Fagligt planlægningsmøde mellem Naturstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)

Transkript

1 INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Fagligt planlægningsmøde mellem Naturstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) MØDEREFERAT 9. DECEMBER 2014 Forum Naturstyrelsen og Skov & Landskab Møde afholdt: Den 18. november kl ROLIGHEDSVEJ FREDERIKSBERG C Sted: Mødelokale von Langen, Skov & Landskab, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C TLF DIR Til stede: Fra Naturstyrelsen: Kontorchef Mikkel Friberg, Det åbne land Kontorchef Mads Jensen, Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber Kontorchef Gertrud Knudsen, Naturplanlægning og skov Louise Grøndahl, Klimatilpasning, vandsektor og grundvand kvb@ign.ku.dk REF: KVB Fra Skov & Landskab: Konstitueret centerleder Gertrud Jørgensen Sektionsleder Vivian Kvist Johannsen Sektionsleder Bo Jellesmark Thorsen Sektionsleder Henrik Vejre Referent: Kitt Vium Bjørn Dagsorden: 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

2 Gertrud Jørgensen bød velkommen, og mødedeltagerne præsenterede sig selv. SIDE 2 AF 9 Gertrud Jørgensen orienterede om baggrunden for dagens møde, som er et ud af tre planlægningsmøder med henholdsvis Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Geodatastyrelsen, hvor Skov & Landskabs arbejde i 2015 i relation til Miljøministeriet bliver planlagt, forhandlet og indført i bilagene til resultatkontrakten. Gertrud Jørgensen orienterede om centerets organisatoriske ophæng som et tværgående centersamarbejde mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). Gertrud Knudsen bemærkede til det fremsendte mødemateriale, at det er et ønske hos Naturstyrelsen, at der fremover fremgår budgettal af bilag 1.4. Bo Jellesmark Thorsen svarede, at det er svært at budgettere for 2015 på dette tidspunkt af året, da sektionernes budgetlægning endnu ikke er færdig. Vivian Kvist Johannsen tilføjede, at budgettal plejer at foreligge ved bestyrelsesmødet i december og efterfølgende offentliggøres på hjemmesiden. Mikkel Friberg gjorde opmærksom på, at Naturstyrelsen ikke kun er interesseret i brugen af kontraktmidlerne jf. resultatkontrakten, men interesserer sig lige så meget for den viden, der fremkommer på baggrund af eksterne bevillinger, som centeret får hjem. Det blev besluttet, at bilag med budgettal eftersendes til Naturstyrelsen, når det foreligger. Dagsorden blev efterfølgende godkendt. Gertrud Jørgensen orienterede efterfølgende om organisatoriske og politiske ændringer med konsekvens for centeret. IGN er i gang med at rekruttere en ny institutleder. Der er nedsat et rådgivende ansættelsesudvalg, men det er i sidste ende dekanen, der har beslutningskompetencen. Regeringens dimensioneringsplan betyder, at universiteterne ikke længere selv kan bestemme studenteroptaget. Planen er baseret på arbejdsløshedstal, således at uddannelser med høj arbejdsløshed pålægges et loft for optaget. Flere af IGN s uddannelser bliver skåret som følge af dimensioneringsøvelsen, herunder miljøøkonomiuddannelsen, landskabsarki-

3 tektuddannelsen, naturforvaltningsuddannelsen og geografiuddannelsen som alle har fået pålagt et maksimalt optag. SIDE 3 AF 9 Generelt er tendensen, at de grønne uddannelser på fakultetet er hårdt ramt, hvorimod de traditionelle naturvidenskabelige uddannelser ikke i samme grad er blevet pålagt et loft for optaget. Gertrud Jørgensen udtrykte håb om, at de kandidater, der kommer ud i fremtiden, bliver tilsvarende dygtigere. Det er vigtigt, at uddannelserne fremover rekrutterer de mest motiverede og dygtigst kandidater, således at både frafald og ledighed mindskes. Samtidig skal det sikres, at kandidaterne er endnu mere erhvervsparate, når de er færdige, så det er fortsat vigtigt med et godt samarbejde og en god dialog med aftagere og erhverv. Bo Jellesmark Thorsen orienterede om, hvad der i øjeblikket rør sig på IFRO. IFRO s uddannelser er ikke ramt så hårdt af regeringens dimensioneringsplan, som det er tilfældet for IGN s uddannelser. Da IFRO ligeledes udfører myndighedsbetjening for Fødevareministeriet, følger man i øjeblikket med i Fødevareministeriets gennemgang af sine myndighedskontrakter. Fødevareministeriet kører med rullende, 4-årige kontrakter i lighed med Miljøministeriet. 2. Aktuelle faglige temaer fra Naturstyrelsen Gertrud Knudsen orienterede om nogle af Naturstyrelsen aktuelle faglige temaer: Naturplan Danmark, Planen medfører bl.a. kortlægning af skovnaturtyper udenfor N2000 områder, inklusiv feltstudier. Skovprogrammet Et nyt skovprogram er på vej. Programmet er bygget op ud fra de internationale kriterier for bæredygtigt skovbrug. Udviklingen i bæredygtigt skovdrift kan bl.a. følges i forbindelse med internationale rapporteringer. Klima og Energi Der er øget fokus på levering af biomasse, herunder træ til energiformål. Derfor behov for fokus på dyrkningsmodeller med øgning af udtaget. Friluftsstrategi

4 Regeringen vil lancere Danmarks første nationale friluftsstrategi. SIDE 4 AF 9 Mads Jensen efterlyste oplysninger fra Vivian Kvist Johannsen om, hvilke af Naturstyrelsens arealer, der er brug for i forbindelse med initiativerne under Naturplan Danmark og tilføjede, at der som følge af Naturplan Danmark bliver flere opgaver til centeret i lighed med de hidtidige opgaver. Mads Jensen udtrykte glæde ved, at der er en god løbende dialog med Skov & Landskab. Der udarbejdes et prioriteret katalog over, hvad Naturstyrelsen ønsker at arbejde med i de kommende år, herunder følgende emner der falder under Skov & Landskabs faglige område: biodiversitet dødt ved biomasse gentilplantning IT-systemer og inddateringsmetoder Naturstyrelsen efterlyste flere rapporter i lighed med Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk i Danmark, idet denne rapport allerede er brugt intensivt i Naturstyrelsens arbejde. Der er generelt mere politisk fokus på samfundsøkonomiske overvejelser. F.eks. kunne det være interessant at se på naturen som social-løftestang, f.eks. på baggrund af skovhjælper-initiativet. Louise Grøndahl orienterede om status for arbejdet med klimatilpasningsportalen. De fleste kommuner er i mål med at udarbejde klimatilpasningsplanerne. Nu skal kommunerne hjælpes fra plan til handling. Evaluering af indsatsen i denne forbindelse vil blive gennemført i Louise Grøndahl opfordrede til, at Skov & Landskab bidrager til, at den seneste viden om klimatilpasning offentliggøres på portalen. Bl.a. kan viden om de grønne byer spille ind i forhold til klimatilpasningsportalen. Mikkel Friberg orienterede om arbejdet i Det Åbne Land, hvor Naturplan Danmark medfører, at der er særligt fokus på 3. Desuden er der ved at blive lagt sidste hånd på 3-registreringsprojektet. Kontoret arbejder desuden med opfølgning på kommuneplan 2013 og har fokus på etableringen af store, jordløse husdyrbrug. Arealpresset i det åbne land kortlægges, og der er sat fokus på arealressourcer til nye energianlæg. Miljøministeriet og andre ministerier har ligeledes et udvalgsarbejde med KL om bl.a. kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen.

5 3. Aktuelle faglige temaer fra Skov & Landskabs sektioner SIDE 5 AF 9 Henrik Vejre orienterede om de faglige temaer i Landskabsarkitektur og Planlægning. Der er bl.a. fokus på: Bæredygtige byer, herunder energisituation, klimatilpasning mv. Nye planlægningsformer, herunder borgerdrevet planlægning, landbrugets modernisering, nedbringelse af kvælstof, vindkraftudbygning mv. Friluftsliv, herunder havorienteret, multifunktionelle golfbaner, jagt- og vildforvaltning, helseskov og terapihave mv. Ecosystem Service Assesments, herunder agroforestry som støtte til landdistriktsudvikling og kulturhistoriske værdier i landskabet. Gertrud Jørgensen orienterede om, det gode samarbejde med Naturstyrelsen København i forbindelse med en ansøgning til Nordea Fonden vedrørende Naturpark Amager og opfordrede til at indtænke muligheden for flere fremtidige samarbejdsprojekter. Bo Jellesmark Thorsen orienterede om IFRO s bidrag til centerets faglige temaer: Biodiversitet og økosystemer, herunder kortlægning af økosystemtjenester i skov og landskab, værdisætning af økosystemtjenesterne. Instrumenter i Skov og naturpolitikken, herunder NLK, Naturplan Danmark og nationalt skovprogram. Klimaforandringer og bioøkonomi, senest er forsikringstal indhentet med henblik på at undersøge om klima har betydning for huspriserne. Byerne, landet og infrastrukturen, herunder byens rum og værdi, positive og negative eksterne faktorer, herunder støj og tab af landskabskvalitet. Vandet på landet Vivian Kvist Johannsen orienterede om de faglige temaer i Skov, Natur og Biomasse:

6 Opdatering af langsigtede forsøg, hvor sektionen undersøger nye perspektiver med henblik på sikring af, at forsøgene er af relevans for kommende generationer. SIDE 6 AF 9 Mads Jensen efterlyste behovskortlægning af, hvilke arealer Naturstyrelsen kan stille til rådighed for arbejdet med de langsigtede forsøg. Til det svarede Vivian Kvist Johannsen, at en kortlægning i øjeblikket pågår. Biodiversitet, kortlægning af, hvor der er hot spots og fokus på rødlisterne, klimatilpasnings betydning for biodiversiteten og invasive arter, herunder spredning og forvaltning. Mads Jensen spurgte til brugen af rød-listen i forhold til invasive arter. Bliver en art registreret som truet, fordi den har været præsent i Danmark en enkelt gang for 50 år siden? Vivian Kvist Johannsen svarede, at biodiversitetsbeskyttelse gælder de arter, der har været præsent indenfor de sidste 10 år. Bo Jellesmark Thorsen tilføjede, at der skelnes mellem arter, der er truede, men forefindes i stort antal, og arter der er få af. Vivian Kvist Johannsen tilføjede, at klimaimmigranter ikke behøver at være truede arter. Sektionen beskæftiger sig med de invasive arters indvirkningen på det eksisterende økosystem, og rød-listen er derfor ikke sektionens primære fokusområde. Dødt ved, herunder bark som levested og ressource. Kortlægning (Lidar, satellit mv.), herunder kortlægning af stormfald med satellit. Udarbejdelse af ny database, i form af en portal tilsvarende plantevalg.dk gældende for Østafrika. Økosystemer under klimaforandring Kortlægning af træstrømme i DK i massetal Biomasse 4. Skov & Landskabs arbejde i 2015 i relation til Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

7 Mads Jensen indledte drøftelsen med at understrege, at centerets leverancer i bilag 1.4 til resultatkontrakten er af høj relevans for Naturstyrelsen, men at det er svært at gennemskue centerets prioritering af leverancerne. SIDE 7 AF 9 Gertrud Knudsen spurgte til centerets fokus på grundydelserne til Naturstyrelsen. Hvor meget fylder f.eks. overvågning i forhold til de øvrige indsatsområder? Gertrud Jørgensen svarede, at nogle af leverancerne dækker over grundydelser mens andre dækker over forskningsprojekter. Mads Jensen tilføjede, at selvom det er godt, hvis der tilføjes budgettal til bilaget, så siger disse måske ikke så meget om centerets prioritering i forhold til hvor der vedligeholdes kompetencer, og hvilke særlige indsatsområder centeret har. Gertrud Jørgensen svarede, at budgettallene giver en vis indikation af prioritering. Indsatsområder skal gerne fremgå af sektionernes arbejdsprogrammer. Efterfølgende blev centerets arbejdsopgaver i 2015 drøftet med udgangspunkt i bilag 1.4. Der var følgende ændringsforslag til bilaget: Punkt 1.7: Mikkel Friberg spurgte, hvad titlen: Bornholm som case område dækker over, og han efterlyste en mere sigende titel. Vivian Kvist Johannsen svarede, at der er tale om tre projekter på Bornholm, bl.a. et projekt om Øle å og udarbejdelse af Naturplejebogen. Punkt 1.8: Gertrud Knudsen bad om, at Pesticidfri Skovrejsning ændres til Alternativ til pesticidanvendelse. Desuden bibeholdes Kulturetablering. Punkt 2.1: Mikkel Friberg spurgte, hvorvidt Master i Landdistriktsudvikling er en ny uddannelse. Gertrud Jørgensen svarede, at masteruddannelsen har eksisteret i 12 år. Uddannelsen har fokus på landskabsforvaltning og har også et friluftlivsmodul og et helsemodul. Punkt 3.1: Miljøøkonomiske analyser tilføjes og værdisætning. Punkt 4.2: Handel med tropisk træ udtages tropisk. FLEGT udskiftes med Bæredygtig skovproduktion i udviklingslande. Punkt 4.3: Tilhører Udenrigsministeriet ressortområde.

8 Punkt 4.5: Tilhører Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressortområde. SIDE 8 AF 9 Punkt 5.4: Bioraffinering tilføjes under MIM s faglige emneområder. Punkt 5.5: Tilføjes Anvendelse af bæredygtigt træ i byggeri. 5. Eventuelt Louise Grøndahl spurgte til muligheden for, at populærvidenskabelige artikler kan publiceres på klimatilpasningsportalen. Hvad vil være den letteste måde for Naturstyrelsen at indhente information om, hvilke artikler fra centeret der er tilgængelige? Gertrud Jørgensen svarede at kontakte Dorthe Hedensted Lund med henblik på at få adgang til materiale, evt via Henrik Vejre. Bo Jellesmark Thorsen foreslog, at centeret laver et udtræk fra CU- RIS, hvor alle videnskabelige artikler registreres. Udtrækket kan efterfølgende sendes til Naturstyrelsen med henblik på at afdække, hvad der er af interesse for Portalen. Henrik Vejre tilbød at drøfte muligheden for et sådant udtræk med IGN s kommunikationskoordinator, Karen Sejr Petersen. Mads Jensen tilføjede, at et udtræk med nye publikationer fra Skov & Landskab muligvis kan være af interesse for en bredere kreds i styrelsen. Gertrud Jørgensen svarede, at det er svært at bruge en lang publikationsliste til noget. Hvis listen skal gøre gavn, skal den være overskuelig. Bo Jellesmark Thorsen foreslog, at et udtræk laves hver anden måned, så listen ikke er alt for lang, og at listen målrettes relevante medarbejdere. Gertrud Knudsen foreslog, at listen sendes til Pernille Karlog, der kan videredistribuere listen til de relevante medarbejdere i styrelsen. Louise Grøndahl bad om, at et sådant udtræk i så fald rummer alle publikationer, både peer reviewed publikationer og populær videnskabelige artikler. Bo Jellesmark Thorsen gjorde opmærksom på, at der ikke er adgang til alle artikler, da der kan være et problem omkring betaling af abonnementer til de udgivende tidsskrifter. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at kontakte forskerne direkte, idet de så kan distribuere materialet.

9 Punkt Opfølgning Ansvarlig Tidsfrist 1 Bilag 1.4 med budgettal eftersendes til Naturstyrelsen, når det foreligger Kitt Vium Bjørn Efter centerbestyrelsesmøde d. 9. december 4 Opdatere bilag 1.4 jf. de ønskede ændringsforslag 5 Undersøge muligheden for at lave CURIS-udtræk, der kan sendes til Naturstyrelsen med henblik på bedre videndeling Kitt Vium Bjørn Henrik Vejre Inden mødet i centerbestyrelsen d. 9. december Snarest muligt SIDE 9 AF 9