NYT OM VANDRESSOURCER

Transkript

1 NYT OM VANDRESSOURCER Udgivet af Dansk Vandressource Komité - Danish Water Resources Committee Nr. 5, Juni 1998 INDHOLD: INTRODUKTION ved Jens Christian Refsgaard, DHI 2 DVK ÅRSBERETNING FOR 1997, 3 DVK PÅ INTERNETTET, ved Hans Jørgen Henriksen og Torsten Hoelstad, GEUS 8 GLOBAL WATER PARTNERSHIP, ved Jens Fugl, VKI 11 VOR TRUEDE VANDRESSOURCE - ET GLOBALT HOVEDTEMA I 1998, ved Peter E. Holm, VKI og Hans Jørgen Henriksen, GEUS 13 ÅBNING AF DANMARKS KLIMACENTER, ved Claus-Kern Hansen, DMI 17 STATUS FOR NORDISK HYDROLOGISK PROGRAM OG INVITATION TIL DELTAGELSE I NYT PROGRAM FOR , ved Hans Jørgen Henriksen, GEUS 19 XIII IHP INTERGOVERNMENTAL COUNCIL UNESCO, Paris, 8-13 juni 1998 ved Dan Rosbjerg, DTU/GVC 23 FRIEND RAPPORT, ved Bente Clausen, New Zealand/AAU 24 WMO s LONG-TERM PLAN , ved Bjarne Madsen, GEUS 25 KORT NYT 27 NYT OM PUBLIKATIONER 29 KONFERENCEKALENDER 30 Dansk Vandressource Komité, Redaktør: Hans Jørgen Henriksen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS Thoravej 8 DK-2400, København NV Telefon: Fax: hjh@geus.dk

2 INTRODUKTION ved Jens Christian Refsgaard, Formand for DVK Nyt om vandressourcer indeholder udover årsberetning for 1997 præsentation af Society Population sådant koordineret system. I stedet håber DVK at de fire store dataejere (DMU, DVK s hjemmeside på addressen: Lifestyle GEUS, DJF og DMI), som er repræsenteret i en ny arbejdsgruppe, vil være i nyt om Global Culture Social organization Water Partnership, IHP, FRIEND, stand til med tiden at gennemføre Dansk Klimacenter og WMO Long nogle af ideerne i praksis. Term plan. DVK s hjemmeside indeholder DVK's betydeligste enkeltaktivitet information om komiteens i 1997 var gennem- førelsen af den internationale konference Operational Water Management, formål, kommissorium, baggrund, medlemmer og arbejdsopgaver. Derudover er der links til såvel in- som blev Environment Economy ternationale organisa- Natural resources afholdt i København Atmosphere Agriculture tioner, konferencer, 3-6 septem- Hydrosphere Impacts Households igangværende NHP ber. I begyndelsen Land Industry projekter og danske Biota Transport af 1996 henvendte Minerals Services og nordiske organisationer European Water Resources på vandressour- Association ceområdet. (EWRA) sig til et par danske institutioner og forespurgte om En af de vigtigste DVK aktiviteter i 1998 bliver planlægningen nogen i Danmark ville påtage sig Figur 1 Integreret vandressource forvaltning arrangementet. Eftersom ingen (Kilde: Comprehensive Assessment of the Freshwater og gennemførelsen af et temamøde institutioner havde mod på at gøre det alene, men flere syntes det var en god ide at få konferencen til Danmark, påtog DVK sig opgaven. Takket være en god Resources of the World, Report to the Commission on Sustainable Development, 1997) i september om vand- handlingsplaner og sektorprogrammer i tæt samarbejde med Danida. Formålet med mødet er med udgangspunkt i flere af de og stor organisatorisk indsats fra DVK sekretariatet samt fra enkelmedlemmer af komiteen ved bl.a. review af de mange papers, blev det en pæn succes med 130 deltagere fra 25 forskellige lande. DVK går gerne ind i lignende arrangementer fremover. senere års dansk støttede projekter at udveksle og bearbejde erfaringer på området. Der vil også blive information og diskussioner af de igangværende internationale aktiviteter indenfor Global Water Partnership (se side 11). Af andre DVK aktiviteter i 1998 kan funktionen som dansk nationalkomite for det Internationale Hydrologiske DVK har gennem et par år puttet betydelig energi ind på at sikre alle interesserede brugere en let tilgængelig totaloversigt over og direkte adgang til de forskellige vandressourcedata, som pt findes fordelt hos mange forskellige institutioner på mange forskellige formater og i forskellige grader af tilgængelighed. DVK s initiativ koncentrerede sig om oprettelsen af et såkaldt Vandressource Informations System (VRI). I det forløbne år måtte vi dog erkende, at der ikke er var politisk tilslutning til at lave et Program (IHP), som koordineres af UNESCO. På grund af manglende sammenhæng mellem danske forskningsprogrammer (og -finansiering) og IHP, er den danske deltagelse i IHP projekter stærkt begrænset i disse år. Ikke desto mindre foregår der dog mange fagligt interessante aktiviteter inden for rammerne af IHP (f.eks. FRIEND projektet, se side 24), som har en betydelig international bevågenhed. DVK formidler gerne deltagelse af interesserede danske institutioner. Impacts Environmental services Goods and services Labor and Institutions 2

3 DVK ÅRSBERETNING DVK s aktiviteter i 1997 DVK har i 1997 gennemført og deltaget i en række aktiviteter: Afholdt 2 DVK komité-møder i 1997 Deltaget på KOHYNO møde i København maj 1997 Afholdt EWRA konferencen: Operational Water Management, 3-6 september 1997 i København Deltaget i 11. NRB som blev afholdt i Alaska i 1997 Deltaget i 5th Scientific Assembly of IAHS i Rabat, Marokko Udarbejdet Nyt om Vandressourcer, Nr. 4 Februar 1997 Besvaret indkommet post fra bla.. IHP og WMO Startet indledende planlægning af temamøde om vandhandlingsplaner og sektorprogrammer Haft arbejdsgruppe med opfølgning på VRI system Udsendt supplerende informationer til det danske bagland bl.a. konferenceliste Liste med udvalgte forkortelser DGXI EU-kommisionen, kontor for miljø DGXII EU-kommisionen, kontor for forskning DVK Dansk Vandressource Komité EEA European Environmental Agency EU Europæiske Union EWRA European Water Resources Association FRIEND Flow Regimes for International and Experimental Network Data DVK's organisation og opgavefordeling DVK er en samarbejdsorganisation mellem de stiftende organisationer DHI, VKI, Grundvandscentret/DTU, SP (DJF), DMI, GEUS, Geografisk Institut/KU, Miljøstyrelsen, Danida og DMU. Hver af de stiftende organisationer udpeger et medlem med 'god faglig profil' indenfor hydro- DVK Komiteen består primo 1998 af følgende medlemmer: Jens Chr. Refsgaard, DHI (formand); Dan Rosbjerg, DTU-Grundvandscentret (næstformand) Bjarne Madsen, GEUS (Hydrological Advisor, WMO) Jan Møller Hansen, Danida Bjørn K. Jensen, VKI Torben Moth Iversen, DMU Harald Mikkelsen, Dansk Jordbrugsforskning, DJF Bent Hasholt, KU, Geografisk Institut Claus-Kern Hansen, DMI Åse Lynæs, Miljøstyrelsen Ole Michaelsen, Rambøll Richard Thomsen, Århus Amtskommune Thorkild Thomsen, Hedeselskabet Associerede medlemmer: Morten Hundahl, Grønlands Forundersøgelser Klæment Weihe, Elselskabet SEV, Færøerne logi- og vandressource-området. Komiteen kan desuden supplere sig selv med en eller flere medlemmer, ligeledes med en solid faglig profil indenfor komiteens område. DVK har udpeget Richard Thomsen, Århus Amt efter denne model. Endelig har Foreningen af Rådgivende Ingeniørfirmaer (FRI) og Miljøteknisk Brancheforening hver udpeget et medlem til DVK. Endelig har Grønlands Forundersøgelser og Elselskabet SEV status som associerede medlemmer repræsenterende Grønland og Færøerne. IHP International Hydrological Programme IHP V 5. programperiode af IHP ( ) IWRA International Water Resources Association IWSA International Water Supply Association KOHYNO Koordinerings komiteen for hydrologi i Norden NHP Nordisk Hydrologisk Program UNEP United Nations Environment Programme GWP Global Water Partnership UNESCO United Nations Educational and Social Organization IAH International Association of Hydrogeologists UNDP United Nations Development Programme IAHS International Association of Hydrological Sciences VRI Vandressource Informations System IC Intergovernmental Council (UNESCO/IHP) WMO World Meteorological Organization ICID International Commision on Irrigation and Drainage WWC World Water Council 3

4 Billede 1: Formanden for DVK Jens Chr. Refsgaard åbner konferencen som blev afholdt i Ingeniørhuset, Vester Farimagsgade (foto: Claus Kern Hansen) Billede 3: Fhv. miljøborgmester Charlotte Ammundsen var vært ved en reception på Københavns rådhus og bød velkommen til EWRA deltagerne (foto: Claus Kern Hansen) 4) Opgaver hvor DVK har taget initiativ til igangsætning af specifik aktivitet. Blandt disse kan nævnes Vandressource Informations Systemet (VRI) samt European Water Resources Association (EWRA) - konferencen om operationel vandressource forvaltning afholdt i København i september 1997 Internationale aktiviteter KOHYNO Der er afholdt et KOHYNO møde den 12. maj 1997 i København. Der blev på mødet foretaget en opfølgning 4 Billede 2: Axel Wiin Nielsen holder et indledningsforedrag over emnet globale klimaændringer (foto: Claus Kern Hansen) DVK s opgaver kan groft inddeles i 4 hovedgrupper: 1) Udveksling og spredning af information som har været en af DVK s vigtigste opgaver bl.a. ved deltagelse i almindelig mødeaktivitet, gennem nyhedsbrevet Nyt om Vandressourcer, samt ved temamøder som henvender sig til en bredere kreds 2) Obligatoriske opgaver, dvs. opgaver som løbende opstår i relation til DVK s kommissorium som følge af indkommende post og henvendelser. Disse aktiviteter er primært relateret til WMO, IHP og KOHYNO 3) Opgaver som er genereret af eksterne behov, i tilfælde hvor DVK s medlemmer/initiativtagende institutioner bag dannelsen af komiteen anmoder DVK og at spille en bestemt rolle. på IHP V projekter med nordisk deltagelse. Der blev gjort status for de igangværende 15 NHP projekter for perioden De enkelte hydrologiske komiteer i de Nordiske lande udvekslede desuden informationer om aktiviteter på vandressourceområdet i det enkelte nordiske lande på mødet. 11. NRB i Alaska i 1998 Fra Danmark deltog Thorkild Thomsen, Hedeselskabet og Morten Hundahl, Asiaq (Grønlands Forundersøgelser). DVK har efter NRB mødet i Alaska udpeget Bent Hasholt som chief delegate for NRB. Samtidig er det besluttet at udpege Morten Hundahl, Asiaq, som delegate for NRB. Der udnævnes senere en kandidat fra det danske rigsfællesskab til Task Force om Remote sensing. EWRA konference: Operational Water Management september 1997 DVK påtog sig efter en henvendelse fra European Water Resources Association (EWRA) at organisere EWRA konferencen som afholdtes i København september Konferencen var den tredje i rækken af EWRA konferencer der afholdes hvert andet år. Der var ialt 130 deltagere til konferencen fra 25 forskellige lande.

5 Der blev præsenteret såvel mundtlige indlæg som postere indenfor følgende emner: Operational management philosophy Data acquisition and analysis Control techniques and decision support Case studies Assessment of operational water management systems Proceedings fra konferencen er publiceret fra A.A. Balkema Publishers, P.O. Box 1675, Rotterdam, Netherlands. Tlf , Fax: : Refsgaard, J.C. and Karalis, E.A.: Operational Water Management, 474 pp. EWRA blev oprindeligt etableret under navnet ECOWARM (European Committee for Water Resources Management) men i forbindelse med en international konference om bæredygtig kunstvanding som blev afholdt på Katholieke Universiteit i Loeven i Belgien den 14. september 1992, fik organisationen sit nuværende navn. De vigtigste formål med EWRA er (1) At fremme forskning og anvendelse af viden om vandressourcer i DVK s regnskab for 1997 kan opgøres på hovedpunkter som vist nedenfor: DVK REGNSKAB FOR 1997 INDTÆGTER KR Kassebeholdning pr overført til ,66 COWI fonden - trykkeudgift - EWRA proceedings ,00 Overskud fra EWRA konference ,00 Finansiering af aktiviteter fra Miljøstyrelsen ,00 Indtægter, ialt ,66 UDGIFTER From & Co. trykning af EWRA Circular ,00 Udsendelse af final announcement (EWRA) ,00 A.A. Balkema Uitgevers B.V ,80 Forudbetalt konsulenthonorar til DSB 6.250,00 Thorkild Thomsen, bidrag til deltagelse i NRB i Alaska ,00 Diverse udgifter til DVK sekretariatet 3.598,44 Udgifter, i alt ,24 Overført til ,42 DVK s arbejdsprogram for 1998 omfatter følgende aktiviteter: Aktivitet Kontaktperson 1. IHP nationalkomité, incl. NHP/KOHYNO Dan Rosbjerg og Hans Jørgen Henriksen (IC council møde i Paris juni 1998, KOHYNO møder) 2. Koordination i forhold til WMO Bjarne Madsen (hydrological advisor) (Commision of Hydrology møder) 3. Koordination i forhold til EU forskningsprogrammer 4. Støtte til Dublin-Rio follow up Bjørn Jensen, Thorkild Thomsen og (temadag om vandhandlingsprogrammer/sektorprogrammer) Jan Møller Hansen 5. Koordination af synspunkter om danske forskningsprogrammer (fremsætte DVK synspunkter hvor det er relevant) 6. Formidling af information om internationale og danske Hans Jørgen Henriksen vandressourceaktiviteter (Nyt om Vandressourcer, DVK homepage www) 7. Vandressource informations system (VRI) Arbejdsgruppe bestående af Claus Kern Hansen, (Afprøvning af om VRI kan gennemføres, link/dataoversigt) DMI, Niels Bering Ovesen, DMU, Jørgen Thulstrup, GEUS og Mogens Greve, DVF 8. Internationale seminarer og konferencer (Groundwater 2000) Hans Jørgen Henriksen 9. IAHS Dan Rosbjerg og Bent Hasholt (koordination) 10. IAH Bjarne Madsen (koordination) 11. IWSA Richard Thomsen (koordination) 12. EWRA Thorkild Thomsen (koordination) 13. NRB Bent Hasholt og Morten Hundahl (koordination) 5

6 Budgettet for 1998 fremgår af nedenstående tabel: INDTÆGTER BELØBSRAME KR KOMMENTAR Overført fra 1997 til Miljøstyrelsen UNESCO nat. komité I alt INDTÆGTER UDGIFTER IHP nationalkomité, NHP/KOHYNO IHP council Paris juni KOHYNO møder Oslo+ Helsinki Koordination i forhold til WMO Koordination i forhold til EU forskningsprogrammer 0 Støtte til Dublin-Rio follow up 0 Koordination af synspunkter om danske forskningsprogrammer 0 Formidling af information om internationale og danske vandressource aktiviteter Nyt om Vandressourcer, DVK hjemmeside www, Opdatering af DVK folder Vandressource informations system (VRI) 0 Groundwater Folder 1. Circular IAHS IAH Gambling with groundwater /Las Vegas IWSA EWRA NRB ICID 0 Diverse sekretariat I alt UDGIFTER

7 forbindelse med praktiske ingeniørmæssige aktiviteter, og (2) At fremme videnudveksling på vandressourceområdet mellem europæiske forskere og ingeniører og at bidrage til spredning af resultater af videnskabelige/tekniske fremskridt opnået blandt europæiske eksperter, til andre områder af verden. EWRA er organiseret med følgende styrende organer: (a) The General Assembly, (b) The Board of Management og (c) The Executive Committee. Generalforsamlingen mødes mindst en gang pr. år, ofte i forbindelse med internationale vandrelaterede konferencer. Både individuelle og institutionelle medlemmer har stemmeret ved generalforsamlingen til beslutninger vedr. EWRA s aktiviteter, budget etc. Board of Management har 18 medlemmer og 18 udpegede medlemmer. Alle lande med EWRA medlem bør være repræsenteret i Board of Management, som mødes mindst en gang pr. år. Executive Committee har pt. følgende 5 medlemmer valgt for perioden : Dieter Prinz, Karlsruhe (præsident), Nicos. X. Tsiourtis, Nicosia (vicepræsident), Maria Santos, Lisabon (sekretær), Thorkild Thomsen, Hedeselskabet, Roskilde (kasser) og Janos J. Bogardi, UNESCO, Paris (publikationer). Næste EWRA konference afholdes formentlig i Ungarn i som er opbygget efter et begrænset ambitionsniveau. Finansiering af DVK's aktiviteter i 1997 Der er følgende retningslinier for finansiering af komiteens aktiviteter: 1. DVK medlemmers tidsforbrug medregnes/honoreres ikke 2. Rejseudgifter til internationale møder medregnes 3. Diverse omfatter bla.. udlæg til møder (kantine) mm. Udover den eksterne finansiering som er medtaget ovenfor i DVK s regnskab, er der en betydelig medfinansiering fra de deltagende medlemmers-/institutioners side til tidsforbrug til møder, sagsbehandling i relation til ansvarsområder og særlige DVK aktiviteter samt rejseudgifter der ikke finansieres af DVK, men som tilvejebringes fra anden side. Sekretariatsfunktionen svarende til ca. 1/4 årsværk er finansieret af GEUS. Arbejdsprogram og Budget 1998 Nationale aktiviteter Vandressource Informations System (VRI) Følgende aktiviteter, som var med i DVK s oprindelige arbejdsprogram er ikke medtaget: Der er arbejdet videre i en arbejdsgruppe med deltagere fra DMU, GEUS, DJF og DMI om VRI systemet med en nærmere vurdering af muligheder for etablering og drift af et sådant system. De fire institutioner udgør kernen når det gælder dataadgang til de data der kunne indgå i et sådant system. Hidtil har arbejdsgruppen dog ikke nået frem til konkrete resultater, men i takt med at de enkelte institutioner får udbygget dataadgangen via Internettet vil tiden nok arbejde for at idéen om et VRI system (fx. med links fra DVK s hjemmeside), evt. med en model Særlige aktiviteter for Færøerne og Grønland (ASIAQ Grønlands Forundersøgelser og Elselskabet SEV er as socierede medlemmer af DVK og modtager DVK materiale, mødeindkaldelser etc.) Koordination i forhold til UNEP (denne aktivitet er delvist indeholdt i punkt 4) DVK undersøger i øvrigt mulighederne for at etablere en dansk ICID nationalkomité. Hovedansvarlige: Harald Mikkelsen og Jens Chr. Refsgaard. 7

8 DVK PÅ INTERNETTET Ved Hans Jørgen Henriksen (faglig ansvarlig) og Torsten Hoelstad (webmaster) Her skal gives en kortfattet introduktion til DVK s websted på Internettet - Webstedet består af i alt 15 websider omhandlende information på dansk og/eller engelsk om følgende emner: Hjemmesiden indeholder bl.a. referencer (links) til alle andre websider (figur 2) Kommissorium Baggrund Medlemmer Sidste nyt Nyt om vandressourcer Internationale organisationer (på engelsk) Nordisk Hydrologisk Program (KOHYNO) (på engelsk) Vandressource Informations Systemet (VRI) Groundwater 2000 (på engelsk) Konferencekalender (på engelsk) Figur 2 Udsnit af DVK s hjemmeside på internettet (htttp:// Bemærk at websiderne omhandlende Sidste nyt, Nyt om vandressourcer, Vandressource Informations systemet (VRI) kun findes i dansk version, mens Internationale organisationer, Nordisk Hydrologisk Program (KOHYNO), Groundwater 2000 og Konferencekalender kun findes i engelsk version. Øvrige websider findes i såvel en dansk og en engelske webside. Skift mellem dansk og engelsk sker ved klik på flaget i øverste højre hjørne. Grundlag for opbygningen af DVK s websider Ved opbygningen af DVK s websider er der lagt vægt på en række forhold: 8 1. At substans og funktionalitet er prioriteret frem for avanceret grafik. Det betyder i praksis at DVK s websi-

9 der afspejler seriøsitet, men hen af vejen vil blive for bedret, f.eks. ved brug af flere fotografier, billeder etc., som kunne være med til at gøre nogen af siderne mere spændende specielt for en bredere kreds. Her har valget imidlertid været at lægge størst vægt på en forholdsvis komplet information om DVK, med vægt på funktionalitet, således at første udgave placerer DVK sikkert på webbet og således at DVK s enkelte websider er synlige også i forbindelse med søgning på forskellige emneord fra f.eks. internationale og danske søgemaskiner (bl.a. AltaVista, Excite, Yahoo, Jubii etc.) 2. At websider og dokumenter som kan hjemtages (downloades) ikke er for tunge, f.eks. som følge af brug af overdreven grafik etc., men omvendt har DVK s begrænsede økonomi til informationsspredning sat grænser for i hvilket omfang forskellige dokumenter er oversat fra f.eks. MS-Word til PDF-format. Det betyder at visse dokumenter kun kan hjem tages i MS-Word-format og ikke foreligger i det mere generelle PDF-format (som kan læses ved hjælp af Acrobat Reader). 3. At der er et stort antal links til såvel relevante internationale som danske organisationer samt at DVK s web side indeholder en kortfattet beskrivelse af de væsentligste internationale organisationer ( sakset fra de respektive organisationers egne websteder). 4. At medlemmer er beskrevet med såvel arbejdsopgaver samt adresser (e-post, telefon, post, fax samt evt. www) 5. At DVK s nyhedsbrev Nyt om vandressourcer kan hjemtages fra DVK s websted i PDF-format. Dette vil også gælde tidligere numre af nyhedsbrevet (i let for kortet version, dvs. uden konferencekalender), idet de gamle numre lige fra DVK s dannelse i 1994 er med til at give et billede af DVK s historie, og sætte DVK ind i et større perspektiv. 6. At DVK s opgaver, kommissorium, baggrund etc. er indeholdt samt udførligt beskrevet så såvel et forholdsvist bredt dansk bagland med interesse for vandressourcer såvel som udenlandske brugere af DVK s websted kan danne sig et præcist og ajourført billede Dansk Vandressource Komités arbejdsopgaver og aktiviteter 7. At beskrivelsen af Nordisk Hydrologisk Program (KO- HYNO) omfatter såvel introduktion samt mulighed for at hjemtage en status for aktuelle NPH projekter samt skema til brug ved indsendelse af nye NHP projektforslag og rapporter til bl.a. UNESCO/Intergovernmental Council. Derudover indeholder NHP websiden links til de enkelte NHP projekter, hvor sådanne foreligger tilgængelige via webbet samt addresser (inkl. e-post) for kontaktpersoner til hvert enkelt projekt. Endelig er der links/adresser til nordiske søsterorganisationer til DVK, dvs. medlemmerne af KOHYNO. 8. At websiderne på sigt skal kunne erstatte øvrige informationer til DVK s bagland som i dag fremsendes pr. post. DVK s konferencekalender (som i øvrigt også er grundlaget for konferencekalenderen i Vannet i Norden ) og Sidste nyt forventes opdateret løbende (altså som minimum en gang i kvartalet men i øvrigt med højere frekvens hvis der vurderes et behov herfor), hvorimod Nyt om vandressourcer blot forventes opdateret en gang om året. Endelig kan der være websider som måske kun opdateres med flere års mellemrum. Hensigten er dermed, at DVK s websted på sigt skal kunne begrænse den hidtidige udsendelse af nyhedsbreve og informationer til baglandet til et absolut minimum. Hermed menes ikke nødvendigvis at der slet ikke vil blive udsendt informationer fra DVK-sekretariatet, men der lægges i princippet op til at interesserede selv henter informationerne fra DVK s websted (f.eks. nyhedsbrev, konferencekalender etc.) i stedet for at sekretariatet skal bekoste papir, tid og porto på udsendelse af omfattende materiale til et stort antal adresser. I praksis kan der i en overgangsperiode blive tale om at Nyt om Vandressourcer fortsat vil blive fremsendt til baglandet i papirversion samtidigt med, at der vil blive placeret en PDF-fil på DVK s websted. 9. At alle aktiviteter som DVK har haft væsentlig deltagelse i synliggøres på DVK s websider (fx Vandressource Informations Systemet (VRI), Groundwater 2000, EWRA konferencen, temamøder om globale vandressourcer etc.). 10.At der er mulighed for at tilmelde sig en særlig e-post service, således at informationer om ændringer, opdateringer, nyheder mm. tilgår tilmeldte personer. Dette kan ske nederst på DVK s hjemmeside. DVK s sekretariat udsender derefter en e-post hver gang der foretages en opdatering af DVK s hjemmesider, som vurderes at have substantiel karakter. Gode råd i forbindelse med brug af DVK s websider Hvis du ønsker at komme tilbage til Hjemmesiden så klik blot på DVK s logo i øverste venstre hjørne. Et klik på figuren med det hydrologiske kredsløb aktiverer et link til et GEUS temanummer om vandressourcer i øvrigt forfattet af Hans Jørgen Henriksen og Bjarne Madsen På de fleste sider er der frem-, tilbage- og top-pile så man hurtigt kan springe rundt i websiderne Enkelte steder er der brugt links til andre DVK websider, f.eks. medfører en aktivering af WMO under kommissorium et spring til DVK s webside over internationale organisationer, i stedet for et direkte spring til WMO s website i Schweiz. Dette er helt bevidst et forsøg på at sikre så overskuelig en samling websider, hvor et spring fra DVK s websider til fx en international organisation sker så entydigt som muligt, dvs. med afsæt fra den relevante webside, i dette tilfælde den om: internationale organisationer På enkelte sider er der etableret mulighed for at hoppe længere ned på siden til en bestemt organisationer (Internationale organisationer) eller et årstal (Konferencekalender). Brug af denne facilitet forudsætter at hele siden er indlæst. Såfremt man aktiverer 9

10 et link f.eks. ved at klikke på en given organisation i headeren, et årstal i headeren, standser browseren med at indlæse den pågældende webside. En god måde at følge med udviklingen på vandressource området er med mellemrum at besøge de links der er nævnt på DVK s websider under Sidste Nyt samt Internationale organisationer. Således giver Sidste nyt vink om deadlines og links til internationale eller nordiske konferencer som skønnes at have interesse for DVK s bagland, og tip om links, som kan have særlig relevans eller aktualitet i forhold til DVK s aktiviteter. Mange af de internationale organisationer, der er links til fra DVK s webside om Internationale organisationer har særdeles velfungerende og informative websider om mange forskellige emner, som også har relevans i forhold til vandressourcer. Særligt informative og med gode links er således GWP, når det gælder globale vandressource problemer, WMO når det gælder information om klimaforhold f.eks. El Niño, IHP når det gælder information om internationalt forskningssamarbejde (UNESCO- /IHP V), IAHS og IAH når det gælder information om konferencer og international hydrologisk/hydrogeologisk forskning og endelig EEA, når det gælder information om bl.a vandressourceforhold i Europa Hvis du har ris eller ros, finder fejl eller mangler på DVK s websider eller blot ønsker at gøre opmærksom på links som vi har overset eller glemt så send en e- post. Dette gælder også forslag til forbedring af DVK s nuværende websider eller evt. forslag til helt nye websider. Ordforklaringer (modificeret efter: Torben Kjær: Start med Internettet. KnowWare, januar 1998, 3. udgave): Hjemtage (Downloade) Transportere en webside eller en anden fil fra en computer på internettet og hjem til din egne computer. E-post ( ) Elektronisk post. Hjemmeside (Homepage) Den centrale webside på et websted. Hjemmesiden er en kombineret velkomst til brugeren, forside for firmaet eller forfatteren og oversigt over webstedet. Desuden bruges ordet hjemmeside også om den webside som webbrowseren viser som den første, når programmet starter op. Kaffe (Coffee) Noget man kan nå at drikke meget af, mens man venter på at websiderne downloader. Kæde (Link) En henvisning fra en webside til en anden webside. Henvisningerne består normalt i et ord der er fremhævet med understregning og en særlig farve, men et billede kan også være en link. Webbet World Wide Web (WWW). I daglig tale Internettet. Webbrowser Et program, som er nødvendigt for at læse og navigere på World Wide Web. Udbredte webbrowsere er bl.a. Netscape Navigator og Microsoft Internet Explorer. Websider Filer i hypertekstformat (HTML). Websiderne kan indeholde tekst, billeder, film, lyd, programmer og links til andre websider. 10 World Wide Web En gigantisk mængde af websider, tekstfiler, billeder, film og lyd, som er for bundet med hinanden via links.

11 GLOBAL WATER PARTNERSHIP Ved Jens Fugl, VKI Internationale møder Der har igennem de sidste 6 måneder været afholdt en række internationale møder om vandressourcer i forlængelse af det såkaldte Rio+5 møde i juni 1997, som gjorde vand til det overordnede tema for den 6. Session i FN s kommission for bæredygtig udvikling (Commission on Sustainable Development - CSD). FN afholdt i samarbejde med EU en ekspertkonference i Harare, januar CSDs Intersessional Ad Hoc Working Group on Strategic Approaches to Freshwater Management mødtes i New York, februar. Frankrig var vært om en større vandkonference i Paris i marts 1998 med officielle delegationer fra mere end 90 lande og de fleste internationale organisationer. CSD afholdt i slutningen af april sin 6. Session i New York. Papirer fra de ovennævnte møder er tilgængelige på Internettet gennem: Water Forum GWPs Water Forum er en ny mekanisme for formidling af information om vandressourcespørgsmål på Internettet. Water Forum fungerer som samlingspunkt for andre vandressource websites og har desuden en hel række andre informationsudvekslingsfaciliteter. Water Forum er åben for alle og alle kan etablere opslagstavle med links til deres respektive hjemmesider. Water Forum kan besøges på: Arbejdet i regionerne GWP har igennem det sidste år etableret sig i 4 regioner dækkende udviklingslande, hvor forvaltning af ferskvandsressourcerne udgør en central problemstilling. Etableringsprocessen har stort set fulgt samme model i alle 4 regioner. Et større regionalt møde er blevet afholdt med bred deltagelse fra alle sektorer (landbrug, miljø, vandforsyning, energi etc.) med relation til vandsektoren fra såvel den offentlige som den private og folkelige sektor. Disse møder har nedsat en regional Technical Advisory Committee (TAC) bestående af 7-8 nøglepersoner fra regionen. Disse regionale TAC er vil facilitere den vi- Figur 3 Områder i verden hvor den naturlige ferskvandsressource er mindst (Kilde: UNEP) 11

12 dere udvikling af regionale partnerskaber til opfølgning af Dublin Rio. De 4 regionale TAC er / partnerskaber som indtil videre er etableret er: SATAC (Southern African TAC) dækkende SADC landene med sekretariat i Zimbabwe. SATAC har udarbejdet program for dens arbejde i regionen. En række aktiviteter faciliteret af GWP er under opstart i regionen. Bl.a. det såkaldte CapNET et regionalt program omkring kapacitets opbygning i integreret vandressourceforvaltning. SEATAC (South East Asia TAC) dækkende ASEAN landene med midlertidigt sekretariat i Filippinerne. Hovedaktiviteten for SEATAC har indtil videre været organisering af en række nationale konsultationer i de enkelte ASEAN lande. Sådanne konsultationer har indtil videre været afholdt i Malaysia, Thailand og Vietnam. Yderligere nationale konsultationer forventes at finde sted i Disse konsultationer vil muligvis føre til dannelse af national partnerskaber. Endvidere arbejder SEATAC på at gøre vandressourceforvaltning til et arbejdsområde for ASEAN samarbejdet. SAMTAC (South America TAC) dækker landene i Sydamerika med midlertidigt sekretariat i Argentina. SAMTAC arbejder med initiativer omkring kapacitets opbygning, samt etablering af en Sydamerikansk kiosk i Water Forum. SASTAC (South Asia TAC) dækker landene Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka. SASTAC blev nedsat i maj 1998 og vil formentlig få midlertidigt sekretariat i Indien. En arbejdsgruppe arbejder i øjeblikket med et etablere et nationalt Indisk partnerskab med deltagelse fra alle delstaterne. GWP forventer et starte samarbejder med landene i Østeuropa, Kina og Nordafrika indenfor det næste år. GWP har deltaget i lignende processer i et par andre regioner: Vestafrika. I Vestafrika afholdtes i marts en regional konference med deltagelse fra 14 af 16 lande i regionen (6 repræsenteret på ministerniveau). Burkina Faso var vært for konferencen, som blev finansieret af Danida. Konferencen mundede ud i en deklaration (Ouagadougou deklarationen) hvori landene forpligter sig til yderligere politisk, legalt og teknisk samarbejde om integreret vandressourceforvaltning. Endvidere anbefalede konferencen etablering af en regional TAC. Central Amerika. En lignende proces er under forberedelse i Central Amerika. Igen med støtte fra Danida. Arbejdet med associerede programmer på globalt niveau. De regionale TACer og partnerskaber udgør det ene ben i GWP s operationelle struktur. Det andet udgøres af de såkaldte associerede programmer. Den langsigtede vision er at GWP skal fungere som en mekanisme, hvorigennem nye initiativer sættes i gang og eksisterende programmer på globalt og regionalt niveau, der arbejder med vandressourceforvaltning, kan danne nye samarbejder og alliancer. Gennem GWP skal programmer fokuseres bedre og bedre integration og koordinering skal sikres. Den institutionelle ramme for denne proces har været diskuteret på en række møder det sidste år. Hovedpunkter i processen er følgende: En første kortlægning af eksisterende programmer og mangler i det eksisterende udbud er blevet startet, En financial support group bestående af hoveddonorerne i vandsektoren blev etableret i marts 1998, og en egentlig program cyklus for GWP er under for beredelse, Seks globale programmer er under forberedelse på områder, der ikke i øjeblikket er dækket af eksisterende programmer. Titlerne på disse programmer er: Integrated Water Resources Management (IWRM) Information Network, IWRM Capacity Building, Urban Environmental Sanitation, Benchmarking and Utilities Performance, Water Quality and Eco systems. Disse programmer udvikles langt hen ad vejen af eksisterende globale organisationer, men i nye netværk / partnerskaber på tværs af subsektorerne. 12

13 VOR TRUEDE VANDRESSOURCE - et globalt hovedtema i 1998 Ved Peter E. Holm, VKI og IDAmiljø og Hans Jørgen Henriksen Under denne titel blev der den 5. maj kl afholdt et møde i Ingeniørhuset i København. Mødet var arrangeret af det fagtekniske selskab IDAmiljø i samarbejde med Dansk Vandressource Komité. Baggrunden for mødet er at verdens vandforbrug i dette århundrede er steget mere end 7 gange (figur 4), hvilket er over dobbelt så meget som jordens befolkningstilvækst i samme periode. Tendensen i denne udvikling fortsætter. FN skønner, at en tredjedel af jordens befolkning i dag bor i områder med mangel på vandressourcer i tilstrækkelig mængde og kvalitet, og at dette tal fordobles over de næste 30 år (figur 5). Spørgsmålet er, om denne udvikling vil føre til konflikter, eller om vi ved fornuftig adfærd lokalt, nationalt og internationalt kan håndtere de voksende vandressourceproblemer. Mødet belyste denne problemstilling fra et globalt, europæisk og dansk perspektiv dvs. med en meget bred indgang som resulterede i 104 deltagere tilmeldt til mødet. I DVK regi efterfølges mødet af et mere specifikt møde i september 1998 om vandressource handlingsplaner. sempler på handling. Torkil Jønch-Clausen anførte under behov og strategi, at der er behov for mere vand til fødevareproduktion (figur 6) flere økonomiske ressourcer til drikkevand og sanitet mere fokus på forureningsbegrænsning internationalt samarbejde om fælles vandressourcer forvaltning af vand som økonomisk ressource menneskelig og institutionel kapacitetsopbygning data og viden om vandressourcer. Anders Baltzer Jørgensen, Danida gav eksempler på Danmarks bidrag til løsning af udviklingslandenes vandproblemer, hvilket blev fulgt op af et konkret eksempel Vandhandlingsplan for Srepok bassinet i det sydlige Vietnam ved Lars Skov Andersen, Cowi. Anders Baltzer Jørgensen, Danida mente, at selvom integration af flere Figur 4 Forbruget af vand er på verdensplan mere end 7 doblet siden år 1900 (Kilde: Comprehensive Assessment of the Freshwater Resources of the World, Report to the Commission on Sustainable Development, 1997). Torkil Jønch-Clausen fra Global Water Partnership/VKI gennemgik situationen udfra et globalt perspektiv, herunder den internationale proces frem til vandåret 1998, mulighederne for løsning af problemerne og ek- Figur 6 Kunstvandet areal i mill. hektar på verdensplan og tilhørende vandforbrug (Kilde: Comprehensive Assessment of the Freshwater Resources of the World, Report to the Commission on Sustainable Development, 1997) fagdiscipliner af historiske årsager ikke hidtil har været højt prioriteret hos Danida, er nødvendigheden heraf erkendt og integration vil antageligt indgå i den fremtidige indsats. I relation til vandhandlingsplanen for Srepok bassinet, som indtil videre blandt andet har ført til større høstudbytte af afgrøder gennemgik Lars Skov Andersen handlingsplanens temaer: internationale forpligtigelser, prioriteter for udvikling, investering og anvendelse af vand samt statens rolle i vandsektoren. Udfra et europæisk perspektiv redegjorde Niels Thyssen, EUs Miljøagentur for status for vandressourceforvaltnin- 13

14 14 Figur 5 Vandindvinding i % af udnyttelig vandressource i 1995 (Kilde: Comprehensive Assessment of the Freshwater Resources of the World, Report to the Commission on Sustainable Development, 1997). gen i EU nu og i fremtiden. I de fleste lande er vandindvindingen til industriformål langsomt faldet siden 1980 som følge af en omstilling væk fra storforbrugere af vand, tekniske forbedringer og øget genbrug. Efterspørgslen i byområder overstiger dog stadig i nogle situationer den disponible mængde vand. Landbruget (kunstvanding) er den største forbruger af vand i Middelhavslandene. De kunstvandede arealer og indvindingen af vand til kunstvanding er vokset støt siden 1980 (60% af alt indvundet vand i Sydeuropa anvendes til kunstvanding). I nogle områder overskrider grundvandsindvindingen gendannelsesgraden, hvilket resulterer i en sænkning af grundvandsspejlet, tab af vådområder og indtrængen af havvand. Fosfor og kvælstof forårsager stadig eutrofiering af overfladevandet. Forbedringer i spildevandsbehandlingen og nedbringelse af udledningerne fra de store industrier i tidsrummet har dog givet et fald i fosforudledningen på mellem 40% og 60% i flere lande. Udledning af kvælstof, som hovedsagelig stammer fra landbruget, er et mindre problem i vandløb, men kan skabe problemer, når det ledes ud i havet. Udledningerne heraf skal reduceres yderligere for at beskytte havmiljøet. Grundvandets kvalitet forringes af stigende koncentrationer af nitrat og pesticider fra landbruget. Koncentrationerne i grundvandet af visse pesticider overskrider hyppigt de højest tilladte koncentrationsværdier. Fra mange lande rapporteres der desuden om betydelig forurening med tungmetaller, kulbrinter og chlorerede kulbrinter. Niels Thyssen understregede at det er et stort problem af indsamle pålidelige data selv i Europa og illustrerede dermed problemets størrelse når det gælder globale opgørelser omfattende bl.a. udviklingslandene. Desuden er det i forvaltningsmæssig henseende en udfordring at en relativ stor andel af enkelte landes udnyttelige vandressource dannes udenfor landenes grænser (f.eks. Holland, Ungarn, Kroatien etc.) se figur 7 Endelig skitserede Niels Thyssen EU s planer for catchment orienteret vandressource management, som forventes at få central betydning for forvaltningen af vandressourcen i Europa fra starten af det 21. århundrede. Udfra et dansk perspektiv redegjorde Bjarne Madsen, GEUS, for status for forvaltningen af Danmarks vandressource nu og i fremtiden. Danmark har på landsplan en rigelig vandressource og befinder sig globalt set da også i den kategori af lande i verden med laveste water stress niveau (vandforbruget i Danmark udgør i alt ca. 1 Mia m 3 /år og udgør dermed mindre end 10 % af den samlede tilgængelige vandressource udtrykt ved nettonedbøren, og opgjort af Vandrådet i 1992 til i alt ca. 12 Mia m 3 /år). Der er imidlertid en betydelig regional fordeling i såvel

15 Figur 7 Udnyttelig ferskvandsressource pr.indbygger i Europæiske lande opdelt på ressourcedel dannet indenfor og udenfor de enkelte lande (Kilde: Institute of Hydrology/Miljøagenturet, statusrapport kan hjemtages fra ) Regional Model Funen Figur 8 Udnyttelig ressource (nettonedbør) og vandindvinding i Danmark (Kilde: Water Resources. Freshwater! the 21st Centuries most serious resource problem?. Geologi, Nyt fra GEUS, nr. 2, oktober 1997 efter Vandrådets rapport fra 1992) Net Precipitation < 150 mm > 400 mm Exploitable Resource mm Water use mm

16 udnyttelige vandressource som vandforbruget, således at situationen i Østdanmark med et stort vandforbrug og en lille udnyttelig ressource giver problemer (figur 8). Hertil kommer tidslige variationer som følge af tørkeperioder samt forurening med bl.a. nitrat og pesticider der udgør væsentlig trusler. Bjarne Madsen konkluderede at vandressource spørgsmål har stor samfundsmæssig bevågenhed og at der er en markant forureningsbelastning af drikkevandsressourcen. Nitrat vil være et evigt problem i Danmark og det vurderes at nitratproblemet bliver vanskeligt at løse, så længe der er intensivt landbrug, hvorimod problemet med pesticider kan løses hvis der er den tilstrækkelige vilje til at gøre det. Der er behov for bedre forebyggende foranstaltninger (særlige drikkevandsområder-/beskyttelseszoner) og oprensning af eksisterende forureningskilder. Ifølge Bjarne Madsen er klima- og nedbørsvariationer en væsentlig, men undervurderet faktor. Ikke kun når det gælder vurdering af vandressourcens størrelse hvor tørkeperioder kan være kritiske, men også når det gælder en bedre forståelse af tidsserier af fx. nitratindholdet fra grundvandsmoniteringen. Udnyttelsen af Danmarks vandressource i fremtiden vil formentlig ske med en øget prioritering af naturhensyn ligesom at vandindvindingsstrukturen nok vil ændres ganske betydeligt. Under den afsluttende diskussion blev det blandt andet påpeget at en af vanskelighederne med at få overblik over situationen og koordinere indsatsen er at der mangler gode vandressource og pålidelige indikatorer, f.eks. for udnyttelig vandressource i forhold til forbrug (vandstress), tilgængelighed og kvalitet såvel globalt som regionalt. 16

17 ÅBNING AF DANMARKS KLIMACENTER ved Claus Kern-Hansen Trafikminister Sonja Mikkelsen holdt åbningstalen da Danmarks Klimacenter på Danmarks Meteorologiske Institut officielt blev indviet onsdag d. 29. april Som forskningspolitisk ordfører for Socialdemokratiet og medlem af regeringens forskningsudvalg har Sonja Mikkelsen allerede inden hun blev minister været blandt initiativtagerne og en varm fortaler for at der i forbindelse med regeringens handlingsplan om "Danmark som foregangsland" blev oprettet et dansk klimacenter. Centeret, der nu er etableret som en integreret del af DMI, skal medvirke til at styrke og koordinere den danske klimaforskning, og i den sammenhæng er en lang række danske institutioner m.fl. inviteret til et samarbejde. Blandt disse institutioner er ministerier, styrelser, forskningsinstitutioner, erhvervsliv og miljøorganisationer. Mange af disse samarbejdspartnere var repræsenteret ved åbningen af klimacenteret, og den efterfølgende workshop der fandt sted på DMI torsdag d. 30. april. Workshoppen havde fire parallelle arbejdsgrupper inden for områderne: Klimasystemer (processer, modeludvikling og scenarier), Fysiske systemer (kyster, grundvandsressourcer og vandløb), Biologiske systemer (skove, landbrug, havmiljø og fiskeri, ferskvandsøkosystemer m.m.), og Andre områder, der omfatter samfundsmæssige forhold, energiforsyning, trafik m.m. De internationale samarbejdspartnere omfatter blandt andre Max-Planck Institut für Meteorologie i Hamburg, The Hadley Centre for Climate Prediction and Research ved det engelske meteorologiske institut, Meteo-France samt klimacentre i de øvrige europæiske - og herunder specielt de nordiske - lande. En af klimacenterets vigtigste opgaver bliver at formidle ny viden på en tilgængelig og anvendelig måde for centerets samarbejdspartnere, men også for den danske offentlighed. Dette vil ske gennem fælles videnskabelige publikationer og bidrag til IPCC rapporter, foredrag og konferencer, nyhedsbreve samt en øget samfundsrettet indsats via populærpressen og de elektroniske medier. I forbindelse med åbningen, holdt Hans Jørgen Henriksen, GEUS temaforedraget Klimaændringer og vandressourcer (figur 9), og i den efterfølgende workshop om fysiske systemer, blev en række ideer og forslag til samarbejde mellem vandressource- og klimaforskningen belyst. Behov for redskaber til at kunne vurdere ændringer i grundvandsressourcen både på kort sigt (få år frem i tiden) og længere sigt; udnyttelse af forskning i samspillet mellem atmosfæren og landoverfladen i form af kobling mellem atmosfære modeller og hydrologiske modeller; betydningen af den direkte indflydelse fra menneskeskabte forhold (som f.eks. ændringer i arealanvendelse og dræning/afvanding); og behov for bedre udnyttelse af 17

18 Winter Precipitation Groundwater Levels and Winter Precipitation Copenhagen year Moving Average of Winter Precipitation Water Level Southern Jutland Water Level Southern Zealand Figur 9 Grundvandsressource og klimavariationer. Grundvandsstand (3 års glidende gennemsnit) fra udvalgte nationale pejlestationer sammenlignet med årlig vinternedbør ( ), samt glidende gennemsnitsværdier af vinternedbøren (Kilde: Hans Jørgen Henriksen: Climate change and available groundwater resources - the National Water Resource Model for Denmark. The Second International Conference on Climate and Water, CAW2, Espoo, Finland - samt præsenteret i temafordrag ved åbning af Danmarks klimacenter) eksisterende data samt mulighed for at anvende andre produkter end de gængse simple scenarier baseret på IPCC s rekommandationer. Indtrykkene fra Workshop arbejdsgrupperne den 30. april, vil blive samlet i en rapport, der forventes klar i slutningen af juni måned. Rapporten vil blive sendt direkte til workshop deltagerne, mens andre interesserede vil kunne rekvirere den hos Danmarks Klimacenter. 18

19 STATUS FOR NPH OG INVITATION TIL DELTAGELSE I NYE PROJEKTER FOR Ved Hans Jørgen Henriksen Der er 3 forskellige former for organiseret hydrologisk samarbejde mellem de nordiske lande: Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige: Nordisk Hydrologisk Forening UNESCO, IHP hydrologiske komiteer Nordiske Hydrologiske Institutioner (operationel hydrologi) Hovedaktiviteten for Nordisk Hydrologisk Forening (NHF) er publiceringen af det internationale tidsskrift Nordic Hydrology og nyhedsbrevet Vannet i Norden. NHF organiserer hvert andet år, Nordisk Hydrologisk Konference (NHK). NHK 98 afholdes august 1998 i Helsinki, Finland. Der forventes ca. 200 deltagere til NHK 98 overvejende fra de nordiske lande men også fra de Baltiske lande. publiceres i NHP-rapporter og Vannet i Norden og rapporteres ved Nordisk Hydrologiske Konference, som afholdes i slutningen af hver 2 års-periode. NHP programmet for omfatter i alt 15 projekter: IHP projekter: 1. NOPEX (a Northern hemisphere climate Processes landsurface Experiment) 2. FRIEND (Flow Regimes from International Experimental and Network Data) 3. BALTEX (Baltic Sea Experiment) 4. NRB (Northern Research Basins) 5. The second International Conference on Climate and Water 1998 (CAW2) 6. New strategies for monitoring of groundwater pollution risks Hovedformålet med de nordiske IHP komiteer er at op- OHP projekter: muntre og stimulere det regionale samarbejde i norden mellem institutioner på tværs af nationale grænser. Joint projekter udføres i forbindelse med det Nordiske Hydrologiske Program (NHP). Koordineringen af NHP foretages af KOHYNO (Koordinationskomiteen for hydrologi i de nordiske lande, som har et medlem fra hvert af de 5 nordiske lande). Samarbejdet mellem de nordiske operationelle hydrologiske institutioner er primært fokuseret omkring instrumenter og metoder til hydrologiske målinger, dataindsamling, datatransmission, bearbejdning og lagring samt publicering af basisdata, hydrologiske prognoser og udvikling og forbedring af relevante metoder og teknikker til netværks design, samt anvendelse af geografiske informationssystemer (GIS). Dette operationelle samarbejde koordineres af Cheferne for de Hydrologiske Institutioner i de Nordiske lande, CHIN. Joint NHP projekter kan inddeles i 3 kategorier: (1) projekter som udgør specifikke IHP orienterede bidrag til UNESCO/IHP V, (2) nordiske operationelle hydrologiske projekter (OHP projekter) og (3) andre nordiske hydrologiske forsknings- eller udviklingsprojekter. Joint NHP projekter udføres i 2-årige perioder indenfor NHP programmet. Disse aktiviteter kan bestå af arbejdsgrupper, ekspertmøder, seminarer eller forsknings- og udviklingsprojekter. Resultaterne af NHP projekterne 7. Cost-Benefit analysis of hydrological data 8. Time series analysis 9. A Nordic hydrological Information system: GIS i Norden 10. Nordic water balance map Andre nordiske forsknings- og udviklingsprojekter: 11. Nordic network on reference watersheds 12. An advanced course on Snow in NorthEuropean Environment 13. International Symposium Deicing and Dustbinding - Risk for Aquifers 14. Long term Impact of agriculture on losses of nitrogen from land to sea 15. Nordic hydrologic conference 1998, Helsinki, Finland (NHK 98) For yderligere information henvises til DVK s hjemmeside: hvor der på websiden om Nordisk Hydrologisk Program (KOHYNO) findes mere udførlig information om NHP, KOHYNO og mulighed for at downloade følgende rapporter: Nordic report to UNESCO/IC to 13th session of the In tergovernmental Council of the IHP, in Paris 8-13 June 1998: (pdf-file: nordic98.pdf) 19

20 Nordic report to UNESCO/IC to 12th session of the Intergovernmental Council of the IHP, in Paris, September 1996: (msword-file: nord-ic.doc) Status for NHP projekter (6. maj 1998) med kontakt personer for hvert projekt: (msword-file: nhp.doc) Der er desuden fra DVK s webside om NHP addresser og links til KOHYNO s medlemmer og en opdateret liste over NHP rapporter. Liste over NHP rapporter among hydrological processes. Seminar, Kirkkonummi, Finland, September Ed. Kirsti Granlund. Helsinki Historical runoff variations in the Nordic countries. Ed. Hege Hisdal, Jörgen Erup, Kristinn Gudmundsson, Tapani Hiltunen, Torbjörn Jutman, Niels Bering Ovesen and Lars Roald. Oslo Artificial recharge of groundwater. Proceedings of an international symposium, Helsinkin, Finland June Ed. Anna-Liisa Kivimäki and Tuulikki Suokko. Helsinki (nr som gratis kan rekvireres fra DVK sekretariatet så længe lager haves): 32. Use of digital geographical databases in hydrological modelling. Nordic workshop, Linköping, Sweden, 9-10 November Ed. Lotta Andersson and Karin Anker Hassel. Oslo Degree-day glacier mass balance modelling with applications to glaciers in Iceland and Norway. Thomas Johannesson, Oddur Sigurdsson, Tron Laumann and Michael Kennet. Reykjavik Hydrologi betänkande om hydrologins utveckling och framtid i Norden och det nordiska samarbetets möjligheter inom hydrologin och hydrologutbildningen. Red. Juha Kajander. Helsinki Nordic Hydrological Conference 1996, Akureyri, Iceland August Ed. Oddur Sigurdsson, Kristinn Einarsson and Hakon Adalsteinsson. Reykjavik Overvakning av snöutbredelse og nedbör ned help av fjernanalyse. Statusrapport for Sverige, Finland og Norge. Helsinki Nordic Hydrological Conference 1994, Torshavn, Farao Islands, 2-4 August Ed. Claus Kern-Hansen, Dan Rosbjerg and Richard Thomsen. Copenhagen Salt groundwater in the Nordic countries. Workshop, Saltsjöbaden, Sweden 30 September - 1 October Ed. Bo Olofsson. Stockholm. 36. Spatial and temporal variability and interdependence 42. Hydrometric monitoring and its development in the Nordic countries. Ed. Markku Puupponen Deicing and dustbinding - risk for aquifers. Proceedings of an international symposium, October 1998, Helsinki. Ed. Taina Nystén and Tuulikki Suokko (in press). NHP rapport nr. 44 bliver proceedings fra NHK 98 i Helsinki. 20