Ordinært møde. Dato 22. juni Tid 09:00 13:00. Sted ML 0.27

Transkript

1 Referat Ældrerådet Ordinært møde Dato 22. juni 2015 Tid 09:00 13:00 Sted ML 0.27 NB. kl. 9:00-10:00, under pkt. 4, deltager chefkonsulent Marianne Skrubbeltrang kl. 10:30-11:00, under pkt. 5, deltager områdeleder Birgitte Kvist kl. 12:00-12:45, under pkt. 11, deltager centerchef Hans Ole Steffensen og planlægger Lars Leen Fraværende Ole Kanstrup Petersen Stedfortræder Medlemmer Hanne Andersen Oda Kajgaard Ole Kanstrup Petersen Jytte Schaltz Chris Sørensen Dan Eriksen Else Henriksen Dorte Tofting Lisbeth Dørum

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsordenen Godkendelse af referat Nyt medlem i Ældrerådet Orientering om "Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet - synlige resultater Status vedr. ældrepuljeprojektet " Forebyggelse af ensomhed og isolation" Høring vedr. Budgetoplæg Sundhedsudvalget Det offentliges digitale kommunikation med ældre - opfølgning på spørgeskemaundersøgelse Orientering fra møder i Kontaktpersonordningen med kommunens plejecentre Opfølgning på sager fra de politiske udvalg Information fra formanden samt øvrige medlemmer Status vedr. udarbejdelse af nyt Kvalitetskatalog på social- og sundhedsområdet Næste møde...20 Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 2 af 20

3 Bilagsfortegnelse Punkt nr. Dok.nr. Tilgang Titel /15 Åben Publikationen - Sammenhaengende-indsats-isundhedsvaesnet-2015.ashx.pdf /15 Åben Pdf af _v1_Notat Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet - synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune /15 Åben Pdf af _v2_Notat til KL om tiltag i Frhavn for at nedbringe antallet af genindlæggelser.pdf /15 Åben SUU- budgetoplæg pdf /15 Åben Høringssvar til SUU vedr. budget og ældrepuljen.pdf /15 Åben Det-offentliges-digitale-kommunikation-med-ældre-borgere- Nationale resultater /15 Åben Det-offentliges-digitale-kommunikation-med-ældre-borgere- Frederikshavn Ældreråd /15 Åben Sager til Ældrerådsmøde pr Kvalitetsstandard /15 Åben Sager til Ældrerådsmøde pr Kvalitetsstandard Generel information.pdf Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 3 af 20

4 1. Godkendelse af dagsordenen Sagsfremstilling Godkendelse af dagsordenen - herunder gennemgang af erindringsliste over aktuelle sager. Åben sag Sagsnr: Forvaltning: Sbh: girv Besl. komp: Beslutning Ældrerådet den 22. juni 2015 Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. 2. Godkendelse af referat Sagsfremstilling Godkendelse af referat fra møde i Ældrerådet den samt Åben sag Sagsnr: Forvaltning: Sbh: girv Besl. komp: Bemærkning til referat af : Der var afbud fra Poul-Erik Andersen. I stedet deltog suppleant Lisbeth Dørum. Beslutning Ældrerådet den 22. juni 2015 Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 3. Nyt medlem i Ældrerådet Sagsfremstilling Ældrerådsmedlem Poul-Erik Andersen har meddelt, at han ønsket at udtræde af Ældrerådet, idet han i højere grad vil prioritere sit politiske arbejde. Ældrerådet har taget ønsket til efterretning. Første suppleant til Ældrerådet, Lisbeth Dørum, indtræder i stedet som fast medlem af Ældrerådet. Åben sag Sagsnr: Forvaltning: Sbh: girv Besl. komp: Beslutning Ældrerådet den 22. juni 2015 Taget til efterretning. Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 4 af 20

5 4. Orientering om "Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet - synlige resultater 2015 Sagsfremstilling Resume Åben sag Sagsnr: 13/17892 Forvaltning: CSP Sbh: mskr Besl. komp: SUU Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 18. maj 2015 udsendt en publikation Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, Resultaterne er landsdækkende og Frederikshavn Kommune markerer sig på en række områder med flotte resultater. Baggrund og formål Det offentlige sundhedsvæsen skal opleves som sammenhængende med gnidningsfrie overgange mellem forskellige myndigheders ansvarsområder. Det forudsætter et tæt og velfungerende samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper. Et sammenhængende sundhedsvæsen er vigtigt for borgeren og kvaliteten i behandlingen. Sammenhæng og samarbejde på tværs af regioner, praksissektor og kommuner er afgørende for, at sundhedsvæsenet kan tilbyde den rette indsats på rette sted, og er dermed en forudsætning for en effektiv behandling af høj kvalitet. Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage til samarbejde og koordination af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs af regionernes sygehuse, kommuner og almen praksis. Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset karakteren af den indsats, der er behov for. I økonomiaftalerne for kommuner og regioner i 2014 og 2015 er det aftalt at prioritere 250 mio. kr. i regionerne og 300 mio. kr. i kommunerne i 2014 til at understøtte samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praksissektoren. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i nye sundhedsaftaler fra 2015 og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse. I økonomiaftalerne for 2015 blev der fulgt op med yderligere 350 mio. kr. i kommunerne, mens de 250 mio. kr. i regionerne blev videreført i Konkrete mål for den patientrettede forebyggelsesindsats Der er, som led i den målrettede prioritering, på landsplan opstillet fire konkrete mål for den patientrettede forebyggelsesindsats: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 5 af 20

6 I regeringens sundhedsstategi Jo før, jo bedre, (2014) er det tværgående samarbejde ligeså et fokus. Et element i strategien er bl.a., at borgere med en kronisk sygdom skal have en plan for deres forløb, hvor regeringen har fastsat to mål for indsatsen overfor patienter med kronisk sygdom, som skal nås frem mod år 2025: Antallet af akutte indlæggelser pr. KOL- og diabetes patient reduceres med 20 pct. Andelen af genindlæggelser blandt KOL- og diabetes patienter reduceres med 20 pct. Resultater for Frederikshavn Kommune Frederikshavn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet med såvel borgerrettet som patientrettet forebyggelse. Den patientrettede forebyggelse sker i samarbejde med almen praksis, sygehuse og andre relevante eksterne samarbejdsparter. Med Sundhedsaftalen i 2010 og Kommunernes Landsforenings lancering af Det nære sundhedsvæsen i 2012 blev der i Frederikshavn sat yderligere fokus på den sammenhængende indsats på tværs af sektorerne. Dette er sket for at skabe større kvalitet og sammenhæng i behandling og pleje for borgerne. Der er fokus på, at give borgeren et tilbud i den sektor, hvor det er mest hensigtsmæssigt for borgeren, og hvor opgaven kan løses omkostningsmæssigt effektivt. I publikation Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, 2015 ses nu en række positive effekter af de indsatser, som Frederikshavn Kommune i samarbejde med relevante parter har gennemført i de seneste år. Publikationen viser en række resultater, der er så gode, at Frederikshavn Kommune kan markere sig på danmarkskortet. Positive resultater Frederikshavn Kommune er blandt de 3 kommuner med den største reduktion af genindlæggelser fra Der er særligt oplevet en reduktion indenfor aldersgruppen over 75 år. Frederikshavn Kommune er blandt de 10 kommuner, der har oplevet det største fald i akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere fra 2013 til Frederikshavn har reduceret antallet af færdigbehandlingsdage markant siden Ventetiden på genoptræning er reduceret væsentligt i takt med politisk ændring af serviceniveauet. På psykiatriområdet har Region Nordjylland har det laveste antal akutte indlæggelser på landsplan. Alle kommuner ligger under landsgennemsnittet. Region Nordjylland har en relativt lav genindlæggelsesfrekvens for borgere med KOL i forhold til de øvrige regioner, og har nedbragt frekvensen fra 2012 til Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 6 af 20

7 Siden 2013 er der sket et fald i genindlæggelser for borgere med diabetes type- 2 over 65 år i Region Nordjylland. På landsplan ligger Region Nordjylland nu lavest. Sygehus Vendsyssel er blandt de 3 sygehuse, der på landsplan har den laveste genindlæggelsesfrekvens. Resultaterne kan i deres fulde omfang ses i Sundhedsministeriets publikation samt i notat med overblik over resultater, der vedrører Frederikshavn Kommune og relaterede samarbejdsparter. Initiativer i Frederikshavn Kommune Kommunernes Landsforening, som er bidragsyder til publikationen, har kontaktet Frederikshavn Kommune. Dette er sket for at få uddybet, hvilke initiativer, der er gjort, for at opnå det gode resultat med at reduceret antallet af genindlæggelser for ældre over 75 år. Frederikshavn Kommune kan ikke pege på én bestemt indsats, som den afgørende. Det er derimod resultatet af en lang række indsatser, der er indarbejdet gennem de senere år, der viser vejen mod de gode resultater. Den interesserede læser kan se indsatserne i bilaget notat til KL om Initiativer i Frederikshavn Kommune for at nedbringe genindlæggelser. Sagen sendes til orientering i Sundhedsudvalget, Socialudvalget, Ældrerådet og Handicaprådet. Orientering ved Marianne Skrubbeltrang. Indstilling Social og Sundhedsdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget og Socialudvalget orienteres om resultater i Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 Beslutning Sundhedsudvalget den 9. juni 2015 Taget til efterretning. Beslutning Ældrerådet den 22. juni 2015 Orientering ved Marianne Skrubbeltrang (MS) De fine resultater, i forhold til nedbringelse af genindlæggelser, er opnået, dels i kraft af de mange nævnte indsatser i Frederikshavn Kommune, samt i kraft af det tværgående samarbejde med almen praksis og sygehusene. Dette sker i regi af Sundhedsaftalen. Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 7 af 20

8 Sundhedsaftalen er indgået mellem de 11 nordjyske kommuner og regionen. Det er 3. gang man indgår sundhedsaftalen, første gang var i forbindelse med kommunesammenlægningen. Der er bl.a. indgået aftale indenfor følgende områder: Rygning og alkohol. Det er første gang, at det er indskrevet i aftalen, at lægerne er forpligtet til at tage initiativer ved møde med borgere, der er afhængig af rygning eller alkohol. Pleje- og behandling Genoptræning og rehabilitering (herunder hjælpemidler) Sundheds IT (sammenspil mellem it-systemerne ved hjemmepleje, praktiserende læger og sygehusene). Det sidste nye under denne aftale er Elektronisk Medicinkort. Man er i fuld gang med oprettelse af alle borgere i systemet, samt en opdatering af borgerens medicin. Det er altid lægen på enten sygehuset (hvis borgeren er indlagt) eller den praktiserende læge, der er ansvarlig for at få opdatere det elektroniske medicinkort, så det altid stemmer overens med det ordinerede. Ældrerådet ser meget positivt på dette, så man få ryddet op i den ældres medicin til gavn for den enkelte. Inddragelse af speciallæger ÆR spurgte ind til, hvorvidt man har inddraget øjenlæger, speciallæger mm. i Sundhedsaftalerne. MS oplyste hertil, at man ikke har direkte formaliseret samarbejde (ligger under sygehusplanerne i regionen), og at man godt kunne øge fokus på dette felt. Vil tage dette med i det videre arbejde. Kortlægning af genindlæggelser, hvor borgere har kontakt med Frederikshavn Kommune Der er i 2013/2014 undersøgt, hvad der skal til for at undgå, at borgere med forebyggelige diagnoser, bliver indlagt, som f.eks. lungebetændelse, brud, hjertesvigt, gigt, dehydrering m.v.. Undersøgelsen har tilvejebragt flere læringspunkter, som man arbejder videre med, for at undgå genindlæggelser. Triage ny arbejdsmetode i plejen Triage er en arbejdsmetode til tidlig opsporing af sygdom og systematisk samarbejde om borgeren. Målet er at bruge ressourcerne, der hvor der er størst behov samt en bedre udnyttelse af plejepersonalets vidensdeling. Er i gang med at indføre metoden på plejecentrene og i hjemmeplejen/sygeplejen i Skagen, og man forventer at det efterhånden udbredes til den øvrige del af ældreområdet. Bilag Publikationen - Sammenhaengende-indsats-i-sundhedsvaesnet-2015.ashx.pdf (dok.nr.86609/15) Pdf af _v1_Notat Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet - synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune (dok.nr.86607/15) Pdf af _v2_Notat til KL om tiltag i Frhavn for at nedbringe antallet af genindlæggelser.pdf (dok.nr.86615/15) Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 8 af 20

9 5. Status vedr. ældrepuljeprojektet " Forebyggelse af ensomhed og isolation" Sagsfremstilling Ældrerådet behandlede på sit møde den høringspunkt vedr. projekt Forebyggelse af ensomhed og isolation hvor Ældrerådet bl.a. anbefalelede, at man ud over målgruppen enker og enkemænd, på sigt, udvider målgruppen til også at omfatte borgere, som er blevet ene efter ægtefælle er flyttet ind i plejebolig, Åben sag Sagsnr: 14/6628 Forvaltning: CS P Sbh: girv Besl. komp: Ældrerådet har inviteret områdeleder Birgitte Kvist til at give en status på arbejdet med projektet de seneste ½ år. Resumé af sagen: Frederikshavn Kommune er bevilliget 13.8 mio. kr. til 6 projekter inden for Puljen Løft til ældreområdet. Det herunder beskrevne projekt har titlen Forebyggelse af ensomhed/isolation, hvortil der er afsat 1.0 mio. kr. til indsatsen. Formål med projektet Rapporten Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi beskriver at ensomhed blandt ældre er udbredt. Op til hver fjerde ældre føler sig ofte eller engang imellem ensomme, uønsket eller alene blandt andre. Forhold som helbred og social status spiller en stor rolle i dette. Det at deltage i aktiviteter, forebygger ikke i sig selv ensomhed blandt ældre, men aktiviteter som fordrer nærvær og mulighed for at danne nye relationer gør. De ensomme ældre har brug for hjælp til at komme i gang med at deltage i aktiviteter. Det kan være nogen at følges med, at blive taget i mod og budt velkommen i fællesskabet men også, som udgangspunkt at kunne finde ud af hvilke tilbud der findes. Derfor vil de medarbejdere, der varetager forebyggende hjemmebesøg, arbejde tæt sammen med kommunens hjemmepleje, aktivitetscentre, Læg liv til årene, foreninger og frivillige for at sikre en god proces ud til aktiviteterne. Det vil løbende blive vurderet, om der er behov for nye aktiviteter som f.eks. madlavningskurser for enlige mænd, muligheder for steder hvor ældre kan mødes og spise sammen, og i det omfang det er muligt, inden for de økonomiske ressourcer, at være i gang sættende på disse aktiviteter. Formålet med indsatsen er at få identificeret de ensomme og isolerede. Indsatsen skal bringe frivillige, pårørende, medarbejdere sammen i at støtte op om og motivere målgruppen til deltagelse i forebyggende og aktiverende tilbud i kommunen, kommunale som fritidstilbud, under hensyntagen til individuelle ønsker om sociale aktiviteter. Målgruppe Risikoen for at blive ensom / isolere sig er størst i forbindelse med ændringer i livsvilkår, så som ændret socialstatus, stoppe med arbejde, sygdom, tab af samlever/ægtefælle eller boligskift. På baggrund af dette, er der i Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen anbefalet, at der særlig fokuseres på en tidlig indsats og at borgere mellem 65 og 75 år i særlige risikogrupper skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg. Evaluering og forslag til udvikling af projekt Forebyggelse af ensomhed/isolation Der har været afholdt 10 informationsmøder med ca. 100 inviterede til hvert møde. Desværre har møde deltagelsen været lav. Ca 200 har deltaget i alt, og der har kun været få afbud. Derfor har metoden vist sig ikke at være hensigtsmæssig i forhold til at få skilt de ressourcestærke fra, så de forebyggende besøg efterfølgende tilbydes til risikogruppen. På baggrund af disse erfaringer har vi søgt inspiration til den fortsatte udvikling af projekt Forebyggelse af ensomhed/isolation, ved Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden, som i samarbejde Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 9 af 20

10 med Socialministeriet og 38 kommuner har udviklet konceptet Aktivt Ældreliv - Forebyggelse af ensomhed blandt ældre. Der er udviklet et koncept som er delt i 3 faser: Faserne er: En opkobling på aktivtældreliv.dk, som er en netportal, hvor alle ældre/senior aktiviteter oprettes og ajourføres fremadrettet. Kompetenceforløb for frontpersonale som vil være forebyggende medarbejdere, personale i sundhedscentre, personale fra aktivitetscentre og fra Læg liv til årene Udviklingsforløb for foreninger. Her afholdes 2-3 temamøder hvor foreningerne klædes på til at indgå i et aktivt samarbejde med kommunen om at modtage nye borgere i foreningerne. Med baggrund i folderen Ensomhed blandt ældre med risikostratificering af ensomhed, ændrer vi den nuværende målgruppe fra alle nye 65 årige, til fremadrettet at være alle enker/enkemænd mellem 65 og 74 år. Ifølge Danmarks Statistik, vil fordelingen være Enke/enkemand Mænd Kvinder ialt 65 år år år år år år år år år år i alt Vi vil fortsat have fokus på borgere i aldersgruppen, der bliver alene i projektfasen. De vil blive tilbud besøg efter ca 6 uger og igen efter 6 mdr. Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 10 af 20

11 Aktivt Ældreliv i Frederikshavn Kommune - med beskrivelse og tilbud på økonomi vedlægges som bilag. Der er indsendt ansøgning til Socialministeriet om tilskud på kr til opkobling på Aktivtældreliv.dk Den resterende udgift på kr ex. moms kan finansieres af ældrepuljen til forebyggelse af ensomhed/isolation I 2014, og den fremtidig årlige drift af netportalen på 8.000kr vil fremadrettet kunne finansieres via 18 puljen Dokumentation Indsatsen vil blive fulgt og dokumenteret gennem statistisk udtræk af antal af borgere i aldersgruppen 65 år -74 år, der tilbydes forebyggende hjemmebesøg, og i hvilken udstrækning borgeren takker ja, til besøg. I den udstrækning det er muligt, vil der blive dokumenteret, hvor mange borgere der kan være interesseret i at deltage i frivilligt arbejde, og hvor mange borgere, der har behov for hjælp til at komme ud af ensomhed og isolation. Denne dokumentation vil efterfølgende blive forlagt Ældrerådet, Handicaprådet og Sundhedsudvalget. Orientering ved Birgitte Kvist. Beslutning Ældrerådet den 22. juni 2015 Orientering ved Birgitte Kvist (BK) I 2015 er målgruppen for de forebyggende besøg til særlige risikogrupper, enker og enkemænd mellem 65 og 74 år, der bor alene. I Frederikshavn Kommune er der godt 1100 borgere i denne gruppe. Ordningen bliver særdeles godt modtaget ved borgerne. Alle nye enker og enkemænd får tilbudt besøg efter 6 uger og igen efter ½ år. Der er oprettet Livsmods og sorggrupper i samarbejde med Ældresagen og det frivillige netværk. De kostfaglige medarbejdere har oprettet madlavningskursus for ældre mænd, der aldring har lavet mad. Kurset kører under navnet Café Kop og Kande, og er et tilbud i Skagen, Sæby og Frederikshavn over 5 gange, hvor man lærer basale ting. Der er en egenbetaling på i alt 300 kr.. Deltagerne spiser mad på kursusdagen, og får desuden mad med hjem til en ekstra dag. ÆR opfordrer i den forbindelse til, at aktivitetscentre i Skagen- og Sæby-opland får mulighed for at kunne sælge mad til ældre, der ikke er visiteret, på lige fod med aktivitetscentrene i Frederikshavn. I forbindelse med projekt Forebyggelse af ensomhed har man endvidere taget fat i gruppen af ægtefæller til borgere, der er kommet på plejecentre ÆR har tidligere foreslået, at projektet også udvides til at omfatte ensomme ældre på plejecentrene. ÆR opfordrer til, at man tager kontakt til plejecenterlederne omkring problematikken, og efterfølgende får udvidet ansøgningen til puljen. Drøftede problematikken omkring brug af frivillige og hvordan man sikrer at det er de rigtige man får fat i, evt. via undervisning og frasortering. Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 11 af 20

12 ÆR opfordrer til, at man fortæller om de mange gode tiltag, når der igen afholdes forbyggende møder for ældre på 75. BK tager opfordringen op. ÆR ser meget positivt på de iværksatte tiltag, og anbefaler, at de videreføres i Bilag: På mødet omdelte BK vedr. de nye tiltag. 6. Høring vedr. Budgetoplæg Sundhedsudvalget Sagsfremstilling Sundhedsudvalgets budgetoplæg for 2016 indeholder en videreførelse af de vedtagne besparelser/omstillinger fra budgetlægningen 2015 hvor der, iht. til økonomiudvalgets beslutning, er indregnet en generel produktivitetsstigning på 1 % i alle udvalg fra og med Åben sag Sagsnr: 15/16285 Forvaltning: cøp Sbh: bohn Besl. komp: SUU For Sundhedsudvalget budgetområde er der således indregnet en produktivitetsstigning svarende til en budgetnedskrivning på ca. 1,2 mio. kr. i 2016, og ligeledes i overslagsårene (fra 2017 og frem). De indregnede besparelser/omstillinger i 2015 blev effektueret ud fra følgende strategi: at gøre borgerne i stand til at mestre eget liv og blive selvhjulpne, - dette betyder at borgere, der kan selv, skal selv. Dette gælder for de borgere, der har et potentiale for at vinde eller genvinde evnen til at mestre funktioner og færdigheder. at øge produktiviteten i forhold til opgaveløsningen i den øvrige drift Med afsæt i kommunens sundhedspolitik og den overordnede strategi, har forvaltningen, på baggrund af Sundhedsudvalgets beslutning d. 7 april 2015, udarbejdet et administrativt oplæg med forslag til, hvilke indsatsområder der kunne medvirke til at opnå den indregnede produktivitetsstigning svarende til en budgetnedskrivning på ca. 1,2 mio. kr. i Det administrative oplæg præsenteres på mødet. Indstilling Direktøren for Social og Sundhed indstiller budget 2016 til drøftelse. Beslutning Sundhedsudvalget den 12. maj 2015 Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 12 af 20

13 Drøftelsen fortsætter i næste møde. Supplerende sagsfremstilling På baggrund af Udvalgets møder i April og Maj 2015 og med afsæt i kommunens sundhedspolitik og den overordnede strategi, har direktøren for Social og Sundhed, i samarbejde med Centerchefer og Center for Økonomi og Personale, udarbejdet vedhæftede budgetoplæg, der beskriver forslag og indsatser der kan medvirke til at realisere det indregnede krav til produktivitetsstigning samt forslag og indsatser til udviklingstiltag indenfor det nære sundhedsvæsen Oplægget er udarbejdet med henblik på Udvalgets videre drøftelse på mødet Indstilling Social og Sundhedsdirektøren indstiller at: 1 Det administrative budgetoplæg drøftes. 2. Beslutning af oplæg fremsendes til videre behandling i Økonomiudvalget. Beslutning Sundhedsudvalget den 9. juni 2015 Fremsendes til ØK med bemærkning om, at Sundhedsudvalget forventer at kunne holde budgettet indenfor de udmeldte rammer. Materialet sendes til høring i Ældrerådet, Handicaprådet og genoptages i augustmødet. Supplerende sagsfremstilling, Ældrerådet 22. juni 2015 Sundhedsudvalget har på sit møde den 9. juni behandlet det administrativt udarbejdede budgetforslag for I forhold til det administrative oplæg har Sundhedsudvalget foretaget følgende ændringer: (Disse er markeret med gult i den økonomiske oversigt) NY: Frivillig - center: Der afsættes kr. årligt, beskrevet i Udviklingsblok SUU NY SUU 08 Produktivitetsstigning Sundhedstjenesten (UDGÅR) SUU A Afledte opgaver ift. Sundhedsaftalen det nære sundhedsvæsen Det afsatte beløb i 2016 forhøjes til mod tidligere kr. SUU B Screening for efterfødselsreaktioner mænd 2 del, behandlingsdelen udgår, idet udvalget afventer resultatet af selve screeningen (1.del), inden der tages stilling til det videre forløb. Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 13 af 20

14 SUU D (Bæredygtigt børneområde), indgår som et element i de fremadrettede styringstiltag under det nære sundheds væsen, Beskrevet i udviklingsblok SUU D. For så vidt angår udviklingstiltagene, som er beskrevet i SUU C og SUU D forventer Sundhedsudvalget, at disse på sigt kan medvirke til at udgifterne nedbringes eller som minimum kan modvirke fremtidige aktivitetsstigninger. I øvrigt fremsendes notat der beskriver de indregnede besparelser på medfinansieringsudgifterne. Fremsendte bilag til Ældrerådet: SUU budget SUU følgebrev Borgm. Finansiering og medfinansiering af sundhedsvæsenet Ældrerådet udarbejder sit høringssvar. Beslutning Ældrerådet den 22. juni 2015 Ældrerådets supplerende høringssvar til budgetoplægget for SUU I forlængelse af Ældrerådets (ÆR) høringssvar af 4. juni 2015 til budgetoplægget for Sundhedsudvalget (SUU) fremsendes hermed supplerende høringssvar til det reviderede budgetoplæg (modtaget 12. juni 2015). ÆR har nu haft mulighed for at gennemlæse SUU Budgetopfølgning pr Af denne fremgår det, at der i 2015 stadig vil mangle en finansiering af et merforbrug på ca. 6,8 mio. kr. på den kommunale medfinansiering af de aktivitetsbestemte Regionale sundhedsudgifter. Således foranlediget skal ÆR foreslå, at følgende projekter udskydes: kr. - Telecare Nord projekterne 1 og Frivillig center 350* - Udg. til implementering af praksisplan SUU A Merudgifter ift. Sundhedsaftalen SUU B Screening for efterfødselsreaktioner mænd 1. del 84 I alt Da en reducering/fjernelse af en budgetoverskridelse ofte vil medføre serviceforringelser, foreslår ÆR, at ovennævnte midler anvendes til nedbringelse af merforbruget på den kommunale medfinansiering. PS. ÆR er godt klar over, at merforbruget på den kommunale medfinansiering er for 2015 og kr. er for budget Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 14 af 20

15 Men det må være muligt at finde en løsning på dette. Hvor der er vilje, er der vej. *) Vedr. Frivillig center: Det er Ældrerådets opfattelse, at der bør fremlægges en fyldestgørende redegørelse for, hvad pengene skal anvendes til, inden der ydes nævnte tilskud. Bilag SUU- budgetoplæg pdf (dok.nr.92244/15) Høringssvar til SUU vedr. budget og ældrepuljen.pdf (dok.nr.98299/15) 7. Det offentliges digitale kommunikation med ældre - opfølgning på spørgeskemaundersøgelse Sagsfremstilling Danske Ældreråd og ÆldreForum har i efteråret 2014 bedt medlemmer af landets ældreråd afprøve og vurdere en række temaer af særlig relevans for ældre, samt 3 digitale ansøgninger på deres kommunes hjemmeside og Borger.dk. Resultatet af undersøgelsen er nu udgivet i en rapport Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere, og Ældrerådene er opfordret til at indlede en konstruktiv dialog med kommunens ansvarlige på området, med henblik på at forbedre kommunens digitale løsninger. Åben sag Sagsnr: 15/17123 Forvaltning: Sbh: girv Besl. komp: Ældrerådet kommer med input vedr. Frederikshavn Kommunes hjemmeside, til brug for det videre arbejde med rapportens resultater. Beslutning Ældrerådet den 26. maj 2015 Ældrerådets opfattelse er, at det står rimeligt godt til med Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Brugen af de digitale løsninger kan være tidskrævende, men er forståelige, hvis man tager sig tid. Handler meget om borgerens egen interesse i at finde oplysningerne selv. Tidsforbruget er også afhængigt af borgerens eget net. Supplerende sagsfremstilling Ældrerådet den 22. juni 2015 På baggrund af resultaterne fra rapporten, er der taget initiativ til forbedringer af Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Hjemmesiden er vurderet ud fra de hovedoverskrifter der er anvendt i rapporten: Demens Plejehjem Forebyggende hjemmebesøg Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 15 af 20

16 Hjemmehjælp Digital post Selvbetjeningsløsninger Vedr. Demens De forespurgte oplysninger fra undersøgelsen er alle på hjemmesiden. Vedr. Forebyggende hjemmebesøg, Hjemmehjælp og Digital post Oplysningerne på siden justeres ud fra undersøgelsens punkter. Vedr. Selvbetjeningsløsninger (Boligstøtte/Lån til ejendomsskat/anmeld flytning) Omhandler dels løsninger fra Udbetaling Danmark og standard IT-løsninger, hvor vi ikke kan ændre indhold. Det vedtages at køre kampagne i sommerferien om selvbetjening ved flytning inden for kommunegrænsen. Vedr. Plejehjem En stor del af de efterspurgte oplysninger fra undersøgelsen er ikke at finde på hjemmesiden f.eks. præsentation af de enkelte steder, huslejepriser, ventetid, pris på vask, mad osv.. Vi sætter arbejde i gang med at se på, hvordan andre kommuner har præsenteret plejeboligerne, og der indsamles data. Der afholdes møde inden sommerferien for udarbejdelse af skabelon til en præsentation af plejeboligerne. Orientering ved Gitte Rævdal Beslutning Ældrerådet den 22. juni 2015 Ældrerådet glæder sig over, at man nu får en bedre præsentation af kommunens plejeboliger på hjemmesiden. Ældrerådet har tidligere efterspurgt dette. Orienteringen tages til efterretning. Bilag Det-offentliges-digitale-kommunikation-med-ældre-borgere-Nationale resultater (dok.nr.89091/15) Det-offentliges-digitale-kommunikation-med-ældre-borgere-Frederikshavn Ældreråd (dok.nr.89095/15) Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 16 af 20

17 8. Orientering fra møder i Kontaktpersonordningen med kommunens plejecentre Sagsfremstilling Orientering fra afholdte møde i juni. Åben sag Sagsnr: Forvaltning: Sbh: girv Besl. komp: Beslutning Ældrerådet den 22. juni 2015 Der har ikke været afholdt møde i kontaktpersonordningerne siden sidste ældrerådsmøde. 9. Opfølgning på sager fra de politiske udvalg Sagsfremstilling Sager fra de politiske dagsordner, der har interesse for Ældrerådet. Åben sag Sagsnr: Forvaltning: Sbh: girv Besl. komp: Socialudvalget Sundhedsudvalget Teknisk udvalg Plan- og Miljøudvalget Kultur- og fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget/Integrationsrådet Økonomiudvalget Byrådet Handicaprådet Nyt fra Sundhedspanelet Beslutning Ældrerådet den 22. juni 2015 Vedr. Sundhedspanelet Ældrerådet har modtaget Status på sundhedspanelsarbejdet juni 2015 Ældrerådet er meget usikre på værdien af det iværksatte arbejde med Sundhedspanelet, og finder at afkastet af ordningen er for lille, set i forhold til de ressourcer der skal anvendes herpå. ÆR foreslår derfor, at man nedlægger ordningen. Der sendes skrivelse herom til Sundhedsudvalget. Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 17 af 20

18 10. Information fra formanden samt øvrige medlemmer Sagsfremstilling Information fra: Åben sag Sagsnr: Forvaltning: Sbh: girv Besl. komp: - Formanden - Medlemmer - Øvrige meddelelser Nyt fra Danske Ældreråd Der afholdes formands- og næstformandsmøde den 24. august i Aabybro. Der afholdes temadag med titlen Ældre-/seniorråds synlighed og medier, den 28. september i Aabybro. Mailservice 4/2015: Hjemmeside kan hjælpe ældre med at finde lokal plejebolig mv.. Fritvalgsguiden på pensionist.dk skal hjælpe private med bl.a. at finde en visitator, en hjemmesygeplejerske eller en plejebolig. Læs mere om initiativet på Omsorgstandpleje og seniortandpleje Hjemmesiden handler om forebyggende tandpleje og tandbehandling for seniorer og personer, der er visiteret til omsorgstandpleje. Hjemmesiden henvender sig også til pårørende, plejepersonale, tandplejepersonale og andre interesserede. Udtrykket seniortandpleje bruges som begreb for tandpleje for ældre borgere det er altså ikke en særlig ordning i tandplejesystemet. Kommuner skal kunne fravige kvalitetsstandarden til fordel for borgeren I en ny princip-afgørelse slår Ankestyrelsen fast, at kommunen altid skal foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp til rengøring, og hvis borgerens behov nødvendiggør det, skal serviceniveauet i kvalitetsstandarden fraviges. Af afgørelsen fremgår bl.a. Vi bemærker, at kommunen godt kan fastsætte et areal på 65,5 m 2 for rengøring i en kvalitetsstandard. Det kan dog alene betragtes som et udgangspunkt for udmålingen af hjælp, idet der altid skal foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens behov, og denne vurdering kan føre til en fravigelse af kvalitetsstandarden. Kommunen burde i din sag have foretaget en konkret og individuel vurdering af, om du har behov for rengøring på et større areal eller i flere rum grundet din samlede funktionsnedsættelse. Læs mere på Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 18 af 20

19 Kommuner arbejder for at forebygge indlæggelser og vinder På 4 år er antallet af forbyggelige indlæggelser blandt ældre over 65 år faldet med 11 procent. I løbet af blot det seneste år er tallet faldet med hele fem procent. Samtidig er andelen af akutte genindlæggelser i perioden 2010 til 2014 faldet fra 7,0 til 6,8 procent. Og at dømme ud fra de godt 40 indikatorer, som regionerne og kommunerne måles på, er der på landsplan sket konkrete forbedringer på flere centrale områder i sundhedsvæsnet det seneste år. Det er nogle af de væsentligste konklusioner i en minipublikation, som KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse står bag. Læs mere på Beslutning Ældrerådet den 22. juni 2015 Opfølgning på dialogmøderne med SOU: Ældrerådet ønsker at inviterer Socialudvalget til en uformel drøftelse af forskellige emner. Ældrerådsformanden tager kontakt til Socialudvalget. Opfølgning på brug af GPS til demente: På baggrund af avisomtale, hvor ældre dement er bortkommet, ønsker ÆR en redegørelse for, hvordan man håndterer problematikken i Frederikshavn Kommune. Hvad gør man for at forhindre at demente går hjemme fra og bliver væk? Herunder hvordan vi sikrer at de GPS`er der er i brug også virker. Ældrerådsformanden tager kontakt til Socialudvalget. Opfølgning på Ældrerådets budget: Der trækkes budgetopfølgning på ÆR budget inden udgangen af juni. ÆR-sekretær er bevilget akademifag i Skriftlig kommunikation kr Formand- næstformandsmøde i Åbybro Formand og næstformand tilmeldes. Udsmykning og indretning af fællesarealer på plejecentrene Der er igangsat arbejde med at forbedre møblement og udsmykning af fællesarealer samt aflastningspladser ved at omplacere og udnytte ting fra andre institutioner, depoter mm. Tovholder på arbejdet er Anette Palm ansat i center for Sundhed og Pleje. Anette kommer på det førstkommende møde i Ældrerådet efter sommerferien og fortæller om projektet. Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 19 af 20

20 11. Status vedr. udarbejdelse af nyt Kvalitetskatalog på socialog sundhedsområdet Sagsfremstilling Myndighedsafdelingen præsenterer råudkast til nyt Kvalitetskatalog for 2016 vedr. praktisk hjælp samt udkast til en generel information. Der er tale om et råudkast, der udelukkende er udarbejdet til Ældrerådet, for at se om det er det format og retning, det videre arbejde skal have omkring udarbejdelsen af et nyt kvalitetskatalog for Åben sag Sagsnr: Forvaltning: Sbh: girv Besl. komp: Under punktet deltager centerchef Hans Ole Steffensen og planlægger Lars Leen fra Myndighedsafdelingen. Til drøftelse. Beslutning Ældrerådet den 22. juni 2015 Hans Ole Steffensen orienterede om tanker bag det nye kvalitetskatalog, og foreslog at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentant fra Ældrerådet, der ser på det rent sproglige i kataloget. Ældrerådet (ÆR) foreslår at der laves en disposition over indhold i kataloget inden det fremlægges for Socialudvalget (SOU). ÆR havde flere bemærkninger til materialet. Bemærkningerne samles og sendes til Myndighed for tilretning af materialet inde det præsenteres i SOU.. Bilag Sager til Ældrerådsmøde pr Kvalitetsstandard 2016 (dok.nr /15) Sager til Ældrerådsmøde pr Kvalitetsstandard Generel information.pdf (dok.nr /15) 12. Næste møde Sagsfremstilling Der er planlagt ekstraordinært møde i Ældrerådet den 10. august Næste ordinære møde er planlagt til den 24. august 2015 Åben sag Sagsnr: Forvaltning: Sbh: girv Besl. komp: Beslutning Ældrerådet den 22. juni 2015 Ældrerådsmødet den flyttes til onsdag den pga. temadag i Åbybro. Ældrerådet - Referat juni 2015 Side 20 af 20

21 Bilag: 4.1. Publikationen - Sammenhaengende-indsats-i-sundhedsvaesnet ashx.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 22. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86609/15

22 SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER 2015

23 SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER,

24 Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, 2015 Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K. Telefon: Telefax: E-post: sum@sum.dk EAN lokationsnummer: Udgave: 1.0 Udgivelsesmåned: Maj 2015 Udgives kun elektronisk - ISBN: Publikationen er tilgængelig på 2

25 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG SAMMENFATNING BAGGRUND OG FORMÅL RESUMÉ UDVIKLINGEN I SUNDHEDSAFTALE-INDIKATORERNE OG INDIKATORER FOR DEN PATIENTRETTEDE FOREBYGGELSESINDSATS FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER BLANDT ÆLDRE (65+ ÅRIGE) UDVIKLINGEN I FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER PR BORGERE (65+ ÅR) DE TI KOMMUNER MED DEN STØRSTE REDUKTION I INDIKATOREN FRA 2013 TIL AKUTTE MEDICINSKE KORTTIDSINDLÆGGELSER UDVIKLINGEN I AKUTTE MEDICINSKE KORTTIDSINDLÆGGELSER PR BORGERE DE TI KOMMUNER MED DEN STØRSTE REDUKTION I INDIKATOREN FRA 2013 TIL AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSER UDVIKLINGEN I DEN AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSESFREKVENS DE TI KOMMUNER MED DEN STØRSTE REDUKTION I INDIKATOREN FRA 2013 TIL SOMATISKE FÆRDIGBEHANDLINGSDAGE UDVIKLINGEN I SOMATISKE FÆRDIGBEHANDLINGSDAGE PR BORGERE ALMENE GENOPTRÆNINGSPLANER UDVIKLINGEN I ANDEL GENOPTRÆNINGSPLANER FOR ALMEN GENOPTRÆNING VENTETID TIL GENOPTRÆNING UDVIKLINGEN I VENTETID TIL GENOPTRÆNING PATIENTOPLEVET KOMMUNIKATION AKUTTE PSYKIATRISKE KORTTIDSINDLÆGGELSER UDVIKLINGEN I AKUTTE PSYKIATRISKE KORTTIDSINDLÆGGELSER PR BORGERE AKUTTE PSYKIATRISKE GENINDLÆGGELSER UDVIKLINGEN I DEN AKUTTE PSYKIATRISKE GENINDLÆGGELSESFREKVENS PSYKIATRISKE FÆRDIGBEHANDLINGSDAGE UDVIKLINGEN I PSYKIATRISKE FÆRDIGBEHANDLINGSDAGE PR BORGERE INDIKATORER VEDRØRENDE BORGERE MED KOL OG DIABETES TYPE AKUTTE SOMATISKE INDLÆGGELSER FOR VOKSNE BORGERE MED KOL AKUTTE SOMATISKE INDLÆGGELSER FOR VOKSNE BORGERE MED DIABETES TYPE AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSER FOR VOKSNE BORGERE MED KOL AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSER FOR VOKSNE BORGERE MED DIABETES TYPE BILAG 1 SUPPLERENDE DATA VEDR. PSYKIATRISKE INDLÆGGELSER BILAG 2 METODE METODE GENERELT METODE INDIKATORSPECIFIKT SUNDHEDSAFTALE-INDIKATORER

26 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL Det offentlige sundhedsvæsen skal opleves som sammenhængende med gnidningsfrie overgange mellem forskellige myndigheders ansvarsområder. Det forudsætter et tæt og velfungerende samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper. Et sammenhængende sundhedsvæsen er vigtigt for borgeren og kvaliteten i behandlingen. Sammenhæng og samarbejde på tværs af regioner, praksissektor og kommuner er afgørende for, at sundhedsvæsenet kan tilbyde den rette indsats på det rette sted, og er dermed en forudsætning for en effektiv behandling af høj kvalitet. Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage til samarbejde og koordination af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs af regionernes sygehuse, kommuner og almen praksis. Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset karakteren af den indsats, der er behov for. I økonomiaftalerne for kommuner og regioner i 2014 og 2015 er det aftalt at prioritere 250 mio. kr. i regionerne og 300 mio. kr. i kommunerne i 2014 til at understøtte samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praksissektoren. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de fem nye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse. I økonomiaftalerne for 2015 blev der fulgt op med yderligere 350 mio. kr. i kommunerne, mens de 250 mio. kr. i regionerne blev videreført i Der opstilles som led i den målrettede prioritering fire konkrete mål for den patientrettede forebyggelsesindsats: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene I regeringens sundhedsstategi Jo før, jo bedre, (2014) er det tværgående samarbejde ligeså et fokus. Et element i strategien er bl.a., at borgere med en kronisk sygdom skal have en plan for deres forløb. Regeringen har fastsat to mål for indsatsen overfor patienter med kronisk sygdom, som skal nås frem mod år 2025: Antallet af akutte indlæggelser pr. KOL- og diabetes patient reduceres med 20 pct. Andelen af genindlæggelser blandt KOL- og diabetes patienter reduceres med 20 pct. Formålet med denne publikation er at følge op på den sammenhængende sundhedsindsats i forhold til sundhedsaftalerne, de fire mål for den patientrettede forebyggelsesindsats og regeringens mål vedrørende en reduktion af uhensigtsmæssige indlæggelser ift. KOL- og diabetespatienter. I boks 1.1. ses indikatorer vedrørende sundhedsaftaler, mål for patientrettet forebyggelsesindsats og indlæggelser vedrørende voksne KOL og diabetes type 2-patienter. 4

27 Boks 1.1. Oversigt over indikatorer SUNDHEDSAFTALER OG PATIENTRETTET FOREBYGGELSESINDSATS Forebyggelse, behandling og pleje Forebyggelige indlæggelser blandt 65+ årige Akutte medicinske korttidsindlæggelser Akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage Somatiske færdigbehandlingsdage Patientoplevet samarbejde mellem sygehusafdeling og kommune ved udskrivelse Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser Akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage Psykiatriske færdigbehandlingsdage VOKSNE BORGERE MED KOL OG DIABETES KOL Akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage blandt voksne borgere med KOL Akutte somatiske indlæggelser blandt voksne borgere med KOL Diabetes Akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage blandt voksne borgere med diabetes type-2 Akutte somatiske indlæggelser blandt voksne borgere med diabetes type-2 Genoptræning og rehabilitering Ventetid til almen genoptræning i kommuner Andel genoptræningsplaner for almen genoptræning Sundheds-it og digitale arbejdsgange Rettidigt fremsendte udskrivningsrapporter* Rettidigt fremsendte genoptræningsplaner* Afstemninger af medicinkort i FMK* * Indikator er under udvikling. 5

28 1.2 RESUMÉ Forebyggelse, behandling og pleje sammenhængende sundhedsindsats og patientrettet forebyggelse Uhensigtsmæssige somatiske indlæggelser Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+ årige) har været faldende de seneste år, og er senest faldet med 5 pct. fra 65 forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) i 2013 til 62 forebyggelige indlæggelser i Niveauet for akutte medicinske korttidsindlæggelser har ligget stabilt på 30 korttidsindlæggelser pr borgere på landsplan de seneste fire år. Den somatiske genindlæggelsesfrekvens er faldet på landsplan fra 6,9 pct. i 2013 til 6,8 pct. i 2014 efter at have været forholdsvist uændret hen over de seneste fem år. Samtidig er antallet af somatiske færdigbehandlingsdage pr borgere steget en smule fra 2013 til 2014 til ca. 7 dage, efter at have været stort set uændret siden Forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser er som andel af det totale antal indlæggelser stigende med borgerens alder. Modsat er andelen af akutte medicinske korttidsindlæggelser af totale antal indlæggelser uafhængig af alder, idet andelen af korttidsindlæggelser for de forskellige aldersgrupper ligger på nogenlunde samme niveau inden for de enkelte regioner. Der sker relativt flest forebyggelige indlæggelser og akutte medicinske korttidsindlæggelser blandt borgere over 85 år, hhv. 146 forebyggelige indlæggelser og 113 akutte medicinske korttidsindlæggelser pr årige mod hhv. 35 forebyggelige indlæggelser og 60 akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borger i aldersgruppen år. De fleste forebyggelige indlæggelser skyldes brud, nedre luftvejssygedomme eller dehydrering, mens akutte medicinske korttidsindlæggelser ikke kan henføres til i særlig grad at ske som følge af udvalgte diagnosegrupper. Kendetegnende for de kommuner, der har oplevet det største fald i forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske korttidsindlæggelser og i genindlæggelsesfrekvensen, er, at de alle har oplevet betydeligt større fald for aldersgrupperne årige og 85+ årige end på landsplan. Det er også inden for disse aldersgrupper, at der er flest uhensigtsmæssige indlæggelser pr borgere. En forebyggelsesindsats rettet imod de ældste borgere vil således alt andet lige potentielt kunne forebygge relativt flere uhensigtsmæssige indlæggelser. Dertil kommer, at en relativt større del af befolkningen i disse aldersgrupper er i kontakt med kommunen via forskellige plejetilbud eller praktisk bistand. For så vidt angår kommunernes kontaktmønster med borgerne og/eller patienterne umiddelbart før og/eller efter indlæggelser kan der ikke på baggrund af registreringerne konstateres et særligt mønster for disse kommuner, der skulle kunne forklare faldet i indikatoren for disse indlæggelsestyper. Psykiatriske indlæggelser Antallet af akutte psykiatriske korttidsindlæggelser og den psykiatriske genindlæggelsesfrekvens er steget svagt siden 2010 til hhv. godt 2 akutte korttidsindlæggelser pr borgere i 2014 og til en genindlæggelsesfrekvens på 22 pct. Antallet af psykiatriske færdigbehandlingsdage er derimod faldet på landsplan til ca. 5 dage pr borgere. Der er en synlig variation i andelen af akutte psykiatriske korttidsindlæggelser i forhold til det samlede antal psykiatriske indlæggelser på tværs af regionerne, hvor akutte psykiatriske korttidsindlæggelser udgør en mindre andel i Region Nordjylland og Region Syddanmark end i de øvrige regioner. Ligeledes varierer den psykiatriske genindlæggelsesfrekvens på tværs af regioner, dog i mindre omfang. Opgjort for den enkelte kommune varierer antallet af akutte psykiatriske korttidsindlæggelser pr borgere inden for hver region, hvor der ses størst spredning i Region Hovedstaden. Det samme gælder den psykiatriske genindlæggelsesfrekvens. 6

29 Antallet af psykiatriske færdigbehandlingsdage pr borgere er faldet fra 2013 til 2014 i alle regioner undtagen Region Syddanmark, som dog fortsat er den region med det laveste antal færdigbehandlingsdage pr borgere. Øvrige sundhedsaftaleindikatorer Almene genoptræningsplaner har udgjort en svagt stigende andel af alle genoptræningsplaner de sidste fem år, hvor det samlede antal genoptræningsplaner har været stigende. I samme periode er median-ventetiden til genoptræning i kommunerne faldet fra 16 dage i 2010 til 14 dage i I 2013 var andelen af patienter, der vurderede samarbejdet mellem sygehus og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje positivt, 87 pct. for indlagte patienter og 91 pct. for ambulante patienter, hvilket er på niveau med de to foregående år. Voksne borgere med KOL og diabetes type-2 Regeringen har fastsat et mål i Jo før, jo bedre om, at antallet af akutte indlæggelser af borgere med KOL og diabetes samt andelen af genindlæggelser (genindlæggelsesfrekvensen) for borgere med KOL og diabetes skal reduceres med 20 pct. frem mod år Genindlæggelsesfrekvensen for voksne borgere 1 med KOL og diabetes type-2 er hhv. 13 pct. og 10 pct. i 2014, hvor der er sket en mindre stigning i genindlæggelsesfrekvensen for borgere med KOL i forhold til 2010, mens genindlæggelsesfrekvensen for borgere med diabetes type-2 har ligget forholdsvist jævnt de seneste fem år. Antallet af akutte indlæggelser pr borgere med KOL og diabetes type-2 i 2014 er hhv. 634 og 407 indlæggelser. 1 Borgere på 18+ år. 7

30 2 UDVIKLINGEN I SUNDHEDSAFTALE-INDIKATORERNE OG INDIKATO- RER FOR DEN PATIENTRETTEDE FOREBYGGELSESINDSATS 2.1 FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER BLANDT ÆLDRE (65+ ÅRIGE) Indikatoren for forebyggelige indlæggelser dækker over indlæggelser for visse sygdomme og tilstande blandt ældre, som kommunerne sammen med regionerne ofte har gode muligheder for at forebygge. Det drejer sig bl.a. om indlæggelser som følge af dehydrering, blærebetændelse, brud, ernæringsbetinget blodmangel og tryksår. I 2014 var antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre borgere (65+ år) godt , hvilket er lidt mindre end UDVIKLINGEN I FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER PR BORGERE (65+ ÅR) Siden 2010 er antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) faldet fra 70 til 62 indlæggelser på landsplan, svarende til et fald på 11 pct. Fra 2013 til 2014 er antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) faldet fra 65 til 62 indlæggelser, svarende til et fald på 5 pct., jf. figur Region Nordjylland og Region Midtjylland har oplevet det største fald i antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) på hhv. ca. 25 pct. og 21 pct. fra 2010 til Region Hovedstaden har haft det højeste antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) i hele perioden , hvor Region Nordjylland har haft det laveste antal siden Opgøres andelen af forebyggelige indlæggelser i forhold til det totale antal indlæggelser fordelt på aldersgrupper ses samme mønster på tværs af regionerne, idet der er en positiv sammenhæng mellem indlæggelser og alder, jf. figur Inden for hver aldersgruppe er der ikke stor forskel på tværs af regionerne ift. andelen af forebyggelige indlæggelser. Dog ligger andelen af forebyggelige indlæggelser i Region Syddanmark over de øvrige regioner for alle aldersgrupper. Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år), fordelt på regioner samt landsplan, Figur Andel af forebyggelige indlæggelser i forhold til total antal indlæggelser, fordelt på aldersgrupper (65+ år) og regioner samt landsplan, 2014 Antal pr borgere 80 Antal pr borgere 80 Pct Pct år år 85+ år 0 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. 8

31 Boks Udviklingen i forebyggelige indlæggelser (65+ år) fordelt på aldersgrupper Antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere stiger betydeligt med alderen. I forhold til borgere i alderen år er der ca. fire gange så mange forebyggelige indlæggelser for borgere over 85 år og dobbelt så mange forebyggelige indlæggelser for borgere i alderen år, jf. figur En forebyggelsesindsats rettet imod de ældste borgere vil således alt andet lige potentielt kunne forebygge relativt flere forebyggelige indlæggelser. Dertil kommer, at 21 pct. af borgerne (65+ år) var i kontakt med kommunen i 2014, jf. boks Sammenholdt med 2010 er indikatoren faldet i alle aldersgrupper i 2014, hvor størrelsen af faldet dog varierer. Det største fald ses i aldersgrupperne år og år, hvor antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere er faldet med hhv. 13 og 14 pct., mens faldet udgør 8 pct. i aldersgruppen 85+ år, jf. figur Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år), fordelt på aldersgrupper, Antal pr borgere år år 85+ år Antal pr borgere Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år), fordelt på aldersgrupper, (indeks=2010) Indeks (2010=100) år år 85+ år Alle over 65 år Indeks (2010=100) Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Antallet af borgere i aldersgruppen 85+ år er begrænset, hvorfor udviklingen i aldersgruppen ikke slår synligt igennem i indikatoren. Boks Fordelingen af forebyggelige indlæggelser på de ti diagnosegrupper og aldersgrupper Størstedelen af forebyggelige indlæggelser skyldes brud og nedre luftvejssygdom. Sammen med dehydrering udgør de over fire femtedele af de forebyggelige indlæggelser blandt ældre borgere (65+ år). Der ses ikke stor variation mellem aldersgrupperne i forhold til diagnosefordelingen af de forebyggelige indlæggelser. Dog er der en forholdsmæssigt større andel af de forebyggelige indlæggelser blandt borgere over 85+ år, som skyldes brud og dehydrering og færre som skyldes nedre luftvejssygdomme. Tabel Andel af alle forebyggelige indlæggelser fordelt på diagnosegrupper og aldersgrupper, 2014, pct. Diagnosegruppe I alt (65+ år) år år 85+ år Ernæringsmæssig anæmi (blodmangel) 2,1 2,0 2,3 2,1 Brud 26,4 26,4 23,4 30,6 Gastroenteritis 2,1 2,6 2,1 1,7 Blærebetændelse 7,2 5,9 7,3 8,8 Nedre luftvejssygdom 46,1 50,0 49,1 36,8 Forstoppelse 4,3 4,7 4,4 3,7 Dehydrering 10,8 7,5 10,6 15,3 Tryksår 0,5 0,5 0,5 0,4 Sociale og plejemæssige forhold 0,5 0,4 0,5 0,5 I alt de ti diagnosergrupper 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. 9

32 Det relativt lave antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) i Region Nordjylland og Region Midtjylland ses på kommuneniveau ved, at alle kommunerne i Region Nordjylland og hovedparten af kommunerne i Region Midtjylland ligger under eller på niveau med landsgennemsnittet, jf. figur I Region Hovedstaden ligger størstedelen af kommunerne over landsgennemsnittet. Ses på udviklingen fra 2013 til 2014 er der sket et fald i antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) i alle kommuner i Region Midtjylland og i flertallet af kommunerne i Region Syddanmark, mens der er sket stigninger i størstedelen af kommunerne i Region Hovedstaden. Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år), fordelt på kommuner opdelt efter regioner, 2013 og 2014 Antal pr borgere Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Landsgns Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. De ti kommuner med hhv. færrest og flest forbyggelige indlæggelser De ti kommuner med det laveste antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) har mellem ca. 36 og 48 forebyggelige indlæggelser pr borgere. De ti kommuner med det højeste antal forebyggelige indlæggelser pr borgere har mellem ca. 78 og 93 forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år), jf. figur Blandt kommunerne med det laveste antal forebyggelige indlæggelser skiller Skive og Viborg Kommune sig ud ved at have oplevet en betydelig reduktion i antallet af forebyggelige indlæggelser fra 2013 til De ti kommuner med det laveste antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) er fortrinvis placeret i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Generelt er der flere kommuner i Region Nordjylland med relativt få forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år), jf. figur

33 Mariagerfjord Skive Vesthimmerlands Viborg Ringkøbing-Skjern Rebild Norddjurs Nordfyns Vordingborg Aalborg Hillerød Albertslund København Hvidovre Tårnby Brøndby Frederikssund Esbjerg Halsnæs Ishøj Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) fordelt på kommuner med færrest og flest forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år), 2013 og 2014 Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) fordelt på kommuner, 2014 Antal pr borgere Antal pr borgere Kommuner med færrest indlæggelser pr borgere Kommuner med flest indlæggelser pr borgere 2013 Landsgennemsnit 2014 Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Data for kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren DE TI KOMMUNER MED DEN STØRSTE REDUKTION I INDIKATOREN FRA 2013 TIL 2014 Nedenfor belyses udviklingen i indikatoren for de ti kommuner, hvor der er sket det største fald i antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) fra 2013 til Udviklingen belyses i forhold til aldersgrupper og diagnosegrupper samt kommunernes kontaktmønster i forhold til borgeren og patienten, herunder om udviklingen afviger fra tendensen på landsplan. De ti kommuner, der har oplevet det største fald i forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) fra 2013 til 2014 er Skive, Viborg, Langeland, Vordingborg, Haderslev, Hørsholm, Struer, Frederiksberg, Syddjurs og Lolland. Disse ti kommuner har alle oplevet en betydelig reduktion i indikatoren. Fra at have ligget omkring eller over landsgennemsnittet for indikatoren i 2013, ligger alle kommunerne pånær én betydeligt under landsgennemsnittet i 2014, jf. figur Ses på andelen af forebyggelige indlæggelser i forhold til det totale antal indlæggelser hos ældre borgere (65+ år) har de ti kommuner ligget på niveau med landsgennemsnittet i perioden 2010 til 2013, jf. figur Fra 2013 til 2014 er andelen af forebyggelige indlæggelser faldet med 3 pct.point for de ti kommuner, mens andelen af forebyggelige indlæggelser stort set er uændret på landsplan. 11

34 Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år), de ti kommuner med størst reduktion i indikatoren, Figur Andel af forebyggelige indlæggelser i forhold til samlet antal indlæggelser, de ti kommuner samt hele landet, Antal pr borgere 80 Antal pr borgere 80 Pct. 100 Pct Landsgennemsnit 2014 Landsgennemsnit 2013 Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Fra 2010 til 2014 er antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) på landsplan reduceret med 11 pct. (jf. også figur ), mens de ti kommuner i samme periode har reduceret antallet med 27 pct. med den største reduktion fra 2013 til 2014, jf. tabel Tabel Antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år), de ti kommuner med største reduktion i indikatoren samt landsgennemsnit, Ændring , pct Ændring , pct. Gns. årlig ændring, pct. Hele landet De ti kommuner Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret på landsplan. Den pct.-vise ændring er beregnet på de præcise tal (inklusive decimaler), og kan derfor ikke genskabes præcist ud fra tabellen. Reduktion fordelt på aldersgrupper Andel akutte medicinske korttidsindlæggelser (udvalgte kommuner) Andel øvrige indlæggelser (udvalgte kommuner) Andel akutte medicinske korttidsindlæggelser (hele landet) Andel øvrige indlæggelser (hele landet) De ti kommuner har oplevet fald i forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) inden for alle de betragtede aldersgrupper, og har generelt oplevet større fald i alle aldersgrupper end oplevet på landsplan, jf. figur Kommunerne Skive, Viborg og Langeland, hvor der er sket de største reduktioner i antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) fra 2013 til 2014, har alle særligt oplevet reduktioner i aldersgruppen 85+ årige, som også er den aldersgruppe med flest forebyggelige indlæggelser pr. borger på landsplan (jf. figur 2.1.3). På landsplan er det også blandt de 85+ årige, at den største reduktion fra 2013 til 2014 er sket, om end den landsgennemsnitlige reduktion er betydeligt mindre end for de ti kommuner. Blandt de øvrige kommuner har Hørsholm ligeledes oplevet en betydelig reduktion i antallet af forebyggelige indlæggelser hos de 85+ årige. 12

35 Figur Ændring i antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) , fordelt på aldersgrupper og kommuner Antal pr borgere Antal pr borgere ,2-1,9-6, år år 85+ år -70 Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Hele landet Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Antallet af borgere i aldersgruppen 85+ år er begrænset, hvorfor udviklingen i aldersgruppen ikke slår synligt igennem i indikatoren. Værdier indsat for Hele landet. Reduktion fordelt på diagnosegrupper Ændringen i forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) i de ti kommuner med størst reduktion fordelt på diagnosegrupper afviger ikke betydeligt fra den samlede fordeling af forebyggelige indlæggelser på diagnosegrupper, jf. tabel (og tabel 2.1.1). De største fald vedrører indlæggelser som følge af nedre luftvejssygdom, dehydrering og brud, som også udgør størstedelen af de forebyggelige indlæggelser. Det samme mønster ses for hele landet, hvor faldet i indikatoren dog er forholdsmæssigt mindre. Tabel Ændring i antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) fra 2013 til 2014, fordelt på diagnosegrupper (antal) og andel af ændringen, fordelt på diagnosegrupper (pct.) Diagnosegruppe Ændring i forebyggelige indlæggleser pr borgere (65+ år), de ti kommuner (antal) Ændring i forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år), hele landet (antal) Andel af ændring pr borgere (65+ år), de ti kommuner (pct.) Andel af ændring pr borgere (65+ år), hele landet (pct.) Ernæringsmæssig anæmi (blodmangel) -0,8-0,2 5,7 7,8 Brud -1,1-0,3 7,6 10,8 Gastroenteritis -0,4-0,3 2,4 8,6 Blærebetændelse -0,8-0,1 5,8 3,5 Nedre luftvejssygdom -9,5-2,2 65,1 71,2 Forstoppelse -0,5 0,1 3,6-4,8 Dehydrering -1,3-0,1 8,9 2,2 Tryksår -0,1 0,0 0,9 0,1 Sociale og plejemæssige forhold 0,0 0,0-0,2 0,5 I alt, de ni diagnoser -14,6-3,1 100,0 100,0 Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Mulighed for forebyggelse via kommunal kontakt med borgeren Nedenfor belyses de ti kommuners kontaktmønster med ældre borgere og patienter (65+ år), da kommuner i samspil med regionerne vil have gode muligheder for at hindre forebyggelige indlæggelser, herunder i kontakten med borgeren, jf. boks

36 Kontaktmønsteret belyses med henblik på at identificere, om det kan bidrage til at forklare faldet i forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) i disse kommuner, herunder afvigelser fra tendenser på landsplan. Boks Beskrivelse af kommunens kontakt med borgeren og patienterne Kontakt med kommunen defineres som: - Plejebolig - Hjemmesygepleje (evt. personlig pleje og praktisk bistand) - Personlig pleje (evt. praktisk bistand) - Praktisk bistand* (ingen personlig pleje), og er ikke fyldestgørende i forhold til den samlede kontakt borgeren kan have med kommunen. Forebyggelsespotentialet er varierende og afhænger blandt andet af indsatstypen og intensiteten af den kommunale indsats. I hjemmesygeplejen vil der sammenholdt med personlig pleje og praktisk bistand ofte være et mere sundhedsfagligt fokus på borgeren. Ligeledes vil borgere med ophold på plejehjem være i daglig kontakt med plejefagligt personale, hvor borgernes helbred løbende kan følges, og helbredsforværringer behandles. Kommunernes kontakt med ældre borgere (65+ år) opgøres som andelen af borgere med de nævnte kontakttyper. Borgere med flere kontakttyper henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, personlig pleje i eget hjem og endelig praktisk hjælp i eget hjem. Hver borger indgår således alene i én af kategorierne. For den enkelte kontakttype opgøres således ikke, hvor mange (hvor stor en andel), der modtager den konkrete type, men derimod hvor mange (hvor stor en andel), der modtager den konkrete kontakttype som den mest intensive kontakttype. Modtager en borger eksempelvis både hjemmesygepleje og hjemmepleje, vil borgeren alene indgå som modtager af hjemmesygepleje, da denne anses for den mest intensive kontakttype af de to. I relation til indlæggelser defineres borgeren som i kontakt med kommunen forud for indlæggelse, hvis: - borgeren inden for 10 dage forud for den relevante indlæggelse har modtaget én eller flere af følgende pleje-og omsorgsydelser: hjemmesygepleje, personlig pleje og praktisk bistand, eller - borgeren på indlæggelsestidspunktet eller på udskrivningstidspunktet bor i en kommunal plejebolig. Som kilde anvendes kommunernes EOJ-data. For flere kommuner må data betragtes som mangelfulde. Det gælder fx ved urealistisk lave indberetninger eller indberetninger, hvor der er sket over en halvering af antallet af kontakter i forhold til det forudgående år. Derudover er indberetningerne af personlig pleje og praktisk bistand i en vis udstrækning mangelfulde som følge af bl.a. manglende indberetning fra særligt de private leverandører. Ca. 50 pct. af borgerne, som udelukkende har modtaget praktisk hjælp, har valgt private leverandører. Det indebærer en vis usikkerhed i omfanget af praktisk hjælp, særligt for de kommuner, hvor borgerne i højere grad benytter sig af private leverandører. Desuden er oplysninger om plejeboligadresser indberettet af kommunerne i Det betyder, at ændrede adresseoplysninger for nyoprettede eller lukkede plejehjem efter dette tidpunkt ikke implementeres i opgørelsen. Derudover kan der være fejl behæftet til plejeboligadresserne fra 2011, således at adressen i 2011 reelt set aldrig har været en plejebolig. Antallet af kontakter for borgere med bopæl i en plejebolig kan således være unøjagtige. For yderligere metode og forbehold på EOJ-data, se bilag 2. *Praktisk bistand inkluderer madservice. Det er ikke muligt at adskille madservice fra den øvrige praktiske bistand, da praktisk bistand alene er opgjort i tid. Ved at definere madservice som praktisk bistand på 2 minutter eller derunder, skønnes madservice at udgøre ca. 1,5 pct. af de opgjorte kontakter, hvor borgeren alene modtager praktisk bistand, jf. Forebyggelse af indlæggelser Synlige resultater (2014). Set i lyset af variationen i omfanget og typen af kontakt med borgerne (65+ år) mellem de fem kommuner med dækkende registreringer, ses kontaktmønsteret med ældre borgere generelt ikke umiddelbart at kunne forklare faldet i indikatoren i disse kommuner, idet analysen skal tolkes med et vist forbehold, jf. boks

37 Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Lolland I alt de 5 kommuner Hele landet Boks Kommunernes kontakt med borgere (65+ år) Nedenfor ses på kommunernes kontakt med ældre borgere (65+ år) både generelt og fordelt på den enkelte kontakttype i 2014, jf. boks Opgørelsen viser hvor stor en andel af borgerne, kommunen er i kontakt med i form af en eller flere af de angivne kontakttyper. En borger indgår alene i én af kontaktkategorierne. Det bemærkes, at det alene er fem ud af ti kommuner, der havde dækkende registreringer ift. de fire kontakttyper, hvorfor fokus kun vil være på disse kommuner. I gennemsnit havde de fem kommuner kontakt med 22 pct. af borgerne (65+ år) via mindst en af de fire kontakttyper, hvilket er på niveau med landsplan, jf. figur Omfanget af kontakt varierer på tværs af kommunerne. Haderslev Kommune og Hørsholm Kommune var i kontakt med 20 pct. af borgerne (65+ år), mens Langeland Kommune var i kontakt med 28 pct. af borgerne. Opgjort for den enkelte kontakttype ses ligeledes variationer i kommunernes kontaktmønster. 4 pct. af Langeland Kommunes borgere (65+ år) var indskrevet på plejebolig, mens det gælder ca. 1,5 pct. af borgerne i Hørsholm Kommune. På hjemmesygepleje varierer andelen af borgere, der modtog denne ydelse som den mest intensive kontakttype, fra 13 pct. i Haderslev Kommune til 22 pct. af borgerne i Langeland Kommune. Mellem 1 pct. og 3 pct. af borgerne (65+ år) havde personlig pleje som den mest intensive kontakttype, mens mellem 0,5 pct. og 2,5 pct. af borgerne havde praktisk hjælp som den mest intensive kontakttype. Dette kan hænge sammen med henføringsmetoden, jf. boks 2.1.3, hvor borgere, der modtager hjemmesygepleje, desuden kan modtage personlig pleje og/eller praktisk hjælp, men alene indgår i opgørelsen af hjemmesygepleje. Den viste andel af borgere, der modtager disse ydelser, kan derfor fremstå mindre end det reelle niveau. Figur Andel af borgere (65+ år) med kommunal kontakt fordelt på mest kontaktintensive type og ingen kommunal kontakt, 2014 Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 2014) og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Variationen kan hænge sammen med kommunernes kontakt til borgere (65+ år) generelt (jf. figur ), idet kontakt til en større andel af borgere generelt alt andet lige øger sandsynligheden for, at kommunen har kontakt til borgere med forebyggelige indlæggelser. Langeland, Lolland og Vordingborg Kommune har alle kontakt til en større andel af borgere (65+ år) end landsgennemsnittet, hvilket kan medvirke til at forklare den høje andel af forebyggelige indlæggelser med kommunal kontakt forud for indlæggelsen i disse tre kommuner. Ligeledes kan den relativt lave andel af borgere (65+ år) med kommunal kontakt i Haderslev Kommune have betydning for den lave andel af forebyggelige indlæggelser med kommunal kontakt i kommunen. Blandt de ti kommuner ses der ikke umiddelbart en sammenhæng mellem faldet i indikatoren og omfanget af kommunernes kontakt med borgere, som bliver forebyggeligt indlagt (jf. figur og figur ). Således har Haderslev Kommune og Langeland Kommune, der har oplevet det samme fald i indikatoren, hhv. et relativt lavt kontaktniveau og et relativt højt kontaktniveau til borgere, som bliver forebyggeligt indlagt, jf. figur Sammenholdes antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) og omfanget af kontakt for de fem kommuner med landsgennemsnittet, er indikatorniveauet lavere for de fem kommuner, jf. figur , mens andelen af borgere med forebyggelige indlæggelser, hvor der forud har været kontakt med kommunen, omvendt er noget højere end andelen på landsplan, jf. figur Pct Plejebolig Personlig pleje 22 Kommunal kontakt Hjemmesygepleje Praktisk hjælp Ingen kommunal kontakt (højre akse) Pct. 15

38 Lolland Vordingborg Hørsholm Langeland Haderslev De 5 kommuner Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Lolland De 5 kommuner Hele landet Lolland Langeland Vordingborg Hørsholm Haderslev De 5 kommuner Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Lolland De 5 kommuner Hele landet Der ses således ikke umiddelbart nogen entydig sammenhæng mellem kommunernes indikatorniveau og kommunernes kontaktniveau. Figur Andel af forebyggelige indlæggelser, hvor borgere (65+ år) havde kommunal kontakt 10 dage forud for indlæggelsen, 2014 Figur Forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) af borgere hhv. med og uden kommunal kontakt 10 dage forud for indlæggelse samt indikatoren, 2014 Pct. Pct. Antal pr borgere Antal pr borgere Med kommunal kontakt Uden kommunal kontakt Andel med kommunal kontakt Hele landet Forb. Indl. i alt (højre akse) Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 2014). Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 2014) og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Med henblik på at belyse omfanget af kommunernes opfølgende indsats ses på, i hvor høj grad kommunerne har været i kontakt med borgerne efter forebyggelige indlæggelser. Vordingborg Kommune og Haderslev Kommune, som har oplevet det samme fald i indikatoren, har hhv. et lavt og et højt kontaktomfang til borgere efter en forebyggelig indlæggelse, jf. figur og figur På den baggrund ses der ikke nogen entydig sammenhæng mellem de fem kommuners kontaktomfang og reduktionen i indikatoren. Figur Andel af forebyggelige indlæggelser, hvor borgere (65+ år) havde kommunal kontakt 10 dage efter indlæggelsen, 2014 Figur Forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) af borgere hhv. med og uden kommunal kontakt 10 dage efter indlæggelse samt indikatoren, 2014 Pct. Pct. Antal pr borgere Antal pr borgere Med kommunal kontakt Uden kommunal kontakt Andel med kommunal kontakt Hele landet Forb. Indl. i alt (højre akse) Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 2014) og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. 16

39 Umiddelbart ses ikke en tydelig sammenhæng imellem niveauet af kontakter til borgere, herunder i forbindelse med en forebyggelig indlæggelse, eller kontaktmønsteret for den mest intensive kontakttype i forhold til faldet i indikatoren i de fem kommuner. Det bemærkes, at der belyses en forholdsvis lille gruppe kommuner. 17

40 2.2 AKUTTE MEDICINSKE KORTTIDSINDLÆGGELSER Akutte medicinske korttidsindlæggelser defineres som en akut indlæggelse på en afdeling inden for de medicinske specialer, hvor udskrivning enten finder sted på samme dag som indlæggelse eller dagen efter indlæggelse (én overnatning). I 2014 var antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser godt , hvilket er stort set uændret i forhold til UDVIKLINGEN I AKUTTE MEDICINSKE KORTTIDSINDLÆGGELSER PR BORGERE Antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere har på landsplan ligget stabilt på ca. 30 indlæggelser siden 2011, hvilket dækker over en forskellig udvikling i de enkelte regioner, jf. figur Fra 2013 til 2014 er der på landsplan sket et fald på godt 0,5 pct. Fordelt på regioner har antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere i Region Nordjylland og Region Sjælland ligget under landsgennemsnittet i perioden 2010 til 2014, mens Region Hovedstaden og Region Midtjylland i samme periode har ligget over landsgennemsnittet. I Region Hovedstaden er antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere steget løbende i perioden 2010 til I Region Nordjylland er tallet omvendt faldet siden I 2014 er antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere således mere end dobbelt så højt i Region Hovedstaden som i Region Nordjylland. Opgøres andelen af akutte medicinske korttidsindlæggelser fordelt på aldersgrupper ses det, at alle aldersgrupper, bortset fra de 0-17 årige, ligger på samme niveau i de enkelte regioner, men at andelen varierer på tværs af regioner, jf. figur De akutte medicinske kortidsindlæggelser udgør således den samme andel af det totale antal indlæggelser i den enkelte region uafhængigt af alder. Mønstret afviger fra forebyggelige indlæggelser, hvor der sås en positiv sammenhæng mellem andelen af forebyggelige indlæggelser og alder og et forholdsvis ens niveau på tværs af regioner inden for de enkelte aldersgrupper (jf. figur 2.1.2). Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere, fordelt på regioner samt landsplan, Figur Andel akutte medicinske korttidsindlæggelser i forhold til total antal indlæggelser, fordelt på aldersgrupper og regioner samt landsplan, 2014 Antal pr borgere 50 Antal pr borgere 50 Pct. 25 Pct år år år år 85+ år 0 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. 18

41 Boks Udviklingen i akutte medicinske korttidsindlæggelser fordelt på aldersgrupper Antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser stiger betydeligt med alderen, og der er knap fire gange så mange indlæggelser pr. borger over 85 år i forhold til borgere i alderen år, jf. figur En forebyggelsesindsats rettet mod borgere over 65 år vil således alt andet lige potentielt kunne forebygge relativt flere indlæggelser. Dertil kommer, at kommunen i mindre grad er i kontakt med borgere under 65 år. Udviklingen i indikatoren siden 2010 har været forskellig på tværs af aldersgrupper. Antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser er faldet med knap 25 pct. for de 0-17 årige, mens der ses en stigning for de øvrige aldersgrupper, hvor den største stigning er sket for de 85+ årige, jf. figur Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere, fordelt på aldersgrupper, Antal pr borgere 120 Antal pr borgere 120 Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere, fordelt på aldersgrupper, (indeks=2010) Indeks (2010=100) 120 Indeks (2010=100) år år år år 85+ år Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret år år år år 85+ år Alle aldersgrupper Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Antallet af borgere i aldersgruppen 0-17 år er begrænset, hvorfor udviklingen i aldersgruppen ikke slår igennem i indikatoren. Idet der er tale om et begrænset antal indlæggelser i denne aldersgruppe, vil en ændring i antallet af indlæggelser for denne gruppe fremstå mere tydelig i den indekserede udvikling for aldersgruppen Boks Diagnoser der medfører akutte medicinske korttidsindlæggelser, fordelt på aldersgrupper Diagnosegrupperne Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande og Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse udgør tilsammen over 1/3 af de akutte medicinske korttidsindlæggelser. Den hyppigst forekommende sygdomsspecifikke diagnose er Symptomatisk hjertesygdom, som udgør 8 pct. af alle akutte medicinske korttidsindlæggelser. Tabel Andel af alle akutte medicinske korttidsindlæggelser fordelt på aldersgrupper, 2014 (pct.) De ti mest hyppige diagnosegrupper Diagnosegruppe I alt 0-17 år år år år 85+ år Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse Symptomatisk hjertesygdom Andre sygdomme i nervesystem Sindssygdomme Skadelige virkninger af kemiske stoffer (forgiftninger) Bronchitis, udvidede lunger og astma Andre endokrine sygdomme, avitaminoser og stofskiftesygdomme Andre og uspecificerede skader ved ydre påvirkning Andre iskæmiske/forkalkningsbetingede hjertesygdomme Øvrige diagnoser Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. I alt er beregnet på baggrund af de underliggende tal for alle aldersgrupper, der vægter forskelligt, og kan derfor ikke beregnes ud fra tallene i tabellen alene. Tabellen er rangordnet efter diagnosens andel af akutte medicinske korttidsindlæggelser i alt. Én diagnose, Andre og uspecificerede skader ved ydre påvirkning, er ny i forhold til top ti diagnoser i

42 Der er betydelig spredning i indikatorniveauet på tværs af kommuner inden for de enkelte regioner. Generelt er niveauet for kommunerne med det højeste antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere omkring tre gange højere end niveauet for kommunerne med færrest akutte medicinske korttidsindlæggelser inden for samme region, jf. figur Det er især kommunerne i Region Hovedstaden, der trækker landsgennemsnittet op. Således er antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere i 27 ud af de 29 kommuner i Region Hovedstaden højere end landsgennemsnittet i Omvendt har Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland et lavt antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere i flertallet af kommunerne i de tre regioner i Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere, fordelt på kommuner opdelt efter regioner, 2013 og 2014 Antal pr borgere Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Landsgns Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. De ti kommuner med hhv. færrest og flest akutte medicinske korttidsindlæggelser De ti kommuner med det højeste antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere i 2014 er alle placeret i Region Hovedstaden, jf. figur og figur Halvdelen af de ti kommuner med det laveste antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere er placeret i Region Syddanmark. De ti kommuner med færrest akutte medicinske korttidsindlæggelser har under 12 korttidsindlæggelser pr borgere, svarende til under halvdelen af landsgennemsnittet. Både kommunerne med flest og kommunerne med færrest akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere havde omtrent samme niveau for indikatoren i 2013 som i

43 Langeland Morsø Thisted Faaborg-Midtfyn Kerteminde Lolland Guldborgsund Assens Svendborg Stevns Vallensbæk Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Brøndby Frederikssund Albertslund Glostrup Halsnæs Ishøj Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere, fordelt på kommuner med færrest og flest akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere, 2013 og 2014 Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere fordelt på kommuner, 2014 Antal pr borgere Antal pr borgere Kommuner med færrest indlæggelser pr borgere Kommuner med flest indlæggelser pr borgere 2013 Landsgennemsnit 2014 Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Data for kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren DE TI KOMMUNER MED DEN STØRSTE REDUKTION I INDIKATOREN FRA 2013 TIL 2014 Nedenfor belyses udviklingen for de ti kommuner, hvor der er sket det største fald i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere fra 2013 til Udviklingen belyses i forhold til aldersgrupper og diagnosegrupper samt kommunernes kontaktmønster i forhold til borgerne, herunder om udviklingen afviger fra tendensen på landsplan. De ti kommuner, der har oplevet det største fald i akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere fra 2013 til 2014 er Viborg, Skive, Hjørring, Lejre, Frederikshavn, Guldborgsund, Thisted, Brønderslev, Stevns og Faxe Kommune, jf. figur Tre ud af de ti kommuner, hhv. Viborg, Skive og Lejre Kommune, lå over landsgennemsnittet i 2013 og under landsgennemsnittet i Viborg og Skive Kommune har oplevet den største reduktion i indikatoren blandt kommunerne fra 2013 til For de syv andre kommuner, som allerede lå under landsgennemsnittet i 2013, betyder udviklingen, at antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere i 2014 ligger i omegnen af det halve af landsgennemsnittet. To af de ti kommuner, Viborg og Skive Kommune, er også blandt de ti kommuner, der har opnået den største reduktion i antallet af forebyggelige indlæggelser fra 2013 til 2014 (jf. figur og figur ). 2 Andelen af akutte medicinske korttidsindlæggelser i forhold indlæggelser samlet set er faldet mærkbart for de ti kommuner fra 2013 til 2014, mens andelen er stort set uændret på landsplan, jf. figur Reduktionen 2 Der er et vist overlap mellem akutte medicinske korttidsindlæggelser, forebyggelige indlæggelser og akutte genindlæggelser. Jf. Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser (april 2013). 21

44 Viborg Skive Hjørring Lejre Frederikshavn Guldborgsund Thisted Brønderslev Stevns Faxe i indikatoren for de ti kommuner kan således ikke henføres til et fald i det totale antal indlæggelser, da andelen af akutte medicinske korttidsindlæggelser i givet fald ville have være uændret. Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere, de ti kommuner med størst reduktion, Figur Andel af akutte medicinske korttidsindlæggelser i forhold til samlet antal indlæggelser, de ti kommuner med størst reduktion samt hele landet, Antal pr borgere Antal pr borgere Pct Pct Landsgennemsnit 2014 Landsgennemsnit 2013 Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Gennemsnitligt har de ti kommuner med den største reduktion i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere oplevet en reduktion på 38 pct. fra 2013 til 2014, mens landsgennemsnittet stort set er uændret, jf. tabel Tabel Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere, de ti kommuner samt landsgennemsnit, Ændring, , pct. Ændring, , pct. Gns. årlig ændring, pct. Hele landet De ti kommuner Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret på landsplan. Den pct.-vise ændring er beregnet på de præcise tal (inklusive decimaler), og kan derfor ikke genskabes præcist ud fra tabellen. Reduktion fordelt på aldersgrupper Akutte medicinske korttidsindlæggelser (udvalgte kommuner) Andel øvrige indlæggelser (udvalgte kommuner) Andel akutte medicinske korttidsindlæggelser (hele landet) Andel øvrige indlæggelser (hele landet) De to kommuner med den største reduktion i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere (Viborg og Skive Kommune) har oplevet større reduktioner inden for alle aldersgrupper, jf. figur I de to kommuner er der særligt sket en reduktion inden for aldersgrupperne over 75 år. Det er også inden for disse aldersgrupper, hvor antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere er højest (jf. figur 2.2.3). Lejre Kommune har også oplevet en større reduktion i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere for de 85+ årige. For alle ti kommuner gælder, at de har oplevet reduktioner i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere inden for alle aldersgrupper 3, mens der landsgennemsnitligt er sket en mindre stigning i antallet af indlæggelser for de 85+ årige, og der for de øvrige aldersgrupper ikke er sket en synlig ændring fra 2013 til I aldersgruppen 0-17 år er reduktionen i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere i syv ud af de ti kommuner mindre end 1. 22

45 Figur Ændring i antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere fra 2013 til 2014, fordelt på aldersgrupper og kommuner Antal pr borgere Antal pr borgere ,1-0,3-0,1-0,6 3, år år år år 85+ år -100 Viborg Skive Hjørring Lejre Frederikshavn Guldborgsund Thisted Brønderslev Stevns Faxe Hele landet Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Værdier indsat for Hele landet. Reduktion fordelt på diagnosegrupper De største reduktioner i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser fra 2013 til 2014 i de ti kommuner er sket inden for diagnosegrupperne Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande og Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse, mens en betydelig del af reduktionen også er sket i Øvrige, jf. tabel Ændringen i akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere i de ti kommuner fordelt på diagnosegrupper, afviger således ikke betydeligt fra den samlede fordeling af akutte medicinske korttidsindlæggelser på diagnosegrupper (jf. tabel 2.2.1). De største fald vedrører som nævnt indlæggelser som følge af Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande og Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse, som også er de største diagnosegrupper på landsplan blandt akutte medicinske korttidsindlæggelser. På denne baggrund kan det således ikke umiddelbart udledes, at reduktionen skyldes et særligt fokus på specifikke sygdomme, hvilket dog heller ikke kan udelukkes. Betragtes udviklingen i diagnosegrupperne for de 65+ årige på landsplan ses samme mønster. 23

46 Tabel Ændring i antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere fra 2013 til 2014 (antal) og andel af ændringen (pct.), fordelt på de ti diagnosegrupper med den største reduktion, de ti kommuner med størst reduktion i indikatoren og hele landet Andel af ændring pr. Ændring pr Andel af ændring Ændring pr borgere (65+ år) borgere (antal) pr borgere (pct.) borgere (65+ år) (antal) Diagnosegruppe (pct.) De ti kommuner Hele landet De ti kommuner Hele landet De ti kommuner Hele landet De ti kommuner Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande -2,0 0,3 19,3 - -4,8 0,5 21,1 - Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse -1,3 0,1 12,4 - -3,1 0,0 13,6 - Sindssygdomme -0,7-0,1 6,7 - -0,6-0,1 2,5 - Skadelige virkninger af kemiske stoffer (forgiftninger) -0,7-0,1 6,5 - -0,2 0,0 0,8 - Symptomatisk hjertesygdom -0,6 0,0 5,7 - -1,6 0,1 7,3 - Sygdomme i blod og bloddannende organer -0,6-0,1 5,5 - -2,1-0,5 9,4 - Andre endokrine sygdomme, avitaminoser og stofskiftesygdomme -0,4 0,0 3,6 - -1,0 0,0 4,7 - Bronchitis, udvidede lunger og astma -0,3 0,0 3,3 - -1,0 0,0 4,5 - Tuberkulose, andre bakterielle sygdomme samt kønssygdomme -0,3 0,0 3,2 - -0,6 0,0 2,7 - Lungebetændelse -0,3 0,0 2,9 - -0,7-0,1 3,2 - I alt, de 10 diagnoser -7,3 0,1 69, ,7-0,2 69,8 - Øvrige -3,3 0,0 31,0 - -6,8 0,3 30,2 - I alt, alle diagnoser -10,6 0,0 100, ,5 0,1 100,0 - Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. De ti diagnosegrupper er udvalgt og rangordnet pba. reduktionen i de ti kommuner med størst reduktion i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser samlet set. Mulighed for forebyggelse via kontakt med borgeren Kommunerne har i samspil med regionerne gode muligheder for at forebygge akutte medicinske korttidsindlæggelser. Nedenfor belyses kommunernes kontaktmønster med borgere (65+ år) 4 samt borgernes kontakt med almen praksis forud for indlæggelsen, jf. boks 2.2.3, herunder om kontaktmønstret for de ti kommuner afviger fra kontaktmønstret på landsplan. Hele landet Boks Kontakt med almen praksis forud for indlæggelse Som kontakt med almen praksis defineres: - Almindelig konsultation - Sygebesøg - Andet fysisk fremmøde (forebyggelse, svangerskab, børneundersøgelser, vaccination mv. og sygebesøg) I relation til indlæggelser anses borgeren for at være i kontakt med almen praksis, hvis borgeren inden for ti dage forud for den relevante indlæggelse har modtaget én eller flere af de tre typer af kontakter hos almen praksis. Set i lyset af variationen i omfanget og typen af kontakt med borgerne (65+ år) på tværs af de seks kommuner med dækkende registreringer, kan kontaktmønstret ikke alene forklare faldet i indikatoren i de seks kommuner, idet analysen skal tolkes med et vist forbehold, jf. boks Det er hovedsageligt borgere over 65 år, der modtager kommunale pleje- og omsorgsydelser, hvorfor opgørelserne af disse ydelser alene er foretaget for personer på 65 år og derover. 24

47 Hjørring Lejre Frederikshavn Thisted Stevns Faxe I alt de 6 kommuner Hele landet Boks Kommunernes kontakt med borgere (65+ år) Nedenfor ses på kommunernes kontakt med borgere (65+ år) både generelt og fordelt på den enkelte kontakttype i 2014, jf. boks Opgørelsen viser, hvor stor en andel af borgerne kommunen er i kontakt med i form af en eller flere af de angivne kontakttyper. En borger indgår alene i én af kontaktkategorierne (jf. boks ). Det bemærkes, at kommuner med mangelfulde registreringer på de enkelte kontakttyper er udtaget af analysen. Følgende af de ti kommuner havde mangelfulde registreringer for én eller flere kontakttyper: Viborg, Skive, Brønderslev og Guldborgsund. I analysen indgår alene de seks kommuner med dækkende registreringer, hvor der dog skal tages højde for de nævnte forbehold ved tolkningen af resultaterne (jf. boks ). I alt havde de seks kommuner kontakt til 23 pct. af borgerne (65+ år) via mindst en af de fire kontakttyper, hvilket er lidt over landsgennemsnittet, jf. figur Omfanget af kontakt varierer mellem kommunerne. Lejre Kommune var i kontakt med 12 pct. af borgerne på 65+ år, mens Frederikshavn Kommune var i kontakt med mere end dobbelt så mange (27 pct.) af borgerne. Opgjort for den enkelte kontakttype ses der ligeledes store variationer i kommunernes kontaktmønster. 4 pct. af borgerne (65+ år) i Thisted Kommune og Frederikshavn Kommune var indskrevet i plejebolig, mens det gælder godt 1 pct. af borgerne i Lejre Kommune. Andelen af borgere med hjemmesygepleje som den mest intensive kontakttype varierer fra 8 pct. i Lejre Kommune til 18 pct. af borgerne i Thisted Kommune. Mellem 1 pct. og 4 pct. af borgerne havde personlig pleje som den mest intensive kontakttype, mens mellem 1 pct. og 6 pct. af borgerne udelukkende modtog praktisk hjælp. De lave andele af borgere, der ses at modtage personlig pleje og praktisk hjælp, kan hænge sammen med henføringsmetoden, hvor borgere, der modtager hjemmesygepleje, desuden kan modtage personlig pleje og/eller praktisk hjælp, men alene Sindgår i opgørelsen af hjemmesygepleje. Den viste andel af borgere, der modtager disse ydelser, kan derfor fremstå mindre end det reelle niveau, (jf. boks 2.1.3). Figur Andel af borgere (65+ år) med kommunal kontakt fordelt på mest kontaktintensive type og ingen kommunal kontakt, 2014 Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 2014) og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Ses på borgernes kontakt med kommunerne og almen praksis ti dage forud for den akutte medicinske korttidsindlæggelse, var kommunerne og/eller almen praksis i kontakt med borgerne i 47 pct. af tilfældene i 2014, hvilket er en smule lavere end landsgennemsnittet på 50 pct., jf. figur Fordelt på kommuner varierer andelen af akutte medicinske korttidsindlæggelser, hvor borgeren var i kontakt med kommunen og/eller almen praksis ti dage forud indlæggelse fra 36 pct. for Lejre Kommune til 58 pct. for Thisted Kommune. Blandt de seks kommuner ses der ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem faldet i indikatoren og andelen af borgere med en akut medicinsk korttidsindlæggelse med kontakt til kommunen og/eller almen praksis, figur (og figur ). Således har Lejre Kommune og Faxe Kommune begge et relativt lavt kon- Pct Plejebolig 12 Personlig pleje Kommunal kontakt Hjemmesygepleje Praktisk hjælp Ingen kommunal kontakt (højre akse) Pct. 5 Ses udelukkende på kommunal kontakt var hhv. 26 pct. og 27 pct. af borgerne i kontakt forud for den akutte medicinske korttidsindlæggelse for de seks kommuner og hele landet. 25

48 Thisted Frederikshavn Stevns Hjørring Faxe Lejre De 6 kommuner Hjørring Lejre Frederikshavn Thisted Stevns Faxe De 6 kommuner Hele landet taktniveau, mens faldet i indikatoren i Lejre Kommune er relativt større. I Hjørring Kommune, som har oplevet det største fald i indikatoren blandt de seks kommuner, er kontaktniveauet midt i mellem de øvrige kommuners. Sammenholdes indikatorniveauet for borgere (65+ år) 6 og kontaktniveauet for de seks kommuner med landsgennemsnittet, er indikatorniveauet betydeligt lavere for de seks kommuner, jf. figur , mens andelen af borgere med akutte medicinske korttidsindlæggelser i kontakt med kommunen og/eller almen praksis forud for indlæggelsen er det samme som på landsplan, jf. figur Figur Andel af akutte medicinske korttidsindlæggelser, hvor borgere (65+ år) havde kommunal og/eller almen praksis kontakt 10 dage forud for indlæggelsen, 2014 Figur Akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere (65+) for borgere med kommunal og/eller almen praksis kontakt og uden kontakt 10 dage forud for indlæggelse samt indikatoren i alt, 2014 Pct Pct Antal pr borgere Antal pr borgere Andel med kommunal og/eller AP kontakt Hele landet Med kommunal og/eller AP kontakt Uden kontakt AMKindl. i alt (højre akse) Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet) og Sygesikringsregisteret, Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 2014) og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet) og Sygesikringsregisteret, Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 2014) Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Der ses ikke umiddelbart en tydelig sammenhæng imellem niveauet af kontakter til borgere, herunder i forbindelse med en akut medicinsk korttidsindlæggelse, eller kontaktmønsteret for den mest intensive kontakttype i forhold til faldet i indikatoren i de seks kommuner. Det bemærkes, at der belyses en forholdsvis lille gruppe kommuner. 6 Indikatoren for akutte medicinske korttidsindlæggelser inkluderer alle borgere, hvor indikatorniveauet er betydeligt lavere end indikatorniveauet for borgere på 65+ år. 26

49 2.3 AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSER Akutte genindlæggelser kan være udtryk for et uhensigtsmæssigt forløb og kan skyldes kvalitetsproblemer ved den ydede behandling og pleje under og efter indlæggelse. Genindlæggelser er dog ikke i alle tilfælde undgåelige eller uhensigtsmæssige. Nogle genindlæggelser kan f.eks. være nødvendige som led i et patientforløb i eget hjem eller som led i den sidste livsfase for uhelbredeligt syge patienter. I 2014 var antallet af akutte genindlæggelser ca , hvilket er stort set uændret i forhold til UDVIKLINGEN I DEN AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSESFREKVENS Genindlæggelsesfrekvensen, dvs. andelen af akutte genindlæggelser i forhold til det samlede antal indlæggelser, er i perioden 2010 til 2014 faldet fra 7,0 pct. til 6,8 pct., hvor det største årlige fald ses fra 2013 til 2014, jf. figur Ses på udviklingen i regionerne fra 2013 til 2014 er genindlæggelsesfrekvensen faldet i Region Syddanmark, Region Hovedstaden og Region Nordjylland, mens frekvensen er steget i Region Sjælland og Region Midtjylland. Region Sjælland har oplevet en stigning i genindlæggelsesfrekvensen fra 2010 til 2014, hvor regionen er gået fra at ligge under de øvrige regioner i 2010 til at ligge over de øvrige regioner i 2013 og Fordelt på aldersgrupper ses det samme mønster på tværs af regioner, idet der generelt er en positiv sammenhæng mellem genindlæggelsesfrekvensen og alder, jf. figur Den overordnede forskel mellem regionerne afspejles inden for de enkelte aldersgrupper, idet Region Sjælland ligger over landsgennemsnittet for alle aldersgrupper over 18 år, mens Region Nordjylland ligger under landsgennemsnittet for alle aldersgrupper undtagen de årige. Figur Genindlæggelsesfrekvens, fordelt på regioner samt landsplan, Figur Genindlæggelsesfrekvens fordelt på aldersgrupper og regioner samt landsplan, 2014 Pct. Pct. Pct. Pct år år år år 85+ år 0 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. 27

50 Boks Udviklingen i den akutte somatiske genindlæggelsesfrekvens, fordelt på aldersgrupper Den positive sammenhæng mellem genindlæggelsesfrekvensen og alder ses i hele perioden Genindlæggelsesfrekvensen for de 0-17 årige har i perioden været faldende, mens frekvensen for de øvrige aldersgrupper har været stort set uændret, jf. figur og figur Figur Genindlæggelsesfrekvens, fordelt på aldersgrupper, (pct.) Figur Genindlæggelsesfrekvens, fordelt på aldersgrupper, (pct.) (indeks=2010) Pct Pct. Indeks (2010=100) 110 Indeks (2010=100) år år år år 85+ år år år år år 85+ år Alle aldersgrupper Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Antallet af borgere i aldersgruppen 0-17 år er begrænset, hvorfor udviklingen i aldersgruppen ikke slår igennem i indikatoren. Idet der er tale om et begrænset antal indlæggelser i denne aldersgruppe, vil en ændring i antallet af indlæggelser for denne gruppe fremstå mere tydelig i den indekserede udvikling for aldersgruppen. Boks Diagnoser, der medfører akutte genindlæggelser, fordelt på aldersgrupper Ingen diagnoser fører i særlig høj grad til flere genindlæggelser end andre diagnoser. Ud af de ti diagnoser, der hyppigst fører til en genindlæggelse, udgør Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande og Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse således knap 20 pct. af indlæggelserne, der indebærer en genindlæggelse, mens øvrige diagnoser (der hver især fører til under 2 pct. genindlæggelser) udgør sammenlagt knap 50 pct., jf. tabel For de 0-17 årige medfører diagnosegruppen Undersøgelser, forebyggende forholdsregler mm. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose en betydelig andel genindlæggelser. Der er dog her tale om relativt få observationer. Tabel Andel af alle akutte genindlæggelser fordelt på aldersgrupper, 2014 ( pct.) De 10 mest hyppige diagnosegrupper Diagnosegruppe I alt 0-17 år år år år 85+ år Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse Undersøgelser, forebyggende forholdsregler mm. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose Symptomatisk hjertesygdom Lungebetændelse Bronchitis, udvidede lunger og astma Tuberkulose, andre bakterielle sygdomme samt kønssygdomme Andre endokrine sygdomme, avitaminoser og stofskiftesygdomme Andre sygdomme i åndedrætsorganer Andre sygdomme i urinorganer Øvrige diagnosegrupper Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. I alt er beregnet på baggrund af de underliggende tal for alle aldersgrupper, der vægter forskelligt, og kan derfor ikke beregnes ud fra tallene i tabellen alene. Tabellen er rangordnet efter diagnosens andel. Inddelingen efter diagnoser følger 99-grupperingen, hvori der indgår i alt 100 diagnosegrupper. Øvrige diagnosergrupper udgør således 90 diagnosegrupper. 28

51 Der er betydelig spredning i genindlæggelsesfrekvensen blandt kommunerne, herunder også inden for de enkelte regioner, jf. figur Den største spredning ses inden for Region Hovedstaden, hvor kommunen med den højeste genindlæggelsesfrekvens har fire gange så høj en frekvens som kommunen med den laveste frekvens. Til sammenligning er genindlæggelsesfrekvensen i kommunen med den højeste frekvens i Region Midtjylland og Region Syddanmark dobbelt så høj som frekvensen i kommunen med den laveste frekvens. I hovedparten af kommunerne i Region Sjælland er genindlæggelsesfrekvensen højere end landsgennemsnittet. Det er samtidig også i Region Sjælland, at der ses relativt flest markante stigninger i genindlæggelsesfrekvensen på kommuneniveau fra 2013 til I Region Nordjylland har tre kommuner, Rebild, Hjørring og Frederikshavn Kommune, opnået et markant fald i genindlæggelsesfrekvensen fra 2013 til 2014 på knap 3 pct.point, hvilket ses i et samlet fald i genindlæggelsesfrekvensen fra 7,4 pct. til 6,1 pct. for hele regionen (jf. figur 2.3.1). Figur Genindlæggelsesfrekvens, fordelt på kommuner opdelt efter regioner, Pct Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Landsgns Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. De ti kommuner med hhv. højest og lavest genindlæggelsesfrekvens Genindlæggelsesfrekvensen i de ti kommuner med højest frekvens er på omkring 9-10 pct., hvorimod genindlæggelsesfrekvensen er på 3-4 pct. i de ti kommuner med lavest frekvens, jf. figur Region Hovedstaden er, som nævnt ovenfor, den region, hvor variationen i genindlæggelsesfrekvensen på tværs af kommunerne er størst. Syv ud af de ti kommuner med den laveste genindlæggelsesfrekvens og fem ud af de ti kommuner med den højeste genindlæggelsesfrekvens i 2014 er placeret i Region Hovedstaden. Blandt de ti kommuner med den højeste genindlæggelsesfrekvens, er tre kommuner placeret i Region Sjælland. Samtidig har ingen af kommunerne i regionen en synlig lav frekvens, hvilket kombineret er en del af forklaringen på den relativt høje genindlæggelsesfrekvens for Region Sjælland sammenholdt med de øvrige regioner, jf. figur

52 Gentofte Lyngby-Taarbæk Rudersdal Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Herlev Ballerup Gladsaxe Egedal Herning Solrød Morsø Esbjerg Hillerød Helsingør Guldborgsund Thisted Halsnæs Frederikssund Slagelse Figur Genindlæggelsesfrekvens, fordelt på kommuner med højeste og laveste genindlæggelsesfrekvens, Figur Genindlæggelsesfrekvens fordelt på kommuner, 2014 Pct. Pct Kommuner med lavest genindlæggelsesfrekvens Kommuner med højest genindlæggelsesfrekvens 2013 Landsgennemsnit 2014 Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Data for kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren DE TI KOMMUNER MED DEN STØRSTE REDUKTION I INDIKATOREN FRA 2013 TIL 2014 Nedenfor belyses udviklingen for de ti kommuner, hvor der er sket det største fald i genindlæggelsesfrekvensen fra 2013 til Udviklingen belyses i forhold til aldersgrupper og diagnosegrupper samt kommunernes kontaktmønster med borgeren/patienten, herunder om udviklingen afviger fra tendensen på landsplan. De ti kommuner, der har oplevet det største fald i genindlæggelsesfrekvensen fra 2013 til 2014, er Hjørring, Frederikshavn, Assens, Bornholm, Norddjurs, Tønder, Nordfyns, Kolding, Haderslev og Faaborg-Midtfyn, jf. figur Otte ud af de ti kommuner havde en genindlæggelsesfrekvens i 2013, der lå over landsgennemsnittet. Reduktionen i disse kommuner har betydet, at kun to ud af de ti kommuner stadig befinder sig over landsgennemsnittet i

53 Hjørring Frederikshavn Assens Bornholm Norddjurs Tønder Nordfyns Kolding Haderslev Faaborg-Midtfyn Figur Genindlæggelsesfrekvens for de ti kommuner med størst reduktion i indikatoren, Figur Andel af akutte genindlæggelser i forhold til samlet antal indlæggelser de ti kommuner med størst reduktion samt hele landet, Pct. Pct. Pct. Pct Landsgennemsnit 2014 Landsgennemsnit 2013 Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Genindlæggelsesfrekvens (udvalgte kommuner) Andel øvrige indlæggelser (udvalgte kommuner) Genindlæggelsesfrekvens (hele landet) Andel øvrige indlæggelser (hele landet) Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Gennemsnitlig har genindlæggelsesfrekvensen for de ti kommuner gennem de seneste fire år ikke været lavere end landsgennemsnittet, jf. figur og tabel Det er således først fra 2013 til 2014, at disse ti kommuner tilsammen har en lavere genindlæggelsesfrekvens end landsgennemsnittet. På den baggrund kan det ikke konkluderes, at der er tale om en generel tendens, når de ti kommuner bevæger sig under landsgennemsnittet i Tabel Genindlæggelsesfrekvens, de ti kommuner med størst reduktion i indikatoren samt landsgennemsnit, Ændring, , pct Ændring, , pct. Gns. årlig ændring, pct. Hele landet De ti kommuner Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret på landsplan. Den pct.-vise ændring er beregnet på de præcise tal (inklusive decimaler), og kan derfor ikke genskabes præcist ud fra tabellen. Reduktion fordelt på aldersgrupper De tre kommuner, der har oplevet den største reduktion i genindlæggelsesfrekvensen, Hjørring, Frederikshavn og Assens Kommune, har særligt oplevet en reduktion inden for aldersgrupperne over 75 år, jf. figur

54 Figur Ændring i genindlæggelsesfrekvens , fordelt på aldersgrupper og kommuner Ændring i genindlæggelsesfrekvens (pct.) ,7 0,1 0, år år år år 85+ år Hjørring Frederikshavn Assens Bornholm Norddjurs Tønder Nordfyns Kolding Haderslev Faaborg-Midtfyn Hele landet -0,3 Ændring i genindlæggelsesfrekvens (pct.) 0, Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Det skal bemærkes, at antallet af borgere er begrænset i aldersgruppen over 85 år. Udviklingen i denne aldersgruppe kan derfor afvige fra den samlede udvikling i kommunen. Værdier indsat for Hele landet. Reduktion fordelt på diagnosegrupper Fordelt på diagnosegrupper er de største reduktioner i genindlæggelsesfrekvensen fra 2013 til 2014 i de ti kommuner sket i diagnosegrupperne Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande og Undersøgelser, forebyggende forholdsregler mm. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose, jf. tabel Dette ligger i tråd med den overordnede fordelingen af, hvilke diagnosegrupper der medfører genindlæggelser, jf. tabel , hvor disse diagnosegrupper også er blandt de hyppigst forekommende. På denne baggrund kan det således ikke konkluderes, at faldet i genindlæggelsesfrekvensen skyldes, at der har været rettet et særligt fokus på specifikke sygdomme, hvilket dog heller ikke kan udelukkes. 32

55 Tabel Ændring i genindlæggelsesfrekvensen (pct.point) og andel af ændringen i genindlæggelsesfrekvensen (pct.), fordelt på de ti diagnosegrupper med det største fald Ændring i genindlæggelsesfrekvensen (65+ år) Ændring i genindlæggelsesfrekvensen (pct.point) (pct.) (65+ år) (pct.) Andel af ændring Andel af ændring Diagnosegruppe (pct.point) De ti kommuner Hele landet De ti kommuner Hele landet De ti kommuner Hele landet De ti kommuner 11,38 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande -0,20 0,04 10, ,28-0,02 - Undersøgelser, forebyggende forholdsregler 9,38 mm. af personer uden sygdoms- -0,17-0,03 8, ,23 0,06 - tegn eller uden oplysning om diagnose Bronchitis, udvidede lunger og astma -0,15 0,00 8, ,22-0,04 8,93 - Lungebetændelse -0,12-0,02 6, ,19 0,04 7,78 - Personer i kontakt med læge eller syge- 5,29 hus med henblik på undersøgelse -0,10-0,01 5, ,13 0,02 - Symptomatisk hjertesygdom -0,08 0,03 4, ,11-0,01 4,27 - Sygdomme i blod og bloddannende organer -0,07-0,02 3, ,10 0,00 4,15 - Tuberkulose, andre bakterielle sygdomme samt kønssygdomme -0,06 0,01 3, ,09-0,02 3,66 - Galdesten, galdeblære- og galdegangsbetændelse -0,05 0,01 2, ,09-0,04 3,47 - Andre iskæmiske/forkalkningsbetingede hjertesygdomme -0,05-0,01 2, ,08 0,00 3,39 - I alt, de 10 diagnoser -1,07 0,02 55, ,54-0,01 61,71 - Øvrige diagnoser -0,84-0,07 44, ,95-0,03 38,29 - I alt, alle diagnoser -1,91-0,06 100, ,49-0,04 100,00 - Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Mulighed for forebyggelse via kontakt med borgeren Nedenfor belyses de ti kommuners kontaktmønster med ældre borgere (65+ år), herunder i forbindelse med genindlæggelse (jf. boks ) 7, samt borgernes kontakt med almen praksis (jf. boks 2.2.3), herunder om kontaktmønstret for de ti kommuner afviger fra kontaktmønstret på landsplan. Set i lyset af variationen i omfanget og typen af kontakt med borgerne på 65+ år mellem de ti kommuner, kan kontaktmønstret ikke umiddelbart forklare faldet i indikatoren i de ti kommuner, idet analysen skal tolkes med et vist forbehold, jf. boks Hele landet 7 Det er hovedsageligt borgere over 65 år, der modtager kommunale pleje- og omsorgsydelser, hvorfor opgørelserne af disse ydelser alene er foretaget for personer på 65 år og derover. 33

56 Hjørring Frederikshavn Assens Bornholm Norddjurs Tønder Nordfyns Kolding Haderslev Faaborg-Midtfyn I alt de ti kommuner Hele landet Boks Kommunernes kontakt med borgere på 65+ år Der ses på kommunernes kontakt til borgere på 65+ år generelt samt fordelt på den enkelte kontakttype i 2014 (jf. boks ). I alt havde kommunerne kontakt til 23 pct. af borgerne på 65+ år gennem mindst en af de fire nævnte kontakttyper, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet, jf. figur Omfanget af kontakt varierer mellem kommunerne. Norddjurs Kommune var i kontakt med 10 pct. af borgerne på 65+ år, mens de tre kommuner Frederikshavn, Bornholm og Tønder var i kontakt med 27 pct. af borgerne. Opgjort for den enkelte kontakttype ses store variationer i kommunernes kontaktmønster. 4 pct. af borgerne på 65+ år i Frederikshavn Kommune og Tønder Kommune var indskrevet på plejehjem, mens det gjaldt under 1 pct. af borgerne i Norddjurs Kommune. Andelen af borgere på 65+ år, der modtog hjemmesygepleje som den mest intensive kontakt, varierer fra 4,5 pct. i Norddjurs Kommune til 22 pct. i Bornholm Kommune. Mellem 1 pct. og 3 pct. af borgerne over 65 år havde personlig pleje som den mest intensive kontakttype. 6 pct. af borgerne på Figur Andel af borgere (65+ år) med kommunal kontakt fordelt på mest kontaktintensive type og ingen kommunal kontakt, Kilde: Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 2014) og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. 65+ år i Frederikshavn Kommune modtog udelukkende praktisk hjælp, mens det samme gjaldt under 4 pct. af borgerne i de øvrige kommuner. De relativt lave andele af borgere, der ses at modtage personlig pleje og praktisk hjælp, kan hænge sammen med henføringsmetoden, hvor borgere, der modtager hjemmesygepleje, desuden kan modtage personlig pleje og/eller praktisk hjælp, men alene indgår i opgørelsen af hjemmesygepleje. Den viste andel af borgere, der modtager disse ydelser, kan derfor fremstå mindre end det reelle niveau (jf. boks 2.1.3). Ses på borgernes kontakt 8 med kommunerne og almen praksis ti dage forud for genindlæggelsen, var borgerne i kontakt med enten kommunen og/eller almen praksis i 78 pct. af tilfældene i de ti kommuner i 2014, hvilket er højere end landsgennemsnittet på 72 pct., jf. figur Fordelt på kommuner varierer andelen af akutte genindlæggelser, hvor borgeren var i kontakt med kommunen og/eller almen praksis ti dage forud for indlæggelse fra 60 pct. for Norddjurs Kommune til 86 pct. for Nordfyns Kommune. Pct Plejebolig Personlig pleje Ingen kommunal kontakt (højre akse) Hjemmesygepleje Praktisk hjælp Kommunal kontakt Pct. 8 I opgørelsen af kommunale kontakter for borgere med akutte genindlæggelser medtages kun de observationer, hvor genindlæggelsen finder sted mindst 10 dage efter udskrivningsdatoen for den indlæggelse, der lå forud for genindlæggelsen. Ca. 40 pct. af genindlæggelserne finder sted mindst 10 dage efter den første indlæggelse. Denne afgrænsning sikrer, at det alene er kontakten, som finder sted forud for genindlæggelsen, der tæller med i opgørelsen. 9 Ses udelukkende på kommunal kontakt var hhv. 58 pct. og 50 pct. af borgerne i kontakt forud for genindlæggelsen i de ti kommuner og hele landet. 34

57 Nordfyns Bornholm Tønder Kolding Frederikshavn Faaborg-Midtfyn Haderslev Hjørring Assens Norddjurs De ti kommuner Hjørring Frederikshavn Assens Bornholm Norddjurs Tønder Nordfyns Kolding Haderslev Faaborg-Midtfyn De ti kommuner Hele landet Figur Andel af akutte genindlæggelser, hvor borgere (65+ år) havde kommunal kontakt og/eller almen praksis kontakt 10 dage forud for genindlæggelsen, 2014 Figur Akutte genindlæggelser pr borgere (65+ år) for borgere med kommunal og/eller almen praksis kontakt og uden kontakt 10 dage forud for indlæggelse, 2014 Pct. Pct. Antal pr borgere Antal pr borgere Andel med kommunal og/eller AP kontakt Andel uden kontakt Andel med kommunal og/eller AP kontakt Hele landet Genindl. i alt (højre akse) Kilde: Landspatientregistret og Sygesikringsregisteret, Statens Serum Institut, Komunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 2014). Anm.: ikke køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Landspatientregistret og Sygesikringsregisteret, Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 2014). Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Det bemærkes, at genindlæggelser i alt (højre akse) ikke svarer til indikatoren, som er genindlæggelsesfrekvens. Blandt de ti kommuner ses der ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem faldet i indikatoren i de ti kommuner og kontaktmønsteret i forbindelse med en akut genindlæggelse (jf.figur og figur ). Således har Assens Kommune og Bornholm Kommune oplevet lige store fald i indikatoren, mens kontaktniveauet er hhv. det næsthøjeste og det næstlaveste blandt de ti kommuner. Hjørring Kommune og Haderslev Kommune, som har oplevet hhv. det største og det næstlaveste fald i indikatoren blandt de ti kommuner, har begge kontakniveauer på niveau med landsgennemsnittet. Sammenholdes antallet af genindlæggelser pr borgere (65+ år) og andelen af genindlæggelser med kontakt for de ti kommuner med landsgennemsnittet, er antallet af genindlæggelser lavere for de ti kommuner, mens andelen af borgere i kontakt med kommunen og/eller almen praksis forud for genindlæggelsen er lidt højere end på landsplan, jf. figur og figur Nordfyns Kommune og Norddjurs Kommune har stort set det samme antal genindlæggelser pr borgere (65+ år), men har hhv. det højeste og det laveste kontaktniveau med borgerne (65+ år) forud for genindlæggelse. Hjørring Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune har hhv. det laveste og det næsthøjeste antal genindlæggelser pr borgere (65+ år), mens kontaktniveauet er stort set det samme for de to kommuner. Ses der på kommunernes kontakt i ti dage efter genindlæggelse er der ligeledes ingen umiddelbar sammenhæng med faldet i indikatoren. Hjørring Kommune og Haderslev Kommune, som har oplevet hhv. det største og det næstlaveste fald i indikatoren blandt de ti kommuner, har ikke et væsentligt forskelligt kontaktomfang til borgere efter genindlæggelse, jf. figur og figur I forlængelse heraf ses der ikke nogen entydig sammenhæng mellem kommunernes kontaktomfang og reduktionen i indikatoren. 35

58 Kolding Tønder Bornholm Faaborg-Midtfyn Nordfyns Frederikshavn Hjørring Haderslev Assens Norddjurs De ti kommuner Hjørring Frederikshavn Assens Bornholm Norddjurs Tønder Nordfyns Kolding Haderslev Faaborg-Midtfyn De ti kommuner Hele landet Figur Andel af akutte genindlæggelser, hvor borgere (65+ år) havde kommunal kontakt 10 dage efter genindlæggelsen, 2014 Figur Akutte genindlæggelser pr borgere (65+ år) for borgere med kommunal kontakt og uden kontakt 10 dage efter genindlæggelsen, 2014 Pct. Pct. Antal pr borgere Antal pr borgere Andel med kommunal kontakt Hele landet Med kommunal kontakt Uden kommunal kontakt Genindl. i alt (højre akse) Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 2014). Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 2014). Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Der ses ikke et entydig mønster for kontakten til borgerne, herunder i forbindelse med genindlæggelse, der kan forklare faldet i eller niveauet for indikatoren i de ti kommuner. Det bemærkes, at der belyses en forholdsvis lille gruppe kommuner. 36

59 2.4 SOMATISKE FÆRDIGBEHANDLINGSDAGE Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave at give borgeren et relevant tilbud, f.eks. en plads på et plejehjem. Kan kommunen ikke umiddelbart give borgeren et tilbud på grund af ventetid eller andre forhold forlænges indlæggelsen unødigt. I 2014 var der ca færdigbehandlingsdage fordelt på ca indlæggelser UDVIKLINGEN I SOMATISKE FÆRDIGBEHANDLINGSDAGE PR BORGERE Antallet af somatiske færdigbehandlingsdage pr borgere er på landsplan faldet med 12 pct. fra 2010 til Der har dog været en mindre stigning i antallet af somatiske færdigbehandlingsdage pr borgere fra 2013 til 2014, jf. figur Region Hovedstaden ligger over de øvrige regioner i perioden 2010 til 2014, jf. figur Antallet af færdigbehandlingsdage pr borgere i denne region er stort set uændret i 2014 sammenholdt med 2010 på knap 19 dage pr borgere, mens tallet er faldet i de øvrige regioner til et niveau på færre end to færdigbehandlingsdage pr borgere. Opgjort på kommuneniveau ses det også, at færdigbehandlingsdage særligt er et hovedstadsfænomen, jf. figur Det høje antal færdigbehandlingsdage pr borgere i Region Hovedstaden skyldes både et generelt højt niveau i flertallet af kommunerne i regionen, samt at en række kommuner ligger markant over landsgennemsnittet. Ud af de 29 kommuner i Region Hovedstaden ligger 19 kommuner over landsgennemsnittet, hvoraf 14 kommuner ligger mere end dobbelt så højt. Figur Antal somatiske færdigbehandlingsdage pr borgere, fordelt på regioner samt landsplan, Figur Antal somatiske færdigbehandlingsdage pr borgere fordelt på kommuner, 2014 Færdigbehan dlingsdage pr borgere Færdigbehan dlingsdage pr borgere Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret grundet relativt få observationer på regionsniveau. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret grundet relativt få observationer på kommuneniveau. Data for kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Der er en betydelig variation i antallet af færdigbehandlingsdage pr borgere på tværs af kommuner inden for Region Hovedstaden, jf. figur Således varierer niveauet i Region Hovedstaden fra mindre end 37

60 Amag.&Hvidovre Hosp. Bispebj.&Frb. Hosp. Bornh. Hosp. Glostrup Hosp. Herlev Hosp. Nordsj. Hosp. Hosp.enheden Horsens Hosp.enheden Midt Hosp.enheden V Reg.hosp. Randers Aarhus Uni.hosp Sygeh. Thy-Mors Sygeh. Vends Aalborg Uni.Hosp. Holbæk Sygeh. Nykøb. Sygeh. Næst.Slag&Ring Sygeh. Rosk.&Køge Sygeh. Fred.&Kold. Sygeh. Odense Uni.Hosp. Svjydst Sygeh. Sygeh. Sønderj. én til 58 færdigbehandlingsdage pr borgere. Der ses også en variation i de øvrige regioner, hvor forskellen mellem top og bund dog er mindre. Det bemærkes endvidere, at der i de øvrige regioner er tale om relativt få observationer. Figur Antal somatiske færdigbehandlingsdage pr borgere, fordelt på kommuner, Færdigb. pr borgere 70 Færdigb. pr borgere Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret grundet relativt få observationer på kommuneniveau. Kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Boks Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehusniveau Opgjort på primærsygehuse ses, at antallet af færdigbehandlingsdage pr indlæggelser på det enkelte sygehus varierer på tværs af patienternes bopælskommune. Niveauforskellene inden for samme sygehus indikerer, at der er forskel på, hvor hurtige kommunerne er til at hjemtage borgerne efter færdigbehandling. Særligt på tværs af kommunerne, hvis primærsygehuse er Herlev Hospital og Amager og Hvidovre Hospital, er der forskel. Antal færdigbehandlingsdage pr indlæggelser, fordelt på primærsygehuse, 2014 Færdigb.dage pr indl Færdigb.dage pr indl Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. 38

61 2.5 ALMENE GENOPTRÆNINGSPLANER Ved udskrivning af patienter skal lægen på sygehuset vurdere, om der er behov for genoptræning af patienten. Hvis der er et genoptræningsbehov, skal lægen afgøre, hvilken type genoptræning der er behov for. Afhængig af karakteren og omfanget af patientens funktionsevnenedsættelse kan der ydes almen genoptræning på basalt eller avanceret niveau i kommunalt regi eller specialiseret genoptræning på sygehus 10. Endvidere skal der udarbejdes en individuel genoptræningsplan til patienten UDVIKLINGEN I ANDEL GENOPTRÆNINGSPLANER FOR ALMEN GENOPTRÆNING Genoptræningsplaner for almen genoptræning har i perioden 2010 til 2014 udgjort en svagt stigende andel af alle genoptræningsplaner (almene og specialiserede). I 2010 udgjorde andelen 79 pct., mens den i 2014 udgjorde 86 pct., jf. figur Blandt de fem regioner ses samme stigende tendens i perioden I 2014 er andelen af almene genoptræningsplaner højest i Region Hovedstaden og Region Sjælland (hhv. 88 pct. og 89 pct.), mens den er lavest i Region Nordjylland og Region Midtjylland (henholdvis 81 pct. og 82 pct). Andelen af almene genoptræningsplaner fordelt på sygehusniveau varierer mellem 76 pct. og 97 pct., jf. figur Hovedparten af sygehusene i Region Hovedstaden og Region Syddanmark er kendetegnet ved at have en relativ høj andel af almene genoptræningsplaner. Sygehusene i Region Nordjylland og Region Midtjylland har en relativt lavere andel af almene genoptræningsplaner. Den største spredning ses i Region Hovedstaden, hvor der er 20 pct. point mellem sygehuset med den laveste andel af almene genoptræningsplaner og sygehuset med den højeste andel. Figur Andel genoptræningsplaner for almen genoptræning, fordelt på regioner samt landsplan, Figur Andel genoptræningsplaner for almen genoptræning, fordelt på sygehuse opdelt efter regioner, pct., 2014 Pct Pct Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Syddanmark Sygehus Sønderjylland OUH Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Sydvestjysk Sygehus Fredericia og Kolding Sygehuse Friklinikken Region Syddanmark (Give) Sjælland Region Sjællands Sygehusvæsen Nordjylland Aalborg Universitetshospital Sygehus Thy - Mors Sygehus Himmerland Sygehus Vendsyssel Midtjylland Regionshospitalet Randers Aarhus Universitetshospital Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Vest Hospitalsenhed Midt Hovedstaden Amager Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bornholms Hospital Gentofte Hospital Hospitalerne i Nordsjælland Herlev Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Glostrup Hospital Pct. Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret 10 Jævnfør de nye regler som fremgår af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus af 6. oktober 2014 er der pr. 1. januar 2015 mulighed for at yde specialiseret rehabilitering i kommunalt regi til patienter med komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder, herunder oftest omfattende mentale funktionsnedsættelser (kilde: Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, 8/ ). 39

62 Lemvig Furesø Haderslev Gribskov Syddjurs Roskilde Gladsaxe Struer Køge Gentofte Tårnby Aalborg Nyborg Billund Odense Tønder Dragør Hvidovre Fredericia Jammerbugt 2.6 VENTETID TIL GENOPTRÆNING Ventetiden til genoptræning er det antal dage, der går, fra sygehuset har udarbejdet en genoptræningsplan og til den dato, hvor kommunen registrerer første genoptræningsydelse. Det er vigtigt, at perioder med nedsat funktionsevne efter udskrivning fra sygehus ikke forlænges unødigt, så patienten hurtigt kan vende tilbage til et aktivt hverdagsliv UDVIKLINGEN I VENTETID TIL GENOPTRÆNING I perioden 2010 til 2014 har median-ventetiden til almen genoptræning 11 i kommunerne været faldende fra 16 dage i 2010 til 14 dage i 2014, jf. figur Alt efter bopælsregion er der forskel på borgernes median-ventetid. Borgere i Region Sjælland og Region Midtjylland havde en ventetid på 13 dage i 2014, mens borgere i Region Syddanmark og Region Nordjylland havde en ventetid på henholdsvis 18 dage og 17 dage. I Region Hovedstaden var ventetiden 14 dage. I de ti kommuner med længst median-ventetid i 2014 var ventetiden mellem 21 dage og 32 dage, jf. figur I de ti kommuner med kortest ventetid var ventetiden mellem 3 dage og 11 dage. Fem af de ti kommuner med længst ventetid er placeret i Region Syddanmark, hvilket kan bidrage til at forklare den høje medianventetid i regionen. Hovedparten af de ti kommuner med længst median-ventetid har haft en stigning i ventetiden fra 2013 til Fredericia og Jammerbugt Kommune er således gået fra en ventetid på 17 dage i 2013 til en ventetid på henholdsvis 28 dage og 32 dage i Modsat har fire af kommunerne med kortest ventetid oplevet et fald fra 2013 til 2014, hvor Lemvig Kommune har reduceret ventetiden fra 12 dage til 3 dage. Figur Ventetid til genoptræning, median, fordelt på regioner samt landsplan, (antal dage) Figur Ventetid til genoptræning, median, fordelt på kommuner med kortest og længst ventetid til genoptræning, (antal dage) Antal dage Antal dage Antal dage Antal dage Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landspatientregisteret og Register over Genoptræning efter Sundhedsloven, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. 0 Kommuner med kortest ventetid til genoptræning (antal dage, median) Kommuner med længst ventetid til genoptræning (antal dage, median) Kilde: Landspatientregisteret og Register over Genoptræning efter Sundhedsloven, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Langeland Kommune er udtaget pga. usikkerhed om registrering. I Region Nordjylland og Region Syddanmark har de to kommuner, Jammerbugt Kommune og Fredricia Kommune, en betydelig længere observeret median-ventetid end de øvrige kommuner i regionen, jf. figur Landsgennemsnit, Median-ventetiden er den observerede ventetid hos borgeren, hvor 50 pct. af de observerede ventetider ligger hhv. under og over. 40

63 Når der ses bort herfra er ventetiden i hovedparten af kommunerne i Region Nordjylland jævnt fordelt omkring landsgennemsnittet. I Region Syddanmark er median-ventetiden i hovedparten af kommunerne over landsgennemsnittet. Modsat er ventetiden i hovedparten af kommunerne i Region Midtjylland og Region Sjælland på niveau med eller under landsgennemsnittet, hvor en del kommuner i Region Sjælland har mindsket ventetiden fra 2013 til Figur Ventetid til genoptræning, median, fordelt på kommuner opdelt efter regioner, (antal dage) Antal dage Antal dage Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 2014 Landsgennemsnit Kilde: Landspatientregisteret og Register over Genoptræning efter Sundhedsloven, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Alene kommuner med mindst 20 observationer indgår i figuren. Langeland Kommune er udtaget pga. usikkerhed om registrering. 41

64 Hovedstaden Sjælland Nordjylland Syddanmark Midtjylland Hele landet 2.7 PATIENTOPLEVET KOMMUNIKATION Regioner og kommuner har i fællesskab ansvaret for den patientrettede forebyggelse, som skal forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere, samt begrænse eller udskyde komplikationer. Mange patienter, særligt den store gruppe af ældre medicinske patienter og patienter med kronisk sygdom, har ofte længere, tværsektorielle behandlings- og plejeforløb med vekslende behov for tilbud på sygehus, i almen praksis og i det kommunale sundhedsvæsen. Målingen af den patientoplevede kommunikation og graden af sammenhæng i forløb skal på sigt ske på grundlag af tre mål: patientoplevet tilfredshed med samarbejdet mellem sygehus og den kommunale pleje, rettidigt fremsendte genoptræningsplaner og rettidigt fremsendte udskrivningsrapporter, hvor de to sidste mål er under udvikling. En vigtig markør for, hvordan samarbejdet mellem regioner og kommuner fungerer, er som nævnt patienternes oplevelse heraf. I 2013 lå andelen af patienter, som vurderede samarbejdet mellem sygehuset og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje positivt, på 87 pct. og 91 pct. for henholdsvis indlagte og ambulante patienter, jf. figur Figur Tilfredshed med samarbejde mellem sygehus og den kommunale pleje fordelt på regioner, 2013, andel positive (pct.) Pct Pct Indlagte patienter Ambulante patienter Kilde: Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. 42

65 2.8 AKUTTE PSYKIATRISKE KORTTIDSINDLÆGGELSER Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser defineres som en akut indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, hvor udskrivning enten finder sted på samme dag som indlæggelsen eller dagen efter indlæggelse (én overnatning). En høj forekomst af denne type indlæggelser kan alt andet lige indikere et højt niveau af uhensigtsmæssige indlæggelser, der kunne være forebygget UDVIKLINGEN I AKUTTE PSYKIATRISKE KORTTIDSINDLÆGGELSER PR BORGERE Antallet af akutte psykiatriske korttidsindlæggelser pr borgere på landsplan er steget svagt fra 1,8 indlæggelser til godt 2,0 indlæggelser fra 2010 til 2012, hvorefter udviklingen har været stort set uændret, jf. figur Der ses en betydelig variation i indikatorniveauet mellem regionerne. Region Hovedstanden skiller sig ud med det højeste antal akutte korttidsindlæggelser pr borgere i perioden 2010 til 2014, mens Region Nordjylland har det laveste. Der er en stigende tendens i antallet af akutte korttidsindlæggelser pr borgere i Region Sjælland over perioden , mens Region Hovedstanden viser en faldende trend i samme periode. Andelen af akutte korttidsindlæggelser i forhold til det samlede antal indlæggelser i psykiatrien varierer ligeledes betydeligt på tværs af regionerne, jf. figur Region Nordjylland og Region Syddanmark har over hele perioden en betragtelig mindre andel akutte korttidsindlæggelser end de øvrige regioner. Figur Antal akutte psykiatriske korttidsindlæggelser pr borgere, fordelt på regioner samt landsplan, Figur Andel akutte psykiatriske korttidsindlæggelser i forhold til psykiatriske indlæggelser, fordelt på regioner samt landsplan, 2014 Korttidsindl pr borgere 3,5 Korttidsindl pr borgere 3,5 Pct. 35 Pct. 35 3,0 3, ,5 2, ,0 2, ,5 1, ,0 1, ,5 0, , , Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Kommunerne i Region Hovedstaden spænder fra at have det højeste antal akutte psykriatiske korttidsindlæggelser pr borgere på over seks indlæggelser, til at ligge blandt de laveste med under én indlæggelse. I Region Nordjylland ligger alle kommuner en del under landsgennemsnittet. Det samme gælder for kommunerne i Region Syddanmark på nær én kommune, jf. figur

66 Figur Antal akutte psykiatriske korttidsindlæggelser pr borgere, fordelt på kommuner opdelt efter regioner, Antal pr borgere 7 Antal pr borgere Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Landsgns Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret grundet relativt få observationer på kommuneniveau. Kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Akutte psykiatriske korttsindlæggelser fordelt på diagnosegrupper Når der ses på andelen af akutte psykiatriske korttidsindlæggelser i forhold til antal indlæggelser inden for den enkelte diagnosegruppe og region, ses der ikke noget entydigt billede af, at der er større forekomst af akutte korttidsindlæggelser inden for nogle bestemte diagnoser, jf. figur Det ses dog, at en lidt større andel af patienterne, der bliver indlagt med Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer, bliver akut korttidsindlagt. Region Hovedstaden skiller sig ud ved at have en høj andel akutte korttidsindlæggelser blandt deres patienter, der bliver indlagt for Ikke nærmere specificerede psykiske lidelser i forhold til de øvrige regioner. Når man ser på omfanget af akutte korttidsindlæggelser inden for de forskellige diagnoser ses det, at volumen også er høj blandt patienter med diagnosen Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer, jf. bilag 1. 44

67 Figur Andel af akutte korttidsindlæggelser i psykiatrien i forhold til psykiatriske indlæggelser i den pågældende diagnosegruppe (pct.), fordelt regioner, 2014 Andel af psykiatriske indl. (pct.) DF00-DF09 Organiske inklusive symptomatiske psykiske lidelser DF10-DF19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer DF20-DF29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser. DF30-DF39 Affektive sindslidelser DF40-DF48 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer DF50-DF59 Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer DF60-DF69 Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalderen DF70-DF79 Mental retardering DF80-DF89 Psykiske udviklingsforstyrrelser DF90-DF98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser sædvanligvis opstået i barndom eller adolescens DF99 Ikke nærmere specificerede psykiske lidelser Øvrige diagnoser Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. 45

68 2.9 AKUTTE PSYKIATRISKE GENINDLÆGGELSER Akutte psykiatiske genindlæggelser kan være udtryk for et uhensigtsmæssigt forløb og kan skyldes kvalitetsproblemer ved den ydede behandling under og efter indlæggelse, hvormed genindlæggelse potentielt kunne have været undgået. Genindlæggelser er dog ikke i alle tilfælde undgåelige. Nogle genindlæggelser i psykiatrien kan således være nødvendige som led i et patientforløb UDVIKLINGEN I DEN AKUTTE PSYKIATRISKE GENINDLÆGGELSESFREKVENS Andelen af genindlæggelser i forhold til det samlede antal indlæggelser i psykiatrien (genindlæggelsesfrekvensen) har været svagt stigende på landsplan i perioden , til 22 pct. i 2014, jf. figur Der ses en variation i genindlæggelsesfrekvensen på tværs af regionerne, hvor Region Hovedstaden har den højeste frekvens gennem hele perioden, mens Region Nordjylland har den laveste. Figur Genindlæggelsesfrekvens i psykiatrien, fordelt på regioner samt landsplan, Pct Pct Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Der ses generelt en stor variation i genindlæggelsesfrekvensen på tværs af kommunerne inden for de enkelte regioner, jf. figur En stor del af kommunerne i Region Hovedstanden har en genindlæggelsesfrekvens, der ligger over landsgennemsnittet. Kommunen med den højeste genindlæggelsesfrekvens ligger også i Region Hovedstaden. I Region Nordjylland ligger alle kommuner under landsgennemsnittet. 46

69 Figur Genindlæggelsesfrekvens i psykiatrien, fordelt på kommuner opdelt efter regioner, Pct. Pct Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Landsgns Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret grundet relativt få observationer på kommuneniveau. Kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Psykiatriske genindlæggelser fordelt på diagnosegrupper Når der ses på andelen af genindlæggelser i forhold til alle psykiatriske indlæggelser inden for den enkelte diagnose og region, ses der en lille overvægt i andelen af genindlæggelser som følge af en primærindlæggelse (dvs. den indlæggelse der ligger til grund for genindlæggelsen) for Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalderen, jf. figur Region Midtjylland skiller sig ud ved at have en relativ høj andel af genindlæggelser som følge af en primærindlæggelse for Mental retardering og Ikke nærmere specificerede psykiske lidelser, mens Region Hovedstaden har en relativ høj andel af genindlæggelser som følge af Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer. Når der ses på omfanget af genindlæggelser inden for de enkelte diagnoser ses, at volumen er relativt høj i 2014 efter en indlæggelse for Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser, jf. bilag 1. 47

70 Figur Andel af akutte genindlæggelser i psykiatrien i forhold til psykiatriske indlæggelser inden for den pågældende diagnosegruppe (pct.), fordelt på regioner, 2014 Andel af psykiatriske indl.(pct.) DF00-DF09 Organiske inklusive symptomatiske psykiske lidelser DF10-DF19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer DF20-DF29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser. DF30-DF39 Affektive sindslidelser DF40-DF48 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer DF50-DF59 Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer DF60-DF69 Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalderen DF70-DF79 Mental retardering DF80-DF89 Psykiske udviklingsforstyrrelser DF90-DF98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser sædvanligvis opstået i barndom eller adolescens DF99 Ikke nærmere specificerede psykiske lidelser Øvrige diagnoser Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. 48

71 2.10 PSYKIATRISKE FÆRDIGBEHANDLINGSDAGE Når en borger er færdigbehandlet på en psykiatrisk afdeling, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave at give borgeren et relevant tilbud. Kan kommunen ikke umiddelbart give borgeren et tilbud på grund af ventetid eller andre forhold, forlænges indlæggelsen unødigt UDVIKLINGEN I PSYKIATRISKE FÆRDIGBEHANDLINGSDAGE PR BORGERE Region Hovedstaden har omkring dobbelt så mange færdigbehandlingsdage pr borgere som de øvrige regioner, jf. figur Udviklingen i antal færdigbehandlingsdage pr borgere har været faldende over perioden i alle regionerne. På landsplan er antallet af færdigbehandlingsdage pr borgere faldet fra godt 7 dage i 2010 til 5 dage i 2014, svarende til et fald i indikatorniveauet på 32 pct. Det største fald er sket i Region Syddanmark, mens Region Nordjylland har haft det mindste fald. Region Syddanmark har som den eneste region haft en stigning i antal færdigbehandlingsdage fra 2013 til 2014, men er fortsat den region med det laveste antal dage pr borgere. Figur visualiserer yderligere, at der primært er tale om et hovedstadsfænomen. Kun fire kommuner uden for Region Hovedstaden ligger således ikke i den laveste kategori med maks 6,5 færdigbehandlingsdage pr borgere. Figur Antal psykiatriske færdigbehandlingsdage pr borgere, fordelt på regioner samt landsplan, Figur Antal psykiatriske færdigbehandlingsdage pr borgere, 2014 Færdigb. pr borgere 14 Færdigb. pr borgere Nordjylland Syddanmark Sjælland Midtjylland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret grundet relativt få observationer på regionsniveau. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret grundet relativt få observationer på kommuneniveau. Data for kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Region Hovedstaden, som har det højeste antal færdigbehandlingsdage pr borgere, har også den største variation på tværs af kommunerne. Niveauet i Region Hovedstaden varierer fra én kommune med 25 færdigbehandlingsdage pr borgere til kommuner, der ligger blandt de laveste eller hvor der ingen færdigbehandlingsdage er, jf. figur

72 Figur Antal psykiatriske færdigbehandlingsdage pr borgere, fordelt på kommuner, Færdigb. pr borgere Færdigb. pr borgere Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Landsgns. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret grundet relativt få observationer på kommuneniveau. Kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. I 2014 var der 536 afsluttede indlæggelser, hvor patienten forblev indlagt efter denne var færdigbehandlet. Disse patienter lå i gennemsnit færdigbehandlet i 42 dage inden udskrivning. I forbindelse med halvdelen af disse indlæggelser lå patienten mere end 20 dage som færdigbehandlet, før denne blev udskrevet, jf. figur Derudover var der ved udgangen af færdigbehandlede personer, som endnu ikke var udskrevet 12. Disse 81 personer havde på daværende tidspunkt i gennemsnit været færdigbehandlet i 105 dage, og 9 personer havde ligget færdigbehandlet i mindst et år, dvs. hele Figur Antal psykiatriske færdigbehandlingsdage, fordelt på indlæggelser afsluttet i 2014 Færdigbehandlingsdage Første kvartil 20 Medianen Gns. Anden kvartil Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. 12 De 81 personer, som endnu ikke var udskrevet ved udgangen af 2014, indgår ikke i figur

73 3 INDIKATORER VEDRØRENDE BORGERE MED KOL OG DIABETES TYPE AKUTTE SOMATISKE INDLÆGGELSER FOR VOKSNE BORGERE MED KOL Antallet af akutte somatiske indlæggelser pr borgere 13 med KOL er steget på landsplan fra ca. 591 indlæggelser i 2010 til ca. 634 indlæggelser i 2014, jf. figur Stigningen i antallet af akutte indlæggelser pr borgere med KOL er mindst i Region Midtjylland og Region Syddanmark, mens den største stigning ses i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden har ligget over landsgennemsnittet i perioden 2010 til 2014, hvor stigningen betyder, at antallet af akutte indlæggelser pr borgere med KOL er ca. 25 pct. højere i Region Hovedstaden i 2014 sammenholdt med landsgennemsnittet. I Region Sjælland har antallet af akutte indlæggelser pr borgere med KOL ligget på niveau med landsgennemsnittet i hele perioden. På tværs af aldersgrupper (65+ år) er antallet af akutte indlæggelser pr borgere med KOL steget i alle aldersgrupper, hvor stigningstakten er stort set den samme for de enkelte aldersgrupper, jf. figur Figur Antal akutte somatiske indlæggelser pr borgere med KOL (18+ år), fordelt på regioner samt landsplan, Figur Antal akutte somatiske indlæggelser pr borgere med KOL (65+ år), fordelt på aldersgrupper, (indekseret med 2010=100) Antal pr borger Antal pr borger Indeks (2010=100) Indeks (2010=100) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet år år 85+ år 65+ år Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Den observerede regionale forskel ses også på kommuneniveau, hvor det højeste antal af akutte indlæggelser pr borgere med KOL ses i kommunerne i Region Hovedstaden, jf. figur Antallet af akutte indlæggelser pr borgere med KOL varierer inden for den enkelte region, hvor variationen især er stor i Region Syddanmark og Region Nordjylland. Ses på fordelingen af kommuner med et lavt antal akutte indlæggelser pr borgere med KOL er de primært beliggende i Region Syddanmark, hvilket kan forklare det relativt lave regionsniveau. På landsplan udgjorde akutte indlæggelser 79 pct. af det totale antal indlæggelser for borgere med KOL i Ses på andelen af akutte indlæggelser på tværs af sygehuse er der en synlig variation i, hvor stor en andel akutte indlæggelser udgør på det enkelte sygehus, herunder også inden for de enkelte regioner, jf. 13 Borgere på 18+ år. 51

74 figur Den største forskel ses i Region Hovedstaden, hvor andelen af akutte indlæggelser varierer fra godt 30 pct. på Rigshospitalet til godt 90 pct. på Bornholms Hospital. Sygehusene med den højeste andel akutte indlæggelser er primært beliggende i Region Nordjylland og Region Hovedstaden, hvor andelen af akutte indlæggelser på tre af hospitalerne i hver af disse regioner overstiger 90 pct. To sygehuse, Rigshospitalet og Århus Universitetshospital, skiller sig ud ved at andelen af indlæggelser som udgøres af akutte indlæggelser er en del lavere end på de øvrige sygehuse. Figur Akutte somatiske indlæggelser pr borgere med KOL (18+ år), efter kommune, 2014 Figur Andel akutte somatiske indlæggelser i forhold til total antal indlæggelser for borgere med KOL (18+ år), efter sygehus, 2014, pct. Pct. Syddanmark Sjælland Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Vejle-Give-Middelfart sygehuse Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Odense Universitetshospital Fredericia og Kolding sygehuse Næstved, Slagelse og Ringsted Nykøbing Sygehus Roskilde og Køge sygehuse Holbæk Sygehus Sygehus Vendsyssel Sygehus Thy - Mors Sygehus Himmerland Aalborg Universitetshospital Århus Universitetshospital Regionshospitalet Randers Hospitalsenheden Vest Hospitalsenhed Midt Hospitalenheden Horsens Rigshospitalet Nordsjællands Hospital Herlev Hospital Glostrup Hospital Gentofte Hospital Bornholms Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Amager og Hvidovre Hospitaler Pct. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Data for kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. 52

75 3.2 AKUTTE SOMATISKE INDLÆGGELSER FOR VOKSNE BORGERE MED DIABETES TYPE-2 Antallet af akutte somatiske indlæggelser pr borgere 14 med diabetes type-2 er faldet på landsplan fra ca. 429 indlæggelser i 2010 til ca. 407 indlæggelser i 2014, jf. figur Tendensen dækker over forskellige udviklinger i de enkelte regioner. Der er en begrænset stigning i antallet af akutte indlæggelser pr borgere med diabetes type-2 i Region Hovedstaden, mens antallet er faldet i de øvrige regioner. Region Hovedstaden har ligget over landsgennemsnittet i perioden 2010 til 2014, hvor udviklingen betyder, at antallet af akutte indlæggelser pr borgere med diabetes type-2 er ca. 25 pct. højere i Region Hovedstaden i 2014 sammenholdt med landsgennemsnittet. I Region Sjælland har antallet af akutte indlæggelser pr borgere med diabetes type-2 ligget på niveau med landsgennemsnittet i hele perioden. På tværs af aldersgrupper (65+ år) er antallet af akutte indlæggelser pr borgere med diabetes type-2 i 2014 uændret i forhold til 2010 blandt de 85+ årige, hvor antallet er faldet for de øvrige aldersgrupper, jf. figur Figur Antal akutte somatiske indlæggelser pr borgere med diabetes type-2 (18+ år), fordelt på regioner samt landsplan, Figur Antal akutte somatiske indlæggelser pr borgere med diabetes type-2 (65+ år), fordelt på aldersgrupper, (indekseret med 2010=100) Antal pr borger Antal pr borger Indeks (2010=100) Indeks (2010=100) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet år år 85+ år 65+ år Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Den observerede regionale forskel ses også på kommuneniveau, hvor det højeste antal af akutte indlæggelser pr borgere med diabetes type-2 ses i kommunerne i Region Hovedstaden, jf. figur Antallet af akutte indlæggelser pr borgere med diabetes type-2 varierer inden for den enkelte region, hvor variationen især er stor i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Ses på fordelingen af kommuner med et lavt antal akutte indlæggelser pr borgere med diabetes type- 2 er de primært beliggende i Region Syddanmark og Region Nordjylland, hvilket kan forklare det relativt lave regionsniveau. På landsplan udgjorde akutte indlæggelser 73 pct. af det totale antal indlæggelser for borgere med diabetes type-2 i Ses på andelen af akutte indlæggelser på tværs af sygehuse er der en synlig variation i, hvor stor en andel akutte indlæggelser udgør på det enkelte sygehus, herunder også inden for de enkelte regioner. Den største forskel ses i Region Hovedstaden, hvor andelen af akutte indlæggelser varierer fra ca. 36 pct. på Rigshospitalet til knap 90 pct. på Bornholms Hospital, jf. figur Borgere på 18+ år. 53

76 Parallelt med opgørelsen af andelen af akutte indlæggelser for borgere med KOL er andelen af akutte indlæggelser for borgere med diabetes type-2 lavest for Rigshospitalet og Århus Universitetshospital, hvor akutte indlæggelser udgør hhv. ca. 36 og 54 pct. af indlæggelserne for borgere med diabetes type-2. I alle regioner er der sygehuse med en relativ høj andel akutte indlæggelser, og der ses ikke nogen geografisk koncentration. Figur Akutte somatiske indlæggelser pr borgere med diabetes type-2 (18+ år), efter kommune, 2014 Figur Andel akutte somatiske indlæggelser i forhold til total antal indlæggelser for borgere med diabetes type-2 (18+ år), efter sygehus, 2014, pct. Pct. Syddanmark Vejle-Give-Middelfart sygehuse Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Odense Universitetshospital Fredericia og Kolding sygehuse Sjælland Næstved, Slagelse og Ringsted Nykøbing Sygehus Roskilde og Køge sygehuse Holbæk Sygehus Nordjylland Sygehus Vendsyssel Sygehus Thy - Mors Sygehus Himmerland Aalborg Universitetshospital Midtjylland Århus Universitetshospital Regionshospitalet Randers Hospitalsenheden Vest Hospitalsenhed Midt Hospitalenheden Horsens Hovedstaden Rigshospitalet Nordsjællands Hospital Herlev Hospital Glostrup Hospital Gentofte Hospital Bornholms Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Amager og Hvidovre Hospitaler Pct. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Data for kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. 54

77 3.3 AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSER FOR VOKSNE BORGERE MED KOL Genindlæggelsesfrekevensen for borgere med KOL udgør ca. 13 pct. i 2014, og er dermed ca. 5 pct.point højere end for befolkningen generelt, jf. figur (og figur 2.3.1). I 2010 var genindlæggelsesfrekvensen for borgere med KOL 12 pct., og der er således sket en mindre stigning de seneste fem år. Region Nordjylland har en relativt lav genindlæggelsesfrekvens for borgere med KOL i forhold til de øvrige regioner, og har nedbragt frekvensen fra 14 pct. i 2012 til godt 11 pct. i Region Nordjylland har også en relativt lav genindlæggelsesfrekvens for befolkningen generelt, som er nedbragt siden For ældre borgere med KOL (65+ år) er der sket en mindre stigning siden 2010 på landsplan, jf. figur Inden for de enkelte aldersgrupper ses ikke en entydig tendens i udviklingen. Figur Genindlæggelsesfrekvens for borgere (18+ år) med KOL, fordelt på regioner samt landsplan, , pct. Figur Genindlæggelsesfrekvens for borgere med KOL (65+ år), fordelt på aldersgrupper, (indekseret med 2010=100) Pct. Pct. Indeks (2010=100) Indeks (2010=100) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet år år 85+ år 65+ år Kilde: Landspatientregisteret og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Landspatientregisteret og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Der er betydelig spredning i genindlæggelsesfrekvensen for borgere med KOL mellem kommunerne inden for de enkelte regioner, jf. figur Størst variation ses inden for Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Inden for de øvrige regioner er der et højere niveuau blandt kommunerne med de laveste genindlæggelsesfrekvenser, hvorved spredningen mellem kommunerne med de højeste og laveste genindlæggelser inden for disse regioner er mindre. En væsentlig andel af kommunerne i Region Sjælland og Region Syddanmark har en relativ høj genindlæggelsesfrekvens, hvilket kan bidrage til at forklare den høje genindlæggelsfrekvens for disse regioner. På landsplan udgjorde akutte genindlæggelser 13 pct. af det totale antal indlæggelser for borgere med KOL i Der er en synlig variation i genindlæggelsesfrekvensen på tværs af sygehuse, herunder også inden for de enkelte regioner, jf. figur På fire sygehuse er genindlæggelsesfrekvensen for borgere med KOL under 10 pct., hvor den på to sygehuse er næsten 20 pct. Der ses nogen geografisk variation i fordelingen af sygehuse med hhv. høje og lave genindlæggelsesfrekvenser. 55

78 Figur Genindlæggelsesfrekvens for borgere (18+ år) med KOL, efter kommune, pct., 2014 Figur Genindlæggelsesfrekvens for borgere (18+ år) med KOL, efter sygehus, 2014, pct Pct. Nordjylland Sygehus Vendsyssel Aalborg Universitetshospital Sygehus Thy - Mors Midtjylland Regionshospitalet Randers Hospitalsenheden Vest Hospitalsenhed Midt Århus Universitetshospital Syddanmark Vejle-Give-Middelfart sygehuse Fredericia og Kolding Sygehuse Hospitalenheden Horsens Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Odense Universitetshospital Sjælland Roskilde og Køge sygehuse Nykøbing Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Holbæk Sygehus Hovedstaden Bornholms Hospital Nordsjællands Hospital Herlev Hospital Glostrup Hospital Amager og Hvidovre Hospitaler Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Pct. Kilde: Landspatientregisteret og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Data for kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Kilde: Landspatientregisteret og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. 56

79 3.4 AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSER FOR VOKSNE BORGERE MED DIABETES TYPE-2 Borgerne på 18+ år med diabetes type-2 har en genindlæggelsesfrekvens i 2014 på godt 10 pct., hvilket er stort set uændret siden 2010, jf. figur Mønsteret på tværs af regioner afspejler mønsteret for borgere med KOL, dog på et lavere niveau, og mønsteret for befolkningen generelt, som har en lavere genindlæggelsesfrekvens end både borgere med KOL og borgere med diabetes type-2 (jf. figur og 3.3.1). Siden 2010 er der sket et fald i genindlæggelsesfrekvensen for borgere med diabetes type-2 over 65 år, jf. figur Genindlæggelsesfrekvensen for borgere (65+ år) med diabetes er faldet med ca. 7 pct. Det største fald ses i aldersgruppen år, mens faldet i aldersgrupperne årige og 85+ årige er noget mindre. Figur Genindlæggelsesfrekvens for borgere (18+ år) med diabetes type-2, fordelt på regioner samt landsplan, , pct. Figur Genindlæggelsesfrekvens for borgere (65+ år) med diabetes type-2, fordelt på aldersgrupper, (indekseret med 2010=100) Pct. Pct. Indeks (2010=100) Indeks (2010=100) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet år år 85+ år 65+ år Kilde: Landspatientregisteret og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Landspatientregisteret og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Der er betydelig spredning i genindlæggelsesfrekvensen for borgere med diabetes type-2 mellem kommunerne inden for de enkelte regioner, jf. figur Den største variation ses inden for Region Hovedstaden og Region Midtjylland. En væsentlig andel af kommunerne i Region Sjælland og Region Syddanmark har en relativt høj genindlæggelsesfrekvens, hvilket kan forklare den relativt høje genindlæggelsfrekvens for disse regioner. På landsplan udgjorde akutte genindlæggelser 10 pct. af det totale antal indlæggelser for borgere med diabetes type-2 i Der er en synlig variation i genindlæggelsesfrekvensen på tværs af sygehuse, herunder også inden for de enkelte regioner, jf. figur På tre sygehuse er genindlæggelsesfrekvensen for borgere med diabetes type-2 under 7 pct., hvor den på fem sygehuse er ca. 15 pct. eller derover. Der ses nogen geografisk variation i fordelingen af sygehuse med hhv. høje og lave genindlæggelsesfrekvenser. Mønstreret i variationen på tværs af sygehuse er på linje med mønsteret fundet for genindlæggelsesfrekvensen for borgere med KOL. 57

80 Figur Genindlæggelsesfrekvens for borgere (18+ år) med diabetes type-2, efter kommune, pct., 2014 Figur Genindlæggelsesfrekvens for borgere (18+ år) med diabetes type-2, efter sygehus, 2014, pct. Pct Nordjylland Sygehus Vendsyssel Aalborg Universitetshospital Sygehus Thy - Mors Midtjylland Regionshospitalet Randers Hospitalsenheden Vest Hospitalsenhed Midt Syddanmark Århus Universitetshospital Vejle-Give-Middelfart sygehuse Fredericia og Kolding Sygehuse Hospitalenheden Horsens Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Sjælland Odense Universitetshospital Roskilde og Køge sygehuse Nykøbing Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Holbæk Sygehus Hovedstaden Bornholms Hospital Nordsjællands Hospital Herlev Hospital Glostrup Hospital Amager og Hvidovre Hospitaler Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Pct. Kilde: Landspatientregisteret og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut. Anm.: Køns- og aldersstandardisret. Data for kommuner med færre end indbyggere indgår ikke i figuren. Kilde: Landspatientregisteret og data på baggrund af reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts 2015, Statens Serum Institut. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardisret. 58

81 BILAG 1 SUPPLERENDE DATA VEDR. PSYKIATRISKE INDLÆGGELSER Figur B.1 Antal akutte korttidsindlæggelser i psykiatrien pr borgere, fordelt på diagnose og regioner, 2014 Antal pr indb. DF00-DF09 Organiske inklusive symptomatiske psykiske lidelser DF10-DF19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer DF20-DF29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser. DF30-DF39 Affektive sindslidelser DF40-DF48 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer DF50-DF59 Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer DF60-DF69 Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalderen DF70-DF79 Mental retardering DF80-DF89 Psykiske udviklingsforstyrrelser DF90-DF98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser sædvanligvis opstået i barndom eller adolescens DF99 Ikke nærmere specificerede psykiske lidelser Øvrige diagnoser 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Summen af tallene for diagnosegrupperne for hver region giver det samlede antal akutte korttidsindlæggelser pr borgere for regionen. 59

82 Figur B.2 Antal akutte genindlæggelser i psykiatrien pr borgere, fordelt på diagnose for primærindlæggelsen og regioner, 2014 Antal pr indb. DF00-DF09 Organiske inklusive symptomatiske psykiske lidelser DF10-DF19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer DF20-DF29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser. DF30-DF39 Affektive sindslidelser DF40-DF48 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer DF50-DF59 Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer DF60-DF69 Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalderen DF70-DF79 Mental retardering DF80-DF89 Psykiske udviklingsforstyrrelser DF90-DF98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser sædvanligvis opstået i barndom eller adolescens DF99 Ikke nærmere specificerede psykiske lidelser Øvrige diagnoser 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Ikke køns- og aldersstandardiseret. Summen af tallene for diagnosegrupperne for hver region giver det samlede antal akutte genindlæggelser pr borgere for regionen. 60

83 BILAG 2 METODE METODE GENERELT Metode for indikatorer baseret på Landspatientregisteret Indikatorer baseret på Landspatientregisteret (LPR) opgøres som udgangspunkt på baggrund af aktivitet på offentlige sygehuse for borgere med gyldig dansk bopælskommune. Raske ledsagere og raske nyfødte ekskluderes fra opgørelserne. Opgørelserne for de enkelte år baseres som udgangspunkt på årsopgørelsen af LPR og af det grupperede Landspatientregister, herefter: LPR (DRG-grupperet). Undtaget herfra er dog opgørelsen af forebyggelige indlæggelser 15. Opgørelsesmetode og datakilde for de enkelte indikatorer er beskrevet særskilt i afsnittet Metode indikatorspecifik nedenfor. Køns- og aldersstandarisering Resultater på lands-,regions- og kommuneniveau er for fem indikatorer vedkommende køns- og aldersstandardiserede ved hjælp af direkte standardisering. Yderligere to indikatorer er standardiserede på lands- og regionsniveau. Den køns- og aldersstandardiserede indikatorværdi angiver værdien for en population, såfremt den havde samme køns- og alderssammensætning som den anvendte standardpopulation, jf. boks. Direkte standardisering Lad r ijk være værdien for indikator k i standardiseringskategori j i populationen i. Den direkte standardiserede indikatorværdi for populationen i er da givet ved J r ik = j=1 w j r ijk hvor w j er den andel af standardiseringsvariablen, der skal standardiseres til. Der gælder, at J j=1 w j = 1 Den køns- og aldersstandardiserede indikatorværdi kan dermed benyttes til at sammenligne populationer, som er forskelligt sammensat med hensyn til køn- og aldersfordeling, fordi der justeres for effekten heraf. Nedenstående tabel viser en oversigt over de indikatorer, der er køns- og aldersstandardiseret og de anvendte standardpopulationer. 15 For forebyggelige indlæggelser er følgende datasæt anvendt for aktivitetsårene : Årsopgørelsen per 10. marts 2012 for aktivitetsår 2009, 2010 og 2011 (Dk11.t_hel2009_10mar2012, Dk11.t_hel2010_10mar2012, Dk11.t_hel2011_10mar2012). 61

84 Oversigt over anvendte standardpopulationer i forbindelse med direkte standardisering Indikator Standardpopulation Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+ år) Befolkningen, 65+ år, 2009 Akutte medicinske korttidsindlæggelser Befolkningen, 2009 Akutte genindlæggelser Indlæggelser i 2009 Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser* Befolkningen, 2009 Akutte psykiatriske genindlæggelser Indlæggelser i 2009 Akutte indlæggelser for voksne borgere med KOL Befolkningen, 2009 Akutte indlæggelser for voksne borgere med diabetes type-2 Befolkningen, 2009 Akutte genindlæggelser for voksne borgere med KOL Indlæggelser i 2009 Akutte genindlæggelser for voksne borgere med diabetes type-2 Indlæggelser i 2009 * Standardiseret på landsniveu og regionsniveau. Opgørelsesniveauer Som udgangspunkt opgøres alle indikatorer på landsplan, fordelt på regioner og kommuner 16. Regionsfordelt aktivitet opgøres med udgangspunkt i patientens bopælsregion med undtagelse af akutte genindlæggelser, som opgøres på sygehusregion, dvs. med udgangspunkt i hvilket sygehus aktiviteten leveres. Kommunefordelt aktivitet opgøres med udgangspunkt i patientens bopælskommune. Aldersgrupper Ved aldersopdelte resultater på regionsniveau er anvendt patientens alder på indlæggelsestidspunktet. Kontakter i kommunalt regi i forbindelse med indlæggelse For indikatorerne akutte genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser og akutte medicinske korttidsindlæggelser er andelen af indlæggelser, hvor der forud for indlæggelsen er modtaget en kommunalpleje- eller omsorgsydelse, opgjort. For indikatorerne akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser er der desuden opgjort andelen af indlæggelser, hvor der efter indlæggelsen er modtaget kommunalpleje- eller omsorgsydelser. Andelen er køns- og aldersstandardiseret på kommuneniveau ved hjælp af direkte standardisering baseret på den relevante indlæggelsestype. Typer af kommunale pleje- og omsorgsydelser De kommunale ydelser er inddelt i fire typer af kommunale pleje- og omsorgsydelser: Plejebolig, hjemmesygepleje, personlig pleje og praktisk bistand 17 (ingen personlig pleje). Modtagere af flere ydelser henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, personlig pleje i eget hjem og endelig praktisk hjælp i eget hjem. Hver indlæggelse indgår således alene i én af kategorierne. Borgeren er i kontakt med kommunen hvis; borgeren inden for ti dage forud for/efter indlæggelsen har modtaget én eller flere af følgende plejeog omsorgsydelser: hjemmesygepleje, personlig pleje og praktisk bistand (registreret i Elektronisk OmsorgsJournaldata (EOJ-data)), eller borgerne på indlæggelses-/udskrivningstidspunktet bor i en kommunal plejebolig (Plejeboligoplysninger) 16 For somatiske færdigbehandlingsdage laves desuden en opgørelse fordelt på primærsygehuse. 17 Praktisk bistand inkluderer madservice. Det er ikke muligt at adskille madservice fra den øvrige praktiske bistand, da praktisk bistand alene er opgjort i tid. Ved at definere madservice som praktisk bistand på 2 minutter eller derunder, skønnes madservice på baggrund af denne definition at udgøre ca. 1,5 pct. af de opgjorte kontakter, hvor borgeren alene modtager praktisk bistand (jf. Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater, 2014). 62

85 For genindlæggelser gælder desuden, at genindlæggelsen skal finde sted minimum ti dage efter udskrivningsdatoen for den indlæggelse, der lå forud for genindlæggelsen. 40 pct. af genindlæggelserne finder sted minimum 10 dage efter den første indlæggelse. Denne afgrænsning sikrer, at det alene er kontakten, som finder sted forud for genindlæggelsen, der tæller med i opgørelsen og ikke kontakt forud for den forudgående indlæggelse. For kommunal kontakt efter genindlæggelsen er der på samme vis et krav om, at der ikke må finde en ny indlæggelse sted i de første ti dage efter datoen for genindlæggelsesudskrivningen. Forbehold i data EOJ-data For flere kommuner må data betragtes som mangelfulde. Det gælder fx ved urealistisk lave indberetninger eller indberetninger, hvor der er sket over en halvering af antallet af kontakter i forhold til de forudgående år. Derudover er indberetningerne af personlig pleje og praktisk bistand i en vis udstrækning mangelfulde som følge af bl.a. manglende indberetning fra særligt de private leverandører. Ca. 50 pct. af borgerne, som udelukkende har modtaget praktisk hjælp, har valgt private leverandører 18. Det indebærer en vis usikkerhed i omfanget af praktisk hjælp, særligt for de kommuner, hvor borgerne i højere grad benytter sig af private leverandører. Oplysninger om hjemmesygepleje er tilsvarende mangelfuldt indberettet. Herudover er der følgende forbehold ved data: - Besøg af hjemmesygeplejen kan være udført af andre sundhedsfaglige personer end sygeplejersker, såfremt den sygeplejefaglige opgave er uddelegeret til andre faggrupper. - Sondringen mellem hjemmesygepleje (efter sundhedsloven) og hjemmepleje (efter serviceloven) i kommunerne kan være tolket forskelligt på tværs af kommunerne. Plejeboligoplysninger Oplysninger om plejeboligadresser er indberettet af kommunerne i Det betyder, at ændrede adresseoplysninger for nyoprettede eller lukkede plejehjem efter dette tidpunkt ikke implementeres i opgørelsen. Derudover kan der være fejl behæftet til plejeboligadresserne fra 2011, således at adressen i 2011 reelt set aldrig har været en plejebolig. Antallet af kontakter for borgere med bopæl i en plejebolig kan således være unøjagtige. Kontakter i almen praksis i forbindelse med indlæggelse For indikatorerne akutte genindlæggelser og akutte medicinske korttidsindlæggelser er andelen af indlæggelser, hvor der inden for ti dage før indlæggelsen har været en fysisk kontakt til almen praksis, opgjort. Oplysningen er indhentet fra Sygesikringsregisteret, og en fysisk kontakt til almen praksis forud for indlæggelsen dækker over en almindelig konsultation, sygebesøg og/eller andet fysisk fremmøde i almen praksis med en behandlingsdato, der ligger mellem en og ti dage før indlæggelsesdatoen. For indikatoren akutte genindlæggelser gælder desuden, at genindlæggelsen skal finde sted minimum ti dage efter udskrivningsdatoen for den indlæggelse, der lå forud for genindlæggelsen. Det er 40 pct. af genindlæggelserne, der finder sted minimum ti dage efter den første indlæggelse. Denne afgræsning sikrer, at det alene er kontakt til almen praksis, der finder sted forud for genindlæggelsen, der tæller med i opgørelsen og ikke kontakt til almen praksis forud for den forudgående indlæggelse. Kontakter i kommunen og/eller almen praksis i forbindelse med indlæggelse For indikatorerne akutte genindlæggelser og akutte medicinske korttidsindlæggelser er andelen af indlæggelser, hvor der forud for indlæggelsen enten er modtaget en kommunalpleje- eller omsorgsydelse og/eller har fundet en fysisk kontakt til almen praksis sted, opgjort. 18 Danmarks Statistik, statistikbanken, tabel AED12 63

86 Andelen er køns- og aldersstandardiseret på kommuneniveau ved hjælp af direkte standardisering baseret på den relevante indlæggelsestype. Kommunale kontakter og kontakter i almen praksis er defineret som ovenstående. Voksne borgere med KOL og diabetes type-2 Til denne analyse er populationen af de udvalgte kroniske sygdomme begrænset til borgere, der pr. 1. januar det givne år er registreret med hhv. diabetes type-2 og KOL på baggrund af de reviderede RUKS algoritmer pr. 13. marts Opgørelse af antal personer med kroniske sygdomme Opgørelse af antal personer med kroniske sygdomme er foretaget på baggrund af de reviderede RUKS algoritmer og data udtrukket den 13. marts I data optræder personerne med de udvalgte sygdomme med en debutdato, der kan være første kontakt i Landspatientregisteret eller første medicinkøb på recept, og en slutdato og en årsag til slutdato (død, udrejst, forsvundet, rask meldt, ingen aktivitet). Personer optræder kun i data, hvis de har et gyldigt CPR-nummer og er eller har været bosat i Danmark. Antallet af personer med en given sygdom i et givet år, er opgjort som antallet af personer registreret med den pågældende sygdom pr. 1. januar det pågældende år. Ud over definition af sygdom gælder det, at man skal have dansk bopælskommune pr. 1. januar det pågældende år. Optællingen ekskluderer personer med den pågældende sygdom, når de ikke har haft nogen registeraktivitet i 10 år. Dette er gjort, for at antallet af personer med en given sygdom, har de samme forudsætninger hvert år, og det er dermed muligt at sammenligne over tid. Optællingen vil overestimere antallet af personer hvert år i forhold til optællinger baseret på de reviderede RUKS algoritmer, der betinger på fremtiden, og derfor ikke anvendes til at sammenligne over tid. METODE INDIKATORSPECIFIKT Akutte genindlæggelser (somatik og psykiatri) Mål Antal genindlæggelser (akut indlæggelse tidligst fire timer og senest 30 dage efter seneste udskrivelse) som andel af samlet antal indlæggelser, pct. Beskrivelse En genindlæggelse er defineret ud fra følgende kriterier: Indlæggelsen finder sted tidligst fire timer og inden 30 dage efter forrige udskrivelse. Indlæggelsen starter akut Indlæggelsen må ikke være som følge af en henvisning fra et andet sygehus eller sygehusafsnit Patienten må på indlæggelsestidspunktet ikke have en kræft- eller ulykkesdiagnose. Det sygehus, patienten har den første indlæggelse på (primær-indlæggelsen), tilskrives genindlæggelsen, uafhængigt af om genindlæggelsen finder sted på et andet sygehus. Der tages højde for genindlæggelser på tværs af årsskiftet og sygehuse. Genindlæggelser, der finder sted inden 30. januar, og som efterfølger en indlæggelse i det foregående år, regnes således med som en genindlæggelse i foregående år. En indlæggelse er i denne sammenhæng et forløb af tidssammenhængende indlæggelser på afdelinger inden for et sygehus, hvor der er mindre end 4 timer mellem afslutningen af en indlæggelse og starten af den næste indlæggelse. 64

87 Kilde Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Forebyggelige indlæggelser blandt ældre Mål Antal forebyggelige indlæggelser pr ældre (65+ år) Beskrivelse Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser blandt borgere på 65 år eller derover, hvor aktionsdiagnosen hører til en af følgende diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget anæmi (blodmangel), sociale og plejemæssige forhold og/eller tryksår. 19 Kilde Landspatientregisteret (DRG-grupperet LPR), Statens Serum Institut og Det Centrale Personregister. Akutte medicinske korttidsindlæggelser Mål Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere Beskrivelse En akut medicinsk korttidsindlæggelse defineres som en akut indlæggelse på en medicinsk afdeling, hvor udskrivning enten finder sted på samme dag som indlæggelse eller dagen efter indlæggelse (én overnatning). Kilde Landspatientregisteret (DRG-grupperet LPR), Statens Serum Institut og Det Centrale Personregister. Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (somatik og psykiatri) Mål Antal færdigbehandlingsdage på somatiske sygehuse pr indbyggere Beskrivelse Antallet af dage beregnes som antal kalenderdage mellem to datoer. Færdigbehandlede patienter er patienter som efter lægelig vurdering er færdigbehandlet, dvs. behandling er afsluttet eller indlæggelse er ikke en forudsætning for den videre behandling. Sygehusets administrative opgaver er desuden udført i et sådant omfang, at disse ikke er til hinder for, at kommunen kan hjemtage patienten. Kilde Landspatientregisteret (DRG-grupperet LPR), Statens Serum Institut og Det Centrale Personregister. 19 I parentes er aktionsdiagnosekoden (c_adiag_indf = aktionsdiagnosen på den første kontakt i sygehusforløbet fra LPR) for de forskellige diagnosegrupper angivet: Dehydrering (DE869), Forstoppelse (DK590), Nedre luftvejssygdom (DJ12, DJ13, DJ14, DJ15, DJ18, DJ20, DJ21, DJ22, DJ40, DJ41, DJ42, DJ43, DJ44, DJ45, DJ46, DJ47), Blærebetændelse (DN30, undtaget DN303 og DN304), Gastroenteritis (DA09), Brud (DS02, DS12, DS22, DS32, DS42, DS52, DS62, DS72, DS82, DS92), Ernæringsbetinget anæmi (DD50, DD51, DD52, DD53), Sociale og plejemæssige forhold (DZ59, DZ74, DZ75), Tryksår (DL89). 65

88 Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser Mål Antal akutte psykiatriske korttidsindlæggelser pr borgere Beskrivelse En akut psykiatrisk korttidsindlæggelse defineres som en akut indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, hvor udskrivning enten finder sted på samme dag som indlæggelse eller dagen efter indlæggelse (én overnatning). Kilde Landspatientregisteret (DRG-grupperet LPR), Statens Serum Institut og Det Centrale Personregister. Akutte indlæggelser Mål Antal akutte somatiske indlæggelser pr borgere Beskrivelse En akut indlæggelse defineres som indlæggelser, der sker akut til forskel fra planlagte indlæggelser. Kilde Landspatientregisteret (DRG-grupperet LPR), Statens Serum Institut. SUNDHEDSAFTALE-INDIKATORER Almene genoptræningsplaner Mål Andel genoptræningsplaner for almen genoptræning Beskrivelse Andelen af alle genoptræningsplaner, der er almene (dvs. ikke specialiserede) genoptræningsplaner. I opgørelsen af det totale antal genoptræningsplaner er egentræning udtaget. Kilde Landspatientregisteret, Statens Serum Institut. Ventetid til genoptræning i kommuner Mål Median ventetid til genoptræning, dage Beskrivelse Ventetid til kommunal genoptræning angiver ventetiden til almen genoptræning i kommunerne for borgere, der har fået udarbejdet en genoptræningsplan i sygehusregi. Ventetiden refererer til perioden mellem registreringen af dato for genoptræningsplan (GOP) og dato for første genoptræningsydelse indberettet af kommunerne. Kilde Landspatientregisteret og Register over Genoptræning efter Sundhedsloven, Statens Serum Institut. 66

89 Tilfredshed med med samarbejde mellem sygehus og den kommunale pleje Mål Andel af patienter med virkelig god/god vurdering af afdelings/ambulatories samarbejde med hjemme(syge)pleje, pct. Beskrivelse Andel af indlagte/ambulante patienter, der svarer Virkelig godt eller Godt på spørgsmålet: Hvordan vurderer du, at afdelingen og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje har samarbejdet om din udskrivelse? Kilde Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. 67

90 Bilag: 4.2. Pdf af _v1_Notat Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet - synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 22. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86607/15

91 Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Af Sundhedsministeriets publikation, maj 2015 fremgår følgende resultater i uddrag: ( Forhold / resultater, der vedrører Frederikshavn Kommune er indskrevet med rødt i teksten) 2.1 Forebyggelige indlæggelser De ti kommuner med det laveste antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) er fortrinsvis placeret i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Generelt er der flere kommuner i Region Nordjylland med relativt få forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år) fordelt på kommuner, 2014 Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+ år), de ti kommuner med størst reduktion i indikatoren, Antal pr borgere Antal pr borgere Landsgennemsnit 2014 Landsgennemsnit Akutte medicinske korttidsindlæggelser De 10 kommuner, der har oplevet det største fald i akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere fra 2013 til 2014 er: Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

92 Hjørring Lejre Frederikshavn Thisted Stevns Faxe I alt de 6 kommuner Thisted Frederikshavn Stevns Hjørring Hele landet Faxe Lejre De 6 kommuner Viborg Skive Hjørring Lejre Frederikshavn Guldborgsund Thisted Brønderslev Stevns Faxe Viborg, Skive, Hjørring, Lejre, Frederikshavn, Guldborgsund, Thisted, Brønderslev, Stevns og Faxe Kommune Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere, de ti kommuner med størst reduktion, Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere fordelt på kommuner, 2014 Antal pr borgere Antal pr borgere Landsgennemsnit 2014 Landsgennemsnit 2013 Figur Andel af borgere (65+ år) med kommunal kontakt fordelt på mest kontaktintensive type og ingen kommunal kontakt, 2014 Figur Andel af akutte medicinske korttidsindlæggelser, hvor borgere (65+ år) havde kommunal og/eller almen praksis kontakt 10 dage forud for indlæggelsen, 2014 Pct. Pct. Pct. Pct Plejebolig Personlig pleje Hjemmesygepleje Praktisk hjælp Andel med kommunal og/eller AP kontakt Hele landet Kommunal kontakt Ingen kommunal kontakt (højre akse) Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

93 Hjørring Frederikshavn Assens Bornholm Norddjurs Tønder Nordfyns Kolding Haderslev Faaborg-Midtfyn Gentofte Lyngby-Taarbæk Rudersdal Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Herlev Ballerup Gladsaxe Egedal Herning Solrød Morsø Esbjerg Hillerød Helsingør Guldborgsund Thisted Halsnæs Frederikssund Slagelse 2.3 Akutte somatiske genindlæggelser Genindlæggelsesfrekvensen i de 10 kommuner med højest frekvens er på omkring 9-10 pct., hvorimod genindlæggelsesfrekvensen er på 3-4 pct. i de ti kommuner med lavest frekvens. Figur Genindlæggelsesfrekvens fordelt på kommuner, 2014 Figur Genindlæggelsesfrekvens, fordelt på kommuner med højeste og laveste genindlæggelsesfrekvens, Pct. Pct Kommuner med lavest genindlæggelsesfrekvens Kommuner med højest genindlæggelsesfrekvens 2013 Landsgennemsnit 2014 De 10 kommuner med den største reduktion af genindlæggelser fra er: Hjørring, Frederikshavn, Assens, Bornholm, Norddjurs, Tønder, Nordfyns, Kolding, Haderslev og Faaborg-Midtfyn Figur Genindlæggelsesfrekvens for de ti kommuner med størst reduktion i indikatoren, Pct. Pct Landsgennemsnit 2014 Landsgennemsnit 2013 Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

94 De 3 kommuner, der har oplevet den største reduktion i genindlæggelsesfrekvensen: Hjørring, Frederikshavn og Assens Kommune, har særligt oplevet en reduktion indenfor aldersgruppen over 75 år. Figur Ændring i genindlæggelsesfrekvens , fordelt på aldersgrupper og kommuner Ændring i genindlæggelsesfrekvens (pct.) ,7 0,1 0, år år år år 85+ år Hjørring Frederikshavn Assens Bornholm Norddjurs Tønder Nordfyns Kolding Haderslev Faaborg-Midtfyn Hele landet -0,3 Ændring i genindlæggelsesfrekvens (pct.) 0, Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

95 Nordfyns Bornholm Tønder Kolding Frederikshavn Faaborg-Midtfyn Haderslev Hjørring Assens Norddjurs De ti kommuner Kolding Tønder Bornholm Faaborg-Midtfyn Nordfyns Frederikshavn Hjørring Haderslev Assens Norddjurs De ti kommuner Hjørring Frederikshavn Assens Bornholm Norddjurs Tønder Nordfyns Kolding Haderslev Faaborg-Midtfyn I alt de ti kommuner Hele landet Figur Andel af borgere (65+ år) med kommunal kontakt fordelt på mest kontaktintensive type og ingen kommunal kontakt, 2014 Pct Pct. Kommunal kontakt eller kontakt med almen praksis før og efter en indlæggelse er en af ting, der har stor betydning i forhold til at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser. Nedenfor vises andel af disse kontakter før og efter genindlæggelse. Plejebolig Personlig pleje Ingen kommunal kontakt (højre akse) Hjemmesygepleje Praktisk hjælp Kommunal kontakt Figur Andel af akutte genindlæggelser, hvor borgere (65+ år) havde kommunal kontakt og/eller almen praksis kontakt 10 dage forud for genindlæggelsen, 2014 Figur Andel af akutte genindlæggelser, hvor borgere (65+ år) havde kommunal kontakt 10 dage efter genindlæggelsen, 2014 Pct. Pct. Pct. Pct Andel med kommunal og/eller AP kontakt Hele landet Andel med kommunal kontakt Hele landet Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

96 2.4 Færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene (somatiske) På landsplan er antallet af somatiske færdigbehandlingsdag faldet med 12 % fra 2010 til Der har dog været en mindre stigning i antallet på landsplan. Det skyldes resultatet i Region hovedstaden. I Region Nordjylland er antallet fortsat for nedadgående. Figur Antal somatiske færdigbehandlingsdage pr borgere fordelt på kommuner, 2014 Figur Antal somatiske færdigbehandlingsdage pr borgere, fordelt på regioner samt landsplan, Færdigbehan dlingsdage pr borgere Færdigbehan dlingsdage pr borgere Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Frederikshavn Kommune har gennem de seneste år reduceret antallet af færdigbehandlingsdage markant, og har I dag et meget lavt antal. Af Frederikshavn Kommunes egen faktiske optællinger fremgår det, at antal færdigbehandlingsdag pr. år for borgere i Frederikshavn Kommune er: 2011: : : : Almene genoptræningsplaner Genoptræningsplaner for almen genoptræning har i perioden 2010 til 2014 på landsplan udgjort en svagt stigende andel af alle genoptræningsplaner (almene og specialiserede). I 2010 udgjorde andelen 79 pct., mens den i 2014 udgjorde 86 pct. I Region Nordjylland er andelen af almene genoptræningsplaner i 2014 på 81 %. I Frederikshavn Kommune er andelen af almene genoptræningsplaner i 2014 på 86%. Sygehus Vendsyssel er et de 3 sygehuse, der har den højeste andel af almene genoptræningsplaner. Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

97 Lemvig Furesø Haderslev Gribskov Syddjurs Roskilde Gladsaxe Struer Køge Gentofte Tårnby Aalborg Nyborg Billund Odense Tønder Dragør Hvidovre Fredericia Jammerbugt Figur Andel genoptræningsplaner for almen genoptræning, fordelt på regioner samt landsplan, Pct. Pct. Figur Andel genoptræningsplaner for almen genoptræning, fordelt på sygehuse opdelt efter regioner, pct., Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Syddanmark Sygehus Sønderjylland OUH Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Sydvestjysk Sygehus Fredericia og Kolding Sygehuse Friklinikken Region Syddanmark (Give) Sjælland Region Sjællands Sygehusvæsen Nordjylland Aalborg Universitetshospital Sygehus Thy - Mors Sygehus Himmerland Sygehus Vendsyssel Midtjylland Regionshospitalet Randers Aarhus Universitetshospital Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Vest Hospitalsenhed Midt Hovedstaden Amager Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bornholms Hospital Gentofte Hospital Hospitalerne i Nordsjælland Herlev Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Glostrup Hospital Pct. 2.6 Ventetid til genoptræning Ventetiden til genoptræning er det antal dage, der går fra sygehuset har udarbejdet en genoptræningsplan og til den dato, hvor kommunen registrerer første genoptræningsydelse. I perioden 2010 til 2014 har median-ventetiden til almen genoptræning 1 i kommunerne været faldende fra 16 dage i 2010 til 14 dage i Meridian-ventetiden i 2014 i Region Nordjylland var 17 dage eller 18 dage (uoverensstemmelse mellem tekst og graf). Frederikshavn Kommunes egne tal på faktisk leveret opstart på genoptræning i 2014: Statistikken for ventetid har været opgjort lidt anderledes i 2014, fordi ventetiden pr. 1. sep. ændredes til 14 dage. Ventetiden for 1. halvår var 10,5 ventedage. Fra 1.sept til 31. dec. Var ventetiden 8,6 ventedage i gennemsnit. Efter de seneste politiske beslutninger, er der gjort tiltag i Frederikshavn Kommune, så ventetiden fremadrettet skal nedbringes til 5 dage + 2 dage til behandling i Visitationsenheden fremadrettet. Figur Ventetid til genoptræning, median, fordelt på kommuner med kortest og længst ventetid til genoptræning, (antal dage) Antal dage Antal dage Kommuner med kortest ventetid til genoptræning (antal dage, median) Kommuner med længst ventetid til genoptræning (antal dage, median) 2013 Landsgennemsnit, Median-ventetiden er den observerede ventetid hos borgeren, hvor 50 pct. af de observerede ventetider ligger hhv. under og over. Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

98 Hovedstaden Sjælland Nordjylland Syddanmark Midtjylland Hele landet Lemvig Furesø Haderslev Gribskov Syddjurs Roskilde Gladsaxe Struer Køge Gentofte Tårnby Aalborg Nyborg Billund Odense Tønder Dragør Hvidovre Fredericia Jammerbugt Figur Ventetid til genoptræning, median, fordelt på regioner samt landsplan, (antal dage) Antal dage Antal dage Figur Ventetid til genoptræning, median, fordelt på kommuner med kortest og længst ventetid til genoptræning, (antal dage) Antal dage Antal dage Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kommuner med kortest ventetid til genoptræning (antal dage, median) Kommuner med længst ventetid til genoptræning (antal dage, median) 2013 Landsgennemsnit, Patientoplevet kommunikation og sammenhængende forløb Målingen af den patientoplevede kommunikation og graden af sammenhæng i forløb sker på grundlag af tre mål: patientoplevet tilfredshed med samarbejdet mellem sygehus og den kommunale pleje, rettidigt fremsendte genoptræningsplaner og rettidigt fremsendte udskrivningsrapporter. I 2013 lå andelen af patienter (landsplan), som vurderede samarbejdet mellem sygehuset og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje positivt, på 87 pct. for indlagte og 91 pct. For ambulante patienter. Resultaterne i Nordjylland ligger over landsgennemsnittet. Figur Tilfredshed med samarbejde mellem sygehus og den kommunale pleje fordelt på regioner, 2013, andel positive (pct.) Pct Pct Indlagte patienter Ambulante patienter Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

99 2.8 Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser Antallet af akutte psykiatriske korttidsindlæggelser pr borgere på landsplan er steget svagt fra 1,8 indlæggelser til godt 2,0 indlæggelser fra 2010 til 2012, hvorefter udviklingen har været stort set uændret. Region Nordjylland har det laveste antal akutte psykiatriske indlæggelser. I Region Nordjylland ligger alle kommuner en del under landsgennemsnittet. Figur Antal akutte psykiatriske korttidsindlæggelser pr borgere, fordelt på regioner samt landsplan, Figur Andel akutte psykiatriske korttidsindlæggelser i forhold til psykiatriske indlæggelser, fordelt på regioner samt landsplan, 2014 Korttidsindl pr borgere 3,5 Korttidsindl pr borgere 3,5 Pct. 35 Pct. 35 3,0 3, ,5 2, ,0 2, ,5 1, ,0 1, ,5 0, , , Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

100 2.9 Akutte psykiatriske genindlæggelser Andelen af genindlæggelser i forhold til det samlede antal indlæggelser i psykiatrien (genindlæggelsesfrekvensen) har været svagt stigende på landsplan i perioden , til 22 pct. i Region Nordjylland har den laveste genindlæggelsesfrekvens. I Region Nordjylland ligger alle kommuner under landsgennemsnittet Figur Genindlæggelsesfrekvens i psykiatrien, fordelt på regioner samt landsplan, Pct Pct Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet 2.10 Psykiatriske færdigbehandlingsdage Udviklingen i antal færdigbehandlingsdage pr borgere har været faldende over perioden i alle regionerne. På landsplan er antallet af færdigbehandlingsdage pr borgere faldet fra godt 7 dage til 5 dage, svarende til et fald i indikatorniveauet på 32 pct. Region Nordjylland har haft det mindste fald. Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

101 Figur Antal psykiatriske færdigbehandlingsdage pr borgere, fordelt på regioner samt landsplan, Figur Antal psykiatriske færdigbehandlingsdage pr borgere, 2014 Færdigb. pr borgere 14 Færdigb. pr borgere Nordjylland Syddanmark Sjælland Midtjylland Hovedstaden Hele landet 3.1 Akutte somatiske indlæggelser for voksne borgere med KOL Antallet af akutte somatiske indlæggelser pr borgere 2 med KOL er steget på landsplan fra ca. 591 indlæggelser i 2010 til ca. 634 indlæggelser i Stigningen i antallet af akutte indlæggelser pr borgere med KOL er mindst i Region Midtjylland og Region Syddanmark, mens den største stigning ses i Region Hovedstaden (25 % i perioden 2010 til 2014). Antallet af akutte indlæggelser pr borgere med KOL varierer inden for den enkelte region, hvor variationen især er stor i Region Syddanmark og Region Nordjylland. På landsplan udgjorde akutte indlæggelser 79 pct. af det totale antal indlæggelser for borgere med KOL i Sygehusene med den højeste andel akutte indlæggelser er primært beliggende i Region Nordjylland og Region Hovedstaden, hvor andelen af akutte indlæggelser i tre af hospitalerne i hver af disse regioner overstiger 90 pct. (Herunder Sygehus Vendsyssel) 2 Borgere på 18+ år. Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

102 Figur Akutte somatiske indlæggelser pr borgere med KOL (18+ år), efter kommune, 2014 Figur Andel akutte somatiske indlæggelser i forhold til total antal indlæggelser for borgere med KOL (18+ år), efter sygehus, 2014, pct. Pct. Syddanmark Sjælland Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Vejle-Give-Middelfart sygehuse Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Odense Universitetshospital Næstved, Slagelse og Ringsted Nykøbing Sygehus Fredericia og Kolding sygehuse Roskilde og Køge sygehuse Holbæk Sygehus Sygehus Vendsyssel Sygehus Thy - Mors Sygehus Himmerland Aalborg Universitetshospital Århus Universitetshospital Regionshospitalet Randers Hospitalsenheden Vest Hospitalsenhed Midt Hospitalenheden Horsens Rigshospitalet Nordsjællands Hospital Herlev Hospital Glostrup Hospital Gentofte Hospital Bornholms Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Amager og Hvidovre Hospitaler Pct. 3.2 Akutte somatiske indlæggelser for voksne borgere med diabetes type 2 Antallet af akutte somatiske indlæggelser pr borgere med diabetes type-2 er faldet på landsplan fra ca. 429 indlæggelser i 2010 til ca. 407 indlæggelser i Antallet af akutte indlæggelser pr borgere med diabetes type-2 har en begrænset stigning i Region Hovedstaden, mens antallet er faldet i de øvrige regioner. Figur Antal akutte somatiske indlæggelser pr borgere med diabetes type-2 (18+ år), fordelt på regioner samt landsplan, Antal pr borger Antal pr borger På tværs af aldersgrupper (65+ år) er antallet af akutte indlæggelser pr borgere med diabetes type-2 steget blandt de 85+ årige, hvor antallet er faldet for de øvrige aldersgrupper Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

103 Ses der på fordelingen af kommuner med et lavt antal akutte indlæggelser pr borgere med diabetes type-2 er de primært beliggende i Region Syddanmark og Region Nordjylland, hvilket kan forklare det relativt lave regionsniveau. I alle regioner er der sygehuse med en relativ høj andel akutte indlæggelser, og der ses ikke nogen geografisk koncentration. Sygehus Vendsyssel ligger relativt højt. Figur Akutte somatiske indlæggelser pr borgere med diabetes type-2 (18+ år), efter kommune, 2014 Figur Andel akutte somatiske indlæggelser i forhold til total antal indlæggelser for borgere med diabetes type-2 (18+ år), efter sygehus, 2014, pct. Pct. Syddanmark Vejle-Give-Middelfart sygehuse Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Odense Universitetshospital Næstved, Slagelse og Ringsted Nykøbing Sygehus Fredericia og Kolding sygehuse Sjælland Roskilde og Køge sygehuse Holbæk Sygehus Nordjylland Sygehus Vendsyssel Sygehus Thy - Mors Sygehus Himmerland Aalborg Universitetshospital Midtjylland Århus Universitetshospital Regionshospitalet Randers Hospitalsenheden Vest Hospitalsenhed Midt Hospitalenheden Horsens Hovedstaden Rigshospitalet Nordsjællands Hospital Herlev Hospital Glostrup Hospital Gentofte Hospital Bornholms Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Amager og Hvidovre Hospitaler Pct. Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

104 3.3 Akutte genindlæggelser for voksne borgere med KOL Genindlæggelsesfrekvensen for borgere med KOL udgør ca. 13 pct. i 2014, og er dermed ca. 5 pct.point højere end for befolkningen generelt. I 2010 var genindlæggelsesfrekvensen for borgere med KOL 12 pct., og der er således sket en mindre stigning de seneste fem år. Region Nordjylland har en relativt lav genindlæggelsesfrekvens for borgere med KOL i forhold til de øvrige regioner, og har nedbragt frekvensen fra 14 pct. i 2012 til godt 11 pct. i Genindlæggelsesfrekvensen for Sygehus Vendsyssel er relativt lav. Region Nordjylland har også en relativt lav genindlæggelsesfrekvens for befolkningen generelt, som er nedbragt siden Figur Genindlæggelsesfrekvens for borgere (18+ år) med KOL, fordelt på regioner samt landsplan, , pct. Pct Nordjylland Midtjylland Syddanmark Pct. Hovedstaden Sjælland Hele landet Figur Genindlæggelsesfrekvens for borgere (18+ år) med KOL, efter kommune, pct., 2014 Figur Genindlæggelsesfrekvens for borgere (18+ år) med KOL, efter sygehus, 2014, pct Pct. Nordjylland Sygehus Vendsyssel Aalborg Universitetshospital Sygehus Thy - Mors Midtjylland Regionshospitalet Randers Hospitalsenheden Vest Hospitalsenhed Midt Århus Universitetshospital Syddanmark Vejle-Give-Middelfart sygehuse Fredericia og Kolding Sygehuse Hospitalenheden Horsens Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Odense Universitetshospital Sjælland Roskilde og Køge sygehuse Nykøbing Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Holbæk Sygehus Hovedstaden Bornholms Hospital Nordsjællands Hospital Herlev Hospital Glostrup Hospital Amager og Hvidovre Hospitaler Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Pct. Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

105 3.4 Akutte somatiske genindlæggelser for voksne borgere med diabetes type 2 Borgerne på 18+ år med diabetes type-2 har en genindlæggelsesfrekvens i 2014 på godt 10 pct., hvilket er stort set uændret siden Siden 2010 er der sket et fald i genindlæggelsesfrekvensen for borgere med diabetes type-2 over 65 år. I Region Nordjylland ses faldet først fra 2013, men status i 2014 er nu, at Region Nordjylland har den laveste genindlæggelsesfrekvens. Figur Genindlæggelsesfrekvens for borgere (18+ år) med diabetes type-2, fordelt på regioner samt landsplan, , pct. Pct Pct Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet På landsplan udgjorde akutte genindlæggelser 10 pct. af det totale antal indlæggelser for borgere med diabetes type-2 i Der er en synlig variation i genindlæggelsesfrekvensen på tværs af sygehuse, herunder også inden for de enkelte regioner. Sygehus Vendsyssel er blandt de 3 sygehuse, hvor genindlæggelsesfrekvensen for borgere med type 2 diabetes er under 7 pct. Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

106 Figur Genindlæggelsesfrekvens for borgere (18+ år) med diabetes type-2, efter kommune, pct., 2014 Figur Genindlæggelsesfrekvens for borgere (18+ år) med diabetes type-2, efter sygehus, 2014, pct. Pct Nordjylland Sygehus Vendsyssel Aalborg Universitetshospital Sygehus Thy - Mors Midtjylland Regionshospitalet Randers Hospitalsenheden Vest Hospitalsenhed Midt Syddanmark Århus Universitetshospital Vejle-Give-Middelfart sygehuse Fredericia og Kolding Sygehuse Hospitalenheden Horsens Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Sjælland Odense Universitetshospital Roskilde og Køge sygehuse Nykøbing Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Holbæk Sygehus Hovedstaden Bornholms Hospital Nordsjællands Hospital Herlev Hospital Glostrup Hospital Amager og Hvidovre Hospitaler Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Pct. Sagsnr. 13/17892 Dok , mskr, maj 2015

107 Bilag: 4.3. Pdf af _v2_Notat til KL om tiltag i Frhavn for at nedbringe antallet af genindlæggelser.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 22. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86615/15

108 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Kommunernes Landsforening Center for Social og Sundhed Att.: Lise Holten Tel.: CVR-nr april 2015 Initiativer i Frederikshavn Kommune for at nedbringe genindlæggelser I Frederikshavn Kommune er der siden begyndelsen af 2013 arbejdet systematisk med forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Der er foretaget undersøgelser af egne forhold, søgt inspiration hos andre og iværksat konkrete initiativer. Der kan således ikke siges, at være én bestem indsats, der har været afgørende for det gode resultat med nedbringelsen af genindlæggelser for ældre over 75 år. Det er derimod en samlet indsats med en lang række af initiativer, der også strækker sig længere tilbage i tiden. I Frederikshavn er der stort politisk fokus på sundhedsområdet, herunder også på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Sagsnummer: 13/15737 Dok Sagsbehandler: Chefkonsulent i Sundhed og Pleje Marianne Skrubbeltrang Direkte telefon.: På alle niveauer i organisationen arbejdes der målrettet med fokus på borgernes resurser og understøttelsen af at gøre dem selvhjulpne. Der er ligeledes opmærksomhed på den udfordring, at 32% af sundhedsomkostningerne går til 1% af borgerne. Kommunen anvender kommunaløkonomiske sundhedsdata (KØS), sundhedsatlas samt kommunalt omsorgssystem til at generere faktuel viden om, hvor vi skal sætte ind. Desuden er der er stort fokus på viljen til samarbejde. Et godt samarbejde, hvor vi ser hinanden som hinandens forudsætninger. Det drejer sig om samarbejde: internt i kommunen i Kommunalt Lægeligt Udvalg med Sygehus Vendsyssel tværkommunalt

109 I den forbindelse kan det nævnes, at parterne i Nordjylland har et stærkt samarbejde, som er forankret i den regionale Sundhedsaftale. Side2/6 Nedenstående oplistning er et forsøg på, at give overblik over og indblik i hvad, der i Frederikshavn Kommune i dag bidrager til resultatet af nedbringelse af genindlæggelser. Sundhedspolitik Politisk er der stort fokus på sundhed i Frederikshavn Kommune. Der blev således i 2008 vedtaget Sundhedspolitik med stærkt fokus på kronikerområdet. Den har været afgørende for implementeringen af hele kronikerindsatsen. I 2013 har en ny Sundhedspolitik styrket fokus på 5 rammeområder: Ulighed i Sundhed Den kompetente borger Sundhedsfremme Forebyggelse På tværs fra vugge til grav Sundhedscentre og Træningscentre i kommunens 3 hovedbyer Ved kommunesammenlægningen i 2007 etablerede kommunen Træningscentre lokalt i Skagen, Frederikshavn og Sæby. Allerede i 2009 foretog kommunen en omlægning fra Sund By til 3 reelle Sundhedscentre i tæt tilknytning til Træningscentrene. Her har såvel den borgerrettede som den patientrettede forebyggelse sin forankring med følgende indsatser: Kronikerindsatser for borgere med KOL, diabetes, hjertekar og kræft (Start 2009) Region Nordjylland har tidligt været i front med tværsektorielle fora, hvor rammeaftalerne på de enkelte kroniske sygdomme blev udarbejdet. Telesår Teledi@log på hjerteområdet (Start 2012) TeleCare Nordprojektet: Selv-monitorering KOL-patienter (Start 2013) Dysfagiprojektet: Forebyggelse og afhjælpning af fejlsynkning (Start 2014) Projektet er i samarbejde med phd studerende fra Sygehus Vendsyssel. Projektets målgruppe er den gruppe af patienter, som har rigtig mange indlæggelser grundet dysfagiproblematikker. Der er udvalgt borgere/patienter, for hvem, der er gjort en tværfaglig og tværsektoriel indsats. Der er målt på livskvalitet, antal indlæggelser (før og efter

110 interventionen), kontakter til egen læge og naturligvis de økonomiske omkostninger generelt (både kommunale og regionale). I den kommunale del har sygeplejersker, ergoterapeuter, diætister og det kommunale køkken indgået i projektet. Sideløbende med projektet, der ført viden ud i organisationen. (Projektbeskrivelse for phd projektet er vedlagt) Side3/6 Fokus på ernæringstruede borgere. (Start jan. 2013) o o o Ansættelse af 3 kostfaglige medarbejdere under ledelse af en diætist. Fokus har været uddannelse af frontpersonalet. Ernæringsscreening af borgerne. Individuelle indsatser til de ernæringstruede. Fokus på forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år Desuden har Sundheds- og Træningscentrene: Balancehold Kostvejledning af diætist Vægttabshold Vægtsamtaler Forebyggelse af vægttab hos ernæringstruede Besøg af kostfaglig medarbejder (når borger er visiteret til madservice) Sundhedssamtaler Rygestopkurser Information nye 65årige Forebyggende hjemmebesøg Rehabiliteringsteam omkring borgere med særlige behov: Samarbejde mellem CAM, CSSM, CSP, CHP, CU Forløbsnære audits med det sigte at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. I gennemførte s flere audits med deltagelse af Visitationsenheden, plejecentre / hjemmeplejen, Den kommunale Sygepleje og i relevante audits også sygehuset. (Beskrivelse af projektet med resultater er vedlagt) Forløbsnære audits er en kvalitativ metode - defineret som fagpersoners systematiske gennemgang af komplekse borgerforløb i forbindelse med indlæggelse med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser og sammenhængen i indsatsen identificere problemstillinger og afdække årsager. Læringspunkter fra disse audits er: Det er vigtigt med: Tidlig opsporing Kommunikation og samarbejde (med borger, pårørende, mellem de professionelle SSH, SSA, sygeplejerske, læge, sygehus) Dokumentation

111 Kendskab til faggrænser hvad kan jeg - hvornår skal ny faggruppe ind i billedet? Side4/6 I forlængelse af disse læringspunkter er flere tiltag sat i værk: Indføring af Triage og ændringsskema på plejecentre og i hjemmeplejen / Den kommunale Sygepleje (2015) Fokus på opkvalificering af dokumentationen (Den nødvendige rettidige og tilpas fyldestgørende dokumentation) (2015) Udviklingsvisitator inddrages hurtigt i koordinering af udskrivningsforløb, der ser ud til at blive særligt komplekse (Start 2013) Samtidig har Social- og Sundhedsmyndighed (Visitationsenheden, Socialenheden, Hjælpemiddelenheden og Kontraktenheden) gennemgået kursus i relationel koordinering. Strukturændring i Center for Sundhed og Pleje I 2014 ændres strukturen fra en opdeling i geografiske områder til en opdeling i 4 faglige områder: Plejecentre Hjemmeplejen Sundhed og sygepleje (Den kommunale Sygepleje + Sundhedscentrene og kommunale madservice under samme ledelse) Aktivitet og træning (Aktivitetscentre og træningscentre) I den nye struktur arbejder Sundhedscentre og Træningscentre fortsat tæt sammen om de tidligere nævnte opgaver. Den nye faglige opdeling i Center for Sundhed og Pleje har sat fokus på den faglige kvalitet til bedste for borgeren. Der er i perioden op til strukturændringen gennemført omfattende: Kompetenceudvikling af frontpersonale: o o o Efteruddannelse af sygeplejen (også med henblik på at kunne håndtere den udadgående subakut / akutfunktion) Efteruddannelse af SSAere Efteruddannelse af SSHere Der er udarbejdet kompetenceprofiler for sygeplejersker, SSAer og SSHer (2012) Indført Længst muligt i eget liv (rehabilitering)(medio 2011) Indført OPTUR på plejecentrene: Rehabilitering af borgere, der bor på plejecentrene (Ultimo 2014)

112 Indført PPS: Elektronisk program med Praktiske Procedurer i Sygepleje, der understøtter kvaliteten i håndtering af sygepleje og pleje. (Ultimo 2014) Nationale kliniske retningslinjer har tæt forbindelse til PPS. Side5/6 Demensfrekvens: Kompetenceudvikling af medarbejdere bl.a. i forhold til smerteudredning og lindring. Har også fokus på disse borgeres somatiske sygdomme (Primo 2015) Faldforebyggelsesprojekt (Primo 2014) Oprettelse af flere sygeplejeklinikker (2014) Styrkelse af UTHarbejdet (2014) Sundhedsaftale om forløbskoordinering I forlængelse af Sundhedsaftale om forløbskoordinering arbejdes der med: Opfølgende hjemmebesøg efter sygehuskontakt. Egen læge og den kommunale sygeplejerske deltager. Subakut/akut udgående funktion: Lægerne i almen praksis kan rekvirere et besøg af en kommunal sygeplejerske til en borger indenfor en time. Oprustning af det faglige niveau i forhold til borgere, der har været indlagt. Sker på Kastaniegården, som har midlertidige aflastningspladser. Kommunalt lægeligt udvalg - KLU I Frederikshavn Kommune er der et godt samarbejde med lægerne i almen praksis. Kort efter kommunesammenlægningen blev samarbejdet i Kommunalt Lægelig Udvalg indledt, og allerede i 2008 blev der ansat en praksiskonsulent. I Frederikshavn arbejdes der med et KLU med deltagelse af politikere, direktør og chefer, og fra 2014 også med en repræsentant fra Sygehus Vendsyssel. Desuden er der etableret en praksisnær undergruppe med læger og mere praksisnære ledere, der tager sig af de samarbejdet på det mere driftsorientere niveau. Samarbejde med Sygehus Vendsyssel Samarbejdet mellem sygehus og kommune/almen praksis er af særdeles stor betydning for det sammenhængende og kvalitativt gode patient/borger forløb. Arbejdet er forankret i Samarbejdsforum for somatisk sygehus i klynge Nord, hvor Frederikshavn, Læsø, Brønderslev, Hjørring Kommune samt Sygehus Vendsyssel deltager. Frederikshavn Kommune prioriterer dette samarbejde højt. Som det ses af ovenstående er der flere fælles projekter og en god løbende dialog.

113 I uge 4 i 2014 og 2015 har Sygehus Vendsyssel (Klinik Akut)i samarbejde med kommunerne foretaget en Patientinventerings undersøgelse. Gennem interviews opnås der ved ankomst til Klinik Akut indsigt i, hvor borgeren kommer fra, hvem der har henvist, hvorfor borgeren kommer til sygehuset, om en sygehuskontakt kunne være undgået osv.. Alt sammen nyttig viden i et forebyggelsesperspektiv. Side6/6 Opgaveflytning I Region Nordjylland er der stort fokus på opgaveflytning mellem sektorerne. Dette for at kunne give borgeren en sundhedsydelse i den sektor, der er mest hensigtsmæssig. Når opgaver for større patientgrupper overdrages, sker det gennem en aftalt beskrivelse af opgaven og omkostningerne. En overdragelse godkendes af Den administrative Styregruppe for Sundhedsaftalen. Opgaveoverdragelse i konkretsager: Frederikshavn Kommune har indledt et samarbejde mellem Sygehus Vendsyssel og områdeleder af den kommunale sygepleje, der løbende mødes og afhjælper problematikker i forbindelse med opgaveoverdragelse. Jeg håber, at ovenstående har givet indsigt i, hvordan vi arbejder i Frederikshavn kommune. Er der noget, der ønskes uddybet, er I velkommen til at vende tilbage. Med venlig hilsen Rikke Albrektsen Social- og Sundhedsdirektør

114 Bilag: 6.1. SUU- budgetoplæg pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 22. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 92244/15

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136 Bilag: 6.2. Høringssvar til SUU vedr. budget og ældrepuljen.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 22. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98299/15

137

138

139

140

141

142

143

144

145

146

147

148

149 Bilag: 7.1. Det-offentliges-digitale-kommunikation-med-ældre-borgere-Nationale resultater Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 22. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89091/15

150 Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere Spørgeskemaundersøgelse blandt ældrerådenes medlemmer September - November 2014 Nationale resultater g tror, det kunne gøres lettere og lysende, så alle får det lettere med får det lettere med systemet Citat fra delt ager 1

151 FORORD 3 DEL I Om undersøgelsen 5 Hovedresultater 7 Anbefalinger 10 Baggrundsdata 11 DEL II Undersøgelsens deltagere 13 Køn, alder og interneterfaring DEL III Vurdering af information på kommunale hjemmesider 17 Seks hjemmesidetemaer - med kommentarer og anbefalinger fra deltagerne 19 Hyppige problemer på hjemmesiderne med kommentarer og anbefalinger fra deltagerne 27 Kvalitativ karakteristik af deltagerne 34 DEL IV Vurdering af digitale ansøgninger 37 Tre digitale ansøgninger - med kommentarer og anbefalinger fra deltagerne 38 DEL V Deltagernes besvarelser resultater i tal 47 Læsevejledning til diagrammer 47 Beskrivelse af deltagerne 48 Deltagernes vurdering af information på kommunale hjemmesider 51 Deltagernes vurdering af digitale ansøgninger 69 BILAG Tabel 1. Spørgeskema 1 spørgsmål om information på kommunens hjemmeside: Tema Tværgående spørgsmål. 80 Tabel 2. Spørgeskema 1 spørgsmål om information på kommunens hjemmeside: Tema 7 Kommunens hjemmeside. 81 2

152 I Forord disse år udruller regeringen, KL og Danske Regioner en fælles, overordnet digitaliseringsplan for det offentliges kommunikation med borgerne. Planen medfører, at den enkelte borger i stigende grad må betjene sig selv, når han eller hun vil tale med offentlige myndigheder. Borgerne skal betjene sig selv på kommunens hjemmeside eller på borger.dk, når de søger folkepension, boligstøtte eller byggetilladelse, eller anmelder flytning eller lægeskift m.m. Der er med andre ord indført digital selvbetjening på områder af meget vital betydning for borgernes hverdag og trivsel. Borgerne forventes også selv at finde information om sociale ydelser og kommunale tilbud på kommunens hjemmeside. Denne forandring stiller høje krav til kvaliteten af den digitale kommunikation med borgerne: Hjemmesiderne skal være brugervenlige, oplysningerne forståelige og de digitale selvbetjeningsløsninger fungere uden større problemer. Lever kommunikationen ikke op til disse forventninger, undergraver det retssikkerheden, skaber ulighed og desuden både modvilje og utilfredshed hos borgerne. Og tager borgerne ikke de digitale løsninger til sig, høster kommuner og andre offentlige myndigheder ikke de økonomiske gevinster af selvbetjeningsløsningerne, der som led i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi allerede er indregnet i de økonomiske rammer. Der er samtidig behov for at pege på, at der ikke er tilstrækkelig internetdækning alle steder. Med de krav, der stilles til befolkningens del af denne kontrakt, har borgere i disse områder en helt berettiget forventning om, at de tekniske forudsætninger er til stede. ÆldreForum og DANSKE ÆLDRERÅD satte sig i sommeren 2014 for at undersøge, hvilke problemer ældre borgere evt. løber ind i, når de skal betjene sig selv via offentlige hjemmesider, og hvordan de i øvrigt forholder sig til denne nye form for kommunikation. Hovedspørgsmålet var: Er kommunernes hjemmesider og de digitale selvbetjeningsløsninger anvendelige og forståelige for ældre borgere? Undersøgelsens resultater peger på, at noget kan gøres bedre. De lovpligtige kommunale ældreråd er oprettet som ældre borgeres øjne, ører og talerør og fungerer som en væsentlig lokal samarbejdspartner og et vigtigt bindeled mellem den enkelte kommunes ældre borgere, politikere og forvaltning. Ældrerådene er derfor udvalgt til at afprøve og vurdere dels deres respektive kommuners hjemmesider på områder med særlig relation til ældre, fx oplysninger om forebyggende hjemmebesøg, hjemmehjælp og kommunens plejehjem, dels tre digitale ansøgninger. Deltagerne besvarede en række spørgsmål om hjemmesidens og ansøgningernes brugervenlighed. Undersøgelsens resultater formidles dels i denne rapport, der samler de lokale resultater på landsplan, dels i lokale rapporter med hvert enkelt ældreråds besvarelser. 3

153 De to rapporter har titlerne: Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere. Spørgeskemaundersøgelse blandt ældrerådenes medlemmer Nationale resultater. Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere. Spørgeskemaundersøgelse blandt ældrerådenes medlemmer (navn) ældreråd. Undersøgelsen er tænkt som en håndsrækning til den løbende udvikling af kommunernes hjemmesider. Håbet er, at det enkelte ældreråd, med afsæt i de indhøstede erfaringer, vil indlede en konstruktiv dialog med kommunens ansvarlige for de tekniske løsninger og for de konkrete oplysninger. En dialog der kan forbedre brugervenligheden, så relevante og nødvendige oplysninger findes på hjemmesiden, og samtidig er både forståelige og lette at finde for borgerne. Det er også håbet, at denne rapport, som samler de lokale resultater, vil bringe inspiration både over kommunegrænser og til de landsdækkende digitale løsninger, så erfaringer herfra både positive og negative kan bidrage til videreudvikling af brugervenlige digitale løsninger. En stor tak til ældrerådene, som med beredvillighed og engagement har taget den omfattende afprøvning på sig samt til University College Lillebælt, som har stået for indsamling af spørgeskemaer, indtastning og udskrivning af data, samt udarbejdelsen af oversigten Top 6 kommuner med de kommuner, der klarede sig bedst i undersøgelsen. Oversigten kan ses på og Undersøgelsens kvantitative og kvalitative analyser i rapportens del III og IV er foretaget af sekretariaterne i DANSKE ÆLDRERÅD og ÆldreForum. God læselyst Bent Aa. Rasmussen Formand for DANSKE ÆLDRERÅD Ove E. Dalsgaard Formand for ÆldreForum April 2015 Om ÆldreForum og DANSKE ÆLDRERÅD ÆldreForum er et uafhængigt råd under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Rådet skal følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på alle livets områder, indsamle og videreformidle viden om ældre samt bidrage til at synliggøre ældres ressourcer og til at nuancere billedet af ældre m.m. Se DANSKE ÆLDRERÅD er landsorganisation for de folkevalgte ældreråd i kommunerne. DANSKE ÆLDRERÅD varetager ældrerådenes interesser og styrker og videreudvikler ældrerådenes lokale virke. Dette sker bl.a. gennem oplysning, rådgivning og netværksdannelse. Se 4

154 DEL l Om undersøgelsen HOVEDRESULTATER ANBEFALINGER BAGGRUNDSDATA 5

155 Om undersøgelsen Æ ldreforum og DANSKE ÆLDRERÅD har bedt medlemmer fra alle landets ældreråd som repræsentanter for ældre borgere vurdere brugervenligheden på dele af deres kommunes hjemmeside og i tre digitale ansøgningsskemaer. Formålet med undersøgelsen er at se på, hvilke problemer ældre borgere evt. løber ind i, når de skal betjene sig selv via offentlige hjemmesider, og hvordan de i øvrigt forholder sig til denne nye form for kommunikation. Hovedspørgsmålet var dermed om kommunernes hjemmesider og de digitale selvbetjeningsløsninger er forståelige og lette at bruge. Undersøgelsens resultater peger på, at noget kan gøres bedre. Hjemmesiders rolle Den kommunale hjemmeside er et vigtigt redskab til at opfylde kommunens generelle rådgivningsog vejledningspligt og til at klæde borgerne på til at klare sig selv. Hvis en borger har vanskeligt ved at finde nødvendig og relevant information på den kommunale hjemmeside, må det forventes, at borgeren kontakter kommunen for at få personlig betjening. Alternativt efterlades borgeren uden den rådgivning og støtte, han eller hun har behov for og krav på. Sådanne situationer er både klart uacceptable for borgerne, og dyre for kommunerne. Hvor stor betydning brugervenlighed har, ses bl.a. af, at 68 pct. af kommunerne 1 selv ser manglen på brugervenlige digitale løsninger som en af de største udfordringer for at nå pejlemærket i regeringens, KL s og Danske Regioners fælles digitaliseringsstrategi, hvor det forventes, at 80 pct. af kommunikationen mellem borgere og myndigheder foregår digitalt i Kun en lille del af kommunernes hjemmeside falder imidlertid ind under denne fælles digitaliseringsstrategi. Men udfordringen med at formidle ofte komplicerede regler og procedurer i et sprog, borgerne forstår, er den samme for kommunernes øvrige hjemmesider. Deltagernes erfaring med internet og kommunal sprogbrug Erfaring med internet har betydning for, hvor let det er at finde og forstå information på internettet, og at udfylde digitale ansøgninger. Langt de fleste deltagere (86 pct.) havde benyttet internet i mindst 6 år, og stort set alle (98 pct.) besøgte internettet mindst en gang om ugen. Deltagere havde dermed benyttet internettet i længere tid og i større omfang end store grupper af den danske ældrebefolkning. Deltagerne må derfor anses som mere erfarne internetbrugere end ældrebefolkningen generelt. 1 Digitalisering i kommunerne. Juni 2014, Grafikrapport. ÆldreSagen. 2 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. 6

156 Desuden kendte deltagerne i forvejen kommunens sprogbrug på de undersøgte fagområder fra deres arbejde i ældrerådet. Dette gav også deltagerne en fordel i forhold til andre ældre med hensyn til at forstå informationer på hjemmesiderne. På denne baggrund anses undersøgelsen generelt at overvurdere brugervenligheden på kommunernes hjemmesider og i de digitale ansøgninger. Og dermed også at undervurdere de problemer, som mange ældre oplever, når de søger efter information på kommunernes hjemmesider eller skal udfylde digitale skemaer. Deltagernes erfaring med internettet og en sammenligning med ældre borgeres erfaring generelt uddybes i rapportens del II, Undersøgelsens deltagere. En god digital løsning Da undersøgelsen som nævnt ovenfor undervurderer de problemer, som ældre generelt vil opleve i forbindelse med søgning af informationer eller udfyldelse af digitale skemaer, er det som et realistisk pejlemærke for at opnå prædikatet en god digital løsning valgt, at mindst 80 pct. af svarene på de enkelte områder skulle befinde sig i spørgeskemaets mest positive svarmulighed. Dvs. at svarene enten var Ja, eller at det var meget let fx at finde eller forstå en oplysning eller benytte en funktion. Hovedresultater Deltagernes vurdering af hjemmesidernes brugervenlighed - Vurdering af seks temaer Deltagerne vurderede brugervenligheden for seks temaer på deres kommunes hjemmeside: demens, plejehjem, forebyggende hjemmebesøg, hjemmehjælp, kommunale tillæg/tilskud og Digital Post. Deltagerne besvarede spørgsmål som: Var det let at finde konkrete oplysninger på kommunens hjemmeside? Var sproget let at forstå? Og skriften let at læse? Gav søgefunktionen brugbare resultater? Og var der tekniske problemer? Temaerne for Digital Post, plejehjem samt kommunale tillæg/tilskud skilte sig ud fra de øvrige, som henholdsvis top og bund. De øvrige temaer lå imellem de to yderpositioner. Temaet Digital Post blev vurderet som mest brugervenligt, idet: Over 90 pct. fandt de ønskede oplysninger om Digital Post, og halvdelen fandt dem meget let. Over 90 pct. fik brugbare oplysninger via søgefunktionen, og for næsten halvdelen gik det meget let med at bruge denne funktion. Det gode resultat kan bl.a. hænge sammen med, at kommunerne gjorde meget for at synliggøre Digital Post, som blev obligatorisk for alle borgere i den periode, undersøgelsen fandt sted. 7

157 Det kan derfor overraske, at kun omkring halvdelen af deltagerne havde meget let ved at forstå sproget. En forklaring kan være, at der er forskel på at genkende ord og vendinger, der skal anvendes for at søge på hjemmesiden, og på at forstå, hvad ordene konkret betyder. Temaerne plejehjem og kommunale tillæg/tilskud blev vurderet som mindst brugervenlige, idet: Flere oplysninger om plejehjem blev fundet af mindre end halvdelen af deltagerne. Samtidig havde kun omkring en tredjedel meget let ved at forstå sproget, mens resten kom i tvivl eller havde vanskeligheder. 20 pct. fandt aldrig oplysninger om tilskud til medicinudgifter, og 24 pct. kunne ikke finde oplysninger om tilskud til tandbehandling. Desuden havde 60 pct. af deltagerne i et eller andet omfang problemer med at forstå informationerne om kommunale tillæg/tilskud. - Hyppige problemer en tværgående vurdering Et gennemsnit på tværs af de seks temaer viser, hvilke problemer, der er mest udbredt på de kommunale hjemmesider. 3 Det største problem: At finde information Det største problem for deltagerne var at finde oplysninger: Kun 17 pct. oplyste, at de havde meget let ved at finde relevant information på kommunens hjemmeside til hverdag. Søgefunktionen var langt fra altid en hjælp, idet kun lidt over halvdelen havde meget let ved overhovedet at finde funktionen. Af dem som fandt funktionen, havde hver femte meget svært ved at anvende den. De fleste (80 pct.), som fandt og brugte søgefunktionen til at besvare spørgeskemaet, fik dog brugbare oplysninger. Men det mislykkedes for hver femte. Andre problemer: Skrift og sprog Omkring halvdelen af deltagerne havde meget let ved at læse skriften og forstå sproget på hjemmesiden. Mindre problemer: Tekniske problemer og kontaktoplysninger Kun 15 pct. oplevede tekniske problemer under deres besøg på kommunens hjemmeside. Langt de fleste fandt kontaktoplysninger på en medarbejder i forvaltningen, hvis de ville vide mere. Kun 12 pct. kunne ikke finde kontaktoplysninger. - Vurdering af digitale ansøgninger Deltagerne vurderede brugervenligheden i de digitale ansøgninger Beregn boligstøtte til folkepensionister, Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter for ejerboliger, samt Anmeld flytning inden for din kommune. Undersøgelsen viste, at der er grund til opmærksomhed på flere felter. At finde information 3 Gennemsnitsberegningerne betyder, at tallene nedenfor kan afvige fra ovenstående oplysninger. 8

158 Omkring 70 pct. af deltagerne fandt de efterspurgte oplysninger om kontaktperson, hvem der kan søge/anmelde, og hvordan blanketten udfyldes m.m. Men ikke alle oplysninger var lette at finde: Omkring hver anden deltager (55 pct.) fandt kun nogenlunde let eller med besvær oplysning om, hvordan man søger lån til betaling af ejendomsskat, og Ca. hver tredje havde kun nogenlunde let ved eller ligefrem besvær med at finde oplysning om beregning af boligstøtte (36 pct.), eller hvordan man anmelder flytning (35 pct.). Det forvirrede også, at nogle kommunale informationer skal findes på borger.dk. Ikke alle forstod et link på kommunens hjemmeside til borger.dk. Ansøgningsblanketter Mange var i tvivl om, hvilke oplysninger, de skulle give i blanketterne. I grove træk forstod kun omkring halvdelen meget let hvilke oplysninger, der blev spurgt om i blanketterne. Sproget gav også i mange tilfælde anledning til tvivl. Det blev kun forstået meget let af mellem en tredjedel og lidt over halvdelen i de forskellige ansøgninger. Hjælpetekster Hjælpetekster forklarede ord og vendinger i blanketterne Beregn boligstøtte og Ansøgning om lån til ejendomsskat. Men i begge blanketter havde omkring halvdelen større eller mindre problemer med at få hjælpeteksterne frem på skærmen. Og omkring hver tredje havde ikke helt let ved at læse skriften. Hjælpeteksterne gav kun meget brugbare oplysninger i omkring hvert tredje tilfælde i begge blanketter. - Konklusion Ingen af de 6 temaer levede helt op til pejlemærket god digital løsning. Alle temaer havde dog enkelte områder med mindst 80 pct. rent positive svar, som er markøren for en god digital løsning. Ses der i stedet på brugervenlighed på tværs af temaerne, fungerede kun få områder tilfredsstillende: Teknik: 81 pct. oplevede ingen tekniske problemer under deres besøg på kommunens hjemmeside. Synlighed af kontaktoplysninger: 82 pct. kunne finde kontaktoplysninger. Søgefunktion: Af dem som fandt og anvendte søgefunktionen fik 80 pct. brugbare resultater. I de fleste tilfælde skete det dog med besvær. Deltagernes kvalitative kommentarer Deltagerne kunne supplere deres svar med kommentarer og forslag. Der er både positive og kritiske kommentarer flest kritiske. Deltagerne efterlyser bl.a. hverdagssprog på hjemmesiderne, bedre søgefunktion, præcis information og overskuelighed, så relevante oplysninger kan findes inden for en rimelig tid. Kommentarerne understøtter således undersøgelsens øvrige resultater. 9

159 Anbefalinger Kommunale hjemmesider ÆldreForum og DANSKE ÆLDRERÅD foreslår, at kommunerne anvender undersøgelsens resultater til at efterse, udvikle og forbedre deres hjemmesider. Fx ved at gennemgå hjemmesiden og se, om den lider af nogle af de samme skavanker, som der peges på i rapporten. ÆldreForum og DANSKE ÆLDRERÅD foreslår endvidere, at ældrerådet i den enkelte kommune inddrages i udvikling af de dele af hjemmesiderne, som har særlig adresse til ældre og deres pårørende. Ældrerådene kan fx inddrages for at sikre en brugervenlig og logisk opbygning set med ældre borgeres øjne. Også ved udvikling af sprog, ord og begreber i søgefunktioner og tekster kan ældrerådene konsulteres, idet ældrerådsmedlemmerne både har kendskab til forvaltnings- og hverdagssprog. Hvis borgere skal have udbytte af hjemmesidernes informationer, skal sproget være let at forstå. Brug af skriftstørrelse og farvevalg m.m., som letter læsningen for borgere med svækket syn, er ligeledes et område, der bør ofres stor opmærksomhed. Deltagernes kommentarer indeholder desuden konkrete forslag, der kan inspirere til forbedringer af hjemmesiderne. Digitale ansøgninger ÆldreForum og DANSKE ÆLDRERÅD foreslår Digitaliseringsstyrelsen og kommunerne at inddrage undersøgelsens resultater og deltagernes forslag i den løbende forbedring af de testede blanketter og i udviklingen af nye digitale blanketter. ÆldreForum og DANSKE ÆLDRERÅD foreslår endvidere Digitaliseringsstyrelsen og kommunerne at inddrage ældrerådene i udviklingsarbejdet. 10

160 Baggrundsdata Deltagerne Undersøgelsen er foretaget blandt medlemmer af alle landets 98 ældreråd. Da deltagerne som nævnt er særlig udvalgt og desuden har særlige forudsætninger som følge af deres ældrerådsarbejde, er de ikke repræsentative for ældrebefolkningen. Undersøgelsens resultater kan derfor ikke umiddelbart generaliseres. Deltagernes større erfaring med internet sammenlignet med danske ældre generelt betyder som også nævnt, at deltagerne har lettere ved at finde og forstå informationer på kommunernes hjemmesider og ved at udfylde digitale ansøgninger. Spørgeskemaer Undersøgelsen bestod af to spørgeskemaer, som blev udsendt til ældrerådene med opfordring til, at fem af rådets medlemmer besvarede begge skemaer: Spørgeskema 1 med 55 spørgsmål om søgning af information på kommunens hjemmeside. Deltagerne blev bedt om at finde konkrete oplysninger om en række emner på kommunens hjemmeside, og derpå besvare spørgeskemaet. Spørgeskema 2 med 32 spørgsmål om digitale ansøgninger. Deltagerne blev bedt om på kommunens hjemmeside eller på borger.dk at finde konkrete oplysninger om tre emner. Deltagerne blev endvidere bedt om at udfylde (men ikke indsende) den tilhørende ansøgningsblanket, og derpå besvare spørgsmålene i spørgeskemaet. Begge spørgeskemaer havde kvantitative spørgsmål med faste svarmuligheder, og kvalitative spørgsmål med mulighed for at skrive kommentarer. De to spørgeskemaer kan ses på og Spørgeskemaerne blev udsendt og besvaret i papirform, idet elektroniske spørgeskemaer ville kræve, at deltagerne arbejdede med flere åbne skærmvinduer på samme tid. Det forudsætter både en vis edbrutine og en edb-skærm af en vis størrelse. Derfor blev papirformen valgt. Besvarelse og svarprocent Besvarelser blev indhentet i perioden 8. september medio november ældreråd besvarede spørgeskemaerne, hvad der gav en svarprocent på sæt spørgeskemaer blev udsendt, svarende til fem sæt til hvert ældreråd. Herudover modtog ældrerådsformanden et sæt til orientering. 11

161 Ti ældreråd indsendte seks besvarelser. De resterende 86 ældreråd indsendte besvarelser fra mellem én og fem deltagere. Svarprocenten er beregnet på grundlag af 500 udsendte spørgeskemaer 4 til 98 ældreråd: Spørgeskema 1 om søgning af information på kommunens hjemmeside: Der blev modtaget 363 besvarede spørgeskemaer, hvilket gav en svarprocent 72,6. Spørgeskema 2 om digitale ansøgninger: Der blev modtaget 350 besvarede spørgeskemaer, hvilket gav en svarprocent på 70,0. Hvis svarprocenten i stedet beregnes på baggrund af de deltagende 96 ældreråd, er svarprocenten 74,1 for spørgeskema 1, og 71,4 for spørgeskema 2. Lidt flere besvarede således spørgeskema 1 end spørgeskema 2. Der var forskel på, hvor mange deltagere, der besvarede de konkrete spørgsmål. Nogle sprang enkelte spørgsmål over og gik videre. Andre stoppede helt, når tiden, de havde afsat til opgaven, var gået. Atter andre ønskede ikke at besvare spørgsmål, som indebar anvendelse af personlige oplysninger, fx navn, kommune, eller at logge på en digital ansøgning med NemID. Frafald Der blev ikke indhentet oplysninger, som gjorde det muligt at udføre en egentlig frafaldsanalyse. En række deltagere oplyste ikke kommunenavn i deres besvarelse. Det betyder, at deres svar ikke er indgået i opgørelsen af ældrerådets egen besvarelse, men kun i opgørelsen af svar på landsplan. Det kan desuden heller ikke udelukkes, at besvarelser bortkom hos postvæsnet. Et ældreråd har meddelt, at ingen af medlemmerne ønskede at medvirke i undersøgelsen, da besvarelse af nogle spørgsmål indebar brug af personlige oplysninger. Nogle deltagere oplyste, at pludselig opstået sygdom forhindrede dem i at udfylde spørgeskemaerne. Andre måtte afstå fra at besvare spøgeskemaerne pga. ferie til ældrerådene til besvarelse + 10 indsendte fra formændene 12

162 DEL II Undersøgelsens deltagere KØN ALDER INTERNETERFARING 13

163 Køn og alder Deltagerne i undersøgelsen var i aldersgruppen år. Stort set lige mange mænd og kvinder svarede: 52 pct. mænd og 48 pct. kvinder. Erfaring med internet For at få indtryk af, om deltagernes erfaring med internet adskilte sig fra ældebefolkningens erfaring generelt, har undersøgelsen også set på Danmarks Statistiks opgørelser af ældre borgeres erfaring med internet. Hvor længe har du benyttet internettet? De fleste deltagere (86 pct.) havde benyttet internettet i mindst 6 år, mens 10 pct. havde anvendt det i 3-5 år. 4 pct. havde benyttet internettet i 2 år eller mindre. Til sammenligning viste opgørelser fra Danmarks Statistik 5, at 27 pct. af kvinderne og 18 pct. af mændene mellem år aldrig havde været på internettet. Omfanget at ældre borgere, som aldrig havde været på internettet steg med alderen. 6 Hvor ofte bruger du internettet? Næsten alle deltagere (98 pct.) benyttede internettet mindst en gang om ugen. Heraf besøgte 87 pct. internettet dagligt, og 11 pct. en gang om ugen. De sidste 2 pct. var på nettet månedligt eller sjældnere. Til sammenligning var 60 pct. af danske årige mænd på nettet dagligt eller næsten dagligt. Det tilsvarende tal for kvinder var 45 pct. Andelen, der dagligt eller næsten dagligt var på nettet, faldt med alderen: I gruppen af årige var andelen af borgere, som var på nettet dagligt eller næsten dagligt, nede på 25 pct. af mændene og 9 pct. af kvinderne. 7 Erfaring, køn og alder Opgørelser fra Danmarks Statistik viste, at alder og køn påvirkede erfaringen med internettet. Disse sammenhænge blev ikke fundet blandt undersøgelsens deltagere. I undersøgelsen var der: Stort set ingen forskel på, hvor hyppigt de to køn var på nettet: 97 pct. af kvinderne og 99 pct. af mændene benyttede internettet hver dag eller ugentligt. Ingen større forskel på, hvor længe de to køn havde brugt internettet: 87 pct. blandt både kvinder og mænd havde mindst 6 års erfaring med internet. Relativ lille forskel på, hvor ofte de forskellige aldersgrupper benyttede nettet. Der var færrest daglige brugere blandt de årige. Da denne gruppe bestod af 12 personer, forrykkede det ikke billedet af den lille forskel. 5 Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen s Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen figur 6 7 Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen s

164 Et stort flertal (73-91 pct.) i alle aldersgrupper, som havde anvendt nettet i mindst 6 år. 8 Andelen var størst blandt de årige (91 pct.) og lavest blandt de årige (73 pct.). Andre former for erfaring hos deltagerne SFI fandt i en undersøgelse 9 fra 2014, at erfaring og motivation havde større betydning for brug af internet end alder og køn. Erfaring og motivation forklarer måske også, hvorfor alder og køn ikke havde indflydelse på de deltagende ældrerådsmedlemmers erfaring med internettet. Ud over deres lange erfaring med internet, anvendte de nettet i mange forskellige sammenhænge: Næsten alle (95 pct.) anvendte netbank. 87 pct. søgte information. 84 pct. anvendte internet til ældrerådsarbejde. Lidt over halvdelen (55 pct.) benyttede hel eller delvis digital selvbetjening på borger.dk eller kommunens hjemmeside. Delkonklusion Deltagernes erfaring med internet Samlet set havde deltagerne større erfaring med brug af internet end ældre i Danmark generelt. Den større erfaring kunne ses på, at Deltagerne havde flere års erfaring med nettet end store grupper af ældrebefolkningen. Deltagerne oftere benyttede internettet end store grupper af ældrebefolkningen. Deltagernes erfaring: Betydning for undersøgelsens resultater Det antages, at det er lettere at finde oplysninger på kommunens hjemmeside, jo mere erfaring man har med internettet. Og at det samme gælder, når man skal udfylde digitale ansøgninger. Deltagernes større erfaring med internettet betyder derfor, at det i undersøgelsen antages, at resultaterne overvurderer brugervenligheden i de undersøgte temaer på kommunernes hjemmesider og i de digitale ansøgninger. Og dermed undervurderer de problemer, som ældre generelt løber ind i, når de søger information på kommunale hjemmesider eller skal udfylde digitale skemaer. 8 Egne beregninger på baggrund af Erfaring med brug af internet, fordelt på alder. UCL, Siren A, Grønborg Knudsen S. Ældre og digitalisering. Holdninger og erfaringer blandt ældre i Danmark. SFI 2014, 14:22 15

165 16

166 DEL III Vurdering af information på kommunale hjemmesider DEMENS PLEJEHJEM HJEMMEHJÆLP FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG KOMMUNALE TILSKUD/TILLÆG DIGITAL POST KOMMUNENS HJEMMESIDE 17

167 S pørgsmålene i spørgeskemaet gør det muligt at behandle deltagernes vurdering af informationerne på kommunernes hjemmesider både kvantitativt, dvs. i tal, og kvalitativt ud fra deltagernes kommentarer. Ved vurderingen af de kvantitative resultater hører det, som allerede nævnt, med i billedet, at deltagerne har væsentlig bedre it-kompetencer end store dele af ældrebefolkningen (se del II), og at de har forhåndskendskab til kommunernes sprogbrug på de undersøgte områder fra deres ældrerådsarbejde. Dermed klarede deltagerne sig bedre, end ældre almindeligvis ville gøre. Resultaterne undervurderer derfor de vanskeligheder, ældre borgere generelt har med at finde informationer om tillæg og tilskud. Læsevejledning Første afsnit Seks hjemmesidetemaer - med kommentarer og anbefalinger fra deltagerne behandler deltagernes vurdering af brugervenligheden for hvert af temaerne demens, plejehjem, forebyggende hjemmebesøg, hjemmehjælp, kommunale tillæg/tilskud samt Digital Post. Andet afsnit Hyppige problemer på temasiderne med kommentarer og anbefalinger fra deltagerne trækker de generelle spørgsmål om brugervenlighed ud fra temaanalysen, og ser på spørgsmålene på tværs af temaerne. Afsnittet inddrager spørgeskemaets syvende tema, hvor deltagerne vurderede brugervenligheden på hele kommunens hjemmeside. I begge afsnit inddrages deltagernes kvalitative kommentarer for at uddybe og nuancere de talmæssige resultater. De to afsnit afsluttes med deltagernes konkrete forslag til forbedring af hjemmesiderne. Nogle af forslagene er afgivet som konkrete forslag, andre er omskrivninger af kommentarer om, hvad der virkede godt eller mindre godt på hjemmesiden. Tredje afsnit Kvalitativ karakteristik af deltagerne omtaler kort undersøgelsens kvalitative analyse og giver en kvalitativ karakteristik af deltagerne. Ordforklaringer Deltagere i undersøgelsen Ordet deltagere anvendes om de personer, som har besvaret de pågældende spørgsmål. Da der var forskel på, hvor mange deltagere, der besvarede hvert spørgsmål, kan deltagere bestå af et forskelligt antal personer. Det fremgår af deltagernes egne besvarelser i rapportens del V, hvor mange personer, der har svaret på de konkrete spørgsmål. Fortolkning af svarkategorier Der er to typer svarkategorier i spørgeskemaerne: Ja/Nej/Ved ikke I høj grad let, I nogen grad let, I mindre grad let, Slet ikke let og Ved ikke. 18

168 I de kvantitative analyser er svarkategorierne fortolket således: I høj grad let: Det var meget let at. I nogen grad: Det var nogenlunde let at /var i tvivl I mindre grad og slet ikke: Det var svært at./ det var vanskeligt at / havde problemer Ja: Behandles som et positivt svar Nej: Behandles som et negativt svar Seks hjemmesidetemaer - med kommentarer og anbefalinger fra deltagerne Dette afsnit ser på deltagernes vurdering af brugervenligheden for hvert af temaerne demens, plejehjem, forebyggende hjemmebesøg, hjemmehjælp, kommunale tillæg/tilskud samt Digital Post. Resultaterne er sammenfattet på side Deltagernes svar på spørgeskemaerne kan ses i detaljer i del V, Deltagernes besvarelser resultater i tal. Tema 1. Demens Flere og flere familier bliver berørt af demens. Sygdommen er meget belastende, ikke mindst for de pårørende, og det er derfor særlig vigtigt, at borgere let kan finde og forstå oplysninger om kommunernes tilbud og kontaktoplysning til den lokale demenskoordinator. Fandt du oplysningerne? Omkring 4 ud af 5 (78-80 pct.) fandt oplysning om kommunens tilbud til borgere med demens og til deres pårørende. Men det var ikke altid lige let: Under halvdelen (43 pct.) fandt oplysninger meget let, mens næsten hver femte (18 pct.) enten kun med besvær eller slet ikke fandt oplysninger. De fleste (83 pct.) fandt kontaktoplysninger til en medarbejder med viden om demens. Men en kommentar fra en deltager illustrerede, at det stadig halter i nogle kommuner: Det lykkedes aldrig at finde kontaktoplysninger på demenskoordinatoren - eller omtale af hende - på trods af, at jeg ved, at hun findes. Søgefunktion De fleste (83 pct.), som benyttede søgefunktionen, fik brugbare resultater. Men det var ikke altid uden problemer: En tredjedel (39 pct.) fandt meget let oplysningerne via søgefunktionen, mens over 19

169 halvdelen (53 pct.) løb ind i større eller mindre problemer. En deltager beskrev problemet således: Skriv demens i søgefeltet, og der kommer kun et resultat: Hjælpemidler. Sprog Halvdelen af deltagerne (50 pct.) havde meget let ved at forstå sproget. 43 pct. fandt det nogenlunde let at forstå, og 3 pct. havde svært ved det. En kommentar: Kancellisprog. Det er værd at overveje, om borgere, som kun i nogen grad forstår sproget, er helt klar over, hvad oplysningerne betyder for dem? Eller om de ringer til kommunen, fordi de er i tvivl? Eller efterlades uden den hjælp og støtte fra kommunen, som de har behov for og krav på? Forslag fra deltagerne Demenskonsulentens/demenskoordinatorens træffetider, tlf. nr. og mailadresse bør stå som det første på siden, der omhandler demens. Placer kontaktoplysninger et sted på hjemmesiden, hvor de ikke forsvinder og glemmes når borgerne stille og roligt cruiser sig frem til den ønskede viden. Opret en side specielt om demens. Udarbejd en god folder til pårørende til personer med en demenssygdom. Tema 2. Plejehjem (Plejecentre, plejeboliger og omsorgscentre) Hvilke plejehjem er der i min kommune, hvad kendetegner dem, hvor lange er ventelisterne, og hvilket plejehjem imødekommer den kommende plejehjemsbeboers ønsker bedst? Konkrete spørgsmål, som mange stiller sig, når de selv eller et familiemedlem får behov for en plejehjemsplads. Fandt du oplysningerne? De fleste fandt en oversigt over kommunens plejehjem, deres adresser (90 pct.) og kontaktoplysninger (79 pct.). Alle andre informationer viste sig mere vanskelige at finde: Oplysning om ventetid på en plejebolig blev kun fundet af en tredjedel (34 pct.). Godt en tredjedel fandt et eksempel på husleje (36 pct.) eller udgift til serviceydelser som fx kost, rengøring og tøjvask m.m. (48 pct.). Og det samlede økonomiske overblik må borgerne ofte selv skaffe sig. En deltager gav de økonomiske oplysninger disse ord med på vejen: Alt for mange trin før der kan konkluderes eller sammenfattes et prisniveau. Det var heller ikke helt let at finde oplysningerne. Knap halvdelen (46 pct.) havde nogle problemer, og 39 pct. oplevede større problemer. Kun omkring hver tiende (13 pct.) fandt meget let oplysninger om økonomi, ventetid og kontaktperson. 20

170 To spørgsmål om hverdagslivet på plejehjemmene var særlig tidskrævende at undersøge. Spørgsmålene blev alligevel taget med, fordi det er vigtigt at have kendskab til dagligdagen i de forskellige plejeboliger, hvis en borger på forhånd vil orientere sig for bedre at kunne vælge mellem forskellige tilbud. De to spørgsmål lød: Kan du få indtryk af dagligdagen på ét af plejehjemmene? og Kan du sammenligne oplysningerne mellem plejehjemmene? Af de deltagere, som ledte efter oplysningerne, fik under halvdelen et resultat: 48 pct. fik indtryk af dagligdagen på et plejehjem, og 37 pct. kunne sammenligne oplysninger på tværs af plejehjemmene. Kun 17 pct. fandt oplysningerne meget let. Som en deltager bemærkede: Jeg fandt oplysningerne på et plejehjem ad gangen og sammenhængen bagefter. Selv for undersøgelsens deltagere, der næsten alle havde over 6 års erfaring med internetbrug, var det vanskeligt, og i en del tilfælde umuligt, at finde oplysninger om livet i en bolig, som man selv eller ens nærmeste måske skal tilbringe sine sidste år i. Mange borgere kan med andre ord ikke på forhånd danne sig et overblik over deres egen eller deres nærtståendes økonomi, hvis eller når de flytter i en plejebolig. Søgefunktion Søgefunktionen var kun delvis en hjælp: 61 pct. af de deltagere, som anvendte søgefunktionen, fik brugbare resultater. Det var markant lavere end undersøgelsens andre områder, hvor pct. fik brugbare resultater. Et citat kan illustrere problemet: Ved stort set alle forsøg kom der referater og dagsordner frem fra Generelt var det svært at finde oplysninger om plejehjem. Det kan både skyldes, at søgefunktionen ikke gav relevante henvisninger, og at hjemmesidernes opbygning gjorde det svært at gennemskue, hvor de konkrete oplysninger skulle findes. Sprog Tre ud af ti (38 pct.) havde meget let ved at forstå sproget på hjemmesiden, mens 50 pct. forstod det nogenlunde. Resultatet skal ses i lyset af deltagernes kendskab til kommunalt sprogbrug gennem ældrerådsarbejdet. Andre ældre borgere må antages at have væsentligt sværere ved det. Forslag fra deltagerne Læg plejehjemmenes velkomstpjecer som filer på hjemmesiden. Læg ensartede oplysninger om værdier og arrangementer for alle plejehjem på hjemmesiden. Beskriv aktivitetsmuligheder for alle plejehjem. Brug en fælles skabelon for plejehjemmenes oplysninger, så sammenligning er mulig. Overvej, hvilke spørgsmål ældre borgere og pårørende typisk har, og bring spørgsmål og svar for hvert plejehjem. Forslaget er kendt fra andre hjemmesider, hvor det betegnes Frequently Asked Questions eller FAQ. 21

171 Tema 3. Forebyggende hjemmebesøg Kommunerne skal efter serviceloven tilbyde borgere, der er fyldt 75 år, mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg. Kommunen kan dog vælge ikke at tilbyde besøg til borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp. Reglerne står foran en revision, men tilbuddet kommer fortsat til at rette sig mod hovedparten af ældre over en vis alder. Det er derfor naturligt, at kommunerne informerer om disse besøg på deres hjemmeside. Fandt du oplysningerne? De fleste (80-87 pct.) fandt oplysninger om hvilke borgere, der tilbydes et forebyggende hjemmebesøg, om formålet med besøget, hvordan en aftale kommer i stand samt kontaktoplysninger. Men under halvdelen (43 pct.) fandt oplysningerne meget let. 37 pct. fandt dem nogenlunde let, og 16 pct. løb ind i vanskeligheder. Søgefunktion Søgefunktionen gav i de fleste tilfælde (84 pct.) brugbare oplysninger. Men igen krævede det ofte tålmodighed: Under halvdelen (45 pct.) fandt meget let oplysninger via funktionen, og en tredjedel (35 pct.) fandt dem nogenlunde let. Næsten hver femte (17 pct.) havde svært ved det. Et eksempel på fund via søgefunktionen: Når jeg søger på forebyggende hjemmebesøg på [fanen]borger, så kommer omsorgstandpleje og sundhed og kultur. Sprog 56 pct. lidt over halvdelen havde meget let ved at forstå sproget. 37 pct. fandt det nogenlunde let. Kun 3 pct. havde problemer med sproget. Hvis mange borgere ikke tager imod tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg skyldes det måske, at nogle ikke helt kan gennemskue formålet med besøget? Forslag fra deltagerne Udarbejd en god folder om forebyggende hjemmebesøg, og læg et link på hjemmesiden et synligt sted. Læg billeder af forebyggelseskonsulenterne med angivelse af telefonnumre og mailadresser på hjemmesiden. Denne opbygning af informationerne virkede godt: Ved 1. klik blev det beskrevet hvem, hvordan osv. besøget ydes til, hvad der skal foregå, og at det er frivilligt m.m. Ved 2 klik oplyses navne og distrikter på sygeplejersker. 22

172 Tema 4. Hjemmehjælp Fandt du oplysningerne? Stort set alle fandt oplysninger om, hvad en borger kan få hjemmehjælp til (89 pct.), hvordan man søger om hjælpen (91. pct.), og hvem man skal kontakte (87 pct.), hvis man vil have flere oplysninger. Men en kommentar viser, at kommunerne nøje skal overveje, om borgerne forstår de oplysninger, kommunen lægger på hjemmesiden: Jeg ser det som en selvfølge, at jeg kontakter visitator, men det står der ikke direkte. Kun 42 pct. fandt meget let oplysningerne, mens lidt flere 46 pct. syntes, at det var nogenlunde let. 11 pct. havde vanskeligheder med at finde informationerne. Citat: Jeg skal først gå ind under seniorer, derefter hjælp og pleje, derefter praktisk hjælp og derefter hjemmehjælp. Søgefunktion 6 ud af 10 (61 pct.) brugte søgefunktionen. De fleste (85 pct.) fik brugbare resultater. Men heller ikke under hjemmehjælp var det uden problemer at finde informationer ved hjælp af søgefunktionen: Kun 4 ud af 10 (40 pct.) fandt meget let oplysningerne på denne måde. Lidt flere (44 pct.) havde nogle problemer. Omkring en ud af ti (13 pct.) stødte på vanskeligheder. Begrebet hjemmehjælp var et godt eksempel på, hvor det gik galt mellem borger og den kommunale hjemmeside. Borgeren søgte på hjemmehjælp, men ydelsen hed i flere tilfælde noget andet i fagterminologien og dermed på hjemmesiden. En kommentar: Man skal skrive hjemmepleje. Sprog Næsten halvdelen (46 pct.) havde meget let ved at forstå sproget, og stort set samme andel (47 pct.) fandt det nogenlunde let. Kun 4 pct. havde problemer. Forslag fra deltagerne Tænk på borgere uden videre kendskab til computere gør det mere enkelt at søge de mest brugte former for hjælp. Fremhæv HVEM der kan søge om hjemmehjælp, og HVORDAN, man får kontakt. Telefonnummer bør stå med fed skrift. 23

173 Tema 5. Kommunale tillæg/tilskud De økonomiske vilkår ændrer sig ofte ved overgangen til folkepension, og mange får behov for at vurdere deres samlede økonomiske situation. Hvilke tillæg og tilskud er der ret til, og hvad er betingelserne for at modtage dem? Fandt du oplysningerne? Størstedelen (85 pct.) fandt information om varmetillæg. 11. pct. fandt ikke oplysningerne. 73 pct. fandt oplysninger om kommunalt tilskud til medicinudgifter. Hver 5. deltager (20 pct.) fandt ikke oplysningerne. 68 pct. fandt information om tilskud til tandbehandling. Næsten hver 4. deltager (24 pct.) fandt ikke disse oplysninger. Økonomiske tillæg og tilskud er rettigheder, lovgivningen tillægger borgerne under visse betingelser. Er det på den baggrund acceptabelt, at kun hhv. 20 og 24 pct. af deltagerne slet ikke kunne finde oplysninger om medicintilskud og tilskud til tandbehandling? Og at løsningerne dermed ligger langt under pejlemærket for en god digital løsning. En deltager bemærkede: Jeg fandt intet om varmetillæg og medicinudgifter. Jeg opgav helt enkelt. Hvis borgerne ikke selv kan finde oplysninger om deres rettigheder på hjemmesiden, er de afhængige af, at andre gør dem opmærksom på muligheden. Fx lægen eller tandlægen. Men i en travl hverdag er det ikke alle behandlere, som fortæller deres patienter om den eventuelle mulighed. Som nævnt må kommunerne forvente, at ældre borgere generelt har væsentlig sværere ved at finde oplysninger om tillæg og tilskud end undersøgelsens deltagere, som for størstedelens vedkommende har væsentlig bedre it-kompetencer end mange ældre. En deltager udtrykte det således: Jeg har hjulpet flere jævnaldrende, da de ikke var vant til nettet og syntes det var svært. Søgefunktion Af dem som anvendte søgefunktionen fik 72 pct. brugbare resultater. Kun 20 pct. fandt meget let oplysningerne via funktionen. 42 pct. havde nogle problemer, og 31 pct. havde svært ved at få et resultat på denne måde. En kommentar: Prøvede flere indgange uden resultat. Brugte en time det er langt over den grænse, jeg har lyst til at bruge på en hjemmeside. Sprog 3 ud af 10 (34 pct.) forstod meget let sproget, mens 53 pct. havde nogenlunde let ved det. 7 pct. løb ind i vanskeligheder. Forslag fra deltagerne Det letter søgningen, hvis man kan gå ind på en side kun for pensionister, og dermed undgå henvisninger til fx tillæg for børn og unge. 24

174 Tema 6. Digital Post Fra den 1. november 2014 skulle alle borgere over 15 år være tilmeldt Digital Post, med mindre de blev fritaget. Fandt du oplysningerne? De fleste fandt oplysningerne om, hvad Digital Post betød for dem (94 pct.), hvordan de tilmeldte sig (96 pct.) eller søgte om fritagelse (95 pct.), eller fandt kontaktoplysninger (90 pct.). 50 pct. fandt meget let oplysningerne. 41 pct. fandt dem nogenlunde let, og 8 pct. havde problemer. Søgefunktion Søgefunktionen gav i 9 ud af 10 tilfælde (92 pct.) brugbare resultater. Knap halvdelen (48 pct.) fandt meget let oplysningerne vha. søgefunktionen. Lidt færre (39 pct.) fandt dem nogenlunde let, og 11 pct. havde problemer med at finde information via funktionen. Gode resultater Flere af resultaterne for Digital Post hører til undersøgelsens bedste selv om nogle ligger under pejlemærket på 80 pct., som i denne undersøgelse er valgt som markør for en god hjemmesideløsning. De relativt gode resultater kan hænge sammen med den landsækkende offentlige kampagne, der skulle få borgerne til at tilmelde sig. Kampagnen kan fx have betydet, at de ord, deltagerne brugte til at søge oplysninger om Digital Post, er de samme, som kommunerne har lagt i hjemmesidens søgefunktion. Samtidig informerede mange kommuner om Digital Post på forsiden af hjemmesiden. Resultatet viser, at det er muligt at forbedre brugervenligheden på hjemmesiderne. Kommunerne skal dog fortsat have øje for, at ikke alle ældre borgere har digitale kompetencer, som denne kommentar illustrerer: Kan ikke uden hjælp. Sprog Overraskende nok fandt kun lidt over halvdelen (52 pct.) sproget meget let at forstå. En forklaring kan være, at der er forskel på at kunne genkende ord og vendinger, der skal anvendes for at søge på hjemmesiden, og på at forstå, hvad ordene konkret betyder. 43 pct. forstod sproget nogenlunde let, og 3 pct. havde egentlige problemer. Nogle deltagere gav sproget under Digital Post en kommentar med på vejen: Beskrivelserne er i et krøllet sprog og Meget fagsprog. Forslag fra deltagerne Kommunen bør oplyse, at borgerne selv skal søge om evt. tilskud, selv om de har e-boks. Billedikon for "Oprettelse af Digital Post" på forsiden af hjemmesiden virker godt. 25

175 Sammenfatning Ingen af de 6 temaer levede helt op til pejlemærket god digital løsning. Alle temaer havde dog enkelte områder med mindst 80 pct. rent positive svar, som er markøren for en god digital løsning. I alle temaer fandt mindst 80 pct. en eller flere af de efterlyste informationer. Og i alle temaer, undtagen plejehjem og kommunale tillæg/tilskud, fik mindst 80 pct. relevante resultater, når de brugte søgefunktionen. Men i alle temaer krævede det tålmodighed at finde oplysningerne også hvor de blev fundet ved hjælp af søgefunktionen. Temaerne for Digital Post og plejehjem samt kommunale tillæg/tilskud skilte sig ud fra de øvrige, som henholdsvis top og bund. De øvrige temaer lå imellem de to yderpositioner. Digital Post De fleste resultater for Digital Post lå under pejlemærket på 80 pct., der i undersøgelsen er valgt som markør for en god hjemmesideløsning. Men Digital Post fik dog på næsten alle områder en bedre vurdering end de øvrige 5 temaer: pct. af deltagere fandt oplysningerne om Digital Post, og 50 pct. fandt dem meget let. I de øvrige temaer fandt pct. de forskellige informationer, og pct. fandt dem meget let. Søgefunktionen på Digital Post var også bedre, idet 92 pct. fik brugbare oplysninger, og for 48 pct. gik det meget let. I de øvrige temaer fik pct. brugbare oplysninger, og for pct. gik det meget let. De gode resultater kan som nævnt hænge sammen med kampagnen. Det kan derfor virke overraskende, at den sproglige forståelse af oplysningerne ikke ligger i front sammenlignet med de øvrige temaer. En forklaring kan som nævnt være, at der er forskel på at kunne genkende ord og vendinger, der skal anvendes for at søge på hjemmesiden, og på at forstå, hvad ordene konkret betyder. Plejehjem Plejehjem og kommunale tillæg/tilskud hørte til de mindst brugervenlige temaer på de undersøgte hjemmesider. Plejehjem skilte sig ud ved, at nogle oplysninger blev fundet af mindre end halvdelen af deltagerne. Og at kun 13 pct. meget let fandt oplysningerne. Ingen andre områder scorede så lave resultater. Samtidig var det sværere at forstå informationerne om plejehjem:kun 38 pct. havde meget let ved det. Det stod dog værre til med kommunale tillæg/tilskud: Her havde 34 pct. meget let ved at forstå sproget. For de øvrige områder havde pct. meget let ved at forstå oplysningerne. 26

176 Kommunale tillæg/tilskud Kommunale tillæg/tilskud skilte sig ud ved, at der var flere deltagere, som slet ikke fandt oplysningerne, end der var deltagere, som meget let fandt dem. Temaet markerede sig også ved den store andel af deltagere, som ikke fandt oplysninger om tilskud til medicinudgifter (20 pct.) og tandbehandling (24 pct.). Også sprogligt skilte temaet sig ud: Hele 60 pct. havde i større eller mindre omfang problemer med at forstå sproget. Det tilsvarende tal for de øvrige temaer var pct. Hyppige problemer på hjemmesiderne med kommentarer og anbefalinger fra deltagerne Dette afsnit ser på, hvilke problemer der ud fra en gennemsnitsbetragtning var mest udbredt på hjemmesiderne. Spørgsmålene om søgefunktion, kontaktoplysninger og forståelse af sprog ses her på tværs af de seks temaer fra forrige afsnit (demens, plejehjem m.m.). Desuden inddrages svarene fra et syvende tema, hvor deltagerne vurderede hele kommunens hjemmeside ud fra spørgsmål som: Er det generelt let at finde information på hjemmesiden? Er søgefunktionen let at finde? Er skriften let at læse? Og var der tekniske problemer? Tal og procenter kan afvige fra forrige afsnit, da der i det følgende er oplyst gennemsnit på tværs af temaerne. Bilag 1 sidst i rapporten viser en opgørelse af de tværgående spørgsmål fra tema 1-6. Af hensyn til overblikket viser bilag 2 en opgørelse af tema 7, En vurdering af hele kommunens hjemmeside. Opgørelsen kan også ses i del V, side At finde information Mindre end hver femte deltager (17 pct.) oplyste, at de havde meget let ved at finde relevant information på kommunens hjemmeside til hverdag. Halvdelen (55 pct.) fandt det normalt nogenlunde let, mens mere end hver fjerde (27 pct.) havde vanskeligheder eller slet ikke fandt informationer. Deltagernes kommentarer belyser, hvorfor så mange havde svært ved at finde information. 27

177 Uoverskuelig opbygning Mange bemærker, at hjemmesiden er uoverskuelig. Eksempler: Svært af vide under hvilken fane, de ønskede informationer ligger man skal forsøge flere steder og Hjemmesiden er svær at navigere i. Det er ulogisk for mig at finde de svar, jeg søger. Flere fandt hjemmesiden rodet og overfyldt. Citater: Rodet for meget fyld. og Alt for mange små tekstområder i opdelinger giver et rodet overblik. Misvisende overskrifter udgjorde et særligt problem for mange. Et eksempel: Ikke særlig brugervenlig skal igennem mange overskrifter for at finde det, der ledes efter. Også denne kommentar maner til eftertanke: Den må gerne blive mere overskuelig, når næsten alle skal være digitaliseret. Manglende information Når informationer ikke kan findes, enten fordi de ikke ligger på hjemmesiden eller er meget vanskelige at finde, irriteres borgerne. Citater der illustrerer dette: Mange af oplysningerne opdateres for sjældent, de er ældre end 6 måneder og Det lykkedes aldrig at finde kontaktoplysninger eller omtale af hende (demenskoordinator) på trods af at jeg ved at hun findes. Svingende kvalitet Flere deltagere oplevede forskelle i kvaliteten på samme hjemmeside alt efter, hvilket emne der blev søgt efter. Et eksempel: Nogle af områderne var nemmere at finde. Andre skal man bruge lang tid for at finde. Tidsforbrug Nogle deltagere gjorde opmærksom på, at det var meget tidskrævende at finde informationer: Det tager alt for lang tid, man bliver meget træt og Det er meget tidskrævende at arbejde med de digitale medier. Det har taget det meste af en dag at udfylde disse to [spørge]skemaer. Disse udsagn skal dog ses i lyset af, at deltagerne skulle søge mange forskellige informationer. 2. Søgefunktion Borgere, der har svært ved at finde information, fordi de ikke kan gennemskue hjemmesidens opbygning, eller som hurtigt vil finde oplysninger, kan have glæde af hjemmesidens søgefunktion. Med en god søgefunktion kan borgere finde relevante informationer ved at indtaste enkle søgeord, som ikke forudsætter kendskab til kommunalt fagsprog. Undersøgelsen viste stor utilfredshed med hjemmesidernes søgefunktion. 28

178 Design og brugervenlighed Første udfordring var at finde selve søgefunktionen. Lidt over halvdelen (55 pct.) fandt den meget let. En tredjedel (33 pct.) fandt den nogenlunde let, mens 11 pct. syntes, det var vanskeligt eller slet ikke kunne finde søgefunktionen. En kommentar: Søgefeltet er for lille og let at overse. De fleste (80 pct.), der brugte søgefunktionen til at finde information i forbindelse med spørgeskemaet, fik de oplysninger, de søgte efter. 20 pct. fik ikke brugbare resultater. Men brugervenligheden var ikke i top: Kun en tredjedel (34 pct.) havde meget let ved at bruge funktionen. Flere (42 pct.) syntes det var nogenlunde let, og hver femte (20 pct.) fandt det svært at finde oplysninger på denne måde. For mange hits var et af problemerne. Nogle eksempler: 10 søgesvar - hvis man ikke allerede er på digital post, så er man træt inden og Der kom 230 dokumenter op på 26 sider. Et andet problem var søgeord, der gav ubrugelige eller helt forkerte svar: Ord på søgefelt svarer ikke til det, der kommer frem og Jeg forventede, at søgen på hjemmehjælp gav oplysning og ikke en masse om vedtagelse af budget. Kendskab til kommunens sprogbrug var i flere tilfælde en forudsætning for at få brugbare oplysninger. Eksempler: Generelt er det vigtigt at bruge præcis samme benævnelse som kommunen og Man skal bruge ord som seniorservice samt Takster ord jeg ikke tænkte på. En deltager sammenfattede sin vurdering således: Virker ikke tilfredsstillende sammenlignet med andre hjemmesiders søgefunktion. En anden kommentar viste vej til en helt anden og bedre løsning: Mange gange er det lettere at google end at søge på kommunens hjemmeside. 3. Sprog og skrift Hvis borgerne ikke helt forstår sproget eller har problemer med at læse skriften, har hjemmesiden kun begrænset nytte. Det er således ikke overraskende, at godt halvdelen af kommunerne (53 pct.) iflg. en ny undersøgelse ser borgernes forståelse af regler og procedurer som en stor udfordring for udbredelsen af digitalisering. 10 Det er imidlertid kommunernes ansvar at formidle ofte komplicerede regler og procedurer i et sprog, som borgerne forstår. Det samme gælder valg af skriftstørrelse og farve m.m., som fremmer overblik og forståelighed. 10 Digitalisering i kommunerne. Juni 2014, Grafikrapport. ÆldreSagen. 29

179 Sprog Undersøgelsen viste, at sproget var en udfordring for mange deltagere. Knap halvdelen (46 pct.) fandt sproget meget let at forstå. En deltager, efter eget udsagn en garvet internetbruger, blev positivt overrasket: Det overraskede mig, at sproget var så klart, og at jeg havde så let ved at finde tingene. En lige så stor gruppe (46 pct.) fandt det dog kun nogenlunde let at forstå, og for en mindre gruppe (5 pct.) var det meget svært eller slet ikke til at forstå. Som et eksempel nævnte en deltager, At man ikke helt forstår, hvad de spørger om. Deltagernes kommentarer viser, at fagsprog hæmmer forståelsen. Citater der illustrerer dette: Dynamisk proces i samspillet med forebyggeren og Personlige tillægsprocenter?? Helbredstillæg, hvad dækker det? samt Kvalitetsstandarder ved alle, hvad det er? En enkelt kommenterer: Jeg har arbejdet i en offentlig administration derfor er jeg bekendt med sprogbrugen. Underforstået naturligvis at det ikke gælder for alle. Kommunerne må da også forvente, at ældre borgere generelt har endnu større problemer med at forstå indholdet på siderne end undersøgelsens deltagere, der - via deres ældrerådsarbejde havde et vist forhåndskendskab til kommunalt sprogbrug. Skrift Halvdelen af deltagerne (50 pct.) havde ingen problemer med skriften. To ud af fem (41 pct.) syntes, skriften var nogenlunde let at læse. Men 8 pct. havde meget svært ved eller kunne ikke læse skriften. Flere deltagere klagede over lille skrift og dårligt design. Nogle eksempler: Lille skrift og Den lysegrå farve på skrifttypen er dårlig samt Links er ikke tydelige og derfor svært tilgængelige. Nogle deltagere minder om, at kommunale hjemmesider også skal være tilgængelige for borgere med nedsat syn eller et egentligt synshandicap. Skavanker der optræder hyppigere med alderen. Kommentarer: Det er svært med nedsat syn og Vanskelig at bruge med skærmlæser. 4. Tekniske problemer Mindst problematisk var den tekniske del, hvor fire ud af fem (81 pct.) deltagere var tilfredse. 15 pct. løb ind i tekniske vanskeligheder i form af fejlmeldinger, nedbrud på siden, langsommelighed, sider der frøs og krævede, at borgeren startede forfra, eller links, der ikke åbnede i et nyt vindue med det resultat at borgeren røg helt ud af den side med informationer, han eller hun var ved at læse. Nogle deltagere konstaterede, at deres kommunes hjemmeside var en Ældre udgave på godt og ondt. Andre døjede med det modsatte: Ny ufærdig version opsat for tidligt. 30

180 En deltager havde tekniske problemer med Digital Post og mails med bestemte browsere, hvor henvendelser til kommunen ikke havde hjulpet. En anden deltager var irriteret over, at der Hele tiden popper det op, at jeg har en ældre browser. Og de skal klikkes væk. Det giver utryghed. 5. Kontaktperson Fire ud af fem (82 pct.) fandt kontaktoplysninger til en kommunal fagperson, mens det mislykkedes for hver tiende (12 pct.). Flere ytrede ønske om tydelige og flere kontaktmuligheder. Et eksempel: Det vil være en god ide at fremhæve, hvem man kan kontakte angående flere oplysninger og altid med henvisning til et telefon nr. og en mailadresse. En deltager mindede om, at kontaktoplysninger ikke burde erstatte brugervenlighed: Siden kan godt gøres bedre og mere overskuelig de henviser meget til, at man skal ringe. Sammenfatning At finde information Til hverdag oplevede kun 17 pct. af deltagerne at have meget let ved at finde relevant information på kommunens hjemmeside. Søgefunktion Hvis oplysningerne er svære at finde, kan en god søgefunktion være en hjælp. Undersøgelsen viste dog stor utilfredshed med søgefunktionen: Næsten halvdelen (44 pct.) havde større eller mindre problemer med overhovedet at finde funktionen. Af dem som brugte søgefunktionen, fik: 80 pct. de oplysninger, de søgte efter, Hver femte (20 pct.) ikke brugbare oplysninger. Men brugervenligheden var ikke i top: Kun hver tredje (34 pct.) havde meget let ved at bruge funktionen. Skrift og sprog Sprog og skrift var en udfordring for mange deltagere: En relativ lille gruppe på under 10 pct. havde store vanskeligheder med begge dele, Knap halvdelen (46 pct.) havde nogle problemer med at forstå sproget. En lige så stor gruppe havde ingen problemer. 41 pct. havde noget besvær med at læse skriften, mens 50 pct. ikke havde problemer. 31

181 Tekniske problemer og kontaktoplysninger De færreste (15 pct.) løb ind i tekniske problemer, og 82 pct. fandt kontaktoplysninger til en fagperson. En god digital løsning Nogle områder levede op til pejlemærket for en god digital løsning : Teknik: 81 pct. oplevede ingen tekniske problemer under deres besøg på kommunens hjemmeside. Synlighed af kontaktoplysninger: 82 pct. kunne finde kontaktoplysninger. Søgefunktion: Af dem som fandt og anvendte søgefunktionen fik 80 pct. brugbare resultater. I de fleste tilfælde skete det dog med besvær. Deltagernes karakteristik af hjemmesiderne I analysen af de kvalitative kommentarer tegner der sig et mønster, der handler om: Sidernes uoverskuelighed, manglende information, svært tilgængeligt fagsprog, en søgefunktion der giver alt for mange henvisninger, manglende kontaktoplysninger til en kommunal medarbejder m.m. Følgende citat illustrerer, hvordan en deltager gerne ville kunne karakterisere sin kommunes hjemmeside: Kommunens hjemmeside er nem at finde rundt i. Der er mange gode informative pjecer, så man ikke skal søge så mange steder, men kan nøjes med at læse ét sted, om det man er interesseret i. Ikke alle har fundet deres kommunes hjemmeside så brugervenlig, hvilket følgende citat illustrerer: Jeg er bekymret for de ældre, der ikke til daglig bruger en pc. De får en besværlig hverdag. Undersøgelsen har ikke registreret, hvor ofte et ældrerådsmedlem har opgivet at finde svar på de stillede spørgsmål. En udtrykker sig sådan: Jeg har brugt flere timer på det, og været på borgerservice, hvor det ikke gav mere, men fik et telefonnummer på en ansat i kommunen. Men der var bare telefonsvarer på. Har ringet til vedkommende lige siden. Så alt i alt har jeg svaret på [de spørgsmål] som jeg kunne finde [information om]. Min konklusion er, at det ikke er let at finde for almindelige borgere, der ikke er vokset op med computer, og at det er alt for tidligt, at borgerne selv skal det hele. Beklager, men mine evner og tålmodighed rækker ikke til at gøre mere. En anden skriver: Jeg bliver ked af det, når jeg bliver bedt om noget, jeg ikke kan finde ud af. En tredje konkluderer: Lille fru Jensen bliver forvirret. 32

182 Forslag fra deltagerne Flere deltagere havde forslag til, hvordan hjemmesiderne kunne forbedres. Andre kommentarer om hvad der virkede godt eller mindre godt er ligeledes omskrevet til konkrete ideer til forbedringer. Hjemmesidens opbygning Hjemmesiden forsynes med en indholdsfortegnelse (sitemap) og/eller alfabetisk oversigt over emner. Enkel opbygning, der følger borgeres/ældres logik og behov. Fremhæv emner, som er centrale for ældre. Saml relevante emner for ældre under én fane. Undgå lange stier, der kræver flere klik, før borgere når frem til de ønskede oplysninger. Undgå for mange oplysninger på ét skærmbillede. Læg mange og gode informative pjecer på hjemmesiden, så borgere ikke skal søge så mange steder, men kan nøjes med at læse ét sted, om det man er interesseret i. Husk tydelige link. Sprog og design Tydelig og læsbar tekst, fx stor skrift, tydelige overskrifter og links. Undgå farvet og lysegrå tekst. Tilpas sprogbrug til borgeres/ældres sprog. Søgefunktionen Fremhæv placering og størrelse af søgefunktion. Opbyg søgefunktionen, så den giver relevante og ikke for mange resultater. Kontaktoplysninger og fortsat mulighed for personlig betjening Fremhæv kontaktoplysninger, fx via skrifttype. Altid med telefonnummer og mailadresse. Kommunal tilgængelighed: Husk, at de svageste brugere altid vil have behov for elementer af personlig betjening. Brugerinddragelse Inddrag et panel af ældre (fx medlemmer af ældrerådet) i udformning af hjemmesiden. 33

183 Kvalitativ karakteristik af deltagerne Deltagernes kommentarer udgør en rigdom af varieret information, som kan nuancere og uddybe de kvantitative resultater. Det er i de kvalitative kommentarer, ældrerådsmedlemmerne har givet udtryk for deres umiddelbare oplevelse af kommunens hjemmeside. Hovedparten af kommentarerne er præget af frustrationer, men også af positive overraskelser og konstruktive ideer til forbedringer. Den kvalitative viden er ikke kvantificerbar, men kommentarerne viser karakteristikker og mønstre og ikke mindst konstruktive forslag. Den kvalitative analyse er udarbejdet på baggrund af deltagernes kommentarer. Alle kommentarer er læst og inddelt efter deres art. Gennem denne inddeling opstår mønstre, der danner: En karakteristik af deltagernes umiddelbare reaktioner En karakteristik af og mønstre i de undersøgte hjemmesider, samt Konstruktive forslag til forbedringer af hjemmesiden. Uddrag af deltagernes forslag til forbedringer er medtaget i de to forudgående afsnit: Seks hjemmesidetemaer med anbefalinger fra deltagerne samt Hyppige problemer på hjemmesiderne med anbefalinger fra deltagerne. De godt kommentarer kan samles til otte forskellige billeder af umiddelbare reaktioner hos deltagerne, da de forsøgte at finde svar på undersøgelsens spørgsmål: Den vedholdende o Forsøgte mange muligheder, uden held. o Det er noget af en labyrint, at finde frem til den rigtige side. o Jeg søgte på mange ting, der kom mange svar, men ingen reel oplysning. o Skulle gennem flere forsøg, før jeg fandt det rigtige. o Har prøvet selv, lidt svært men man prøver og prøver så går det nogenlunde. Ikke give op men svært. Har været lærerigt. Den positive o Nem og let overskuelig. o Omfattende og informativ. o Det var let at få relevant viden. o Meget fornuftig og nem at håndtere. o Hvis man er ny i PC verdenen, så er det en stor verden med de mange muligheder der findes på hjemmesiderne. 34

184 Den negative o Sikke noget rod. Først som nr. 6 kommer der noget brugbart. Ud med alt det andet! o Fyr den ansvarlige. o Misvisende eller mangel på relevant information. o Hvis der findes noget, så er det i hvert fald dårlig lavet, når jeg ikke kan finde det trods forsøg i lang tid. o Er man ikke rutineret borger, er det noget af en jungle. Den opgivende o Fandt simpelthen ikke noget der kunne bruges, opgav efter en halv times søgning. o Kunne simpelthen ikke finde de relevante oplysninger. o 138 svarmuligheder. Spild af tid nu er jeg træt. o NEJ!!!! - Jeg har brugt RIGELIGT tid på dette!!!! o Den er for uoverskuelig selv for en øvet PC-bruger. Den frustrerede o Det er ikke logisk, hvor man skal søge. o Besværligt at finde de links, der skal bruges, ulogisk. o For mange klik frem og tilbage. o Anede slet ikke hvor der skulle ledes. Virker som om noget er under seniorpension og også sundhed og sygdom. Forvirrende. o Det her irriterer mig! Det er en tidsrøver! Den lykkelige o Det virker! o Det virker sgu! o Rimeligt nemt at udfylde. Søgefunktionen virker her HURRA. o Jeg måtte begynde forfra et par gange før jeg kom det rette sted hen, men så gik det nemt resten af vejen. Den opfindsomme o Det var ikke helt indlysende hvor oplysningerne kunne gemme sig. Derfor måtte jeg bruge søgefunktion. o Jeg skal ind ad mange nye steder for at finde oplysninger, det var besværligt jeg vil foreslå at alle oplysninger findes under hvert enkelt plejehjem. o Det anbefales en oversigt over plejehjem kommer for sent. o Utroligt svært og tidsrøvende at navigere i kommunens hjemmeside. Meget lettere at søge på Google. 35

185 Den humoristiske o Øvelse gør mester. o Lille Fru Jensen bliver forvirret. o Kommunen er ved at opbygge en ny hjemmeside, der forventes færdig ultimo februar 2015 så der er håb forud. o Som alle andre offentlige (næsten) tæsker film, tekst og tale (alt) for hurtigt af sted man sidder tilbage med cykelfrisure og er totalt hægtet af. 36

186 DEL IV Vurdering af digitale ansøgninger BEREGN BOLIGSTØTTE TIL FOLKEPENSIONSTER ANSØGNING OM LÅN TIL BETALING AF EJENDOMSSKAT ANMELD FLYTNING INDEN FOR KOMMUNEN 37

187 D er stilles krav om digital selvbetjening på stadig flere områder af vital betydning for borgernes hverdag og trivsel. I dag er det fx obligatorisk at søge digitalt om folkepension, boligstøtte, varmetillæg, begravelseshjælp, pas og byggetilladelse samt at anmelde flytning, medmindre man bliver fritaget. Borgere, der er fritaget for Digital Post, skal som udgangspunkt søge om ny fritagelse, når de søger en ydelse eller tilladelse m.m., hvor digital ansøgning er obligatorisk. Folketinget behandler i skrivende stund forskellige forslag om dette emne. Undersøgelsen Undersøgelsens deltagere blev bedt om at udfylde men ikke indsende tre digitale ansøgninger. Og derefter vurdere, hvor let det var at finde relevant information på hjemmesiden samt en eventuel vejledning. Deltagerne blev også spurgt om selve ansøgningsskemaet var let at forstå. De tre ansøgninger var Beregn boligstøtte til folkepensionister, Ansøgning om betaling af ejendomsskatter for ejerboliger, samt Anmeld flytning inden for din kommune. Generelle perspektiver af undersøgelsen Deltagernes vurdering drejede sig om generelle forhold. Resultaterne fra screeningen kan derfor inddrages ved udvikling af andre digitale løsninger, hvor det offentlige kommunikerer med ældre borgere. De detaljerede resultater af deltagernes vurdering af de digitale ansøgninger kan ses i rapportens del V. Tre digitale ansøgninger med kommentarer og anbefalinger fra deltagerne 1. Beregn boligstøtte til folkepensionister Det er væsentligt at kende sin økonomi, og for mange folkepensionister er det vigtigt at vide, om man er berettiget til boligstøtte og kende størrelsen af en eventuel støtte. På hjemmesiden borger.dk findes information om, hvem der kan få boligstøtte, en film med vejledning om, hvordan man søger støtte samt en blanket til beregning af størrelsen af en eventuel støtte. For at teste brugervenligheden blev alle bedt om at besvare spørgeskemaet om boligstøtte til folkepensionister. Dvs. også deltagere, som ikke var berettiget til boligstøtte. 38

188 Alle blev også bedt om at udfylde blanketten Beregn boligstøtte til folkepensionister på Blanketten er til øvelsesbrug og stort set magen til den rigtige blanket. Undersøgelsens resultater kan derfor overføres på det rigtige ansøgningsskema. Deltagerne fik som hjælp til at udfylde blanketten tilsendt en fiktiv huslejekontrakt med de nødvendige boligoplysninger. At finde information Lidt mere end halvdelen (58 pct.) fandt meget let hjemmesiden, hvor støtten til folkepensionister kan beregnes. Omkring hver tredje (29 pct.) fandt den nogenlunde let, mens 8 pct. havde problemer. En kommentar: Svært at finde siden. 3 ud af 4 (75 pct.) kunne se, hvem de kunne kontakte, hvis de ønskede hjælp. Vejledning Lidt over hver tredje (38 pct.) forstod meget let filmen med vejledning om udfyldelse af ansøgningsblanketten. Filmen fik flere rosende kommentarer, fx Klar og tydelig og Giver enkel og forståelig information samt Et fint oplysningsgrundlag. Men næsten lige så mange (31 pct.) forstod kun nogenlunde vejledningen. Og hver tiende (10 pct.) havde svært ved det, eller forstod den slet ikke. Eksempler på kommentarer: Kører meget hurtigt, springer mellem forskellige emner og Der tales for hurtigt Man læser udfyld ansøgninger og hæft de relevante dokumenter på. Hvordan gør man det? Set under ét havde et lille flertal i en eller anden grad problemer med at forstå vejledningen. Mange fandt dog aldrig filmen. Nogle kommentarer: Vi har ikke film på xx kommunes hjemmeside og Kunne ikke finde filmen samt Ingen film. En deltager bemærkede, at man skal gå på borger.dk. Kommentarerne tyder på, at flere overså spørgeskemaets oplysning om, at de skulle starte på borger.dk, og at de i stedet søgte efter vejledningen på kommunens hjemmeside. Forslag fra deltagerne til vejledningen Nedsæt tempo i tale. Skift ikke tekster så hurtigt. Tekster er meget uklare kan næsten ikke læses. Vis filmen i fuld skærmstørrelse. Giv mere information om, hvordan dokumenter vedhæftes. Giv information om beregning af værdi af fx bil eller sommerhus. 39

189 Blanket 45 pct. forstod meget let, hvilke oplysninger der blev spurgt om i blanketterne, mens lidt færre (43 pct.) syntes, at det var nogenlunde nemt. 4 pct. havde problemer. Et lille flertal kom således i tvivl om udfyldelse af blanketten. Nogle stødte på andre problemer: Eksempler: Kan ikke finde rundt i skemaet og En særdeles langsommelig proces samt Svært at følge udregningerne og fejl i de faste indtastninger kan tilsyneladende ikke rettes. Nogle fandt dog aldrig blanketten: Jeg kan slet ikke finde bemeldte skema. Ca. halvdelen (47 pct.) fandt sproget i blanketten meget let at forstå. Lidt færre (42 pct.) fandt det nogenlunde let, og 3 pct. havde decideret problemer. Eksempler på kommentarer: Let at gå til og Ret kompliceret samt Kommunerne må forvente mange henvendelser. Hjælpetekster Undervejs i blanketten kunne deltagerne aktivere hjælpetekster med yderligere forklaringer. Omkring halvdelen havde ikke fuldt udbytte af hjælpeteksterne: 41 pct. fik meget let hjælpeteksterne frem. For 43 pct. gik det nogenlunde let, mens 6 pct. havde svært ved det. En kommentar: Kunne ikke få hjælpetekster frem. Over halvdelen (58 pct). fandt skriften meget let at læse, mens en tredjedel (33 pct.) fandt det nogenlunde let. Kun meget få (2 pct.) havde svært ved det. Knap halvdelen (46 pct.) havde meget let ved at forstå sproget. Næsten lige så mange (44 pct.) forstod det kun nogenlunde, mens kun 1 pct. havde svært ved at forstå sproget. En kommentar: Brug danske ord! 39 pct. fandt, at hjælpeteksterne i meget høj grad gav brugbare oplysninger. Lidt flere (46 pct.) fandt dem nogenlunde brugbare. Kun få (4 pct.) fandt dem i mindre grad brugbare. Et par kommentarer: Boliganvist efter den tidligere ældreboliglov hvordan får jeg dette at vide? og Hvad er forskellen på kammer og værelse? Sammenfatning Svarene fordeler sig i et mønster, hvor omkring halvdelen har haft meget let ved at forstå og anvende vejledningsfilm og blanket. Men det efterlader en halvdel, som havde vanskeligheder det var dog kun et lille mindretal, som løb ind i store problemer. Ud fra deltagernes kommentarer og forslag til forbedringer ser det ud til, at fagsprog, it-kompetencer og uundgåelige aldersforandringer kan forklare en del af problemerne og således er oplagte ind- 40

190 satsområder, når hjemmeside og blanketter skal forbedres. Som eksempler på relevante aldersforandringer kan nævnes: 11 Svækket syn, der bl.a. gør det sværere at opfatte objekter, der er små og/eller bevæger sig eller ændrer sig hurtigt, tekst med svage kontraster og visse farver m.m. Nedsat hørelse, der bl.a. gør det sværere at opfatte hurtig og utydelig tale, fx endelser der snuppes af ord. Øget perceptuel reaktionstid: Med alderen tager det længere tid at bearbejde information, og man opfatter mindre mængder information ad gangen. Forslag fra deltagerne til blanketten Det skal være muligt at angive, at man ikke har hjemmeboende børn. Større tekst. Undgå farvede tekster. 2. Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter for ejerbolig (Indefrysning af ejendomsskat) Folkepensionister, som ejer deres bolig, kan søge om lån fra kommunen til betaling af ejendomsskat. For at teste brugervenligheden af den digitale løsning blev alle bedt om at besvare spørgsmålene om låneansøgning. Dvs. også deltagere, der ikke var berettiget til at søge. Det blev antaget, at de fleste borgere er bekendt med, at lånet ydes af kommunen, og at mange derfor automatisk starter med at søge information på kommunens hjemmeside. I spørgeskemaet blev deltagerne derfor bedt om at starte der. Deltagerne vurderede tre elementer: Information på hjemmesiden om hvem der kan søge om lån og hvordan, vejledningen om udfyldelse af blanketten og endelig selve ansøgningsblanketten. At finde information: Hvem kan søge og hvordan? De fleste (70 pct.) fandt oplysning om, hvem der kan søge om lån til indefrysning af ejendomsskat. Kun 15 pct. fandt ikke oplysningerne. 6 ud af 10 (66 pct.) forstod de fundne oplysninger, mens 11 pct. ikke forstod dem. Det var ikke helt så let at finde information om, hvordan man søger lån: Hver tredje (37 pct.) fandt oplysningerne meget let. Stort set lige så mange (36 pct.) fandt dem nogenlunde let, men næsten hver femte (19 pct.) kom i vanskeligheder. 11 Daatland SO, Solem PE. Aldring og samfunn. Innføring i socialgerontologi.bergen. Fakbokforlaget Vigmostad & Bjørke, 2. udgave,

191 Vejledning De fleste fandt en vejledning om udfyldelse af blanketten og forstod den også, men ikke alle havde det let: 69 pct. fandt en vejledning. Omkring hver femte (17 pct.) fandt ingen vejledning. Mange bemærkede, at vejledningen var på borger.dk. Eksempler på kommentarer: Jeg havde forventet at finde vejledingen på kommunens hjemmeside og ikke på borger.dk. og Ringede til xx Kommune. 68 pct. forstod vejledningen. Kun 8 pct. forstod den slet ikke, mens 25 pct. svarede ved ikke. Kommentarerne spændte fra: Det er ganske klart og forståeligt over Jeg har forstået, men brugte tid til Forvirrende. Forslag fra deltagerne til hjemmeside og vejledning Undgå for mange oplysninger ad gangen det virker kaotisk og forvirrer. Forklar link mellem kommunens hjemmeside og borger.dk tydeligt. Beskriv hvad linket indeholder, og hvilken hjemmeside der linkes til. Blanket I nogle kommuner er det kun borgere, som opfylder kriterierne for at låne, som kan udfylde hele blanketten. Færre deltagere har derfor vurderet blanket og hjælpetekster. En del deltagere fandt dog slet ikke blanketten. Eksempler på kommentarer: Kunne ikke finde nogen form for ansøgning heller ikke via søgefunktionen og Kan slet ikke finde skema eller vejledning. Af dem som fandt blanketten, kom en stor del i tvivl undervejs, og forstod kun nogenlunde eller slet ikke blanketten: Lidt over hver tredje (39 pct.) havde meget let ved at forstå, hvilke oplysninger, der blev spurgt efter i blanketten. Hver tredje (33 pct.) forstod det nogenlunde, mens 6 pct. havde vanskeligheder. 43 pct. fandt i høj grad sproget let at forstå, mens 32 pct. fandt det nogenlunde let. Kun 3 pct. havde vanskeligheder. Nogle vurderede blanketten positivt: Meget simpel, og meget vejledende og Godt klart sprog. Når man bladrer lidt, er det enkelt. Blot man er lidt fortrolig med en computer. Andre så anderledes på det: Det hele bærer præg af bevidstløs oversættelse af et papirskema til IT. Det dur ikke og Det her irriterer mig. Det er en tidsrøver. En deltager stødte dog på et helt andet problem: Min mand bor i beskyttet bolig og får boligstilskud. Derfor kan jeg ikke få lån til betaling af ejendomsskatten siges det på ansøgningsskemaet. 42

192 En kommentar maner til eftertanke: Turde ikke logge mig ind med nøglekort. Hjælpetekster Hjælpeteksterne voldte en del besvær: 28 pct. fandt meget let teksterne, mens flere (40 pct.) kun fandt dem nogenlunde let. 7 pct. havde problemer. En kommentar: Der er ikke hjælpetekster til skemaet. Omkring hver tredje (37 pct.) fandt skriften let at læse. Lidt færre (32 pct.) havde nogle problemer, mens 6 pct. havde svært ved det. 36 pct. fandt hjælpetekstens ord og vendinger meget velkendte, mens 33 pct. fandt dem nogenlunde velkendte. Hver tredje (31 pct.) fandt hjælpeteksterne brugbare, mens en lidt større gruppe (37 pct.) fandt dem nogenlunde brugbare. Kun 5 pct. havde næsten ingen eller slet ingen nytte af dem. En kommentar: Hjælpeskemaerne er såmænd meget gode, men hele proceduren er alt for kompliceret. Opsamling Blanket og hjælpetekster blev vurderet af både boligejere og af ikke-ejere. Da ejere formentlig har et bedre kendskab til sproget end ikke-ejere, må denne del af vurdering tages med noget forbehold. En nærmere analyse af svarene tyder dog på, at der også blandt boligejere var personer, som ikke havde helt let ved at forstå blanket og hjælpetekster. 12,13 Forslag fra deltagerne til blanketten Tidligere kunne én ansøgning klare hele opgaven nu er der mange skemaer. Bør kunne gøres mere simpelt. Der er brug for større brugervenlighed: Nedsæt et bruger/testpanel af ældre borgere og lyt. 12 Ansøgningsblanket og hjælpetekster blev vurderet af ca. 220 deltagere (ekskl. ved-ikke-svar ), mens 121 personer opfyldte kriterierne for at søge disse lån og således er bolig-ejere. Blanket og hjælpetekster blev med andre ord også vurderet af en række ikke-ejere deltagere havde meget let ved at forstå ord og vendinger i ansøgningsblanketten, og 111 deltagere fandt det meget let at forstå, hvilke oplysninger, der blev spurgt efter i blanketten. 100 deltagere havde meget let ved at forstå hjælpeteksterne. Nettoopgørelsen tyder på, at der også blandt de 121 bolig-ejere har været personer, som ikke fandt blanket og hjælpetekster helt lette at forstå. 43

193 3. Anmeld flytning inden for kommunen Boligskifte kan ske hele livet. En del ældre borgere vælger at flytte til en mere overkommelig og hensigtsmæssig bolig, og nogle oplever at skulle flytte en ægtefælle eller anden nærtstående til en plejebolig. Deltagerne blev bedt om at gå til kommunes hjemmeside og anmelde flytning inden for kommunen. Selv om borger.dk som nævnt er tænkt som en fælles indgang, blev det antaget, at mange automatisk starter på kommunens hjemmeside. At finde information 58 pct. fandt meget let oplysninger om, hvordan man anmelder flytning. 29 pct. fandt dem nogenlunde let, mens 6 pct. havde problemer. Tidsfristen for flytteanmeldelsen blev fundet af de fleste (78 pct.). Det er dog tankevækkende, at hver tiende (10 pct.) ikke kunne se tidsfristen. Også kontaktoplysninger blev fundet af de fleste (73 pct.). Blanket Lidt over halvdelen (54 pct.) forstod meget let hvilke oplysninger, der blev spurgt efter i blanketten. 32 pct. forstod det kun nogenlunde let, mens 4 pct. havde problemer. 57 pct. fandt sproget meget velkendt, mens 30 pct. ikke følte sig helt fortrolige med blankettens ord og vendinger og kun forstod dem nogenlunde. 2 pct. havde problemer. Eksempler på kommentarer: Afsnit om logivært er forvirrende og voldte problemer forstod det ikke og Mange lange ord samt Meget let og forståeligt. Det er værd at overveje, om sproget for let åbner for misforståelser eller resulterer i henvendelser til kommunen, som kunne undgås ved en mere pædagogisk udformning? Nogle deltagere pegede på helt andre problemer: Kan ikke som blind NemID ikke tilgængelig for skærmløse program for blind og Meget forvirrende med NemID er logget ind og bliver så alligevel bedt om det igen. Forslag fra deltagerne En kommune har et MP3-link på hjemmesiden, som i tale forklarede, hvordan skemaet skulle udfyldes. Initiativet fik stor ros. Større skrift Oplys fra start, hvilke oplysninger, man skal have ved hånden. 44

194 Sammenfatning: Tre digitale ansøgninger Ingen af de digitale ansøgninger levede op til pejlemærket god digital løsning, hverken helt eller delvist. Undersøgelsen viste, at der er grund til at være opmærksom på flere felter: Borger.dk og kommunens hjemmeside Det forvirrer øjensynligt, at nogle kommunale informationer skal findes på borger.dk. En del deltagere søgte automatisk efter beregning af boligstøtte på kommunens hjemmeside, selvom det fra starten blev oplyst, at de skulle begynde på borger.dk. Omvendt blev link på kommunernes hjemmeside til borger.dk, fx om ansøgning om lån til ejendomsskat, ikke altid forstået og brugt. At finde information Omkring 70 pct. af deltagerne fandt de efterspurgte oplysninger om kontaktperson, hvem der kan søge/anmelde og hvordan blanketten udfyldes m.m. Men ikke alle oplysninger var lette at finde: Omkring hver anden deltager (55 pct.) fandt det kun nogenlunde let eller havde besvær med at finde oplysning om, hvordan man søger lån til betaling af ejendomsskat, og Ca. hver tredje havde kun nogenlunde let ved eller ligefrem besvær med at finde oplysning om beregning af boligstøtte (36 pct.) eller hvordan man anmelder flytning (35 pct.). Blanketter Det er vigtigt, at borgere let forstår ansøgningsblanketten og hvilke informationer, de skal give. Det irriterer, hvis blanketten tager lang tid at udfylde, fordi den er delvis uforståelig eller teknisk besværlig. Og det er dyrt for kommunen, hvis borgere må henvende sig personligt for at få blanketten forklaret. Oplysninger til blanketten En stor gruppe var i tvivl om, hvilke oplysninger, de skulle give i blanketten: Omkring hver tredje forstod kun nogenlunde let eller med besvær hvilke oplysninger, der blev spurgt om i flytteanmeldelsen (36 pct.) og i ansøgningen om lån til ejendomsskat (39 pct.). Ved beregning af boligstøtte var næsten hver anden (47 pct.) i tvivl. Sprog Omkring hver tredje var ikke helt fortrolige eller havde problemer med sproget i flytteanmeldelsen (32 pct.) og i ansøgningen om lån til ejendomsskat (35 pct.). Næsten hver anden (45 pct.) var i tvivl ved beregning af boligstøtte. Hjælpetekster I de to blanketter Beregn boligstøtte og Ansøgning om lån til ejendomsskat gav hjælpetekster yderligere forklaring på ord og vendinger, der var anvendt i blanketten. 45

195 Hjælpetekster er kun en hjælp, hvis man kan få dem frem på skærmen, kan læse skriften, forstår sproget og finder forklaringen relevant. Undersøgelsen viste, at også hjælpeteksterne skal forbedres, hvis de skal være en reel støtte for ældre borgere: Ca. halvdelen havde problemer eller besvær med at få hjælpeteksterne frem: I boligstøtte-blanketten gjaldt det 49 pct., og i blanketten om lån til ejendomsskat gjaldt det for 47 pct. Spørgsmålet er, om disse deltagere havde fundet hjælpeteksterne, hvis der ikke var spurgt om dem i spørgeskemaet? Hver tredje havde nogle problemer eller besvær med at læse skriften: I blanketten for boligstøtte drejede det sig om 35 pct., og i blanketten for ejendomsskat om 38 pct. Omkring halvdelen fandt hjælpeteksterne i de to blanketter nogenlunde eller mindre brugbare. Det kan hænge sammen med, at både boligejere og lejere blev bedt om at vurdere begge ansøgninger. 46

196 DEL V Deltagernes besvarelser resultater i tal Læsevejledning til diagrammer Antal besvarelser Tallene i højre side af hvert diagram oplyser, hvor mange personer, der har svaret. I første diagram fremgår det, at 168 kvinder og 182 mænd har oplyst deres køn. Kun udfyldte svarmuligheder vises Hvis et spørgsmål havde en svarmulighed, som ingen benyttede, vises denne svarkategori ikke. Eksempel: Ingen deltagere har angivet en alder i aldersgruppen år. Disse alderskategorier vises ikke. 47

197 Beskrivelse af deltagerne KØN ALDER INTERNETERFARING 48

198 Beskrivelse af deltagerne Angiv om du er: Angiv din alder: Hvor længe har du benyttet internettet? Hvor ofte bruger du internettet? 49

199 Beskrivelse af deltagerne Hvad bruger du oftest internettet til? Hvor ofte har du besøgt din kommunes hjemmeside inden for de sidste 12 måneder? Hvor ofte har du besøgt hjemmesiden inden for de sidste 12 måneder? 50

200 Deltagernes vurdering af information på kommunale hjemmesider DEMENS PLEJEHJEM HJEMMEHJÆLP FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG KOMMUNALE TILSKUD/TILLÆG DIGITAL POST KOMMUNENS HJEMMESIDE 51

201 Demens 1. Kan du på hjemmesiden: 1.1 Finde kontaktoplysninger på en medarbejder i kommunen med viden om demens?: 1.2 Finde oplysninger om kommunens tilbud til borgere med demens? 1.3 Finde oplysninger om kommunens tilbud til pårørende? 2. Var det let at finde ovenstående oplysninger om demens på kommunens hjemmeside? 52

202 Demens 3. Brugte du hjemmesidens søgefunktion (søgefelt) til at finde oplysningerne? 3.1. Fik du brugbare resultater? 3.2. Var det let at finde oplysningerne ved hjælp af søgefunktionen? 4. Var sproget let at forstå? 53

203 Plejehjem (Plejecentre, plejeboliger og omsorgscentre) 1. Kan du på hjemmesiden: 1.1. Finde oplysninger om hvilke plejehjem, der er i kommunen? 1.2. Finde adressen på et plejehjem? 1.3. Finde et eksempel på udgiften til månedlig husleje? 1.4. Finde et eksempel på udgift til serviceydelser som fx kost, rengøring eller tøjvask? 1.5. Se om der er ventetid på en plejehjemsplads? 54

204 Plejehjem (Plejecentre, plejeboliger og omsorgscentre) 1.6. Se hvordan man søger om en plejehjemsplads? 1.7. Se hvem du skal kontakte, hvis du vil vide mere? 2. Var det let at finde ovenstående oplysninger om plejehjem på kommunens hjemmeside? 3. Kan du på hjemmesiden: 3.1. Få et indtryk af dagligdagen på et af plejehjemmene? 55

205 Plejehjem (Plejecentre, plejeboliger og omsorgscentre) 3.2. Sammenligne oplysninger på tværs af plejehjem? 4. Var det let at finde ovenstående oplysninger om plejehjem på kommunens hjemmeside? 5. Brugte du hjemmesidens søgefunktion (søgefelt) til at finde oplysningerne? 5.1. Fik du brugbare resultater? 56

206 Plejehjem (Plejecentre, plejeboliger og omsorgscentre) 5.2. Var det let at finde oplysningerne ved hjælp af søgefunktionen? 6. Var sproget let at forstå? 57

207 Forebyggende hjemmebesøg 1. Kan du på hjemmesiden finde oplysninger om: 1.1. Hvilke borgere der tilbydes et forebyggende hjemmebesøg? 1.2. Hvad formålet med besøget er? 1.3. Hvordan en aftale om et besøg kommer i stand? 1.4. Hvem du skal kontakte, hvis du ønsker mere information? 58

208 Forebyggende hjemmebesøg 2. Var det let at finde ovenstående oplysninger om forebyggende hjemmebesøg på kommunens hjemmeside? 3. Brugte du hjemmesidens søgefunktion (søgefelt) til at finde oplysningerne? 3.1. Fik du brugbare resultater? 3.2. Var det let at finde oplysningerne ved hjælp af søgefunktionen? 59

209 Forebyggende hjemmebesøg 4. Var sproget let at forstå? 60

210 Hjemmehjælp 1. Kan du på hjemmesiden: 1.1. Finde oplysninger om, hvad man kan få hjælp til? 1.2. Finde oplysninger om, hvordan man søger om at få hjemmehjælp? 1.3. Se hvem du skal kontakte, hvis du vil vide mere? 2. Var det let at finde ovenstående oplysninger om hjemmehjælp på kommunens hjemmeside? 61

211 Hjemmehjælp 3. Brugte du hjemmesidens søgefunktion (søgefelt) til at finde oplysningerne? 3.1. Fik du brugbare resultater? 3.2. Var det let at finde oplysningerne ved hjælp af søgefunktionen? 4. Var sproget let at forstå? 62

212 Kommunale tillæg/tilskud 1. Kan du på hjemmesiden finde oplysninger om: 1.1. Mulighederne for som folkepensionist at få varmetillæg? 1.2. Mulighederne for som folkepensionist at få tilskud fra kommunen til medicinudgifter? 1.3. Mulighederne for som folkepensionist at få tilskud fra kommunen til udgifter til tandbehandling? 1.4. Se hvem du skal kontakte, hvis du ønsker mere information om tillæg og økonomiske tilskud? 63

213 Kommunale tillæg/tilskud 2. Var det let at finde ovenstående oplysninger om tillæg/tilskud på kommunens hjemmeside? 3. Brugte du hjemmesidens søgefunktion (søgefelt) til at finde oplysningerne? 3.1. Fik du brugbare resultater? 3.2. Var det let at finde oplysningerne ved hjælp af søgefunktionen? 64

214 Kommunale tillæg/tilskud 4. Var sproget let at forstå? 65

215 Digital post 1. Kan du på hjemmesiden: 1.1. Finde en beskrivelse af, hvad Digital Post betyder for dig? 1.2. Finde oplysninger om, hvordan du tilmelder dig Digital Post? 1.3. Finde oplysninger om, hvordan du søger om at blive fritaget for Digital Post? 1.4. Se hvem du skal kontakte, hvis du ønsker mere information? 2. Var det let at finde ovenstående oplysninger om Digital Post på kommunens hjemmeside? 66

216 Digital post 3. Brugte du hjemmesidens søgefunktion (søgefelt) til at finde oplysningerne? 3.1. Fik du brugbare resultater? 3.2. Var det let at finde oplysningerne ved hjælp af søgefunktionen? 4. Var sproget let at forstå? 67

217 Kommunens hjemmeside 1. Er skriften på kommunens hjemmeside let at læse? 2. synes du, at det er let at finde det, du søger, på kommunens hjemmeside? 3. Synes du, at det er let at finde hjemmesidens søgefunktion/søgefelt? 4. Oplevede du tekniske problemer i forbindelse med dit besøg på kommunens hjemmeside? 68

218 Deltagernes vurdering af digitale ansøgninger BEREGN BOLIGSTØTTE TIL FOLKEPENSIONSTER ANSØGNING OM LÅN TIL BETALING AF EJENDOMSSKAT ANMELD FLYTNING INDEN FOR KOMMUNEN 69

219 Beregn boligstøtte til folkepensionister 1. På hjemmesiden findes en film om, hvordan man søger boligstøtte. Er det let at forstå vejledningen i filmen? 2. Har du kommentarer til filmen?: Kommentarer er ikke medtaget i denne opgørelse. 3. Var det let at finde hjemmesiden, hvor du kan beregne boligstøtte til folkepensionister? 4. Er det oplyst, hvem du kan kontakte, hvis du har behov for hjælp? 70

220 Beregn boligstøtte til folkepensionister 5. Når du udfylder skemaerne i "Beregn din boligstøtte", kan du undervejs få hjælp af hjælpetekster. Hvordan vurderer du hjælpeteksterne? 5.1. Hjælpeteksterne er lette at få frem på skærmen 5.2. Skriften er let at læse 5.3. Hjælpeteksterne giver brugbare oplysninger 71

221 Beregn boligstøtte til folkepensionister 5.4. Der er brugt velkendte ord og vendinger 6. Hvordan vurderer du skemaerne i "Beregn din boligstøtte"? 6.1. Det er let at forstå, hvilke oplysninger der spørges efter? 6.2. Der er brugt velkendte ord og vendinger 72

222 Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter for ejerboliger (Indefrysning af ejendomsskat) 1. Var det let at finde siden, der informerer om, hvordan man ansøger om lån til betaling/indefrysning af ejendomsskat? 2. Kan du på hjemmesiden finde en vejledning/guide om, hvordan du udfylder ansøgningen om lån til betaling/indefrysning af ejendomsskat? 2.1 Er det let at forstå vejledningen? 3. Kan du på hjemmesiden se, hvem du kan kontakte, hvis du har behov for hjælp? 73

223 Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter for ejerboliger (Indefrysning af ejendomsskat) 4. Kan du finde information om, hvem der kan ansøge om lån til indefrysning af ejendomsskat? 4.1 Er det let at forstå informationen? 4.2 Opfylder du betingelserne for at søge om lån til indefrysning af ejendomsskat? 5. Der er indsat hjælpetekster i ansøgningsblanketten, som forklarer, hvilke oplysninger du skal taste ind. Hvordan vurderer du hjælpeteksterne? 5.1. Hjælpeteksterne er lette at finde 74

224 Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter for ejerboliger (Indefrysning af ejendomsskat) 5.2. Skriften er let at læse 5.3. Hjælpeteksterne giver brugbare oplysninger 5.4. Der er brugt velkendte ord og vendinger 75

225 Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter for ejerboliger (Indefrysning af ejendomsskat) 6. Hvordan vurderer du ansøgningsblanketten, som du har udfyldt? 6.1. Det er let at forstå, hvilke oplysninger der spørges efter 6.2. Der er brugt velkendte ord og vendinger 7. Blev du undervejs i ansøgningsprocessen forhindret i at udfylde ansøgningsblanketten, fx fordi du eller din ægtefælle allerede har lån til betaling af ejendomsskatter? 76

226 Anmeld flytning inden for din kommune 1. Var det let at finde siden, der informerer om, hvordan man anmelder flytning inden for kommunen? 2. Kan du på hjemmesiden: 2.1. Finde oplysning om seneste tidsfrist for at anmelde flytning? 2.2. Finde oplysning om, hvem du kan kontakte, hvis du har behov for hjælp til at udfylde ansøgningen? 3. Hvordan vurderer du ansøgningsblanketten, som du har udfyldt? 3.1. Det er let at forstå, hvilke oplysninger der spørges efter 77

227 Anmeld flytning inden for din kommune 3.2. Der er brugt velkendte ord og vendinger 4. Gik du i stå undervejs og måtte have hjælp fra en medarbejder fra Borgerservice for at komme videre i besvarelsen? 78

228 Bilag 79

229 Bilag 1: Spørgeskema 1 - Spørgsmål om information på kommunens hjemmeside: Tema Tværgående spørgsmål. Demens Plejehjem Forebyggende Hjemmehjælp Kommunale Digital post Sum Andel hjemmebesøg tillæg mm. besvarede * (3) (5) (3) (3) (3) (3) Brugte du Ja % søgefunktionen? Nej % I alt besvarede % Modtagne skemaer/andel % 87% 94% 94% 89% 93% 91% * (3.1) (5.1) (3.1) (3.1) (3.1) (3.1) Fik du brugbare Ja % resultater? Nej % I alt besvarede % Modtagne skemaer/andel % 62% 66% 60% 66% 61% 64% * (3.2) (5.2) (3.2) (3.2) (3.2) (3.2) Var det let at finde I høj grad % oplysningerne vha I nogen grad % søgefunktionen? Mindre/Slet ikke % Ved ikke % I alt besvarede % Modtagne skemaer/andel % 64% 67% 63% 71% 66% 67% * (4) (6) (4) (4) (4) (4) Var sproget let at forstå? I høj grad % I nogen grad % Mindre/Slet ikke % Ved ikke % I alt besvarede % Modtagne skemaer/andel % 90% 90% 91% 87% 87% 89% * (1.1) (1.7) (1.4) (1.3) (1.4) (1.4) Kan du se, hvem du skal Ja % kontakte, hvis du vil vide Nej % mere? Ved ikke % I alt besvarede % Modtagne skemaer/andel % 94% 94% 95% 93% 94% 95% * Tal i () henviser til spørgsmålets nummer i spørgeskema 1- Spørgsmål om information på kommunens hjemmeside.

230 Bilag 2: Spørgeskema 1. Spørgsmål om information på kommunens hjemmeside: Tema 7 - Kommunens hjemmeside * (1) Andel besvarede Er skriften let at læse? I høj grad % I nogen grad % I mindre grad/slet ikke 26 7% Ved ikke 3 1% I alt besvarede % Modtagne skemaer/andel % * Synes du, at det er let at finde (2) I høj grad 58 17% det, du søger på kommunens I nogen grad % hjemmeside? I mindre grad/slet ikke 92 27% Ved ikke 4 1% I alt besvarede % Modtagne skemaer/andel % * (3.0) Synes du, det er let at finde søgefunktionen? I høj grad % I nogen grad % I mindre grad/slet ikke 38 11% Ved ikke 4 1% I alt besvarede % Modtagne skemaer/andel % * (4) Oplevede du tekniske problemer? Ja 51 15% Nej % Ved ikke 14 4% I alt besvarede % Modtagne skemaer/andel % I gennemsnit 95,2% * Tal i () henviser til spørgsmålets nummer i spørgeskema 1, tema "Kommunens hjemmeside". 81

231 Bilag: 7.2. Det-offentliges-digitale-kommunikation-med-ældre-borgere- Frederikshavn Ældreråd Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 22. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89095/15

232 Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere Spørgeskemaundersøgelse blandt ældrerådenes medlemmer September - november 2014 Frederikshavn ældreråd g tror, det kunne gøres lettere og mere indlysende, så alle får det lettere med får det lettere med systemet Citat fra deltager 1

233 INDHOLD FORORD 3 DEL I Indledning 5 DEL II Top 6 kommuner 10 DEL III Ældrerådets egne besvarelser 19 Læsevejledning Beskrivelse af deltagerne Vurdering af information på kommunes hjemmeside Vurdering af digitale ansøgninger 2

234 Forord I disse år udruller regeringen, KL og Danske regioner en fælles, overordnet digitaliseringsplan for det offentliges kommunikation med borgerne. Planen medfører, at den enkelte borger i stigende grad må betjene sig selv, når han eller hun vil tale med offentlige myndigheder. Borgerne skal betjene sig selv på kommunens hjemmeside eller på borger.dk, når de søger folkepension, boligstøtte eller byggetilladelse, eller anmelder flytning eller lægeskift m.m. Der er med andre ord indført digital selvbetjening på områder af meget vital betydning for borgernes hverdag og trivsel. Borgerne forventes også selv at finde information om ydelser og tilbud på kommunens hjemmeside. Denne forandring stiller høje krav til kvaliteten af den digitale kommunikation med borgerne: Hjemmesiderne skal være brugervenlige, oplysningerne forståelige og de digitale selvbetjeningsløsninger fungere uden større problemer. Lever kommunikationen ikke op til disse forventninger, undergraver det retssikkerheden, skaber ulighed og desuden både modvilje og utilfredshed hos borgerne. Og tager borgerne ikke de digitale løsninger til sig, høster kommuner og andre offentlige myndigheder ikke de økonomiske gevinster af selvbetjeningsløsningerne, der som led i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi allerede er indregnet i de økonomiske rammer. Der er samtidig behov for at pege på, at der ikke er tilstrækkelig internetdækning alle steder. Med de krav, der stilles til befolkningens del af denne kontrakt, har borgere i disse områder en helt berettiget forventning om, at de tekniske forudsætninger er til stede. ÆldreForum og DANSKE ÆLDRERÅD satte sig i sommeren 2014 for at undersøge, hvilke problemer ældre borgere evt. løber ind i, når de skal betjene sig selv via offentlige hjemmesider, og hvordan de i øvrigt forholder sig til denne nye form for kommunikation. Hovedspørgsmålet var: Er kommunernes hjemmesider og de digitale selvbetjeningsløsninger anvendelige og forståelige for ældre borgere? Undersøgelsens resultater peger på, at noget kan gøres bedre. De lovpligtige kommunale ældreråd er oprettet som ældre borgeres øjne, ører og talerør og fungerer som en væsentlig lokal samarbejdspartner og et vigtigt bindeled mellem den enkelte kommunes ældre borgere, politikere og forvaltning. Ældrerådene er derfor udvalgt til at afprøve og vurdere dels deres respektive kommuners hjemmesider på områder med særlig relation til ældre borgere, fx oplysninger om forebyggende hjemmebesøg, hjemmehjælp og kommunens plejehjem, dels tre digitale ansøgninger. Deltagerne besvarede en række spørgsmål om hjemmesidens og ansøgningernes brugervenlighed. Undersøgelsens resultater formidles dels i lokale rapporter som denne til hvert enkelt ældreråd, dels i en national rapport, der samler de lokale resultater på landsplan. De to rapporter har titlerne: Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere. Spørgeskemaundersøgelse blandt ældrerådenes medlemmer Nationale resultater. 3

235 Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere. Spørgeskemaundersøgelse blandt ældrerådenes medlemmer (navn) ældreråd. Undersøgelsen er tænkt som en håndsrækning til den løbende udvikling af kommunernes hjemmesider. Håbet er, at det enkelte ældreråd, med afsæt i de indhøstede erfaringer, vil indlede en konstruktiv dialog med kommunens ansvarlige for tekniske løsninger og for konkrete oplysninger. En dialog der kan forbedre hjemmesides brugervenlighed, så relevante og nødvendige oplysninger findes på hjemmesiden, og både er lette at finde og forståelige for borgerne. Alle de lokale resultater er om nævnt opgjort på landsplan i en national rapport. Det er også håbet, at denne rapport vil bringe inspiration både over kommunegrænser og til de landsdækkende digitale løsninger, så erfaringer herfra både positive og negative på landsplan kan bidrage til videreudvikling af brugervenlige digitale løsninger. En stor tak til ældrerådene, som med beredvillighed og engagement har taget den omfattende afprøvning på sig samt til University College Lillebælt, som har stået for indsamling af spørgeskemaer, indtastning og udskrivning af data, samt udarbejdelsen af Top 6 kommuner. Venlig hilsen Bent Aa. Rasmussen Formand for DANSKE ÆLDRERÅD Ove E. Dalsgaard Formand for ÆldreForum Om DANSKE ÆLDRERÅD og ÆldreForum DANSKE ÆLDRERÅD er landsorganisation for de folkevalgte ældreråd i kommunerne. DANSKE ÆLDRERÅD varetager ældrerådenes interesser og styrker og videreudvikler ældrerådenes lokale virke. Dette sker bl.a. gennem oplysning, rådgivning og netværksdannelse. Se ÆldreForum er et uafhængigt råd under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Rådet skal følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på alle livets områder, indsamle og videreformidle viden om ældre samt bidrage til at synliggøre ældres ressourcer og til at nuancere billedet af ældre m.m. Se 4

236 DEL I Indledning 5

237 Indledning En spørgeskemaundersøgelse Medlemmer fra landets ældreråd har vurderet brugervenligheden på deres egen kommunes hjemmeside og i tre digitale ansøgningsskemaer. Undersøgelsen består af to spørgeskemaer, som er udsendt til ældrerådene med opfordring til, at fem medlemmer bevarer begge skemaer: Spørgeskema 1 med 55 spørgsmål om søgning af information på kommunens hjemmeside. Deltagerne er bedt om at finde konkrete oplysninger om en række emner, og derpå besvare spørgeskemaet. Spørgeskema 2 med 32 spørgsmål om digitale ansøgninger. Deltagerne er bedt om at finde konkrete oplysninger på kommunens hjemmeside eller på borger.dk. De er endvidere bedt om at udfylde (men ikke indsende) den tilhørende ansøgningsblanket, og derpå besvare spørgsmålene i spørgeskemaet. I spørgeskemaerne spørges der om, hvor let det er at finde informationer, om udformning, sprog og forståelighed samt om vejledninger og tekniske løsninger. Kvantitative data (tal) og kvalitative udsagn (kommentarer) Begge spørgeskemaer har lukkede spørgsmål med faste svarmuligheder, hvor resultaterne opgøres kvantitativt (med tal). Disse spørgsmål er suppleret med åbne spørgsmål, hvor deltagerne har mulighed for at skrive kommentarer. Kommentarerne nuancerer og uddyber de kvantitative resultater. Det er her, ældrerådsmedlemmerne kan give udtryk for deres umiddelbare oplevelse af hjemmesiden og de digitale ansøgninger, og kan komme med konstruktive forslag til forbedringer. Spørgsmål i forskellig rækkefølge For de fleste er det lettere at besvare de sidste spørgsmål i et spørgeskema end de første, fordi man bliver mere erfaren undervejs. Det kan påvirke besvarelserne. For at modvirke en systematisk påvirkning, er rækkefølgen af spørgsmålene forskellig. Men alle deltagere har modtaget samme spørgsmål. Anonymitet Deltagerne har indsendt besvarelserne direkte til University College Lillebælt (UCL), med oplysning om navn og bopælskommune. Det har givet UCL mulighed for at udskrive opgørelser til hvert ældreråd med ældrerådets egne svar. 6

238 Deltagerne er garanteret anonymitet, idet UCL har fjernet navn og bopælskommune, inden data er overdraget til ÆldreForum og DANSKE ÆLDRERÅD. Spørgeskemaer i papir Spørgeskemaerne er udsendt og besvaret i papirform. Papirformen er valgt, fordi elektroniske spørgeskemaer kræver, at deltagerne arbejder med flere åbne skærmvinduer på samme tid. Det forudsætter både en edb-skærm af en vis størrelse og en vis edb-rutine. De to spørgeskemaer kan ses på og på Besvarelser og svarprocenter 95 ældreråd har besvaret begge spørgeskemaer. Det giver en svarprocent på 97 på landsplan 1. Et ældreråd har kun besvaret et spørgeskema. 490 sæt spørgeskemaer blev udsendt fem sæt til hvert ældreråd. Her ud over modtog ældrerådsformanden et sæt til orientering. Ti ældreråd har indsendt seks besvarelser. Fra de resterende 86 ældreråd er modtaget besvarelser fra mellem én og fem deltagere. Antal svar i de enkelte ældreråd Besvarelser er indhentet i perioden 8. september medio november Det fremgår af hvert ældreråds rapport, hvor mange svar der er modtaget fra ældrerådet. Antallet af modtagne svar kan af forskellige grunde være mindre end antallet af indsendte svar. En række deltagere har ikke oplyst kommunenavn i deres besvarelse. Deres svar indgår derfor ikke i opgørelsen over ældrerådets egen besvarelse, men kun i opgørelsen af svar på landsplan. 1 Svarprocenten på landsplan for hvert spørgeskema er beregnet på grundlag af 500 udsendte spørgeskemaer til 98 ældreråd: Spørgeskema 1 om søgning af information på kommunens hjemmeside: Der er modtaget 363 besvarede spørgeskemaer, hvilket giver en svarprocent 72,6. Spørgeskema 2 om digitale ansøgninger: Der er modtaget 350 besvarede spørgeskemaer, hvilket giver en svarprocent på 70,0. Hvis svarprocenten i stedet beregnes på baggrund af de deltagende 96 ældreråd, er svarprocenten 74,1 for spørgeskema om søgning af information på kommunens hjemmeside, og 71,4 for spørgeskema om digitale ansøgninger. Lidt flere har således besvaret spørgeskema 1 end spørgeskema 2. Der er forskel på, hvor mange deltagere, der har besvaret de konkrete spørgsmål. Nogle har sprunget enkelte spørgsmål over og er gået videre, og andre er helt stoppet, når tiden, de havde afsat til opgaven, er gået. Atter andre ønskede ikke at besvare spørgsmål, hvor de skulle anvende personlige oplysninger, fx navn, kommune, eller logge på en digital ansøgning med NemID. 7

239 Det kan være forklaringen, hvis et ældreråd har indsendt flere besvarelser, end der er medtaget i ældrerådets rapport. Det kan ikke udelukkes, at enkelte besvarelser er bortkommet hos postvæsnet. Fortolkning af de lokale resultater Fortolkningen af det enkelte ældreråds besvarelser skal ses i sammenhæng med antallet af svar og deltagernes erfaringer. Antal svar De lokale rapporter for det enkelte ældreråd er baseret på svar fra én til seks deltagere. Jo flere svar den lokale rapport bygger på, jo bedre giver den et fingerpeg, om der er områder på hjemmesiden, kommunen med fordel kan overveje at udvikle og om der er områder, hvor det allerede fungerer godt. Deltagernes erfaringer Deltagernes erfaring med internettet har stor betydning for, hvor let det er at finde og forstå informationer på hjemmesiden. Det antages, at det er lettere både at finde oplysninger og at udfylde digitale ansøgninger, jo mere erfaring man har med internettet. I spørgeskemaet er deltagernes erfaring bl.a. målt på, hvor mange år de har benyttet internettet, og hvor ofte de besøger nettet. Deltagernes erfaring fremgår af besvarelsen Ældrerådets egne besvarelser, i rapportens del III. På landsplan har 86 pct. af undersøgelsens deltagere benyttet internet i mindst 6 år, og stort set alle (98 pct.) besøger internettet mindst en gang om ugen. Dermed har deltagerne større erfaring end danske ældre generelt, når man sammenligner med opgørelser fra Danmarks Statistik over ældrebefolkningens interneterfaring. Deltagernes erfaring set på landsplan er nærmere omtalt i den nationale rapport Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere. Spørgeskemaundersøgelse blandt ældrerådenes medlemmer Nationale resultater. Den nationale rapport er udsendt sammen med den lokale rapport til det enkelte ældreråd. Rapporten kan også ses på og Der er stor sandsynlighed for, at de fleste af undersøgelsens deltagere har større interneterfaring end de fleste ældre borgere i kommunen, og derfor har lettere ved at finde informationer på hjemmesiden og ved at håndtere digitale ansøgninger. Deltagerne kender også sprogbrugen på hjemmesiden fra arbejdet i ældrerådet, og har derfor lettere ved at forstå informationer på kommunens hjemmeside end andre borgere. 8

240 Begge dele taler for, at ældrerådets besvarelse af spørgeskemaerne overvurderer brugervenligheden af informationerne på kommunens hjemmeside. Og dermed undervurderer de problemer, som mange ældre oplever, når de søger information. Hvordan kan ældrerådet anvende de lokale og nationale resultater? Ældrerådet kan evt. sammenligne sine egne svar med resultaterne i den nationale rapport. Sammenligningen kan give et fingerpeg om, hvor brugervenlig ens egen kommunes hjemmeside er. Den nationale rapport kan som nævnt ses på og Denne rapports del II indeholder Top 6 lister over kommuner, som klarer sig bedst på de konkrete spørgsmål. Ældrerådet kan evt. hente inspiration i Top 6 til deres dialog med kommunen om at udvikle hjemmesiden. 9

241 DEL II Top 6 kommuner DEMENS PLEJEHJEM HJEMMEHJÆLP FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG KOMMUNALE TILSKUD/TILLÆG DIGITAL POST 10

242 Top 6 kommuner Undersøgelsen viser, at nogle af de oplysninger, som deltagerne ikke har haft helt let ved at finde, går igen i flere kommuner. I dette afsnit er der opstillet Top 6 over kommuner, som har klaret sig bedst i undersøgelsen på de forskellige konkrete spørgsmål. Ældrerådet kan evt. hente inspiration fra Top 6 til deres dialog med kommunen om at udvikle kommunens hjemmeside. Hvorfor er kommunen ikke på Top 6? Der kan være flere grunde til, at en kommune ikke er med på Top 6. Fx at: - Hjemmesiden er vanskelig at gennemskue, og oplysningerne er derfor svære at finde og/eller at forstå. - Kun få deltagere har besvaret spørgsmålet. Top 6 består af kommuner, hvor mindst 3 deltagere har svaret på spørgsmålet (dog undtaget plejehjem, spørgsmål 5.2). Kommuner med færre end 3 deltagere i undersøgelsen er derfor ikke på Top 6 - uanset hvor god hjemmesiden er. - Ældrerådets deltagere har mindre erfaring med internettet end deltagerne fra Top 6-kommunerne. Erfaring har ofte stor betydning for, hvor let det er at finde oplysninger på internettet. Undersøgelsen viser dog som nævnt, at langt de fleste deltagere har stor erfaring med internettet, fx har de fleste benyttet internettet i mere end 6 år. - Hvis flere hjemmesider er lige gode, er det tilfældigt, hvilke kommuner der er med på Top 6. Lige gode vil sige, at flere ældreråd har samme antal positive svar. Læsevejledning Top 6-listerne ser forskellige ud, da kun de svarmuligheder, som er benyttet, er vist. Hvis ingen af deltagerne på listen fx har svaret Nej, vises Nej -kategorien ikke. Ved ikke samt blanke svar vises heller ikke. 11

243 Top 6 kommuner DEMENS Spørgsmål 1.3 Oplysninger om kommunens tilbud til pårørende Spørgsmålet lød: Kan du på hjemmesiden finde oplysninger om kommunens tilbud til pårørende? Spørgsmål 2 Var oplysningerne lette at finde? Der blev spurgt, om det var let at finde oplysninger om kommunens tilbud til borgere med demens og til pårørende, samt kontaktoplysning på en medarbejder med viden om demens? Spørgsmål 3.2 Søgefunktionen Spørgsmålet lød: Var det let at finde oplysningerne om demens ved at bruge søgefunktionen? Top 6 kommuner/ Antal svar Syddjurs Furesø Albertslund Hjørring Jammerbugt Kerteminde I høj grad I nogen grad Spørgsmål 4. Sproget Spørgsmålet lød: Var sproget let at forstå? Top 6 kommuner/ Hjørring Odder Aarhus Albertslund Fåborg-Midtfyn Slagelse Antal svar I høj grad PLEJEHJEM (PLEJECENTRE, PLEJEBOLIGER OG OMSORGSCENTRE) Spørgsmål 1.3 Udgiften til månedlig husleje Spørgsmålet lød: Kan du finde et eksempel på udgiften til månedlig husleje? Top 6 kommuner/ Syddjursund Frederiks- Svendborg Esbjerg Herning Kalundborg Antal svar JA Top 6 kommuner/ Svendborg Hjørring Køge Greve Jammerbugt Brønderslev Antal svar I høj grad I nogen grad Top 6 kommuner/ Svendborg Frederikssund Odense Sønderborg Thisted Vejen Antal svar JA

244 Spørgsmål 1.4 Udgiften til serviceydelser Spørgsmålet lød: Kan du finde et eksempel på udgiften til serviceydelser, som fx kost, rengøring eller tøjvask? Top 6 kommuner/ Antal svar Roskilde Morsø Sorø Sønderborg Thisted Vejen JA Spørgsmål 1.5 Oplysning om ventetid på en plejehjemsplads Spørgsmålet lød: Kan du på hjemmesiden se, om der er ventetid på en plejehjemsplads? Spørgsmål 1.6 Ansøgning om plejehjemsplads Spørgsmålet lød: Kan du på hjemmesiden se, hvordan man søger om en plejehjemsplads? Spørgsmål 1.7 Kontaktoplysninger Spørgsmålet lød: Kan du på hjemmesiden se, hvem du skal kontakte, hvis du vil vide mere? Top 6 kommuner/ Høje- Aabenraa Odder Randers Vejen Aalborg Antal svar Taastrup JA Top 6 kommuner/ Kalundborg Nordfyn Halsnæs Randers Sorø Tønder Antal svar JA Top 6 kommuner/ Hedensted Ballerup Hjørring Kolding Langeland Sønderborg Antal svar JA Spørgsmål 2 Var oplysningerne lette at finde? Der blev spurgt, om det var let at finde ovenstående oplysninger (spørgsmål ), samt oplysning om hvilke plejehjem, der er i kommunen, samt adressen på ét plejehjem. Top 6 kommuner/ Antal svar Tønder Sønderborg Vordingborg Kolding Køge Albertslund I høj grad I nogen grad Spørgsmål 3.1 Dagligdagen på et af plejehjemmene Spørgsmålet lød: Kan du på hjemmesiden få indtryk af dagligdagen på ét af plejehjemmene? Top 6 kommuner/ Antal svar Fredericia Vordingborg Assens Odder Odense Thisted JA

245 I ovenstående og næste spørgsmål var der indsat en ekstra svarmulighed: Ønsker ikke at besvare spørgsmålet. Det skyldes, at det kunne tage længere tid at undersøge disse spørgsmål. Spørgsmål 3.2 Sammenligning af plejehjem Spørgsmålet lød: Kan du på hjemmesiden sammenligne oplysninger på tværs af plejehjem? Top 6 kommuner/ Antal svar Fredericia Assens Norddjurs Halsnæs Ikast København JA Ønsker ikke at svare Spørgsmål 5.1 Søgefunktionen - brugbare resultater? Spørgsmålet lød: Hvis du brugte hjemmesidens søgefunktion, fik du så brugbare resultater? Top 6 kommuner/ Antal svar Lolland Greve Jammerbugt Kolding Skanderborg Aalborg JA Spørgsmål 5.2 Søgefunktionen Spørgsmålet lød: Var det let at finde oplysningerne vha. søgefunktionen? Top 6 kommuner/ Antal svar Tønder Aalborg Aarhus Kolding Jammerbugt Greve I høj grad I nogen grad I mindre grad Spørgsmål 6 Sproget Spørgsmålet lød: Var sproget let at forstå? Spørgsmål 4 Var oplysningerne lette at finde? Der blev spurgt, om det var let at finde oplysningerne i ovenstående spørgsmål 3.1 og 3.2. (Oplysninger om dagligdagen på ét af plejehjemmene, samt sammenligne oplysninger på tværs af plejehjem). Top 6 kommuner/ Vordingborg Antal svar Assens Roskilde Lemvig Albertslund Slagelse I høj grad I nogen grad Top 6 kommuner/ København Antal svar Favrskov Furesø Hjørring Odder Jammerbugt I høj grad I nogen grad

246 FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG Spørgsmål 2 Var oplysningerne lette at finde? Der blev spurgt, om det var let at finde oplysninger om, hvem der tilbydes forebyggende hjemmebesøg, hvad formålet er, hvordan et besøg kommer i stand, og hvem borgerne skal kontakte, hvis de vil vide mere? (Spørgsmål ) Top 6 kommuner/ Antal svar Assens Albertslund Egedal Jammerbugt Odense Aarhus I høj grad I nogen grad Spørgsmål 3.2 Søgefunktionen Spørgsmålet lød: Var det let at finde oplysningerne vha. søgefunktionen? Top 6 kommuner/ Antal svar Fredericia Gribskov Fredensborg Greve Herning Odder I høj grad Spørgsmål 4 Sproget Spørgsmålet lød: Var sproget let at forstå? Top 6 kommuner/ Høje- Furesø Odder Greve Herning Jammerbugt Antal svar Taastrup I høj grad HJEMMEHJÆLP Spørgsmål 2 Var oplysningerne lette at finde? Der blev spurgt, om det var let at finde oplysninger om, hvad man kan få hjælp til, hvordan man søger om hjemmehjælp, og hvem man skal kontakte, hvis man vil vide mere (spørgsmål ) Top 6 kommuner/ Høje- Faaborg- Vesthimmer- Fredensborg Aabenraa Antal svar Taastrup Midtfyn Land København I høj grad I nogen grad

247 Spørgsmål 3.2 Søgefunktionen Spørgsmålet lød: Var det let at finde oplysningerne vha. søgefunktionen? Top 6 kommuner/ Antal svar Køge København Odder Tønder Furesø Sorø I høj grad I nogen grad Spørgsmål 4 Sproget Spørgsmålet lød: Var sproget let at forstå? Top 6 kommuner/ Vordingborhimmerland Furesø København Vest- Antal svar Albertslund Jammerbugt I høj grad I nogen grad KOMMUNALE TILLÆG/TILSKUD Spørgsmål 1.2 Tilskud til medicinudgifter Spørgsmålet lød: Kan du på kommunens hjemmeside finde oplysninger om muligheden for som folkepensionist at få tilskud fra kommunen til medicinudgifter? Top 6 kommuner/ Hedensted Esbjerg Herning Horsens Viborg Aarhus Antal svar JA Spørgsmål 1.3 Tilskud til tandbehandling Spørgsmålet lød: Kan du på kommunens hjemmeside finde oplysninger om muligheden for som folkepensionist at få tilskud fra kommunen til udgifter til tandbehandling? Top 6 kommuner/ Ballerup Esbjerg Frederikssund Norddjurs Horsens Sorø Antal svar JA Spørgsmål 1.4 Kontaktoplysninger Spørgsmålet lød: Kan du på kommunens hjemmeside se, hvem du skal kontakte, hvis du ønsker mere information om tillæg og økonomiske tilskud? Top 6 kommuner/ Antal svar Taastrup Høje- Hedensted Ballerup Esbjerg Randers Egedal JA

248 Spørgsmål 2 Var det let at finde oplysningerne? Der blev spurgt, om det var let at finde oplysningerne om mulighederne for at få varmehjælp, tilskud til medicinudgifter og tandbehandling samt kontaktoplysninger (spørgsmål ). Spørgsmål 3.1 Gav søgefunktionen brugbare resultater? Spørgsmålet lød: Hvis du brugte hjemmesidens søgefunktion, fik du så brugbare resultater? Top 6 kommuner / Antal svar Svendborg Kerteminde Kolding Sorø København Slagelse JA Spørgsmål 3.2 Var det let at finde oplysninger via søgefunktionen? Spørgsmålet lød: Var det let at finde oplysninger ved hjælp af søgefunktionen? Top 6 kommuner / Antal svar Hedensted Sorø Svendborg København Vejen Haderslev I høj grad I nogen grad I mindre grad Spørgsmål 4 Sproget Spørgsmålet lød: Var sproget let at forstå? Top 6 kommuner/ Høje- Odder Antal svar Taastrup Lemvig Randers Sorø Morsø I høj grad I nogen grad Top 6 kommuner/ Høje- Ringkøbing- Svendborg Køge Odder Antal svar Taastrup Skjern Jammerbugt I høj grad I nogen grad DIGITAL POST Spørgsmål 2 Var det let at finde oplysningerne? Der blev spurgt, om det var let at finde oplysningerne om hvad digital post betyder for dig, hvordan du tilmelder dig eller søger om fritagelse, og hvem du skal kontakte, hvis du vil vide mere (spørgsmål ). Top 6 kommuner/ Antal svar Fredericia Lemvig Hjørring Albertslund Glostrup Varde I høj grad I nogen grad

249 Spørgsmål 3.2 Søgefunktionen Spørgsmålet lød: Var det let at finde oplysningerne vha. søgefunktionen? Top 6 kommuner/ Antal svar Gladsaxe Fredericia Hjørring København Sorø Aarhus I høj grad Spørgsmål 4 Sproget Spørgsmålet lød: Var sproget let at forstå? KOMMUNENS HJEMMESIDE Spørgsmål 1 Skriften Spørgsmålet lød: Er skriften på kommunens hjemmeside let at læse? Top 6 kommuner/ Vest- Aabenraa København Varde Albertslund Jammerbugt Antal svar himmerland I høj grad I nogen grad Spørgsmål 2 Er det let at finde informationer? Spørgsmålet lød: Synes du, at det er let at finde det, du søger på kommunens hjemmeside? Top 6 kommuner/ København Køge Aabenraa Høje- Antal svar Taastrup Horsens Jammerbugt I høj grad I nogen grad Top 6 kommuner/ Høje- Antal svar Taastrup Roskilde Albertslund Sønderborg Furesø Hjørring I høj grad I nogen grad I mindre grad

250 DEL III Ældrerådets egne besvarelser LÆSEVEJLEDNING BESKRIVELSE AF DELTAGERNE VURDERING AF INFORMATION PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE VURDERING AF DIGITALE ANSØGNINGER 19

251 Læsevejledning University College Lillebælt har udtrukket opgørelserne, som vises på de næste sider. Læsevejledning til opgørelserne Beskrivelse af deltagerne Deltagerne blev bedt om at oplyse køn, alder og erfaringer med internet i begge spørgeskemaer. Hvis nogle deltagere valgte kun at besvare og indsende det ene skema, ville der stadig kunne udarbejdes en baggrundsbeskrivelse af deltagerne. Svarene om køn og alder m.m. er kun medtaget én gang. Beskrivelsen findes i den første opgørelse: Ældrerådets vurdering af information på kommunens hjemmeside. Antal besvarelser Tallene i højre side hvert diagram oplyser, hvor mange personer, der har svaret. Kun udfyldte svarmuligheder vises Hvis et spørgsmål havde en svarmulighed, som ingen benyttede, vises denne svarkategori ikke. Eksempel: Hvis alle deltagere svarede JA til et spørgsmål, vises Nej -kategorien ikke. Ubesvarede spørgsmål vises ikke Hvis ingen af deltagerne har svaret på et spørgsmål, vises diagrammet ikke. Selve spørgsmålet kan stå i rapporten, så rækkefølgen af nummererede spørgsmål ikke brydes. 20

252 Beskrivelse af deltagerne KØN ALDER INTERNETERFARING 21

253 Frederikshavn Ældreråd Karakteristik af svarpersoner Angiv om du er: Svarpersoner Kvinde 2 Mand 0 I alt 2 Angiv din alder: Svarpersoner år år 1 I alt 2 Hvor længe har du benyttet internettet? Svarpersoner Under 1 år 0 i 1-2 år 0 I 3-5 år 0 I mindst 6 år 2 I alt 2 Hvor ofte bruger du internettet? Svarpersoner Dagligt 2 I alt 2 Hvad bruger du oftest internettet til? Svarpersoner Sende/modtage s 2 Benytte netbank 2 Ældrerådsarbejde 2 Søge information om forskellige emner 2 Benytte hel eller delvis selvbetjening hos Borgerservice/kommunens hjemmeside eller borger.dk Andet, hvilket? 0 I alt 2 1 Hvor ofte har du besøgt din kommunes hjemmeside inden for de sidste 12 måneder? Svarpersoner Ugentligt 1 Meget få gange 1 I alt 2 22

254 Karakteristik af svarpersoner Hvor ofte har du besøgt hjemmesiden inden for de sidste 12 måneder? Svarpersoner Dagligt 0 Ugentligt 1 Månedligt 0 Meget få gange 1 Har ikke besøgt i de sidste 12 måneder 0 I alt 2 23

255 Vurdering af information på kommunens hjemmeside DEMENS PLEJEHJEM HJEMMEHJÆLP FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG KOMMUNALE TILSKUD/TILLÆG DIGITAL POST KOMMUNENS HJEMMESIDE 24

256 Demens 1. Kan du på hjemmesiden: 1.1. Finde kontaktoplysninger på en medarbejder i kommunen med viden om demens?: 1.2. Finde oplysninger om kommunens tilbud til borgere med demens? 1.3. Finde oplysninger om kommunens tilbud til pårørende? 2. Var det let at finde ovenstående oplysninger om demens på kommunens hjemmeside? 25

257 Demens 3. Brugte du hjemmesidens søgefunktion (søgefelt) til at finde oplysningerne? 3.1. Fik du brugbare resultater? 3.2. Var det let at finde oplysningerne ved hjælp af søgefunktionen? 4. Var sproget let at forstå? 26

258 Plejehjem (Plejecentre, plejeboliger og omsorgscentre) 1. Kan du på hjemmesiden: 1.1. Finde oplysninger om hvilke plejehjem, der er i kommunen? 1.2. Finde adressen på et plejehjem? 1.3. Finde et eksempel på udgiften til månedlig husleje? 1.4. Finde et eksempel på udgift til serviceydelser som fx kost, rengøring eller tøjvask? 1.5. Se om der er ventetid på en plejehjemsplads? 27

259 Plejehjem (Plejecentre, plejeboliger og omsorgscentre) 1.6. Se hvordan man søger om en plejehjemsplads? 1.7. Se hvem du skal kontakte, hvis du vil vide mere? 2. Var det let at finde ovenstående oplysninger om plejehjem på kommunens hjemmeside? 2.1. Beskriv her, hvilke problemer du oplevede: Jeg skulle lede - jeg kom til tilbudsportalen - søgte så retur igen og så ældre - og så gik det nogenlunde 3. Kan du på hjemmesiden: 3.1. Få et indtryk af dagligdagen på et af plejehjemmene? 28

260 Plejehjem (Plejecentre, plejeboliger og omsorgscentre) 3.2. Sammenligne oplysninger på tværs af plejehjem? 4. Var det let at finde ovenstående oplysninger om plejehjem på kommunens hjemmeside? 4.1. Beskriv evt. hvilke problemer du oplevede: Kunne ikke finde det Det var for besværligt 5. Brugte du hjemmesidens søgefunktion (søgefelt) til at finde oplysningerne? 5.1. Fik du brugbare resultater? 5.2. Var det let at finde oplysningerne ved hjælp af søgefunktionen? 29

261 Plejehjem (Plejecentre, plejeboliger og omsorgscentre) 5.3. Har du kommentarer til søgefunktionen? Opgav 6. Var sproget let at forstå? 6.1 Giv eksempler på ord eller vendinger, som du fandt uklare eller uforståelige: Jeg var ikke "dreven" nok, synes ikke det var let - ikke klart og tydeligt. Må jeg ringe eller besøge 30

262 Forebyggende hjemmebesøg 1. Kan du på kommunens hjemmeside finde oplysninger om: 1.1. Hvilke borgere der tilbydes et forebyggende hjemmebesøg? 1.2. Hvad formålet med besøget er? 1.3. Hvordan en aftale om et besøg kommer i stand? 1.4. Hvem du skal kontakte, hvis du ønsker mere information? 2. Var det let at finde ovenstående oplysninger om forebyggende hjemmebesøg på kommunens hjemmeside? 31

263 Forebyggende hjemmebesøg 3. Brugte du hjemmesidens søgefunktion (søgefelt) til at finde oplysningerne? 3.1. Fik du brugbare resultater? 3.2. Var det let at finde oplysningerne ved hjælp af søgefunktionen? 4. Var sproget let at forstå? 5. Har du yderligere kommentarer til oplysningerne på kommunens hjemmeside om forebyggende besøg: Frederikshavn har igangværende projekt 65 årig Fandtes ikke / manglende information 32

264 Hjemmehjælp 1. Kan du på hjemmesiden: 1.1. Finde oplysninger om, hvad man kan få hjælp til? 1.2. Finde oplysninger om, hvordan man søger om at få hjemmehjælp? 1.3. Se hvem du skal kontakte, hvis du vil vide mere? 2. Var det let at finde ovenstående oplysninger om hjemmehjælp på kommunens hjemmeside? 33

265 Hjemmehjælp 3. Brugte du hjemmesidens søgefunktion (søgefelt) til at finde oplysningerne? 3.1. Fik du brugbare resultater? 3.2. Var det let at finde oplysningerne ved hjælp af søgefunktionen? 3.3. Har du evt. kommentarer til søgefunktionen? Ingen besvarelser. 4. Var sproget let at forstå? 34

266 Kommunale tillæg/tilskud 1. Kan du på kommunens hjemmeside finde oplysninger om: 1.1. Mulighederne for som folkepensionist at få varmetillæg? 1.2. Mulighederne for som folkepensionist at få tilskud fra kommunen til medicinudgifter? 1.3. Mulighederne for som folkepensionist at få tilskud fra kommunen til udgifter til tandbehandling? 1.4. Se hvem du skal kontakte, hvis du ønsker mere information om tillæg og økonomiske tilskud? 2. Var det let at finde ovenstående oplysninger om tillæg/tilskud på kommunens hjemmeside? 35

267 Kommunale tillæg/tilskud 3. Brugte du hjemmesidens søgefunktion (søgefelt) til at finde oplysningerne? 3.1. Fik du brugbare resultater? 3.2. Var det let at finde oplysningerne ved hjælp af søgefunktionen? 4. Var sproget let at forstå? 36

268 Digital post 1. Kan du på kommunens hjemmeside: 1.1. Finde en beskrivelse af, hvad Digital Post betyder for dig? 1.2. Finde oplysninger om, hvordan du tilmelder dig Digital Post? 1.3. Finde oplysninger om, hvordan du søger om at blive fritaget for Digital Post? 1.4. Se hvem du skal kontakte, hvis du ønsker mere information? 2. Var det let at finde ovenstående oplysninger om Digital Post på kommunens hjemmeside? 37

269 Digital post 3. Brugte du hjemmesidens søgefunktion (søgefelt) til at finde oplysningerne? 3.1. Fik du brugbare resultater? 3.2. Var det let at finde oplysningerne ved hjælp af søgefunktionen? 4. Var sproget let at forstå? 38

270 Kommunens hjemmeside 1. Er skriften på kommunens hjemmeside let at læse? 2. Synes du, at det er let at finde det, du søger, på kommunens hjemmeside? 3. Synes du, at det er let at finde hjemmesidens søgefunktion/søgefelt? 4. Oplevede du tekniske problemer i forbindelse med dit besøg på kommunens hjemmeside? 4.1. Hvilke problemer oplevede du? Siden fjernet! - jeg brugte IPad og det var ok. 39

271 Vurdering af digitale ansøgninger BEREGN BOLIGSTØTTE TIL FOLKEPENSIONISTER ANSØGNING OM LÅN TIL BETALING AF EJENDOMSSKAT ANMELD FLYTNING INDEN FOR KOMMUNEN 40

272 Beregn boligstøtte til folkepensionister 1. På hjemmesiden findes en film om, hvordan man søger boligstøtte. Er det let at forstå vejledningen i filmen? 2. Har du kommentarer til filmen? Ingen besvarelser. 3. Var det let at finde hjemmesiden, hvor du kan beregne boligstøtte til folkepensionister? 4. Er det oplyst, hvem du kan kontakte, hvis du har behov for hjælp? 41

273 Beregn boligstøtte til folkepensionister 5. Når du udfylder skemaerne i "Beregn din boligstøtte", kan du undervejs få hjælp af hjælpetekster. Hvordan vurderer du hjælpeteksterne? 5.1. Hjælpeteksterne er lette at få frem på skærmen 5.2. Skriften er let at læse 5.3. Hjælpeteksterne giver brugbare oplysninger 5.4. Der er brugt velkendte ord og vendinger 42

274 Beregn boligstøtte til folkepensionister 6. Hvordan vurderer du skemaerne i "Beregn din boligstøtte"? 6.1. Det er let at forstå, hvilke oplysninger der spørges efter 6.2. Der er brugt velkendte ord og vendinger 43

275 Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter for ejerbolig 1. Var det let at finde siden, der informerer om, hvordan man ansøger om lån til betaling/indefrysning af ejendomsskat? 2. Kan du på hjemmesiden finde en vejledning/guide om, hvordan du udfylder ansøgningen om lån til betaling/indefrysning af ejendomsskat? 2.1. Er det let at forstå vejledningen? 3. Kan du på hjemmesiden se, hvem du kan kontakte, hvis du har behov for hjælp? Ingen besvarelser. 44

276 Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter for ejerbolig 4. Kan du finde information om, hvem der kan ansøge om lån til indefrysning af ejendomsskat? 4.1. Er det let at forstå informationen? 4.2. Opfylder du betingelserne for at søge om lån til indefrysning af ejendomsskat? 5. Der er indsat hjælpetekster i ansøgningsblanketten, som forklarer, hvilke oplysninger du skal taste ind. Hvordan vurderer du hjælpeteksterne? 45

277 Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter for ejerbolig 5.1. Hjælpeteksterne er lette at finde 5.2. Skriften er let at læse 5.3. Hjælpeteksterne giver brugbare oplysninger 5.4. Der er brugt velkendte ord og vendinger 46

278 Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter for ejerbolig 6. Hvordan vurderer du ansøgningsblanketten, som du har udfyldt? 6.1. Det er let at forstå, hvilke oplysninger der spørges efter 6.2. Der er brugt velkendte ord og vendinger 7. Blev du undervejs i ansøgningsprocessen forhindret i at udfylde ansøgningsblanketten, fx fordi du eller din ægtefælle allerede har lån til betaling af ejendomsskatter? 47

279 Anmeld flytning inden for din kommune 1. Var det let at finde siden, der informerer om, hvordan man anmelder flytning inden for kommunen? 2. Kan du på hjemmesiden: 2.1. Finde oplysning om seneste tidsfrist for at anmelde flytning? 2.2. Finde oplysning om, hvem du kan kontakte, hvis du har behov for hjælp til at udfylde ansøgningen? 48

280 Anmeld flytning inden for din kommune 3. Hvordan vurderer du ansøgningsblanketten, som du har udfyldt? 3.1. Det er let at forstå, hvilke oplysninger der spørges efter 3.2. Der er brugt velkendte ord og vendinger 4. Gik du i stå undervejs og måtte have hjælp fra en medarbejder fra Borgerservice for at komme videre i besvarelsen? 49

281 Bilag: Sager til Ældrerådsmøde pr Kvalitetsstandard 2016 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 22. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

282 Kvalitetsstandard 2016 Praktisk hjælp - til borgere i eget hjem eller ældrebolig

283 Praktisk hjælp / 2016 Frederikshavn Kommune Praktisk hjælp til borgere i eget hjem eller ældrebolig Vi har udarbejdet kvalitetsstandarder for praktisk hjælp, personlig pleje og madservice, som beskriver det politisk fastsatte serviceniveau, du kan forvente som borger i Frederikshavn Kommune. Derudover er der lavet folderen Generel Information, der blandt andet beskriver, hvad du kan forvente af de medarbejdere og leverandører, der hjælper dig i det daglige, samt hvad der forventes af dig, samt kontaktinformationer og information vedr. klagevejledning mv. Denne kvalitetsstandard omhandler praktisk hjælp i eget hjem eller ældrebolig. Er du interesseret i at læse de andre kvalitetsstandarder, findes de på Frederikshavn Kommunes hjemmeside eller du kan også henvende dig i Borgerservice og få dem udleveret. Hvem kan få hjælp til rengøring og tøjvask? 2

284 Praktisk hjælp / 2016 Frederikshavn Kommune Hjælpen er bestemt efter behov og ikke ud fra alder eller diagnose. Hjælpen tildeles på baggrund af din evt. funktionsnedsættelse og behov for hjælp. Tildelingen af hjælpen fokuserer derfor på dine egne ressourcer, og du skal som udgangspunkt deltage i et rehabiliteringsforløb. Her bliver det afklaret, hvad du selv kan klare, og hvad du eventuelt kan genoptrænes til selv at kunne igen. Først herefter bliver det afgjort, hvad du kan få hjælp til. Hvis du på grund af fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder ikke selv kan klare hele eller dele af rengøringen, indkøb og/eller tøjvasken i dit hjem og ikke kan bringes til det, har du mulighed for at få hjælp til det. Der ydes som hovedregel ikke hjælp til rengøring, indkøb eller tøjvask, hvis du bor sammen med en rask ægtefælle / samlever eller en anden pårørende over 18 år. Hvad er målet med den praktiske hjælp? Målet med hjælpen er at sikre, at din bolig rengøres, så den er sundhedsmæssig forsvarlig. Det er endvidere målet, at du via fokus på aktiv hjælp frem for passiv hjælp kan blive mere selvhjulpen. Dette giver større muligheder for selvbestemmelse i eget liv og derved større livskvalitet. Det kan for eksempel være et mål, at du selv kan klare at tørre støv af i det daglige eller klare andre praktiske opgaver på sigt. Hvad kan du få hjælp til? Frederikshavn Kommune yder hjælp til: Rengøring Indkøb Tøjvask Som udgangspunkt ydes der støtte til følgende rum: stue, soveværelse, entre, badeværelse og køkken. Det betyder, at vi ikke giver ekstra tid til en stor bolig. 3

285 Praktisk hjælp / 2016 Frederikshavn Kommune Rengøring kan for eksempel omfatte hjælp til at: støvsuge / vaske gulv tørre støv af gøre rent i badeværelse tørre køkkenbord samt hårde hvidevarer af skifte sengetøj Indkøb kan for eksempel omfatte hjælp til at: Lave indkøbsseddel Foretage indkøb Sætte varer på plads Tøjvask kan for eksempel omfatte hjælp til at: sortere vasketøj / starte vaskemaskine hænge tøj op til tørre / starte tørretumbler tage tøj ned fra tørresnoren / tømme tørretumbleren lægge tøj sammen / lægge tøj på plads Det er visitatoren, der ud fra en konkret individuel vurdering af dit behov, træffer afgørelse om tildeling af hjælp. Hvad kan du ikke få hjælp til? 4

286 Praktisk hjælp / 2016 Frederikshavn Kommune Hovedrengøring Rengøring ved fraflytning / efter håndværkere Udvendig vinduespudsning Vask af trappe udenfor din bolig Vask af gardiner Strygning og rulning af tøj Snerydning du skal selv sørge for at hjælpen kan komme frem Hvad kan du forvente i forhold til udførelsen af hjælpen? Formålet er at lave en aftale om igangsættelse af den praktiske hjælp. Den leverandør, som du har valgt til den praktiske hjælp, skal hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter afgørelsen om hjælp er truffet, iværksætte hjælpen. Der må ikke forekomme aflysninger af den praktiske hjælp, og eventuelle omlægninger af hjælpen kan kun forekomme efter aftale med dig. Tidspunktet for udførelsen af den praktiske hjælp aftales mellem den enkelte borger og den valgte leverandør. Tidspunktet må ikke variere mere end +/- 30 min. Leverandøren skal tilstræbe, at det er den samme hjælper/ de samme hjælpere, der kommer i dit hjem. Et godt arbejdsmijø er en forudsætning for en god hjælp til dig Derfor: Såfremt din leverandør ikke medbringer arbejdsredskaber skal de arbejdsredskaber, som du stiller til rådighed for medarbejderen være i orden. Det gælder støvsuger, trappestige, gulvskrubbe eller moppe, klude og elektriske installationer med videre. For eksempel skal din støvsuger eller gulvskrubbe/moppe have regulerbart skaft, så det kan indstilles i højden efter medarbejderen. 5

287 Praktisk hjælp / 2016 Frederikshavn Kommune Derudover kan vi kræve bedre adgangsforhold, og at husdyr lukkes inde under besøget. Arbejdstilsynet kan bede om lov til at påse, at arbejdsforholdene for medarbejderne er i orden i dit hjem. Du vil blive orienteret på forhånd, hvis de ønsker at komme med ind i dit hjem. Leverandøren er ansvarlig for det daglige arbejdsmiljø. Hvis leverandøren ikke medbringer rengøringsmidler, har du pligt til at købe arbejdsmiljøvenlige rengøringsmidler ud fra en positivliste/produktliste, som du kan få udleveret af leverandøren. Frederikshavn Kommune ønsker at sikre medarbejderne en røgfri arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Dit hjem skal derfor være røgfrit mens hjælpen ydes. 6

288 Bilag: Sager til Ældrerådsmøde pr Kvalitetsstandard Generel information.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 22. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

289 Kvalitetsstandard 2016 Generel Information

290 Generel Information 2016 Frederikshavn Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE VISION OG MÅLSÆTNING MED DIN HJÆLP... 3 REHABILITERING: DIN SELVHJULPENHED VORES FOKUS... 3 VELFÆRDSTEKNOLOGI EN STØTTE I HVERDAGEN... 4 SÅDAN FÅR DU HJÆLP... 4 SAGSBEHANDLINGEN OG PROCEDURE HERFOR... 5 HVAD KOSTER HJÆLPEN?... 5 HVIS DINE BEHOV ÆNDRER SIG... 5 LEVERING AF DIN HJÆLP... 6 IGANGSÆTNINGEN AF HJÆLPEN... 6 FLEKSIBEL HJEMMEHJÆLP/BYTTE YDELSER... 7 LEVERANDØRENS FORPLIGTIGELSER... 7 KRAV TIL LEVERANDØREN... 7 KRAV TIL MEDARBEJDERNE... 7 KONTAKT TIL LEVERANDØREN... 8 DINE FORPLIGTIGELSER... 8 HVIS DU SKAL AFLYSE ELLER FLYTTE HJÆLPEN... 8 HVIS DU GLEMMER AT AFLYSE HJÆLPEN... 8 UDLEVERING AF NØGLE... 8 NØDKALD... 8 ARBEJDSMILJØ OG KRAV TIL DIT HJEM... 8 TILSYN OG OPFØLGNING PÅ DIN HJÆLP... 8 HVIS DU VIL KLAGE... 9 YDERLIGERE INFORMATION... 9 KONTAKTOPLYSNINGER

291 Generel Information 2016 Frederikshavn Kommune Vision og målsætning med din hjælp I Frederikshavn Kommune er der en overordnet vision om, at den der kan selv, skal selv. Selvhjulpenhed skal være omdrejningspunktet i indsatsen for at øge din livskvalitet og gøre dig i stand til at være længst muligt i dit eget liv. Dette betyder dog også, at den der ikke kan selv, skal hjælpes, og der skal ydes en omsorg for de mest udsatte og svageste i vores lokalsamfund. Til at understøtte visionen om selvhjulpenhed fokuserer Frederikshavn Kommune i særdeleshed på forebyggelse og tidlig indsats og ser dette som en god investering i din livskvalitet. Derudover er der fokus på at styrke fællesskabet bl.a. gennem inddragelse af frivillige og modvirke social isolation samt ensomhed. Slutteligt er Frederikshavn Kommune stærkt optaget af velfærdsteknologi, og hvorledes hjælpemidler kan understøtte din livskvalitet og daglig livførelse. Dog er det væsentligt at bemærke, at velfærdsteknologiske løsninger ikke kommer på bekostning af og i stedet for menneskelig omsorg. Frederikshavn Kommune har således fokus på, at teknologiske løsninger ikke bliver trukket ned over hovedet på dig som borger, men sker i samarbejde med dig. Rehabilitering: Din Selvhjulpenhed Vores Fokus Et grundlæggende mål for indsatsen i Frederikshavn Kommune er at øge den enkelte borgers livskvalitet ved at være så selvhjulpen som mulig. Derfor arbejdes der i Frederikshavn Kommune ud fra den rehabiliterende tankegang. Det betyder, at der i samarbejde med borgeren arbejdes målrettet med borgeren og eventuelle pårørende om at genvinde og vedligeholde borgerens færdigheder. Mange borgere kan gennem forskellige indsatser fastholde deres nuværende funktionsniveau, ligesom mange borgere kan genvinde tabte færdigheder. I den rehabiliterende tilgang tilrettelægges den visiterede indsats som et samarbejde mellem borgeren og eventuelle pårørende og medarbejderne. Der tages udgangspunkt i det, der giver mening for den enkelte borger. Medarbejdernes opgave er at træne, støtte og vejlede borgeren til at opnå de mål, som i samarbejde er sat for deres hverdag. Hos borgere, der vurderes at have mulighed for at øge deres færdigheder eller fortsat kan vedligeholde nuværende færdigheder, vil borgeren blive visiteret til en indsats, hvor træning, vejledning og støtte indgår i en tidsafgrænset periode. 3

292 Generel Information 2016 Frederikshavn Kommune Velfærdsteknologi En støtte i hverdagen Frederikshavn Kommune arbejder målrettet med at integrere hjælpemidler, forbrugsgoder og omsorgsteknologier i indsatsen. Det vil således altid blive undersøgt om hjælpemidler, forbrugsgoder og omsorgsteknologier kan anvendes til at fremme målet om at gøre dig mere selvhjulpen og uafhængig af andres hjælp og vil således blive tænkt ind i forhold til de indsatser, du får tildelt ud fra såvel faglige som økonomiske overvejelser. Nogle forbrugsgoder vil være så almindelige, at de betragtes som sædvanligt indbo. Hvilke forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, vil ændre sig løbende i takt med samfundsudviklingen. Omsorgsteknologi kan være rettet direkte mod den enkelte borger, såvel som mod den enkelte medarbejder. Uanset formålet med at anvende omsorgsteknologier så er det vigtigt at udnytte alle de muligheder, omsorgsteknologier giver og dermed understøtte arbejdet med at gøre borgerne mere selvhjulpne og uafhængige af hjælp. Sådan får du hjælp Du skal rette henvendelse til Visitationsenheden ved Center for Social- og Sundhedsmyndighed i Frederikshavn Kommune. Såfremt det specifikt drejer sig om hjælpemidler, skal du rette henvendelse til Hjælpemiddelenheden ved Center for Social- og Sundhedsmyndighed i Frederikshavn Kommune Du har efter henvendelse krav på en konkret individuel vurdering af behovet for praktisk hjælp og/eller personlig pleje. En visitator fra Visitationsenheden foretager den konkrete individuelle vurdering af behovet for praktisk hjælp og personlig pleje. Visitatoren sender efterfølgende en skriftlig afgørelse, hvor det fremgår, om du er berettiget til hjælp. Målet og udgangspunktet ved vurderingen af din hjælp er, at du skal kunne klare så mange hverdagsopgaver som muligt selv. Det gælder også en vurdering af, hvorvidt du skal i et rehabiliteringsforløb, inden den endelig hjælp udmåles. 4

293 Generel Information 2016 Frederikshavn Kommune Hvis visitator vurderer, at særlige forhold gør sig gældende, og du ikke kan have udbytte af et rehabiliteringsforløb, vil den endelige hjælp blive udmålt og tildelt uden forudgående rehabiliteringsforløb. Sagsbehandlingen og procedure herfor Du kan forvente, at en visitator senest tre hverdage efter, at du eller din pårørende har henvendt sig, laver en aftale om en konkret individuel vurdering af dit behov vedrørende. Efterfølgende sender visitatoren afgørelsen til dig. Afgørelsen indeholder derfor oplysninger om, hvilke opgaver den praktiske hjælp og personlige pleje omfatter. Bemærk, at praktisk hjælp som udgangspunkt ikke bevilges, hvis der i borgerens husstand er et eller flere medlemmer, som visitatoren vurderer, har mulighed for at klare de praktiske opgaver. Hvad koster hjælpen? Hjælpen er gratis. Hvis dine behov ændrer sig Hvis du allerede er bevilget hjælp, har du pligt til at oplyse Frederikshavn Kommune, hvis dine forhold ændres. Du skal kontakte visitationen, som vil vurdere, om der er behov for et nyt hjemmebesøg, et nyt rehabiliteringsforløb, eller om hjælpen kan tilpasses alene på baggrund af din henvendelse. De medarbejdere, der hjælper dig i det daglige er uddannede til og 5