Udviklingsmål 2014 med relation til Miljøministeriet

Transkript

1 Udviklingsmål 2014 med relation til Miljøministeriet Bilag 2.3 til Kontrakt om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Skov & Landskab, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Miljøministeriet Baggrund I henhold til Kontrakt udarbejder Skov & Landskab (S&L) årligt en liste med overordnede udviklingsmål med tilhørende milepæle som grundlag for den mere detaljerede arbejdsplanlægning. Udviklingsmålene for 2014 udarbejdes i en dialog med Miljøministeriet, som bl.a. finder sted på møderne i de Rådgivende Udvalg, i bilaterale møder mellem de administrative styrelser og centret samt på møder i Centerbestyrelsen. Nedenstående liste viser de udviklingsmål, som i særlig grad er rettet mod Miljøministeriets arbejdsområder, og som lægges til grund for afrapporteringen og opgørelsen af målopfyldelsen i I. Måloversigt Ref. S01 S02 S03 S04 S05 S06 S07 S08 S09 Mål S&L s udviklingsmål Forskning og formidling inden for faglige indsatsområder skov, natur og biomasse Styrkelse af skovenes og naturens rolle Forskningsbaseret myndighedsbetjening Øget fokus på planter og planteanvendelse i forskning og uddannelse Øget fokus på fysisk og strategisk planlægning Øget fokus på forskning om planlægning og design for friluftsliv og sundhed Bidrag til uddannelse af kandidater til sektoren Miljøøkonomisk og -politisk viden for en balanceret håndtering af byudvikling, miljøet, skovene og andre naturressourcer Globaliseringen, klimaet og miljøet internationale udfordringer

2 2 II. Specifikation af udviklingsmålene S01 Forskning og formidling inden for faglige indsatsområder skov, natur og biomasse Forskningsprojekter samt udvikling/demonstration inden for indsatsområderne: Klima, vækst og tilpasning, arter og nye arter Planteceller og biomolekyler Planter og genetiske ressourcer Biodiversitet, processer og strukturer - evidensbaseret forvaltning fra hot spot til landskab Økosystemer, miljøgoder og produktion VKJ SNB, MNR, LAP, GU 1 Start af flere forskningsprojekter om genetik, tilpasning og produktion, vækst og egenskaber for en række træarter EDK/ARE /LGT/HNR /JBL 2 Biomasse struktur med fokus på vedplanter og biorafinering CF/LGT / ANRS 3 Forædling dansk og international skala og anvendelse EDK/LGR 4 Skov og træforvaltning i skov og landskab for biodiversitet etablering af projekter der styrker videngrundlag for aktiv forvaltning KRR/JBL/VKJ 5 Publicering og analyser af projekter ift. økosystemer og miljøgoder med bl.a. kulstof, vand og nærringsstoffer PGU/TNL/ KRR/MOI S02 Styrkelse af skovenes og naturens rolle i en grøn omstilling Bidrage til at skove og træer er del af løsningen på samfundets udfordringer bl.a.: bioenergi, biomasse produktion, kulstofbinding, materialer og kemikalier, erhverv og industri, handel og certificering inkl. FLEGT træer og skove som del af klimaløsninger, også i byer (tilpasning og mitigering) træer og skoves tilpasningsevne til klimaændringer, herunder nye sygdomme og skadedyr samt invasive arter vandforsyning & -kvalitet, VKJ SNB, MNR, LAP, GU 1 Fortsat udvikling af genmarkører ift. træer OKH 2 Bæredygtig biomasse publicering om produktion og forbrug NB/PA M/ CF/LGR 3 Udvikling af dokumentation for træstrømme i Danmark, herunder pulje af gavntræ (grundlag for rapportering af Harwested Wood Products HWP til FN) KJS/ VKJ/TN L 4 Invasive arter videre arbejde med spredningsveje, biologi, betydning for Danmark og HPR muligheder for forvaltning 5 Skadevoldere omfang og forvaltning IMT/HP R

3 3 6 Grundvandsdannelse og arealanvendelse PGU S03 Forskningsbaseret myndighedsbetjening Sikre en saglig og rettidig myndighedsbetjening gennem dialog og kendskab til behov for viden inden for centrets områder: beredskab ift. indsatsområder og akut opgaver løsning af målrettede opgaver formidling og videnspredning overvågningsopgaver sikring af reference for fagområdet gennem forsøg og dokumentation VKJ SNB, LAP, MNR, GU 1 Enkel indgang til Skov & Landskab gennem links til IGN og IFRO NEK 2 Aktiv udvikling af netværk mellem S&L medarbejdere og MIM ditto VKJ/BJT/ 3 Opretholde og sikre formidling af viden VKJ/BJT/ 4 Sikre drift, udvikling og formidling af overvågning VKJ S04 Øget fokus på planter og planteanvendelse i forskning og uddannelse Plantekendskab og planteanvendelse er et centralt vidensområde i landskabsarkitektur. Med besættelse af det i 2013 opslåede professorat i planteanvendelse i landskabsarkitekturen, ønsker vi at sætte yderligere fokus på det økologiske, plantetekniske og driftmæssige aspekt af landskabsarkitektur og forvaltning af grønne områder, dels forskningsmæssigt, dels undervisningsmæssigt og endelig med hensyn til formidling og kontakt til praksis. LAP, SNB, SKS MP nr. Milepæl, tekst 1 Ansættelse af ny professor i planteanvendelse, og start af mindst et nyt forskningsprojekt indenfor feltet. Ansvar 2 Ansættelse af ny professor i green space management 3 Gennemførelse og formidling af en række forskningsprojekter, der har fokus på planteanvendelse som led i klimatilpasning 4 Nyt kursus i naturgrundlaget på Landskabsarkitekturuddannelsens 1. år startes (m. sektion Skov, Natur og Biomasse) MBJ RH/EDK 5 Deltagelse i kursus parkdrift på HOPI uddannelsen /OB 6 Deltagelse i formidlingsindsats på årets Parkdage GEH/CFK 7 Forskning og rådgivning i forhold til bytræer, sundhed og skadevoldere IMT/SSK/HPR S05 Øget fokus på fysisk og strategisk planlægning Den fysiske planlægning er et centralt videnfelt for sektionen. Området styrkes gennem opslag af to nye professorater indenfor delområder, der i dag ikke er dækket på professorniveau. Feltets position på uddannelserne opleves som mindsket. Det uddannelsesmæssige potentiale ønsker vi at afsøge i 2014 med evt. implementering i 2015 afhængigt af denne analyse.

4 4 Endelig vil vi sætte øget fokus på samspillet mellem klassisk planlægning og den designorienterede tilgang, der kendetegner landskabsarkitekturen. Her er spændende forskningsperspektiver, der kan have stor betydning for praksis. LAP, Sektion for Geografi 1 Opslag af nye professorater i offentlig styring af byudvikling samt GIS NEK 2 Udvalgsarbejde om mulighed for at starte en planlægningsuddannelse afsluttes HV 3 Opstart af nyt forskningsprojekt om planlægning i det åbne land (Fremtidens landskaber) 4 Gennemførelse af en række projekter med fokus på samspillet mellem planlægning, økologi og design 5 Øget fokus på Geodesign for at styrke det tekniske indhold i planlægning, herunder afslutning af projekter om måling af menneskers adfærd i relation til planlægning af samme. Nyt kursus indenfor dette tilbydes i JPR/LSK EMBR/MBJ HSP S06 Øget fokus på forskning om planlægning og design for friluftsliv og sundhed Med færdigetableringen af terapihaven i Arboretet skal der for alvor fokus på forskning tilknyttet denne, ligesom erfaringer fra andre haver inddrages i form af et, evt. to, ph.d.-projekt(er). Der skal øget fokus på den forebyggende indsats, bl.a. gennem etablering af Helseskoven i Arboretet. Forvaltning af naturen i relation til friluftsliv har længe været et centralt forskningsfelt, der dog kun afspejles i begrænset omfang i undervisningen, hvilket vil være et mål for 2014 at rette op på. Med udgangspunkt i bl.a. et kommende EU-direktiv om Marine Spatial Planning sættes der fokus på videnopbygning og metodeudvikling i relation til integreret kystforvaltning. LAP, SNB 1 Mindst et ph.d. projekt om terapihaver startes. ULS 2 Forskning med basis i terapihaven gennemføres ULS 3 Helseskoven i arboretet anlægges ULS 4 Nyt/nye kurser i forvaltning for friluftsliv tilbydes i FSJ 5 Kortlægning af friluftsliv- og turismeaktiviteter i kystzonen. BCK S07 Bidrag til uddannelse af kandidater til sektoren Gennem bidrag til uddannelser på KU sikre kvalificerede kandidater til sektoren med udgangspunkt i Skov & Landskabs faglige områder. Bidrage til profil og kompetencer for centrale uddannelser Udvikling og fornyelser af kurser inden for S&L s faglige områder også som tilvalg på flere uddannelser på KU Udvikling med flere erhvervsprojekter og andre tiltag til sikring af erhvervskontakten Kurser gentænkes for at sikre bredere tiltrækning af studerende med interesse for erhvervs-orienterede fag på det grønne område. Konstruktiv deltagelse i KU2016 initiativet omkring nye kvaliteter i KU s uddannelser, herunder bidrag omkring e-learning mm.

5 5 BJT GU, MNR, SNB, SKS, LAP Kontinuert udvidelse af værtsgrundlaget for erhvervsprojekter, herunder til værter der kan modtage internationale studerende Opstart af KU2016 aktiviteter indenfor e-learning mm. på S&L-fagområderne Øget fokus på bacheloruddannelsernes indhold på miljø- og udviklingsområdet Deltagelse in ny MSc Global Development TEB CSH Flere CL S08 Miljøøkonomisk og -politisk viden for en balanceret håndtering af byudvikling, miljøet, skovene og andre naturressourcer Sammenfaldet af fokus på vækst, stigende knaphed af naturressourcer og behovet for miljøbeskyttelse er en kæmpe udfordring. Der skal bruges viden, der sikrer en balancering af de mange hensyn herhjemme. Eksempler: Skovenes rolle i en bæredygtig og mere grøn økonomi, med fokus på rammevilkår og skovejeres udbud af råtræ, rekreation og andre miljøgoder mm. Miljøgoder via markedet og frivilligheden ny viden om præferencer blandt borgere og lodsejere og betydningen for politiske tiltag og instrumenter. Ny viden om borgeres miljøadfærd og motiver Forsat fokus på at få hårde kroner på de bløde ting (opfølgning på TEEB: The Economics of Ecosystems and Biodiversity ), herunder samarbejder med naturvidenskaben om rumlig kortlægning mm. Af biodiversiteten og økosystemtjenesterne mhp. blandt andet NaturplanDK og DG ENV tiltagene fra EU omkring MAES. Forvaltning af produktion og miljøgoder fra skov og natur på tværs af ejendomme, interessenter, landskaber og landegrænser: Værdier og konflikthåndtering, modellering, politik og regulering. BJT MNR, GU, SNB, LAP MP nr. 1 2 Milepæl, tekst Formidling af ny viden om miljøfaktorer og bykvaliteters betydning for boligmassens værdi, samt projektinitiativ om anvendelse af sorting-modeller Ny viden om friluftslivets nationaløkonomiske værdi offentliggøres Ansvar THLU/TEP BJT/FSJ 3 Ny viden om folks syn på biodiversitetens og klimatiltags værdi på tværs af EUlande og analyser af betydningen for biodiversitets-beskyttelsen og klimaforhandlinger 4 Igangsætte analyser af om visse af skovbrugets rammevilkår forvrider skovdriften uhensigtsmæssigt 5 Jagt og vildtforvaltning: Holdninger og handlinger på tværs af jægere, lodsejere og befolkning analyseres og formidles 6 Bredere analyser af biodiversitetens beskyttelse, rumlig prioritering og økosystemtjenesters værdisætning, trade-offs og synergier mellem biodiversiteten og andre økosystemtjenester. BJT/JBJ JBJ JFL/CHG/FSJ NST/THLU/BJT S09 Globaliseringen, klimaet og miljøet internationale udfordringer Svag økonomisk vækst i den vestlige verden, og delvis Asien, kompenseres i disse år af stærkere vækst i Afrika og andre regioner, og økonomisk og befolkningsmæssig vækst giver yderligere pres på klimaet, naturressourcerne og miljøet verden over. S&L vil i - et samspil mellem samfunds- og naturvidenskaber - sætte fokus på ny

6 6 viden om effekterne af forvaltningsformer, herunder fx FLEGT og tilsvarende instrumenter, nye teknologier og metoder etc. kan understøtte en omstilling til en mere bæredygtig og grøn økonomi. BJT MNR, GU, SNB 1 Opstart af KU2016 projektet Plants for a Changing World med fokus på GMOproblematikkerne 2 Institutioner og governance-aspekter (FLEGT) i skov- og naturressourceforvaltningen i svage(-re) stater og betydning for udvikling 3 REDD+ og andre former for betaling for miljøgoder i u-lande: Effekter på udvikling og naturressourcer BJT/CHG CPH mfl. 4 BIOVALUE om effekter af etablering af bioraffinaderier i DK CF Projekt om klimatilpasning i byer i Afrika Projekt om Bæredygtig byudvikling i Kina hvad kan vi lære? IDATH mfl. MBJ/LHE MBJ/LL 7 Invasive arter spredningsveje og betydning for miljø HPR 8 Skov og naturrestaurering Indonesien og Afrika LGR Brugte S&L sektionsforkortelser: GU: Global Udvikling (IFRO) LAP: Landskabsarkitektur og planlægning (IGN) MRN: Miljø- og Naturressourcer (IFRO) SKS: Skovskolen (IGN) SNB: Skov, Natur og Biomasse (IGN)