oplevelser i nærområdet. Er afstanden over 2,5 km, ændrer vi vores valg af transportmiddel. Dette taler i sig selv for at Kogræsserforeninger kan tilfredsstille et ønske om friluftsliv, hvis de placeres i byerne eller i deres periferi. Hvad vil vi derude? Hovedparten vil gå en tur og have naturoplevelser, fred og ro. I forbindelse med græsningsforeninger er det interessant at mark og eng tilsammen har 40 millioner besøgende pr. år, og i dette tal er turister ikke medregnet (Jensen 1998)! Bertel Stenbæk fremhæver i en artikel om kreaturdrift i landskabsplejen, at en fordel ved at anvende kvæg er at græsningen medfører et større antal dyre og plantearter samt at dyrene giver landskabet liv og øger den rekreative værdi (Stenbæk 1982). Relationer mellem by og land Ved vores interviews har vi konstateret, at byen er fremmedgjort over for naturpleje, naturen, landet og landbruget. Det er ofte misforståelser og mangel på viden der fører til konflikter i kogræsserforeningernes startfase. F.eks. er der kommet klager over at dyrene står og brøler fordi de må være sultne! Eller klager over hvor synd og uansvarligt det er, at dyrene går ude hele året! Der er meget få beskrivelser af disse forhold og muligheden for kogræsserforeninger eller lignende frivillig naturpleje er fuldstændigt overset i byplanlægningen eller planlægningen af det åbne land. 16

18 17 Kogræsserforeninger som naturforvaltere

19 Naturpleje Naturpleje er et underligt, selvmodsigende ord, for naturen har pr. definition ikke brug for pleje (Danmarks Naturfredningsforening 2005). Naturpleje kom for alvor ind i dansk naturforvaltning i løbet af 1960'erne og 1970'erne. Her blev det nemlig mere og mere klart, at mange gamle fredninger af heder, enge og overdrev ikke fungerede, fordi deres forudsætning - græssende dyr, høslæt eller lignende - ikke længere var til stede. Heder, enge og overdrev groede simpelthen til i krat og blev til skov. Løsningen var "naturpleje", og siden har de fleste fredninger haft en bestemmelse om naturpleje. Behovet for naturpleje er større nu end nogensinde. I det moderne, rationelle landbrug er spredt græsning af små enge og overdrev, ikke en rentabel drift, med mindre man må tilføre store mængder gødning til græsarealerne. Gødning vil imidlertid ødelægge naturområdernes rige plante- og dyreliv. Naturen i Danmark er i høj grad afhængig af køer, som efterhånden ikke mere findes jævnt udbredt over hele landet. Derfor må landmænd opmuntres til holde kvæg gennem rimelige tilskudsordninger, så ekstensiv afgræsning af naturarealer kan betale sig. Desuden kan sammenlægning af eksisterende naturområder kombineret med genopretning af enge og overdrev være en farbar vej. Herved kan man nemlig skabe store, sammenhængende arealer, som er mere rentable at drive med let afgræsning (Wilhjelm 2001b). Naturen har for lidt plads Set i det lange perspektiv er der sket en voldsom tilbagegang i arealer med natur i Danmark. Ved industrialiseringens begyndelse i første halvdel af tallet hvor de lysåbne naturtyper, havde deres største udbredelse, udgjorde disse op imod 60% af landets areal. I dag hvor disse arealer har mistet deres væsentlige økonomiske betydning som græsningsjorder, dækker de mindre end 9 % (Wilhjelmudvalget 2001a). En undersøgelse af naturplejen i amterne, udført af Forskningscenter for Skov & Landskab, (Buttenschøn 2001) baseret på oplysninger fra amterne, peger på at ressourcer til planlægning og udførelse af naturpleje langt fra modsvarer behovet. Det gælder især de naturområder der ikke er fredede eller omfattet af MVJ-aftaler. Undersøgelsen viser at de fredede områder hvor amterne har plejeret, prioriteres højt i naturplejen, og det samme gælder de statsejede områder hvor staten har plejepligt. 18

20 3. Græsningsforeninger i Danmark - en oversigt Via vore netværk, Internettet, DN, amterne samt hjælp fra nogle af de interviewede foreninger er det lykkedes at lokalisere 39 foreninger, hvoraf vi har været i kontakt med de 37. Det er således informationer fra 37 foreninger (se bilag 9.1), der er grundlaget for nedenstående analyse: vi beskriver kort karakteristika for en teoretisk gennemsnitsforening, og derefter følger en grundigere beskrivelse af foreningerne. 3.1 Beskrivelse af gennemsnitsforeningen. Gennemsnitsforeningen er stiftet i 2001 og ligger i Københavns omegn, hvor nogle naturinteresserede har taget initiativ til at lave en forening, som har til formål at pleje naturinteresser på et kommunalt ejet areal. Arealet er på 4,3 ha (medianværdi) og er beliggende tæt på bymæssig bebyggelse. Arealet rummer 3-udpegninger, der er dog ikke unikke naturværdier, men græsningsdyrene gør området attraktivt at se på og besøge. Arealet stilles gratis til rådighed, og amtet har stået for hegning. Dyrene er kvier, som ankommer om foråret og slagtes om efteråret. Leverandøren har det formelle ansvar for dyrene indtil slagtning. Ved sæsonens start indbetaler hvert medlem 100 kr. i kontingent og 2000 kr. á conto svarende til en kvart kvie, som medlemmet senere aftager. Slagteren sørger for partering og fordeling. Foreningens 20 medlemmer er en blanding af børnefamilier, familier hvor børnene er flyttet hjemmefra og pensionister. Alle menige medlemmer værdsætter det gode kød som primære grund til medlemskab. Medlemmerne skiftes til at tilse dyrene. 3.2 Oversigt over foreninger I perioden fra 1983 til 1993 startede 4 foreninger, d.v.s. mindre end én hvert andet år i gennemsnit. Fra 1999 og frem til i dag har der været en stabil tilgang på ca. 3 nye foreninger om året. Se figur 3.1. Trods vore intentioner lykkedes det ikke at finde foreninger, der er lukket ned. Ifølge vort materiale er der i maj måned 2005 i Danmark i alt 39 kogræsserforeninger, som plejer vedvarende græsningsarealer med græsningsdyr. De fleste foreninger ligger i østdanmark med en stor tæthed omkring København og omegn (figur 3.2). Som det fremgår, har vi fundet meget få foreninger i vestdanmark. Vi tror dette er en reel tendens, idet vore hovedkilder, Dansk Naturfredningsforening og Københavns Amt, ofte har vist sig at være aktive i foreningsdannelsen; men det kan naturligvis ikke afvises, at der er andre inspirationskilder og fødselshjælpere i vestdanmark. 19

21 antal kogræsserforeninger Kogræsserforeninger i Danmark total nye foreninger årstal Figur 3.1 viser hvor mange foreninger, der er startet i årene 1983 til 2005 (maj). Desuden vises det akkumulerede antal foreninger. Første forening er oprettet i Figur 3.2 Vejledende oversigt over kogræsserforeninger i Danmark - maj Foreninger vi har været i kontakt med Foreninger vi ikke har været i kontakt med Ingen foreninger på Bornholm De 37 foreninger, hvor vi kender arealet, dækker tilsammen 319 ha. 20

22 3.3 Beskrivelse af foreningerne Foreningerne er ikke formelt organiserede; men mange indgår i mindre netværk omkring DN eller lokale ildsjæle. Flere foreninger får dyr fra samme landmand, bruger samme slagtehus og er inspireret af hinanden m.h.t. organisering af foreningen. Det mindste areal er 1 ha, det største er 59 ha. Arealernes størrelse er typisk 1-6 ha. Kun ca. 30% af foreningerne råder over arealer, som er større end 6 ha. Se figur 3.3. Græsnings-arealernes størrelse 50, , , ,1-30 hektar 10,1-20 8,1-10 6,1-8 4,1-6 2, antal foreninger Figur 3.3 viser hvor store arealer kogræsserforeningerne råder over. Ca. 2/3 af arealerne er mindre end 6 ha. Mange af arealerne er små lommer af standeng, eng, mose eller overdrev, med bymæssig bebyggelse tæt omkring. Nogle arealer ligger over en gammel mose, som er opfyldt med overskudsjord. Der er dermed stor variation i det naturindhold, der danner udgangspunktet for naturplejen. Alle foreninger i hovedstadsområdet er meget bynære med en afstand til villahaver varierende fra få meter til 1 km. For mere end 2/3 af alle foreningerne ligger græsningsarealet inden for 500 m fra boligområder. Ca. halvdelen af arealerne tilhører en kommune og resten fordeler sig mellem Skovog Naturstyrelsen, lokale menighedsråd, Københavns Vand, privatpersoner og forsvaret. Kontingentet er ca kr. / år, og der betaltes ofte et à conto beløb på ca kr. for kød. Kontingentet bruges i mange foreninger på vedligeholdelse af hegn og 21

23 evt. dyrlægebesøg. Ofte ejer en landmand dyrene og har således det formelle ansvar indtil slagtning. Medlemmerne skiftes til at tilse dyrene. Kun ganske få foreninger har fast opsynsmand. Foreningernes initiativtagere prioriterer naturpleje meget højt, og godt kød er en sekundær gevinst. For mange menige medlemmer er det omvendt, og kødet er hovedformålet. Ved starten af flere foreninger har bekæmpelse af bjørneklo været en målsætning. Nogle har fra starten kortlagt den lokale flora og følger udviklingen fra år til år. I andre foreninger står lignende projekter på ønskesedlen. Flere foreninger samarbejder med kommunen eller private naturplejere om kortlægning og plejestrategi. De fleste giver udtryk for, at foreningen har stor social værdi man hygger sig og samles både om arbejde og fest, og i en del foreninger fejres f.eks. udbinding. For foreninger med ren kviebesætning er medlemstallet ofte lig med antal kvarte slagtedyr. Der er dog også foreninger, som har støttemedlemmer, der ikke aftager kød, men er med alene af interesse for naturpleje. I de 37 foreninger, hvor vi kender medlemstallene, er der i alt 1381 medlemmer incl. støttemedlemmer. Den mindste forening har 5 medlemmer og den største 343. I figur 3.4 ses at ca. halvdelen af foreningerne har mindre end 21 medlemmer. Et medlem repræsenterer som regel en husstand. Antal medlemmer i foreningerne 12 antal foreninger , antal medlemmer Figur 3.4 viser hvor mange medlemmer der er i foreningerne. 7 foreninger har mellem 1 og 10 medlemmer. Kun få foreninger har mere end 40 medlemmer. I figuren er også medtaget støttemedlemmer, dvs. medlemmer der ikke aftager kød men støtter foreningen bl.a. via årligt kontingent. De fleste foreninger modtager kvier om foråret og slagter om efteråret. Nogle få foreninger har både får og kvæg; men som det fremgår af figur 3.5 har de fleste specialiseret sig i én slags dyr. Kun 2 foreninger får udsætterkøer (udtjente 22

24 malkekøer) flere foreninger er begyndt med udsætterkøer, men er skiftet til kvier. Hvilke dyrearter vælger foreningerne? Kvæg Får Kvæg og får Figur 3.5 viser hvor mange foreninger der holder henholdsvis kvæg, får eller både kvæg og får. Det ses, at langt de fleste foreninger har valgt kun at holde kvæg. De 37 foreninger, hvorfra vi kender antallet af dyr, har tilsammen 191 får, 183 stude, kvier og udsætterkøer samt 17 ammekøer. Totalt set er der således nogenlunde lige mange stykker får og kvæg. Figur 3.6. Samlet antal dyr i alle foreninger Ammekøer Får Udsætterkøer, kvier og stude Figur 3.6 Det samlede antal dyr i alle foreningerne tilsammen ( 37 foreninger) - forår Figuren viser, at der kun er få ammekøer, langt de fleste dyr er Udsætterkøer, kvier og stude og får. Sammenholdes figur 3.5 med figur 3.6 fremgår at fårene er fordelt på meget få foreninger. Fårene går generelt på de få store arealer, og kvæget findes på de mange små arealer. 23

25 Der er imellem foreningerne stor forskel på hvor mange dyr, man har gående per hektar. En gennemgående kommentar har været, at man i de første år har fået erfaring for, hvor meget foreningens areal kan bære flere har prøvet at have for mange dyr til arealet. Ser man på de arealer, der er 3-4 ha store med ren kvægbestand, varierer besætningsstørrelsen fra 2 8 kvier, stude eller udsætterkøer. Ca. 20% af foreningerne er præsenteret på en hjemmeside. Mange foreninger har 1-2 artikler om året i en lokal avis; ofte i forbindelse med en besøgsdag eller et særligt arrangement tilknyttet foreningens aktiviteter. Galloway i Paradiset Knudsskov Græsningsforening. Foto: Michael Krogh. 24

26 4. Beskrivelse af fire udvalgte foreninger 1 Usserød Ådal Kogræsserforening 2 Store Vejleå Kogræsserforening Slotsmosens Kogræsserselskab 4 4 Knudsskov Græsningsforening Usserød kogræsserforening den lille og nye forening svarer næsten til standardforeningen. Dog hører det til undtagelserne, at foreningen selv søger enkeltbetaling og slagtepræmier, hvilket giver en god økonomisk ballast. Store Vejleå Kogræsserforening den gamle forening er godt 10 år gammel og råder med sine 18 ha over et noget større areal end standardforeningen. Foreningen er i stadig udvikling og er i de senere år begyndt at have overvintrende kvier. Slotsmosens Kogræsserselskab den lukkede forening - viste sig mod vort forhåndsindtryk at eksistere i bedste velgående på 9. år! Dog er det med tiden blevet en større udfordring at finde naturinteresserede ildsjæle til at gøre en indsats for foreningens virke. Foreningen ejer selv dyrene, hvilket både giver større ansvar og mere arbejde. Usserød Ådal, Store Vejleå og Slotsmosens kogræsserforeninger har generelt mange lighedstræk med den bynære gennemsnitsforening. At de 2 første er hhv. en ny og en gammel lader ikke umiddelbart til at give særlige fordele eller ulemper. Den store forening, Knudsskov, er derimod atypisk med sine mange medlemmer og et stort areal på 59 ha. Arealet er det eneste af de fire der rummer Natura 2000 udpegninger. Foreningen adskiller sig også ved at arealet ligger langt fra nærmeste by, og der er helårsgræsning med ammekøer, som foreningen selv ejer. Usædvanlig er også den store økonomiske startstøtte, foreningen har modtaget fra Direktoratet for FødevarerErhverv (DFFE), DN og amtet. 25

27 4.1 Usserød Ådal Usserød Ådal Kogræsserforening, Hørsholm. Udpegninger på arealet: 3 Kilde: Frederiksborg Amt Stiftet 2004 Formålet er naturpleje 30 medlemmer 5 ha eng og skråning 5 angus-kvier Sommergræsning Usserød Ådal Kogræsserforening afviger fra gennemsnitsforeningen på følgende punkter: -der drives jagt på arealet -foreningen søger enkeltbetaling og slagtepræmier Bløde værdier Det giver bekræftelse at være med til at sikre naturværdier, der ellers ikke ville være der. 4.2 St. Vejleå 26 Udpegninger på arealet: 3 Kilde: Københavns Amt Store Vejleå Kogræsserforening, Tåstrup. Stiftet 1994 Formålet er naturpleje 40 medlemmer 18 ha ny eng (overskudsjord) m. småskov 15 Angus kvier og 14 Spellsau-får med lam Helårsgræsning med 5 kvier

28 Store Vejleå Kogræsserforening afviger fra gennemsnitsforeningen på følgende punkter: - foreningen er relativt gammel (11 år) - overvintrende kvier - der er hegnet således, at man kan færdes hele vejen rundt om foldene - ikke-medlemmer hjælper med tilsyn - der har været hærværk på hegn, et forbigående problem Guldkorn Kontakt mellem folk giver noget til lokalområdet. Bløde værdier Gode oplevelser og sociale relationer. Flere ikke-medlemmer kommer ud i området om vinteren alene fordi dyrene går der. 4.3 Slotsmosen Slotsmosens Kogræsserselskab, Slangerup Stiftet 1996 Formålet er naturpleje 30 medlemmer 4 ha overdrev, eng og mose 7 Angus kalve Udpegninger på arealet: 3 Kilde: Frederiksborg Amt Slotsmosens Kogræsserselskab afviger fra gennemsnitsforeningen på følgende punkter: -foreningen ejer selv dyrene -foreningen søger selv slagtepræmie -intet kontingent -naturovervågning udføres fra Universitetet -mange medlemmer bor langt fra området, op til 30 km. -tildigere medlem er fast ulønnet tilsynsmand (sårbar ordning - tilsynsmanden er 80 år) 27

29 Guldkorn En udfordring at finde folk med naturinteresse der vil gøre en indsats for foreningen med et varigt praktisk engagement. Det er vigtigt at have et godt forhold til kommunen og naboer når projektet går igang. Bløde værdier Mange mennesker er glade for at dyrene går på arealet. Ældre kommer ud for at se til dyrene et incitament til at få frisk luft og lidt motion. Også dagplejemødre og børn besøger dyrene. 4.4 Knudsskov Udpegninger: 3 og Natura 2000 Kilde: Storstrøms Amt Knudsskov Græsningsforening, Vordingborg. Stiftet 2003 Formålet er naturpleje 64 medlemmer og 9 støttemedlemmer 59 ha strandeng og ager 14 Galloway ammekøer med kalve Helårsgræsning Knudsskov Græsningsforening afviger fra gennemsnitsforeningen på følgende punkter: - foreningen ejer selv dyrene - stort areal - helårsgræsning - langt fra by (ca 15 km) - støttemedlemmer (ingen stemmeret, aftager ikke kød) - medlemmer både fra nærområde og øvrige Sjælland/Kbh - amtet har anparter - starttilskud fra DFFE i alt kr (demonstrationsprojekt) - starthjælp fra DN og amtet - fast opsynsmand (aflønnes med goder) - foreningen ejer trailer, buskrydder, mobil fangefold etc. - begrænset tilskudsfodring om vinteren 28

30 - der drives jagt på området og jægerne er (blevet) positive overfor afgræsningen - en lokal har taget fotos af arealet før og efter til dokumentation for DFFE - formanden meget engageret i selve foreningsarbejdet som grundlag for at sikre fremtidig succes Guldkorn -At starte en græsningsforening kræver stort engagement og tålmådighed mange skal høres. -Alt materiale skal systematiseres og være tilgængeligt og ansvar uddelegeres, ellers bliver driften for sårbar. -Foreningens fremtidsvision: Formanden er visionær frontfigur og øvrige opgaver fordeles til medlemmer, Naturgruppe nedsættes med henblik på registrering og overvågning. Bløde værdier Personlig drivkraft gennem spændende samarbejde med lokale, gods, DN, amt, jægere m.fl., stolthed over foreningen og muligheden for at tænke i nye baner. Gensidig forståelse by og land imellem. Synliggørelse af hvad godt kød og naturpleje koster. Vi sælger historier kød med historie 29

31 5. Perspektivering Økonomiske perspektiver I de kommende år forventes det, at samfundet skal bruge et stigende beløb til at sikre pleje af den lysåbne natur. Hasler & Schou (2004); har således beregnet, at de årlige budgetøkonomiske omkostninger ved sikring af plejen af alle utilstrækkeligt plejede 3-arealer, beløber sig til 478 mio kr. Da kogræsserforeninger udfører plejen ulønnet, vil dette arbejde i teorien fritage det offentlige for en del af disse omkostninger. Set i forhold til det samlede areal med lysåben natur i Danmark, udgør det areal, som kogræsserforeningerne plejer, kun en forsvindende lille del. Hvis vi antager, at vores undersøgelse af omfanget af kogræsserforeninger har fundet 75 % af alle foreninger, vil de samlet set dække ca. 400 ha. I forhold til ha lysåben natur (Wilhjelmudvalget 2001b), svarer det til at kogræsserforeningerne plejer 0,11%. Selv hvis vi antager, at potentialet for kogræsserforeninger er 10 gange så stort som det nuværende omfang, vil det fortsat kun være en meget lille del af den samlede naturpleje i Danmark, som varetages af kogræsserforeninger. Hvis kogræsserforeninger gennem deres arbejde fritager det offentlige for omkostninger til naturpleje, vil det således kun påvirke omkostningsniveauet marginalt. En anden væsentlig faktor, som blandt andet nævnes af Skovfoged Svend Norup, (Norup 2005) Jægersborg Skovdistrikt, er at medlemmer af en kogræsserforening får en dybere forståelse af behovet for naturpleje med græssende husdyr, og hvorfor skatteborgerne skal bruge så mange penge til dette formål. Dette argument kan efter vores opfattelse ikke undervurderes. På sigt kan det være med til at skabe en større forståelse i befolkningen for nødvendigheden af naturpleje og at den lysåbne natur kræver drift, hvorfor dette skal prioriteres i de offentlige budgetter. Kogræsserforeninger kan måske give andre økonomiske gevinster, end at fritage samfundet for omkostninger. Stort set alle kogræsserforeninger plejer meget bynære arealer, og mange foreninger har oplyst, at deres pleje af arealerne er meget værdsat i lokalområdet. Anton & Thorsen (2005), angiver at etablering af bynære skove kan bruges af kommuner til at tiltrække folk med høj indkomst. Som eksempel viser et skovrejsningsprojekt, True Skov ved Århus, at huspriserne 100 meter fra skovkanten er steget 15 %. Ifølge Jensen (1998); har mark og eng en stor værdi for befolkningen, og er næst efter skove det mest populære besøgsmål i naturen. Vi tror derfor, at arealer plejet af kogræsserforeninger har en positiv effekt på huspriserne i lokalområdet. Set i dette perspektiv, kan der være store økonomiske perspektiver i at en kommune støtter etablering og drift af kogræsserforeninger. Mange forstæder, offentlige byggerier, bolig- og industriområder er fra 1960 erne anlagt med store grønne områder med græsarealer og beplantninger og her vil der være et potentiale for nye foreninger. Kommuner og andre arealejere har en umiddelbar økonomisk interesse i at erstatte de ensartede store klippede grønne 30

32 ørkner med mere ekstensivt pleje hvor arealet i højere grad tilgodeser planter og dyr og dermed skaber variation for derigennem at forøge borgernes naturoplevelser. Ifølge Bisschop-Larsen (1995) er de grønne områder som er blevet anlagt fra 1965 til 1995 baseret på en billig kemisk vedligeholdelse i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse og hun undres over at det offentlige har råd til at bruge både mange ressourcer og penge på vedligeholdelse når man ser det i relation til de i bedste fald neutrale økonomiske og miljømæssige gevinster. Mange kommuner bruger i dag ikke sprøjtemidler og det medfører at omkostningerne til den ikke kemiske pleje er blevet væsentligt højer end det oprindelige udgangspunkt, hvis man ønsker at opretholde samme pleje niveau. Den største udgift i forbindelse med plejen er imidlertid løn til det grønne markpersonale (Bisschop-Larsen 1995). Lønomkostningerne er således direkte proportionale med antallet af gange som græsset slås. Erfaringstal fra Lyngby Tårnbæk (1988) viser at man ved at ekstensivere plejen af de grønne arealer kan spare ca. 75% af driftsudgifterne (Bisschop-Larsen 1995). Dette tal kan formentligt komme længere ned i forbindelse med græsningsforeninger, hvis f.eks. kommunens kun har en engangsudgift til et hegn. Sociale perspektiver Gennem vores kontakter til kogræsserforeningerne, har det været et gennemgående træk, at det sociale og pædagogiske aspekt af kogræsserforeninger er meget væsentligt. Som eksempel på dette, kan nævnes kontakten med dyr i forhold til børn og unge. Det samme kan gælde for ældre, som også er en del af medlemskredsen i kogræsserforeningerne. Som eksempel på dette nævner Petersen (2005): På den efterfølgende ekskursion viste Sten fra Naturplejelaug Laanshøj i Værløse rundt ved Præstesøen. Han fortalte at han fornylig havde været på kursus for nye pensionister, og bl a var blevet spurgt om han havde dannet netværk for at beskæftige sig, og fx spille bridge og golf. Han kunne svare at alt det havde han klaret, for han havde nemlig købt en ko! Det kunne han varmt anbefale - og ville faktisk også anbefale kommunen at støtte etablering af flere græsningslaug som en hjælp til at holde pensionister i gang med beskæftigelse, oplevelser, aktivitet og samvær. Vi er i vores interview med Slotsmosens Kogræsserselskab stødt på noget lignende. Foreningen ejer i fællesskab dyrene og er meget afhængige af den frivillige fodermester. Han er en ældre mand på 80 år og holder sig i gang med dagligt at tilse dyrene og varetage alt omkring CHR-lister og dyrepræmier. Han er et tidligere medlem af foreningen og er nu frivillig og ulønnet hyrde. 31

33 Internationale perspektiver Alt tyder på, at kogræsserforeninger er et rent dansk fænomen. Der ikke funder kilder, som viser tilsvarende måder at løse problemet med pleje af lysåben natur på, i andre lande. Det nærmeste man kan komme, er de svenske Slættelag, hvor ikke jordbrugere plejer naturarealer ved at slå hø (med le) (Simán & Svensson 1998). Slættelagene ligner organisatorisk de danske kogræsserforeninger, men de har ikke husdyr og ofte er de kun aktive 1-2 dage om året i forbindelse med selve høslættet. Det kan i øvrigt bemærkes, at de svenske slættelag har inspireret til dannelse af mindst to tilsvarende danske foreninger, men kogræssertanken er tilsyneladende ikke gået den modsatte vej. I Holland og Tyskland har man dannet forskellige former for samarbejder, hvilket er beskrevet af Busck et. al. (2003). I Holland har man dannet såkaldte miljøkooperativer, for at løse opgaver med bl.a. naturpleje, men disse består fortrinsvis af jordbrugere. I Tyskland finder der over 130 lokale landskabsplejeforbund (Landschaftspflege Verband). Disse består normalt af et forbund mellem landmænd, naturbeskyttelsesforeninger og lokalpolitikere. Foruden at landmænd udgør en væsentlig del af organisationerne i Tyskland og Holland, har de ofte et langt brede arbejdsfelt end de danske kogræsserforeninger. Visioner Vi er overbevist om, at det er muligt at øge udbredelsen af kogræsserforeninger, hvis det omgivende samfund har ønsker og visioner om det. Det er vigtigt, at der forsat kan dannes mindre bynære foreninger, hvor selve foreningsarbejdet også er en vigtig del. Dette er måske vor tids kolonihaver. Men hvis konceptet kogræsserforeninger skal udbredes i større skala, så skal det være muligt at hente hjælp. Udbredelsen af store foreninger på naturarealer der ligger langt fra bymæssig bebyggelse kræver en anden organisering end de små bynære foreninger. En hjælp til opstartsfasen, organisering af foreningerne og den daglige drift af arealet, i form af et fælles sekretariat og økonomisk hjælp til en hyrdeordning, vil være redskaber til at udbrede en naturpleje som et samarbejde mellem frivillige og det offentlige. Vi kan se potentialet i store kogræsserforeninger f.eks. i forhold til nationalpark projekterne eller værdifulde, plejekrævende naturarealer langt fra bymæssigt bebyggelse. 32